Vejledende serviceniveau på det specialiserede børneområde

Transkript

1 1 Vejledende serviceniveau på det specialiserede børneområde Vejledende serviceniveau på det specialiserede børneområde Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Aflastning / afløsning Vedligeholdelsestræning Hjemmehjælp Ledsagerordning Familievejlederordning

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Merudgifter jf. servicelovens Formål...6 Målgruppevurdering...6 Personkreds / modtager af ydelsen...8 Forsørgelse af barnet...8 Nødvendighedsprincippet...8 Ophold i udlandet...9 Betingelser for at modtage merudgifter...9 Minimumsgrænsen...10 Beregning af merudgifter...10 Sandsynliggørelse og dokumentation af merudgifter...10 Flere børn...10 Enkelte merudgifter...10 Leverendørbevillinger...10 Sektor ansvarlighedsprincippet...11 Opfølgning og regulering...12 Tilbagebetaling af merudgifter...13 Grænsearbejdere...13 Ansøgning om merudgifter...13 Sagsbehandlingstid...13 Partshøring...14 Klage...14 Ophør af merudgiftsydelse ved det fyldte 18. år Eksempler på merudgifter / vejledende takster...14 Aflastning...14 Autostol + fastspænding...15 Barnepige...15 Befordring...15 Bleer...16 Bolig og boligskifte

3 Briller...17 Børneulykkesforsikring...17 Cykler + efterløber...17 Computer, ipad, smartphone...18 Drift af bil...18 Efterskoleophold...20 Ferie...20 Fritidsaktiviteter...21 Handicapforeningskontigenter...21 Kanyleboks...21 Klapvogn...21 Kost og diæt...22 Kosttilskud og vitaminer...22 Kurser, konsulentbistand og rådgivning...22 Kugledyne...23 Kørestole...23 Medicin...23 Omsyning af tøj...24 Ortopædisk fodtøj...24 Psykolog og anden behandling...24 Remedier (sprit, renseservietter m.v.)...24 Rengøring...25 Renovation...25 SFO / Klub...25 Synkevenligdrik...25 Særligt legetøj...26 Tøj og alm. Sko...26 Tøjvask...27 Udgifter til EL, vand og varme...28 Uddannelse...28 Vinterdæk til handicapbil...28 Visualiseringsprogrammer...28 Ødelagt indbo og slidtage

4 Eksempler på særlige funktionsnedsættelser...29 Astma...29 Børneeksem...29 Cølliaki, Fødevareallergi og laktoseintolerans...29 Diabetes...29 For tidligt fødte børn...30 Hofteskred...30 Leukæmi...30 Inkontinens...30 Tabt Arbejdsfortjeneste jf. servicelovens Formål...31 Målgruppevurdering...31 Kriterier...32 Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste...33 Sagsbehandlingstid...33 Partshøring...33 Klage...34 Ansættelsesforhold...34 Ledighed...34 Studerende forældre...34 A-kasse...34 Dagpenge efter barselsloven...35 Enkelte timer...35 Løbende bevilling...35 Bevillig til begge forældre...35 Bevilling til stedforældre, samlevere m.v...36 Børn der er anbragt uden for hjemmet...36 Hjemmeundervisning...36 Sektoransvarlighedsprincippet...36 Opfølgning...37 Deltagelse i kurser m.v Beregning...37 Sparede udgifter

5 Afholdelse af ferie...38 Ophør og nedsættelse...38 Supplerende ledighedsydelse jf. servicelovens Aflastning / Afløsning jf. servicelovens 84 stk. 1 jf Aflastning...39 Afløsning...39 Børn der er anbragt i plejefamilie:...39 Omfang...40 Ferie...40 Befordring...40 Udgift...40 Opfølgning...40 Vedligeholdelsestræning jf. servicelovens 86 stk. 2 jf Hjemmehjælp jf. servicelovens 83 jf Ledsagerordning jf. servicelovens Formål...41 Målgruppe...41 Omfang...42 Valg af ledsager...42 Ansættelse...42 Anvendelse af timer...42 Udgift...43 Opfølgning...43 Familievejlederordning jf. servicelovens 11 stk Målgruppe...43 Indhold...43 Omfang...44 Leverandør

6 Merudgifter jf. servicelovens Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af de nødvendige merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Stk. 2. Med indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Stk. 3. Med kronisk lidelse forstås sygdomstilfælde o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Stk. 4. Med langvarig lidelse forstås, at lidelsen normalt skønnes at vare et år eller mere. Stk. 5. Behovet for dækning af merudgifter vurderes i forhold til ikke-handicappede børn på samme alder og i samme livssituation Formål Formålet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med indgribende kroniske eller langvarige lidelser har nogle særlige behov, som kan give merudgifter ved forsørgelsen. Bestemmelserne giver således hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Der foretages altid en individuel helhedsvurdering ud fra barnets funktionsnedsættelse og behov. Formålet med ydelsen er at medvirke følgende: - At børn og unge med funktionsnedsættelse kan undgå anbringelse uden for hjemmet, såfremt barnets behov taler herfor. - At familien som helhed kan leve så normalt som muligt, uanset barnets funktionsnedsættelse. - At hindre, at barnets / den unges funktionsnedsættelse forværres eller der opstår andre mere alvorlige følger. Målgruppevurdering Det fremgår af Lov om socialservice 41, at barnet / den unge skal være under 18 år samt have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. - Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, vurderes i forhold til funktionsniveau hos jævnaldrende børn/unge, mulighederne for behandling/bedring/stabilisering og barnets behov for kompenserende støtte. Varigt angiver at funktionsevnen ikke bedres i et omfang, som gør at barnets funktionsniveau er aldersvarende. - Indgribende kronisk eller langvarig lidelse, vurderes ud fra lidelsens følger for barnet/den unge i hverdagen. Kronisk angiver, at lidelsen som minimum forventes at vare i barnealderen. Langvarig angiver, at lidelse som udgangspunkt lægeligt skønnes at vare mere end 1 år. 6

7 Eksempler på lidelser der ikke er omfattet af målgruppen: - Kortere og/eller mindre indgribende lidelser. - Lidelser hvor lægelig behandling ikke er afdækket eller ønsket iværksat. Uddybende forklaring af begreber: Begrebet betydelig: Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder barnets handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Så her det det vigtigt, at der i ansøgninger anføres alle de begrænsninger som barn oplever i dagligdagen. Varig: Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet. Nedsat funktionsevne: Det er ikke barnets lidelse i sig selv, der er afgørende for den nedsatte funktionsevne, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Ofte vil barnet have en diagnose, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner. Det er dog den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. Fysisk eller psykisk: Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være: udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse. Indgribende: Hermed forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kronisk: Herned forstås sygdomstilfælde og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud. Langvarig: I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse, da der ikke behøver at være tale en uhelbredelig lidelse forbundet hermed. 7

