INDSKOLINGEN: Børnehaveklasse 3. klasse

Transkript

1 INDSKOLINGEN: Børnehaveklasse 3. klasse 1

2 Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af elever, de primært ønsker at undervise. Vi er på skolen meget bevidste om at videreudvikle undervisningen i hver af de tre afdelinger. Samtidig ønsker vi at fastholde kontinuitet og sammenhæng i hele skoleforløbet for den enkelte elev, således at overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet og videre til udskolingsafdelingen kan forløbe problemfrit. Her på skolens hjemmeside kan I læse om skolens forventninger til forældrene i de 3 afdelinger, og samtidig har vi beskrevet, hvad I som brugere kan forvente af os. De følgende sider omhandler indskolingen. Vi håber, at I hermed får nogle brugbare oplysninger. Yderligere oplysninger om skolen findes ligeledes her på hjemmesiden. I er selvfølgelig også altid velkomne til at kontakte skolens kontor. Venlig hilsen Poul Markussen Skoleinspektør 2

3 Indhold: 1. Forord 2. Forventninger til forældrene 3. Børnehaveklassens indhold 4. Læse- og skriveudvikling 5. Matematik 6. Kristendom 7. Natur/teknik 8. Musik 9. Billedkunst 10. Idræt 11. Historie 12. Engelsk 13. Undervisningsmetoder 14. IT i indskolingen 15. Specialundervisning 16. Evaluering 17. Skole-hjem-samtaler 18. Emneuger 19. Venskabsdage 1. Forord: Vores udgangspunkt i indskolingen er at: - børn er forskellige - børn tænker forskelligt - børn lærer på forskellige måder - børn lærer i forskelligt tempo Derfor arbejder vi ud fra tanken om det hele barn og teorien om de mange intelligenser (Howard Gardner) samt teorien om læringsstile (Rita og Kenneth Dunn). Alle mennesker har nogle styrkesider og foretrukne måder at lære på, og ved at være bevidste om dette, kan vi lettere udvikle vores svagere områder. Helt fra starten af børnehaveklassen taler vi med børnene om, at vi alle er forskellige og derfor lærer på forskellige måder - og at det er i orden. På denne måde kan vi tilrettelægge en undervisning, der tager hensyn til den enkelte, så alle får lige gode muligheder for læring. 2. Forventninger til forældrene: Det er vigtigt, at I som forældre bakker op om undervisningen og det sociale samvær. Det er ligeledes vigtigt, at I omtaler skolen positivt overfor jeres børn. Vi forventer et godt og positivt samarbejde, som bl.a. bygger på følgende: At I som forældre er aktive i forhold til jeres barns skolegang: - snak med jeres barn om, hvad der sker i skolen 3

4 - hjælp med at pakke tasken - kig efter meddelelser både i tasken og om muligt på skolens intranet - hjælp med at huske gymnastiktøj - sørg for at jeres barn får mad med hver dag At I som forældre står ved jeres ansvar for barnets opdragelse og adfærd: - væn jeres barn til, at skolen er vigtig - lær jeres barn at lytte, når andre taler - lær jeres barn at tage hensyn til andre - lær jeres barn at have respekt for andres ting - lær jeres barn at møde til tiden - giv jeres barn ansvar og pligter i forhold til alder og modenhed At I som forældre er aktive i skole-hjemsamarbejdet: - vis tillid og respekt for lærerens og skolens arbejde - spørg, når I er i tvivl - gør jer nogle tanker, inden I møder op til skole-hjemsamtaler 3. Børnehaveklassens indhold: Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Undervisningen tager udgangspunkt i Fælles mål for børnehaveklassen. Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til, at børnene forberedes på den videre skolegang. Leg udgør et centralt element i undervisningen. Vi lægger vægt på undervisningsleg og fri leg. Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab. Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer: Sprog og udtryksformer Naturen og naturfaglige fænomener Det praktisk musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde 4. Læse- og skriveudvikling Bh.kl. 3. klasse: Vi henviser til Målsætning og handleplan for læse- og skriveudviklingen på Bryrup Skole (bh.kl. 3. kl.), som ligger på skolens hjemmeside. Der vil I kunne læse meget udførligt om vore tanker og planer for jeres barns læse- og skriveudvikling. 4

