Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet
|
|
- Tove Steffensen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en række projekter for at gøre øen og samfundet mere bæredygtigt. Der er allerede blevet integreret metoder for bæredygtig produktion af elektricitet og fjernvarme, men der er stadigt brug af fossile brændstoffer i transportsektoren. Finansielle omstændigheder, nødvendige infrastrukturelle ændringer og samfundsmæssige barrierer står i vejen for at forbedre bæredygtigheden i denne sektor. En måde at takle disse på kunne være gennem såkaldte folkemøller, vindmøller der er ejet af lokalsamfundet som en helhed, hvor pengene hjalp til de nødvendige tekniske og sociale ændringer der skal til for at Ærø kan operere deres transportsektor på vedvarende energikilder. Specifikt kan prissætningerne på vindmølleenergi generere en fortjeneste der kunne bruges til at bygge infrastrukturen og indkøbe det teknologi nødvendig for have en elektrisk transportflåde. Det er i denne hvidbog vist at denne metode kan hjælpe Ærø med at opnå sit mål om 100% vedvarende energi. 1
2 Introduktion Offshore og kystnære vindmølleparker har nu udviklet sig i en sådan grad at de er set som sikre investeringer. Nye vindmølleprojekter tiltrækker derfor udlånere og banker der ikke er risikovillige med deres kapital til lav rente og derfor med stort udbytte for projektejeren. Dette tillader samfund at investere med en lille egenkapital. Da samfund kan låne med en lille del af den Overskuddet fra totale investering, kan de dette projekt vil helteller delvist kunne være villige til at fuldt ud finansiere betale lånet før de selv for overgangen til del i overskuddet, hvilket elektrisk transport er tiltrækkende for långivere. Ærø ville derfor som fællesskab let kunne låne sig til og profitere fra et fællesejet offshore eller kystnært vindmølleprojekt. Overskuddet fra dette projekt ville så kunne hel- eller delvist finansiere overgangen til elektrisk transport på Ærø. På denne måde ville Ærø komme et stort skridt nærmere på at blive den ledende bæredygtige ø og samfund i Danmark. Regeringen har i deres nationale energiplan erklæret deres ønske om at implementere endnu mere bæredygtig energi i Danmark. Som en del af denne proces har den ledende statslige myndighed for energi, Energistyrelsen lavet en større undersøgelse af mulige arealer til kystnære vindmølleparker nær de danske kyster. Der er i Energistyrelsen af disse arealer blevet foretaget en forundersøgelse der inkluderer vindholdene, bundforholdene, pris for opsætning og flere faktorer for hvert område. Vejsnæs området sydøst for Ærø var medtaget i denne undersøgelse, hvor det var fundet at området havde gode vindforhold og gode muligheder for opsætning af kystnære vindmøller. De seks bedste placeringer i denne undersøgelse blev valgt til at blive udbudt fra staten, hvor Vejsnæs ikke var iblandt. Idet at Vejsnæs ikke er med i statens udbudsproces der involverer en auktion, typisk blandt de store energiselskaber, kan området nu bruges til en anden type udbudsproces. Processen der er mulig er kaldet Åben-dør proceduren og placerer mere økonomisk ansvar hos projektejeren i stedet for på staten. I denne procedure kommer projektejeren selv med forslaget om placeringen og hvordan denne udnyttes til Energistyrelsen, der så enten afviser eller godkender denne. Når først et projekt er godkendt kan ingen andre byde ind på området. Der skal derefter foretages en indledende undersøgelse samt en miljøundersøgelse kaldet Vurdering af virkninger for miljøet, forkortet VVM. VVM er i denne procedure betalt af projektejeren. Finder VVM at der ikke er store miljømæssige problemer med projektet, godkender Energistyrelsen endnu en gang projektet til gennemførelse. Målet med dette projekt er at finansiere indførelsen af elektriske biler (forkortet PEV) på Ærø. Vindmølleprojektet skal der for ses i lyset af dette og kun som en måde at få PEV projektet finansieret. Vindmølleprojektet er foreslået til at opfylde fire Borgerne på Ærø vil store mål: Have andele have adgang til en som alle øens borgere kan fond, der hjælper købe ligeligt til billig pris, projekter og virksomheder, der har finansiere indførelsen af bæredygtighed som elektriske færger til en mærkesag fastlandet for billigere overfart, delvist finansiere indførelsen af PEV for mennesketransport og finansiere den nødvendige infrastruktur der er nødvendig for disse. De forskellige dele af projektet er forklaret enkeltvist nedenfor. 2