8 Personkreds / modtager af ydelsen Følgende personer er omfattet af personkredsen: - Forældremyndighedsindehavere - Biologiske forældre uden forældremyndighed, både med bopæl i Stevns Kommune og uden for kommunen. - Pårørende eller andre, som faktisk forsøger barnet i hjemmet. Følgende person er ikke omfattet af målgruppen, på trods af forsørgelse af barnet i hjemmet: - Unge under 18 år, der er selvforsørgende. - Plejeforældre Forsørgelse af barnet Det er en betingelse for at modtage merudgiftsydelser, at barnet forsørges og opholder sig i hjemmet og derved ikke er anbragt uden for hjemmet jf. lov om social service 52 stk. 3 nr. 7. Der er følgende undtagelser for begrebet ophold og forsørgelse i hjemmet : - Midlertidig indlæggelse på hospital - Aflastningsophold jf. lov om social service 52 stk. 3. nr. 5 eller 44 jf. 84 stk Ordinært ophold på kost eller efterskole, hvor forældrene fortsat har forsørgelsespligten. - Når den unge under 18 år er flyttet hjemmefra, men fortsat forsørges af forældrene. - Ordinære ophold i dagstimerne i skole og/eller institution. Nødvendighedsprincippet Det fremgår af lov om social service 41, at merudgiftsydelser skal være nødvendige udgifter til forsørgelsen af barnet / den unge. Begrebet nødvendige angiver, at udgifterne skal være de billigst mulige og der kun kan ske bevilling, såfremt udgifterne påkrævet til at forsørge barnet / den unge. Ankestyrelsen har truffet flere principafgørelser omhandlende nødvendighedsprincippet, herunder følgende: Afgørelse nr : Ankestyrelsen fandt, at udgifter til aflastning i form af barnepige til et 13-årigt barn i de uger, hvor barnet boede hos moderen, ikke kunne betragtes som en nødvendig merudgift. Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet alene var hos moderen hver anden uge. Moderen havde således mulighed for friweekender og fridage i de uger, hvor hun ikke havde sønnen boende. 8

9 Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at moderen modtog tabt arbejdsfortjeneste med 7 timer i de uger, hvor sønnen boede hos hende. Afgørelse nr : En ung på 17 år med spastiske lammelser i arme og ben var berettiget til at få dækket de merudgifter, der var forbundet med deltagelse i el-kørestolsfodbold. Det måtte antages at være almindeligt for ikke-handicappede ung på samme alder og i samme livssituation at have en fritidsaktivitet. Hans mulighed for at dyrke nogen form for sport var meget begrænsede på grund af den nedsatte funktionsevne. Afgørelse nr. C-5-05: Et forældrepar til en 8-årig handicappet dreng var ikke berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til ekstra rumopvarmning, ekstra forbrug af varmt vand og dækning af udgifter til varmtvandsbassintræning. Ankestyrelsen fandt ikke, at der var den nødvendige lægevidenskabelige dokumentation for sammenhængen mellem gigtsymptomer og øgning af rumtemperaturen fra 21 til 24 grader, eller at ekstra lange bade hjalp på funktionsniveauet på kort eller lang sigt. Udgifter til varmtvandsbassintræning som behandlingsudgift var ikke omfattet af servicelovens regel om merudgiftsydelse. Som fritidsforanstaltning fandtes det på det foreliggende ikke godtgjort, at træningseffekten var bedre end ved almindelig træning. Ophold i udlandet Det er en betingelse for at modtage ydelser efter lov om social service, at man som borger har lovligt ophold i Danmark, jf. lov om social service 2. Ved kortere ophold i udlandet bevares retten til at modtage visse ydelser. Som eksempel kan nævnes, at opholdet i udlandet skyldes ferie eller aftalt samvær med egne børn, hvor samværet ikke kan foregå i Danmark. Betingelser for at modtage merudgifter Det er en betingelse for at modtage merudgiftsydelser, at merudgifterne er en direkte følge / konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, samt at barnets samlede funktionsniveau vurderes omfattet af målgruppen af børn, hvor forældrene / forsørgerne er berettiget til at modtage ydelsen. Endvidere er det en betingelse for at modtage merudgiftsydelser, at udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser. 9

10 Minimumsgrænsen I lov om social service 41 stk. 3, fremgår det, at der kun kan udbetales merudgifter, såfremt de samlede merudgifter overstiger 4.752,00 kr. pr. år (). Uafhængigt af om eventuelle udgifter (som samlet er under grænsen), er nødvendige og berettiget, kan disse ikke udbetales. Beregning af merudgifter I lov om social service 41 stk. 3, fremgår det, at beregningen af merudgifter sker ved at afrunde til nærmeste månedlige kronebeløb der er deleligt med 100. Sandsynliggørelse og dokumentation af merudgifter I forbindelse med at der ansøges om merudgifter, er ansøger forpligtiget til at sandsynliggøre merudgifter for det kommende år (12 på hinanden følgende måneder). Der kan ikke kræves dokumentation for afholdte eller kommende merudgifter. Såfremt ansøger selv fremkommer med dokumentation for merudgifter, skal disse indgå i vurderingen og beregningen. Flere børn Såfremt en familie består af flere børn som vurderes tilhørende målgruppen for bevilling af merudgifter, skal der ske en samlet beregning af den månedlige ydelse. Det er hertil ikke en forudsætning, at begge børn hver især overstiger minimumsgrænsen. Enkelte merudgifter Ud over de løbende merudgifter kan der opstå et behov for at få dækket en enkeltstående uforudset merudgift. Beregningen af enkelte merudgifter afrundes ikke til nærmeste 100 kr. Enkeltstående merudgifter indgå i den samlede beregning af, hvorvidt familien overstiger minimumsgrænsen. Leverendørbevillinger Der kan indgås en aftale mellem ydelsesmodtageren og Stevns Kommune om, at en eller flere merudgifter afregnes direkte med leverandøren. Dette kan eksempelvis være i form af en medicinbevilling, hvor 10

