AFGØRELSE i klagesag om Høje-Taastrup Kommunes afgørelse om ikke at trække byggetilladelse om ombygning af erhvervslejemål til bolig tilbage

Transkript

1 13. december 2017 Sagsnr. NMK KlageID: CLARI-NMKN AFGØRELSE i klagesag om Høje-Taastrup Kommunes afgørelse om ikke at trække byggetilladelse om ombygning af erhvervslejemål til bolig tilbage Høje-Taastrup Kommune har den 20. september 2016 truffet afgørelse om ikke at tilbagekalde byggetilladelse om ombygning af erhvervslejemål på 164 m 2 til bolig på Fredensvej 14C, 2630 Taastrup, matr. nr. 6eo, Taastrup-Valby By, Taastrup Nykirke. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. PLANKLAGENÆVNET Toldboden Viborg Tlf CVR nr EAN nr nmkn@naevneneshus.dk Planklagenævnet kan ikke behandle klagen.

2 1. Klagen til Planklagenævnet En nabo klagede den 9. oktober 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. Sagen er pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet, jf. 14, stk. 2, i lov om Planklagenævnet. I klagen er der navnlig klaget over, at ejeren af ejendommen ikke har været i god tro, hvorfor forholdet alene kan lovliggøres ved, at kommunen træffer afgørelse om, at der ikke kan opføres en bolig på ejendommen eller ved at udarbejde en ny lokalplan. 2. Sagens oplysninger 2.1. Lokalplanen for området Ejendommen ligger på Fredensvej 14, 2630 Taastrup, matr. nr. 6 eo, Taastrup-Valby By, Taastrup Nykirke. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr , Fredensvej 14 i Taastrup, Omdannelse af erhvervsareal til 2 yderligere boliger i ejendommen. Lokalplanen har bl.a. til formål at åbne mulighed for, at den del af ejendommens nuværende erhvervsareal, der ligger i stueetagens midterste og nordlige del samt på førstesalen i ejendommens nordlige del, kan omdannes til 2 boliger. Det følger af lokalplanens 4.1. vedrørende områdets anvendelse, at lokalplanen giver mulighed for etableringen af 2 yderligere boliger i ejendommen, som i forvejen indeholder 5 boliger. De 2 nye boliger kan etableres i den del af ejendommens erhvervsareal, der ligger i ejendommens stueplan samt på førstesalen i ejendommens nordlige del Forløbet før kommunens afgørelse I begyndelsen af 2012 ansøgte ejeren af Fredensvej 14 om byggetilladelse til at indrette en bolig mere, dvs. bolig nr. 8, i erhvervsarealet mod Fredensvej 1. sal. Kommunen gav den 8. juli 2012 ejeren af ejendommen Fredensvej 14 byggetilladelse til at ombygge erhvervslejemålet på 164 m 2 til bolig. Det fremgår af byggetilladelsen, at ejendommen er omfattet af lokalplan , og at der med tilladelsen ikke er givet nogen form for dispensation. Klageren bad den 29. maj 2016 kommunen om aktindsigt og fik den 7. juni 2016 tilsendt akterne, som bl.a. indeholdte byggetilladelsen af 8. juli Klageren oplyste til kommunen, at han var rystet over, at det ikke krævede naboorientering inden udstedelse af byggetilladelse til bolig nr. 8 og gjorde kommunen opmærksom på, at der var byggeaktivitet på ejendommen. Klageren spurgte desuden kommunen, om byggeriet var blevet igangsat, inden byggetilladelsens udløb. 2

3 Kommunen kontaktede herefter ejeren af ejendommen vedrørende påbegyndelsen af byggeriet. Herefter svarede kommunen den 16. juni 2016 klageren, at der i forbindelse med byggetilladelsen var sket en beklagelig fejl, da lokalplan ikke giver mulighed for at indrette yderligere en bolig udover de to boliger, der allerede var indrettet i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. Kommunen oplyste, at den ikke kunne trække byggetilladelsen tilbage, da tilladelse var en begunstigende forvaltningsakt. Klageren henvendte sig derefter til byrådet med henblik på at få kommunen til at udstede et standsningspåbud. Byggeafdelingen foretog på den baggrund to tilsyn på ejendommen for at konstatere, om byggeriet var igangsat, om byggeri af bolig nr. 8 overholdte de betingelser, som var stillet i byggetilladelsen, og om de brandmæssige forhold var i overensstemmelse med bygningsreglementet. Kommunen har desuden udarbejdet et notat dateret den 19. september 2016, hvor det også fremgår, at det er en fejl, at der den 8. juli 2012 blev givet byggetilladelse til boligen i det tidligere erhvervsareal til trods for, at lokalplanen højst fastlægger, at der kan være 7 boliger på Fredensvej Kommunens afgørelse Den 16. september 2016 orienterede kommunen klageren om, at kommunen ikke agtede at trække byggetilladelsen tilbage til bolig nr. 8. Klageren bemærkede, at kommunen havde truffet en afgørelse uden klagevejledning. Den 20. september 2016 sendte kommunen en mail til klageren, hvoraf det fremgik af første del af mailen, at: Jeg vedlægger mit svar, som jeg sendte dig 16. september på ny med klagevejledning efter planloven og byggeloven. Dette er at betragte som en afgørelse, og det er dags dato klagefristen beregnes. Etablering af den ekstra lejlighed, den 8. lejlighed, er det fejlagtigt givet tilladelse til med byggetilladelse af 8. juli Denne tilladelse kan kommunen ikke trække tilbage, da det er en begunstigende forvaltningsakt, jf. mail af. 16. juni Klagen og bemærkninger til klagen Klagen Klageren har navnlig gjort gældende, at ejeren af ejendommen ikke har været i god tro, hvorfor afgørelsen af 20. september 2016 skal tilbagekaldes. I så fald vil kommunen alene kunne lovliggøre forholdet ved, at der ikke kan opføres en bolig eller ved at udarbejde en ny lokalplan. Klageren 3

