Eksklusion eller inklusion?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksklusion eller inklusion?"

Transkript

1 Eksklusion eller inklusion? Opgave, CVU Storkøbenhavn Vejleder Bente Maribo Udarbejdet af Morten Wettlaufer, Morten Hansen, Steen Storgaard og Birgitte Thomsen Oktober 2007 Samfund og specialpædagogik, modul 73451

2 Indholdsfortegnelse Indledning....2 Problemformulering....2 Emneafgrænsning...2 Begrebsafklaring...3 Teoridel....4 Delkonklusion....7 Overordnet teorigrundlag for institutionen....8 Teorigrundlag for støttegruppen på den besøgte BFO...9 Beskrivelse af støttegruppen på BFO...9 Konklusion Litteraturliste....13

3 Indledning Pædagogisk arbejde i Ballerup tager udgangspunkt i konventionen om børns rettigheder, Salamanca erklæringen, den danske lovning og programaftalen for Et godt børneliv. Tanker om inklusion i Ballerup Kommune er ikke nye; der har i mange år været fokus på at sikre at børn kunne blive i normalmiljøet så længe som muligt. På trods af denne politik er udgifterne indenfor specialpædagogikken forsat stigende, og denne stigning er med til at fastholde økonomiske ressourcer på specialområdet ressourcer som kommunen i stedet vil bruge på inkluderende tiltag i institutionerne. På grundlag af denne stigning blev programaftalen Et godt børneliv udarbejdet. I programaftalen kan man læse, at der er for mange børn der bliver henvist til specialtilbud, og at institutionerne skal blive bedre til at udvikle rummelige lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed i indsatsen for at inkludere flere børn og unge. I denne forbindelse er der sket en ændring i den måde man udnytter støtteressourcerne på. Man er ved at ændre støttepædagogens arbejdsopgave fra fokus på det enkelte barn hvor barnet tit bliver taget væk til eksterne støttetilbud, til nu mere at arbejde gruppeorienteret i barnets daglige normal miljø. Med denne arbejdsform er det hensigten at barnet ikke får oplevelsen af isolation/eksklusion i forhold til normalfællesskabet, men derimod oplever at deltagelsen i støttegruppen er del af at være i det store fællesskab. Vi vil i denne opgave se på, hvilken betydning det har for børnene at blive taget ud af deres normale sammenhæng og blive placeret i en støttegruppe i deres normalmiljø for senere at skulle indgå i fællesskabet igen. Fungerer denne måde at strukturere en støttegruppe på ekskluderende eller inkluderende? Dette vil vi undersøge ved at inddrage teori der belyser vigtigheden af at indgå i sociale fællesskaber i det normale miljø, da det er vores opfattelse, at det betyder meget for individets dannelse. Derudover vil vi beskrive et besøg i en BFO, hvor de allerede har oprettet en støttegruppe. Problemformulering Hvordan og hvorfor kan institutionen bruge eksklusion i en inkluderende praksis, når pædagogikken skal være i overensstemmelse med Et godt børneliv s beskrivelser om inklusion. Emneafgrænsning I denne opgave vil vi anskueliggøre, hvorvidt det er muligt at bruge eksklusion i en inkluderende praksis. 2

4 Vi vil som tidligere beskrevet tage udgangspunkt i projektet Et godt børneliv og de retningslinier der fremkommer herfra. Som teorigrundlag for denne opgave har vi valgt at gå nærmere på Bent Madsens teorier omkring inklusion og eksklusion. Vi mener, at Ballerup Kommune projektprogram har et socialkonstruktivistisk menneskesyn, som også er det menneskesyn, vi mener Bent Madsen overvejende bruger i sin bog. Vi har afgrænset vores fokusområde til aldersgruppen 5-10 år, da det er børn i denne alder, der er i den BFO og støttegruppe, vi har besøgt. Vi er klar over, at der er et økonomisk perspektiv for oprettelsen af støttegrupper, men vi har valgt ikke at inddrage dette af hensyn til at kunne fokusere på hensynet til individet uden økonomiske hensyns indvirkning herpå således en i princippet ideel situation. Begrebsafklaring Vi er gennem vores undersøgelser blevet opmærksomme på, at rummelighed og inklusion ofte bruges som et fælles begreb, og derfor vil vi kort skitsere forskellen mellem disse (forskellige) begreber, definere begreberne inklusion og eksklusion samt opridse forskellen mellem integration og inklusion. Hvad er rummelighed? Rummelighed bygger på rumlige udvidelser af normal praksis, jf. BM p Med dette menes at der skal rummes flere forskellige børn i den almindelige praksis for derved at gøre institutionen mere effektiv og resultatorienteret, denne tankegang betyder at det enkelte barn kan være en del af det fysiske rum og/eller fællesskabet uden at være inkluderet. Ill. BM p