11 apoteket sender en regning direkte til Stevns Kommune, og forældrene derved kan afhente den nødvendige og bevilgede medicin uden at skulle afholde udgiften forud. Det anbefales, at aftaler mellem ydelsesmodtageren og Stevns Kommune omhandlende leverandørbevillinger laves skriftligt. Sektor ansvarlighedsprincippet Begrebet sektoransvarlighed angiver, at enhver sektor er ansvarlig for at yde de støtte og de ydelser som de er bemyndiget til, samt at øvrige sektorer ikke kan kompensere for, at en anden sektor ikke lever op til sit ansvar. Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse, hvori sektoransvarlighedsprincippet fastslås: Afgørelse nr : Kommunen skal efter serviceloven yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Udgifter til sonderemedier kan ikke dækkes efter serviceloven Der kan ikke ydes støtte efter serviceloven til behandlingsredskaber. Behandlingsredskaber er redskaber som patienten forsynes med som led i behandling i sygehusvæsnet, eller som fortsættelse af den iværksatte behandling. Formålet er enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat. Sonderemedier er et behandlingsredskab. Sonderemedier bruges i forbindelse med læge- eller sygehusbehandling af personer, som har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater. Det gælder også, selvom sonderemedierne anvendes i borgerens hjem. Det er alene sundhedsvæsenet, der kan afgøre, om borgeren skal behandles med sonderemedier, ligesom anvendelsen af sonderemedier forudsætter en vis kontrol på sygehuset eller i speciallægepraksis. Der må også forudsættes en vis oplæring af borgeren i at anvende sonden. Det sker med henblik på at sikre, at sonderemedierne fungerer, og at borgeren kan anvende sonden for at få dækket sit behov for ernæring. Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med sektoransvarlighedsprincippet at dække udgifter til sonderemedier efter lov om social service. Dette gælder også, selvom der efter sundhedslovgivningen er fastsat en egenbetaling til sonderemedier, da udgiften efter sin art ikke hører under den sociale lovgivning. Der kan bevilges merudgifter til ekstra kost/sondeernæring Tilskuddet til sondeernæring er i sundhedslovgivningen fastsat til 60 procent af patientens udgifter til sondeernæringen. De resterende 40 procent svarer til den gennemsnitlige udgift til almindelig ernæring. Et tilskud på 60 procent dækker som udgangspunkt patientens gennemsnitlige merudgifter til kost. Borgeren er derfor normalt kompenseret med tilskuddet på de 60 procent, som således svarer til merudgiften. 11

12 Borgeren kan sandsynliggøre merudgifter til kost, for eksempel hvis borgeren ved siden af sondeernæringen også spiser almindelig kost. I den konkrete sag stadfæstede Ankestyrelsen, at borgeren ikke kunne få dækket merudgifter til sonderemedier, da der var tale om et behandlingsredskab. Kommunen havde i samme sag bevilget merudgifter til ekstra kost som borgeren havde ved siden af sondeernæringen. Afgørelse nr : Der kan efter en konkret vurdering ydes hjælp til betaling af udgift til SFO som merudgift, i det omfang udgiften ikke kan dækkes efter dagtilbudsloven, og der er tale om en udgift, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Når barnet har en alder, hvor man normalt ikke vil have udgifter til pasning i SFO, kan der være tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet som forældre med ikke handicappede børn på samme alder ikke har. Afgørelse nr : Der kunne ikke ydes hjælp efter lov om social service til aflastning i form af ansættelse af hjælpere til pasning af et barn under indlæggelse på et sygehus. Barnet havde behov for støtte under indlæggelse til operation for medfødte hjerte- og hjernelidelser. Ankestyrelsen lagde vægt på princippet om sektoransvarlighed, hvorefter en myndighed eller et hospital som hovedregel er ansvarlig for, at de ydelser, der leveres af myndigheden eller hospitalet, kan modtages af borgerne. Det betød, at dækningen af det plejebehov, som var forudsætningen for at barnet kunne behandles for sine lidelser på hospitalet, ikke var et kommunalt ansvar, men som udgangspunkt var sundhedssektorens eller hospitalets ansvar. Opfølgning og regulering Der skal løbende følges op på bevillinger af merudgifter. Opfølgning skal som minimum ske 1 gang årligt, samt ved ændringer i betingelserne for at modtage ydelsen eller barnets / den unges behov. Opfølgningen sker i samarbejde med modtageren af ydelsen og vil foregå ved et personligt møde, telefonisk eller via brev. Såfremt en merudgiftsydelse skal sættes op, sker forhøjelsen fra det tidspunkt, hvor modtageren af ydelsen har sandsynliggjort ændrede behov / udgift. Såfremt en merudgiftsydelse skal reduceres, sker dette fra tidspunktet, hvor Stevns Kommune fremsender afgørelse herom. 12

13 Tilbagebetaling af merudgifter Hvis merudgiftsydelsen modtages imod bedre vidende, kan Stevns Kommune kræve beløbet helt eller delvist tilbagebetalt. Begrebet imod bedre vidende angiver, at modtageren af ydelsen skal have tilbageholdt, undladt eller glemt at videregive oplysninger om ændringer i barnets funktionsniveau eller i de øvrige betingelser for at modtage merudgiftsydelsen. Dette er ligeledes gældende, såfremt der bliver givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med sagens behandling. Grænsearbejdere Merudgifter betragtes som neutralydelser og skal udbetales fra bopælslandet. Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse herom: Afgørelse nr : En familie med bopæl i Sverige, var ikke berettiget til merudgifter til forsørgelsen af deres syge barn efter serviceloven, selv om faderen var grænsearbejder og arbejdede i Danmark. Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse er i EU-retlig forstand en naturalydelse ved sygdom. Naturalydelser udbetales fra bopælslandet. Grænsearbejderes særlige adgang til naturalydelser efter arbejdslandets lovgivning er begrænset til situationer, hvor ydelsen benyttes i arbejdslandet, og familiemedlemmers ret er yderligere begrænset til den hjælp, der ud fra et medicinsk synspunkt er nødvendig under opholdet i arbejdslandet. Kommunen kunne derfor ikke bevilge dækning af nødvendige merudgifter til barnet, som boede i Sverige, og hvis far arbejdede i Danmark. Ansøgning om merudgifter Ansøgning om merudgifter skal fremsendes via hvor man som borger logger ind med sit Nem-ID. Ansøgningen bliver herfra sendt direkte til Stevns Kommune. Sagsbehandlingstid Stevns Kommune har en maksimal behandlingstid på 3 måneder til behandling af ansøgning om merudgifter. 13