5 Kortfattede synspunkter derfra er: - at eleven ved slutningen af 2. klasse kan læse en let, relevant og ukendt tekst - at eleven samtidig kan skrive enkle tekster om egne oplevelser - at eleven kan anvende forskellige læse- og skrivestrategier. Metoder: Der arbejdes ud fra forskellige undervisningsmetoder både med fælles og individuelle tekster i en vekslen mellem klasse-, gruppe, makker-, og individuelt arbejde. To af metoderne er værkstedformen og cooperative learning, som begge omtales i pkt Matematik: I matematik anvender vi systemet Matematrix, der består af engangselevbøger til hver årgang. I bøgerne er der nogle gennemgående figurer: Mester Trix er en gammel klog tal-troldmand, der ved alt om tal og matematik. Felix er en drillepind, som bytter rundt på tallene. Hjælplingerne er nogle små væsner, der hjælper børnene med at regne. Undervisningen består af en vekselvirkning mellem klasseundervisning, par-arbejde, individuelt arbejde samt værksteder, hvor der i høj grad anvendes konkrete materialer, som knytter an til elevernes erfaringsverden. I matematik er der efterhånden udviklet mange programmer til computeren, som selvfølgelig også er en del af undervisningen. Differentiering udmøntes både i grundbogen og ekstramaterialer samt i høj grad i værkstedsarbejdet, hvor der er mulighed for at arbejde med det matematiske emne og i den sværhedsgrad, eleven har brug for. Færdigheder og faglige redskaber: - at eleverne gennem de planlagte aktiviteter opnår færdigheder i at anvende tal - at de gennem arbejdet opnår færdigheder i at beskrive størrelser ved hjælp af måling og beregning - at de lærer at forstå og beskrive geometriske figurer med ord, tegning og model - at de bliver i stand til at benytte lommeregner og computer samt at vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende dem. Problemløsning og arbejdsmetoder: - at undervisningen giver eleverne mulighed for at formulere og løse problemer ved hjælp af matematikken - at de i det daglige arbejde og ved samtaler benytter forskellige grader af præcision i beskrivelse af problemløsninger - at de er fortrolige med eksperimenterende arbejde. 5

6 6. Kristendom: Faget kristendom tager udgangspunkt i fortællinger fra Det gamle Testamente og Det nye Testamente, og børnene oparbejder færdigheder i at lytte og stille spørgsmål. Der arbejdes videre med etik og livsfilosofi, hvor der samtales om, hvad det er at være til. Der inddrages aktuelle problemstillinger som en del af undervisningen. Endvidere skal børnene have et vist kendskab til troen bag vore højtider samt til elementære religiøse begreber og symboler. Andre tros- og livsopfattelser inddrages eksempelvis Den nordiske Mytologi. 7. Natur og teknik: Elevernes førstehåndserfaringer med natur og teknik i den nære omverden er et naturligt udgangspunkt for undervisningen. Målet er, at børnenes lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser styrkes, og at deres begrebsverden derved udvides. Der arbejdes på forskellig vis med menneskets samspil med naturen, dyr og planter, geografi i nær- og fjernmiljø og stoffers egenskaber. Vi benytter den omliggende natur i stor stil. 8. Musik i indskolingen: Musik i indskolingen er både en integreret del af børnenes hverdag samt et fag. Vi holder morgensang en gang om ugen fra efterårsferien og året ud. I faget musik arbejdes der med rytmelege, bevægelse og sange både for at udvikle pulsfornemmelse og for at give børnene et bredt repertoire af danske sange. Relevante instrumenter inddrages i det omfang, det er muligt. Udvalgte sanglege og forskellige danse er også en væsentlig del af undervisningen. 9. Billedkunst: Eleverne udtrykker oplevelser, forestillinger, følelser eller tanker i deres billeder/produkt; udsagn som ofte kan være svære at udtrykke med ord. Da nogle elever har deres styrkesider i de praktisk musiske fag, er billedkunst et vigtigt supplement til de boglige fag. Vi tegner, river og klipper, trykker figurer, laver ting i ler og maler. Da vi bruger mange forskellige former for maling, trykfarver og også arbejder med ler, vil det være en god ide med tøj, der må blive beskidt. 10. Idræt: På Bryrup Skole har vi som et vigtigt mål at børnene skal opleve glæde ved og lyst til at bevæge sig. De skal opleve at arbejdet med kroppen giver mening og glæde. Aktiviteterne indeholder følgende: - motorisk træning - leg - elementære færdigheder 6