5 Hvad er inklusion? Dette begreb beskriver en proces som børn og voksne er en del af i forhold til udviklingen af at skabe udviklings og læringsmiljøer som børnene med deres forskeligheder kan udvikle sig i. Bent Madsen siger det på denne måde: medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele., jf. BM p Hvad er eksklusion? Eksklusion kan have to betydninger: at holde nogle udenfor som allerede er udenfor, eller man kan støde nogle ud, som før har været indenfor, jf. BM p Vi mener også, at det er eksklusion når man, som voksen bevist tager børn ud af det overordnede fællesskab og placerer dem i en mindre gruppe. Handlingen er ekskluderende. Forskellen mellem inklusion og integration Vi vil også kort forklare forskellen mellem inklusion og integration, da vi også her har oplevet at ordene har været sammenblandet: ved integration ændrer man noget i normalbegrebet, hvorimod ved inklusion, så tilføjer man noget i normalbegrebet, jf. i øvrigt nærmere i bilag 1. Når vi i denne opgave bruger begreberne inklusion og eksklusion så vil vi, som det bliver tydeliggjort i efterfølgende afsnit, bruge dem som de er beskrevet af Bent Madsen. Teoridel Med udgangspunkt i ovenstående definitioner vil vi i følgende afsnit forsøge at redegøre for hvordan eksklusion og inklusion kan påvirke individets dannelsesprocesser. Social inklusion betyder, at de menneskelige og materielle ressourcer skal stilles til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv, dvs. i familie, daginstitution, skole og nærmiljø. Resurserne skal komme til barnet barnet skal ikke flyttes til resurserne. Det er en rettighed at modtage den nødvendige støtte til sin udvikling i et socialt miljø af jævnaldrende og kompetente voksne, jf. BM p For at ovenstående skal kunne realiseres bedst muligt, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke udefra kommende faktorer der kan påvirke en sådan proces. For at forstå socialpædagogikkens samfundsmæssige funktioner og opgaver i det moderne samfund er det afgørende at betragte socialpædagogikken i samspil med de politikområder, der udgør dens grænseområder. Her kommer socialpædagogikken ikke blot i berøring med socialpolitikkens mål og metoder for regulering og foranstaltninger, hvor forskellige indsatsformer og interventioner 4