14 Partshøring Begrebet partshøring betyder, at den, der er part i en sag skal gøres bekendt med oplysninger i sagen, som parten ikke forventes at have kendskab til i forvejen, forud for at oplysninger anvendes til brug for at træffe en afgørelse. Når oplysninger / akter fremsendes til partshøring, vil der være angivet en frist for at parten kan fremsende eventuelle bemærkninger til oplysninger / akter. Disse oplysninger skal indgå i sagens videre behandling. Der kan først træffes afgørelse jf. lov om social service efter fristen for partshøringen er udløbet. Klage Alle afgørelse i henhold til lov om social service 41, kan påklages til Ankestyrelsen. Klagen skal være modtaget i Stevns Kommune senest 4 uger efter borgeren har modtaget afgørelsen. Klagen kan indleveres mundtligt eller skriftligt. Ophør af merudgiftsydelse ved det fyldte 18. år. Udbetaling af merudgiftsydelser forudsætter, at kriterierne er opfyldte, herunder at barnet er under 18 år. Udbetalingen af merudgiftsydelser jf. lov om social service 41, ophører således dagen før den unge fylder 18 år. I Stevns Kommune pågår et systematisk samarbejde mellem Center for Børn & Læring og Center for Handicap & Psykiatri, som varetager sagsbehandlingen for de unge over 18 år. Samarbejdet opstarts ved den unges fyldte 16. år og der vil derved kunne sikres en overgang til servicelovens voksenbestemmelser, uden at de unge oplever et slip. 14

15 Eksempler på merudgifter / vejledende takster Aflastning Der kan ydes tilskud til aflastning i hjemmet, som en nødvendig merudgift, i situationer hvor servicelovens øvrige muligheder for aflastning ikke er tilstrækkelige (Servicelovens 52 eller 44 jf. 84). Omfang: Max. 20 timer pr. mrd. Takst: 125kr. pr. time* * Taksten er svarende til løntrin 13 for pædagogmedhjælper. Autostol + fastspænding Autostol eller øvrige fastspændig er at betragte som et hjælpemiddel jf. lov om social service, 112. Barnepige Der kan ydes tilskud til dækning af merudgiften til en barnepige såfremt, at barnet har behov for en voksenbarnepige grundet funktionsnedsættelsen. Der kan kun ydes tilskud i situationer, hvor der ikke er mulighed for, at barnet kan passes i netværket. Hertil skal det bemærkes, at barnets funktionsnedsættelse skal være af et omfang, som gør at pasning i hjemmet er påkrævet. Omfang: 1 gang om måneden Takst: Ved børn unger 12 år: 50 kr. pr. time Ved børn over 12 år: 110kr. pr. time Befordring Der kan ydes tilskud til befordring såfremt, at følgende betingelser er opfyldt: (Den forventelige udgift til befordring for børn i samme alder, skal fratrækkes) 15

16 - Befordringen er nødvendig i forhold til barnets funktionsnedsættelse (behandling, aflastning, fritidsaktiviteter m.v.) - Udgiften ikke kan dækkes i henhold til anden lovgivning. Befordring til og fra sygehuse, hvor der er over 50 km. Mellem barnets bopæl og det pågældende sygehus dækkes ikke som en merudgift. Dækning af udgiften kan søges via præhospitalet / sygehuset. Befordring til/fra sygehus, hvor der er under 50 km dækkes såfremt, at barnet skal på sygehuset grundet funktionsnedsættelsen. Der kan ydes tilskud til fritidsaktiviteter såfremt, at aktiviteterne i nærområdet ikke kan anvendes, grundet barnets funktionsnedsættelse. Udgiften til en nærliggende og sammenlignelig fritidsaktivitet skal fratrækkes. Befordring til dagtilbud og skole dækkes jf. dagtilbudsloven eller folkeskoleloven såfremt, at barnet opfylder betingelserne herfor. Omfang: Omfanget for befordring skal vurderes individuelt for hvert barn. Takst: Tilskud til befordring skal beregnes ud fra billigste transportmulighed for barnet, som hovedregel vil det være med offentlig transport. Bleer Tilskud til bleer kan ydes til børn over 6 år, der har en langvarig funktionsnedsættelse som gør, at de har behov for bleer enten om natten og/eller om dagen. Hertil skal det bemærkes, at behandlingsmulighederne skal være udtømte. Hvis barnet har behov for bleer grundet en kronisk funktionsnedsættelse, skal ansøgningen behandles i hjælpemiddel. Omfang: Forældrene skal angive omfanget af barnets behov for bleer, hvilket skal understøttes i en lægelig udtalelse. Takst: Udgiften dækkes i form af den billigst mulige udgift. Dette kan eksempelvis være ved at anvende bleer, som indkøbes i dagligvarebutikker eller sekundært via leverandør (f.eks. Abena). 16

17 Bolig og boligskifte Såfremt en familie har behov for en ny bolig eller en tilbygning grundet barnets funktionsnedsættelse, skal denne ansøgning behandles af hjælpemiddel. Såfremt en familie skal flytte eller får bevilget en tilbygning kan følgende udgifter dækkes som merudgifter jf. 41: - Udgifter til flytningen (indskud, salgsomkostninger, leje af flyttebil, flytning af diverse abonnementer m.v.) - Dobbelt boligudgift - Ekstra udgifter til husleje (lejebolig) eller termin (ejerbolig) - Ekstra udgifter til husforsikring og ejendomsskat. - Ekstra udgifter til vand, varme og el. - Udgifter til indretning i en tilbygning (gardiner, lamper m.v.) Omfang: Alle nødvendige udgifter dækkes, idet familien ikke må pålægges øgede udgifter i forbindelse med en flytning grundet barnets funktionsnedsættelse. Takst: Som udgangspunkt dækkes den billigst mulige udgift. Briller Som udgangspunkt dækkes briller ikke jf. lov om social service 41 Vær opmærksom på bekendtgørelse rr af 20. oktober 2006 om tilskud til briller til børn under 16 år. Der er mulighed for, at familien kan søge om tilskud via lov om aktiv socialpolitik. Briller bevilget af synsinstituttet dækkes via lov om social service, 112. Hvis barnet som følge af sit handicap ødelægger et par briller, dækkes udgiften til et par nye jf. lov om social service 41 efter følgende principper: - Forældrene betaler 1. par briller om året. Vær opmærksom på, at optikker ofte har tilbud om 2 par briller for et pars pris. - Briller herudover kan bevilliges som en merudgift efter en konkret vurdering, når der er tale om ødelæggelse som følge af barnet handicap/funktionsnedsættelse, ikke som udskiftning grundet normalt synsregulering eller som følge af en alvorlig øjensygdom, der medfører hyppige skift af synsstyrken. 17