7 - boldspil - redskabsspring - atletik - samvær, samarbejde - kreativ/musisk udfoldelse - udeaktiviteter Igennem indskolingsforløbet udvikles idrætsaktiviteterne fra at styrke basisfærdigheder til at indlære forskellige discipliner. Regler og praktiske ting: - vi forventer, at eleverne har idrætstøj med til alle idrætstimerne - i udesæsonen (normalt fra maj til efterårsferien) skal der medbringes tøj og fodtøj, der passer hertil - i indesæsonen vil det være en god ide med kondisko. Disse skal være helt rene (vask evt. udeskoene) og ikke med sorte bunde, der sætter mærker på gulvet. - der skal bades efter alle idrætstimerne. Elever, som har glemt et håndklæde, får udleveret et af idrætslæreren eller låner af en anden elev. - fritagelse for idræt eller bad kan kun ske, hvis eleverne har kontaktbog med om årsagen hertil - eleverne hentes i klassen I kan som forældre hjælpe os med at støtte op om reglen med bad og omklædning og sammen med barnet få pakket tasken med tøj og håndklæde. 11. Historie: I 3. klasse får eleverne faget historie. I faghæftet om historie fra Undervisningsministeriet står der bl.a.: Formålet med historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Dette sker ikke ved, at eleverne har en historietime i 3. klasse, men det er en løbende proces, som aldrig helt slutter. Formålet med historie i 3. klasse er at introducere eleverne for begrebet historie, få dem til at interessere sig for faget samt give dem nogle gode og spændende historieoplevelser. Undervisningen er en vekselvirkning mellem fortælling, selvlæsning og bearbejdelse (kreativt). 12.Engelsk Mål i 1. fase (3-4KL.): - at eleverne tilegner sig et begyndersprog, så de kan forstå og til dels anvende et brugbart engelsk om et for dem nærværende og kendt emne. - at arbejdet foregår i trygge rammer, så man tør stå frem på fremmedsproget og derved udvikler sit engelsk - at eleverne oplever, det er sjovt at lære engelsk! 7

8 Udgangspunkt i undervisningen: vi er alle forskellige og lærer på forskellige måder. (De mange intelligenser (MI - Gardner) og læringsstile (Dunn & Dunn)). - Første forløb i engelsk tager udgangspunkt i, hvad eleverne kan og ved fra deres hverdag og sprog (forudsætninger, forforståelse, færdigheder). - Der lægges vægt på mundtlige aktiviteter, hvorved der allerede fra begyndelsen er mulighed for differentiering. - Begyndertekster vil gradvist blive indført, dels som fælles tekster og dels som individuelle tekster, så den enkelte elev tilgodeses. - sprogindlæringen kædes hele tiden sammen med praktiske, musiske og kreative aktiviteter (sange, rim, rollespil m.m. - en del af tiden i værksteder), så sproget leges ind. - Video og lydbånd anvendes dels som supplerende læringsmetode, dels for at give varierede oplevelser af engelsk sprog og kultur. 13. Undervisningsmetoder: Her beskrives to af de nyeste metoder, som anvendes for at tilgodese, at vi alle er forskellige og lærer på forskellige måder og gerne med en hjælper. Værkstedsformen anvendes i flere fag i indskolingen. Den giver god mulighed for at differentiere undervisningen, da der er flere forskellige indfaldsvinkler til det samme stof og ofte valgmuligheder i hvert værksted. Her planlægges ud fra de mange intelligenser, så vi kan motivere og engagere eleverne, for derigennem at opnå en arbejdsglæde og dermed læring. (sprogligt, logisk-matematisk, kropsligt, musikalsk, naturalistisk, rumligt). Værkstedsformen kan bruges som en mere struktureret form, hvor der arbejdes og ofte samarbejdes i bestemte værksteder på bestemte tidspunkter, og den kan anvendes i løsere form, hvor eleverne efter et skal -arbejde må gå i værksteder, som de selv vælger, individuelt eller med makker/gruppe. Cooperative Learning: Det er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder, ofte i team, efter bestemte principper, strukturer og samarbejdsmønstre med henblik på læring. Alle elever er i gang i teamarbejde samtidigt med en specifik opgave, hvor rollerne i forhold til hinanden skifter hele tiden: man hjælpes ad, samarbejder, og hver enkelt kan arbejde på sit eget niveau i samarbejdet. Alle er i gang hele tiden, hvilket giver en rigtig god effekt: et godt fagligt udbytte både for stærke, middel og svage elever. Eleverne vokser med opgaverne og oplever ofte, at de kan mere, end de troede: alle yder noget i samarbejdet, selvværdet styrkes og ofte ses en større glæde ved at gå i skole. CL-metoden understøtter vores øvrige arbejde med MI og læringsstile og Vygotskys tanke om, at læring foregår i nærmeste udviklingszone, og gerne med makker. 8