6 gennemføres med udgangspunkt i andre fags videns traditioner. Socialpædagogikken er således under indflydelse af andre velfærdsprofessioners videnskabelige paradigmer, hvilket netop gør det kompliceret at bestemme dens teori- og metodegrundlag på entydige måder, jf. BM p Når Bent Madsen skal redegøre for samfundets syn på inklusion og eksklusion, så er det for ham vigtigt at socialpædagogikken er opmærksom på den rolle den spiller, og opmærksom på hvor vigtigt social deltagelse i anerkendende fællesskaber er for individet. Han mener derfor, at en permanent segregering/eksklusion af børn til særlige og isolerende foranstaltninger på grund af deres anderledeshed anses for at forringe barnets udviklings og læringsbetingelser. Derimod anerkendes det, at børn med særlige behov lige som deres jævnaldrene har de samme behov for at være sammen med ligestillede i forskellige situationer, men inden for rammerne af et fællesskab af jævnaldrene (differentierede fællesskaber), jf. BM p Grundet ovennævnte mener han, at man ikke længere kan forsvarer at ekskludere individer som ikke passer ind i det normale samfund. Socialpædagogikkens grundlæggende berettigelse består ikke i antagelsen om eller accepten af, at mennesker lever i forskellige verdener, men i skabelsen af betingelser for, at mennesker kan leve forskelligt i verden. Denne antagelse mener Bent Madsen ligger til grund for berettigelsen af socialpædagogikken, jf. BM p. 13. Han skriver bl.a., at den socialpædagogiske opgave kan ikke længere finde sin legitime løsning gennem social eksklusion, hvorved de uønskede defineres som isolerede eksistenser hinsides det normale samfund. Ovenstående begrunder han med at dannelse af fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individer, jf. BM p En positiv identitetsdannelse er udtryk for, at personens livshistorier opbygges på fortællinger om de rigtige valg, de rigtige beslutninger og den rigtige adfærd, hvor der er en subjektiv oplevelse af at blive anerkendt for sine individuelle valg. En negativ identitetsdannelse er udtryk for det modsatte. Her bliver livshistorien en fortælling om de forkerte valg og beslutninger og den forkerte adfærd i de forkerte sociale situationer. Her bygges en subjektiv oplevelse af ikke at bliver anerkendt for sine individuelle valg og handlinger, selv om de alle har været et udtryk for forsøg på at øge selvvurderingen, jf. BM p. 85. Ifølge Bent Madsen er friheden selve betingelsen for, at styring er mulig. Det er den socialpædagogiske opgave at værne om dette råderum, hvor alternative handlinger og livshistorier er mulige. Med dette mener Bent Madsen, at man bliver styret af samfundet, igennem respons på handlinger og livshistorier, jf. BM p

7 Socialpædagogiske dannelsesprocesser er karakteriseret ved at omfatte både individet, individets sociale omverden og relationerne mellem individet og det omverden. De kan derfor beskrives som tre sammenhængende processer: 1. Fra individet til person, som handler om at skabe betingelser for personlig dannelse, der er knyttet til identitetsdannelse 2. Fra person til fællesskab, der handler om at skabe betingelser for deltagelse i social praksis på forskellige livsområder (dannelse af fællesskaber). 3. Refleksion over relationerne mellem individ og fællesskab, der handler om at understøtte menneskers refleksion over forholdet mellem de individuelle og de fælles eksistensbetingelser (refleksiv dannelse), jf. BM p Ill. BM p. 30 Modellen beskriver de tre ovennævnte grundlæggende komponenter i dannelsesprocessen. Via dannelsesprocesserne skabes nye kompetencer, som individet bruger i forhold til at agere i fællesskabet. For hver gang en institution formulerer en ny kompetence, formuleres samtidig kriterier for det inkompetente. Dermed markeres også kriterier for, hvilke personer, der inkluderes og hvilke der ekskluderes, jf. BM p Man kan derfor mene, at samfundet er med til at ekskludere. 6