18 Børneulykkesforsikring En børneulykkesforsikring er ikke at betragte som en nødvendig merudgift. Se Ankestyrelsens principafgørelse nr Cykler + efterløber Cykler til brug for almindelige hverdagsaktiviteter, eksempelvis til og fra skole, skal søges igennem hjælpemidler jf. lov om social service, 112. Der kan bevilliges særlige cykler efter en individuel vurdering. Det er en forudsætning, at specialcyklen eller specieludstyret sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg og fritid på lige fod med resten af familien og jævnaldrene. Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse nr Reparationer betales af familien. Der kan dog søges om dækning af udgifter til reparationer såfremt, at det er særlige udgifter i forbindelse med særlige funktioner som handicapcyklen har for at afhjælpe funktionsnedsættelsen. Omfang: Der kan bevilliges merudgiften til ny cykel, når barnets alder, højde eller funktionsnedsættelse gør, at det er påkrævet. Takst: Tilskuddet består i den billigst mulige udgift, fratrukket normaludgiften for cykler. Normaludgifter til en cykel fundet på pricerunner.dk i er i gennemsnit; - Alder 2-4 år, 700 kr. - Alder 5-7 år, 900 kr. - Alder 8-10 år, 1500 kr. - Alder 11-17, 1750 kr. Computer, Ipad, smartphone Computer, Ipad og smartphones betragtes sædvanligt indbo og kan derfor ikke betragtes som en nødvendig merudgift. Dette omhandler også computerspil eller programmer, som eventuelt kan rekvireres via Teknologicenteret for Handicappede. Se Ankestyrelsens principafgørelse nr

19 Drift af bil Handicapbiler bevilges som et hjælpemiddel jf. lov om social service, 112. Familien kan selv vælge en eksempelvis større eller nyere bil end den bevilgede. I sådanne tilfælde skal merudgifter til handicapbilen beregnes ud fra den bevilgede type bil. Der findes i alt tre typer af bevilling (OBS! Kørsel dækkes kun, når barnet befinder sig i bilen): Handicapbil som ekstra-bil Alle udgifter til handicapbilen betragtes som merudgifter, herunder forsikringer, reparationer m.v. Kørslen deles op i formålsbestemt og ikke formålsbestemt kørsel: Formålsbestemt kørsel - Formålsbestemt kørsel er i forhold til barnets funktionsnedsættelse, eksempelvis kørsel til kontrol/behandling/undersøgelser. - Merudgiften består i den faktiske udgift til brændstof. Ikke formålsbestemt kørsel - Ikke formålsbestemt kørsel er eksempelvis til familiebesøg, indkøb, ture m.v. - Merudgiften består i differencen mellem handicapbilens brændstofforbrug og familiens egen bils forbrug. Handicapbil i stedet for almindelig bil Differencen i udgifterne til forsikring, reparationer m.v. i forhold til familiens tidligere bil betragtes som merudgifter. Kørslen deles op i formålsbestemt og ikke formålsbestemt kørsel: Formålsbestemt kørsel - Formålsbestemt kørsel er i forhold til barnets funktionsnedsættelse, eksempelvis kørsel til kontrol/behandling/undersøgelser. - Merudgiften består i den faktiske udgift til brændstof. Ikke formålsbestemt kørsel - Ikke formålsbestemt kørsel er eksempelvis til familiebesøg, indkøb, ture m.v. - Merudgiften består i differencen mellem handicapbilens brændstofforbrug og familiens egen bils forbrug. Hvis familien ikke havde bil tidligere Det skal her vurderes, hvorvidt det er sandsynligt, at familien ikke ville have anskaffet sig en bil, ud fra den betragtning, at de fleste familier anskaffer sig en bil, når de får børn. 19

20 Det skal i denne vurdering indgå, hvor familien har bopæl, afstand til forældrenes arbejde og barnets skole/institution, samt muligheder for anvendelse af offentlige transportmidler. Såfremt det vurderes, at familien ikke ville have anskaffet sig en bil, gør følgende sig gældende: - Udgifter til forsikringer, reparationer m.v. betragtes som merudgifter. - Udgifter til brændstof betragtes som udgangspunkt som er merudgift, så længe kørslen alene består i nødvendig transport af barnet. Forventelige befordringsudgifter til eksempelvis tandlægebesøg, fritidsaktiviteter, daginstitution m.v., skal fratrækkes. Beregningen er merudgifterne til drift af bil, fortages på baggrund af et kørselsregnskab fra familien samt regninger fra eksempelvis reparationer. Skader, hærværk og vejhjælpsabonnementer dækkes som udgangspunkt ikke. Omfang: Kørsel ifm. Kontrol, undersøgelse og behandling dokumenteres via sygehuset/lægen. Der kan maximalt bevilges udgifter til drift af bil i forbindelse med 4 familiebesøg/arrangementer pr. mrd. Takst: Se ovenstående under hver type bevilling. Efterskoleophold Efterskoleophold er som udgangspunkt en udgift for forældrene. Det kan dog ikke udelukkes, at et efterskoleophold med eksempelvis bo-træning, kan betragtes som en merudgift. Dette dog kun i så fald, at ingen øvrige muligheder for tilskud jf. bekendtgørelse om efterskoler og frie fagskoler ( 29a) eller lov om social service kan anvendes. Ferie Når familien afholder ferie, har de som udgangspunkt ret til at tage deres bevillinger med. Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter såfremt, at udgifterne til ferien er højere på baggrund af barnets funktionsnedsættelse. Eksempelvis ved at barnet skal bruge ekstra plads til at en hjælper kan være med, eller dets hjælpemidler kan være der. I sådanne tilfælde kan differencen til et større værelse bevilges. Et andet eksempel kan være at udgiften til en færgebillet er højere til en handicapbil end til en personbil. Her kan differencen dækkes. 20

21 Såfremt der er en hjælper med på ferie, kan der bevilges udgifter til kost og logi, svarende til et særskilt værelse og 150 kr. til kost pr. døgn. Taksten for kost er beregnet ud fra taksten til en turistchauffør ved arbejde i udlandet. Fritidsaktiviteter Der kan ydes tilskud til dækning er merudgiften i forbindelse med én fritidsaktivitet såfremt, at denne er dyrere end en sædvanlig aktivitet, grundet barnets funktionsnedsættelse. Eksempelvis kan differencen mellem handicapridning og deltagelse på almindeligt ridehold dækkes som en merudgift. Dette er dog betinget af, at barnet ikke går til øvrige fritidsaktiviteter og udgiften til handicapridning er højere end ved almindeligt ridehold. Udgifter forbundet med fritidsaktiviteter kan i særlige tilfælde dækkes som en merudgift såfremt, at disse er påkrævet førend barnet kan deltage i aktiviteten, og en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse. Eksempelvis kan nævnes en el-kørestol til brug for el-kørestolsfodbold er nødvendig for, at barnet kan deltage i aktiviteten og kørestolen er ikke noget børn normalt har behov for, for at gå til fodbold. Omfang: Der kan maximalt ydes tilskud til 1 fritidsaktivitet. Takst: Differencen mellem den faktiske udgift og udgiften til en tilsvarende aktivitet for børn uden funktionsnedsættelsen. Handicapforeningskontigenter Medlemskaber og kontingenter til foreninger som ADHD-foreningen, autismeforeningen m.v., kan ikke betragtes som en nødvendig udgift til forsørgelsen af barnet. Se Ankestyrelsens principafgørelser nr. C-3-08 og Kanyleboks Udgiften til en kanyleboks er at betragte som en driftsudgift i forbindelse med anvendelse af kanyler. Kanyler bevilges som et hjælpemiddel jf. lov om social service 112, og driftsudgifter i forbindelse med hjælpemiddel skal afholdes af familien/borgeren selv. Se Ankestyrelsens principafgørelse nr

22 Klapvogn Klapvogne til børn over 3 år er at betragte som et hjælpemiddel jf. lov om social service, 112. Kost og diæt Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med et barns behov for en særlig kort eller diæt grundet funktionsnedsættelsen. Følgende eksempler, set ud fra funktionsnedsættelser: Fødevareallergi, laktoseintolerans og cøliaki er som udgangspunkt ikke at betragte som lidelser der gør, at barnet er omfattet af målgruppen til dækning af merudgifter. Undtagelserne hertil er dog, at barnet har en funktionsnedsættelse på baggrund af lidelserne. I sådanne tilfælde kan der ydes tilskud, jf. taksterne for diæter og kost ved Astma- og allergiforening, cøliakiforeningen m.v. Leukæmi eller anden kræft-sygdom, hvor barnet vurderes at have behov for kræsekost, er omfattet af målgruppen. Tilskuddet til kræsekost består af 400 kr. pr. mrd. Såfremt det er lægeligt dokumenteret at barnet har behov for ernergiberigende kost grundet funktionsnedsættelsen, kan der ydes tilskud på 250 kr. pr. mrd. Kost i forbindelse med indlæggelser på sygehus Såfremt sygehuset opkræver betaling for en medindlagte forældre, kan der søges om tilskud hertil. Det skal hertil bemærkes, at der ydes tilskud til én forælder, fratrukket normaludgift til kost jf. nedenstående takster. Dette ud fra en betragtning om, at den ene forælder kan være hjemme eller på arbejde, hvor selv skal sørge for betaling af kost. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud til kost til begge forældre såfremt, at det er lægeligt påkrævet, at begge forældre er tilstede på sygehuset sammen med barnet. Omfang: Dokumenteres via sygehuset. Takst: Den faktiske udgift, fratrukket normaludgiften på 75 kr. pr. døgn pr. voksen. Taksten er beregnet via skats takster for kost. Kosttilskud og vitaminer I særlige tilfælde kan der ydes tilskud til dækning af merudgifter til kosttilskud, vitaminer og mineraler. Der kan kun ydes tilskud, når det er lægeligt vurderet at præparatet er nødvendig i henhold til barnets funktionsnedsættelse samt at præparatet er lægeordineret. Se Ankestyrelsens principafgørelse 96-09, indarbejdet i principafgørelse nr

23 Kurser, konsulentbistand og rådgivning Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med kurser målrettet barnets funktionsnedsættelse. Der kan ydes tilskud til nærmeste pårørende til barnet. Følgende udgifter kan dækkes i forbindelse med deltagelse i kurser: - Deltagerudgift - Befordring - Kursusmateriale - Tabt arbejdsfortjeneste - Forplejning, fratrukket normaludgiften på 75kr. pr. voksen pr. døgn. Såfremt der ikke aktuelt findes kurser omhandlende barnets diagnose, kan familien tilbydes rådgivende samtaler med en relevant fagperson. Omfanget af samtaler sker ud fra en individuel vurdering af familiens behov. Omfang: Som udgangspunkt kan der ydes tilskud til deltagelse på 1 kursus i forbindelse med nydiagnosticering, herunder nye kurser ved nye / tillægsdiagnoser. Der kan ydes yderligere kurser såfremt, at det vurderes, at familien har behov herfor, grundet særlige problemstillinger i forhold til barnets funktionsnedsættelse. Dog maximalt 1 nyt kursus pr. år. Takst: Som udgangspunkt tilbydes familierne interne kursus-forløb såfremt det er muligt. Kugledyne Kugledyne er at betragte som et hjælpemiddel jf. lov om social service, 112. Kørestole Kørestole er som udgangspunkt at betragte som et hjælpemiddel jf. lov om social service, 112. Der kan dog i særlige tilfælde ydes tilskud til dækning af udgiften til indkøb af kørestol, såfremt barnet har behov for en særlig kørestol til at kunne deltage i en fritidsaktivitet. Medicin Der kan ydes tilskud til dækning af medicinudgifter, dette både ved tilskudsberettiget og ikketilskudsberettiget medicin. 23