4 begrunder sin klage med, at lovliggørelsen vil medføre en mulighed for, at beboeren på Fredensvej kan blive hørt, inden der sker en forringelse af området Kommunens bemærkninger til klagen Kommunen har oplyst, at der er givet en begunstigende byggetilladelse til bolig nr. 8 i forhold til de 7 boliger, som er fastlagt i lokalplanen og uden forudgående naboorientering. Kommunen har desuden oplyst, at den antager, at der ikke blev foretaget en vurdering af, hvorvidt projektet var i overensstemmelse med lokalplanen i forbindelse med byggetilladelsen. Kommunen har i den forbindelse bemærket, at der ikke ligger notater eller vurderinger i forhold til lokalplanen på sagen. 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse En kommunes afgørelse efter planloven kan påklages til Planklagenævnet, jf. 58, stk. 1, nr. 3, i planloven 1. Kommunen har den 8. juli 2012 givet byggetilladelse til at ombygge erhvervslejemålet på 164 m 2 til bolig. Det følger af bygningsreglementet (BR2010), som var gældende i 2012, at kommunalbestyrelsen, inden der kan gives byggetilladelse, skal undersøge, om byggearbejdet er i strid med bl.a. planloven. Normalvis forstår Planklagenævnet derfor en byggetilladelse som en indirekte afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med lokalplanen for området. I byggetilladelsen i den konkrete sag oplyses det, at ejendommen er omfattet af lokalplan , og at der med tilladelsen ikke er givet nogen form for dispensation. Kommunen har i forbindelse med klagers henvendelser desuden oplyst, at det var en fejl, at der blev givet byggetilladelse, da lokalplan ikke giver mulighed for at indrette yderligere en bolig. Kommunen har endvidere oplyst, at den antager, at der ikke i forbindelse med byggetilladelsen blev foretaget en vurdering af, hvorvidt projektet var i overensstemmelse med lokalplanen. På denne bagrund finder Planklagenævnet i dette konkrete tilfælde ikke, at der i byggetilladelsen er truffet en indirekte afgørelse efter planloven om, at forholdet er i overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet finder heller ikke, at der med byggetilladelsen er truffet en afgørelse om dispensation. Nævnet finder derimod, at kommunen i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelsen alene konstaterede, hvilken lokalplan projektet var 1 Lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 om planlægning. 4

5 omfattet af, men undlod at undersøge og forholde sig til, om byggearbejdet var i strid med lokalplanen. Da byggetilladelsen er meddelt i medfør af byggelovgivningen, og da den ikke indeholder en afgørelse efter planloven, er det Statsforvaltningen og ikke Planklagenævnet, der er rette klagemyndighed. Planklagenævnet har desuden ikke kompetence til at tage stilling til, om kommunen vil kunne tilbagekalde den meddelte byggetilladelse på baggrund af den manglende vurdering af byggearbejdets overensstemmelse med planloven/lokalplanen. Da der ikke efter Planklagenævnets opfattelse er truffet en afgørelse efter planloven i forbindelse med byggetilladelsen, opfatter Planklagenævnet ikke kommunens bemærkninger i en af 20. september 2016 om at trække tilladelsen tilbage som en afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse efter planloven. På denne baggrund afviser Planklagenævnet at behandle klagen. Hvis en forvaltningsmyndighed modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, skal myndigheden så vidt muligt videresende henvendelsen til rette myndighed, jf. forvaltningslovens 7, stk. 2. Planklagenævnet har derfor dags dato videresendt klagen til Statsforvaltningen, som er rette klageinstans efter byggelovgivningen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. Planklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Personoplysninger vil blive anonymiseret. Anja Bergman Thuesen Stedfortrædende formand 2 Lov nr af 20. december 2016 om Planklagenævnet. 5

6 Afgørelsen er sendt til: John Grøn Korvin Thomassen, Fredensvej 16, 2630 Taastrup, Høje-Taastrup Kommune, att. Anna Elise Rasmussen, sagsnr.: 16/21801, Erik Kryger Beck, Attemosevej 46, 2840 Holte. Sendt til E- boks. 6