8 Med dette mener han, at det er vigtigt, hvordan samfundet (og pædagogerne) møder det enkelte individ. Hvis vi ikke optræder anerkendende og tror på det bedste i individet, så kan vi medvirke til en yderligere ekskludering. Delkonklusion Hvis man bruger ordet eksklusion i den definition som Bent Madsen bruger det, så kan man ikke bruge eksklusion i en inkluderende praksis, fordi eksklusion ikke kan sættes sammen med noget inkluderende. Individet vil være væk fra fællesskabet, og så kan der ikke foregå inklusion. Hvis man derimod tænker eksklusion som del af differentierede fællesskaber, så mener vi godt at man ifølge vores definition kan bruge eksklusion i en inkluderede praksis, for så kommer man fra et fællesskab til et andet, og derved undgås eksklusionen. Med udgangspunkt i ovenstående teoriafsnit, har vi forsøgt at synliggøre vigtigheden af social inklusion vigtigheden af at indgå i sociale fællesskaber. Bent Madsen lægger meget vægt på at man som fag person er bevidst om at socialpædagogikken foregår i samspil med andre faggrupper, hvilket derfor betyder at der kan være mange forskellige indfaldsvinkler på en problemstilling, der gør at der er mange forskellige teorier og metoder at arbejde ud fra. Trods de mange forskellige indfaldsvinkler er det overordnede samfundssyn at det ikke længere er i orden at ekskluder individer fra fællesskabet. Det er ikke længere individets ansvar at tilpasse sig samfundet (sikre egen inklusion), men samfundets opgave at skabe betingelser for inklusion af flest muligt. Sociale fællesskaber er vigtige for alle, da det er her at udviklings og læringsbetingelserne fremmes. Derfor er det vigtigt at vi nu kigger på samfundsstrukturen og gør os bevidste om, at det er samfundet der skal sikre, at der bliver skabt betingelser for, at alle har mulighed for at indgå i sociale fællesskaber. Hvis individer ikke indgår i sociale sammenhæng, kan det have en stor indvirkning på individets dannelsesprocesser. Dette kan medføre at personer bliver fastholdt i de samme livsfortællinger, og da det er igennem omverdens reaktioner på handlinger og færtællinger der er med til at udvikle individer kan udviklingen blive begrænset ved ikke at være i fællesskaber. På baggrund af dette vil vi undersøge om teorigrundlaget kan bruges i praksis, hvis man samtidig skal handle i overensstemmelse med nedenstående. 7

9 Overordnet teorigrundlag for institutionen Salamanca erklæringen. Salamanca erklæringen er en udløber af børnekonventionen, og tager bl.a. udgangspunkt i at uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes på en sådan måde at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov I erklæringen bliver inklusionsbegrebet omdrejningspunktet for det felt hvor børnene bedst muligt skal lære og udvikle sig. eks: det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocessen sammen. Men erklæringen beskriver også at børn kan have behov for særlig tilrettelagt undervisning, at de kan tages ud af et større fællesskab for derved bedre at kunne modtage undervisning. De skriver blandt andet at der skal være en hel række former for støttetjenester for at kunne klare de mange forskellige særlige behov man møder på skolen, samt at specialskoler eller enheder i inklusive skoler kan forsætte med at tilbyde særligt tilpasset undervisning til det relativt lille antal børn med handicap, som ikke kan undervises i almindelige klasser eller skole. Uddrag fra Ballerup kommunes børnepolitik. Ballerup Kommune har vedtaget en børnepolitik hvor der blandt andet står at man skal vægte Helhed og sammenhæng i et hverdagsliv, som udvikler selvværd, selvtillid og tillid til egne og fællesskabets muligheder højt, og at skabe rummelige lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed og hvor der fokuseres på udvikling af det enkelte barns sociale, fysiske og kulturelle styrkesider. Der tilstræbes at barnets overgang fra et dagtilbud til et andet og fra dagtilbud til skole tilrettelægges, så barnet oplever kontinuitet og sammenhæng. Såfremt børn med særlige behov har brug for støtte skal denne tilrettelægges på en sådan måde, at børn kan forblive længst muligt i eget hjem og miljø. Denne børnepolitik danner grundlag for den efterfølgende programaftale et godt børneliv Programaftalen Et godt børneliv I Ballerup Kommunes projekt et godt børneliv står der beskrevet at det er formålet at institutioner og skoler skal bestræbe sig på at børn og unge med særlige behov kan blive længst muligt i normalmiljøet. Her bruges inklusions begrebet som en målsætning, det er miljøet omkring barnet der skal udvikles og pædagogikken der bruges, skal være hensyntagende til hver enkelt barns forskellighed. Der er ikke beskrevet hvordan læringsmiljøet specifikt skal indrettes, men der skrives om børns forskellige måder at lære på. Det er således op til hver enkelt institution at definere hvilket lærings miljø der er hensigtsmæssigt for deres børn med særlige behov, dette kan derved åbne mulighed for at lave 8