24 Det er en forudsætning for, at udgiften kan dækkes, at medicinen er lægeordineret i forhold til barnets funktionsnedsættelse. Ved ikke-tilskudsberettiget medicin skal familien vejledes til at søge om enkelt tilskud via den behandlende læge. Dette skal ske forud for, at ansøgningen kan behandles efter reglerne om merudgifter. Omsyning af tøj Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med omsyning af tøj, når barnet ikke kan anvende almindeligt tøj, grundet sin funktionsnedsættelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet for børn med sotos syndrom (medfører store hænder og fødder samt et stort hovedomfang), eller ved børn med dværgvækst, som har udgifter til oplægning af længden på tøjet. Ortopædisk fodtøj Tilskud til indkøb af ortopædisk fodtøj skal ansøges i hjælpemiddel jf. lov om social service, 112 (hjælpemidler) eller 113 (forbrugsgoder). Ved ekstra slidtage på ortopædisk fodtøj, grundet barnets funktionsnedsættelse, kan der ansøges om dækning af egen betaling som en nødvendig merudgift. Se endvidere særskilt afsnit omhandlende tøj og sko. Psykolog og anden behandling Der kan ikke ydes tilskud til behandlingsudgifter jf. reglerne om dækning af nødvendige merudgifter. Ankestyrelsen har fastslået i en principafgørelse, at udgifter til behandling ikke kan betragtes som nødvendige udgifter til forsørgelsen af at barn i hjemmet. Se principafgørelse nr. C Det gælder også Domanmetoden, ABR og sansemotorisktræning mv., der er at sidestille med behandling, hvorfor der ikke kan ydes tilskud hertil jf. reglerne om merudgifter. Såfremt det vurderes, at et barn eller en ung har behov for psykologisk/terapeutisk hjælp i forbindelse håndteringen af egen funktionsnedsættelse, bør mulighederne i lov om social service 11 stk. 7 afdækkes. Remedier (sprit, renseservietter m.v.) Tilskud / dækning af udgifter til remedier som renseservietter, sprit, bandage, plaster, cremer osv., deles i følgende to kategorier: Udgifter i forbindelse med brug af behandlingsredskaber (eksempelvis insulinpumpe eller sonde) Udgifterne, der anvendes i forbindelse med eller på baggrund af et behandlingsredskab, er en følgeudgift til behandlingsredskabet og skal dækkes via sundhedsloven i regionen. 24

25 Udgifter i forbindelse med funktionsnedsættelsen uafhængigt af behandlingsredskab Udgifterne hertil kan dækkes efter reglerne om merudgifter, så længe det er lægeligt vurderet, at der er behov herfor grundet barnets funktionsnedsættelse. Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse nr Rengøring Der kan som udgangspunkt ikke ydes tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med rengøring. Rengøring betragtes som en sædvanlig aktivitet, uafhængigt af barnets funktionsnedsættelse. Der kan undtagelsesvis ydes tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med rengøring såfremt, at barnets funktionsnedsættelse medfører et behov for ekstra rengøring i hele eller en del af hjemmet. Der er mulighed for at søge om praktisk hjælp i hjemmet jf. lov om social service 83. Omfang: Der kan ydes hjælp til ekstra rengøring 1 time pr. uge. Takst: 125 kr. pr. time, svarende til mindstelønnen for rengøringspersonale med overenskomst. Renovation Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med renovation såfremt, at familien har behov for en større container eller hyppigere tømning. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med børn som anvender bleer eller som bruger mange remedier og derved medfører behov for ekstra renovation. Omfang: Vurderes individuelt, evt. med vejledning om normalforbrug via Teknik og Miljø. Takst: Differencen mellem den ordinære udgift til renovation og den ekstraudgift der er til en større container eller hyppigere tømning. SFO / Klub Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til SFO eller klub, når barnet fortsat har behov for pasning ud over den alder, hvor tilbuddene normalt ophører. 25

26 Synkevenligdrik Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til synkevenligdrik, når dette er lægeordineret. Synkevenligdrik anvendes til at gøre almindelige drikkevarer tykkere i konsistensen og derved minimerer risiko for fejlsynkning hos barnet. Særligt legetøj Der kan ikke ydes tilskud til dækning af merudgifter til indkøb af særligt legetøj til børn med funktionsnedsættelser. Legetøj betragtes som en sædvanlig udgift i forbindelse med forsørgelsen, og i forbindelse med indkøb af særligt / specielt fremstillet legetøj har forældrene ikke udgifter til indkøb af ordinært legetøj. Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse nr. C Tøj og alm. Sko Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med, at barnet har behov for ekstra tøj og almindeligt fodtøj grundet sin funktionsnedsættelse. Det skal hertil vurderes, om der er mulighed for at undgå udgiften via pædagogisk indsats i forhold til barnets funktionsnedsættelse. Se Ankestyrelsens principafgørelse nr Familien skal angive / anslå deres merforbrug af tøj, hvorudfra vurderingen af barnets behov for ekstra tøj skal foretages: Alder, (normalt)forbrug pr. år og udgift Beklædningsgenstand 0-5 år 6-12 år år Badetøj 2 stk. á 60kr. 2 stk. á 80kr. 2 stk. á 100kr. Bluser (langærmet)? stk. á 50 kr.? stk. á 50 kr.? stk. á 50 kr. Bodystocking (kortærmet) 15 stk. á 25kr. Bodystocking (langærmet) 15 stk. á 40kr. Bukser (lange) 10 stk. á 80 kr. 10 stk. á 100 kr. 5 stk. á 150kr. Flyverdragt / sæt 2 stk. á 300 kr. 1 stk. á 400 kr. 1 stk. á 400 kr. Gummistøvler 1 par á 130kr. 1 par á 130kr. 1 par á 130kr. Hjemmesko 1 par á 80kr. 1 par á 80kr. 1 par á 80kr. Hue, vanter og halstørklæde 2 sæt á 100kr. 2 sæt á 150kr. 2 sæt á 150kr. Nattøj 7 sæt á 80 kr. 3 sæt á 100kr. 3 sæt á 100kr. Overgangsjakke 1 stk. á 200kr. 1 stk. á 250kr. 1 stk. á 250kr. Regntøj 1 stk. á 200kr. 1 stk. á 250kr. 1 stk. á 300kr. Shorts / nederdel 5 stk. á 40 kr. 5 stk. á 60kr. 5 stk. á 80kr. Sandaler 1 stk. á 250kr. 1 stk. á 250kr. 1 stk. á 250kr. Sko 4 stk. á 200kr. 4 stk. á 200kr. 4 stk. á 200kr. Sportstøj 1 sæt á 100kr. 2 sæt á 200kr. 2 sæt á 200kr. Sommerjakke 2 stk. á 200kr. 1 stk. á 200kr. 1 stk. á 200kr. Strømper 20 par á 10kr. 20 par á 10kr. 20 par á 10kr. 26