3 Kystnær vindmøllepark Området Vejsnæs sydøst for Ærø har vindforhold der er sammenlignelige med eksisterende offshore vindmølleparker i Danmark. Det er forventet at vindmøller i området kan producere over fuldlasttimer per år hvis den rigtige vindmøllemodel benyttes. En økonomisk model er lavet der benytter de sidste nye 8 MW vindmøller fra Vestas opererende med en mere forsigtigt estimat på fuldlasttimer per år. Området var i Energistyrelsen undersøgt for en mulig park på 200 MW, men de 42,5 km 2 som området er, tillader væsentligt mere kapacitet. Selvom denne kapacitet er set som stor for en kystnær vindmøllepark, vil størrelse foreslået i sidste ende være baseret på hvad lokalsamfundet på Ærø har brug for. Den økonomiske model er derfor bygget på den krævede omsætning og ikke energiproduktion. Vejsnæs ligger inden for definitionen der siger at alle offshore vindmøller der står på mindre end 20 meters vanddybde og mindre end 20 km fra kysten er kystnære. Den økonomiske model benytter sig af tal fra offshore industrien, så udgifter for at skal ses som et estimat med risici. Teknologien der benyttes til denne type projekter er vel prøvet med stor succes, så disse er dog små. Opsætningen og vedligeholdelse er antaget udført af erfarne danske virksomheder med speciale inden for området for at minimere risikoen for nedbrud og forsinkelser. Minimering af risici er et vigtigt aspekt for at opnå en fordelagtig lånestatus. Modellen viser at efter at vindmølleprojektet er fuldt afbetalt, er vindmølleparken i stand til at give over en milliard kroner til projekter for samfundet på Ærø. Figur 1 - Andelssammensætning Ligelig deltagelse i hele samfundet Meget af modstanden mod vindkraft forsvinder hvis de involverede parter er medejere af møllerne. Efterhånden som områderne egnede for vindmøller på land bliver færre og færre samtidigt med at vindmøllerne bliver større og mere synlige forsvinder folks accept som en generel tendens. Samtidigt ses det at projekter hvor lokalsamfundet er medejere, bliver accepteret og gennemført i høj grad. Derfor virker det som en god mulighed at give de involverede borgere og kommuner mere ejerskab over vindmøllerne hvis disse skal opføres. Ligeledes er lokal ejerskab en nødvendighed, hvis overskuddet skal sikres til benyttelse i projekter i lokalsamfundet. Med den foreslåede andelsmodel får enhver individuel person der er fast bosat på Ærø chancen for at købe en andel i vindprojektet. Disse andele, der hver er svarer til cirka kwh i løbet af møllernes levetid, kan købes for 250 kr. stykket. Idet Vejsnæs området ligger tæt på Langeland er der medtaget overvejelser for at inkludere enhver af deres borgere i denne andelsmulighed. Købet af disse andele skal ikke ses som en mulighed for stor profit for køberen, men 3
4 nærmere som et indkøb til projektet. Det vil kun være muligt at købe én andel per person, hvormed det burde være muligt at sælge andele til enhver mand, kvinde og barn på øen og lade dem gavne af det. Begrænsningen af andele købt per person sikrer projektet mod investorer med flertalsret og sikrer ligelig distribution af ret til projekter på øen. Elektriske færger Det foreslåede projekt indeholder planer om at udskifte de eksisterende færger med elektriske. Ærøfærgerne A/S der styrer færgefarten er ejet af kommunen. Idet den nuværende måde at operere færgerne virker som den er, bliver der nødt til at være større incitamenter for udskiftning end kun den kommunale målsætning, for at retfærdiggøre udgiften til nye færger. Derfor vil der blive tilsidesat andele i vindmølleparken for at hjælpe med finansieringen for at afhjælpe bekymringer ved en investering af denne størrelse. Da et byggeri af en færgemodel kan kræve indkøb