10 særlige støttegrupper hvis der menes at det vil det være mest hensigtsmæssige for børnene og institutionen. Teorigrundlag for støttegruppen på den besøgte BFO Vi vil med udgangspunkt i de skrevne målsætninger - som er udformet af lederen af institutionen og PPR og som ligger til grund for oprettelsen af støttegruppen på BFO en, redegøre for de planer og pædagogiske overvejelser der er nedskrevet, for senere at undersøge om det stemmer overens med de formål der er beskrevet i Et godt børneliv og vores valgte teori. Formålet med at starte støttegruppen var at give støtte til nogle børn som havde behov for det, og samtidig for at undgå at børnene blev marginaliseret i forhold til fællesskabet i BFO en. I den handleplan der er for gruppen fordres det at både det enkelte barn samt hele gruppens perspektiv tilgodeses og at barnet samtidigt inddrages i processen med at finde og udføre aktiviteter som underbygger de individuelle handleplaner. Der arbejdes med det relationelle forhold mellem børn og voksne i et dynamisk samspil, således at barnets initiativ til handling støttes/vejledes ved den voksnes tilstedeværelse. Overordnet er man opmærksom på at støttegruppen skal kunne opfylde og harmonere med to overordnet målsætninger. Den er at sikrer inklusion at børnene trækkes ind i fællesskabet og væk fra marginale positioner. Den anden omfatter en udvidelse af institutionens miljø at miljøets idegrundlag, pædagogik, struktur, relationelle forbindelser er i en forsat udvidelse, så individet kan rummes. Institutionen er opmærksomhed på at alle børn og voksne er fuldgyldige medlemmer af fællesskabet i institutionen og at støttegruppen ikke skal ses som et appendiks til institutionen, men som en integreret del af fritidshjemmet. Beskrivelse af støttegruppen på BFO Støttegruppen er normeret til 6 børn. Der er tilknyttet to støttepædagoger til gruppen, og de er til stede i både skolen og i BFO en. De fysiske rammer gruppen er i, er et lokale i umiddelbar nærhed af BFO som især bruges den første time efter børnene kommer fra skolen. Fritidshjemmets leder forestår den daglige ledelse og en pædagogisk vejleder fra PPR varetager det overordnede ledelsesansvar i forhold til støttepædagogerne. Fritidshjemmets leder og støttepædagogerne samarbejder omkring udarbejdelsen af handleplan for arbejdet med de 6 børn. Individuelle handleplaner på børnene udarbejdes af støttepersonalet. Eks. på hvad timen hvor gruppen samles efter skole kan indeholde: Børnene møder op ved lokalet, og de bliver spurgt om der er noget mad fra frokost, som de skal have spist færdigt. 9

11 De børn som ikke har mad tilbage, for lov til at sætte sig ved bordet og begynder at tegne. Personalet har en forhåndsviden om dagen, som de har fået fra børnenes lærere og fra de klasser, hvor de selv har deltaget i undervisningen. Personalet begynder en spørgerunde, hvor børnene hver især, bliver spurgt ind til hvordan deres dag har været. Har der været nogen problemer som de gerne vil tale om, eller som støttepædagogerne mener, det er vigtigt at de taler om, nogle episoder som de har brug for at få hjælp til at løse, eller har et bare været en god dag. Der bliver også spurgt ind til ting som ikke har med dagen at gøre f.eks. nyt tøj, tale om fødselsdage, tale om ferier mm. På baggrund af samtalen med det enkelte barn, finder pædagogen og barnet i samarbejde frem til en smiley der afspejler dels hvordan dagen har været, dels hvordan barnet har forsøgt at opfylde de mål der ligger i den individuelle handleplan. Den bliver så tegnet på deres handleplan, så der løbende kan følges op på om barnet er i en god periode eller en dårlig. Om handleplansmålene er som de skal være eller om de skal ændres for at sikre den mest optimale støtte til barnet. Efter runden hvor alle børn har fortalt om dagen, kan der være en fælles aktivitet. Det kan være at de spiller et spil, tegner en bunden opgave, tager på tur o.a. Inden børnene går ud til de andre børn, fortæller de hvad de har tænkt sig at foretage når de kommer derhen. Støttepædagogerne bliver siddende efter hver gang med børnene og evaluerer dagen, og finder frem til de vigtigste informationer, som skal gives videre til det øvrige personale i BFO en når de kommer derhen for at sikre at børnene får den bedst mulige opbakning, og når støttepersonalet så kommer hen til børnene, så hjælper de børnene i deres sociale relationer med de øvrige børn resten af dagen. Konklusion Vi vil med afsæt i den teori der er redegjort for i tidligere afsnit, forsøge at belyse fordele og ulemper ved dette og lignende tiltag. For det første, så mener vi at have synliggjort, at det ikke er nok bare at være mere rummelige i institutionerne rummelighed er blot en udvidelse af normalpraksis, hvorimod inklusion er en ændring af normalpraksis. Efter gennemgang af såvel teori som praksis, så er vi kommet frem til følgende konklusion på vores problemformulering Hvordan og hvorfor kan institutionen bruge eksklusion i en inkluderende praksis, når pædagogikken skal være i overensstemmelse med Et godt børneliv s beskrivelse om inklusion. 10