27 Strømpebukser 15 par á 25kr. T-shirt 15 stk. á 80kr. 12 stk. á 80kr. 10 stk. á 80kr. Underbukser 15 stk. 15kr. 12 stk. á 15kr. 12 stk. á 20kr. Undertrøje 15 stk. 35kr. 12 stk. á 35kr. 12 stk. á 35kr. Vinterstøvler 1 par á 250kr. 1 par á 250kr. 1 par á 300kr. Tøjvask Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter til vask af tøj, samt i særlige tilfælde til tørring af tøj. Merudgifterne til vask skal være direkte forbundet med barnets funktionsnedsættelse, eksempelvis såfremt barnet har en svær grad af allergi. Det anslås af Forbrugerstyrelsen, at en familie med 2 børn og 2 voksne vasker 7 maskiner tøj af 5 kg pr. uge. Ud fra Forbrugerstyrelses anslåede forbrug angives forbruget i Stevns Kommunes serviceniveau som følgende: 2 voksne + 1 barn = 5 maskiner af 5 kg pr uge 2 voksne + 2 børn = 7 maskiner af 5 kg pr uge 2 voksne + 3 børn = 8 maskiner af 5 kg pr uge 1 voksen + 1 barn = 4 maskiner af 5 kg pr uge 1 voksen + 2 børn = 5 maskiner af 5 kg pr uge 1 voksen + 3 børn = 7 maskiner af 5 kg pr uge I forhold til slitage på tøjet skal familien sandsynliggøre, hvor meget ekstra tøj der er behov for, grundet ekstra vask. Se tabellen under Tøj og alm. sko. OBS! Vær opmærksom på, om familien samtidig søger dækning af udgifter til ekstra el og/eller vand, da der i så fald kan blive dobbelt kompenseret ved anvendelse af nedenstående beregning, som indeholder udgifter til el og vand. Omfang: Der kan ydes tilskud til dækning af udgifterne jf. nedenstående takster, for det forbrug der ligger ud over det anslåede normal-forbrug. Takst: Vask (Inkl. El, vand, driftsudgifter + vaskemiddel): 3,59 kr. pr kg. * 5 kg. = 17,95 Kr. pr maskine af 5 kg. 27

28 Tørring (Inkl. El og driftsudgifter): 3,60 kr. pr. kg. * 5 kg. = 18,00 Kr. pr maskine af 5 kg. Udgifter til EL, vand og varme Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter til forbrug (el, vand og varme) såfremt, at det er nødvendige udgifter i forhold til barnets funktionsnedsættelse (lægeligt dokumenteret). Familien skal angive / sandsynliggøre merudgiften, evt. ved at fremvise regninger, hvor de øgede udgifter fremgår eller på anden vis angive, hvordan den øgede udgift er anslået. OBS! I forbindelse med ekstra vask, vær da opmærksom på beregningen af merudgifter til vask og evt. tørring. I forhold til udgifter til ekstra el, kan denne være dækket af Regionen i tilfælde af, at den ekstra el-udgift er opstået på baggrund af behandlingsudstyr / apparater. Uddannelse Der kan ikke ydes tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelse, da disse skal dækkes via undervisningsministeriets regler. Vinterdæk til handicapbil Der kan som udgangspunkt ikke ydes tilskud til indkøb af vinterdæk jf. reglerne om merudgifter. Undtagelsesvis kan der ydes tilskud til dækning af udgifterne til indkøb af vinterdæk såfremt, at disse er påkrævet for at sikre en sikker drift af bilen. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved en kassebil. Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse nr Visualiseringsprogrammer Der kan ikke ydes tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse indkøb eller fremstilling af visualiseringsprogrammer (herunder boardmaker/piktogrammer), da disse ikke betragtes som nødvendige udgifter til forsørgelsen af barnet. OBS! Der findes på nettet flere hjemmesider, hvor man gratis kan hente piktogrammer og anden form for visuel struktur. 28

29 Ødelagt indbo og slidtage Der kan i særlige tilfældes ydes tilskud til dækning af merudgifter til ødelagt indbo og slidtage. Udgifterne skal være en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse, og der skal forelægge en vurdering af, at udgifterne ikke kan undgås ved hverken pædagogisk tiltag eller ændring af indretning i hjemmet. Eksempelvis kan der dækkes udgifter til ødelagt indbo, hvis et barn har en kombination af indgribende synsnedsættelse, autisme og svær retardering, og det (efter afprøvning) vurderes, at der ikke kan arbejde pædagogisk med at få barnet til ikke at ødelægge det legetøj eller andet indbo barnet anvender i dagligdagen. 29

30 Eksempler på særlige funktionsnedsættelser Astma Børn med astma eller allergi kan være omfattet af målgruppen jf. lov om social service 41 og 42, såfremt der forelægger en lægelig vurdering af at barnet vil være livstruet uden behandling. Se Ankestyrelsens principafgørelse nr. C I forhold til spædbørn, der er disponeret for allergi, har Ankestyrelsen i en principafgørelse udtalt, at såfremt allergien ikke er brudt ud, kan dette ikke betragtes som en langvarig og indgribende lidelse. Se principafgørelse nr Børneeksem Børn med børneeksem vil normalt ikke være omfattet af målgruppen jf. lov om social service 41 og 42. I særlige svære tilfælde kan børnene vurderes tilhørende målgruppen og såfremt de øvrige betingelser for dækning af merudgifter er opfyldt, kan der bevilges tilskud til indkøb af lægeordineret cremer. Cølliaki, Fødevareallergi og laktoseintolerans Børn med svær cøliaki, fødevareallergi og laktoseintoleranse kan være omfattet af målgruppen jf. lov om social service 41 og 42. Det er en betingelse, at barnets funktionsevne er nedsat og lidelsen er medfødt, samt at de øvrige betingelser for bevilling af merudgifter og/eller tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt. Se Ankestyrelsens principafgørelse nr OBS! Afgørelsen omhandler merudgifter til voksne efter lov om social service 100, hvorfor denne kun kan anvendes som vejledende i forhold til betingelserne om, at det skal være en medfødt lidelse. Diabetes Børn med diabetes er som udgangspunkt omfattet af målgruppen jf. lov om social service 41 og 42. Merudgifterne kan eksempelvis bestå i diætkost, sukkerholdige præparater, medicinudgifter samt transport til kontrol på sygehus og behandling. Udgifterne til testmateriale skal behandles efter lov om social service 112 (hjælpemidler). Udgift til insulinpumpe skal afholdes jf. sundhedslovens regler om behandlingsudgifter. 30