9 14. IT i indskolingen I indskolingsområdet findes en afdeling med 12 stationære computere, der primært bruges af børnehaveklassen, 1. og 2. klasse, mens 3. klasse råder over et klassesæt bærbare computere, da computeren her bliver en del af den daglige undervisning. Hensigten er, at børnene ved udgangen af 3. klasse kan anvende computeren som et skriveredskab og blive fortrolige med tastaturet. Desuden skal de kunne anvende almindelige dansk- og matematik-fag-programmer, såsom Word og regneark og ligeledes opnå kendskab til Internettet og bl.a. kunne indsætte billeder mm. i egen tekst. 15. Specialundervisning i indskolingen For at give alle elever de bedste betingelser for faglig og social udvikling tilrettelægger lærerne undervisningen med mulighed for at differentiere i forhold til elevernes behov. I de tilfælde, hvor eleven på trods af differentieringen, ikke udvikler sig tilfredsstillende, kan læreren, efter aftale med forældrene, søge rådgivning hos skolens koordinerende team, som består af skolens leder, skolens psykolog og to AKT-lærere. Det kan føre til, at eleven i en periode tildeles specialpædagogisk bistand. Dette kan enten være som faglig specialundervisning eller som støtte og undervisning af en AKT-lærer (adfærd, kontakt og trivsel). For at få større forståelse for elevens vanskeligheder, kan eleven indstilles til en nærmere udredning hos skolepsykologen eller en anden fagperson. Al specialpædagogisk bistand skal foregå i tæt samarbejde med klassens lærere og så vidt muligt som en del af klassens undervisning. Elevernes situation kan betyde, at vi ikke kan tilbyde relevant undervisning. I så fald har PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) mulighed for i samarbejde med forældrene at søge om / henvise til et andet skoletilbud. Øen Vi har i indskolingen oprettet et sted, vi kalder Øen. Det er et specialpædagogisk tilbud til børn med specielle behov. Det kan f.eks. være børn med koncentrationsvanskeligheder (uro i kroppen, træthed, vrede, sorg, angst eller hypersensivitet,) som går ud over deres faglige formåen. Nyankomne elever der har brug for en blød start har mulighed for at komme her, såvel som børn i krise, der kan have megen brug for omsorg. På Øen får de mulighed for at falde til ro og få hjælp til at komme videre. I lokalet er der en del materialer til kreativ udfoldelse samt redskaber til udvikling inden for det sanse-motoriske område. Øen har desuden frikvartersåbent fire gange om ugen for de børn, der har bedst af i en periode kun at være sammen med få kammerater. Men alle er velkomne til at komme på besøg. 9