12 Hvis man bruger Bent Madsens definition af eksklusion, kan man ikke bruge eksklusion i en inkluderende praksis. Han mener, at individet forsvinder, hvis det tages ud af et fællesskab, og på baggrund af dette, kan man ikke tage individet væk fra gruppen heller ikke selv om det er med henblik på at få individet styrket tilbage i gruppen. Hvis man derimod bruger vores definition på eksklusion, og bruger Bent Madsens beskrivelser om differentierede fællesskaber, så vil man godt kunne bruge eksklusion i en inkluderende praksis. Det mener vi på grundlag af den teori fra Bent Madsen som vi har afdækket i opgaven. Teorien om differentierede fællesskaber kan give børn en bedre mulighed for at deltage i fællesskaber, både det hvor alle deltager og dem der foregår i små grupper. Når man arbejder med eksklusion for senere inklusion er det vigtigt at have flere aspekter inde over. Man skal bl.a. have kendskab til hvordan individet udvikler sig, hvordan det påvirker omgivelserne og hvordan omgivelsernes syn på individet påvirker individets livsfortællinger og derigennem syn på sig selv. Man skal også være opmærksom på man ikke bare bruger eksklusionen f.eks. for at skabe ro på institutionen, men at man mens støttebørnene er væk fra institutionen forsøger at skabe betingelser for dem, der vil gøre det lettere for dem at indgå i det store fællesskab når de kommer tilbage senere. Hvis vi sammenholder Bent Madsens teori med programaftalen Et godt børneliv og vores praksis, kan vi konkludere at der overvejende synes at være sammenhæng. Grunden til at vi mener der kun er en overvejende sammenhæng skyldes bl.a. at Bent Madsens definition af eksklusion ikke er fyldestgørende i forhold til det vi ville undersøge i opgaven. Hvis man ser på konventioner, erklæringer og programaftaler, så er det også muligt at bruge eksklusion i en inkluderende praksis, for der bliver lagt vægt på at alle har ret til at indgå i forskellige fællesskaber med mulighed for udvikling, leg og læring. Man vægter at børnene skal blive længst muligt i deres eget miljø altså inklusion i nær miljøet frem for eksklusion til eksterne støtteforanstaltninger. Hvis man pædagogisk skal se på hvorfor og hvordan man kan bruge eksklusion i en inkluderende praksis, så mener vi, at man ved at ekskludere børn fra en gruppe til en anden, kan skabe betingelser for det enkelte barn til at udvikle sig, så kan de styrkede kan indgå i der større fællesskab. Det er vigtigt med en naturlig sammenhæng mellem f.eks. skolen og støttefunktion, for at sikre større kontinuitet i barnets hverdag. Ved at lade støtteforanstaltningen blive i huset, har personalet også større mulighed for i et samarbejde at arbejde med inklusionstanken. Det vil betyde at der bliver større sammenhæng mellem det overordne fællesskab og støttegruppen. Når vi ser på praksis i den BFO, som vi har besøgt, så ser vi mange gode overvejelser bag gruppen. At børnene tages ud fra det store fællesskab, styrkes i deres sociale færdigheder, for senere på dagen igen at indgå i det store fællesskab igen. Der er dog flere aspekter man skal være opmærksomme på, når man bruger denne støtteform: 11