af flere, er der sat penge af til indkøb af flere færger for at muliggøre samarbejde med andre øer om købet. Elektrificering af færgerne bør nedsætte udgifterne til vedligeholdelse og drift, hvilket vil gøre billetpriserne billigere. Billigere billetter vil hjælpe øen til kontakten og handelen med omverdenen. Elektriske biler Hvis en person ønsker at deltage i ejerskabet af elektriske biler er denne person tilladt at købe 45 ekstra andele i vindprojektet til en pris på kr. Disse andele vil være til rådighed for dem der allerede ejer en fossildrevet bil og dem der planlægger at købe en i fremtiden. De indkøbte andele vil give en profit på omkring kr. som er cirka ¾ af hvad man forventer en almindelig PEV til en familie vil koste. Den økonomiske model forventer at antallet af biler på øen forbliver den samme som den er i dag, men en vision for projektet vil være at nedsætte antallet af mennesker der har deres egen private bil. Dette kunne gøres gennem forskellige bildelingstiltag og at give andele til gratis offentlige transportmidler. Dette vil også være til gavn for dem der gerne vil ave adgang til en elektrisk bil men som ikke har råd til andelene eller ikke er kvalificerede. En energianalyse foretaget af gruppen anslår at overgangen til elektriske biler ville reducere øens CO2 udslip med en 1/3 (fra ton til ton per år). En eventuel besparelse i udgifter til brændstof kunne give øens borgere større økonomisk overskud ligeså. Infrastrukturelle ændringer Der skal ske et skift i brugsmetoden når der skiftes til elektriske biler. Dette er en af forhindringerne for elektriske bilers indførsel på stor skala. Den økonomiske model regner med at andele skal gå til at finansiere infrastruktur forbedringer der vil tillade denne overgang. Dette inkluderer specielle ladestationer der vil tillade hurtigladning, batteriskiftestationer, værksteder til reparation og en del initiativer hvor biler ikke er ejet af enkeltpersoner, men hele samfundet. Beregningen regner med at alle parkeringspladser får Indkøbte andele vil give en profit på omkring ¾ af den forventede pris på en almindelig PEV tilslutning af el og en ladestander. Samtidigt inkluderer den økonomiske model de forbedringer i hele øens elnet der skal til for at en større flåde elbiler skal kunne oplade samtidigt. Som det er nu vil intet elnet i nærheden af Ærø være i stand til at klare belastningen fra en større vindmøllepark. Prisen for den nødvendige kabeltrækning for at imødekomme 4
5 dette vil have en større indvirkning på projektets økonomi. Det 66 kv kabel gennemgår Ærø nu er en del af distributionsnettet og ikke en del af det krævede transmissionsnet. Den økonomiske model tillader for en større opgradering af nettet så det når transmissionsstatus. Omkostningerne ved denne ændring vil normalt tilfalde Energinet.dk eller den lokale elnet virksomhed. Der er en god chance for at Energinet.dk vil tage opgaven på sig at opgradere nettet til vindmølleparken, idet det alligevel kræves for PEV projektet. Hvis Energinet.dk undgår at tage opgaven på sig vil den lokale elforsyningsvirksomhed (Ærø Elforsyning A/S) skulle tage opgaven på sig at installere opgraderingen. Skulle dette ske ville det normalt betyde store stigninger for den normale forbruger for brugen af el, da opgraderingen ville koste flere hundrede millioner kroner. Den økonomiske model tager højde for dette og reserverer 500 millioner kroner til udvidelse af infrastrukturen så den almindelige forbruger ikke skal betale ud af egen lomme. Ved stor benyttelse af PEV vil Ærø som samfund kunne spille på det sekundære og tertiære reguleringsmarked for el. Dette kunne der være stor national og international interesse for at teste. PEV opsætningen ville gøre det muligt for Ærø at give eller tage elektricitet fra markedet efter behov. Skulle Energinet.dk tage ansvaret på sig for at installere en større forbindelse til transmissionskablerne kunne beløbet afsat bruges andetsteds til projekter i lokalsamfundet. Fond for projekter i lokalsamfundet Borgerne på Ærø vil have adgang til en fond der hjælper projekter og virksomheder der har bæredygtighed som en mærkesag. Virksomheder, organisationer eller personer vil kunne søge om bevilling til passende projekter. Bevillinger vil blive godkendt af et lokalt nævn. Fonden er i modellen givet en beløb svarende til cirka 2 millioner per år i vindmøllernes levetid. Projektudvikler En passende projektudvikler må lede projektet gennem dets tidlige faser med speciel fokus på at for placeret buddet om området og holde licensen for denne mens forundersøgelser foretages. Det er kritisk for projektet at denne projektudvikler holder principperne for projektet konstante gennem de tidlige faser idet en godkendelse af området til benyttelse vil vække store kommercielle interesser. En projektudvikler er fundet for vindmølledelen af projektet. Denne projektudvikler er en non-profit organisation der hjælper lokale samfund som Ærø med benytte deres energiressourcer på en måde der er bæredygtig og gavnlig for samfundet selv. Projektudvikleren vil eje nogle andele i projektet til udvikling af lignende koncepter på Ærø og i andre lokalsamfund. Projektudvikleren har tidligere erfaring med Ærø. Finansiering Startkapital kræves før et bud på området kan fås. Startkapitalen er højrisiko kapital der skal bevises finansieret, når der bydes ind på området. Startkapitalen benyttes til at betale de omkostninger der er med at fastsætte en Enhver person, der er fast bosat på Ærø, får chancen for at fastpris tarif eller en købe en andel i præmie med Energinet.dk vindprojektet og omkostninger ved en forundersøgelse, afhængigt af udbudsmodel. Garanti for startkapitalen vil blive gjort i at sælge andele i vindmølleprojektet til udlåneren svarende til 5
6 beløbet investeret som startkapital. Der er kontaktet flere til at give både startkapital og lånet for projektet, ligesom at processen for at sikre sig buddet for området er påbegyndt. Ejeren af startkapitalen vil få sit overskud på samme måde som alle andre involverede i projektet. Udlånere til projektet vil få indtægt gennem renter på lånet. Centrale emner der skal løses For at det foreslåede projekt kan blive realiseret på Ærø skal flere politiske ændringer finde sted der tillader ændringen i energisektoren og som vil gøre projektet attraktivt for flere deltagere. Ærø har muligheden for at skabe en vej for en fossilfri fremtid Nøglespørgsmålet er om der kan opnås en stor nok fastpris tarif eller prispræmie på den producerede vindmølleelektricitet til at finansiere projektet. Desto flere penge der kan blive genereret fra vindmøllerne, desto flere penge er der til brug på Ærø. En fastpris tarif ville være sikret hvis vindmøllerne blev opstillet i et areal der var udbudt af staten, hvilket ikke findes lokalt, men andre steder ved de danske kyster. Fordelene for lokalsamfundet der blev nævnt tidligere ville blive givet til det lokale samfund til møllerne sammen med Ærø. I det tilfælde vil Langeland ikke være med i aftalen. I den ideelle teoretiske situation ville der for Vejsnæs blive givet en fastpris tarif og fordelene ville så deles mellem Ærø og Langeland. Med fleksibilitet kunne projektet realiseres med en præmie på spotmarked prisen med flere forskellige niveauer af realisering. Energistyrelsen har fremsat et lovforslag der ville give projektet en præmie på 58 øre/kwh hvilket ville gøre projektet succesfuldt. En anden mulighed ville være at benytte sig af reglerne for demonstrationsprojekter for integration på elnettet med vindmøller og elbiler. Kapaciteten er stor for et demonstrations-projekt, men projektet ville agere som model for at få finansieret udbygningen af infrastrukturen og inspirere andre lokalsamfund til lignende projekter. Den ideelle situation ville være hvis projektet kunne få den fastpris tarif på 70 øre/kwh for fuldlasttimer som demonstrationsprojekter benytter sig af. Dette tilskud, selvom unik, ville kunne betales gennem den danske PSO, der er en afgift alle forbrugere i Danmark betaler for at benyttes bæredygtig energi. Den ønskede indførelse af PEV på Ærø vil have meget at sige for omsætningen af vindmølleparken, men da vindmøllerne ikke skal generere profit men blot dække projektets udgifter vil der her ikke opstå konflikt. Slutresumé Ærø har muligheden for at skabe en vej for en fossilfri fremtid. At opnå dette mål kræver et metode der ikke medfører stigende udgifter, tillader lokal deltagelse og giver en klar investeringsplan for borgerne. Vindmølleparker er erfaret til at være en pålidelig investering og lokal ejerskab af disse har vist sig at give lokale bemyndigelse til at nå fælles mål. Dette projektforslag viser hvordan den private transportsektor på Ærø kunne elektrificereres på en måde der både samfunds-, miljømæssig og økonomisk gavnlig for lokalsamfundet. Der bliver nødt til at blive gjort en indsats nu for at forme grupper og indbyrdes ansvar, samle interessenter og skabe de politiske forhold der kan realisere dette projekt. Things do not happen. Things are made to happen. John F. Kennedy For yderligere information, er du velkommen til at kontakte: 6
Investér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.
ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3
Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller
Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
FAKTA om Kystnære havvindmøller 25 % billigere grøn energi. Hvad er Kystnære havvindmøller?
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 69 Offentligt FAKTA om Kystnære havvindmøller 25 % billigere grøn energi Hvad er Kystnære havvindmøller? Kystnære havvindmøller er som navnet siger
Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses
INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm
Investeringsprojekt TORTOMANU Vindmøllepark
Investeringsprojekt TORTOMANU Vindmøllepark 2 Mere Information & Kontakt For yderligere information og prospekt gå til fondens hjemmeside på: www.ceei.dk/bliv-investor Du kan også kontakte CEEI s investeringsafdeling
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt
Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning
Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
F AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller
F AK T AAR K 28. november 2012 Nye rammer for kystnære havmøller Partierne bag energiforliget har opnået enighed om de rammer der fremover vil blive gældende for kystnære havmøller. Med denne beslutning
Visionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Vindkraft. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt
Energistyrelsen Att.: Birgit Gilland Amaliegade København K
Energistyrelsen Att.: Birgit Gilland Amaliegade 44 1256 København K ens@ens.dk Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi, inkl. kystnære møller Dato: 19-12-2012 Dansk
Landvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables
Landvind er grøn realisme Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables SE Blue Renewables er SEBR er etableret i juni 2013 Selskabet er tilført institutionel kapital af PFA. Selskabet
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
SOLCELLER energi for alle
SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at
CLEVER TEMA: Opladning
Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle
Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark
Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for
Regeringens planer for elbiler
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af
Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering Orientering om status på HOFOR's havvindmøllestrategi
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt
EL-mobility på Færøerne
EL-mobility på Færøerne Introduktion til ChoosEV ChoosEV blev etableret i oktober 2009 ChoosEV er ejet af SYD ENERGI, SEAS-NVE og Sixt biludlejning ChoosEV har i dag 25 medarbejdere (38 ultimo 2011) ChoosEV
Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 74 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-311-0056 Dato: 17. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar
LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER. Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter
LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter KORT OM ENERGI FYN Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark.
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)
Vindenergi Danmark din grønne investering
Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi
Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050
Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets
Formandens orientering om driften i det forløbne år til brugermødet den 29. maj 2017
Side 1 af 11 Formandens orientering om driften i det forløbne år til brugermødet den 29. maj 2017 Vi glæder os over den stigende interesse der er for vores lille koncern - Fonden Langelands Elforsyning
Strategi for vindkraft og biogas - Vestgruppen. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Strategi for vindkraft og biogas - Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Hvad sparer vi danske elforbrugerefor? 1,5 2 mia. sparet med vestgruppens plan! Kilde: Energinet.dk jan. 2015, forventede 2030 priser Total
Smart Grid i Danmark Perspektiver
Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både
Udvikling Ny Overgaard
Udvikling Ny Overgaard - møde TMU, Randers Kommune 10 december 2015 Indholdsfortegnelse 2030 mål for Randers Kommune Ny Overgaard - forøget grøn produktion fra vind SE Blue Reneswables Idéoplæg Ny Overgaard
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt
SJ-CONSULT, LANDSKABSPLANLÆGGERE ved Susan Jessien VINDMØLLER I KOMMUNAL MILJØSTRATEGI
SJ-CONSULT, LANDSKABSPLANLÆGGERE ved Susan Jessien VINDTRÆF, 1. NOVEMBER 2008 Kun få kommuner har vindmøller i miljøstrategi Siden 2001 legitimt at have mål om ingen vindmøller eller så få møller som muligt
Tema aften solenergi. Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg
Tema aften solenergi Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg ATsolar Aps Total entreprenør inden for solcelleanlæg i alle størrelser og typer Har projekteret og installeret nogle af landets største solcelleanlæg
Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?
Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Green Globe International I/S
4 Green Globe International I/S BJJ/06-02-01 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Februar 2001 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark
Behov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark
Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.
(Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk
Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes
Energi. til dig og resten af Danmark
Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark
Møde med Klimaforum Assens Kommune
Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden
- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats
Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.
6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten
Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009
Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening
Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af:
Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af: 1 Kære investor, Jeg har hermed fornøjelsen af, at invitere dig til at deltage i en yderst spændende
Kommuner og vindmøller
Kommuner og vindmøller Søren Dyck- Madsen Energiklyngecenter Sjælland den 13.3.2012 Argumenter for kommunal indsats Kommuner har behov for reduk?on af CO 2 fodacryk og investering i VE giver oprindelsesgaran?er,
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?
HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.
Muligheder for investering i vindmøller
Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ
DEMAND RESPONSE I SMART GRID
RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020
Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014
4. Marts 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen omfatter virksomheder, institutioner
Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 09/2014
Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 09/2014 Fakta om investering i vindmøller Der er mange gode argumenter for at investere i vindmøller: Langsigtet investering Stor opsparing Stor skattefordel
Odder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1
Vindmølleplanlægning Debatoplæg August 2010 side 1 Figur 1 Potentielle vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå streg) Figur 2 Prioriterede vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå
Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 10/2014
Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 10/2014 Fakta om investering i vindmøller Der er mange gode argumenter for at investere i vindmøller: Langsigtet investering Stor opsparing Stor skattefordel
Solcelleranlæg. Solcelleanlæg
Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!
Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion
Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010
Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -
Prisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale
Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning
2015/1 BSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013
Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas
Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen
Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date
Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Oplæg til præcisering, Strategisk Energiplan. Udgangspunktet Situationen og fakta Scenarier Opsamling & næste skridt
Oplæg til præcisering, Strategisk Energiplan Udgangspunktet Situationen og fakta Scenarier Opsamling & næste skridt Hvordan skaber vi en CO2-neutral energiproduktion på Bornholm? Scenarie 1 Brug af kommercielt
EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet
København den 7.12.2016 Det Økologiske Råds høringssvar til: EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet Det Økologiske Råd takker for muligheden for at give følgende anbefalinger
NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning
NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130
Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de
Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns
MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Analyse af samspil til energisystemet
Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Der er masser af plads på land! Men hvordan skaber man accepten? Ifølge Energinet.dk er der 1000 steder i Danmark med plads til 3 5 store vindmøller.
Der er masser af plads på land! Men hvordan skaber man accepten? Ifølge Energinet.dk er der 1000 steder i Danmark med plads til 3 5 store vindmøller. Højspændingsmaster er til gavn for almenvellet. Hvorfor
Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd
Retningslinjer for dansk landvind Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Der er behov for en akut overgangsordning med regler for dansk landvind, hvis ikke den danske udbygning med landvind skal gå helt i