Tillæg nr. 3 til kommuneplan Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden FORSLAG. Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

Transkript

1 Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden FORSLAG Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

2 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 15. oktober 2013 til den 9. december 2013 Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til forslaget skal skriftligt sendes til: Plan og Kultur, Nørregade 4, 5600 Faaborg eller mail adresse: Plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk Fristen for indsigelser m.m. udløber mandag den 9 december 2013 Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

3 REDEGØRELSE Baggrund og formål med kommuneplantillægget Baggrunden for udarbejdelse af tillægget til Kommuneplan 2013 er ønsket om at give mulighed for opførelse af et biogasanlæg samt relaterede funktioner. Formålet med dette tillæg til Kommuneplan 2013 er at konkretisere mulighederne for placering af et biogasanlæg ved at fastlægge rammer for lokalplanlægning. Rammen Hed.T.1 defi nerer den fysiske afgrænsning af og den overordnede anvendelsesmulighed for rammeområdet til teknisk anlæg som biogasanlæg med relaterede/tilhørende funktioner. Med den udpegning ønsker kommunen, at sende et signal om at realisering af biogasanlæg prioriteres, og at kommunen aktivt understøtter investeringer i anlæg til produktion af grøn energi baseret på jordbrugets restprodukter. Sammen med dette tillæg udarbejdes en vvm-redegørelse, der vurderer anlægsprojektets virkninger på miljøet. Desuden udarbejdes en lokalplan, der fastlægger de detaljerede bestemmelser for bebyggelse mv. Der er gennemført en foroffentlighedsfase i juni 2013, hvor der kom 2 høringssvar. En med bemærkninger til trafi k og undren over mangelende hensyn til berørte beboere og en med spørgsmål om arbejdspladser. Indholdet i tillægget er i det efterfølgende beskrevet således at den eksisterende kommuneplan 2013 er i venstre spalte og det nye indhold efter tillæggets vedtagelse er i højre side. Illustration af et biogasanlæg set fra Hedenvej Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

4 Miljøvurdering Som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal bl.a. kommune- og lokalplaner, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af Lov om miljøvurdering. Som en første fase skal disse planer screenes, dvs. at der skal gennemføres en kort, indledende vurdering af, om der skal foretages en egentlig miljøvurdering af planernes belastning af miljøet. Denne beslutning skal offentliggøres før den endelige vedtagelse af planen. Beslutningen fremgår af konklusionen og offentliggøres hermed samtidig med offentliggørelse af forslag til lokalplan. Det fremgår af loven, at der ved planer og programmer, som fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer, kun skal gennemføres miljøvurdering, hvis de antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. SCREENING Kommuneplantillæg nr. 3 er screenet sammen med Lokalplan , der fastlægger de detaljerede bestemmelser for området. KONKLUSION Det vurderes, at tillæggets virkeliggørelse kan medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og at der skal foretages en egentlig miljøvurdering af tillægget, jf. 3, stk. 2 i Lov om miljøvurdering indenfor følgende punkter: eventuel miljøpåvirkning af omkringliggende boliger, visuel påvirkning af landskab, eventuel påvirkning af grundvand og den øgede trafi kbelastning. Samtidig med tillægget udarbejdes en vvm-redegørelse, som omfatter ovennævnte emner. Vvm-redegørelsen udfærdiges således at den også omfatter miljøvurderingen af kommune- og lokalplan for biogasanlægget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Illustration af et biogasanlæg set fra syd Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

5 Kommuneplan Afsnit om biogas Kommunalbestyrelsens mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at kommunen som virksomhed, i den fysiske og strategiske planlægningen samt det øvrige strategiarbejde arbejder for en omstilling af energisektoren til en mere vedvarende energiproduktion. Heri spiller biogas en væsentligt rolle. Erstattes af følgende Kommunalbestyrelsens mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at kommunen som virksomhed, i den fysiske og strategiske planlægningen samt det øvrige strategiarbejde arbejder for en omstilling af energisektoren til en mere vedvarende energiproduktion. Heri spiller biogas en væsentlig rolle. Redegørelse Placering af biogasanlæg Faaborg-Midtfyn Kommune udpeger ét området til lokalisering af fælles biogasanlæg. Der er allerede på tidspunktet for denne kommuneplan lokal- og kommuneplanlagt for området, og der er givet miljøgodkendelse. Området har tidligere været anvendt til og skal i et vist omfang fortsat anvendes til affaldsbehandling. Området er placeret centralt i kommunen og beliggende ud til hovedvejen mellem Faaborg og Odense. Ca. halvdelen af kommunens husdyrbrug er beliggende indenfor en afstand af 10 km til anlægget. Netop denne centrale placering betyder, at landbrug i hele kommunen potentielt vil kunne levere til anlægget. Anlægget skal årligt behandle tons gylle fra de omkringliggende landbrug. Det er ca. 60% af den gylle der produceres i kommunen. Hertil kommer behandling af ca tons energiafgrøder, tons gyllefi bre og tons anden biomasse. Leveringen sker med lukkede tankbiler af hver ca. 32 tons. Det forventes at anlægget kan dække husstandes forbrug af biogas. Realisering af fælles biogasanlæg vil oftest kræve at der udarbejdes en VVM-redegørelse. Denne integreres i kommuneplanen som et kommuneplantillæg, og der vil i den forbindelse kunne stilles mere specifi kke krav til anlæggets udformning mv. Perspektivområder for biogasanlæg Desuden peger kommunen på et perspektivområde for Redegørelse Placering af biogasanlæg Faaborg-Midtfyn Kommune udpeger to områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. Der var allerede før Kommuneplan 2013 planlagt for et område til biogasanlæg ved Sandholdt Lyndelse. Området har tidligere været anvendt til og skal i et vist omfang fortsat anvendes til affaldsbehandling. Under udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 ønskede kommunen, at sende et signal om at realisering af biogasanlæg prioriteres, og at kommunen aktivt understøtter investeringer i anlæg til produktion af grøn energi baseret på jordbrugets restprodukter. Derfor blev der peget på perspektivområder for yderligere muligheder for placering af biogasanlæg. Det har vist sig, at det ikke har været muligt at fi nde en placering indenfor disse perspektivområder, hvor kravene til afstand fra boliger, gode adgangsforhold og ejerforhold kunne opfyldes. For at fremme etableringen af et anlæg er der derfor også vurderet på mulige områder udenfor perspektivområdet. Udpegningen er baseret på Miljøministeriets geografi ske analyse for biogasanlæg (publikationen: Sammenhængende landbrugsplanlægning). Herefter er et område udvalgt på baggrund af husdyrbrugsstrukturen, nærheden til det primære vejnet og sammenhængen til kommunens bymønster (Landbrugslandet). Ud fra dette peges på et område mellem Heden og Allested som en mulighed for et biogasanlæg. Begge områder er placeret centralt i kommunen og belig- Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

6 Kommuneplan Afsnit om biogas placering af biogasanlæg. Med denne udpegning ønsker kommunen, at sende et signal om at realisering af biogasanlæg prioriteres, og at kommunen aktivt understøtter investeringer i anlæg til produktion af grøn energi baseret på jordbrugets affaldsprodukter. Udpegningen er baseret på Miljøministeriets geografi ske analyse for biogasanlæg (publikationen: Sammenhængende landbrugsplanlægning). Herefter er et perspektivområde udvalgt på baggrund af husdyrbrugsstrukturen, nærheden til det primære vejnet og sammenhængen til kommunens bymønster (Landbrugslandet). Der udpeges såvel areal beliggende inden for område med særlige drikkevandsinteresser, som områder udenfor. I den forbindelse afventer kommunen miljøministeriet nye grundvandskortlægning i Erstattes af følgende gende ud til hovedvejen mellem Faaborg og Odense som betyder, at landbrug i hele kommunen potentielt vil kunne levere til et anlæg placeret på en af disse lokaliteter. Et anlæg skal årligt kunne behandle tons gylle fra de omkringliggende landbrug. Det er ca. 60% af den gylle der produceres i kommunen. Hertil kommer behandling af ca tons energiafgrøder og tons anden biomasse. På sigt kan anlægegt udvides til at behandle t biomasse. Leveringen sker primært med lukkede tankbiler af hver ca. 36 tons. Det forventes at anlægget kan dække husstandes forbrug af energi. Handlinger En fortsat udbygning af vedvarende energikilder er i tråd med kommunens ambition på energiområdet. Den strategiske energiplan er den konkrete plan for kommunens fremtidige energiforsyning, og udarbejdes i den kommende planperiode. Kommunen ønsker med udpegningen af perspektivområder for placering af biogasanlæg at understøtte udviklingen af områder der vil kunne rumme fremtidens biogasanlæg. Handlinger En fortsat udbygning af vedvarende energikilder er i tråd med kommunens ambition på energiområdet. Den strategiske energiplan er den konkrete plan for kommunens fremtidige energiforsyning, og forventes udarbejdet i denne planperiode. Kommunen ønsker med udpegningen af placeringsmuligheder af biogasanlæg at understøtte udviklingen. Retningslinjer Område til lokalisering af fælles biogasanlæg fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort_7.pdf (2.2 MB) Perspektivområder for placering af biogasanlæg fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort_7.pdf (2.2 MB). Retningslinjer Områder til lokalisering af fælles biogasanlæg fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort_7.pdf (2.2 MB) Der kan i kommuneplanens rammeområde Hed.T.1 etableres et biogasanlæg med tilhørende funktioner inden for rammerne af den tilhørende VVM-redegørelse. Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

7 Kommuneplan Afsnit om biogas Det siger loven Retningslinje for lokalisering af fælles biogasanlæg er fastsat i medfør af planloven 11a, stk. 1, nr. 5. Erstattes af følgende Det siger loven Retningslinje for lokalisering af fælles biogasanlæg er fastsat i medfør af planloven 11a, stk. 1, nr. 5. Statslige interesser Der henvises til Miljøministeriets publikation Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, Heraf fremgår det, at kommunerne med kommuneplanen skal sikre at: Det er statens mål, at 50% af husdyrgødningen i 2020 anvendes til energiproduktion. Kommunerne skal i kommuneplan 2013 skal planlægge for lokalisering af fælles biogasanlæg. Statslige interesser Der henvises til Miljøministeriets publikation Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, Heraf fremgår det, at kommunerne med kommuneplanen skal sikre at: Det er statens mål, at 50% af husdyrgødningen i 2020 anvendes til energiproduktion. Kommunerne skal i kommuneplan 2013 planlægge for lokalisering af fælles biogasanlæg. Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

8 Rammebestemmelser Plannummer: Plandistrikt: Plannavn: Generel anvendelse: Zonestatus Fremtidig zonestatus Bygningshøjde: Bebyggelse: Særlig bestemmelser: Hed.T.1 Åbent land Biogasanlæg Heden Teknisk Anlæg Landzone Landzone Maks. 26 m målt fra naturligt terræn (niveauplan) Der må kun opføres bebyggelse/anlæg til biogasanlæg og der til hørende funktioner. Omkring anlægget skal der etableres afskærmende bevoksning. Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Kommunen skal vurdere det eventuelle behov for at etablere et opsamlingsbassin. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed på pladsen. Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

9 Tillæg nr. 3- Forslag 10.september Ny rammeafgrænsning 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 42c 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 12q 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b 25b c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 7000c 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12p 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 12m 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 3e 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 20k 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a 16a Målforhold: 1:4000 N m Rammeområde Matrikel

10 Vedtagelsespåtegning Således vedtaget til offentliggørelse på kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2013 På kommunalbestyrelsens vegne: Hans Jørgensen Borgmester Benny Balsgaard Kommunaldirektør Plan og Kultur Nørregade Faaborg Tlf: Mail: plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk Tillæg nr. 3- Forslag 10.september

11 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Etablering af biogasanlæg Lervangsvej, Heden 5750 Ringe Miljørapport inklusive VVM-redegørelse og OSD-redegørelse Etablering af et biogasanlæg ved Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe

12 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Indhold Datablad... 3 Miljøvurdering... 4 VVM-redegørelse Indledning Ikke-teknisk resumé Projektbeskrivelse... 8 Ejerskab og kontaktperson... 8 Anlægget... 8 Lokalitet Anlæggets fysiske udformning Produktionsprocessen Transport Flow på anlægget Reststoffer og emissioner Risici i driften Beskrivelse af alternativer Nul-alternativet Alternative placeringer af anlægget Alternativ indretning af anlægget Årsager til planmyndighedens valg af alternativ Omgivelserne Beskrivelse af de omgivelser, der berøres af anlægget Miljøpåvirkninger under anlæg og drift Indledning Lugt Andre luftemissioner Støj Vejforhold og trafik Landskab, geologi og kulturhistorie Natur, flora og fauna Øvrige miljøpåvirkninger Støv Grundvand Overfladevand Klima og drivhusgasser Ressourceforbrug Affald Beskrivelse af metoder anvendt til forudberegning af virkninger på miljøet Beskrivelse af foranstaltninger til at undgå skadelige virkninger på miljøet Oversigt over eventuelle mangler OSD-redegørelse Supplerende OSD-redegørelse for biogasanlægget; Liste 2 Potentielt grundvandstruende virksomhed 40 2

13 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Datablad Ansøger Kontaktperson Virksomhedens navn og adresse Faaborg-Midtfyn Biogas A/S Projektleder Morten Brunse Fjernvarme Fyn Billedskærervej Odense M Mail: mob@fjernvarmefyn.dk Faaborg-Midtfyn Biogas A/S Lervangsvej, Heden 5750 Ringe Ejendomsnummer Matrikelnumre Virksomhedens art CVR-nummer P-nummer VVM-redegørelsen omfatter Planmyndighed 16a, Heden By, Heden Biogasanlæg - (har endnu ikke CVR-nr.) - (har endnu ikke P-nr.) Etablering af biogasanlæg Faaborg-Midtfyn Kommune Nørregade Faaborg Tlf E-post: plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk 3

14 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Miljøvurdering Planlægningen for et biogasanlæg skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 1. Miljørapporten skal beskrive, fastlægge og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. Rapporten skal medtage rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde. Miljørapporten udgøres i dette tilfælde primært af VVM-redegørelsen, der bl.a. beskriver projektets forventede miljøpåvirkninger samt alternativer. Desuden skal der udarbejdes et overvågningsprogram for, hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Overvågningsprogram Der bliver i miljøgodkendelsen for biogasanlægget stillet en række krav, blandt andet vedrørende indretning og egenkontrol. I forbindelse med kommunens regelmæssige miljøtilsyn vil virksomhedens indretning og egenkontrol blive gennemgået. Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at miljøtilsynene er tilstrækkelige til at overvåge de mulige miljøpåvirkninger af planen. Der er i miljøgodkendelsen vilkår om, at der skal foretages lugtmåling senest seks måneder efter, at biogasanlægget er startet op. På den måde kontrolleres det, at anlægget ikke giver anledning til mere lugt end forudsat. Der er i miljøgodkendelsen vilkår om, at virksomheden skal føre driftsjournal med angivelse af modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. På den måde kontrolleres det, at kapaciteten holder sig inden for de rammer, der er vurderet i VVM-redegørelsen. 1 Bekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 af lov om miljøvurdering af planer og programmer. 4

15 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe VVM-redegørelse 1. Indledning Faaborg-Midtfyn Biogas A/S har søgt om lov til at opføre et biogasanlæg ved Lervangsvej nordvest for Heden i Faaborg-Midtfyn Kommune. Biogasprojektet omfatter etablering af selve biogasanlægget samt håndtering af den afgassede biomasse. Biogasanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens 2 bilag 2, punkt 12b, Anlæg til bortskaffelse af affald. Ved nyanlæg af anlæg, der er opført på bilag 2, skal kommunen offentliggøre kommuneplanretningslinjer, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-pligt). Forslaget til kommuneplanretningslinjer skal ledsages af en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Det blev i VVM-screeningen vurderet, at anlægget på grund af nedenstående potentielle miljøpåvirkninger var VVM-pligtigt: Anlæggets visuelle påvirkning af det omkringliggende landskab. Anlæggets eventuelle miljøpåvirkninger af omkringboende borgere. Anlæggets eventuelle påvirkning af grundvandsressourcen. Den øgede trafikbelastning i området. VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: 1) Mennesker, fauna og flora 2) Jordbund, vand, luft, klima og landskab 3) Materielle goder og kulturarv 4) Samspillet mellem disse faktorer De nærmere krav til VVM-redegørelsens indhold fremgår af bilag 4 til VVM-bekendtgørelsen og er gengivet i tabel 1.1. Der er tale om generelle krav til VVM-redegørelser, og ikke alle emner vil være lige relevante for det aktuelle projekt. Tabel 1.1. Krav til VVM-redegørelsens indhold. Krav til indhold, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 4 1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: 1.1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luftog jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. 2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Placering i denne VVMredegørelse 3. Projektbeskrivelse 4. Beskrivelse af alternativer 2 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bekendtgørelse nr af 15. december

16 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe 3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora a, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer b samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. a Beskrivelsen skal omfatte virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne eller fredede plante- og dyrearter eller arter som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. b Beskrivelsen skal anføre anlæggets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, og kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger. 4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: 4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer Luftforurening Støjbelastning Anvendelsen af naturlige råstoffer Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. 5. Omgivelserne 6. Miljøpåvirkninger under anlæg og drift 6. Miljøpåvirkninger under anlæg og drift 6.8.2, , , 6.3, 6.4, En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, 8. Beskrivelse af nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. foranstaltninger til at undgå skadelige virkninger på miljøet 6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. 2. Ikke-teknisk resumé 7. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. 9. Oversigt over eventuelle mangler Biogasanlægget skal behandle følgende typer biomasse: Gylle (flydende husdyrgødning) Anden husdyrgødning (dybstrøelse m.v.) Andre restprodukter fra landbruget (f.eks. halm) Energiafgrøder (f.eks. majs) Affald (f.eks. madaffald) Når biomassen er udnyttet i biogasanlægget, betegnes den afgasset biomasse. 2. Ikke-teknisk resumé En gruppe landmænd i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker sammen med Fjernvarme Fyn at etablere et biogasanlæg ved Lervangsvej nordvest for Heden i Faaborg-Midtfyn Kommune. I den forbindelse har parterne dannet Faaborg-Midtfyn Biogas A/S. Anlægget skal behandle gylle og anden husdyrgødning fra omkringliggende landbrug. Den behandlede mængde svarer til ca. halvdelen af den samlede mængde gylle og anden gødning som produceres af husdyr i kommunen. Ud over gylle og gødning skal biogasanlægget anvende restprodukter fra landbruget (bl.a. halm og foderrester), energiafgrøder samt mindre mængder restprodukter fra industrien og evt. kildesorteret husholdningsaffald. Biogassen skal sendes i en ny gasledning til et nyt kraftvarmeværk, som etableres i den nordlige del af kommunen (ved Nr. Lyndelse). Biogassen anvendes i en motor, der producerer varme og el samtidigt. Varmen anvendes til fjernvarmeforsyning i byerne i den nordlige del af kommunen. Kan varmen ikke 6

17 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe udnyttes her, kan den leveres til fjernvarmesystemet i Odense via en ny varmeledning. Den producerede el sælges til el-nettet. Alternativt kan biogassen opgraderes og tilføres naturgasnettet. Som grundlag for etablering af biogasanlægget ved Lervangsvej har Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejdet et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse og en lokalplan for området. Kommunen skal desuden, for at anlægget kan etableres, give en godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Alle planerne kommer i offentlig høring. Gruppen af landmænd har arbejdet på realiseringen af planerne om et biogasanlæg i flere år. Arbejdet tager udgangspunkt i Faaborg-Midtfyn Kommunes klimaplan. Anlægget var oprindeligt planlagt placeret ved den nedlagte losseplads ved Sandholts Lyndelse, og biogassen skulle leveres til fjernvarmen i Faaborg. Under planlægningen stod det imidlertid klart, at gassen ikke kunne afsættes til Faaborg, men i stedet til nye fjernvarmeområder i kommunens nordlige del. Derfor ønskes anlægget placeret længere mod nord for at få en kortere gasledning. Der er inden udpegningen af arealet ved Lervangsvej vurderet en række alternativer. Arealet ved Lervangsvej anses for det mest egnede, da der er den nødvendige afstand til beboelse, da anlægget kan indpasses i landskabet, ligesom der her er gode tilkørselsforhold og nærhed til den gylle og anden gødning, der skal afhentes hos landbruget. Den vigtigste råvare til fremstilling af biogassen er husdyrgødning fra landbruget. Det meste tilføres i form af flydende husdyrgødning (gylle). Denne afhentes af biogasselskabets tankbiler på landbrugsejendommene og køres til biogasanlægget. Her aflæsses gyllen i en hal via lukkede rørsystemer. Efter aflæsning vaskes tankbilen, og den fyldes med afgasset gylle, der køres retur til landbruget. Den afgassede gylle udbringes som gødning efter de regler, der gælder for almindelig gylle. Afgasset gylle lugter mindre end almindelig gylle. Biogasanlægget tilføres desuden fast gødning fra landbruget (især dybstrøelse) og restprodukter som halm. Dette køres til biogasanlægget i lastbiler og aflæsses indendørs. Der kan forekomme korttidslagring af dybstrøelse udendørs, som det kendes fra landbruget. Dybstrøelse, der lagres på biogasanlægget, vil blive overdækket. Desuden vil biogasanlægget behandle restprodukter og energiafgrøder (især majsensilage), der lagres i plansilo, som det kendes fra landbruget, samt restprodukter fra industrien, der indendørs aflæsses i tank. Biogasanlægget opbygges som andre danske biogasanlæg. Der anvendes således kendt og afprøvet teknologi. Al håndtering af gødning og anden biomasse på anlægget foregår i lukkede rørsystemer og gastætte tanke. Anlægget forsynes med lugtfilter og tilpas høje skorstene, således at det ikke giver anledning til lugtproblemer for naboer. Anlæggets endelig udformning og udseende kendes først præcist, når der er valgt entreprenør. Entreprenøren udarbejder det endelige design af anlægget inden for rammerne i lokalplanen og miljøgodkendelsen. Der er som en del af VVM-redegørelsen udarbejdet visualiseringer, der viser en mulig anlægsopbygning. De største dele af anlægget de høje silotanke (rådnetanke) vil blive som vist, men placeringen på grunden kan blive anderledes. Biogasanlægget udformes på en måde, så der ikke sker forurening af omgivelserne. Der vil således blive stillet krav til materialer, der anvendes til tanke m.m. og til løbende kontrol og inspektion. Desuden vil miljøgodkendelsen sikre, at der ikke bliver for meget støj og lugt fra anlægget. Anlægget placeres i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Derfor vil der blive stillet særlige krav til, at der ikke kan ske en udsivning af næringsstoffer og andre stoffer, der er skadelige for drikkevandet. Biogasanlægget vil, ud over husdyrgødning, modtage affald og energiafgrøder, der efterfølgende udbringes på landbrugsarealer. Dette forventes med den nuværende gødningslovgivning at kunne medføre en øget udvaskning af næringsstoffer til kystvande. Merpåvirkningen vurderes dog ikke at være væsentlig, vurderet ud fra de kriterier, der er fastsat af Miljøstyrelsen. Kapacitetsmæssigt kan vejene klare det øgede trafikmængde, men en trafiksikkerhedsvurdering viser, at der ved krydset Lervangsvej / Fåborgvej bør etableres et kanaliseringsanlæg for at højne trafiksikkerheden i krydset. Adgangsvejen til biogasanlægget ved Lervangsvej vurderes ikke at være problematisk. 7

18 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Påvirkningen af beboerne i området vil ikke være af væsentlig omfang idet afstanden til selve anlægget er minimum 500 m og der er taget forholdsregler for at minimere lugt og støj fra anlægget. Trafiktilslutningen lægges øst for Lervangsvej 3 for at undgå direkte påvirkning af ejendommen. Trafikmængden vil stige på vejene men stigningen vil ikke være væsentlig i forhold til den nuværende trafik. 3. Projektbeskrivelse Ejerskab og kontaktperson Faaborg Midtfyn Biogas A/S (selskab understiftelse) planlægger etablering af et biogasanlæg mellem Faaborg og Odense. Biogasanlægget skal ejes Faaborg-Midtfyn Biogas A/S, som ejes af Fjernvarme Fyn (51%) og Leverandørforeningen til Faaborg-Midtfyn Biogas Amba (forening stiftet af landbrug, der leverer husdyrgødning til anlægget). Kontaktperson er: Projektleder Morten Brunse Fjernvarme Fyn Billedskærervej Odense M Mail: mob@fjernvarmefyn.dk Anlægget Projektet omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende kraftvarmeanlæg til procesopvarmning og separationsanlæg til separation af den afgassede biomasse. Virksomhedens listebetegnelse er: Biogasanlæg, bilag 2 virksomhed, J205 (hovedvirksomhed), samt Kraftvarmeanlæg, bilag 2 virksomhed, G 202 (bivirksomhed) Etableringen er et nyanlæg. Anlægget er omfattet af Miljøstyrelsens standardbetingelser for: J205-virksomheder: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. G 202-virksomheder:Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Der er søgt om miljøgodkendelse i henhold til disse standarder. Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området. Sikre forsyning af CO 2 -neutral energi til fjernvarmeforsyning i den nordlige del af kommunen/fjernvarme Fyn. Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme etableres et kraftvarmeanlæg på grunden, alternativt en biogaskedel hvis der til opvarmningen ønskes damp. Desuden etableres biogasledning til et nyt kraftvarmeværk i den nordlige del af kommunen, hvor hovedparten af den producerede biogas anvendes. Alternativt etableres et opgraderingsanlæg hvorefter gassen tilføres naturgasnettet. 8

19 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Anlægget skal behandle gylle og anden husdyrgødning (kategori 2 uden krav om hygiejnisering iht. EU Reg.1069/2009) og energiafgrøder ( landbrugsbiomasse ), der leveres af det omkringliggende landbrug. Desuden søges der om, at anlægget kan behandle øvrige biomasser godkendt til anvendelse i biogasanlæg og til gødningsformål, herunder kategori 3-biomasse (animalske restprodukter herunder kildesorteret og forbehandlet husholdningsaffald) iht. ovenstående EU regulativ. Gylle og anden husdyrgødning udgør minimum 75 % af den årligt tilførte biomasse målt i ton tørstof, således at den afgassede biomasse skal udbringes iht. regler for udbringning af husdyrgødning. Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca t frisk biomasse (inkl. gylle) pr år. For at opnå en vis fleksibilitet er der søgt om en total tilført biomassemængde på t, således at der er mulighed for en fremtidig udvidelse af anlægget. Den nøjagtige biomassesammensætning kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det forventes, at den tilførte biomasse vil have følgende vejledende sammensætning: Tabel 3.1. Forventet sammensætning af modtaget biomasse. Type modtaget biomasse EAK kode/ EU Forventet mængde Forventet maks. oplag før afgasning Opbevaring Gylle og anden husdyrgødning Energiafgrøder Anden biomasse EAK: Kat. 2 uden krav om hygiejnisering EAK: Ingen kode (ikke affald) Uden for biproduktforordningen EAK: 0202, 0203 med underpunkter samt lignende rent affald Uden for biproduktforordningen eller kat. 3-affald Ca t/år Ca t Lukket tank Ca t/år Ca t Plansilo Ca t/år Ca. 500 t Lukket tank VVM-redegørelsen er udarbejdet på baggrund af en årlig biomassemængde på tons. Vurderingerne i forhold til påvirkning af overfladevand er lavet ud fra, at der er en forventet årlig tilførsel af tons energiafgrøder og tons affald. Gødningsmassens sammensætning og tørstofindhold vil kunne variere afhængig af de tilsluttede leverandørers dyrehold og vandforbrug(rengøring, hygiejne og vandspild i stalden). Efter afgasning køres den afgassede biomasse retur til landbruget, eventuelt efter behandling i et separationsanlæg. Returbiomassen anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gødningslovgivning. Separationsanlægget etableres som et lavteknologisk separationsanlæg til separation af den afgassede biomasse i en flydende og en fast fraktion. Biomassen hygiejniseres i henhold til EU Regulativ 1069/2009. Husdyrgødning hygiejniseres enten ved termofil udrådning og garanteret opholdstid eller i hygiejniseringsanlæg. Vegetabilske produkter som energiafgrøder og vegetabilske restprodukter kan anvendes uden hygiejnisering. Animalske restprodukter (Kategori 3) behandles i hygiejniseringsanlæg ved minimum 70 o C i 1 time. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Det skal bemærkes, at der ikke på tidspunktet for fremsendelse af denne ansøgning er valgt leverandør af anlægget. Denne ansøgning udgør derfor rammerne for etableringen, som den senere valgte leverandør etablerer anlægget indenfor. I forbindelse med projektets etablering vil der på en del af leverandørejendommene opføres en afhentningstank for frisk gylle. Tankene får en volumen på fra 60 til 120 m 3 og etableres som standard gylletanke med låg. Tankene nedgraves, og der etableres kørevej til tanken, således at afhentning af gylle kan foretages så let og miljørigtigt som muligt. Etablering af disse tanke vil følge kravene i husdyrlovgivningen. 9

20 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Lokalitet Biogasanlægget planlægges etableret syd for Lervangsvej og vest for Fåborgvej ca. 700 m nordvest for Heden og 1000 m sydøst for Gl. Allested. Biogasanlægget placeres som del af matrikel nr. 16 a, Heden By, Heden. Vejadgang foregår fra Lervangsvej ad ny adgang og placeres på matrikel nr. 12p, Heden By, Heden. Lokaliteten er vist på figur 3.1. Figur 3.1. Omtrentlig afgræsning af område til lokalisering af biogasanlæg inkl. vejadgang. Skravering angiver nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Lokaliteten er på ca. 8 ha. Her til kommer adgangsvej fra Lervangsvej til lokaliteten. Området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men udenfor nitratfølsomme områder (markeret med skravering på figur 3.1). Området grænser op til fredskov mod øst og vest. Anlæggets fysiske udformning Selve biogasanlægget består af en række tankanlæg og bygninger samt interne transportveje. Den endelige opbygning inden for rammerne af lokalplanen fastlægges, når der er valgt entreprenør til anlægget. Opbygningen kan derfor afvige fra nedenstående generelle beskrivelse. En principiel grundplan for biogasanlægget kan ses på figur

21 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 3.2. Principopbygning af biogasanlægget. Det skal bemærkes, at der er tale om en principiel grundplan, og at den endelige grundplan aftales med den kommende entreprenør i henhold til rammerne i lokalplanen og miljøgodkendelsen. Højder er vist i parenteser. Biogasanlægget med tilhørende kraftvarmeanlæg består af (vejledende endelig anlægsopbygning fastsættes indenfor lokalplanens og miljøgodkendelsens rammer i forbindelse med valg af entreprenør i vinteren2013/14): Modtagelse af biomasse: Fortank for frisk gylle: 2 stk. standard gylletanke á ca m 3. Fortank for anden flydende biomasse: 1 stk. standard gylletank á ca. 500 m 3 Tankene etableres som standard betontanke med overdækning (enten betonoverdækning eller overdækning udført i PVC eller lignende). Tankene etableres med en dybde på 4-6 m og nedgraves delvist. Tankene etableres således, at der kan tilføres fast biomasse enten fra læssegrav eller ved direkte tipning i tanken (indendørs aftipning). Læssegrav til modtagelse af fast biomasse: Indendørs læssegrav på op til ca. 80 m 3 Plansilo for modtagelse af ensilage mm. Standard plansilo på ca m 2 Forbehandling af biomasse Tanke til hygiejnisering af biomasse: 2-3 tanke á m 3 Rådnetanke Primære rådnetanke: 2-3 rådnetanke med et samlet volumen på ca m 3 Sekundære rådnetanke: 2-4 rådnetanke med et samlet volumen på ca m 3 De primære rådnetanke etableres som silotanke i stål eller beton. Tankene kan have en højde på op til 26 m inkl. tag. 11

22 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe De sekundære rådnetanke etableres som beton gylletanke med en højde på 4-6 m. Tankene forsynes med en overdækning udført som en dobbelt membran indeholdende gaslager (i alt ca m 3 biogas i hver tank). Tankene nedgraves delvist. Totalhøjde inkl. overdækning bliver ca. 12 m. Gashåndtering Gaslagring: Gasrensning: Ud over integrerede gaslagre i sekundære rådnetanke kan etableres selvstændigt gaslager på ca m 3 som trykløst lager i kugleformet dobbeltmembran. 2 stk. biologiske svovlfiltre hver med en volumen på ca. 100 m 3 etableret isyrefaste tanke Udleveringstanke Udleveringstanke for afgasset biomasse: 1-2 standard gylletanke hver på ca m 3 Tanken(e) udføres som standard gylletanke med gastæt PVC-overdækning. Øvrige bygninger Læsse/lossehal: Ca. 500 m 2 hal til læsning og losning af biomasse-transporterne Hal til håndtering af fast biomasse: Ca. 500 m 2 hal til silo, forbehandlingsudstyr mm. Mandskabsfaciliteter: Ca. 200 m 2 bygning til omklædning, bad, kontor, mødelokaler mm. Teknikbygning: Ca. 200 m 2 bygning til motoranlæg, kedel, værksted mm. Pumpehus (evt. sammenbygget med teknikbygning): Ca. 100 m 2 bygning til pumper, varmevekslere mm. Bygning til disse funktioner kan evt etableres som én bygning. Lugthåndtering For at undgå lugtgener sker indendørs af- og pålæsning for lukkede porte, og der suges luft ud af hallen, og denne luft ledes til behandling i lugtfilter. Når der læsses i modtagetankene fortrænges den samme luftmængde, hvorfor der også herfra suges luft ud til lugtfilter. Udstødningsgas fra bilerne føres hermed også til lugtfilter. Alle tanke ud over modtagetanke er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse tanke. Modtagetankene samt alle bygninger, hvor der håndteres biomasse, ventileres via lugtfilter. Dette kan etableres som et biologisk eller et kemisk filter eller som en kombination heraf, således at krav til begrænsning af lugt i miljøgodkendelsen kan imødekommes. Rørforbindelser Alle nødvendige rørføringer af biomasse, biogas, varme, vand, kondensat m.m. etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsagelig som nedgravede ledninger. Produktionsprocessen Virksomheden vil være i drift alle årets timer. Virksomheden vil som hovedregel være bemandet indenfor almindelig arbejdstid. Når anlægget ikke er bemandet, vil anlægget blive overvåget af Fjernvarme Fyns vagtcentral, som er døgnbemandet, alternativt af andet vagtpersonale. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten, og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller udsende personale, der kan være på anlægget indenfor ca. 20 minutter. Driftspersonalet vil være ansat af Faaborg-Midtfyns BiogasA/S. Personalet vil have nødvendig uddannelse for at kunne varetage driften og vil blive oplært i driften af anlægget i forbindelse med opstarten af anlægget eller i forbindelse med nyansættelse. 12

23 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Transport af flydende biomasse til og fra anlægget vil som hovedregel blive foretaget i virksomhedens transportudstyr og af virksomhedens eget personale. Det vil dog blive vurderet om transporten mere fordelagtigt kan udliciteres. Anlæggets udstyr til overvågning og måling af driften og styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget/anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at evt. uregelmæssigheder ikke kan forsage skader, og således at driftspersonalet hurtigst muligt kan rette fejlen. Transport Al biomasse tilføres biogasanlægget med lastbiler. Til flydende biomasse anvendes tankbiler, som hovedregel med en nyttelast på ca. 38 t. Til fast biomasse anvendes lastbiler eller lukkede containere. Energiafgrøder tilføres med åbne lastbiler (traktortrukne vogne kan forekomme). Industrielle restproduktersamt kildesorteret og forbehandlet husholdningsaffald tilføres anlægget med egen tankbil, eller af godkendt transportør eller med lastbil med lukkede containere. Andet transportudstyr kan forekomme. Biomassen aflæsses indendørs enten via lukkede rørsystemer (flydende biomasse) til modtagetanke eller ved tip i læssegrav/tank (fast biomasse). Energiafgrøder aflæsses dog udendørs på ensilageplads (plansilo), ligesom fast gødning kan aflæsses i plansilo for korttidslagring. Efter aflæsning kan transportudstyr til fast og flydende biomasse vaskes med højtryksspuler. Vaskevandet ledes til fortank for gylle og behandles i biogasanlægget. Tankbilerne fyldes herefter med afgasset biomasse, som køres retur til oplagring og anvendelse på landbrugsejendomme. Pålæsning af tankbilerne med afgasset biomasse forgår som hovedregel indendørs. Flow på anlægget Biomasse Fra modtagetankene pumpes biomassen i lukkede rørsystemer til den primære rådnetank. Biomasse, der skal hygiejniseres, pumpes via hygiejniseringstank. Ved termofilt anlæg pumpes gylle og gødning direkte til rådnetankene ellers via hygiejniseringstank. Biomasse uden krav om hygiejnisering kan pumpes direkte til rådnetankene. Fra de primære rådnetanke pumpes biomassen til de sekundære rådnetanke og herfra til udleveringstanken. Biomassen opvarmes enten før eller i den primære rådnetank til procestemperatur og afkøles i varmeveksler eller lignende (f.eks. krydsveksling med kold indkommende biomasse) efter den sekundære og evt. også efter den primære rådnetank, således at varmeforbruget minimeres, og der returneres en afkølet afgasset biomasse til landbruget. Den afgassede biomasse lagres i tanke hos landbruget i henhold til reglerne om oplag af husdyrgødning og udspredes i henhold til reglerne for udbringning af husdyrgødning på landbrugsjord. Biogas Biogassen produceret i de primære rådnetanke ledes til gaslager over de sekundære rådnetanke. Her blandes den med gasproduktionen fra de sekundære rådnetanke og her foretages eventuelt en første rensning for svovlbrinte ved en biologisk proces. Biogassen renses herefter i et biologisk svovlrensefilter. 13

24 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Denne rensning kræver tilsætning af luft, idet de bakterier der kan optage svovlbrinte og udskille rent svovl skal bruge ilt. Der kan tilsættes op til 6% atmosfærisk luft til denne proces. Der installeres iltmåling på gassystemet, således at det sikres, at der ikke tilføres så meget ilt, at der kan dannes en eksplosionsfarlig blanding. Overstiger iltniveauet et fastsat niveau, stopper sluttilførslen, og der gives en alarm til driftspersonalet. Den udskilte svovl opsamles i væske i filteret og herfra pumpes til lagertank for afgasset gylle, således at svovlen kan tilbageføres som næringsstof til landbrugsjorden. Transport af biogas på anlægget foregår som hovedregel med naturligt tryk (det processen frembringer). Biogasproduktionen anvendes dels i eget kraftvarmeanlæg på virksomheden (produktion af procesvarme) og dels afsættes via gasledning til varmeproduktion. Det planlægges at det pumpes til et nyt motorgeneratoranlæg (kraftvarmeværk) ved Nr. Lyndelse. Herfra afsættes varmen til Fjernvarme Fyns ledningsnet. Dette motorgeneratoranlæg er ikke omfattet af planlægningen og miljøansøgning for biogasanlægget, men udarbejdes og behandles særskilt. Inden gassen forlader biogasanlægget nedkøles den for at tørre gassen, således at gasledningen kan drives som en tør ledning. Denne ledning vil således ikke være forsynet med kondensbrønde. Kondensvand fra nedkølingen af gassen på biogasanlægget tilføres den afgassede gylle og udbringes sammen med denne på landbrugsjord. Kan gassen ikke udnyttes i motoranlæggene eller i kedlerne etableres på biogasanlægget en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion minus egen kedeldrift. Faklens kapacitet bliver hermed: Maksimal produktion: ca m 3 biogas med 65% CH 4 /time egen kedeldrift ca. 330 m 3 biogas med 65% CH 4 /time Maksimalt til fakkel: ca. 870 m 3 biogas med 65% CH 4 /time I praksis kan det forventes, at gassen kan ledes til fjernvarmeværket og altid anvendes i motor/kedel. Faklen vil således kun skulle anvendes ved udfald af gastransmission til fjernvarmværket. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Alternativt til levering af gas til kraftvarmeværk er etablering af opgraderingsanlæg og tilførsel til naturgasnettet. Reststoffer og emissioner Der produceres ikke reststoffer fra biogasprocessen. Svovl der udfældes i rensefiltrene tilføres den afgassede biomasse for spredning på landbrugsjord som næringsstof. Kondensat fra tørring af gassen (kondensatbrønde og køletørre) ledes ligeledes til tank for afgasset biomasse og udbringes med denne. Kondensatet vil indeholde svovl samt kvælstof fra den tilførte biomasse. Al afgasset biomasse spredes på landbrugsjord som gødning i henhold til den til enhver tid gældende gødningslovgivning Fra procesvarmeanlægget (motoranlæg) fremkommer spildolie. Dette bortskaffes via godkendt ordning. Der er emissioner fra to afkast: Lugt fra lugtrensefilter Røggas fra procesvarmeanlæg Disse emissioner reguleres af miljøgodkendelsen i henhold til standardbetingelser. Der er i forbindelse med miljøansøgningen beregnet skorstenshøjder fra de to afkast på grundlag af beregninger af emissioners 14

25 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe spredning ved hjælp af OML-modellen 3. Disse er vejledende og efter valg af konkret teknisk løsning beregnes den endelige skorstenshøjde der sikre at de fastsatte emissionsgrænser overholdes. Risici i driften Driften af biogas- og det interne kraftvarmeanlæg vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre mængder, end det i bekendtgørelsen anførte. For at imødegå uheld vil modtagetanke være tilsluttet en overfyldningsalarm med tydeligt signal, hvor aflæsning af biomassen foregår. Endvidere vil anlægget være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. Det anbefales dog at etablere en vold i anlæggets skel mod syd. Hermed vil et værst tænkeligt uheld med udslip af gylle blive forhindret i at kunne flyde til mindre vandløb umiddelbart syd for anlægget. Mod vest er terrænet højere end ved anlægget inden det falder mod vandløbet der. 4. Beskrivelse af alternativer 4.1 Nul-alternativet Nul-alternativet beskriver konsekvenserne af, at projektet ikke realiseres. Hvis planerne ikke gennemføres, vil gylle og fast gødning fra landbruget i en stor del af Faaborg-Midtfyn Kommune ikke blive behandlet i et biogasanlæg, og den positive miljøeffekt i form af mindre ammoniak-, metan- og lattergasemission vil ikke blive opnået. Desuden vil det ikke være muligt at udnytte denne metode til forbedring af gødningseffekten i husdyrgødning og herigennem sikre en øget produktion af fødevarer samtidig med en reduktion af produktionens belastning af miljøet. Desuden giver projektet mulighed for at udnytte biogas til opvarmning med vedvarende energi i stedet for at blive opvarmet ved brug af fossile energikilder. Det er en del af den tidligere regerings aftale om Grøn vækst fra 2009, at antallet af biogasanlæg i Danmark skal øges, således at 50 % af husdyrgødningen i 2020 behandles i biogasanlæg. Formålet er øget anvendelse af vedvarende energi. Hvis ikke projektet realiseres, vil det blive vanskeligere at nå dette mål. 4.2 Alternative placeringer af anlægget Der har i forbindelse med planlægningen af biogasanlægget været vurderet en række andre lokaliteter. Blandt andet er der tidligere udarbejdet dels kommuneplan og dels lokalplan for lokalisering af anlægget ved lossepladsen ved Sandholt Lyndelse. Denne lokalisering er løbende blevet revurderet og er på dette grundlag opgivet. Den vigtigste begrundelse for dette er, at afsætningen af gassen er ændret fra oprindeligt planlagt at skulle leveres i ny gasledning til Faaborg til at skulle leveres til et område syd for Odense. Der ville derved blive tale om en længere ledning med tilhørende forøgede anlægs- og driftsomkostninger. Både lokaliteten ved Sandholt Lyndelse og den aktuelle lokaliteter ligger centralt i forhold til fordelingen af husdyrbrug, således at alle kommunens husdyrbrug potentielt vil kunne levere husdyrgødning til biogasanlægget. Den valgte lokalitet ved Lervangsvej ligger 7,2 km nord for den tidligere udpegede lokalitet ved Sandholt Lyndelse. 3 OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der bl.a. kan bruges til at beregne spredningen af forurening fra industrivirksomheder. 15

26 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Der er desuden vurderet flere alternative lokaliseringer, bl.a. ved Sallinge, som ikke blev fundet egnede pga. nærhed til Natura 2000-område (Sallinge Å), samt placeringer syd for den valgte lokalitet, der ikke blev fundet egnede pga. tilkørselsforhold og nærhed til beboelse. 4.3 Alternativ indretning af anlægget I forbindelse med idéfasen har beboere i området udtrykt ønske om, at der blev etableret adgangsvej fra Fåborgvej frem for Lervangsvej. Muligheden for at etablere indkørsel fra Fåborgvej i stedet for fra Lervangsvej har været undersøgt. Konklusionen var at udkørslen kommer for tæt på krydset ved Lervangsvej og desuden umiddelbart efter svinget ved Heden. Derfor er vurderingen, at en indkørsel pågældende sted ikke er hensigtsmæssigt af trafiksikkerhedsmæssige grunde. Den pågældende stækning af Faaborgvej er omfattet af en statslig vejreservation for at sikre muligheder for en forbedring af vejforløbet engang i fremtiden. En ekstra udkørsel vil være en ekstra binding for en eventuel forlægning af vejstrækningen og er derfor også af den grund uhensigtsmæssig. For at mindske påvirkningen af den nærmeste bolig (Lervangsvej 3) fastlægges det, at vejtilslutningen skal placeres øst for ejendommen. 4.4 Årsager til planmyndighedens valg af alternativ VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet den aktuelle placering ud fra en række kriterier, der er relevante i forhold til placering af biogasanlæg. Dette omfatter især: passende afstand til naboer, nærhed til leverandører af husdyrgødning, nærhed til overordnet vejnet, afsætningsmulighed for biogassen, landskabelige forhold. Den aktuelle placering vurderes at være fornuftig i forhold til samtlige ovenstående punkter. For de øvrige undersøgte placeringsmuligheder er der ét eller flere af ovennævnte kriterier, der ikke har været opfyldt. 5. Omgivelserne Beskrivelse af de omgivelser, der berøres af anlægget Projektområdet ligger ikke inden for fredede områder, arkæologiske beskyttelsesområder eller særligt bevaringsværdige landsbyer, landsbyejerlav eller hovedgårdsejerlav. Der er dog kort afstand til det særligt bevaringsværdige landsbyejerlav omkring Allested. Anlægget placeres i landzone i et område, der overvejende anvendes til landbrugsformål. Nærmeste nabo bor ca. 500 m fra anlægget. Naboerne på Hedenvej/Lervangsvej vil opleve øget trafik. Både øst og vest for grunden er der skov. Størstedelen af skovarealet er fredskov. Skoven indgår ikke i arealet til etablering af biogasanlægget. 16

27 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Syd og vest for anlægget ligger mindre vandløb. Vandløbene vil ikke blive ændret fysisk. Det er planen at etablere en vold i det sydlige skel af grunden, således at flydende biomasse ikke vil kunne løbe ud i vandløbet i tilfælde af uheld. Mod vest gør terrænforholdene, at der ikke er risiko for overløb til vandløbet. Figur 5.1. Omtrentlig afgrænsning af område til biogasanlæg inkl. indkørsel, vist på luftfoto fra

28 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 5.2. Nuværende situation: Område til biogasanlæg set fra syd (fra sidevej til Fåborgvej). Anlægget vil medføre øget trafik på Fåborgvej og andre omkringliggende veje i forbindelse med transport af biomasse til og fra anlægget. I forhold til den nuværende trafikbelastning anses denne ekstra belastning for at være marginal. Trafikmønstre og mængden af ny trafik beskrives i afsnit Miljøpåvirkninger under anlæg og drift 6.1 Indledning Miljøpåvirkningerne ved drift af biogasanlægget er primært af lokal karakter i form af anlæggets påvirkning af nærområdet, men der er også regionale og globale påvirkninger. De lokale påvirkninger er grundigt beskrevet, mens de regionale og globale påvirkninger er beskrevet mere overordnet. Det beskrives først, hvor der kan forekomme lugt fra anlægget, samt hvad der vil blive gjort for at forebygge lugtgener. Efterfølgende beskrives og vurderes belastningen fra støj og trafik samt de landskabelige påvirkninger. Påvirkningerne af flora og fauna er ligeledes beskrevet, og der er foretaget en vurdering af anlæggets påvirkning af internationale beskyttelsesområder. De forhold, hvor det vurderes, at der ikke vil være miljøpåvirkninger af betydning, er beskrevet mere kortfattet. 6.2 Lugt Normal drift Der er risiko for lugtbelastning fra håndtering af biomasse på biogasanlægget. Der er risiko for udslip af lugt fra bygninger samt fra tanke der ikke er tilsluttet gassystemet. Dette er fra: Læsse/lossehallen Fortanke og blandetanke til indkommende biomasse 18

29 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Alle andre tanke på biogasanlægget rådnetanke samt lager- og udleveringstanke er gastætte og tilsluttet gassystemet, hvorfor der ikke er udslip af lugt fra disse tanke. Fra bygninger og tanke, hvorfra der er risiko for lugt, etableres ventilation til lugtfilter med afkast via skorsten. Lugtfilteret vil reducere lugtbelastningen med minimum 95%, som sammen med afkast fra en skorsten på ca. 75 m sikrer, at krav til maksimal lugtbelastning af enkeltboliger i landområder på 10 lugtenheder kan overholdes. Mulighed for lugt ved ikke-normal drift Der kan forekomme lugt fra anlægget fra ikke-normale driftssituationer som: Rensning af tanke. Der vil være behov for rensning af fortanke ca. 1 gang årligt. Dette skyldes at der med gyllen tilføres sand som vil bundfælde i tanken. Tanken tømmes i normal drift hvorefter den åbnes og ventileres og sand fjernes manuelt. Tanken vil være åben i ca. en arbejdsdag. Rensning af svovlrensefilter. Det forventes at svovl fjernes fra biogassen vha. biologisk filter. Dette filter består at fyldlegemer i en tank. Fyldlegemerne kan blive dækket af svovl som renses af ved at åbne filteret og udtage fyldlegemerne, vaske dem (vand afledes til lagertank for afgasset gylle) og genplacere dem i tanken. Dette vil tage ca. 1 arbejdsdag og vil maksimalt forekomme én gang pr. år, sandsynligvis sjældnere. Udslip af urenset biogas. Biogasanlæggets rådnetanke er af sikkerhedsmæssige grunde forsynet med sikkerhedsventiler. Disse aktiveres ved højt tryk i rådnetankene. Dette vil normalt ikke forekomme, da for høj gasproduktion vil blive afbrændt i anlæggets fakkel. Faklen skal minimere lugtgener, hvis biogassen ikke kan udnyttes hos modtager eller på anlægget. Planlagte stop vil blive planlagt til at foregå i vinterhalvåret, således at risikoen for gener for omboende reduceres. Der bliver i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, at biogasanlæggets driftspersonale ved disse ikke-normale hændelser skal give besked til naboer til anlægget. Dette kan f.eks. ske i form af SMS, som det kendes fra gylle-sms. I forbindelse med opstart af biogasanlægget må der forventes en periode med større lugtemission, end der vil være fra anlægget under normal drift. Dette skyldes bl.a., at der vil gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt.opstartsfasen forventes at vare uger. Vurdering Der bliver i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, at virksomheden skal indrettes så der ved normal drift ikke er en uacceptabel lugtbelastning af naboerne til biogasanlægget. Desuden vil der blive stillet vilkår med henblik på at reducere antallet af hændelser, hvor lugtbelastningen af omgivelserne er større end normalt. Det vurderes, at biogasanlægget vil blive placeret og indrettet således, at der samlet set ikke vil være en væsentlig påvirkning af omkringliggende boliger med lugt. 6.3 Andre luftemissioner Der er fra anlæggets motorgeneratoranlæg emission af NO x og CO, som indgår i beregningen af skorstenshøjden. Denne emission skal overholde de generelle grænseværdier for emission i henhold til bestemmelser for gasmotoranlæg. Oplagring og håndtering af de store mængder husdyrgødning vil give anledning til emission af ammoniak. Ud over modtagetankene er alle tanke tilsluttet anlæggets gassystem, og der vil således ikke være ammoniakemission fra andre tanke end modtagetankene. Luften, der ventileres fra modtagetankene vil passere gennem luftrensningsanlægget, der vil fjerne i størrelsesordenen 95 % af ammoniakken fra afgangsluften. Modtagetankene får en kapacitet på ca m 3. Dette svarer til den årlige gylleproduktion fra en husdyrproduktion på ca. 200 dyreenheder. Man kan tage udgangspunkt i, at hver dyreenhed producerer 100 kg kvælstof i husdyrgødningen, og at ammoniaktabet er ca. 1 % (normtal for gyllebeholder med fast 19

30 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe overdækning). Dette giver et årligt ammoniaktab på 200 kg N/år, hvilket kan ganges med to, da gyllebeholderne formodes at være konstant fyldt med husdyrgødning, dvs. 400 kg N/år. Reelt må ammoniaktabet dog formodes at være større, da der er en jævn tilførsel af gylle, og indholdet i tankene derfor ikke får lov til at være i ro. Med et årligt ammoniaktab på 400 kg N og 95 % rensning, vil det årlige ammoniakudslip gennem biogasanlæggets skorsten være ca. 20 kg N. Det må dog formodes, at det reelt set er større, men stadig væsentligt mindre end fra store husdyrbrug, hvorfra der typisk er ammoniaktab på flere tusinde kg N/år. 6.4 Støj Biogasanlægget skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj ved opholdsarealer for boliger i det åbne land samt ved boliger i landsbyen. Disse støjgrænser er 55/45/40 db(a) i henholdsvis dag- /aften-/nattetimer på hverdage. Fra biogasanlægget kan der forekomme støj fra mekaniske installationer såsom motorgeneratoranlæg (procesvarme), pumper, omrørere og lignende. Desuden vil der være støj fra trafik herunder fra læsning og losning af bilerne. Læsning og losning vil ske ved hjælp af en pumpe på lastbilerne drevet af lastbilens motor. Motorgeneratoranlægget placeres indendørs i en motorcelle, der sikrer mod støjbelastning. Pumper er ligeledes placeret indendørs. Lastbilerne vil ved til- og frakørsel påføre omgivelserne almindelig trafikstøj. Læsning og losning af bilerne foregår indendørs. Der vil blive installeret omrører m.m. med motorer placeret udendørs. Disse vil blive støjafskærmet, således at støjkrav kan opfyldes. Det vurderes, at ovennævnte tiltag i kombination med afstanden til naboer vil være tilstrækkeligt til at sikre, at de generelle støjkrav bliver overholdt i forbindelse med drift af biogasanlægget. Dermed vurderes støj ikke at kunne medføre en væsentlig miljøpåvirkning. 6.5 Vejforhold og trafik Vurderingen af indvirkningen på omgivelserne af transport af biomasse til og fra biogasanlægget tager udgangspunkt i den tilmeldte leverandørkreds. Der er regnet med en gennemsnitslast på 36 tons pr. tankbil og at indkørsel til biogasanlægget sker ved Lervangsvej 3. Der er lavet en transportanalyse, der beskriver tre scenarier: Transport af ca tons biomasse pr. år svarende til mængden fra den p.t. tilmeldte leverandørkreds (husdyrbrug). Transport af ca tons biomasse (fuld kapacitet af det aktuelle anlæg). Transport af tons biomasse (evt. fremtidig udvidelse). Nye leverandører af biomasse forventes primært at være fra området nær biogasanlægget. Som nævnt tager denne analyse udgangspunkt i eksisterende leverandører, så ændringer kan forekomme ved udvidelse/ændring af leverandørkredsen. Transportbelastningen er opgivet som tur og ikke tur-retur. Transportruterne i nærområdet til/fra biogasanlægget fremgår af figur 6.1. Det forventede årlige antal transporter ad hver rute fremgår af tabel

31 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 6.1. Transportruterne i nærområdet til/fra biogasanlægget. (Vejtilslutning flyttes mod øst). Tabel 6.1. Antal transporter pr. år ad de forskellige transportruter (jf. figur 6.1). Bemærk at hver transport består af en udtur og en hjemtur, så tallene skal ganges med to for at få det reelle antal forbikørsler. Transporter Kort Antal v tons Antal v tons Antal v tons Fra vest via Hedenvej Gul linje Fra nord via Fåborgvej Rød linje Fra syd via Fåborgvej Grøn linje Sum Gns. pr. dag (250 hverdage pr. år) Gns. pr. time (kørsel ml. kl. 7-18) 2,8 3,6 5,0 Beregnet ud fra beliggenheden af de husdyrbrug, der i første omgang forventes atlevere husdyrgødning til biogasanlægget, vil den gennemsnitlige distance for transporterne ad den gule rute være 10,6 km, mens den vil være 14,8 km for den røde rute og 18,1 km for den grønne rute. Den gennemsnitlige distance for alle ture vil være 16,9 km. Levering af energiafgrøder, forventet ca tons årligt, forventes at fordele sig på transportruter omtrent som for leverandørerne af husdyrgødning. Disse transporter er indregnet i transportanalysen som en del af antallet ved og tons, jf. tabel 6.1. Trafiksikkerhedsvurdering COWI har for Fjernvarme Fyn udarbejdet en trafiksikkerhedsvurdering for etablering af biogasanlægget. I notatet er følgende konklusion: Ud fra de eksisterende forhold omkring trafiksikkerhed på Lervangsvej og Fåborgvej, anbefales det at etablere et kanaliseringsanlæg på Fåborgvej og at sanere indkørselsforholdene til gartneriet på Fåborgvej. Det skønnes at et sådan anlæg vil koste 1,8-2,0 mio. kr. at anlægge. 21

32 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe De forbedrede forhold vil lette adgangen til Lervangsvej samt højne trafiksikkerheden i krydset. Adgangsforholdene til selve biogasanlægges anses for uproblematisk, såfremt anbefalingerne fra trafiksikkerhedsrevisionen efterkommes. Konklusionen er baseret på følgende vurderinger: Krydset ved indkørslen. Biogasanlæggets tilslutning til Lervangsvej anses ikke for at være problematisk, idet Lervangsvej er retlinet og med gode oversigtsforhold. Der er opdyrkede marker på begge sider af Lervangsvej hvilket, afhængig af afgrødetyper, kan medføre nedsat sigt fra indkørslen. Problemet afhjælpes lidt af det forhold at lastbilchauffører sidder højere end normalt og typisk har en bedre oversigt end mindre køretøjer. Oversigtsforholdene bør dog sikres med en servitut som forhindrer, at der dyrkes i oversigtsarealet fra indkørslen. Det anbefales endvidere at indkørslen ikke placeres lige ud for Lervangsvej nr. 3 da nedbremsning og acceleration samt lys fra udkørende trafik i vinterperioder kan genere beboerne når der er gennemsyn i hegnet rundt om ejendommen. Indkørslen bør etableres så vinkelret på Lervangsvej som muligt men en svag drejning mod Fåborgvej kan accepteres eftersom den største trafik er orienteret imod denne. Krydset ved Fåborgvej. Krydset er anlagt med trekanthelle med dobbeltrettet trafik i både til- og frafart. Denne type helle anlægges ikke længere da antallet af konfliktpunkter for trafikken er større end et normalt T-kryds. Krydset er ikke voldsom uheldsbelastet, men der er dog sket en række ulykker i krydsområdet de sidste 10 år. Ud over selve udformningen af krydset er der desuden to indkørsler til ejendom på østsiden affåborgvej. Oversigtsforholdene fra disse er ikke gode dels på grund af placeringen i inderside af kurve og dels pga. beplantning m.m. Det anbefales at ombygge krydset til en kanaliseringsanlæg, hvor der på Fåborgvej anlægges en venstresvingsbane og på Lervangsvej etableres en sekundær helle jf. vejreglerne. Et sådan anlæg vil være med til at sikre den svingende trafik fra syd, skabe bedre oversigtsforhold i hele krydsområdet og kan medvirke til at hastigheden på Fåborgvej nedsættes. Støjvurdering COWI har ligeledes udarbejdet en støjvurdering for trafikken. Der er foretaget støjberegninger for de eksisterende forhold og for fuld udbygning af biogasanlægget. De eksisterende forhold er beregnet ud fra en daglig trafikmængde (ÅDT) på for Fåborgvej og for Lervangsvej. I notatet konkluderes følgende: En beregning af før og efter situationen for trafikken på Lervangsvej og Fåborgvej viser kun marginale forøgelser af støj ved de nærmest liggende ejendomme. Det anses derfor ikke nødvendigt at gennemføre tiltag for at mindske trafikstøjen. 22

33 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe 6.6 Landskab, geologi og kulturhistorie Projektområdet ligger indenfor landskabskarakterområdet Vejle-Egeskov moræneflade, der er et morænelandskab fra sidste istid. Landskabet karakteriseres af en bølget moræneflade med intensiv landbrugsdrift og middelstore gårde. Området er præget af intensivt drevne marker samt mindre løvskovsområder. Landskabet opleves som et middel-/storskala landskab. Landskabets skala og det faktum, at landskabskarateren i høj grad er domineret af landbrug betyder, at landskabet er robust over for stort landbrugsbyggeri. Området er i kommuneplanen udpeget som et landskab, der skal vedligeholdes, hvilket betyder, at tekniske anlæg skal indpasses i den eksisterende karakter og tage hensyn til særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Projektområdet ligger ikke i nærheden af geologiske beskyttelsesområder. Landskabet har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Der findes enkelte jord og stendiger i området, men derudover er der ikke udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer i området, hvor biogasanlægget placeres. Vest for biogasanlægget ligger Allested ejerlav, der er et særligt bevaringsværdigt ejerlav, da det fremstår som et meget fint eksempel på en stjerneudskiftning. Placeringen af biogasanlægget påvirker ikke Allested ejerlav. Nærmeste kirker er Heden Kirke og Allested Kirke, som ligger hhv. ca.1,2 km og ca. 1,5 km fra området. Biogasanlægget vil ikke påvirke kirkerne eller deres omgivelser, dels pga. afstanden og dels pga. at terrænforhold, beplantning og bymæssig bebyggelse mellem biogasanlægget og kirkerne betyder, at der ikke er udsyn til biogasanlægget fra kirkerne. Der er ingen beskyttede fortidsminder inden for projektområdet. Odense Bys Museer har foretaget en arkæologisk forundersøgelse af projektområdet. Ved forundersøgelsen blev der langs skoven mod nordøst fundet en boplads fra jernalderen med minimum to huse og en række affaldsgruber. Såfremt dette område skal indgå i projektområdet skal der først foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse. Derudover er der ikke fundet arkæologiske spor i området. Hvis der under anlægsarbejdet findes arkæologiske spor eller genstande, skal anlægsarbejdet omgående indstilles. 23

34 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 6.2. Beskyttede jord- og stendiger, særligt bevaringsværdigt landsbyejerlavsamt kirkebeskyttelsesområder i området omkring biogasanlægget. Visualiseringer Anlægget er visualiseret ud fra den principielle grundplan og de bygningshøjder, der fremgår af figur 3.2. Det skal fremhæves, at der er tale om en principiel grundplan, idet den endelige grundplan først fastlægges senere i samarbejde med den kommende entreprenør. Grundplanen vil blive fastlagt i henhold til rammerne i lokalplanen og miljøgodkendelsen. Anlægget er visualiseret fra de fotostandpunkter, der fremgår af figur

35 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 6.3. Fotostandpunkter anvendt i forbindelse med visualiseringen Set fra disse vinkler og med ovenstående grundplan vil anlægget få følgende udseende: Figur 6.4. Biogasanlægget set fra Hedenvej (fotopunkt 1). 25

36 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 6.5. Biogasanlægget set fra Hedenvej (fotopunkt 2). Figur 6.6. Biogasanlægget set fra Rute 43, Fåborgvej (fotopunkt 3). 26

37 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 6.7. Biogasanlægget set fra Fåborgvej syd for anlægget (fotopunkt 4). Figur 6.8. Biogasanlægget set fra Allestedgårdsvej (fotopunkt 5). 27

38 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Visualiseringerne viser, at biogasanlægget vil være et tydeligt element i landskabet. Men placeringen i den bølgede moræneflade mellem to skovområder gør, at biogasanlægget kan indpasses i landskabet. De høje silotanke står ikke isoleret. Siloerne ses i forlængelse af skovbevoksningen eller har skovbevoksningen som baggrund. De to skorstene på henholdsvis ca. 75 meter og ca. 50 meter kan ses på lang afstand. Vurdering Biogasanlægget er et stort teknisk anlæg, og vil som sådan påvirke landskabet i nærområdet markant. Den konkrete placering af anlægget mellem to små skove, gør det dog muligt at indpasse anlægget og specielt de høje siloer i landskabet, så det kommer til at fremstå mindre dominerende.der vil i forbindelse med projekteringen af anlægget skulle ske en landskabelig tilpasning af anlægget, se endvidere visualiseringer i afsnit 7. Placeringen af biogasanlægget i området er dermed i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje for landskaber, der skal vedligeholdes. Biogasanlægget vil ikke påvirke kommuneplanens udpegninger af værdifulde kulturmiljøer, kirkebeskyttelsesområder eller beskyttede fortidsminder. 6.7 Natur, flora og fauna VVM-redegørelsen skal blandt andet beskrive virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne og fredede plante- og dyrearter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. I forbindelse med VVM-redegørelsen skal kommunen desuden foretage en vurdering iforhold til habitatbekendtgørelsen 4. I henhold til habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til et projekt, hvis projektet i sig selv eller sammen med andre projekter kan skade et Natura 2000-område (jf. 7), eller det kan påvirkning levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets 5 bilag IV (jf. 11). Etablering af biogasanlægget kan påvirke levesteder for sårbare arter på forskellig vis: Påvirkning af levesteder i forbindelse med opførelse af anlægget. Påvirkning af levesteder i forbindelse med drift af anlægget, f.eks. gennem emission af kvælstofforbindelser. Påvirkning af vandområder pga. ændret udvaskning af næringsstoffer til vandområder som følge af behandling af husdyrgødning i biogasanlægget. Luftbåren ammoniak kan påvirke naturområder, der er beskyttet på forskellig vis. Nogle af de vigtigste naturområder er udpeget som habitatområder, der er særligt beskyttede gennem habitatdirektivet. En del naturområder uden for habitatområderne kan indeholde naturtyper, der er særligt prioriteret af EU og opført på Habitatdirektivets bilag I. Desuden kan der være tale om levesteder for arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. De pågældende naturtyper og arter vil typisk være koncentreret til de naturområder, der har den højeste målsætning(a- eller B-målsatte) i Kommuneplan 2013 for Faaborg- Midtfyn Kommune. I Kommuneplan 2013 er der opstillet målsætninger for størsteparten af kommunens 3-beskyttede moser, ferske enge, overdrev og strandenge. For at sikre de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land indeholder kommuneplanen retningslinjer om, at der ikke må meddeles tilladelser til aktiviteter, der gennem forurening kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål. Retningslinjerne er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 13. Naturkvalitetsmålene (se tabel 6.2) er fastsat på baggrund af områdernes aktuelle naturindhold, områdernes størrelse og struktur, oplysninger om tidligere naturværdier, potentiale for genopretning samt den aktuelle 4 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Bek. nr. 408 af 1. maj EF-direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). 28

39 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe eller potentielle landskabsøkologiske betydning som en del af større sammenhængende naturområde eller forbindelsesområde. Tabel 6.2. Definition af målsætningskategorier for naturområder, der er målsat i Kommuneplan 2013 for Faaborg-Midtfyn Kommune. Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for Områder af international eller betydende bestande af naturtypernes karakteristiske dyre- og A national betydning plantearter, herunder meget sjældne arter internationalt, nationalt eller regionalt set. B C D Områder af national eller regional betydning Områder af regional betydning Områder af regional eller lokal betydning Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter, herunder sjældne arter i Danmark og på Fyn med øer. Områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for naturtypernes karakteristiske og mere almindelige dyre- og plantearter. Områderne skal være egnede som spredningskorridor i landskabet eller blot være levested for visse af naturtypernes almindelige dyreog plantearter. De nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er: EF-habitatområde nr. 98, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Biogasanlægget placeres godt 2 km nord for Sallinge Å, der udgør en del af dette habitatområde. EF-habitatområde nr. 103, højmosen Storelung. Biogasanlægget placeres godt 5 km øst for højmosen. Inden for det areal, hvor biogasanlægget ønskes placeret, er der ikke registreret naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbene, der løber i kort afstand mod vest og syd, er beskyttet efter 3. Der er ikke registreret overdrev og heder inden for ca. 2 km fra anlægget. Nærmeste moseområde ligger ca. 700 m mod nordøst. De nærmeste moser og enge er lavt målsatte (C- eller D- målsatte). Nærmeste højt målsatte naturområde er den A-målsatte Køllenbjerg Mose, hvis nærmeste dele ligger ca. 1,5 km sydvest for biogasanlægget. Se i øvrigt figur

40 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 6.9. Naturområder, der eromfattet af naturbeskyttelseslovens 3, nær den planlagte placering af biogasanlægget. Oplagring og håndtering af husdyrgødning på biogasanlægget vil medføre et tab af kvælstof i form af ammoniak til omgivelserne. Desuden vil biogasanlæggets kraftvarmeanlæg medføre en emission af NO x. Begge dele vil medføre en ekstra kvælstoftilførsel til arealer nær biogasanlægget. Dette kan potentielt medføre skadevirkninger på næringsstoffølsomme naturområder. Der er ikke foretaget beregninger af den ammoniakdeposition, som biogasanlægget vil give anledning til i naturområderne. For et planlagt biogasanlæg ved Korskro ved Esbjerg, der skal behandle op til tons husdyrgødning (ca. dobbelt så meget som det aktuelle anlæg), er der beregnet en kvælstofdeposition på naturområder m fra anlægget på 0,1 kg N/ha (jf. VVM-redegørelse fra Naturstyrelsen, juni 2013). Dette kvælstof stammer dels fra husdyrgødningen (ammoniak), dels fra biogasanlæggets kraftvarmeanlæg (NO x ). Tallene for biogasanlægget ved Lervangsvej må formodes at være mindre end for anlægget ved Esbjerg. Vurdering Biogasanlægget opføres på nuværende landbrugsarealer, der ikke er levested for sårbare plante- eller dyrearter. Naturområder i nærheden af biogasanlægget kan blive berørt af kvælstofforbindelser fra biogasanlægget. De nærmeste naturområder er dog alle lavt målsatte og vurderes på den baggrund dels ikke at være levesteder for truede eller sjældne arter, dels ikke at være specielt sårbare overfor en ekstra kvælstofpåvirkning. 30

41 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Der er mere end 1,5 kilometer til højt målsatte 3-områder og til habitatområder. Merpåvirkningen af naturområder over m fra biogasanlægget vurderes at være under 0,1 kg kvælstof/ha/år. Miljøstyrelsen vurderer, at merpåvirkninger under 1 kg kvælstof/ha/år ikke vil kunne give en målbar effekt i ammoniakfølsomme naturområder. Biogasanlægget vil derfor ikke medføre en væsentlig negativ påvirkning af flora og fauna. 6.8 Øvrige miljøpåvirkninger Støv Med undtagelse af et plansiloanlæg til ensilage vil håndtering af råvarer og afgasset biomasse ske indendørs. Der forventes derfor ikke støvemission af betydning fra anlægget. Tilkørselsvejen vil blive asfalteret, og der forventes derfor ikke at kunne opstå støvgener herfra Grundvand Biogasanlægget bliver placeret inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men ikke inden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Biogasanlæg er klassificeret som potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg af staten 6. På baggrund af placeringen inden for et område med særlige drikkevandsinteresser er der udarbejdet en OSDredegørelse, der bl.a. redegør for tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse. Se også afsnit 8, Beskrivelse af foranstaltninger til at undgå skadelige virkninger på miljøet. I anlæggets miljøgodkendelse bliver der stillet forskellige vilkår med henblik på at sikre, at der ikke vil ske nedsivning af næringsstoffer eller andre miljøskadelige stoffer. Det forventes på den baggrund, at selve biogasanlægget ikke vil kunne medføre kort- eller langtidsvirkninger af grundvandssystemer. Udbringning af afgasset biomasse fra biogasanlægget vil resultere i udvaskning af kvælstof (nitrat), der kan skade grundvandet. Som omtalt i afsnittet om overfladevand, vil der fra nogle arealer kunne ske en øget kvælstofudvaskning. Udbringningen af afgasset biomasse vil ske efter reglerne for udbringning af husdyrgødning, og udvaskningen vil ikke være væsentligt anderledes, end den er ved udbringning af husdyrgødning Overfladevand Selve biogasanlægget (anlægsdelen) vurderes ikke at ville have nogen påvirkning af overfladevand. Der er en teoretisk risiko for, at brud på tanke o.l. vil kunne medføre, at biomasse kan løbe ud og videre til de vandløb, der er i nærheden af anlægget. Terrænet er forholdsvis fladt, og i miljøgodkendelsen vil der blive stillet vilkår om en vold mellem anlægget og vandløbet mod syd, så dette vurderes ikke at udgøre en reel risiko. Arealer til udbringning af den afgassede biomasse er en funktionel nødvendighed for biogasanlægget, og påvirkningen fra arealerne skal derfor vurderes som en del af VVM-redegørelsen. Det skal herunder vurderes, om der kan ske en påvirkning af Natura 2000-områder eller af levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV. Etablering af biogasanlægget vil betyde, at landbruget i store dele af Faaborg-Midtfyn Kommune vil anvende afgasset gylle frem for ikke behandlet gylle og gødning. Planternes optag af kvælstof fra afgasset gylle er højere end fra rå gylle og anden husdyrgødning. Dette betyder, alt andet lige, at mere kvælstof optages af planterne, og mindre tabes til omgivelserne. 6 Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, oktober

42 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Størsteparten af den afgassede biomasse vil blive leveret tilbage til de husdyrbrug, der afsætter husdyrgødning til biogasanlægget. Som udgangspunkt vil der blive tilbageleveret den samme mængde kvælstof, som der modtages. Som følge af, at biogasanlægget kommer til at modtage bioenergiafgrøder og affald, samt at nogle husdyrbrug formodes at være interesserede i at få tilbageleveret en mindre mængde husdyrgødning, end der afsættes, vil biogasanlægget have behov for yderligere arealer til afsætning af den ekstra mængde gødning. Dette forventes håndteret således, at biogasanlægget indgår gylleaftaler med landmænd, der er interesserede i at modtage den afgassede biomasse. På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvilke arealer, der vil blive anvendt til udbringning af den overskydende biomasse. Det formodes, at langt størsteparten vil blive afsat til arealer inden for 20 km fra anlægget. Etablering af biogasanlægget vurderes af to årsager til at kunne være problematisk i forhold til udvaskning af næringsstoffer fra de arealer, der skal modtage den afgassede biomasse: 1) Ud over husdyrgødning vil der tilføres energiafgrøder og affald til biogasanlægget. Dette vil efter afgasning udgøre en integreret del af den afgassede biomasse. Det vil blive udbragt på landbrugsarealer, hvorved den samlede udbragte gødningsmængde vil stige. 2) Husdyrgodkendelsessystemet kan omgås ved at husdyrbrug afsætter husdyrgødning til biogasanlægget og ikke tager det retur. Husdyrgødningen undgår derved at blive reguleret efter husdyrloven med deraf følgende krav til begrænsning af kvælstofudvaskningen. Ifølge VVM-vejledningen 7 vil udspredningsarealerne ikke kunne give anledning til VVM-pligt, hvis udspredningsarealerne er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven), er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVM-vurdering enten ved en VVMtilladelse eller en miljøgodkendelse, er screenet i henhold til VVM-reglerne til at kunne modtage husdyrgødning dog forudsat at screeningsafgørelsen fortsat er gyldig dvs. at det ligger indenfor rammerne af det screenede anlægsprojekt, er arealer, som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - dvs. at arealerne ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet, jf. bilag 3 husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 8. Det vil næppe være muligt for det kommende biogasanlæg at finde tilstrækkeligt areal til afsætning af afgasset biomasse, hvis alle arealer skal opfylde et af ovenstående kriterier. Nogle arealer er tidligere blevet screenet efter VVM-reglerne i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug. Men det er ikke muligt at håndhæve de forudsætninger, som VVM-screeningerne bygger på. VVM-screeningerne blev lavet på konkrete udvidelsesprojekter på enkeltejendomme med tilhørende arealer, og dyretryk samt ekstra efterafgrøder eller frøgræs i sædskiftet afhang af det konkrete projekt. Miljøstyrelsens husdyrhelpdesk har afvist, at kommunerne kan håndhæve de gamle VVM-screeninger 9. Dertil kommer, at kun få arealer i nærheden af biogasanlægget ligger uden for de udpegede nitrat- og fosforklasser, hvor der skal stilles krav efter husdyrloven. Tilbage er arealer, der er omfattet af en miljøgodkendelse efter husdyrloven eller miljøbeskyttelsesloven. Dette vil omfatte en del af det areal, hvor den afgassede biomasse skal udbringes på. Men for de øvrige arealer er der den problemstilling, at der ikke umiddelbart er hjemmel til at godkende disse efter husdyrloven. Ovenstående problemstilling er kendt, men der er p.t. ikke kommet nogen statslig udmelding om, hvordan arealer skal håndteres i forbindelse med VVM for biogasanlæg. 7 Vejledning om VVM i planloven. Vejledning nr af 12. marts Miljøstyrelsen. 8 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 9 Forudsætninger i gamle VVM-screeninger kan ikke håndhæves. Svar fra miljøstyrelsens husdyrhelpdesk af 20. december

43 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Hvilken effekt har afgasning på kvælstofudvaskningen? Man regner med, at bioforgasningen øger kvælstoffets tilgængelighed for planter. Generelt regner man med, at kvælstofudnyttelsen stiger med 6-10 %-point for blandet, afgasset biomasse. Det udnyttelseskrav, der skal fremgå af gødningsregnskaberne, kan i dag fastsættes ud fra en vægtet beregning af udnyttelseskravet for de gødninger og affaldsprodukter, der tilføres biogasanlægget. Udnyttelseskravet er i dag (gødningsåret 2013/14) f.eks. 75 % for svinegylle, 70 % for kvæggylle og 45 % for dybstrøelse. Som udgangspunkt vil den øgede udnyttelse af afgasset biomasse altså ikke blive indregnet i modtagernes gødningsregnskab, og der er (samlet set) mulighed for at supplere med samme mængde kunstgødning som tidligere. Ifølge et notat fra Aarhus Universitet 10, vil effekten af afgasning af gylle på kvælstofudvaskningen (når kvælstoftilførslen er uændret) være, at udvaskningen er stort set uændret over en kortere tidshorisont (5-10 år), men på meget lang sigt ( år) kan der forventes en lidt lavere udvaskning (beregnet til 2,3 kg N/DE ud fra de anvendte forudsætninger). Hvis det udnyttelseskrav, der skal fremgå af gødningsregnskaberne, blev tilpasset i forhold til den reelt bedre udnyttelse af kvælstoffet i den afgassede biomasse, ville situationen være en anden. Ifølge ovennævnte notat fra Aarhus Universitet, kan der på kort sigt (5-10 år) beregnes en reduktion i udvaskningen på ca. 2,6 kg N/DE, hvis udnyttelseskravet for afgasset svinegylle sættes op fra 75 til 80 %. Over en længere tidshorisont forventes effekten at være omkring 4 kg N/DE. Selve afgasningen af husdyrgødning forventes altså ikke at have nogen negativ effekt i form af øget kvælstofudvaskning fra arealerne. Vurdering af kvælstofudvaskning fra udbringningsarealer Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der ikke vil være nogen væsentlig, negativ miljøpåvirkning fra den mængde husdyrgødning, der afgasses på biogasanlægget, og tilbageleveres til husdyrbruget. Vurderingen er foretaget på baggrund af, at afgasningen vil medføre en bedre udnyttelse af kvælstofindholdet og dermed mindre udvaskning. Til gengæld kan det medføre en øget kvælstofudvaskning, at der, ud over husdyrgødning, vil blive tilført energiafgrøder og affald til biogasanlægget. Dette vil efter afgasning udgøre en integreret del af den afgassede biomasse. Det vil blive udbragt på landbrugsarealer, hvorved den samlede udbragte gødningsmængde vil stige. Ud over husdyrgødning forventer biogasanlægget årligt at modtage tons energiafgrøder og tons anden biomasse (affald). Hvis det forudsættes, at energiafgrøderne er majs med et kvælstofindhold på 5 kg N/ton, og affaldet indeholder 7 kg N/ton (svarende til analyser for indgangsmateriale til Fangel Bioenergi 11 ), er der i alt tale om kg N/år. Der er lavet beregninger i Miljøstyrelsens itansøgningssystem til miljøgodkendelser, med henblik på at vurdere, hvilken effekt udbringningen af den afgassede biomasse fra disse materialer vil have på kvælstofudvaskningen. Beregningerne er lavet ud fra følgende forudsætninger: Der modtages tons energiafgrøder (primært majs) med et kvælstofindhold på 5 kg N/ton Der modtages tons affald med et kvælstofindhold på 7 kg N/ton Det udbringes som afgasset biomasse i en mængde på 70 kg N/ha/år Udnyttelsesprocenten sættes til 40 % Udbringningsarealerne består af halvt sandjord (JB4) og halvt lerjord (JB5) En beregning i med ovennævnte forudsætninger giver som resultat, at kvælstofudvaskningen stiger med 16,1 kg N/ha/år (i forhold til planteavlsbrug), hvilket svarer til en samlet merudvaskning fra rodzonen på kg N/år. 10 Notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle. Peter Sørensen og Finn P. Vinther, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 22. november Udvidelse af Fangel Biogasanlæg betydning for N og P-balancen. Udarbejdet af Conterra for Odense Kommune, maj

44 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Vurdering i forhold til Natura 2000-områder Inden kommunen kan godkende opførelse af biogasanlægget, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. 7 i habitatbekendtgørelsen 12. De fleste potentielle udbringningsarealer ligger inden for oplande til Natura 2000-områder. Det drejer sig primært om arealer inden for oplandet til Odense Fjord (EF-habitatområde H94 og EFfuglebeskyttelsesområde F75). Også andre Natura 2000-vandområder kan dog direkte eller indirekte blive berørt: Centrale Storebælt og Vresen (EF-habitatområde H100). Kan påvirkes gennem oplandene til Holckenhavn Fjord og Langelandssund. Lillebælt (EF-habitatområde H96, EF-fuglebeskyttelsesområde F47 og Ramsarområde nr. 15). Kan påvirkes gennem oplandene til Bredningen og Aborg Minde Nor. Sydfynske Øhav (EF-habitatområde H111, EF-fuglebeskyttelsesområde F71 og Ramsarområde nr. 17). Kan bl.a. påvirkes gennem oplandene til Faaborg Fjord og Nakkebølle Fjord. Det er beregnet, hvordan landbrugsarealet (markblokarealet) fordeler sig på de forskellige vandoplande inden for hhv. 20, 25 og 30 km fra biogasanlægget, jf. tabel 6.3. Det forventes, at langt størsteparten af den afgassede biomasse vil blive udbragt på landbrugsarealer inden for 20 km. Tabel 6.3.Landbrugsarealernes fordeling på kystoplande inden for hhv. 20, 25 og 30 km fra biogasanlægget. Kystopland Areal, 20 km (ha) Areal, 25 km (ha) Areal, 30 km (ha) Odense Fjord Holckenhavn Fjord / Nyborg Fjord Langelandssund Nakkebølle Fjord & Faaborg Fjordm.m Helnæs Bugt Lillebælt (Aborg Minde og Bredningen) Andre oplande I alt Der findes ikke umiddelbart et koncept, der angiver, hvordan påvirkningen fra udbringning af afgasset biomasse fra et biogasanlæg skal vurderes. Det er derfor nærliggende at vurdere ud fra de samme afskæringskriterier, som benyttes, når påvirkningen af Natura 2000-vandområder gennem nitratudvaskning fra udbringningsarealer skal vurderes i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Husdyrgodkendelsesloven og tilhørende regler indeholder kriterier for, hvornår et projekt i kumulation med andre planer og projekter kan medføre en skadevirkning på overfladevande. Kriteriet tager udgangspunkt i udviklingen i antal dyreenheder i det konkrete opland siden Andre kilder til nitratudvaskning, der har givet anledning til en øget belastning af det konkrete opland i samme periode, skal inddrages i vurderingen. Kriteriet for, at et projekt i sig selv ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande, er, at nitratudvaskningen fra det ansøgte er mindre end 5 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Dog skal udvaskningen være mindre end 1 %, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin, og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Statsforvaltningen har offentliggjort tal for udviklingen i antallet af dyreenheder i de enkelte kystoplandesiden Af denne opgørelse fremgår nedenstående den udvikling i antallet af dyreenheder (DE) i de relevante oplande i perioden 2007 til 2012, som fremgår af tabel Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 13 Se 34

45 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Tabel 6.4. Udviklingen i antallet af dyreenheder i de Natura 2000-vandoplande, hvor overskydende afgasset biomasse fra biogasanlægget forventes at bliveudbragt. Ændring Forklaringsgrad Opland Antal DE 2007 Antal DE (r 2 Udviklingstendens ) Seden Strand / ,0 % 0,97 Fald Odense Fjord Holckenhavn Fjord ,0 % 0,68 Fald Langelandssund ,2 % 0,01 Stigning (usikker tendens) Bredningen ,9 % 0,89 Fald Aborg Minde ,6 % 0,01 Fald (usikker tendens) Faaborg Fjord ,5 % 0,27 Fald (usikker tendens) Nakkebølle Fjord ,6 % 0,10 Fald (usikker tendens) Odense Kommune har i 2013 meddelt godkendelse til udvidelse af kapaciteten på Fangel Bioenergi. Denne udvidelse er beregnet til at give en merudvaskning på ca. 8,4 ton N/år til Odense Fjord, ca. 1,8 ton N/år til Holckenhavn Fjord og ca. 0,1 ton N/år til Bredningen. Faaborg-Midtfyn Kommune har derudover ikke kendskab til andre kilder opstået siden 2007, som har givet anledning til en væsentligt øget nitratudvaskning. På baggrund af ovenstående,herunder rammerne for behandling af husdyrsager, konkluderer Faaborg- Midtfyn Kommune følgende om projektets påvirkning af Natura 2000-vandområder med nitrat: Odense Fjord vil ikke blive berørt væsentligt, da antallet af husdyr i oplandet er faldet betydeligt siden 2007 (i alt et fald på ca dyreenheder). Merpåvirkningen fra udvidelsen af Fangel Bioenergi og fra dette projekt (hvor der i alt skal udbringes ekstra organisk gødning svarende til dyreenheder) ændrer ikke på det samlede billede. Centrale Storebælt og Vresen vil ikke blive berørt væsentligt, da der samlet set sker et fald i antallet af dyreenheder i de berørte oplande (Holckenhavn Fjord og Langelandssund). Der har fra 2007 til 2012 været en mindre stigning i antallet af dyreenheder i oplandet til Langelandssund, men dette opland udgør kun en del af oplandet til Natura 2000-området. Samtidig forventes oplandet til Langelandssund kun benyttet i mindre omfang til udbringning af afgasset biomasse, da de nærmeste dele af oplandet ligger ca. 15 km fra biogasanlægget. Af landbrugsarealet inden for 20 km fra biogasanlægget, ligger ca. 4 % i oplandet til Langelandssund. Lillebælt vil ikke blive berørt væsentligt, da der samlet set sker et fald i antallet af dyreenheder i de berørte oplande (Bredningen og Aborg Minde). Desuden forventes oplandet til Lillebælt kun benyttet i mindre omfang til udbringning af afgasset biomasse, da de nærmeste dele af oplandet ligger ca. 15 km fra biogasanlægget.af landbrugsarealet inden for 20 km fra biogasanlægget, ligger ca. 4 % i oplandet til Bredningen og Aborg Minde. Sydfynske Øhav vil ikke blive berørt væsentligt, da der samlet set sker et fald i antallet af dyreenheder i de berørte oplande (Faaborg Fjord og Nakkebølle Fjord). Desuden forventes oplandet til Det sydfynske Øhav kun benyttet i mindre omfang til udbringning af afgasset biomasse, da de nærmeste dele af oplandet ligger ca. 12 km fra biogasanlægget.af landbrugsarealet inden for 20 km fra biogasanlægget, ligger ca. 8,5 % i oplandet til Faaborg Fjord og Nakkebølle Fjord. Helnæs Bugt er ikke vurderet nærmere, da området ikke er et Natura 2000-område. Det kan dog bemærkes, at også antallet af dyreenheder i dette opland er faldet fra 2007 til Med hensyn til, om projektet i sig selv vil kunne medføre en skadevirkning på overfladevande, der er beskyttet af internationale regler, har Faaborg-Midtfyn Kommune vurderet projektet efter samme rammer som ved godkendelse af husdyrbrug. Årsagen er, at den forgassede biomasse udbringes som gødning på landbrugsarealer efter samme regler som udbringningen af den gylle, der er hovedråvaren i biogasprocessen i anlægget. I forhold til Natura2000-vandområder er det alene relevant at vurdere påvirkningen af Odense Fjord. Størsteparten af udbringningsarealerne forventes at dreje sig om arealer i Odense Fjord-oplandet, og de 35

46 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe øvrige oplande, der forventes at kunne blive berørt, er så store, at den forøgede nitratudvaskning som følge af biogasanlægget kun vil udgøre en meget lille del af den samlede udvaskning i oplandet. Odense Fjord vurderes at være et lukket bassin, hvor der ifølge Miljøstyrelsens afskæringskriterium vil være en væsentlig påvirkning fra det ansøgte, hvis påvirkningen overstiger 1 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Den tidligere omtalte beregning i gav som resultat, at biogasanlægget ville give anledning til en ekstra udvaskning fra rodzonen på kg N/år. Den ekstra udvaskning til Odense Fjord er beregnet på baggrund af følgende forudsætninger: 58 % af de udbringningsarealer, der vil modtage den overskydende afgassede biomasse, ligger i oplandet til Odense Fjord (svarende til den andel af landbrugsarealer inden for 20 km fra biogasanlægget, der ligger i oplandet til Odense Fjord, jf. tabel 6.3). For de benyttede arealer i Odense Fjord-oplandet er der et reduktionspotentiale på 49 %. Reduktionspotentialet angiver andelen af kvælstof, der vil blive fjernet mellem rodzonen og vandområdet. Værdien på 49 % fremgik tidligere af kortværk på Danmarks Miljøportal. Med disse forudsætninger, vil der være en øget udvaskning til Odense Fjord på ca kg N/år. Den samlede, årlige kvælstofudvaskning til Odense Fjord er i en miljørapport 14, der er udarbejdet i forbindelse med vandplanerne, opgjort til ton N/år som et gennemsnit for Den ekstra udvaskning til Odense Fjord vil dermed svare til en stigning på ca. 0,82 %. Da påvirkningen er under 1 %, vil projektet i sig selv, vurderet efter Miljøstyrelsens afskæringskriterium, ikke have en væsentlig påvirkning af Odense Fjord. Derfor vurderes det, at der ikke skal foretages en konsekvensvurdering af projektet. Fosfor Etablering af biogasanlægget vil betyde, at der udbringes ekstra fosfor på de arealer, der skal modtage afgasset biomasse. Hvis biogasanlægget udelukkende modtog husdyrgødning, ville der ikke ske nogen væsentlig ændring.ifølge en rapport udarbejdet i forbindelse med udvidelse af Fangel Bioenergi 15, er der i oplandet til Fangel Bioenergi (op til 20 km fra anlægget) en negativ fosforbalance, dvs. arealerne tilføres mindre fosfor, end der fraføres med afgrøderne. Det konkluderedes på den baggrund, at der ikke kunne forventes en negativ påvirkning på oplandsniveau. Fangel Bioenergi ligger godt 8 km fra det kommende biogasanlæg ved Lervangsvej, og de to biogasanlæg kommer dermed i et vist omfang til at afsætte afgasset biomasse inden for samme opland. Ifølge Statsforvaltningens kort over husdyrtætheder er husdyrtrykket på landbrugsarealerne i nærheden af det kommende biogasanlæg generelt set under 1,0 dyreenhed/ha. Dermed forventes det ikke, at der er en overskudstilførsel af fosfor på arealerne. Desuden er antallet af dyreenheder i de berørte oplande generelt faldende (jf. afsnittet om kvælstofudvaskning). Udvaskning af fosfor er i et vist omfang et lokalt fænomen, f.eks. hvis der udbringes gødning på særlige risikoarealer med hensyn til overfladeafstrømning (f.eks. skrånende marker langs vandløb eller søer). I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat særlige regler om udbringning af husdyrgødning på risikoarealer. Det vurderes, at disse regler sikrer de tilstrækkelige hensyn i forholdtil udbringning af husdyrgødning på risikoarealer (jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 8. marts 2013i sag NMK ). På baggrund af ovenstående,herunder rammerne for behandling af husdyrsager, konkluderer Faaborg- Midtfyn Kommune følgende om projektets påvirkning af Natura 2000-vandområder med fosfor: Biogasanlægget ved Lervangsvej vil hverken i sig selv eller sammen med andre planer og projekter medføre en væsentligt øget fosforbelastning af vandområder, herunder Natura 2000-vandområder. 14 Miljørapport for vandplan Odense Fjord. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 15 Udvidelse af Fangel Biogasanlæg betydning for N og P-balancen. Udarbejdet af Conterra for Odense Kommune, maj

47 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Vurdering i forhold til bilag IV-arter Inden kommunen kan godkende opførelse af biogasanlægget, skal der foretages en vurdering af, om projektet kan skade levesteder for arter, opført på habitatdirektivets bilag IV, jf. 11 i habitatbekendtgørelsen. Der kan ikke blive tale om udbringning på naturarealer eller andre steder, hvor der kan leve bilag IV-arter. Det er kommunens vurdering, at udbringning af flydende husdyrgødning på landbrugsarealer generelt ikke medfører en væsentlig påvirkning af bilag IV-arter. Kommunen vurderer på samme grundlag, at den afgassede husdyrgødningen ikke vil påvirke bilag IV-arter. Samlet konklusion Etablering af biogasanlægget vurderes med den nuværende gødningslovgivning at ville medføre en merudvaskning af kvælstof til vandområder, der allerede er overbelastede med næringsstoffer. Merudvaskningen vurderes dog ikke at være væsentlig, bedømt ud fra de væsentlighedskriterier, der er fastsat af Miljøstyrelsen i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det er af stor betydning for biogasanlæggets påvirkning af kvælstofudvaskningen, om den bedre kvælstofudnyttelse som følge af afgasningen indregnes i gødningsregnskaberne hos de landmænd, der modtager den afgassede biomasse. En effektiv udnyttelse af kvælstof er til gavn for både landmænd og vandmiljøet. Afgasning af husdyrgødning giver en højere nytteværdi af husdyrgødningen. Derudover sker der en nyttiggørelse af de næringsstoffer, der findes i det affald, som også anvendes i biogasanlæg. For at opnå en effektiv udnyttelse af kvælstof i marken er det dog afgørende, at der er en sammenhæng mellem den faktiske gødningsværdi og den anvendte udnyttelsesprocent. Etablering af biogasanlægget giver mulighed for, at lovgiverne gennem justering af gødningsværdien kan reducere belastningen af vandområder og grundvand Klima og drivhusgasser Anvendelsen af biogas frem for fossile energikilder vil give en reduktion af udledningen af CO 2 til atmosfæren og dermed bidrage til reduktion af udledning af drivhusgasser. Den producerede varme fra afbrænding af biogassen vil mindske brugen af naturgas og olie. Den producerede el kan fortrænge el, der er lavet med større CO 2 -belastning. Afgasning af gylle og gødning vil betyde en reduktion af fordampningen af biogas (metan) fra gylletanke og andre gødningslagre. Metan er en drivhusgas, der er ca. 21 gange kraftigere end CO 2. Ved biogasprocessen omsættes en stor del af organiske stof til metan, der afbrændes og udnyttes til varmeproduktion. Samtidig begrænses dannelsen af metan i gylletanke og andre gødningslagre, hvorfra metanen ville blive udledt til atmosfæren og virke som drivhusgas. Det er vurderet, at der ved lagring af gylle og gødning udledes en mængde metan svarede til ca. 1/3 af det, der produceres i biogasanlægget. Dette svarer til en sparet emission af metan på ca t metan svarende til ca t CO 2 -ækvivalenter. Anvendelse af afgasset gylle frem for ikke behandlet gylle vil reducere udviklingen af lattergas (N 2 O), som sker ved omsætning af kvælstof efter spredning af ikke behandlet gylle og gødning. Størrelsesordnen af denne reduktion er ikke kendt. Da lattergas er ca. 300 gange kraftigere drivhusgas end CO 2, vil afgasningen resultere i en besparelse i CO 2 -ækvivalenter. Den ekstra transport, som følge af at husdyrgødningen skal transporteres fra husdyrbruget til biogasanlægget og tilbage igen, vil medføre et ekstra forbrug af diesel og derigennem udledning af CO 2. Denne CO2-udledning er dog marginal i forhold til det samlede CO 2 -regnskab for biogasanlægget. Samlet set forventes biogasanlægget at medføre en væsentlig reduktion i udledningen af drivhusgasser Ressourceforbrug Der skal bruges stål, beton, grus etc. til bygningen af anlægget. Ressourceforbruget vil ikke være større end ved bygning af en stor industrivirksomhed. 37

48 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Der anvendes ikke hjælpestoffer af betydning i driften. Ud over forbrug af dieselolie til transport af gylle, biomasse og afgasset biomasse, vil driften af biogasanlægget derfor ikke give anledning til et væsentligt forbrug af ressourcer Affald Der vil på anlægget blive genereret affald fra mandskabsfaciliteter, mens selve driften af biogasanlægget ikke giver anledning til affald ud over spildolie fra motorgeneratoranlæg. Spildolie bortskaffes via godkendt ordning. Affald fra mandskabsfaciliteter bortskaffes via almindelig dagrenovation. Den afgassede biomasse betragtes ikke som affald. Den vil hovedsageligt blive leveret tilbage til de landmænd, der har leveret husdyrgødning til biogasanlægget. 6.9 Beskrivelse af metoder anvendt til forudberegning af virkninger på miljøet Spredning af emissioner fra lugtfilter samt fra procesvarmeanlæg er beregnet på vha. Miljøstyrelsens beregningsprogram (OML-multi). Der er foretaget udvaskningsberegninger i programmet Farm N, der er integreret i Miljøstyrelsens itansøgningssystem for husdyrbrug, 7. Beskrivelse af foranstaltninger til at undgå skadelige virkninger på miljøet Foranstaltninger til sikring mod grundvandsforurening Anlægget er placeret i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD, hvorfor der er udarbejdet en OSD-redegørelse for lokaliteten. OSD-redegørelsen findes på side 39. OSD-redegørelsen indeholder beskrivelse af risikoen for grundvandsforurening og foranstaltninger til at imødegå eventuelle problemer. Luftrensning Der bliver etableret et biologisk eller kemisk luftrensningsanlæg med henblik på at rense ventilationsluften og aftræk fra gasmotoranlægget for lugt. Luftrensningsanlægget vil også fjerne forskellige andre forurenende stoffer, eksempelvis ammoniak. 8. Oversigt over eventuelle mangler VVM-redegørelsen er lavet på ud fra, at den endelige anlægsopbygning endnu ikke kendes i detaljer. Desuden er der ikke fuldstændig klarhed over, hvilke typer biomasse anlægget i praksis vil komme til at modtage, hvad næringsstofindholdet er i dette, og på hvilke arealer, den overskydende afgassede biomasse skal udbringes. 38

49 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe OSD-redegørelse Omkring to tredjedele af Faaborg-Midtfyn Kommunes areal er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Langt hovedparten af vandværkernes indvinding af grundvand sker i disse områder. Forsyningen af drikkevand til kommunens borgere sker fra 22 vandforsyninger, der driver 26 vandværker. Derudover er der ca. 500 anlæg, der forsyner en enkelt eller få ejendomme med drikkevand. Vandværkerne solgte ca. 4,23 mill. m 3 i 2009, og vi skønnede i 2010, at vandværkernes salg i 2022 vil være steget til ca. 4,26 mill. m 3. Dette er bl.a. baseret på, at de seneste befolkningsprognoser tyder på et svagt faldende befolkningstal i de kommende år. Indvindingen er fordelt på mange vandværker og boringer, og udnyttelsen af grundvandsressourcen er generelt bæredygtig. De fleste vandværker i kommunen vil kunne øge deres indvinding fra de eksisterende boringer. Kvaliteten af grundvandet er generelt god. Indholdet af nitrat er generelt lavt og hovedparten af boringer/brønde til enkeltforsyninger har god vandkvalitet. Der er ingen vandværker, der indvinder vand med problematiske indhold af nitrat. Men der er dog vandværker, der har lukket boringer på grund af pesticider, først og fremmest på grund af nedbrydningsproduktet BAM fra Præfix og Casoron. Kværndrup Vandværk blander råvand fra flere boringer for at holde et tilstrækkeligt lavt indhold af arsen i drikkevandet. I nærområdet ligger tre kildepladser. Der er ca. tre kilometer mod nordvest til Allested-Vejle Vandværks kildeplads, ca. tre kilometer mod nord til Nr. Søby Vandværks kildeplads og ca. en kilometer mod sydøst til den hvilende Heden Kildeplads (Midtfyns Vandforsyning). Projektområdet ligger uden for indvindingsoplandene til disse kildepladser. Derudover har VandCenter Syd A/S langsigtede planer om at etablere en kildeplads med indvinding på op til 4 mill. m 3 syd for Nr. Søby. Biogasanlægget ligger i kanten af det skønnede indvindingsområde for denne indvinding. Indvindingen skal i givet fald levere vand til forbrugere i Odense. Samlet har vandværkerne i Odense Kommune tilladelse til at indvinde 25 % mere vand, end der forbruges i Odense Kommune. I øjeblikket har VandCenter Syd A/S ikke behov for indvindingen ved Nr. Søby. Biogasanlægget placeres i et område, hvor Fyns Amt kortlagde grundvandets udbredelse og beskyttelse i begyndelsen af det nye årtusind. Kortlægningen og udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er beskrevet i rapporten Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Nr. Søby, juni Staten har senere revideret udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder. Biogasanlægget kommer ikke til at ligge i nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsplanen forhindrer ikke etablering af et biogasanlæg. Staten har retningslinjer om krav til beskyttelse af grundvandet i forbindelse med placering af anlæg, der kan indebære en vis risiko for grundvandet. Områder med særlige drikkevandsinteresser skal så vidt muligt friholdes for sådanne anlæg, eller der skal foretages tiltag, så anlægget ikke indebærer væsentlig risiko for grundvandet. Biogasanlæg generelt Biogasanlæg er defineret som muligt grundvandstruende virksomhed/anlæg. Muligt grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved at have oplag af mobile forureningskomponenter som oliestoffer, pesticider og organiske opløsningsmidler. Kommunen kan tillade en muligt grundvandstruende virksomhed i et område med særlige drikkevandsinteresser, forudsat at virksomheden ligger uden for nitratfølsomme indvindingsområder og forudsat, at grundvandet sikres mod væsentlig forurening fra virksomheden. 39

50 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 1. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er vist med gul skravering og boring/brønd til enkeltvandsforsyning med blå prikker. Kommuneplanen og grundvandsbeskyttelse Kommuneplanens afsnit 7.4 om grundvand indeholder retningslinier for placering af særligt grundvandstruende virksomheder. Der er ikke retningslinier for placering af muligt grundvandstruende virksomheder/anlæg, herunder biogasanlæg. Kommuneplanen indeholder retningslinier om placering af større nedsivningsanlæg til spildevand: Inden for indvindingsoplande til vandværker og inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, kan der normalt ikke gives tilladelse til nedsivningsanlæg for spildevand med større kapacitet end 30 PE (personækvivalenter). Der er ikke planer om nedsivningsanlæg for mere end 30 PE i tilknytning til biogasanlægget. Placeringen er således ikke i strid med kommuneplanens retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. Supplerende OSD-redegørelse for biogasanlægget; Liste 2 Potentielt grundvandstruende virksomhed Rammeområde Hed.T.1 Anlægget placeres indenfor området vist på figur 1 ovenfor. Byggefeltet er på ca. 5 Ha, og området er i alt på ca. 8 ha. Området er en del af matrikel 16 a Heden By, Heden, og der planlægges desuden inddraget en del af matrikel nr. 12 p Heden by, Heden, til vejadgang op mod Lervangsvej. Anlægget skal årligt behandle t gylle, gyllefibre og energiafgrøder fra omkringliggende landbrug samt rent organisk affald fra nærliggende industrier. Biogasanlægget kan årligt producere ca. 16 M m³ biogas, svarende til ca. 10,0 M m³ ren metan. Anlægget kan udvides til t biomasse pr. år. 40

51 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Der planlægges egentlige bygninger på ca. 700 m 2, tanke m.m. som dækker ca m 2, plansilo på ca m 2 samt veje m.m. på ca m 2. I alt befæstes ca m 2. Byggefeltet skal anvendes til: Bygning til læsse/lossehal, hal til håndtering af fast biomasse, pumperum, kedel/motor rum, værksted samt mandskabsfaciliteter 3-4 fortanke 2-3 primære rådnetanke 3-4 sekundære rådnetake Tank til afgasset biomasse til udlevering Plansilo til opbevaring af fast biomasse Vejanlæg, parkering m.m. Anlægget skal tilføres husdyrgødning, vegetabilsk biomasse samt restprodukter fra industri og husholdninger. Den producerede biogas transporteres i en nedgravet rørledning på ca. 6,5 km til nyt kraftvarmeværk i Nr. Lyndelse. Alternativt etableres opgraderingsanlæg og gassen afsættes til naturgasnettet. Der bruges vand til vask af lastbiler, der leverer gylle og afhenter afgasset biomasse. Vaskevandet ledes til fortanken, og der vil ikke blive tale om et stort vandforbrug. Anlægget skal miljøgodkendes af Faaborg-Midtfyn Kommune. Begrundelse for udlæg netop her Der har i forbindelse med planlægningen af biogasanlægget været vurderet en række andre lokaliteter. Blandt andet er der tidligere udarbejdet dels kommuneplan og lokalplan for lokalisering af anlægget ved lossepladsen ved Sandholt Lyndelse. Denne lokalisering er løbende blevet revurderet og er opgivet. Den vigtigste begrundelse for dette er, at afsætningen af gassen er ændret fra oprindeligt planlagt at skulle leveres i ny gasledning til Faaborg til at skulle leveres til et område syd for Odense. Der ville derved blive tale om en længere ledning med tilhørende forøgede anlægs- og driftsomkostninger. Samtidig ville en udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen, som er nabo til grunden, vanskeliggøre etablering af vejadgang til grunden. Både lokaliteten ved Sandholt Lyndelse og den aktuelle lokaliteter ligger centralt i forhold til fordelingen af husdyrbrug, således at alle kommunens husdyrbrug potentielt vil kunne levere husdyrgødning til biogasanlægget. Den valgte lokalitet ved Lervangsvej ligger 7,2 km nord for den tidligere udpegede lokalitet ved Sandholt Lyndelse. Der er desuden vurderet flere alternative lokaliseringer, bl.a. ved Sallinge, som ikke blev fundet egnede pga. nærhed til Natura 2000-område (Sallinge Å), samt placeringer syd for den valgte lokalitet, der ikke blev fundet egnede pga. tilkørselsforhold og nærhed til beboelse. Størstedelen af de undersøgte lokaliteter ligger i OSD-område. Den valgte lokalitet er foretrukket pga.: passende afstand til naboer, nærhed til leverandører af husdyrgødning, nærhed til overordnet vejnet, afsætningsmulighed for biogassen, landskabelige forhold. Mål for vandkvalitet Miljømålene i Vandplanen for grundvand kan kort beskrives således: Grundvandet skal opnå god kvantitativ tilstand. Dette kræver, at indvindingen af grundvand ikke må være så stor, at de tilknyttede vandløb og vandafhængige naturområder ikke kan opnå deres egne miljømål. Grundvandet skal opnå god kemisk tilstand. Dette kræver, at kvalitetsgrænseværdierne for nitrat, pesticider og kalium overholdes. 41

52 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Staten har vurderet, at det terrænnære grundvand på hele Fyn samlet set er af ringe kvalitet. Miljømålet siger, at grundvandet bør forbedres til at kunne opnå god kemisk tilstand, og det vurderes derfor, at der bør stilles krav om tekniske tiltag for at nedsætte risikoen for forurening. De lokale forhold er vurderet i indsatsplanen for området. Indsatsplanen indeholder ikke bestemmelser om særlige hensyn til det terrænnære grundvand. Grundvandsindvinding kan betyde sænket vandstand i søer/naturområder, hvilket kan medføre en negativ påvirkning af disse. Der bliver tale om et forholdsvis lavt vandforbrug på det planlagte biogasanlæg, og anlægget vil derfor ikke medføre nævneværdig påvirkning af vandløb og naturområder. Mål for biogasanlæg i Forslag til Kommuneplan afsnit 10.7 Biogasanlæg I Miljøministeriets Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fremgår det, at kommunerne med kommuneplanen skal sikre at: 50% af husdyrgødningen i 2020 anvendes til energiproduktion kommuneplan 2013 skal planlægge for lokalisering af fælles biogasanlæg Herudover har Faaborg-Midtfyn som mål, at kommunen som virksomhed, i den fysiske og strategiske planlægning samt det øvrige strategiarbejde arbejder for en omstilling af energisektoren til en mere vedvarende energiproduktion. Heri spiller biogas en væsentlig rolle. En fortsat udbygning af vedvarende energikilder er i tråd med kommunens ambition på energiområdet. Den strategiske energiplan er den konkrete plan for kommunens fremtidige energiforsyning, og udarbejdes i den kommende planperiode. Faaborg-Midtfyn Kommune har udpeget et perspektivområde for placering af biogasanlæg. Med denne udpegning ønsker kommunen at sende et signal om, at realisering af biogasanlæg prioriteres, og at kommunen aktivt understøtter investeringer i anlæg til produktion af grøn energi baseret på jordbrugets affaldsprodukter. Udpegningen er baseret på Miljøministeriets geografiske analyse for biogasanlæg. Herefter er et perspektivområde udvalgt på baggrund af husdyrbrugsstrukturen, nærheden til det primære vejnet og sammenhængen til kommunens bymønster. Derudover har kommunen udpeget et område til lokalisering af fælles biogasanlæg i forbindelse med den nedlagte losseplads ved Sandholt-Lyndelse. Området ved Lervangsvej ligger 1,7 km nord for perspektivområdet. Etablering af biogasanlægget på dette sted vurderes stadig at være i overensstemmelse med målene i Kommuneplanen, selvom stedet er lidt uden for perspektivområdet. Vurdering af beskyttelsesbehov Biogasanlæg er muligt grundvandstruende virksomhed/anlæg, og det må derfor vurderes, at aktiviteterne omkring driften af et biogasanlæg er mere grundvandstruende end den eksisterende anvendelse som landbrugsareal. Kommunen skal i forbindelse med kommuneplanen vurdere anvendelse og oplag af mobile forureningskomponenter såsom olieprodukter eller pesticider. På biogasanlæggets område vil der blive opbevaret husdyrgødning og ensilage i gyllebeholdere og plansiloer. Aflæsning, pålæsning og håndtering vil foregå indendørs med afløb til biogasanlæggets fortank. Der vil ikke blive anvendt pesticider, og der vil ikke blive opbevaret olie og kemikalier udendørs på anlægget. Rent tag- og overfladevand vil blive nedsivet til grundvandsdannelse. Kommunen skal miljøgodkende biogasanlægget. Miljøgodkendelsen er lavet i udkast og kommunen stiller en række vilkår om blandt andet opsamling af tab gødning og ensilage fra befæstede arealer, vask af udstyr, kontrol af beholderne, samt opbevaring af kemikalier og olie. 42

53 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Risikovurdering i forhold til hydrogeologiske forhold Fysiske forhold Som det ses af nedenstående kort er jordarten i området moræneler. De sydvestligste dele af området er dækket af ferskvandssand/ferskvandsgytje, men geotekniske boringer udført i juni 2013 viser, at der i en dybde af ca. 3 meter ligger moræneler i disse dele (Orienterende geoteknisk undersøgelse, Ringe Biogasgrund, juni 2013, Cowi). Figur 2. Jordarten i området. Fra GEUS jordartskort. Fra /4/. I den geologiske modelrapport for området er angivet, at det øverste grundvandsmagasin i området generelt er beskyttet af moræneler på op til 15 meters tykkelse. Boringerne øst for området bekræfter dette. Figur 3. Udbredelse af det øverste grundvandsmagasin i området. Kort og tekst er fra Naturstyrelsen Odense, Geologisk modellering i Odense syd indsatsområde /2/ For området er der opstillet en hydrologisk model, som endnu ikke er endelig afrapporteret /4/. I denne er vist, at der er betydelige lerlag i området. Det øverste lerlag har en betydelig udbredelse, og det er mindst 15 meter tykt. Lerlaget er dog tyndere mod sydvest. Under lerlaget ligger et øvre sandlag, som formentlig er det magasin, den private husholdningsboring nord for området indvinder fra. Det øvre sandlag ser ud til at være tyndt i det udlagte område. Under det øvre sandlag ligger lerlag af betydelig tykkelse. Herunder ligger det regionale Odense Syd magasin, som boringerne øst for området er filtersat i. 43

54 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Figur 4. Tykkelse af øverste lerdæklag i området. Figur 5. Tykkelse af øverste sandmagasin i området. Hydrologiske forhold Grundvandsdannelsen til det øverste magasin er omtrent nul i området. Figur 6. Grundvandsdannelse til øverste sandmagasin i området. Fra /4/ 44

55 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe Ressourceforhold Området ligger udenfor grundvandsdannende områder til nuværende almen vandforsyning. Figur 7. Grundvandsdannende opland til vandværker i nærheden af området. Fra /4/ Grundvandet i området er overvejende reduceret og tilhører den svagt reducerede vandtype, C. Der er ingen udvikling i sulfatkoncentrationen, og vandtypen må anses for stabil. Konklusion på risikovurderingen Det vurderes, at det primære grundvandsmagasin i rammeområdet er beskyttet af mindst 15 meter moræneler. Da grundvandsdannelsen til det øverste magasin er omtrent nul i området, vil en eventuel forurening på overfladen ikke trænge ned i det øverste sandmagasin. Afstrømningen fra arealet vurderes at gå til det nærliggende vandløb mod vest og syd. Det vurderes derfor, at der ikke er et særligt beskyttelsesbehov for grundvandet eller grundvandsdannelsen i området. Området ligger ca. 110 m fra et vandløb. Miljøgodkendelsen vil indeholde vilkår til at sikre vandløbet mod eventuel forurening fra uheld på biogasanlægget. Tiltagskrav, der skal indføjes i rammen Da risikovurderingen ikke resulterer i særlige beskyttelseskrav, vurderes det, at nedenstående tiltagskrav vil være tilstrækkelige til beskyttelse af OSD området mod væsentlig forurening fra anlægget. I rammebestemmelserne for rammeområde Hed.T.1 indskrives følgende generelle tiltagskrav fra Naturstyrelsens notat om udmøntning af vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Kravene skal medtages i de fremtidige lokalplaner og kan indskrives som vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse: Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Kommunen skal vurdere det eventuelle behov for at etablere et opsamlingsbassin. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed på pladsen. Referencer /1/ Naturstyrelsen, Geologisk modellering /2/ Naturstyrelsen, Opstilling af en hydro-geokemisk model i kortlægningsområdet Odense Syd. Grontmij. /3/ Naturstyrelsen, Geologisk forståelsesmodel. Odense Syd Kortlægningsområde. 45

56 Miljørapport inkl. VVM-redegørelse Biogasanlæg, Lervangsvej, Heden, 5750 Ringe /4/ ALECTIA Foreløbig rapport til Naturstyrelsen Odense. Hydrologisk model. Opstilling. Odense Syd Model. 46

57 UDKAST Vilkår med rødt er forventede nye vilkår fra slutningen af 2013 Miljøgodkendelse Faaborg-Midtfyn Biogas A/S Lervangsvej 5750 Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler miljøgodkendelse til: Biogasanlæg Kraftvarmeanlæg til procesopvarmning og elproduktion til Faaborg-Midtfyn Biogas A/S på Lervangsvej, 5750 Ringe, til modtagelse og behandling af ca tons gylle og anden biomasse om året. Meddelt: Annonceret: Klagefrist: Søgsmålsfrist: [dato] [dato] [dato] [dato]

58 Indholdsfortegnelse AFGØRELSE... 3 Generelt... 3 Indretning og drift... 3 Luftforurening... 5 Støj... 5 Vibrationer... 6 Lavfrekvent støj og infralyd... 6 Jord, grundvand og overfladevand... 6 Affald... 8 Egenkontrol... 9 GENERELLE FORHOLD Miljøuheld / Underretningspligt Affald Ændringer og udvidelser års reglen Ansvarlig for driften Klagevejledning STAMDATA LOVGRUNDLAG MILJØTEKNISK VURDERING Virksomhedens art Etablering Anlæggets placering og driftstid Virksomhedens produktion Bedste tilgængelige teknik (BAT) Virksomhedens forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Egenkontrol Krav ved ophør af drift Ibrugtagning af godkendelsen Høring KOPI TIL: Bilag 1: Ansøgning om miljøgodkendelse SLUTNOTER... Sidste side 2

59 Afgørelse Efter kapitel 5, 33 i Miljøbeskyttelsesloven 1 og i overensstemmelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes praksis meddeles der miljøgodkendelse til, at Faaborg-Midtfyn Biogas A/S kan indrette og drive biogasanlæg på Lervangsvej, 5750 Ringe. Godkendelsen dækker ikke tanke hos leverandører eller arealer til modtagelse af afgasset biomasse. Godkendelsen gives på baggrund af de fremsendte oplysninger, der er vedlagt som bilag 1. Godkendelsen sker desuden på følgende vilkår: Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører. Indretning og drift 2. Virksomheden må kun modtage biomasse, herunder gylle, fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. 3. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. 4. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke på befæstet areal. 5. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 6. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en 3

60 indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. 7. Fiberfraktion skal opbevares indendørs i åbne stakke. Porte, døre og vinduer skal holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. 8. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. 9. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. I opstartsfasen, der skønnes at vare uger, accepteres forhøjede lugtemmissioner. 10. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 11. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Der skal stilles driftsvilkår til opholdstid og krav om forrensning af luften. 12. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 13. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås. Ved nyetablering skal gaskondensatbrønde være lufttætte og forsynet med vandlås. 14. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 4

61 15. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 16. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. Ved nærmeste omboende forstås naboer i en radius af 800 meter. 17. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 18. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 19. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. Luftforurening 20. Afkast fra biofilter og gasmotoranlæg skal have en mindstehøjde på henholdsvis 75 og 50 meter. 21. Der skal være indrettet målested i afkastene fra biofilter og gasmotoranlæg med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Støj 22. Virksomheden skal overholde Miljøstyrelsens støjvejledning. Virksomhedens bidrag fra pladsen til støjniveauet ved boliger i landzone må ikke overstige følgende værdier, målt som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a): Mandagfredag helligdage dage Søndag og Alle Tidsrum Lørdag Boliger i landzone I natperioden må der ikke forekomme spidsværdier, der overstiger grænseværdien med mere end 15 db(a). 23. Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune finder det nødvendigt, kan kommunen pålægge virksomheden at udføre målinger/beregninger til eftervisning af, at vilkår for støj er overholdt, dog max. en gang årligt. Målinger/beregninger skal udføres efter de til enhver tid gældende 5

62 retningslinier fra Miljøstyrelsen. Oplæg til måleprogram og tidsplan for gennemførsel skal godkendes af kommunen. Vibrationer 24. Virksomhedens bidrag til vibrationsniveauet (db re 10-6 m/s 2 ) i boliger, målt som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S, må ikke overstige følgende værdier: Anvendelse Vægtet accelerationsniveau, L aw i db Boliger (hele døgnet), 75 Lavfrekvent støj og infralyd 25. Virksomhedens bidrag til niveauet for lavfrekvent støj og infralyd (db re 20 μpa), målt indendørs i beboelsesrum som ækvivalent niveau over et måletidsrum på 10 min., hvor støjen er kraftigst, må ikke overstige følgende værdier: Anvendelse Beboelsesrum, herunder i børneinstitutioner og lignende Aften/nat kl Dag kl A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau, db Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune finder det nødvendigt, kan kommunen pålægge virksomheden at udføre målinger/beregninger til eftervisning af, at vilkår for vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd er overholdt, dog max. en gang årligt. Målinger/beregninger skal udføres efter de til enhver tid gældende retningslinier fra Miljøstyrelsen. Oplæg til måleprogram og tidsplan for gennemførsel skal godkendes af kommunen. Jord, grundvand og overfladevand 27. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 6

63 Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer ændres til tæt belægning 28. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer ændres til tæt belægning 29. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer ændres til tæt belægning 30. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på impermeabelt areal indendørs eller udendørs med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Ved "impermeabel belægning" forstås et befæstet areal, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som håndteres på arealet. befæstet areal ændres til tæt belægning 31. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof,skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10% af spildbakkens eller grubens volumen. 7

64 32. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. et voldsystem, der kan sikre mod forurening af nærmeste vandløb ved spild af biomasse. 34. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en impermeabel oplagsplads. Oplagspladsen og eventuel sump eller tilsluttet opsamlingsbeholder skal være indrettet således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. 35. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 36. Slam, spildolie, og faste brændsler, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere. 37. De i vilkår 36 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i området. Ved impermeabelt areal forstås et område med tæt belægning, der kan modstå de forurenende stoffer, som findes i og vil kunne frigives fra produkter og affald, der håndteres på arealet, således at de forurenende stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen. 38. Impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsestilstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Affald 39. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 40. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet. 41. Farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 8

65 Egenkontrol 42. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst en gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 43. Virksomheden skal mindst en gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 44. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Faaborg-Midtfyn Kommune kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 45. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 46. Virksomheden skal mindst en gang om måneden foretage eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer. funktionsafprøvning af gasfakkel. 9

66 Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 47. Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. Ændres til: Virksomheden skal mindst en gang om året foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 48. Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke. 49. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller andre tilsvarende udenlandske akkrediteringsorganer. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. 50. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og - beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuel. foretaget vedligeholdelse heraf. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur. 10

67 Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 51. Senest 6 måneder efter at et nyt gasmotor- eller gasturbineanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i bilag 1, tabel 1, i bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år. Dette vilkår forsvinder og gasmotorbekendtgørelsens regler om præstationsmålinger træder i stedet. 52. Emissionsrapporter fra garantimålinger på nødkedlen skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i Miljøstyrelsens luftvejledning, dog normalt højest hvert andet år. 53. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabellen nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i O 2 MEL-05 strømmende gas Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i CO MEL-06 strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af NO x MEL-03 kvælstofoxider (NO x ) i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationen af lugt i Lugt MEL-13 strømmende gas * Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: 11

68 lab.dk 54. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. 12

69 Generelle forhold Miljøuheld / 112 Ved uheld, hvor der kan være risiko for forurening af miljøet, skal virksomheden straks kontakte alarmcentralen på tlf Underretningspligt Virksomheden har pligt til at underrette Faaborg-Midtfyn Kommune, Miljøafdelingen, tlf , hvis driftsforstyrrelser eller uheld medfører forurening eller fare for forurening. Affald Kommunen gør opmærksom på at den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse 2 og kommunens affaldsregulativer, skal overholdes. Regulativerne kan findes på Ændringer og udvidelser Virksomhedens drift må som udgangspunkt ikke udvides eller ændres på en måde, der indebærer forøget eller anden forurening, før det er godkendt. 3 års reglen Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Ansvarlig for driften Ejere, bestyrelse og den daglige ledelse er ansvarlig for, at driften sker i overensstemmelse med godkendelsen. Klagevejledning Vedrørende godkendelsen Virksomheden har lov til at benytte godkendelsen nu, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer noget andet. Godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Den virksomhed, der er omfattet af godkendelsen. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Andre myndigheder. Landsdækkende organisationer og foreninger. Lokale foreninger, der forinden har meddelt Faaborg-Midtfyn Kommune, at de ønsker klageret. Klagen skal sendes til teknik@faaborgmidtfyn.dk eller Faaborg-Midtfyn Kommune, Miljøafdelingen, Nørregade 4, 5600 Faaborg. Klagen skal være modtaget senest i kommunens ekspeditionstid den dag, hvor klagefristen udløber. Vi sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristens udløb fremgår af forsiden. 13

70 Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at miljøgodkendelsen er annonceret i dagspressen. Fristen for at anlægge søgsmål fremgår af dette dokuments forside. 14

71 Stamdata Ansøger: Faaborg-Midtfyn Biogas A/S Lervangsvej 5750 Ringe Cvr-nr.: xxxx Lovgrundlag Miljøbeskyttelseslovens 40a Hverken ansøger eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift er omfattet af 40a. Der vil derfor ikke blive stillet krav om sikkerhedsstillelse. Beliggenhed: Del af matrikel 16a Heden By Heden Kontaktperson: Morten Brunse Tlf.: Mail: Grundejer: Godkendelsen: Journalnummer: Sagsbehandler: Faaborg-Midtfyn Biogas A/S P Lisbeth Hjelm Jensen Kemiingeniør Miljøafdelingen Nørregade Faaborg Tlf.: lihje@faaborgmidtfyn.dk Godkendelsesbekendtgørelsen 3 Virksomhedens aktiviteter hører ind under listepunkt J 205 og G 202 i bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen: J 205: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler og biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Virksomheden skal derfor have en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det er kommunen, der godkender og fører tilsyn med virksomhedens eksterne miljøforhold. Begge listepunkter er omfattet Miljøstyrelsens standardvilkår, men for G 202 er der ikke stillet emissionsvilkår, men henvist til at disse er omfattet af gasmotorbekendtgørelsen. 4 Standardvilkår, der er åbenlyst irrelevante, er fjernet fra godkendelsen uden kommentarer. Habitatbekendtgørelsen 5 I henhold til habitatbekendtgørelsen skal der, inden der meddeles godkendelse, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Desuden kan der ikke gives godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige levesteder for arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at biogasanlægget ikke vil kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt og ikke vil kunne skade levesteder for bilag IV-arter. Det er lagt til 15

72 grund, at biogasanlægget etableres på nuværende landbrugsjord (der ikke formodes at være levested for bilag IV-arter), og at der med godkendelsens vilkår ikke vil være en væsentlig påvirkning af nærliggende naturområder. Der er desuden lagt vægt på, at der ikke er Natura 2000-områder eller sårbare naturområder nær anlægget. Der henvises til VVM-redegørelsen for en uddybning af denne vurdering. Miljøteknisk vurdering Virksomhedens art Faaborg-Midtfyn Biogas A/S vil etablere et biogasanlæg nordvest for Heden By, Allested. Anlægget skal årligt behandle ton gylle, gyllefibre og energiafgrøder fra omkringliggende landbrug samt rent organisk affald fra nærliggende industrier. Anlægget bygges med en kapacitet til ton gylle/biomasse årligt, og der ønskes miljøgodkendelse til ton årligt. Der kan kun gives godkendelse til kendte projekter, der etableres inden for 5 år. I det konkrete tilfælde kendes hverken projekt eller tidsplan, hvorfor det ikke er muligt at vurdere på forureningen ved en udvidelse til ton/år. Der skal derfor indsendes særskilt ansøgning om godkendelse ved en udvidelse af produktionen til behandling af biomasse udover de allerede kendte mængder på ca ton/år. På anlægget udnyttes den producerede biogas til procesvarme samt elproduktion og resten af gassen sendes til nyt kraftvarmeanlæg nord for Nr. Lyndelse. Biogasanlægget kan årligt producere ca. 16 M m 3 biogas, svarende til 10 M m 3 ren methan. Oplag af biogas vil være mindre end 10 tons, hvilket betyder, at anlægget ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen 6. Etablering Forventes at starte i sommeren 2014 med opstart og indkøring af anlæg måneder senere. Anlæggets placering og driftstid Der er lavet VVM-redegørelse for anlægget, samt kommuneplantillæg, som har resulteret i lokalplan XXX for området. Placeringen er således i overensstemmelse med planstatus for området. Anlægget vil være i drift døgnet rundt, dog vil kørsel til og fra anlægget hovedsagelig ske på hverdage i dagtimer. Kørsel til og fra anlægget er vurderet i VVMredegørelsen og kan ske uden væsentlig miljømæssig gene for de omboende. Virksomhedens produktion Faaborg-Midtfyn Biogas A/S. har indsendt en ansøgning om miljøgodkendelse. Ansøgningen, der er vedlagt som bilag 1, kan med fordel læses af dem, der ønsker en mere dybdegående beskrivelse af hele anlægget. Herunder gives kun et kort resume. Produktionskapacitet Anlægget dimensioneres til årligt at kunne behandle ca ton husdyrgødning, ca ton energiafgrøder (især majsensilage), ca ton anden biomasse (organisk industriaffald) Procesforløb/-beskrivelse Gyllen og anden flydende biomasse transporteres til anlægget i lukkede tankbiler. Fast biomasse transporteres i lukkede containere, dog kan energiafgrøder blive tilført i åbne vogne. Aflæsning af biomasse, herunder gylle, foregår indendørs i ca. 500 m 2 stor læsse-/lossehal. Flydende biomasse aflæsses via lukkede rørsystemer til modtagetanke, og fast biomasse ved tip i læssegrav. Energiafgrøder aflæsses udendørs på ensilageplads. Fra modtagetankene pumpes biomassen til enten hygiejniseringstankene eller direkte til rådnetankene (primære rådnetanke). Gas produceret i de primære rådnetanke ledes til gaslageret via de sekundære rådnetanke. 16

73 I primær rådnetank udrådnes biomassen. Fra primær rådnetank pumpes den næsten afgassede biomasse til de sekundære rådnetanke, hvor den sidste del af afgasningen finder sted. I de sekundære rådnetanke foretages den første rensning af biogassen for H 2 S (svovlbrinte) ved en bakteriologisk proces ved tilsætning af atmosfærisk luft. Evt. yderligere rensning finder sted i et biologisk filter. Energianlæg Der etableres motorgeneratoranlæg til forsyning af anlægget med procesvarme samt leverance af el til nettet. Den indfyrede effekt er ca. 3,5 MW. Som nødkedel etableres en kedel med biogas- /oliebrænder med en indfyret effekt på ca. 2 MW. Kedlen vil ikke være i brug samtidig med motorgeneratoranlægget, og forventes ikke at være i drift i mere end timer årligt. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Hvis en virksomhed lever op til standardvilkårene for de listepunkter, som de er omfattet af, vurderes de at leve op til kravene om at anvende den bedste tilgængelige teknik. Herudover er bioforgasning i sig selv bedste tilgængelige teknik. Virksomhedens forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Et biogasanlæg kan give anledning til lugtgener. Disse kan begrænses ved, at der stilles krav til både driften af anlægget samt krav til rensning for lugt fra nærmere definerede kilder. I bilag 3 og 4 i ansøgningsmaterialet har virksomheden beskrevet de kilder, der er til lugt samt hvilke tiltag, der vil blive gjort for at minimere lugten. Tiltagene er i overensstemmelse med standardvilkårene, hvorfor det er kommunens vurdering, at virksomheden kan overholde disse. Afkast fra gasmotoranlægget samt afkast fra lugtfilter skal have en sådan højde, at det samlede lugtimmissionskoncentrationsbidrag ikke overstiger 5 LE/m 3 i landsbyer og 10 LE/m 3 ved enkeltliggende boliger og virksomheder i det åbne land. Disse værdier kan ikke overholdes i opstartsfasen, der forventes at tage ca uger. I denne periode accepteres forhøjede lugtemissioner. Af sikkerhedsmæssige årsager vil der erfaringsmæssigt en til to gange om året være behov for at kunne afbrænde biogassen via gasfakkel. Behovet opstår, hvis der produceres mere biogas end der kan afsættes. For at undgå at biogassen ledes direkte ud og for at undgå lugtgener skal gassen afbrændes. Virksomheden oplyser, at gasfaklen vil blive etableret med automatisk tændingsmekanisme samt periodisk gentænding. Gasfaklen kan forbrænde den dimensioneringsgivende biogasproduktion. Dette er i overensstemmelse med standardvilkårene. Fra gasmotoranlægget emitteres der udover lugt også kvælstofoxider (NO x ) samt kulmonooxid (CO). Grænseværdierne for dette er fastsat i gasmotorbekendtgørelsen, mens krav til målinger og dokumentation er fastsat i standardvilkårene. Grænseværdierne er fastsat efter, hvad et nyt anlæg kan overholde. Da der er tale om et nyt anlæg er det vores vurdering, at grænseværdierne kan overholdes. Lugt er dimensioneringsgivende for skorstenshøjden efter gasmotoranlægget, der via en OML-beregning er fastsat til 50 meter. Lugt er også dimensioneringsgivende for skorstenshøjden efter biofilter, der via en OMLberegning er fastsat til 75 meter. Fra nødkedlen emitteres kvælstofoxider samt kulmonooxid uanset om der anvendes gasolie eller biogas. Kedlen er ikke omfattet af standardvilkår, hvorfor det er kommunens vurdering, at grænseværdier for disse stoffer skal fastsættes efter Miljøstyrelsens luftvejledning 7. Grænseværdierne for biogas / gasolie er: 17

74 NO x : 65 / 110 mg Nm 3 tør røggas v. 10 % ilt CO: 75 / 100 mg Nm 3 tør røggas v. 10 % ilt Emissionen fra kedlen sker via en 50 meter høj skorsten, der er dimensioneret til langt højere emissioner. Det vurderes derfor, at B-værdierne for NO x og CO er overholdt med god margin. Da der herudover er tale om en nødkedel med begrænset brug, vil der blive stillet vilkår om, at overholdelse af grænseværdierne skal dokumenteres, såfremt kommunen forlanger det. Rapporterne fra garantimålingerne skal sendes til kommunen. Spildevand Sanitært spildevand ledes til samletank, der tømmes til rensningsanlæg. Vaskevand fra læsse-/lossehaller samt overflade- og tagvand forurenet med biomasse ledes til fortank og behandles i biogasanlægget. Uforurenet overflade- og tagvand nedsives på grunden. Der vil blive meddelt særskilt spildevandstilladelse til dette. Støj Biogasanlægget skal overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser 8 ved opholdsarealer for boliger i det åbne land, samt ved boliger i landsbyen. Disse støjgrænser er 55/45/40 db(a) i henholdsvis dag-/aften-/nattetimer på hverdage. Dette betyder, at biogasanlægget, der kører i døgndrift, ikke må belaste opholdsarealer for boliger med mere end 40 db(a) om natten. Dette vurderes at være muligt, da nærmeste hus ligger mere en halv kilometer væk, samt at der i udbudsbetingelserne for anlægget er stillet krav til overholdelse at disse støjgrænser Transport til og fra anlægget vil hovedsagelig finde sted på hverdage i dagtimerne. Det er derfor kommunens vurdering, at anlægget kan overholde vilkår til støj. Det er ikke sandsynligt, at der vil komme vibrationer, lavfrekvent støj eller infralyd fra biogasanlægget, men da det ikke kan udelukkes på forhånd, vil der blive stillet vilkår om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier 9. Affald Virksomheden har ikke store mængder affald udover husholdningsaffald, men der kan forekomme spildolie samt mindre mængder andet farligt affald. Virksomheden vil indrette oplagsplads for farligt affald i overensstemmelse med standardvilkårene. Jord og grundvand Virksomheden vil i udbudsbetingelserne stille krav om, at anlægget skal etableres i overensstemmelse med standardvilkårenes krav. Anlægget vil derfor kunne overholde kravene. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Mulige driftsforstyrrelser Virksomheden har i deres ansøgning redegjort for mulige driftsforstyrrelser og uheld samt beskrevet hvilke forebyggende/afhjælpende tiltag, der vil blive sat i værk for at forhindre disse driftsforstyrrelser og uheld. Det er kommunens vurdering, at disse tiltag/afhjælpende foranstaltninger er tilstrækkelige, og at de er i overensstemmelse med standardvilkårene. Egenkontrol Virksomheden har i deres ansøgning beskrevet hvilken egenkontrol de vil udføre udover den kontrol, som standardvilkårene kræver. Det er kommunens vurdering, at virksomhedens egne tiltag yderligere er med til at sikre, at lugtgenerne fra anlægget minimeres. Der er i standardvilkårene for lugt mm. ikke beskrevet, hvad der skal ske, såfremt forudsætningerne for skorstenshøjde- 18

75 beregningerne ikke overholdes. Det er kommunens forventning, at virksomheden selv iværksætter tiltag for at løse et evt. problem. Om nødvendigt kan kommunen meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41a, stk. 2. Krav ved ophør af drift Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet i tilfredsstillende tilstand. Ibrugtagning af godkendelsen Den normale frist for hvornår en godkendelse skal være taget i brug er 2 år, men da tidsplanen for etablering af biogasanlægget ikke er endelig vedtaget, vurderer vi, at det er mest hensigtsmæssigt at forlænge denne frist til 4 år. Høring Høring hos Faaborg-Midtfyn Biogas A/S Før kommunen træffer afgørelse efter lovens kapitel 5, skal afgørelsen sendes i udkast til virksomheden, der samtidig bliver orienteret om deres ret til aktindsigt og til at komme med bemærkninger i henhold til forvaltningsloven. Kommunen har den [DATO] sendt et udkast til en afgørelse i høring hos virksomheden, der havde følgende bemærkninger til sagen: Nabohøring Kommunen har den XXXX sendt udkastet i høring hos nærmeste naboer, der havde følgende bemærkninger til sagen: Kopi til: ole.bang@planaction.dk lars.baadstorp@planaction.dk syd@sst.dk dnfaaborg-midtfyn-sager@dn.dk sydfyn@friluftsraadet.dk 19

76 Bilag 1

77 Slutnoter LBK 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer. Bek af 18. december 2012 om affald. Bek af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed. 4 Bek. nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner. 5 Bek. Nr. 408 af 1. mah 2007 om udpegning og administration af international naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 6 Bek. nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 7 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001, Luftvejledningen 8 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder 9 Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø

78 PlanAction Aps Klamsagervej Åbyhøj Tel Faaborg-Midtfyn Biogas Ansøgning om miljøgodkendelse Biogasanlæg Rev. 1: Generel revision efter aftale med Faaborg Midtfyns Kommune Dato: 29. august 2013 Ole Bang

79 Indhold INDLEDNING... 1 A. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD... 2 A.1 ANSØGER 2 A.2 VIRKSOMHEDENS NAVN 2 A.3 EJEREN 2 A.4 KONTAKTPERSON 2 B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART... 3 B.1 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT 3 B.2 KONTROL MED RISIKOEN FOR STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER 4 B.3 MIDLERTIDIG DRIFT 5 C. OPLYSNING OM ETABLERING... 5 C.1 ETABLERING AF TANKE, BYGNINGER M.M. 5 C.2 FORVENTET START OG AFSLUTNING AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER 7 D. VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED... 7 D.1 OVERSIGTSPLAN 7 D.2 LOKALISERINGSOVERVEJELSER FOR BIOGASANLÆGGET 8 D.3 VIRKSOMHEDENS DAGLIGE DRIFTSTID 8 D.4 TIL- OG FRAKØRSELSFORHOLD 9 E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDEN E.1 TEGNINGER 10 F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION F.1 PRODUKTIONSKAPACITET 10 F.2 PROCESFORLØB 12 G. OPLYSNINGER OM BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK G.1 BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI 14 H. OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER. 15 H.1 LUFTFORURENING 16 H.2 SPILDEVAND 21 H.3 STØJ 21 H.4 AFFALD 22 H.5 JORD OG GRUNDVAND 22 H.6 ANDET 22 I. EGENKONTROL I.1 DRIFTSFORHOLD 22 J. OPLYSNINGER OM DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD K. IKKE TEKNISK RESUME... 25

80 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele Procesforløb Potentielle lugtkilder DLR s vurderinger af forventede lugtkoncentrationer OML beregning Beskrivelse af OML model Afstande mellem enkeltliggende bebyggelsesbygninger

81 Indledning Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af: Biogasanlæg, og Kraftvarmemotoranlæg til procesopvarmning I henhold til Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af 26/06/2010 med senere ændringer, Bekendtgørelse og godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 20/12/2012 med senere ændringer, samt branchebilag med standardvilkår for godkendelse af biogasanlæg og kraftvarmeanlæg, på adressen: Adresse: Lervangsvej, nordvest for Heden By, Allested Del af matrikel 16a, Heden By, Heden (udstykning vil ske i forbindelse med etableringen af anlægget) Ansøger er: Navn: CVR nr. Faaborg-Midtfyn Biogas A/S (selskab under dannelse) c/o Fjernvarme Fyn A/S (ikke udtaget endnu) Kontaktperson: Navn: Projektleder Morten Brunse Adresse: Billedskærervej 7, 5230 Odense M. Telefon: Mail: mob@fjernvarmefyn.dk Ansøger er et selskab der stiftes af kommende leverandører af gylle og husdyrgødning til biogasanlægget (49% ejerandel) samt Fjernvarme Fyn (51% ejerandel). Grunden, hvor anlægget etableres, ejes pt. af Frede Jessen, men der foreligger betinget købsaftale på grunden. Grunden anvendes på nuværende tidspunkt til landbrug (markdrift). Ansøger har ud over denne ansøgning om godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven fremsendt forslag til retningslinjer til lokalplan for området, der aktuelt behandles i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ansøgningen er udarbejdet på grundlag af: Miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr af 20/12/2012) Listebekendtgørelsen Standardvilkår for biogasanlæg (J 205) Standardvilkår for kraftvarmeanlæg (G 202) EU s forordning om animalske biprodukter (EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009) Der ansøges om tilladelse til virksomhedens etablering og drift i henhold til standardvilkårene for biogasanlæg (J 205) og kraftvarmeanlæg (G202) Side 1 af 25

82 Forhold til anden planlægning Lokalplanen for området er under udarbejdelse af Faaborg-Midtfyn kommune. Kommunen udarbejder desuden aktuelt en VVM-redegørelse i forhold til etablering af biogasanlægget. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold A.1 Ansøger Ansøgningen om godkendelse af miljøgodkendelse er fremsendt af Navn: Adresse: Faaborg-Midtfyn Biogas A/S (under stiftelse) c/o Fjernvarme Fyn A/S v. Morten Brunse Billedskærervej 7, 5230 Odense M Telefon: A.2 Virksomhedens navn Ansøgningen omfatter etablering af biogas- og kraftvarmeanlæg for virksomheden: Navn: Faaborg-Midtfyn Biogas A/S (under stiftelse) Adresse: Billedskærervej Odense M CVR nr. Matr. xxx Del af matrikel 16a, Heden By, Heden Det skal bemærkes, at grunden ikke er udmatrikuleret, og at dette foretages i forbindelse med endeligt køb af grunden. A.3 Ejeren Navn: Faaborg-Midtfyn Biogas A/S (under stiftelse) V. Fjernvarme Fyn A/S Att. Morten Brunse Mail: mob@fjernvarmefyn.dk Adresse: Billedskærervej Odense M Telefon: A.4 Kontaktperson Ud over ejeren kan virksomhedens rådgiver kontaktes: PlanAction Aps Klamsagervej Åbyhøj Tlf.: Side 2 af 25

83 Kontaktpersoner: Lars Baadstorp, tlf.: Ole Bang, tlf.: B. Oplysninger om virksomhedens art B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende kraftvarmeanlæg til procesopvarmning. Virksomhedens listebetegnelse er: Biogasanlæg, bilag 2 virksomhed, J205 (hovedvirksomhed), samt Kraftvarmeanlæg, bilag 2 virksomhed, G 202 (bivirksomhed) Etableringen er et nyanlæg. Anlægget er omfattet af Miljøstyrelsens standardvilkår for: J205-virksomheder: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. G 202-virksomheder: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Listepunkt 6.5 omhandler bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, hvilket ikke gør sig gældende for det aktuelle anlæg. 5.3 b i bilag 1 omhandler nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i. Biologisk behandling. ii. iii. iv. Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. Behandling af slagger og aske. Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Det ansøgte anlæg udnytter ikke biologisk ikke-farligt affald i mængder over 100 ton pr. dag. Der ansøges på denne baggrund om miljøgodkendelse i henhold til standardvilkårene. Side 3 af 25

84 Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området Sikre forsyning af byerne i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune CO 2 neutral energi Reducere klimabelastningen fra landbruget og energiforsyningen i Faaborg-Midtfyn Kommune Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme etableres et kraftvarmeanlæg på grunden. Desuden etableres biogasledning til nordlige del af Nr. Lyndelse, hvor hovedparten af den producerede biogas anvendes til kraftvarmeproduktion. Spildvarmen fra dette anlæg anvendes dels i nyt fjernvarmesystem i byerne i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune og dels i fjernvarmsystemet i Odense. Den producerede varme kan anvendes hele året. Der fremsendes særskilt ansøgning om miljøtilladelse for kraftvarmeanlægget i Nr.Lyndelse. Biogasanlægget skal behandle gylle, gødning, gyllefibre (Kategori 2 uden krav om hygiejnisering iht. EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 og halm, efterafgrøder, energiafgrøder mm ( landbrugsbiomasse ) leveret af det omkringliggende landbrug. Desuden ansøges der om, at anlægget kan behandle øvrige biomasser godkendt til anvendelse i biogasanlæg og til gødningsformål. Gylle, gødning, gyllefibre og anden landbrugsbiomasse udgør minimum 75% af den årligt tilførte biomasse målt i ton tørstof, således at det afgassede produkt skal håndteres i henhold til gødningslovgivningen. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget som gødning ( returgylle ). Returgyllen anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gødningslovgivning. Biomassen hygiejniseres i henhold til EU regulativ EF nr. 1069/2009. Gylle og gødning hygiejniseres ved enten termofil udrådning med en garanteret opholdstid på minimum 10 timer eller i hygiejniseringstanke ved 70 o C/1 time. Animalske restprodukter (Kategori 3 jf. regulativet) hygiejniseres i hygiejniseringstanke ved 70 o C/1 time. Vegetabilsk biomasse hygiejniseres ikke. Hygiejnisering vil ske i overensstemmelse med anlæggets veterinære godkendelse. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringer fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Det skal bemærkes, at der ikke på tidspunktet for fremsendelse af denne ansøgning er valgt leverandør af anlægget, og at denne ansøgning derfor udgør rammerne for etableringen som den senere valgte leverandør etablerer anlægget indenfor. Efter der er indgået kontrakt vil anlægsleverandøren skulle dokumentere at vilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes af det projekterede anlæg. I forbindelse med projektets etablering etableres på leverandørejendomme, hvor der er behov herfor for at sikre en uproblematisk afhentning af rågylle, en afhentningstank for frisk gylle. Tankene får en volumen på fra 30 til 120 m 3 og etableres som standard gylletanke med låg. Tankene nedgraves, og der etableres kørevej til tanken, således at afhentning af gylle kan foretages så let og miljørigtigt som muligt. B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Driften af biogas- og kraftvarmeanlægget vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse (BEK nr 1666 af 14/12/2006 med senere ændringer) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre koncentrationer end det i bekendtgørelsen anførte. Side 4 af 25

85 Biogas klassificeres som yderst brandfarlig jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Biogasanlæg er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvis det samlede oplag overstiger 10 tons, hvilket svarer til m 3 biogas. Det samlede oplag af biogas udgøres af gaslageret, toppen af rådnetanke og de interne gasledninger. Anlægget indrettes, så det sikres, at der samlet ikke kan oplagres mere end m 3 biogas på anlægget. Anlægget er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, idet det samlede lager af biogas ikke overstiger tærskelværdien 10 tons. For at imødegå uheld vil modtagetanke være tilsluttet en overfyldningsalarm med tydeligt signal, hvor aflæsning af biomassen foregår. Endvidere vil anlægget være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. B.3 Midlertidig drift Der er ikke tale om et anlæg til midlertidig drift. C. Oplysning om etablering C.1 Etablering af tanke, bygninger m.m. Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. Endelig opbygning inden for rammerne af lokalplanen foretages, når der er valgt leverandør til anlægget og kan derfor afvige fra nedenstående generelle beskrivelse. Biogasanlægget med tilhørende kraftvarmeanlæg består af: Modtagelse af biomasse: Fortank for frisk gylle: 2 stk. standard gylletanke á ca m 3. Fortank for anden flydende biomasse: 1 stk. standard gylletank á ca. 500 m 3 Tankene etableres som standard beton tanke med overdækning (enten betonoverdækning eller overdækning udført i PVC eller lignende). Tankene etableres med en dybde på 4-6 m og nedgraves delvist. Tankene etableres således, at der kan tilføres fast biomasse enten fra læssegrav eller ved direkte tipning i tanken (indendørs aftipning). Læssegrav til modtagelse af fast biomasse: Indendørs læssegrav på op til ca. 100 m 3 Plansilo for modtagelse af ensilage mm.: Standard plansilo på ca m 2 Forbehandling af biomasse: Tanke til hygiejnisering af biomasse: 2-3 tanke på m 3 hver Rådnetanke: Primære rådnetanke: Sekundære rådnetanke: 2-3 rådnetanke med en samlet volumen på i alt ca m rådnetanke med en samlet volumen på i alt ca m 3 Side 5 af 25

86 De primære rådnetanke etableres som silotanke i stål eller beton. Tankene kan have en højde på op til 24 m (svøbhøjde) og 28 m inkl. tag. De sekundære rådnetanke etableres som betongylletanke med en højde på 4-6 m. Tankene forsynes med en overdækning udført som en dobbelt membran indeholdende gaslager (op til m 3 biogas i hver tank). Tankene nedgraves delvist. Totalhøjde over terræn inkl. overdækning bliver ca. 12 m. Gashåndtering: Gaslagring: Gasrensning: Afhængig af gaslagerkapacitet integreret i sekundære rådnetanke kan etableres selvstændigt gaslager på op til m 3 som trykløst lager i kugleformet dobbeltmembran, således at den samlede lagerkapacitet ikke overstiger m 3. 2 stk. biologiske svovlfiltre hver med en volumen på ca. 100 m 3 etableret i syrefaste tanke Udleveringstanke: Udleveringstank for afgasset biomasse: 1-2 standard gylletanke hver på ca m 3 Øvrige bygninger: Tanken udføres som standard gylletanke med gastæt PVC overdækning. Læsse/lossehal: Hal til håndtering af fast biomasse: Mandskabsfaciliteter: Teknikbygning: Pumpehus: Ca. 500 m 2 hal til læsning og losning af biomassetransporterne Ca. 500 m 2 hal til silo, forbehandlingsudstyr mm. Ca. 200 m 2 bygning til omklædning, bad, kontor, mødelokaler, teknik mm. Ca. 200 m 2 bygning til motoranlæg, kedel, værksted mm. Ca. 100 m 2 bygning til pumper, varmevekslere mm. (evt. sammenbygget med teknikbygning): Bygning til disse funktioner kan evt etableres som en bygning. Lugthåndtering: For at undgå lugtgener sker af- og pålæsning indendørs for lukkede porte, samtidig med at der suges luft ud af hallen. Ventilationsluften ledes til behandling i lugtfilter. Udstødningsgas fra bilerne opfanges og føres ligeledes til lugtfilter. Når der læsses i modtagetankene fortrænges luftmængde fra tanken svarende til tankbilens indhold, hvorfor der også herfra suges luft ud til lugtfilter. Alle øvrige tanke (dvs. tanke ud over modtagetanke) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse. Side 6 af 25

87 Modtagetankene samt alle bygninger hvor der håndteres biomasse ventileres via lugtfilter. Dette kan etableres som et biologisk eller et kemisk filter eller som en kombination heraf, således at krav til begrænsning af lugt i miljøgodkendelsen kan imødekommes. Rørforbindelser og brønde: Alle nødvendige rørføringer af biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Kondensatbrønde udføres lufttætte og med vandlås. Vejledende placering af de enkelte anlægsdele er angivet på oversigtsplan (bilag 1). Endelig placering fastsættes efter valg af leverandør af anlægget og i henhold til standardbetingelserne. C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder Efter myndighedernes godkendelse af etableringen forventes undertegnet kontrakt med en anlægsleverandør ultimo første kvartal 2014, på basis af en licitation der gennemføres hen over sommeren og efterår Etableringen af anlægget forventes påbegyndt i foråret 2014, og forventes at være gennemført inden for ca måneder, hvorefter anlægget indkøres. Anlægget forventes i kommerciel drift fra medio D. Virksomhedens beliggenhed Biogasanlægget planlægges etableret syd for Lervangsvej og vest for Faaborgvej ca. 900 m nordvest for Heden. Biogasanlægget placeres som del af matrikel nr. 16 a, Heden By, Heden. Vejadgang foregår fra Lervangsvej ad ny adgang og placeres på matrikel nr. 25b og 12p, Heden By, Heden. Det samlede areal er ca. 8 ha eksklusiv vejadgangen. D.1 Oversigtsplan Lokaliteten er vist på nedenstående kort (figur 1 a og b): Side 7 af 25

88 Figur 1: Afgræsning af område til lokalisering af biogasanlæg Området ligger i OSD, men uden for nitratfølsomme områder (markeret med skravering på ovenstående kort). Området grænser op til fredskov mod øst og vest. D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget Den oprindelige lokalisering af biogasanlægget baserede sig på Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommuneplan 2009, hvor biogasanlægget skulle lokaliseres ved lossepladsen ved Sandholt Lyndelse. Denne placering er imidlertid opgivet pga. at: afsætningen af gassen er ændret fra oprindeligt planlagt at skulle leveres i ny gasledning til Faaborg Fjernvarme, til at skulle leveres til den sydlige del af Odense, hvorfor der vil blive tale om en længere ledning med tilhørende forøgede anlægs- og driftsomkostninger. der siden de oprindelige planer er blevet foretaget dispositioner af naboarealerne på lossepladsen, der gør tilkørselsvejen til grunden længere med tilhørende øgede driftsomkostninger og miljøbelastning. Den nye placering af biogasanlægget er valgt ud fra en række kriterier, hvoraf de vigtigste er: anlægget kan lokaliseres med passende afstand til naboer anlægget lokaliseres centralt i oplandet for tilførsel af gødning der god tilgængelighed til lokaliteten via det overordnede vejnet anlægget kan indpasses i landskabet anlægget ligger centralt i forhold til etablering af gasledning fra anlægget til forbrugsstedet i den sydlige udkant af Odense D.3 Virksomhedens daglige driftstid Virksomheden vil være i drift alle årets timer. Side 8 af 25

89 Virksomheden vil som hovedregel være bemandet inden for almindelig arbejdstid. Når anlægget ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten, og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget inden for ca. 20 minutter. Driftspersonalet vil være ansat af Faaborg-Midtfyn Biogas. Personalet vil have nødvendig uddannelse til at kunne varetage driften og vil blive oplært i driften af anlægget i forbindelse med opstarten af anlægget eller i forbindelse med nyansættelse. Transport af flydende biomasse til og fra anlægget vil som hovedregel blive foretaget i virksomhedens transportudstyr og af virksomhedens personale, men vil også kunne udføres af godkendt transportør. Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings- og overvågningssystem (SROanlæg). Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften og styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget/anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at evt. uregelmæssigheder ikke forsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt kan foretage afhjælpning af fejlen. D.4 Til- og frakørselsforhold Det forudsættes, at al gødning til og fra anlægget transporteres i lastbiler. Der kan evt. senere etableres pumpledninger for dele af både frisk biomasse og for afgasset biomasse. Energiafgrøder vil almindeligvis blive transporteret til anlægget af maskinstation. Der kan desuden forekomme transporter af restprodukter fra industrien. Sådanne transporter foretages af godkendte transportører. Gylle transporteres til anlægget i tankbiler, der er specialindrettet til formålet. Der forudsættes anvendt tankbiler med en kapacitet på ca. 38 t som kendt fra øvrige biogasanlæg i Danmark. Ligeledes forudsættes det, at der køres med fyldt læs både til og fra anlægget. Fiber transporteres til anlægget i lukkede containere. Der forventes følgende omtrentlige mængder transporter ind- og ud af anlægget: Tabel 1 Transport af biomasse Transportomfang t/år t/læs læs/år læs/dag Flydende gødning ind Fast gødning ind Energiafgrøder, landbrugsbiomasse Anden biomasse I alt transporter ind Afgasset gylle ud I alt transporter ud Der skal i alt transporteres ca t gylle til anlægget og ca t fast biomasse samt ca t anden biomasse og ca t afgasset materiale fra anlægget, svarende til knap transporter pr. år eller ca. 35 læs pr. arbejdsdag ved i gennemsnit ca. 36 t/læs. Størstedelen af transporterne foregår med læs begge veje indtransport af rågylle og udtransport af afgasset gylle. Fordelingen af de enkelte biomasser kan variere alt efter de konkrete aftaler om leverance af biomasse. Side 9 af 25

90 Transporterne vil foregå på hverdage mellem og Der kan undtagelsesvis foretages transporter på lørdage mellem kl og En cyklus for transporter af gylle forløber fra anlægget med afgasset biomasse, aflæsning i lagertank på landbrug, opsugning af frisk biomasse og herefter transport til biogasanlægget, hvor gyllen aflæsses. Der foretages således ikke transport af frisk gylle mellem ejendommene. Ved skift af leverandør renses transportudstyret i henhold til aftale med den veterinære myndighed. Al aflæsning af frisk biomasse og læsning af afgasset biomasse vil foregå i lukket hal. Læsning af afgasset biomasse kan i særlige tilfælde også foregå udendørs. Det vurderes, at der ikke er yderligere støjbelastning end almindelig trafikstøj. E. Tegninger over virksomheden E.1 Tegninger Principskitse for anlæggets placering på grunden med angivelse af placering af afkast fra motoranlæg/kedel samt luftafkast fra biofilter placering af produktionsanlæg og udendørs aktiviteter (ensilering) interne transportveje placering af oplag af råvarer og hjælpestoffer er vedlagt i bilag 1. Der er ikke angivet afløbsforhold, idet afløb fra læssehal (rengøringsvand) afledes til modtagetank for gylle. Afløb fra mandskabsfaciliteter (sanitært spildevand) afledes til samletank, der tømmes efter behov og tilføres renseanlæg efter kommunens regulativer og anvisninger. Ikke forurenet overfladevand og vand fra tagflader planlægges at blive nedsivet for den del, der ikke renses og genanvendes til rengøringsformål (teknisk vand). Vand fra kørearealer og plansilo opsamles og vandes ud på et areal ca. dobbelt så stort som opsamlings arealet. Afløb fra læsse-/lossehal (rengøringsvand) ledes til modtagertank for gylle. Afløb forsynes med olieudskiller af hensyn til muligt dieselspild i hallen. Der etableres ikke sandfang på virksomheden, idet der ikke vil være udledning af spildevand. Spildolie fra procesmotoranlæg opsamles i særskilt tank og bortskaffes af godkendt transportør. Virksomhedens produktion af affald vil svare til en beboelse/mindre virksomhed og bortskaffes som almindelig dagrenovation. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion F.1 Produktionskapacitet Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca t frisk biomasse pr år. Side 10 af 25

91 Den tilførte biomasses fordeling på enkelte typer kan variere inden for nedenstående ramme. Det forventes, at den tilførte biomasse vil have følgende vejledende sammensætning: Tabel 2 Tilførsel og oplag af biomasser Type modtaget biomasse EAK kode/ EU Forventet mængde Forventet maksimalt oplag før afgasning Opbevaring Gylle og anden husdyrgødning Energiafgrøder Anden biomasse EAK: Kat 2 uden krav om hygiejnisering EAK: Ingen kode (ikke affald) Uden for biprodukt-forordningen EAK: 0202, 0203 med underpunk-ter samt lignende rent affald. Uden for biprodukt-forordningen eller kat 3 affald Ca t/år Ca t Lukket tank Ca t/år Ca t Plansilo Ca t/år Ca. 500 t Lukket tank Den nøjagtige biomassesammensætning kendes ikke på nuværende tidspunkt. For at opnå et vis fleksibilitet ansøges der om en total tilført biomassemængde på t. Gødningsmassens sammensætning og tørstofindhold vil kunne variere afhængig af de tilsluttede leverandørers dyrehold og vandforbrug (rengøring, hygiejne og vandspild i stalden). Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring, forbehandling, proces eller efterbehandling. Efter afgasningen transporteres den afgassede gylle retur til landbruget til lagring og udspredning i henhold til reglerne for lagring og udspredning af husdyrgødning. Der etableres lagre til afgasset gylle på anlægget (udkørselstank) samt decentrale lagre til afgasset gylle som ikke kan lagres i eksisterende tank. Som det fremgår af tabel 1, fraføres mindre biomasse, end der tilføres. Dette skyldes, at der fraføres ca t biomasse/år som gas. Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 10 M m 3 CH 4 svarende til ca. 16,0 M m 3 biogas. Af denne biogas anvendes ca. 1,7 M m 3 CH 4 i eget motoranlæg, mens resten sendes til nyt kraftvarmeværk nord for Nr. Lyndelse. Biogassen transmitteres i egen biogasledning, der ligesom kraftvarmeværket ejes af Faaborg-Midtfyn Biogas. Biogasbehov til procesvarme vil være afhængig af endeligt valg af anlægsdesign. Der er derfor nedenfor regnet med maksimal motorstørrelse der er større en den forventede installerede. Kraftvarmeanlægget til procesopvarmning på biogasanlægget vil have en maksimal indfyret effekt på ca. 3,0 MW og en eleffekt på ca. 1,3 MW/varmeeffekt på ca. 1,5 MW. Biogassen kan oplagres i en kort periode i trykløst gaslager integreret i de sekundære rådnetanke samt evt. særskilt gaslager. Der kan etableres en maksimal lagerkapacitet på i alt m 3 biogas svarende til ca. 4-6 timers gennemsnitlig produktion af biogas. Der lagres således under 10 t biogas (8.000 m 3 biogas vejer ca t) på anlægget. Side 11 af 25

92 Ud over biomasse som beskrevet ovenfor anvender anlægget vand til rengøring samt el til processen. Vandforbruget vil være til rengøring og forventes at blive på ca. 3-4 m 3 pr. arbejdsdag (ca m 3 pr. år). Vand tilføres fra Midtfyns Vandforsyning A.m.b.A. og el fra Energi Fyn. Anlæggets årlige elforbrug er estimeret til ca. 3,5 GWh. Der anvendes endvidere følgende hjælpestoffer: Motorolie: Opbevares i motorolietank placeret i teknikbygning Diesel: Dieselolie til lastbiler. Der kan etableres overjordisk tank på ca l i læssehallen NPK gødning: Til brug i biologisk gasrensning. Der anvendes ca. 100 kg pr. år. Dette opbevares i maksimalt 50 kg sække indendørs Fyringsolie: Til brug for opstart og sikkerhed for leverance af procesvarme. Der etableres ca.10 m 3 overjordisk olietank på virksomheden Svovlsyre: Til brug for rensning af varmevekslere anvendes svovlsyre eller evt. saltsyre. Der kan oplagres op til 3 m 3 indendørs i palletanke. I korte perioder i forbindelse med evt. nedlukning af de biologiske gasrensefiltre kan der oplagres op til 5 m 3 FeCl til tilsætning til biomassen for herved at binde svovl. FeCl opbevares i godkendte palletanke leveret af leverandøren. F.2 Procesforløb Procesforløbet er skitseret i bilag 2 Tilførsel af biomasse Biomasse tilføres altovervejende biogasanlægget med lastbiler. Til flydende biomasse anvendes som hovedregel tankbiler med en nyttelast på ca. 38 t. Til fast biomasse anvendes lukkede containere eller i lastbiler med tiplad. Energiafgrøder tilføres med åbne lastbiler (traktortrukne vogne kan forekomme). Restprodukter fra industrien tilføres anlægget med egen tankbil eller af godkendt transportør. Andet transportudstyr kan forekomme Transportudstyret aflæsser biomassen indendørs enten via lukkede rørsystemer (flydende biomasse) til modtagetanke eller ved tip i læssegrav/tank (fast biomasse). Energiafgrøder aflæsses dog udendørs på ensilageplads. Efter aflæsning kan transportudstyr til fast og flydende biomasse vaskes med højtryksspuler. Vaskevandet ledes til fortank for gylle og behandles i biogasanlægget. Tankbilerne fyldes herefter med afgasset biomasse som køres retur til oplagring og anvendelse på landbrugsejendomme som almindelig husdyrgødning. Al aflæsning (undtagen af energiafgrøder og i visse tilfælde fast gødning) foregår indendørs. Pålæsning af flydende biomasse forgår som hovedregel indendørs, dog kan udendørs pålæsning direkte fra tank forekomme. For at undgå lugtgener sker indendørs af- og pålæsning for lukkede porte, mens der ventileres i hallen. Side 12 af 25

93 Proces Fra modtagetankene pumpes biomassen i lukket rørsystem via hygiejniseringstank til rådnetankene eller direkte til rådnetankene, for så vidt angår biomasser uden krav om hygiejnisering. Alle tanke ud over modtagetanke (hygiejniseringstanke, rådnetanke samt udleveringstanke) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse tanke. Gas produceret i de primære rådnetanke ledes til gaslager over de sekundære rådnetanke. Her blandes den med gasproduktionen fra de sekundære rådnetanke, og der foretages en første rensning for H 2 S ved en biologisk proces. Denne rensning kræver tilsætning af luft, idet de bakterier der kan optage H 2 S og udskille rent svovl er aerobe. Der kan derfor i de sekundære rådnetanke tilsættes op til ca. 6 % luft. For at sikre mod eksplosionsfare forsynes afgangen med en iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft, og der gives alarm til driftspersonalet. Gaseksport Biogasproduktionen anvendes dels i eget motoranlæg på virksomheden og dels i et nyt kraftvarmeværk nord for Nr. Lyndelse, hvor den anvendes i motorgeneratoranlæg. Ved udetid på motorerne anvendes biogassen i kedel. Der etableres kedler til biogas både på biogasanlægget og på fjernvarmeværket. Kedlen på biogasanlægget er dimensioneret til at kunne dække anlæggets procesvarmebehov. Kedlen på varmeværket kan udnytte hele den producerede gasmængde. Transitledningen til biogas forventes etableret som tør ledning uden kondensatbrønde. For at transportere en tør gas mellem biogasanlægget og kraftvarmeværket nedkøles gassen fra procestemperaturen til ca. 0 C hvorved den vandmættede biogas kondenserer. Kondenseret væske fra biogassen opsamles i vandudskiller ved køleren på anlægget. Vandudskiller er tæt og udføres med vandlås. Fakkel Kan gassen ikke udnyttes i motoranlæggene eller i kedlerne etableres på biogasanlægget en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion. Faklens kapacitet bliver hermed: Maksimal produktion: ca m 3 /h ved biogas med 65% CH 4 I praksis kan det forventes, at gassen kan ledes til fjernvarmeværket og anvendes i motor/kedel. Faklen vil således kun skulle anvendes ved udfald af gastransmission til fjernvarmværket. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding og tilsluttes SRO-anlægget for alarmering ved fejlfunktion. Tilsyn med faklens funktion vil indgå i anlæggets egenkontrolprogram. F3 Energianlæg På virksomheden etableres et motorgeneratoranlæg til forsyning af anlægget med procesvarme samt leverance af el til nettet. Motorgeneratoranlægget har følgende specifikationer: Indfyret effekt: ca. 3,0 MW, fordelt på o Termisk effekt: ca. 1,5 MW o Elektrisk effekt: ca. 1,3 MW o Tab ca. 0,2 MW Desuden etableres kedel forsynet med biogas/olie brænder med følgende specifikationer: Side 13 af 25

94 Indfyret effekt (for hhv. olie og biogas brænder): ca. 2,0 MW, fordelt på o Termisk effekt (for hhv. olie og gas brænder): ca. 1,8 MW o Tab ca. 0,2 MW Kombinationsbrænderen kan ikke anvende olie og biogas samtidig, hvorfor ovenstående er kedlens maksimale effekt. Muligheden for at anvende olie begrundes i førstegangsopvarmningen af processen, hvor der ikke vil være biogas til rådighed. Bemærk, at nedenfor er beregnet emission og skorstenshøjde på grundlag af en motor med ca. 3,5 MW indfyret effekt. Beregning af skorstenshøjde verificeres, når leverandør og design af anlægget er kendt. F4 Driftsforstyrrelser der kan resultere i væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift (se pkt. J). Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forureningsfare. F5 Start og nedlukning af anlæg Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca uger, idet det vil tage tid af få tilført biomassen og få etableret bakterie populationen i anlægget. De primære rådnetanke idriftsættes en ad gangen med forventet indkøring på ca. 14 dage for den første tank, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes, at der i de første dage af indkøringen af den første rådnetank vil være en mindre produktion af en gas, der ikke kan brænde, da brændværdien er for lav. I denne periode udledes gassen uforbrændt. Ikke brændbare gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra allerede idriftsatte tanke til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i 1-2 ugers, på trods af, at gassen også i denne periode undergår rensning for svovlbrinte. Indkøringen omfatter også lugtfiltret, hvis dette etableres som biofilter eller kombination af biofilter og kemisk filter. Biofilteret er baseret på biologisk omsætning ved hjælp af mikroorganismer og kræver en opstartsfase for at opnå optimal renseeffekt. Opbygning af en stabil population af mikroorganismer i biofilteret finder erfaringsmæssigt sted i løbet af 1-2 uger, hvorefter luft kan renses fuldt ud. Den totale indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetanken til tankene er fyldte, og al gasproduktion anvendes i kedler, og/eller motorer forventes at vare ca. 2-4 måneder. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted med henblik på rensning, vedligeholdelse og tilsyn med tanke. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varslet forudgående. G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik G.1 Bedst tilgængelige teknologi Udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik (BAT) mellem EU-medlemsstater og berørte industrier sker gennem referencedokumenter eller BREF s, som myndigheder skal tage i betragtning ved fastsættelsen af betingelserne for miljøgodkendelser Side 14 af 25

95 Etableringen af biogasanlægget er i sig selv en miljøinvestering. Således beskrives bioforgasning (Anaerobic Digestion - AD) i det BREF - dokument der beskriver den bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ- og svineproduktion, således: Hvis der et marked for grøn energi, og lokale regler tillader cofermentering af (andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter vil anaerob behandling af gødning i et biogasanlæg være et eksempel på BAT. Selve biogasanlægget udføres som tidligere beskrevet med indendørs aflæsning for lukkede porte. Porte udføres som hurtigtrullende hejseporte, således at åbningstiden og dermed ventetiden begrænses mest muligt. Modtageudstyr holdes aflukket, mens porte er åbne. Modtagetanke tilsluttes en overfyldnings-alarm. Anlægget modtager kun biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystem, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre typer køretøjer. Omlastning af pumpbar biomasse sker i et lukket system. Modtagehal og -tanke holdes med undertryk svarende til, at luften udskiftes ca. 1 gange i timen. Under aflæsning øges ventilationen til det dobbelte. Ventilationsluft fra hal opsamles og behandles i biologisk eller kemisk luftrensningsanlæg. Konstruktionen af anlægget vil bl.a. fokusere på, at overflader etableres, så de er lette at holde rene, og i den daglige drift vil modtagefaciliteterne blive rengjort flere gange dagligt. Rengøring af køretøjer vil ske indendørs i modtagehal for lukkede porte. Endelig udarbejdes et egenkontrolprogram iht. principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis of Critical Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er en særlig risici (smitte, lugt, mv.) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår afvigelser/uregelmæssigheder. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Væsentligste miljøforhold Kilder, der er til forurening eller gene Luftforurening - Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. - Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. - Lugt fra lugtrenseanlæg. Støj - Intern transport. - Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. - Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel. - Støv fra håndtering af støvende biomasse. - Udendørs motorer og ventilationsanlæg. Jord og grundvand - Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer. - Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke. - Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og dieselolie i I det følgende beskrives de væsentligste miljøforhold nærmere: Side 15 af 25

96 H.1 Luftforurening Ved beregning af de nødvendige skorstenshøjder, tages udgangspunkt i den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor. Dette vil for gasmotoranlægget være lugt. Herudover beregnes bidraget af NO x og CO til omgivelserne ved drift med gasmotoranlægget. Fra biogasanlæggets lugtfilteret er den dimensionerende parameter ligeledes lugt. Lugtfilter Rensning af ventilationsluft foretages i et lugtfilter der enten kan udformes som et biologisk filter eller et kemisk filter eller i en kombination af disse. Det biologiske filter opbygges som et to-trins filter. Begge trin opdeles i to celler, således at der kan skiftes filtermateriale i en celle af gangen uden større nedgang i renseeffektiviteten. Biofiltret dimensioneres således, at der er tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere al ventilationsluft fra biogasanlægget. Biofilteret opbygges, så der sikres en ensartet luftfordeling. Temperatur, ph og fugtighed kontrolleres og justeres for at sikre optimal rensegrad af filtret på alle tidspunkter. Overdækning af filtret og etablering af afkast med tilstrækkelig højde og hastighed er endvidere med til at sikre, at lugtemissionen fra filteret ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne. Et kemisk filter opbygges typisk med tre trin, hvor de to første trin er hhv. en basisk og en syreskrubning af luften og tredje trin er en skrubning i hyberclorit. Der kan endelig være tale om en kombination af de to filtertyper. Lugtrenseeffekten i begge typer filter vil være ens, og der er ud fra erfaringsværdier sat til 95%. I bilag 3 er de foretaget en gennemgang af potentielle lugtkilder og afværgeforanstaltninger. Ud over de i bilag 3 nævnte potentielle lugtkilder er der selve ventilationssystemet. Anlægget giver i sig selv giver ikke anledning til lugt, men den luft, der ventileres bort fra biogasanlægget, kan være korrosiv, hvorfor der i udbuddet bliver stillet krav til levetiden af ventilationsanlægget. Et tæt ventilationsanlæg er forudsætning for et effektivt anlæg. Der ud over vil ventilationsanlæggets tilstand vil være overvåget af SRO-anlægget. Gasmotoranlæg Emission fra det biogasfyrede gasmotoranlæg reguleres af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. Bekendtgørelsen angiver emissionsgrænseværdier for gasmotorer, som ses i nedenstående tabel, der anvender biogas som brændsel. For lugt gælder en emissionsgrænseværdi for lugt på LE/Nm 3. Gængse motorer overholder grænseværdien på LE/m 3, og de fleste motorer vil ligge under 50 % af denne værdi. Da motorfabrikatet endnu ikke er kendt anvendes grænseværdien til beregning af immissionskoncentrationerne. Tabel 3 Gældende emissionsgrænseværdier for biogasfyrede gasmotorer Emission Emissionsgrænse 1) Enhed B-værdi 2) Enhed Bemærkning Lugt 3) Skel LE/Nm 3 10 LE/Nm 3 Nabo 5 LE/Nm 4 CO Nabo 190 mg/nm 3 1 mg/nm 3 5% O 2 og 0 C NO x Nabo 190 mg/nm 3 0,125 mg/nm 3 5% O 2 og 0 C Side 16 af 25

97 Note til tabel 3 1. Bekendtgørelse nr af 20. december Miljøstyrelsens vejledning Nr. 2, B-værdivejledningen, Miljøstyrelsens vejledning Nr. 4, Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, 1985 Reservekedel Der etableres en biogas-/gasoliefyret reservekedel, der først og fremmest skal sikre procesvarme til biogasanlægget, hvis motoranlægget ikke kan levere. Forventet indfyret effekt er ca. 2 MW. Kedlen etableres, så myndighedskrav efterleves. Røggas fra nødkedlen ledes til skorsten ved gasmotoranlægget. Nødkedlen ikke vil være i drift, når gasmotoranlægget er i drift, hvorfor der ved beregning af lugtbidrag til omgivelserne ses bort fra bidrag fra nødkedlen. Skorsten ved gasmotoranlægget vil i tilfælde af drift med nødkedelanlæg være tilstrækkelig høj til, at lugtgrænseværdier overholdes i omgivelserne. Biofilter Lugtkoncentrationerne fra de enkelte kilder er vurderet på baggrund af Dansk Landbrugsrådgivnings vurderinger af den forventede lugtkoncentration fra relevante kilder (Bilag 4) udarbejdet til bioenergianlægget Måbjerg Bioenergi i Holstebro. Lugtkoncentrationerne i bilaget er opgivet i lugtenheden Odour Units OU/m 3. Forud for OML-beregningen er disse omregnet til lugtenheder LE/m 3 med en divisor, der normalt ligger mellem 1,5 2,0, og som her er valgt til 1,5 (konservativt). For at estimere indgangsemissionen til lugtfilter er lugtkoncentrationerne for de enkelte kilder sammenholdt med forventede ventilationsluftmængder. Luftmængderne ændres afhængig af aktiviteten, f.eks. aflæsning og omrøring. For at tage højde for den maksimale lugtbelastning fra anlægget, er der regnet med maksimal belastning fra alle kilder. Denne situation vil i praksis aldrig optræde. Tabel 4 Lugtemissioner fra biogasanlæggets enkelte dele Lugtkoncentrationer til biofilter Enhed Kildetype Kontinuert Diskontinuert Anvendt Lugtkonc. Bygningsrumfang Luftskifte 2 X LE/m 3 m 3 m 3 /h Biogasanlæg Læsse-/lossehal rumventilation X Fortank ventilation X Blandetank ventilation X Industrifortank ventilation X Dybstrøelseshal rumventilation X Note: I bygninger er der regnet med 2 gange luftskifte/h for 80% af bygningsvolumnet som maksimal belastning I tanke er der regnet med 2 gange fortrængningsluft - dvs. den luftmængde der fortrænges af påfyldt materiale Emissioner til luften I normal drift er der fra virksomheden kun to punkter for afkast til luften, nemlig ved lugtfilter og ved procesvarmeanlæg illustreret ved nedenstående figur 2. Lugtkoncentrationen fra procesenergianlægget er fastsat på grundlag af emissionsgrænsen til LE/m 3. Den maksimale driftsmæssige lugtbelastningssituation for det samlede anlæg vil være, når gasmotoranlægget er i drift, og når der til biofiltret ledes maksimal luftstrøm. Side 17 af 25

98 Afkast Afkast Lugtfilter Procesenergianlæg Læsse/lossehal Gaskedel Fortank Gasmotor Lugtfilter Blandetank Industrifortank Dybstrøelseshal Figur 2 Biogasanlæggets afkast til luften OML-beregningen tager udgangspunkt i lugtemissionen fra begge afkast ved samtidig drift da disse for begge anlæg har den højeste spredningsfaktor. Hvis de vejledende grænseværdier for det maksimale bidrag til koncentrationen i omgivelserne (Bværdi) kan overholdes for den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre (tabel 5). Tabel 5 Emissionsparameter til OML-beregning Biogasmotor: Anlægsafhængige forudsætninger: Røggasmængde: Indfyret effekt kw fugtig m 3 (n,f)/h Luftoverskud 8,7 % O2 tør m 3 (n,t)/h Emissioner: Kildestyrke Spredningsfaktor Data til OML NO x 593,7 mg/sek 2.137,3 g/h - 346,3 mg/m 3 Heraf NO 2 296,9 mg/sek 1.068,8 g/h m 3 /sek - mg/m 3 UHC 4.686,8 mg/sek ,5 g/h ,2 mg/m 3 CO 1.406,0 mg/sek 5.061,6 g/h m 3 /sek 820,2 mg/m 3 Formaldehyd 7,6 mg/sek 27,4 g/h 760 m 3 /sek 46,1 mg/m 3 Lugt (motor) LE/sek m 3 /sek µg/sek Biofilter: m 3 (n,f)/h Lugt (biofilter) LE/sek m 3 /sek µg/sek Rensingsgrad 95% Lugtenheder pr. m LE/m 3 I OML-beregningen er der taget højde for områdets topografiske beskaffenhed i det der er regnet med fladt terræn med en ruhedslængde på 0,3 svarende til åbent landbrugsområde uden gærder og levende hegn og med spredt bebyggelse på let kuperede bakker. Ligeledes er retningsbestemte data for bygninger på biogasanlæggets egen grund indlagt jf. nedenstående tabel 6. Side 18 af 25

99 Tabel 6 Generelle OML-data. Parameter Enhed Værdi OML-model Version /5.03 Ruhedsparameter [m] 0,3 Kote for virksomhed [m over DNN] Generel bygningshøjde [m] 16,0 Retningsafhængige bygningskorrektioner Retning Afstand Bygningshøjde [ o ] [m] [m] Kilde 1 (Skorsten med lugtfilter): Koordinater (0,0) Kilde 2 (Skorsten med gasmotor): Koordinater (0,0) Receptorhøjde 1,5[m] 1,5 Receptorafstande [m] Terrænvariationer - Nej Ækvivalente kilder - Nej Nedadrettede afkast - Nej Vandrette afkast - Nej Ventilationshætte afkast - Nej Ved indgåelse af kontrakt om køb af biogasanlægget med tilhørende motorgeneratoranlæg foretages en endelig beregning af skorstenshøjder ud fra driftsdata for den konkrete motor samt efter samme principper som ovenfor. Lugt-emission: I OML-modellen beregnes den maksimale lugtemission på baggrund af de vurderede maksimale lugtkoncentrationer samt maksimale luftstrømme fra de enkelte kilder. Lugtemissionerne fra kilderne lægges sammen, hvorefter den maksimale lugtemission fra lugtfiltret beregnes under forudsætning af 95% lugtreduktion i lugtfilter, som vurderes at være en renseeffekt som de fleste producenter vil give en garanti på: Σ(max. Lugtkoncentration (LE/m 3 ) max. Luftmængde (m 3 /s)) 0,02 = Max. Lugtemission (LE/s) Dette giver følgende beregnede emission, beregnet jf. vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen (eks.): LE/s µg/sek Resultatet angives således i lugtenheder pr. sekund med en midlingstid på 1 minut (fremkommet ved at gange med kvadratroden af 60) som inddateres i OML-modellen som mikrogram/sek, hvorved beregningsresultatet fremkommer som LE/m 3 (µg/sek). Side 19 af 25

100 OML beregningsresultat Som bilag 5 er resultatudskriften fra OML- beregningen. Resultaterne er beregnede koncentrationer af lugt, NO x og CO. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Lugtgrænsen er forventet at blive fastsat, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde forventes det, at miljøgodkendelsen fastsætter følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Område Emissionsgrænse for lugt Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land 10 Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 LE/m 3 Der er udført beregning af det forventede bidrag af lugtemission fra biogasanlægget. Beregningen er udført efter Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp af programmet OML-multikildemodellen, version /5.03 til beregning af lugtspredning. I vedlagte OML-beregning er der taget udgangspunkt i en konservativ tolkning af beregningsresultatet, således at lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af f.eks. 500 meter er aflæst, hvorefter den højeste værdi i den pågældende afstand er anvendt. Afkasthøjden fra lugtfilteret beregnes på dette grundlag til at skulle være 75 m over terræn, og afkastet fra motoranlægget (procesenergianlægget) at skulle være 50 m. Med en maksimal udledning på ca LE/s (summen af lugt fra biofilter og motoranlæg) er lugtbelastningen ved den mest kritiske nabo (beliggende på Lervangsvej ca. 570 m fra afkastet) beregnet til 7 lugtenheder/m 3. Denne ejendom og de omkringliggende ejendomme kan ikke betragtes som samlet bebyggelse, da ingen af ejendommene har en afstand på mindre end 200 meter til mindst 6 andre enkeltliggende ejendomme jf. bilag 7. I Heden By og Alsted som ligger hhv. 970 m og 1080 m fra anlægget er lugtkoncentrationen i alle punkter 5 LE/m 3. De anførte skorstensdimensioner og renseforanstaltninger på anlægget vil sikre, at lugtkoncentrationen beregnet ved 1 minuts midlingstid ikke overskrider de anførte grænseværdier. For emissioner til luft ud over lugt vil maksimal belastningssituation optræde, når procesenergianlægget er i drift. Der er ud over lugt regnet på bidraget fra NO x til omgivelserne. Resultaterne er beregnede koncentrationer af NO x koncentrationer viser, at med den beregnede skorsten på 50 meter ved procesenergianlægget, vil de forventede krav til bidrag i omgivelserne af NO x, kunne overholdes med god margin under de beskrevne forudsætninger. En uddybende beskrivelse af grundlaget for OML-beregningen findes som bilag 6. Side 20 af 25

101 H.2 Spildevand H.3 Støj På virksomheden produceres udelukkende sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteterne. Der vil være ansat ca. 9 personer. Produktionen af spildevand vil svare til 1-2 parcelhuse. Spildevand ledes til samletank, der tømmes til renseanlæg. Al spildevand fra biogasanlægget (vaskevand) opsamles og ledes til fortank for gylle, hvorefter det behandles i biogasanlægget. Regnvand fra forurenede arealer (befæstede) og plansilo opsamles og føres til opsamlingstank, hvorfra det vandes ud på et areal dobbelt så stort som opsamlingsområdet. Regnvand fra tagflader og lignende nedsives på grunden. Anlægsfasen Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastninger i driftsfasen. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes som udgangspunkt, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænserne. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen. Driftsfasen Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænser, som vil blive fastsat i anlæggets miljøgodkendelse. Støjgrænserne bliver fastsat på grundlag af udnyttelsen af naboområder. Det forventes, at miljøgodkendelsen vil fastsætte støjgrænser svarende til, at området udlægges til industri- og transportvirksomheder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 55/45/40 db(a), der skal overholdes inden for området. Der vil i driftsfasen forekomme ekstern støj fra kørsel på virksomhedens område samt stationær støj hidrørende fra bygningsudstråling og eksterne støjkilder. Udbudsbetingelserne indeholder krav til den stationære støj, og disse krav sikrer overholdelse af støjgrænserne i omgivelserne. Princippet for fastsættelsen af støjbetingelserne i udbudsbetingelserne er, at den stationære støj forudsættes at forekomme alle dage døgnet rundt. Der er således for den stationære støj fastsat støjbetingelser med udgangspunkt i de lave støjgrænser i den mest støjfølsomme periode, nemlig natperioden. Det forudsættes, at kørsel forekommer i perioder med højeste støjgrænse dvs. mandag-fredag kl samt lørdag kl Kilderne til støj og vibrationer er hovedsagelig motorgeneratoranlægget. Dette monteres i støjcelle med flydende gulv således, at almindelige støjkrav kan opfyldes. Udbudsbetingelserne indeholder også krav til den interne støj i bygningerne. Generelt er kravet for den interne støj på virksomheden fastsat svarende til Arbejdstilsynets støjgrænse er - 85 db(a), mens evt. motorer uden for bygninger vil skulle overholde de generelle støjkrav. Motorer m.m. placeret udendørs (f.eks. gasblæsere, omrører) skærmes om nødvendigt således, at støjkrav iht. arbejdsmiljø såvel som lokalplan kan overholdes. Side 21 af 25

102 H.4 Affald Virksomheden producerer mindre mængder husholdningsaffald fra mandskabsfaciliteterne svarende til affaldsproduktionen fra et almindeligt parcelhus. Affaldet bortskaffes via almindelig dagrenovation. Spildolie fra procesmotoranlæg opsamles i særskilt i overjordisk tank og bortskaffes af godkendt transportør. Andet affald f.eks. spild af brændstof, olie eller kemikalier opsamles, opbevares og bortskaffes som farligt affald. H.5 Jord og grundvand H.6 Andet I. Egenkontrol I.1 Driftsforhold Beholdere og tanke etableres og drives i henhold til standardvilkårenes pkt Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og lugtfiltre udføres i materialer, der er bestandige og vanskeligt gennemtrængelige for fugtighed. Tanke og beholdere kan modstå påvirkninger ved brugen herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse finder sted indendørs i læsse-/lossehal, hvor spild vaskevand m.m. ledes til modtagetank for gylle. Der kan etableres befæstet læsseareal for læsning af afgasset biomasse ved udleveringstanken. Dette areal forsynes med afskærmning til øvrige befæstede arealer samt med afløb og pumpebrønd, hvorfra evt. spild ledes til udleveringstanken. Alle nedgravede tanke og beholdere samt beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd med mulighed for prøveudtag. Tanke og beholdere hævet over jorden forsynes med fundament og opsamlingsrende. Al rengøring af transportudstyr foregår i læssehallen, og vaskevand ledes til modtagetank for gylle. Overjordiske tanke for spildolie, diesel og fyringsolie sikres mod påkørsel. For oplag af energiafgrøder etableres afløb til modtagetank for gylle. Arealet indrettes i henhold til krav for ensilagepladser. Standardbetingelserne anses alle for værende relevante for virksomheden, og anlægget etableres og drives i henhold til disse betingelser. Som en del af idriftsættelsesfasen udarbejdes en strategi for drift og vedligehold af anlægget således, at der sikres fokus på lugtproblematikken efter etablering af anlægget. Det skal sikres, at lugt forebygges og minimeres samt, at uventede situationer, der kan give anledning til lugt, håndteres hensigtsmæssigt. Der vil desuden være fokus på valg af driftsleder til anlægget. Daglig fokus på forhold omkring rengøring, vedligehold samt opfølgning i form af kontrol af anlægget er således væsentlige parametre for at sikre, at der ikke opstår lugtgener samt, at der opretholdes god kontakt til myndigheder og naboer. Side 22 af 25

103 Driftslederen skal have den fornødne indsigt i anlæggets systemer. Tiltag i forhold til at reducere lugt fra anlægget vil således ud over de tekniske løsninger være at fastholde fokus på lugt. Dette gøres gennem: Dokumenteret ledelsessystem Fastsættelse af målsætninger og mål Udarbejdelse af driftsinstruks Fremgangsmåde ved borger- og myndighedskontakt ved evt. lugt SRO systemer Egenkontrolprogram Ved en fastsættelse af mål med hensyn til lugt, vil der i driftsinstruksen blive taget højde for, at disse mål kan både måles, evalueres og ageres på. Følgende vil således være en del af driftsinstruksen: Instrukser for gennemførelse af daglige samt lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver Procedure for egenkontrol af lugtpåvirkning Instrukser for indsamling af data til vurdering af lugtpåvirkning Håndtering af uheld samt afvigende driftssituationer Opfølgning på anlæggets delelementer i forhold til levetider Retningslinjer for ajourføring i forhold til lovgivning Der udarbejdes instrukser for, hvorledes kontakt til borgere og myndigheder håndteres i forbindelse med sager omhandlende lugt. Informering af både naboer og myndigheder skal prioriteres højt således, at der fra anlæggets start lægges op til konstruktiv dialog. Når der sker uforudsete hændelser på anlægget, der kan resultere i lugt til omgivelserne, skal borgere i umiddelbar nærhed af anlægget samt myndigheder informeres. Ligeledes skal der informeres forebyggende, når der planlægges gennemførelse af aktiviteter, der erfaringsmæssigt giver anledning til lugt. SRO system SRO systemet på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. En driftssituation, der giver anledning til f.eks. åbning af en sikkerhedsventil eller afbrænding af overskudsgas i gasfakkel, vil således potentielt kunne give anledning til lugt i omgivelserne. Øvrige tiltag Driftsleder og driftspersonale skal efteruddannes således, at de har den tilstrækkelige viden til at kunne drive anlægget efter den fastsatte målsætning om at undgå lugtgener. Der udarbejdes plan for efteruddannelse. Gennem den daglige drift af anlægget sikres fokus på de standarder og mål, der er sat for drift og vedligehold med henblik på at minimere lugt. På lidt længere sigt systematiseres dette arbejde gennem implementering af et ledelsessystem. Forhold vedrørende eventuel ændring af projekt i forhold til projektforslag OML-beregningerne er udført på grundlag af et basisanlæg. Ved valgt af leverandør kan det tilbudte anlæg afvige fra basisanlægget. De udførte lugtberegninger viser, at det vil være muligt at etablere et anlæg, som overholder de relevante lugtgrænser, og det er krævet af leverandøren, at det tilbudte anlæg kan overholde emissionsgrænserne, idet udbudsbetingelserne indeholder lugtkrav, som sikrer overholdelse af grænserne. Side 23 af 25

104 Der skal dog gøres opmærksom på, at det udførte anlæg kan afstedkomme andre krav til emissionen fra de enkelte kilder end det, der fremgår af de aktuelle beregninger. Krav til maksimalt tilladelige emissionskoncentrationer fra de enkelte kilder, der ledes til luftrensning samt til effekt af renseforanstaltningen samt højde af de enkelte afkast, afhænger således af de løsninger, der er valgt for de enkelte kilder og placeringen af kilderne. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Overfyldning. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved for højt niveau samt sikkerhedsniveaumåling med alarm. Alarm ved højt niveau = makimalt niveau minus indholdet af én tankbil, gives i læssehal samt på styresystemet. De primære reaktortanke forsynes med overløbsrør med vandlås. Evt. udledning gennem overløbsrør ledes til modtagetank for gylle, og der gives alarm ved flow i overløbsrør. Skumning. Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i primære rådnetanke. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle og affald/afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SROanlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør, som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til lagertank og ved evt. tilsætning af jordbrugskalk. Overtryk. Hvis der produceres mere gas, end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget er der som nævnt installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. Overtryk udløses ved hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vacuum). Eksplosioner. Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT s vejledning. Unit Biogas Naturgas Propan Metan Hydrogen Brændværdi [kwh/m³] Rumvægt [kg/m³] 1,2-0,7 2,01 0,72 0,09 Antændelses temp. [ C] Eksplosiv gas-/luftblanding [Vol.-%] ,4 15 1,7-10,9 4,4-16, I tabellen herover sammenlignes biogas med andre gasser med hensyn til eksplosionsvillighed. Risikoen for brand eller eksplosion i biogas er mindre end ved sammenlignelige brændstoffer. Det anses ikke for sandsynligt, at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT s sikkerhedsforskrifter. Anlægget vurderes ikke at være omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Baggrund for denne vurdering er, at der oplagres mindre end 10 tons biogas. Spild af materiale. Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Side 24 af 25

105 Arealerne indrettes så biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes til opsamlingsbeholder. Påkørsel af tankanlæg. Motorbrændstof samt olie til kedelanlæg opbevares i overjordiske tanke sikret mod påkørsel. Påfyldningsstudse samt aftapningsanordninger på tanke placeres inden for konturen af en tæt belægning med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. SRO-anlæg. Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg, der giver besked til driftspersonalet ved driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine, og der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg. K. Ikke teknisk resume En gruppe landmænd i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker sammen med Fjernvarme Fyn at etablere et biogasanlæg vest for Heden i Faaborg-Midtfyn Kommune. Til formålet har parterne dannet Faaborg- Midtfyn Biogas A/S. Anlægget skal behandle gylle og gødning fra landbrug på Sydfyn. Den behandlede mængde svarer til ca. halvdelen af den samlede mængde gylle og gødning som produceres af husdyr i kommunen. Ud over gylle og gødning skal biogasanlægget anvende restprodukter fra landbruget (bl.a. halm og foderrester), energiafgrøder samt mindre mængder restprodukter fra industrien og evt. kildesorteret husholdningsaffald. Biogassen skal sendes i en ny gasledning til et nyt kraftvarmeværk, som etableres i den nordlige del af kommunen (ved Nr. Lyndelse). Biogassen anvendes i en motor, der producerer varme og el samtidigt. Varmen anvendes til fjernvarmeforsyning i byerne i den nordlige del af kommunen. Kan varmen ikke udnyttes her (f.eks. om sommeren), leveres den til fjernvarmesystemet i Odense via en ny varmeledning. Den producerede el sælges til el-nettet. Som grundlag for etablering af biogasanlægget ved Heden udarbejder Faaborg-Midtfyn Kommune en VVV-redegørelse og på dette grundlag et kommuneplantillæg og en lokalplan for området. Kommunen skal desuden for, at anlægget kan etableres give en tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Disse planer kommer alle i offentlig høring. Gruppen af landmænd har arbejdet på realiseringen af planerne om et biogasanlæg i flere år. Arbejdet tager udgangspunkt i Faaborg-Midtfyn Kommunes klimaplan. Anlægget var oprindeligt planlagt placeret ved lossepladsen ved Sandholt-Lyndelse, og biogassen skulle leveres til fjernvarmen i Faaborg. Under planlægningen stod det imidlertid klart, at gassen ikke kunne afsættes til Faaborg, men til nye fjernvarmeområder i kommunens nordlige del. Derfor ønskes anlægget placeret længere mod nord for at få en kortere gasledning. Der er inden udpegningen af lokaliseringen vest for Heden vurderet en række alternativer, men lokaliteten ved Heden anses for den bedste, da anlægget her kan indpasses i landskabet, ligesom der her er gode tilkørselsforhold og nærhed til den gylle og gødning, der afhentes hos landbruget. Den vigtigste råvare til fremstilling af biogassen er gødning fra landbruget. Det meste af gødningen tilføres i form af flydende gødning - gylle. Denne afhentes af biogasselskabets tankbiler på landbrugsejendommene og køres til biogasanlægget. Her aflæsses gyllen i en hal via lukkede rørsystemer. Efter aflæsning vaskes tankbilen, og den fyldes med afgasset gylle, der køres retur til landbruget, hvor den lagres i deres tanke, inden den udbringes. Den afgassede gylle udbringes efter de regler der gælder for almindelige gylle, men den lugter langt mindre end den oprindelige gylle. Biogasanlægget tilføres desuden fast gødning fra landbruget (især dybstrøelse) og restprodukter som halm. Dette køres i bio- Side 25 af 25

106 gasanlægget i lastbiler og aflæsses indendørs. Der kan forekomme korttidslagring af dybstrøelse udendørs som det kendes fra landbruget dog bliver dybstrøelse, der lagres på biogasanlægget overdækket. Endeligt vil biogasanlægget behandle restprodukter energiafgrøder (især majsensilage) der lagres i plansilo som det kendes fra landbruget samt restprodukter fra industrien der indendørs aflæsses i tank. Biogasanlægget opbygges, som det kendes fra andre danske biogasanlæg. Der anvendes således kendt og afprøvet teknologi. Al håndtering af gødning og anden biomasse på anlægget foregår i lukkede rørsystemer og gastætte tanke. Anlægget forsynes med lugtfilter, således at det ikke giver anledning til lugtproblemer for naboer. Anlæggets endelig udformning og udseende kendes først, når der er valg entreprenør. Det er entreprenøren, der inden for de rammer der bliver givet i lokalplanen og miljøgodkendelsen, udarbejder det endelige design af anlægget. Som grundlag for denne redegørelse er udarbejdet visualisering af en mulig anlægsopbygning. De største dele af anlægget de høje silotanke (rådnetanke) vil blive som vist men placeringen på grunden kan blive anderledes. Biogasanlægget udformes, således at det sikres, at der ikke sker forurening af omgivelserne. Der vil således blive stillet krav til materialer, der anvendes til tanke m.m. og til løbende kontrol og inspektion. Desuden vil der blive krav til støj og lugt fra anlægget. Anlægget lokaliseres i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Derfor vil der blive stillet særlige krav til, at der ikke kan ske en udsivning af næringsstoffer og andre stoffer, der er skadelige for drikkevandet. Side 26 af 25

107 Bilag 1: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele Oplag: Input biomasse: I fortanke samt åben plansilo (ensilageplads) Returgylle: I Gylletank Andet: I Hovedbygning

108 Bilag 2: Procesforløb Proces el Proces varme Varmeproduktion MWh/år MWh/år MWh/år 360 kw (gns) 976 kw varme 976 kw varme Elproduktion El til salg procesmotor MWh/år MWh/år 763 kw (gns) 763 kw (gns) Motor på biogasanlæg m3 CH4/år Biogas MWh/år Gas til kraftvarme m3 CH4/år m3 CH4/år MWh/år MWh Gødning Varmeproduktion t/år MWh/år 10% TS Primære rådnetanke kw varme t/år Afgrøder mm t TS/år El til salg kraftvarmeværk t/år t N/år MWh/år 30% TS 330 t P/år Sekundær rådnetank kw (gns) t K/år Kategori 3 affald Hygiejnisering t/år t/år 25% TS t TS Produktion af energiafgrøder - ha græs 40 t/ha 750 ha majs 40 t/ha 750 ha totalt 90 t N 120 kg N/ha t afgasset Returgylle t/år t TS/år t N/år t NH4-n/år 313 t P/år ha Afgasset biomasse t/år t TS/år t N/år t NH4-n/år 330 t P/år t P/år Input Output

109 Bilag 3: Potentielle lugtkilder Beskrivelse af potentielle lugtkilder Biogasanlæg normal drift Plansilo til energiafgrøder mm Energiafgrøder og anden våd landbrugsbiomasse lagres ved ensilering i en plansilo. Transport af ensilage fra plansilo til fortank finder sted med frontlæsser. Lagring foregår afdække med plast. Udtag foregår fra mindre åbent område. Ved arbejdstids ophør afdækkes ensilagen Modtagehal Modtagehallen opbygges med 2 spor til aflæsning af faste biomasser via bagtip og til af- og pålæsning af biomasse ved pumpning. Modtagehallen etableres med et konstant undertryk gennem ventilation. Gylle Når en tankbil med gylle ankommer, åbnes indkørselsport. Bilen kører ind, og porten lukkes. Pumpesnablen sættes i aflæssestudsen, og gylle pumpes til gyllefortanken. Snablen føres herefter til pålæsningsstudsen, og bilen fyldes med afgasset biomasse. Fortrængningsluften fra bilens tank holdes herved inde i hallen og håndteres således i hallens ventilationssystem. Ved den pågældende aflæsnings og pålæsningsmetode sker der ingen eller kun minimal spild. Efter påfyldning rengøres bilen evt. ligesom evt. spild bortspules og ledes til biogasanlæggets fortank. Herefter åbnes udkørselsporten. Bilen kører frem, og porten lukkes. Fastmasse Aflæsningen af lastbil med bagtip finder sted på følgende måde. Porten åbnes. Bilen bakker ind. Porten lukkes, og bilen bakker til aflæsningsrampe. Låget til modtagetanken åbnes, og biomassen tippes i. Containeren rengøres, tanklåget lukkes, porten åbnes, bilen kører ud. Tanken er forsynet med tætsluttende låg, og ventileres konstant med øget ventilationsmængde under aflæsning. Materialet tilføres fortank gennem et lukket system. Halventilationen samt undertryksventilation fra aflæssegruberne behandles i biofilter. Fortanke Hygiejniseringstank I fortanken tilføres og opblandes flydende og faste biomasser under jævnlig omrøring. Dette kan give anledning til lugtemission der håndteres gennem konstant ventilering og rensning af luften i biofilter. Biomasse tilføres tanken tilpumpet fra tankbiler eller tilførsel af faste biomasser via snegl fra aflæssegruben. Maksimal luftfortrængning sker, når begge tilførsels-metoder praktiseres på samme tid. Luftmængden håndteres af ventilationssystemet og biofilteret. Biomasse med krav om hygiejnisering opvarmes til 70 o C i 1 time før eller efter udrådningen. Hygiejniseringstankene sikres mod lugtudslip under

110 indpumpning og mod luftindtag under udpumpning ved at forbinde dem med gassystemet. Gassystemet benyttes således som buffer og trykudligningsenhed, og samtidig undgås lugtemission fra hygiejniseringstankene fuldstændig, og der vil heller ikke være behov for rensning af luften. Efterlagertanke Gasmotoranlæg Afgasset biomasse tilføres efterlagertanke hvor der vil der ske omrøring og en begrænset efterafgasning. Efterlagertankene overdækkes med diffusionstæt plastmembran. Tankene tilsluttes gassystemet som opsamler gasser dannet ved efterafgasning. Der forventes derfor ingen emission af lugtstoffer fra efterlager-tankene. Lagerhal for usorteret tørfiber etableres som lukket hal og undertryksventileres. Ventilationsluften behandles i biofilter. Afbrænding af biogas i en motor er ikke 100% effektiv. 1-6% af gassen (beregnet efter brændværdi) vil blive sendt uafbrændt ud i atmosfæren og kan give anledning til lugt. Røggassen fra motoren vil ligeledes give anledning til lugt fra de forbrændte stoffer. Gassystem Overtryksventiler Biogasreaktorerne forsynes med overtryksventiler, der skal sikre mod forøget gastryk ved svigtende gasaftag. Overtryksventilerne på rådnetankene etableres med sideafkast, der sikrer, at eventuel skumdannelse og væske via lodret kanal ledes til efterlagertanken, hvorimod eventuelt gasudslip fra ventilerne vil udledes til atmosfæren. Endvidere etableres trykventiler på top af hygiejniseringstanke og ved gaslager. Overtryksventiler er sikkerhedskomponenter, som forventes at åbne sjældent - enkelte gange i anlæggets levetid (højt 1 gang om året) og i så fald med ganske få kubikmeter. Der foretage jævnlige eftersyn for at sikre funktionen af ventilerne. Gasrensning Gaslager Gasfakkel Gasrensning foregår som en biologisk proces, der især har til hensigt at udskille indeholdt svovlbrinte (H 2 S), hvor bakterier omsætter svovlbrinten til ren svovl, der afsættes i det afgassede materiale. Processen foregår i efterlagertanken giver ikke anledning til lugtemission. Den dannede svovl (der stammer fra biomassen) bringes med den afgassede gylle tilbage til jorden. Gaslageret indeholder bioenergianlæggets lager af biogas. Biogaslageret opbygges af en fleksibel gastæt dobbelt plastmembran. Der forventes ingen lugt fra lageret. Gasfaklen etableres til afbrænding af produceret biogas som en sikkerhed, hvis biogasanlægget producerer mere gas, end der kan forbruges og afsættes fra anlægget. Anvendelse af gasfaklen skal undgås, idet det er spild af anvendelig biogas, men når den anvendes kan en mindre mængde biogas slippe ud i omgivelserne uforbrændt hvilket kan give anledning til lugt.

111 Da gasfaklen kun tages i brug i nødsfald og da i en kort periode, etableres ikke afværgeforanstaltninger. Erfaringer fra tilsvarende anlæg viser at flaring forekommer ca. 1 gang årligt. Ud over de nævnte potentielle lugtkilder er der selve ventilationssystemet. Det giver i sig selv giver ikke anledning til lugt. Megen af den luft, der ventileres bort fra biogasanlægget, er dog af en meget korrosiv karakter. Der er derfor stillet store krav til levetiden af ventilationsanlægget, således at utætheder undgås, idet disse kan give anledning til lugt til omgivelserne. Der føres regelmæssige tilsyn med anlægget tilstand for at forebygge lækager. Biogasanlægget - Mulighed for lugt ved ikke-normal drift Der kan forekomme lugt fra anlægget fra ikke-normale driftssituationer som: Rensning af tanke. Der vil være behov for rensning af fortanke ca. 1 gang årligt. Dette skyldes at der med gyllen tilføres sand som vil bundfælde i tanken. Tanken tømmes i normal drift hvorefter den åbnes og ventileres og sand fjernes manuelt. Tanken vil være åben i ca. en arbejdsdag. Rensning af svovlrensefilter. Det forventes at svovl fjernes fra biogassen vha. biologisk filter. Dette filter består at fyldlegemer i en tank. Fyldlegemerne kan blive dækket af svovl som renses af ved at åbne filteret og udtage fyldlegemerne, vaske dem (vand afledes til lagertank for afgasset gylle) og genplacere dem i tanken. Dette vil tage ca. 1 arbejdsdag og vil maksimalt forekomme én gang pr. år, sandsynligvis sjældnere. Udslip af urenset biogas. Biogasanlæggets rådnetanke er af sikkerhedsmæssige grunde forsynet med sikkerhedsventiler. Disse aktiveres ved højt tryk i rådnetankene. Dette vil normalt ikke forekomme da for høj gasproduktion vil blive afbrændt i anlæggets fakkel og hermed ikke give anledning til gasudslip med lugt til følge. Det bør i Miljøgodkendelsen til anlægget indskærpes, at ved disse ikke-normale hændelser skal biogasanlæggets driftspersonale give besked til naboer til anlægget f.eks. vha. SMS som det kendes fra gyllesms.

112 Bilag 4: DLR s vurderinger af forventede lugtkoncentrationer

113