13 - At børnene ikke føler sig ekskluderede, også selvom de bliver taget ind i et nyt fællesskab. - At man sikrer at alle i gruppen har mulighed for udvikling. - At barnet udvikler sig bedst i samspil med andre, og derfor skal man passe på ikke at blive for individorienterede. - At man husker at det store fællesskab også skal tilføres ressourcer, således at de også bliver bedre til at inkludere støttebørnene det er altså ikke kun støttebørnene der skal styrkes men hele gruppen. Hvis alle styrkes og bliver inkluderende, så formoder vi at de bliver nogle mere homogene og favnende børn, og det vil jo være en positiv effekt. Noget af det vigtigste i vores opgave som pædagoger er derfor at sikre, at alle børn føler sig som del af et fællesskab; At vi er opmærksomme på, hvordan barnets identitet dannes, hvordan barnet udvikler sig igennem fællesskaber og sikrer muligheder for dannelse af nye livsfortællinger, så barnet udvikles, og ikke fastholdes i den gamle fortælling. Overordnet kan vi derfor konkludere, at eksklusion til støttegrupper for at fremme barnets mulighed for at indgå styrket i det overordnede fællesskab er en god ide, hvis man bevidst arbejder mod inklusion. 12

14 Litteraturliste. Primære kilder: Socialpædagogik af Bent Madsen (BM) Udgivet af Hans Reitzels forlag, Projekt aftale Et godt børneliv fra Ballerup Kommune, Udgivet af projektgruppe under de politiske udvalg, 2005 Sekundære kilder: Konventionen for børns rettigheder af FN Udgivet af Dansk Unicef Komite og socialministeriet Salamanca erklæringen af UNESCO Udgivet af Undervisnings og Forskningsministeriet, Ballerup kommunes børnepolitik af Ballerup kommune Udgivet af Ballerup kommune, Bilag: Integrering/ Inkludering af Bente Maribo 13

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul 73451 efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 - Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s.

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

INKLUSION i Assens Kommune

INKLUSION i Assens Kommune INKLUSION i Assens Kommune Sådan definerer vi INKLUSION i Assens Kommune: Et barn med særlige behov er inkluderet, når barnet har udbytte af den pædagogiske praksis og deltager aktivt i det sociale fællesskab

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Inklusionens konceptgørelse

Inklusionens konceptgørelse Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Velkommen workshop nr. 13. Kan vi inddrage forældrene 100% i det pædagogiske arbejde?

Velkommen workshop nr. 13. Kan vi inddrage forældrene 100% i det pædagogiske arbejde? Velkommen workshop nr. 13 Kan vi inddrage forældrene 100% i det pædagogiske arbejde? Præsentation Anett og Mette Galaksen er en del af det integrerede dagtilbud Hørning BørneUnivers. 12 specialpædagogiske

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

CASE. En bus fuld af muligheder. - Inklusion som social mobilitet. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

CASE. En bus fuld af muligheder. - Inklusion som social mobilitet. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng CASE En bus fuld af muligheder - Inklusion som social mobilitet Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 En Harry Potter-bus... 4 Muliggøre

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

- Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune

- Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune - Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune Indledning Overgangen fra daginstitution til skole og fritidstilbud er en betydningsfuld fase i børns liv. Med indførsel

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fra integration til inklusion

Fra integration til inklusion Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling

Læs mere

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale 25.2.2013 Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale Inddrage metoder som vi allerede kender ex: Marte Meo Små skridt

Læs mere

FORTÆLLING. Forord. Indhold. 1. Forord Hvad er en metafortælling?...4

FORTÆLLING. Forord. Indhold. 1. Forord Hvad er en metafortælling?...4 META FORTÆLLING 1. Indhold 1. Forord.... 3 2. Hvad er en metafortælling?....4 3. Hvad kan en metafortælling?...5 4. Hvem er målgrupperne for metafortællinger?... 5 5. Hvordan vælger man tema?....6 6. Hvilke

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere