AFGØRELSE i sag om opførelse af sommerhus ved Sandager Næs i Assens Kommune Ved Klinten 21

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 9. november 2011 J.nr.: NMK Ref.: NAHAU AFGØRELSE i sag om opførelse af sommerhus ved Sandager Næs i Assens Kommune Ved Klinten 21 I den oprindelige klagesag traf Naturklagenævnet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet har besluttet at genoptage sagen og annullere Naturklagenævnets afgørelse af 14. juli 2010 angående Assens Kommunes tilladelse af 11. december 2008 til opførelse af et sommerhus på matr.nr. 3cs Næs By, Sandager, Ved Klinten 21. Klagen over kommunens afgørelse afvises herefter fra realitetsbehandling. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Sagens oplysninger Assens Kommune meddelte den 11. december 2008 tilladelse til opførelse af et sommerhus på matr.nr. 3cs Næs By, Sandager, Ved Klinten 21. I brev af 14. juli 2009 klagede 5 omboende til Naturklagenævnet, som modtog klagen den 15. juli I klagen er bl.a. anført, at Assens Kommunes byggetilladelse ikke er i overensstemmelse med lokalplanens 3, stk. 2. De 5 omboende skrev samme dag til Assens Kommune (med samtidig kopi til Naturklagenævnet) om ændring af lokalplanen. De 5 klagere er ikke umiddelbare naboer til Ved Klinten 21, men deres sommerhuse er ligesom Ved Klinten 21 omfattet af Lokalplan nr. 10 Ved Sandager Næs fra Det fremgår af klagen med bilag, at sommerhuset på Ved Klinten 21 var opført på klagetidspunktet. Klagerne gjorde gældende, at kommunen ved at tillade opførelse af et nyt sommerhus på 90 m 2 og 6,5 meter i højden ikke havde overholdt lokalplanens 3, stk. 2, som bl.a. fastsætter, at der på hver selvstændig matrikuleret ejendom kun må opføres en enkelt beboelse. Bygherre skrev til Naturklagenævnet, at byggeriet ikke kunne genere de 5 klagere, og at der ikke var kommet indsigelser fra de bagvedliggende bebyggelser. Bygherre vedlagde bl.a. fotos af klagernes udsigt mod havet. Naturklagenævnet realitetsbehandlede klagen fra de 5 omboende og traf den 14. juli 2010 afgørelse i sagen. Nævnet konkluderede, at Assens Kommunes tilladelse af 11. december 2008 var meddelt i strid med planlovens 19, stk. 2, og at kommunen måtte foranledige byggeriet på Ved Klinten 21 lovliggjort retligt eller faktisk (j.nr. NKN ). Assens Kommune har i januar 2011 anlagt retssag mod Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunens advokat har i replik af 12. august 2011 bl.a. gjort gældende, at det var uberettiget, at Naturklagenævnet realitetsbehandlede klagen. Kommunen mener, at klagen blev indgivet til nævnet for sent, og at nævnet derfor skulle have afvist klagen. Kommunen mener også, at nævnet skulle have afvist klagen pga. manglende klageberettigelse. I replikken er anført, at de 5 klagere længe før klagetidspunktet den 14. juli 2009 var bekendt med byggeprojektet, og at det nye hus var fuldt synligt, da det blev rejst den 25. februar Der er henvist til en regning for bl.a. transport og kranhjælp ved montering af byggeelementer den 25. februar Der er også henvist til, at en af de 5 klagere den 9. marts 2009 skrev til Assens Kommune, og at det af henvendelsen fremgår, at denne klager var fuldt informeret. Det er anført, at denne henvendelse ikke handler om gener i forbindelse med det konkrete byggeri, men om bekymringen for, at der foran denne klagers sommerhus vil blive bygget nyt i en højde på 6,5 meter over terræn. Klagefristen for en berørt tredjemand løber fra det tidspunkt, hvor klageren har haft mulighed for at danne sig et overblik over et påtænkt etableringsomfang, jf. KFE Mht. klageberettigelse har Assens Kommune gjort gældende, at Naturklagenævnet ikke har sikret sig, at klagerne har den nødvendige retlige interesse, og at sagen handler om et byggeri, som ikke generer nogen af klagerne. De har en interesse i, at der ikke bygges højt foran deres ejendomme, men den interesse gør ikke de pågældende berettigede til at klage over byggeriet på Ved Klinten 21. 2

3 Natur- og Miljøklagenævnet har i breve af 13. oktober 2011 bedt de 5 klagere og bygherre om eventuelle bemærkninger angående spørgsmålene om klageberettigelse og klagefrist. En af klagerne har anført, at man ikke må bo i sommerhusområdet i vinterperioden og derfor ikke kunne få kendskab til byggeriet, og at man som almindelig borger ikke kan have indgående kendskab til diverse frister. Det er også anført, at det ifølge bygherres faktura kun var vægge, der blev leveret og rejst den 25. februar Den store tagkonstruktion blev først rejst senere. Det er derfor ikke korrekt, at det nye hus var fuldt synligt den 25. februar Med hensyn til klageberettigelse er anført, at alle bagvedliggende huse er generet af byggeriet, og at man frygter præcedensvirkning. To af klagerne er nu repræsenteret af advokat. Med hensyn til klageberettigelse er der henvist til, at bi-intervention i retssagen netop er tilladt. Der er også henvist til, at byggeriet er opført på pæle og derved dels tager udsigt fra de huse, der ligger umiddelbart bagved, og dels har fået en højde, der er usædvanlig for området. Dertil kommer, at den konkrete sag kan danne præcedens med alvorlige økonomiske følger for klagerne. Advokaten bestrider, at klagefristen er overskredet. Der er bl.a. henvist til, at bygherre ikke søgte om dispensation fra lokalplanen, at Assens Kommune ikke af egen drift behandlede sagen som en dispensationssag, at kommunen ikke partshørte de omboende, og at byggetilladelsen alene indeholder klagevejledning i forhold til byggeloven. Advokaten mener ikke, at der pr. 14. juli 2009 forelå en afgørelse (efter planloven), og derfor var klagefristen ikke begyndt at løbe. Advokaten har oplyst, at det først var umiddelbart før klagetidspunktet, at klagerne blev opmærksomme på Naturklagenævnets afgørelse fra 2001 og dermed blev klar over manglen ved kommunens sagsbehandling. Det er uden betydning, at klagerne var klar over eksistensen og det fysiske omfang af byggeriet, eftersom det ikke var byggetilladelsen, der blev påklaget. Hvis det antages, at klagefristen løber fra omkring slutningen af februar 2009, finder advokaten ikke, at sagen kan genoptages alene på dette grundlag. Der er også her henvist til, at Assens Kommune ikke foretog partshøring. Dertil kommer, at kommunen allerede på klagetidspunktet (medio juli 2009) må have været fuldt ud klar over, hvilken viden klagerne havde. Genoptagelse vil være i strid med nævnets praksis, idet den eneste nye oplysning er, at byggeriet var synligt allerede i februar Denne oplysning har ikke betydning for afgørelsen af sagen, som drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt en dispensation på forstranden er i strid med principperne i gældende lokalplan. Hverken kommunen eller bygherre protesterede mod nævnets realitetsbehandling af sagen. Kommunen foretog først noget i forbindelse med replikken i august Advokaten finder, at parternes interesser er ligeværdige, og at der bør tages hensyn til den tid, der er gået, og det forhold, at klagerne har indrettet sig i tillid til Naturklagenævnets afgørelse. Hvis sagen genoptages, finder advokaten, at Naturklagenævnets afgørelse må fastholdes. Klagernes brev af 14. juli 2009 til Assens Kommune var alene sendt i kopi til Naturklagenævnet, og advokaten mener derfor, at Naturklagenævnet realitetsbehandlede sagen af egen drift, og at det må være foranlediget af, at Assens Kommune ikke havde truffet nogen afgørelse. Advokaten mener, at det må antages, at nævnet ville have realitetsbehandlet sagen trods en mindre fristoverskridelse henset til, at der ikke var foretaget dispensationsbehandling, at der ikke var foretaget partshøring, og at klagerne ikke havde kendskab til afgørelsen fra 2001, hvilket er undskyldeligt, ikke mindst i lyset af, at kommunen heller ikke var opmærksom på denne afgørelse i forbindelse med behandlingen af byggesagen. 3

4 En fjerde klager har tilsluttet sig advokatens svar fuldt ud og har i øvrigt anført, at retssagen er anlagt efter udløbet af fristen på 6 måneder i planlovens 62, stk. 1, og burde være afvist. Om klageberettigelse er bl.a. anført, at bygningen på Ved Klinten 21 medfører stærke gener for klager i form af forringet udsyn/udsigt. Klager agter derfor at kræve erstatning fra kommunen, hvis højden på bygningen ikke reduceres. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I retssagen har Assens Kommune fremsat synspunkter om de formelle spørgsmål i klagesagen, og kommunen har fremlagt oplysninger om tidspunktet for opførelsen af sommerhuset. Som følge heraf vil Natur- og Miljøklagenævnet nu tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage klagesagen med henblik på fornyet stillingtagen til de formelle spørgsmål. Natur- og Miljøklagenævnet kan have pligt til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen. Nævnet kan også have pligt til at genoptage en sag, hvis nævnet har begået ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Klageberettigelse Enhver med retlig interesse er klageberettiget, jf. planlovens 59, stk. 1. I sager om lokalplaner anerkendes i praksis en ganske bred kreds af klageberettigede. Det gælder særligt i sager om tilvejebringelse af lokalplaner, men også i konkrete byggesager, hvor en kommune træffer afgørelse i henhold til en lokalplan. Efter praksis er det ikke en forudsætning for klageberettigelse, at den bebyggelse, der klages over er synlig fra klagerens ejendom og f.eks. medfører forringet udsigt fra klagerens ejendom. Natur- og Miljøklagenævnet fastholder, at de 5 omboende var klageberettigede. Sommerhusene ligger i samme lokalplanområde, og sagen drejer sig om opførelse af ny bebyggelse og omfanget heraf på en del af et areal langs kysten. Sagen drejer sig dermed bl.a. om, hvordan denne del af lokalplanområdet fremstår og opleves og i den forbindelse, hvordan lokalplanen skal fortolkes. Allerede af disse grunde har de 5 omboende den fornødne retlige interesse i sagen. Klagefrist Klagefristen i forhold til en kommunes afgørelse efter planloven er 4 uger, og klagefristen skal beregnes i overensstemmelse med planlovens 60, stk. 1. Bestemmelsen har denne ordlyd: 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Naturklagenævnets (nu Natur- og Miljøklagenævnets) praksis mht. klagefrister er restriktiv, navnlig i sager, hvor der er andre parter med modstående interesser. En klage, der er indgivet efter udløbet 4

5 af klagefristen, vil normalt blive afvist, også selvom der er tale om overskridelse med blot en enkelt dag. En kommune er ved behandlingen af en ansøgning om et byggeprojekt i et lokalplanlagt område forpligtet til at vurdere, om projektet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Hvis det ikke er tilfældet, skal kommunen tage stilling til, om det er muligt at dispensere til det ansøgte projekt, hvilket forudsætter, at dispensationen ikke er i strid med planens principper. Hvis det er muligt at dispensere, skal kommunen herefter tage stilling til, om kommunen ønsker at meddele dispensation. Det bemærkes i øvrigt, at en kommunes forpligtelse til at påse overholdelse af lokalplanen og kommunens sagsbehandling i den forbindelse ikke påvirkes af, at det i en ansøgning er anført, at byggearbejdet ikke kræver dispensation fra lokalplanen. Det forhold, at en kommunes vurdering af, at et projekt er umiddelbart tilladt efter gældende lokalplan, måtte vise sig at være forkert, kan efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse ikke sig selv få betydning for beregningen af klagefristen eller begrunde, at der ses bort fra en overskridelse af klagefristen. Selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af Assens Kommunes byggetilladelse af 11. december 2008, må afgørelsen betragtes sådan, at kommunen har forudsat, at det ansøgte projekt var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Byggetilladelsen er implicit også en afgørelse efter planloven, jf. det ovenfor anførte om, at en kommune er forpligtet til at vurdere en byggeansøgning i forhold til gældende lokalplan. Det må lægges til grund, at Assens Kommunes tilladelse til opførelse af sommerhus på Ved Klinten 21 kun er meddelt til ansøger, og afgørelsen er således i forhold til de 5 klagere en indirekte afgørelse. Klagefristen skal derfor beregnes efter planlovens 60, stk. 1, 3. punktum. Der henvises til Planloven med kommentarer(2002), s. 407, hvor det er anført, at kundskabstidspunktet hos den klageberettigede er det tidspunkt, hvor afgørelsen er eller burde være kommet til kundskab hos den klageberettigede, f.eks. fordi det har kunnet iagttages, at et byggeri er igangsat. Der henvises også til en sag, som er offentliggjort i Kendelser om Fast Ejendom, 1998, s. 195ff. Sagen drejede sig om en klage over en kommunes afgørelse om ikke at udarbejde en lokalplan for etablering af et spids- og varmebelastningsanlæg. Naturklagenævnet henviste til, at hvis en afgørelse hverken offentliggøres eller meddeles, fx en indirekte afgørelse om, at et projekt ikke forudsætter tilvejebringelse af en lokalplan, regnes klagefristen fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er eller burde være kommet til kundskab hos den klageberettigede. Det er ikke en betingelse, at den klageberettigede har fået kendskab til alle detaljer i det projekt, hvis realisering den påklagede afgørelse vedrører. Det afgørende er, hvornår klagerne har mulighed for at danne sig et overblik over omfanget af en påtænkt etablering. Klagen blev afvist som for sent indgivet bl.a. under henvisning til en offentliggjort miljøgodkendelse, omfattende debat i lokalavisen, herunder om spørgsmålet om lokalplanpligt, og naboorientering om dispensation fra byggelovens højdebestemmelser. Det blev ikke tillagt betydning, at byggetilladelse til arbejdet først blev udstedt efter indgivelse af klagen. Natur- og Miljøklagenævnet finder anledning til at bemærke, at nævnet ikke er principielt afskåret fra at realitetsbehandle en klage, der er indgivet efter udløbet af klagefristen. Hvis der er grundlag for at se bort fra en fristoverskridelse, kan nævnet dispensere fra fristreglen. Det forhold, at en klage 5

6 bliver realitetsbehandlet, selvom klagen måtte være indgivet for sent, fører således ikke i sig selv til, at afgørelsen er ugyldig. Naturklagenævnets behandling af klagen fra de 5 omboende var imidlertid baseret på en umiddelbar antagelse om, at klagen var indgivet rettidigt. Det følger af det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, at der skal fremskaffes de nødvendige oplysninger sådan, at der kan træffes en rigtig afgørelse. Undersøgelsesprincippet er en garantiforskrift, dvs. at manglende overholdelse medfører ugyldighed, medmindre det kan godtgøres, at manglen konkret har været uden betydning. Det fremgår af klagen med bilag, at sommerhuset var opført på klagetidspunktet. Naturklagenævnet skulle derfor med henblik at foretage en korrekt beregning af klagefristen efter planlovens 60, stk.1, 3. punktum have bedt kommunen eller sagens parter om oplysninger i relation til spørgsmålet om, hvornår klagerne havde eller burde have fået kendskab til Assens Kommunes afgørelse. Assens Kommune og bygherre havde mulighed for selv at komme med oplysninger af betydning for fristberegningen, men det ændrer ikke ved, at pligten til at oplyse sagen påhvilede Naturklagenævnet. Spørgsmålet er herefter, om den mangelfulde sagsoplysning i relation til klagefristen kan anses for uvæsentlig i den konkrete sag. Det må på grundlag af de nu foreliggende oplysninger lægges til grund, at det i slutningen af februar 2009 (eller tidligere) kunne konstateres, at der blev opført et nyt hus på det pågældende sted, og at det også var muligt at vurdere bebyggelsens omfang. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at det kan tillægges afgørende betydning, at der er tale om et sommerhusområde. Klagefristen på 4 uger skal derfor regnes senest fra slutningen af februar 2009, jf. planlovens 60, stk. 1, 3. punktum. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse var der ikke omstændigheder i sagen, der kunne begrunde en suspension af klagefristen. I den konkrete sag skulle en klage ikke indgives via kommunen, men direkte til Naturklagenævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet), jf. planlovens 60, stk. 2. Natur- og Miljøklagenævnet finder anledning til at fremhæve, at Naturklagenævnet til orientering modtog kopi af klagernes brev af 14. juli 2009 til Assens Kommune, men behandlede sagen på grundlag af en klage af samme dato, som var stilet direkte til nævnet. Naturklagenævnet behandlede ikke sagen af egen drift, som antaget af advokaten for to af klagerne. Klagen af 14. juli 2009 til Naturklagenævnet, som nævnet modtog den 15. juli 2009, er indgivet efter udløbet af klagefristen. Det forhold, at en af klagerne den 9. marts 2009 skrev til Assens Kommune om lokalplanen kan ikke føre til et andet resultat. I en sag som den foreliggende, hvor omboende klager over en kommunes byggetilladelse må hensynet til ansøger veje tungt ved vurderingen af, om der skal ses bort fra en overskridelse af klagefristen. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der i den konkrete sag var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen. 6

7 På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at det var en væsentlig fejl, at Naturklagenævnet ikke udtrykkeligt indhentede oplysninger fra Assens Kommune eller parterne med henblik på korrekt fristberegning. Natur- og Miljøklagenævnet er derfor forpligtet til at genoptage sagen. Fejlen må som udgangspunkt føre til ugyldighed. Naturklagenævnets afgørelse af 14. juli 2010 er i forhold til de 5 klagere en begunstigende forvaltningsakt, men bebyrdende i forhold til bygherre, der som følge af nævnets afgørelse risikerede at blive mødt med et krav fra Assens Kommune om fysisk lovliggørelse, dvs. nedrivning. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at hensynet til de 5 klagere er tilstrækkeligt tungtvejende i forhold til hensynet til bygherre, og nævnet finder ikke, at der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde opretholdelse af en ugyldig afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet annullerer derfor Naturklagenævnets afgørelse af 14. juli Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen og klagernes synspunkter, herunder om den tid, der er gået, og efter en konkret afvejning af de modstående interesser i sagen afviser Natur- og Miljøklagenævnet hermed klagen over Assens Kommunes tilladelse af 11. december 2008 til opførelse af et sommerhus på matr.nr. 3cs Næs By, Sandager, Ved Klinten 21 fra realitetsbehandling på grund af overskridelse af klagefristen. Lise Marie Buhl Ankechef / Nanna Hauch Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Assens Kommune, Att.: Brian Brandt Bundsgaard, sagsid 09/29821 og , assens@assens.dk; bbbun@assens.dk Annette og Anders Jonasen, ajonasen@ .dk Focus Advokater, Att.: Advokat Hans Haages (for Jane og Mikael Bruun samt Bruno og Mona Christensen), j.nr.: , hh@focus-advokater.dk og cc: dai@focus-advokater.dk Hanne og Morten Blomberg, h.m.blomberg@gmail.com og pr. brev til: Birgit og Orla Krag, Bredgade 83, 5560 Aarup Margit Hansen, Hjortegyden 30, 5591 Gelsted 7