10 16. Evaluering. I børnehaveklassen tages de kommunalt bestemte prøver i august/september for at kunne foretage en sprogvurdering af eleverne. Elever bliver prøvet i lytteforståelse, ordkendskab og forlydsopmærksomhed. Læsevejlederen er med, så vidt det er muligt. Prøveresultater sendes til Silkeborgs læsekonsulenter. I foråret tages udvalgte prøver igen. I foråret afholdes konference med kommende dansklærere, læsevejlederen og børnehaveklasselærere med henblik på opstart i 1. klasse. I og 3. klasse udfylder dansklæreren 2-3 gange om året et LUS-skema, der er et skema, der belyser det enkelte barns læseudvikling. Desuden benytter de enkelte lærere andre selvvalgte prøver, f.eks staveprøver, evalueringsmaterialet Kan/Kan næsten evaluering og status af elevens læseog skriveudvikling. 1.årgang: I april/maj tages OS64 (ordlæsningsprøve) læsevejlederen er med. Læsevejlederen indsamler resultater og videresender dem til læsekonsulenterne sammen med en historie, eleverne skriver, for at vurdere deres skriftlige udvikling. Læsekonference afholdes med deltagelse af læsekonsulenter, læsevejleder, dansklærere, evt. speciallærere og ledelse. Her gennemgås resultaterne fra OS64 og sammenholdes med LUS-skemaet. 2.årgang: I marts/april/maj tages OS120 (ordlæsningsprøve) læsevejlederen er med. Læsevejlederen indsamler resultater og videresender dem til læsekonsulenterne sammen med en historie, eleverne skriver, for at vurdere deres skriftlige udvikling.. Læsekonference afholdes med deltagelse af læsekonsulent, læsevejleder, dansklærere, evt. speciallærere og ledelse. Her gennemgås resultaterne fra OS120 og sammenholdes med LUS-skemaet, den skriftlige udvikling og resultater fra en test fra DVO(Dansk videnscenter for Ordblinde), der kan vise, om der er elever, der har store fonologiske vanskeligheder. 3.årgang: I september tages DVO testen igen for udvalgte elever, der ved den sidste prøve viste, at de havde fonologiske vanskeligheder. I maj tages SL 60 (en sætningslæseprøve), hvis der er behov for det, og DVO testen gentages evt. på udvalgte elever. I så fald afholdes læsekonference med deltagelse af læsevejleder, dansklærere, evt. speciallærere og ledelse. Her gennemgås evt. resultater fra DVO-testen og SL 60 og de sammenholdes med LUS-skemaet. En gang om året modtager forældrene en skriftlig elevplan, der indeholder status for eleven og fokusområde for den kommende periode. 10

11 17. Skole-hjemsamtaler Med udgangspunkt i elevplaner, elevsamtaler og øvrige evalueringsmaterialer, der beskriver elevens standpunkt, såvel fagligt som socialt, afholder vi forældresamtaler mindst en gang om året. 18. Emneuger/dage: Vi afholder hvert år et antal emneuger/-dage, hvor skemaerne brydes op. Hvis emnet er egnet, hænder det, at der er fælles emneuge for hele skolen, hvor skolens elevgruppe blandes på tværs af årgange/afdelinger. Denne uge har ofte noget med sundhed/bevægelse at gøre. I indskolingen bruger vi som regel én emneuge til klasselæreruge, hvor klasselæreren er sammen med sin klasse hele ugen. Den 3. emneuge holdes som regel afdelingsvis, og her er emnet uforudsigeligt. Det kan være en landsdækkende kampagne, vi deltager i, et fagligt emne eller bare en tilfældig god ide. 19. Venskabsklasse Børnehaveklassen er venner med 3. klasse. En ordning, der skal medvirke til, at de små føler sig trygge ved at færdes på skolen, også i frikvartererne. De store får et ansvar. Klasserne møder hinanden inden for den første uge. I emneugerne er vennerne sammen. Senere mødes klasserne i forskellige, andre sammenhænge, f.eks. læser de store op for de små, skriver julekort etc. Venskabsdage: Venskabsdagene er en tilbagevendende begivenhed. En dag i efteråret er alle fra indskolingen aktive på tværs med udendørs legeaktiviteter. Igennem leg og forpligtende samvær opnås større kendskab til hinanden og dermed tryghed. Venlig hilsen Lærerne i Indskolingen