Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter"

Transkript

1 Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter Kommissorium Danmarks minister for nordisk samarbejde, Carsten Hansen, tog i oktober 2014 initiativ til nedsættelsen af en uformel rådgivningsgruppe bestående af arbejdsmarkedets parter, der repræsenterer virksomheder og arbejdstagere, der agerer på tværs af de nordiske lande og som oplever barrierer. Formålet var først og fremmest at sikre, at den nordiske indsats for at fjerne grænsehindringer foregår i et tæt samarbejde med de aktører, der berøres af disse væksthindringer. Arbejdet er en opfølgning på de nordiske statsministres deklaration fra oktober 2013 om grænsehindringer, strategien og handlingsplanen for nordisk mobilitet og tager afsæt i Danmarks formandskabsprogram Vækst, Velfærd og Værdier, hvor der i 2015 fokuseres på vækstpotentialet i Norden. Både små og mellemstore virksomheders - men også større virksomheders - erfaringer og muligheder for at kunne gennemføre forretninger i de nordiske lande udgør et centralt omdrejningspunkt i arbejdet under formandsskabsperioden. Derudover vil arbejdsmarkedets behov for at arbejdskraften kan fungere over grænserne være et emne, der vil blive arbejdet med i Gruppen består af repræsentanter fra LO, FTF, 3F, DJØF, CO Industri, DA, DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Dansk Byggeri med sekretariatsbistand fra Udenrigsministeriet og Nordisk Ministerråds sekretariat. Formanden for Grænsehindringsrådet Ole Stavad indgår ligeledes i gruppen. Gruppens første opgave har været at udpege de største grænsehindringer for hhv. virksomheder og lønmodtagere i Norden og dermed udarbejde en prioriteret liste over indsatsområder. Til dette formål har gruppen skulle koordinere med sit nordiske netværk. Den prioriterede liste blev præsenteret den 30. april 2015 på formandskabets konference Norden som rollemodel vækstkonference om grænsehindringer, og det er formandskabets ønske, at listen kommer til at danne udgangspunkt for den kommende tids fokuserede indsats rettet mod væksthindringer.

2 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede synspunkte 1. Generelt informationsbehov 2. Forebyggende indsats 2. Grænsehindringer relateret til rekruttering 1. Manglende anerkendelse af autorisationer (certifikater) til arbejde, herunder anerkendelse af opnået uddannelse 2. Manglende mulighed for at opnå praktikplads i et andet nordisk land og anerkendelse af uddannelsesdokumenter og uddannelsesniveau 3. Forskellige arbejdsudlejeregler hæmmer fri bevægelighed 4. Manglende mulighed for at ledige kan komme i arbejdspraktik eller få ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land 5. Manglende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer 3. Grænsehindringer relateret til etablering 1. Digitalisering af det offentlige er ikke inter-operabelt på tværs af grænser 4. Grænsehindringer relateret til salg og handel 1. Forskellige nationale produktkrav, herunder produktgodkendelser 2. Forskelligartede krav til mærkning af medicinalvarer og langsomme godkendelsesprocedurer 3. Uensartede standarder og certificeringer 5. Grænsehindringer relateret til administrative vanskeligheder 1. Norsk administration af moms er både tung og dyr 2. Utilstrækkelig funktion af nordiske dobbeltbeskatningsaftaler (administration af skat i Norge) 3. Skatteproblemer 4. Lange sagsbehandlingstider i forbindelse med ansøgning om arbejdsløshedserstatning eller anden kompensation 6. Overordnede indsatsområder prioriteret af arbejdsmarkedsparterne 1. Mangel på klar information om regler/love i andre nordiske lande 2. Etablering af et nordisk forum for arbejdsmarkedets parter

3 1. Overordnede synspunkter 1.1 Generelt informationsbehov Som overordnede anbefalinger til Nordisk Ministerråd mener organisationerne som det også vil fremgå af de konkrete anbefalinger til løsning på de prioriterede grænsehindringer at der generelt er behov for bedre information om reglerne til virksomheder og personer, der ønsker at arbejde og/eller handle over grænserne. Ofte er de enkelte landes regler (læs særregler) ikke klart nok formuleret og/eller erkendt i de forskellige situationer, som virksomheder kommer ud for, både i forbindelse med tjenesteydelser og ved handel med fysiske produkter over grænserne. 1.2 Forebyggende indsats Der bør etableres et tættere samarbejde mellem myndighedernes eksperter over grænserne, eventuelt via de eksisterende ekspertgrupper under Nordisk Ministerråd. Dette gælder særligt for at sikre ensartet implementering af EU-regler. Det vil dog også være hensigtsmæssigt at afklare de enkelte landes særregler, inden nye særregler vedtages i det enkelte land. I en konsekvensberegning af særlige nationale regler bør det således indgå, hvorledes kravene vil påvirke handlen over grænserne, ikke alene til Norden, men også generelt i det indre marked.

4 2. Grænsehindringer relateret til rekruttering 2.1 Manglende anerkendelse af autorisationer (certifikater) til arbejde, herunder anerkendelse af opnået uddannelse Prioriteret af arbejdsgiverside/erhvervsorganisationer Inden for flere brancheområder opstår der unødvendige udfordringer med forskellige nationale krav om, at arbejde ikke må påbegyndes, før der er opnået en national autorisation i arbejdslandet. Autorisationen bruges som en godkendelse af medarbejderens og virksomhedens kvalifikationer og udstedes af de nationale myndigheder, før medarbejderen må påbegynde arbejde i landet. De nationale autorisationer er påkrævet, selvom medarbejderen allerede har autorisation fra sit hjem- og uddannelsesland. Dette gælder også, når vedkommende kommer fra et andet nordisk land. Sagsbehandlingstiden for at opnå autorisationer opleves af arbejdsgiveren og medarbejderen som meget lange, og ansøgningsprocessen opleves som svær og bureaukratisk. Problemstillingen opleves især begrænsende for den fri bevægelse af arbejdskraft og tjenesteydelser imellem de nordiske lande inden for byggebranchen, transportbranchen og social- og sundhedssektorerne. I dag bestemmer hvert land selv kravene til uddannelse og øvrige kompetencer, før en medarbejder kan opnå autorisation. I EU-retten er der bestemt vedrørende tilladelsesordninger, at der skal ske overholdelse af servicedirektivets bestemmelser i artikel 5 omkring forenkling af procedurer. I 5.3 bestemmes, at hvis en tjenesteyder skal fremlægge et certifikat el.lign. til dokumentation af et krav, skal medlemsstaterne acceptere ethvert dokument fra en anden medlemsstat, der tjener samme formål, eller hvoraf det fremgår, at det pågældende krav er opfyldt. Det fremgår yderligere af artikel 9, at en eventuel tilladelsesordning skal være begrundet i et tvingende alment hensyn. Arbejdsgivere inden for især byggebranchen, transportbranchen og social- og sundhedssektorerne, der ønsker at arbejde i et andet nordisk land eller ønsker at ansætte medarbejdere fra et andet nordisk land. Således skal f.eks. lokomotivførere, elinstallatører, VVS-arbejdere og andre medarbejdere med håndværksfaglig uddannelse opnå national autorisation, før arbejde over grænser kan begyndes, ligesom der kan være særlige krav for at få adgang til arbejdsarealer. Som eksempel kan nævnes krav til truckførere, der betyder, at en chauffør ikke må køre på en eventuel medbragt truck på et fabriksareal, hvor godset skal afleveres, uanset at han med sit nationale kørekort kan køre overalt med sin lastbil. Økonomiske konsekvenser af hindringen Beregning af de økonomiske konsekvenser er ikke umiddelbart foretaget, da det kræver en omfattende analyse, der omfatter: dels den tid og administration, der foregår både for myndigheder og virksomheder/medarbejdere; dels de samfundsmæssige omkostninger, den mindre konkurrence medfører; og dels hvad mistede projektmuligheder betyder for den enkelte virksomhed.

5 Forslag til løsning Indsatsen skal fokusere på at vurdere om eksisterende krav om autorisationer/certifikater er berettigede ud fra tvingende almene hensyn eller mere skyldes tradition i den pågældende branche sikre en harmonisering af eksisterende ordninger, og ikke at indføre nye ordninger i lande eller på fagområder, hvor autorisationer og/eller særlige krav ikke findes i dag. Der er et generelt behov for, at de nordiske landes respektive fagministerier sætter sig sammen og gennemgår de regelsæt, der ligger til grund for at udstede nationale autorisationer, og kortlægger ligheder og forskelligheder i uddannelserne/kravene. Ministerierne bør også undersøge, i hvilket omfang de nordiske lande måske vil kunne udstede autorisationer, der kan være gyldige for arbejde i hele Norden på områder, hvor uddannelserne og de nationale krav til autorisation er sammenlignelige. Der er også et generelt behov for, at landene i fællesskab vurderer, hvilke kompetencer medarbejderen skal have for at kunne opnå autorisation og udføre arbejde i de forskellige nordiske lande, såfremt der er væsentlige forskelle i niveauet ved de kompetencegivende uddannelser/kurser.

6 2.2 Manglende mulighed for at opnå praktikplads i et andet nordisk land og for anerkendelse af uddannelsesdokumenter og uddannelsesforløb Prioriteret af arbejdsgiverside/erhvervsorganisationer Når unge på en erhvervsuddannelse skal ansøge om arbejdspraktikplads er mulighederne begrænsede. Begrænsningen skyldes, at de nationale regler hovedsagligt bygger på, at praktik skal gennemføres i hjemlandet. I Finland og Sverige begrænses reglerne til, at praktikanten kan indgå praktik i udlandet, hvis den praktikantansvarlige er en juridisk finsk eller svensk person. I Norge udelukkes muligheden for praktik i andre nordiske lande, fordi det bestemmes, at praktikken skal gennemføres i Norge. I Danmark er der to muligheder for at tage praktik i udlandet gennem PIU-ordningerne. Det er ved udstationering igennem en dansk virksomhed, eller ved skoleudsendelse, hvis praktikanten ikke har en dansk praktikplads. Island har ingen begrænsning i muligheden for at gennemføre praktik i udlandet. Nordiske borgere der ønsker at indgå praktikaftale i et andet nordisk land. Økonomiske konsekvenser af hindringen Organisationerne har ikke foretaget en beregning af de økonomiske konsekvenser af hindringen. Begrænsninger for at tage praktisk i udlandet kan i sidste ende betyde, at der mangler veluddannede unge mennesker i bestemte fagområder. Forslag til løsning Generelt mangler der en anerkendelse af uddannelser og uddannelsesforløb på tværs af de nordiske grænser. Årsagerne til, at de nordiske lande vælger at have forskellige ordninger, hænger sammen med politiske prioriteter og nationale udfordringer. Derfor er der et tvingende behov for, at de enkelte lande får analyseret konsekvenserne af at begrænse deres praktikanters mulighed for at udføre deres praktik i et andet land. Der er et generelt behov for, at de nordiske landes uddannelsesministerier og arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og bliver enige om de regelsæt, der kan ligge til grund for at kunne gennemføre praktik i en virksomhed uden for det land, hvor skoleperioderne er gennemført. Der er også et generelt behov for, at landenes uddannelsesministerier opgør, hvilke kompetencer praktikanten skal opnå i skoleperioderne for at kunne opnå praktik plads i et andet nordisk land.

7 2.3 Forskellige arbejdsudlejeregler hæmmer fri bevægelighed Prioriteret af arbejdsgiverside/erhvervsorganisationer Reglerne for beskatning af arbejdsudleje er forskellige i Norden, og der hersker usikkerhed om fortolkningen. Det hæmmer arbejdskraftens frie bevægelighed og arbejdsgivernes og arbejdsmarkedets fleksibilitet. Som beskrevet i Nordisk Ministerråds prioriterede hindring nr Beskattning av uppdragstagare i bemanningsföretag (vikarbureauer), kan vikarbureauer med sæde på den svenske side af Øresund ikke udleje arbejdskraft til en dansk virksomhed og samtidig benytte sig af den svenske montørregel. Den danske indlejer skal i stedet trække en bruttoskat på 30 %, og dette gælder fra første dag. Modsat vej, altså fra Danmark til Sverige, gælder tilsyneladende den nordiske skatteaftales 183-dages regel, som giver den udlejede arbejdstager ret til at forblive under dansk skat. Som eksempel nævnes en sygeplejerske. Samtidig synes der at gælde andre regler, når arbejdsudlejen sker i forbindelse med byggeprojekter i Sverige og Norge. For detaljer i det svensk-danske eksempel med arbejdsindleje af en sygeplejerske henvises til beskrivelsen af hindring nr Beskattning av uppdragstagare i bemanningsföretag (vikarbureauer). Nedenfor beskrives problemstillingen ud fra situationen i byggebranchen, hvor det ser ud til, at der er forskel på, hvorvidt udlejen sker til en virksomhed i samme land, som efterfølgende tager medarbejderne med til et andet nordisk land på et midlertidigt projekt, eller om udlejen sker direkte til en arbejdsgiver med sæde i det andet nordiske land. Også vurderingen af den faktiske instruktionsbeføjelse ser ud til at spille ind. Disse tre eksempler viser, hvor uklare reglerne i realiteten er: 1. En dansk virksomhed A aftaler at udleje nogle af sine medarbejdere til en anden dansk virksomhed B, der skal udføre en entrepriseopgave i Norge. Virksomhed B tager også sine egne folk med til Norge, og da der er tale om en kort opgave på under 183 dage, bliver folkene ikke skattepligtige til Norge. De indlejede folks beskatningssituation følger samme model. 2. En dansk virksomhed aftaler at udleje nogle af sine medarbejdere til en norsk virksomhed. De udlejede folk skal sidestilles med de norske fastansatte medarbejdere, også skattemæssigt, så her er der norsk indkomstskat fra første dag. 3. En dansk virksomhed A aftaler at udleje nogle af sine medarbejdere til en anden dansk virksomhed B, der skal udføre en entrepriseopgave i Sverige. Her kan der være tale om en udstationering, altså arbejde, der udføres for arbejdsgiverens regning hos en anden virksomhed, der arbejder i Sverige. Sonderingen beror på, om det er arbejdsgiveren selv, der leder arbejdet, f.eks. hvis en arbejder udlejes og leder arbejdet for de øvrige ansatte. Hvis det derimod er kunden, der leder arbejdet på stedet, er der stor risiko for, at det ikke betragtes som udstationering, men som en lokal ansættelse. Denne hindring påvirker alle nordiske virksomheder, der ønsker at udleje arbejdskraft på tværs af grænserne i Norden. Arbejdsudleje giver virksomhederne en større grad af fleksibilitet, så de kan sammensætte det optimale team til den konkrete opgave. Samtidig undgår ansatte i mange tilfælde en fyreseddel/ hjemsendelse på grund af manglende arbejde.

8 Økonomiske konsekvenser af hindringen Det vil kræve et større analysearbejde at beregne de konkrete økonomiske konsekvenser af hindringen. Forslag til løsning Der er brug for en kortlægning af, hvorledes reglerne er, og hvordan de administreres i de forskellige nordiske lande. Ligeledes er der brug for klare og fælles definitioner af, hvornår der er tale om arbejdsudleje, hvornår der er tale om lokal ansættelse, og hvordan dette behandles skattemæssigt. Arbejdsgivere og medarbejdere har i højere grad, end det sker i dag, brug for konkret information og vejledning, som er udarbejdet og korrigeret i forhold til forskellige variationer af ansættelsesforhold. Vejledningen bør som minimum omfatte skatteforhold, social sikring, bopælspligter, arbejdsgiverafgifter, pligt til registreringer i arbejdslandet, forsikringsforhold og andre regler, der relaterer sig til arbejde over grænser, herunder indflydelse af udstationeringsdirektivet. Vejledningen bør være udarbejdet på de forskellige nordiske sprog.

9 2.4 Manglende mulighed for at ledige kan komme i arbejdspraktik eller få ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land Prioriteret af arbejdstagerorganisationer I dag er det ikke muligt for ledige at få arbejdspraktik eller ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land. Lovgivning, øvrige regler og forvaltning af arbejdspraktik eller ansættelser med løntilskud for arbejdsløse er forskellige mellem de nordiske lande, hvilket medfører at mange hindringer skal løses. Eksempelvis bør der være hjemmel i lovgivningen til at udføre sin arbejdspraktik eller ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land og de nordiske lande bør samarbejde for at finde løsninger i forhold til forvaltningen af løntilskud over grænser. Forsikringsdækning af den enkelte er et vigtigt krav. Reglerne for personskade og gruppelivsforsikringer bør derfor undersøges, så det sikres, at den enkelte er tilstrækkeligt forsikret i forbindelse med arbejdspraktik. Gøres det muligt at få arbejdspraktik og ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land, bliver det naturligvis vanskeligere for hjemlandet at sikre kvaliteten af indsatsen for den ledige. De nordiske lande må derfor finde løsninger, der sikrer kvaliteten for den ledige og fremmer et velfungerende arbejdsmarked. Det skal for eksempel undgås, at arbejdspraktik og ansættelse med løntilskud fører til, at arbejdsløse udnyttes som gratis arbejdskraft, der konkurrerer med og fortrænger ordinære job. Arbejdsløse i Norden, særligt i grænseområderne. Økonomiske konsekvenser af hindringen Formålet med arbejdspraktik er at hjælpe ledige hurtigere i arbejde og tilbyde kompetenceudvikling. Der kan derfor være mange gevinster ved at gøre det muligt for ledige at komme i praktik eller få ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land. For eksempel kan det bidrage til øget mobilitet i Norden, øget udbud af praktikpladser og løntilskudsstillinger samt bedre muligheder for, at den enkelte kan finde en praktikplads eller et job med løntilskud, der matcher dennes kompetencer og interesser. Borgere, der igennem kortere eller længere perioder står uden arbejde, bør også kunne drage nytte af det fælles nordiske arbejdsmarked. Arbejdspraktik eller ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land kan for ledige være en mulighed for at prøve at bo og arbejde i et nyt land og bruge et ny sprog. Samtidig kan den ledige få nye kontakter på arbejdsmarkedet. Arbejdspraktik eller ansættelse med løntilskud kan derfor blive afgørende for ledige, der har overvejet at søge arbejde og flytte (i nogle tilfælde med hele familien) til et andet nordisk land, men ikke har taget skridtet på grund af usikkerhed angående beskæftigelse, bolig og andre praktiske barrierer. Forslag til løsning Da grænsehindringen indeholder så mange spørgsmål og forskellige hindringer, der må løses af forskellige lande og institutioner, bør arbejdet indledes med en åben og inkluderende proces, hvor arbejdsmarkedets parter og relevante institutioner i de nordiske lande drøfter løsninger ud fra et helhedsperspektiv. Dette bidrager også til at modvirke, at der træffes beslutninger om løsninger, der forringer de nationale regelsæt om arbejdspraktik i de enkelte lande.

10 Reglerne om forsikringsdækning varierer fra land til land i dag. Det er ikke kun spørgsmålet om erstatningsansvar, der skal revideres, men også indholdet af forsikringsdækning. Det ville naturligvis være helt uacceptabelt, hvis en ledig, som er i arbejdspraktik eller ansat med løntilskud i et andet nordisk land, skulle ende med en dårlig eller slet ingen forsikring Et vigtigt element i at sikre kvaliteten i indsatsen er, at de nationale myndigheder, der koordinerer arbejdspraktik eller ansættelse med løntilskud gennemfører en dialog med arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer, inden der træffes afgørelse om indsatser der forgår på de enkelte arbejdspladser. Dette vil sikre, at kvaliteten på arbejdspladsen fastholdes, samt beskytte arbejdstagers interesser. Alene at ændre reglerne, så arbejdspraktik eller ansættelse med løntilskud i et andet nordisk land bliver muligt, får ikke nødvendigvis den konsekvens, at mange vil udnytte muligheden i praksis. Derfor bør det overvejes at skræddersy information og løsninger til de grupper, der kan forventes at være interesserede f.eks. ledige i grænseområderne, langtidsledige og unge ledige. De nationale myndigheder burde på denne baggrund overveje at tilbyde yderligere kompensation for rejseomkostninger med henblik på at sikre, at det ikke kun er de mest ressourcestærke, der kan gennemføre arbejdspraktik i et andet land.

11 2.5 Manglende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Prioriteret af arbejdstagerorganisationer og arbejdsgiver-/erhvervsorganisationer Nogle arbejdstagere i Norden har ikke mulighed for at arbejde på tværs af grænserne, fordi deres faglige kvalifikationer ikke er godkendt i et andet nordisk land. Dette gælder særligt inden for lovregulerede erhverv, men uformelle barrierer, især egenreguleringen i forskellige brancher, der til tider træder ind i stedet for lovregulering, udgør også en stor hindring for mobiliteten. Der mangler generelt en gensidig anerkendelse af uddannelser og uddannelsesforløb på tværs af de nordiske grænser, og den manglende anerkendelse gælder for alle uddannelsesniveauer. En rapport udarbejdet af konsulentfirmaet DAMVAD (september 2013) har påvist, at det i de nordiske lande er meget forskelligt, på hvilke områder landene har indført autorisationer, og yderligere meget lidt sammenfald i øvrigt af lovregulerede erhverv ved sammenligning af områderne mellem landene to og to. Samme rapport peger også på behovet for at undersøge branchens egenregulering, der træder i stedet for lovregulering. Et eksempel er krav til specielle norske og svenske kurser på betonområdet, som er udviklet af branchen i samsvar med nationale standarder for kvalitet og sikkerhed på arbejdspladsen, og som indgår som naturlig del af udbudsmaterialet. Danske kurser eller bevis for erfaring accepteres ikke. Personer i flere lovregulerede erhverv, der har studeret og/eller arbejdet i et nordisk land, men ønsker at arbejde i et andet. Virksomheder, der ønsker at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne i Norden, påvirkes også. Økonomiske konsekvenser af hindringen Grænsehindringen svækker mobiliteten på det nordiske arbejdsmarked. Den kan desuden føre til, at folk, der flytter til et andet nordisk land, ikke kan få løn og beskæftigelse, der matcher deres kvalifikationer og/eller erfaringer. Prisen for tjenesteydelse, der tilbydes af en virksomhed fra et andet nordisk land, bliver højere, når der skal gennemføres lokale kurser, eller hyres en lokal ekspert med rette papir, uagtet at virksomheden har stor erfaring fra hjemlandet med netop denne type tjenesteydelse. Forslag til løsning De relevante institutioner og faglige organisationer bør gennemgå de lovregulerede erhverv med henblik på at finde løsninger. Kravene for erhvervsmæssige kvalifikationer i de nordiske lande bør drøftes med arbejdsmarkedets parter inden for hvert erhverv. Dette skal sikre, at faktorer som vilkår, kvalitet og sikkerhed inden for erhvervet ikke påvirkes negativt. Et eksempel på, at branchen selv søger en løsning er projektet Skandinavisk Infrastrukturkompetens, hvor den er gået sammen med norske og svenske offentlige udbydere om at udvikle en model for anerkendelse af erhvervskvalifikationer (se mere på:

12 3. Grænsehindringer relateret til etablering, evt. midlertigt 3.1 Digitalisering af det offentlige er ikke inter-operabelt på tværs af grænser Prioriteret af arbejdsgiverside/erhvervsorganisationer : I de nordiske lande er der fra det offentliges side efterhånden udviklet en række brugbare digitale værktøjer til brug for mødet mellem det offentlige og virksomheder. Imidlertid er disse forskellige systemer ikke inter-operable dvs. at de ikke er bygget til at snakke sammen. Det betyder, at en stor del af de e-government ydelser, som er på plads i de enkelte nordiske lande, alene bliver gældende, og dermed en fordel, for de nationalt baserede/etablerede virksomheder. En lang række e-instrumenter såsom e-signaturer, e-identifikation mv. (eksempelvis Nem-ID) er bygget på nationalt plan, hvor de skal lette administrative byrder, reducere omkostninger, forkorte behandlingstider og spare borgere/virksomheder for værdifuld tid. Problematikken med disse e-instrumenter opstår, når man som udenlandsk virksomhed vil ind på et givent marked, men af forskellige årsager ikke har adgang til at få et givent e-instrument. Dette kan skyldes, at man skal møde op personligt, være bosat/etableret juridisk eller lignende for at få adgang til instrumentet. I visse tilfælde vil det slet ikke være muligt, hvorfor det søgte markeds e-government infrastruktur bliver helt uanvendeligt for den udenlandske virksomhed/borger. I disse tilfælde vil en form for gensidig anerkendelse af e-instrumenterne være nødvendig. I praksis vil dette være gennem inter-operable digitale systemer i de nordiske lande. Alle virksomheder og borgere, som skal bruge e-government værktøjer i andre nordiske lande. Økonomiske konsekvenser af barrierer Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt beregninger på dette område sekluderet og inden for Norden alene. Det vurderes dog, at der kan laves beregninger/estimater på området, såfremt der findes ressourcer til dette. Forslag til løsning Det foreslås, at man i Norden sikrer at landenes e-instrumenter bliver inter-operable, således at en dansk virksomhed eksempelvis kan bruge sit danske e-instrument i Norge eller Finland. Fremadrettet vil det naturligvis være ideelt, om e-government løsninger generelt diskuteres i et nordisk samarbejde. Det vil ikke kun medføre de ovenstående fordele, men også medføre driftsbesparelser samt mulighed for bedre og billigere indkøb, når det sker til et større nordisk område.

13 4. Grænsehindringer relateret til salg og handel 4.1 Forskellige nationale produktkrav, herunder produktgodkendelser Prioriteret af arbejdsgiverside/erhvervsorganisationer Forskellige nationale produktkrav, herunder eventuelle krav om særlige godkendelser, skaber usikkerhed omkring markedsmulighederne. Det er for virksomhederne ofte svært at få klar information, f.eks. om de tests, der kræves, og det forsinker eller umuliggør markedsføring af nye og innovative produkter. Yderligere betyder forskellige produktkrav, at virksomhederne ikke kan nyde gavn af stordriftsfordele. Det er på flere områder muligt for landene i det indre marked at indføre egne regler. Kravet er dog, at de er berettigede og proportionale med målet. Berettigelsen for, at forholdene i det pågældende land er så forskellige fra de øvrige lande, at det er nødvendigt at have den pågældende regel, er oftest ikke dokumenteret, og konsekvenserne for erhvervslivet er ikke beregnet i forbindelse med beslutningen. EU-forordning 764/2008 præciserer, at myndighederne skal forholde sig til de konkrete produkters karakteristika og ikke blot henvise til en national teknisk forskrift. Samtidig opstiller forordningen tidsfrister for kommunikationen med virksomhederne. Konkrete sager viser imidlertid, at disse frister ikke overholdes. Et særligt område, der skaber løbende problemer er byggevareområdet, hvor bygningsreglementet i de forskellige lande skal følges obligatorisk. Forskelligheder kan være velbegrundede, f.eks. i forskelligt klima, men f.eks. omkring tilgængelighed synes der ikke at være gode argumenter for at have forskellige regler. Som eksempel kan også nævnes forskellige krav til, hvornår en dør skal være en branddør, eller hvornår en dør skal leveres med sikkerhedsglas. Også forskellige krav til, hvorledes produkter/materialer skal håndteres på byggepladsen, synes ikke berettigede ud fra et objektivt synspunkt. Generelt er det en udfordring at lancere nye, innovative produkter. Dels kan konkrete standarder være så specifikke, at produktet ikke kan videreudvikles, og dels kan en eventuel godkendelse besværliggøres, fordi de respektive myndigheder ikke kender teknologien, og derfor ikke vil tage en beslutning. To konkrete eksempler på dette forhold har været til behandling via SOLVIT-systemet uden at finde en løsning. I begge tilfælde, der konkret drejer sig om Sverige, har det taget flere år at få en afgørelse. I første række har det konsekvenser for de pågældende virksomheder, der ikke kan drage nytte af den fri bevægelighed. Konsekvensen af dette kan være, at man opgiver det pågældende marked eller tilpasser produktet til de pågældende krav uden, at det tilfører en reel værdi for samfundet. Ved krav om produktgodkendelser betyder langsom sagsbehandling fra myndighedernes side, at markedsføringen forsinkes. Dette er i sig selv en ekstra belastning for en virksomheds likviditet. I næste række har det konsekvenser for samfundet som helhed, idet nationale særkrav betyder mindre konkurrence og dermed højere priser og mindre udbud. Dette hæmmer væksten i Norden generelt set. Økonomiske konsekvenser af barrierer De økonomiske konsekvenser hænger sammen med, hvorledes virksomhederne reagerer, når de møder barrierer. Det er klart, at omkostningerne også afhænger af betydningen af det/de ekstra krav, og hvor vigtigt det pågældende marked er for virksomheden. En europæisk undersøgelse vedrørende gensidig anerkendelse viser, at 72% af virksomhederne ikke møder barrierer. 18% søger at imødekomme barriererne, det vil sige, at de ændrer/tilpasser produktet eller sørger for ekstra tests m.v. 10% forsøger at kæmpe for sine rettigheder eller vælger at lade være med at sælge produktet på det pågældende marked.

14 I en analyse, som Copenhagen Economics har udarbejdet for Dansk Industri i 2007, opstilles to negative effekter af barrierer (uanset om de er lovlige eller ulovlige ): 1. Barrierer øger varernes markedspris/virksomhedens overhead (ud over de faktiske omkostninger), fordi konkurrencen reduceres, og de virksomheder, der allerede er på markedet, kan tage en højere pris. På lang sigt kan mindre konkurrence også betyde lavere produktivitet. 2. Barrierer øger de direkte produktionsomkostninger for producenterne, fordi produkterne skal testes og/eller ændres i forhold til kravene. Også manglende adgang til klar information og/eller langsom sagsbehandling øger omkostningerne gennem mere administration og søgning af relevant information hos forskellige kilder. Det bemærkes i analysen, at den første effekt med stigende markedspris, er størst, når virksomheder beslutter at opgive markedet, mens den anden effekt med øgede direkte omkostninger er størst, når virksomhederne tilpasser produkter eller forsøger at kæmpe imod kravet. Omkostningerne har i flere konkrete tilfælde været på op mod 8% af varens pris. Det er især de mindre og mellemstore virksomheder, der forholdsmæssigt belastes mest af barrierer. Forslag til løsning Der bør fra højt politisk niveau udgå en melding om, at princippet om gensidig anerkendelse og tidsfrister m.v. fastlagt i forordning 764/2008 skal respekteres. Norden bør gå foran som et område inden for EU, der viser, hvordan princippet kan fungere i praksis. Der bør sikres klar information om nationale særregler. Eksisterende informationscentre bør markedsføres bedre, så virksomhederne ved, hvor de kan henvende sig for at få nærmere information. Det Indre Marked Center, som det er etableret i Danmark, kan være en model. Hvert land bør foretage en screening af egne særregler på udvalgte områder med betydning for vækst i samhandlen og dermed i samfundet for at vurdere berettigelsen og konsekvenserne af sådanne regler. Det foreslås, at de nordiske lande i højere grad samordner lovgivning på produktområdet. Byggesektoren vurderes umiddelbart at være et oplagt emne, idet leverancer til byggeprojekter over grænserne har et stort potentiale. De kompetente myndigheder på området bør mødes for at uddybe kendskabet og dermed tilliden til de øvrige landes bygningsreglementer med henblik på at sikre gensidig anerkendelse af produkterne. Princippet om gensidig anerkendelse bør inkorporeres i den nationale lovgivning, og der bør etableres et fælles forum de eksisterende nordiske ekspertgrupper kan eventuelt anvendes hvor virksomheder kan henvende sig med konkrete sager, der ikke løses i SOLVIT-systemet. Der bør fastsættes en tidsfrist for, hvornår klagesager skal være besvaret.

15 4.2 Forskelligartede krav til mærkning af medicinalvarer og langsomme godkendelsesprocedurer Prioriteret af arbejdsgiverside/erhvervsorganisationer Inden for Norden varierer kravene til mærkningen, og dermed emballagen/indpakningen, af medicinalvarer fra land til land på trods af, at der ikke skulle være objektive kriterier for, hvilke oplysninger en forbruger har brug for. Det betyder, at selv hvor der måtte være harmoniserede regler for selve medicinen, skal den stadig overholde forskellige lovmæssige krav i de forskellige lande med hensyn til mærkning og indlægssedler, bl.a. på grund af krav om fem forskellige sprog. Virksomhederne skal således ikke kun oversætte i nødvendigt omfang, men også helt re-designe og sikre legal compliance af deres produktindpakning. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for sundhedsstyrelserne i landene har udarbejdet en Guideline on Nordic packages ( ), som kan downloades fra Läkemedelsverkets hjemmeside. Det betyder, at der altså er et arbejde i gang for at hjælpe virksomhederne med at anvende nordiske pakninger. Der er imidlertid stadig nationale særregler, f.eks. i den såkaldte Blue Box, som er tilladt i henhold til det europæiske regelsæt. Det betyder, at det alligevel bliver umuligt at have fælles pakninger for mindre doser, f.eks. til tabletter, hvilket fører til øgede omkostninger til både godkendelse af pakningen og til design, som skal ske på fem frem for ét marked. Ud over den konkrete mærkning anfører industrien, at det er en ekstra omkostning og en administrativ byrde at skulle ansøge om de særlige nordiske varenumre, der ud over førstegangsbetalingen også medfører et årligt gebyr. Der er yderligere typisk store forskelle på, hvor hurtigt nationale variationer bliver godkendt og på de forskellige implementeringsdeadlines i landene. Det kan derfor være svært at nå at opdatere en fælles nordisk pakning. Hvis der kommer en hurtig godkendelse i Finland, og den trækker ud i Danmark og først kan sendes til Island efter en dansk godkendelse, betyder det, at man ikke kan benytte samme pakning, idet kravet er, at en ændring skal være implementeret på markedet inden for 6 mdr. efter myndighedsgodkendelsen. Som eksempel på en særregel kan nævnes, at Finland ønsker en orange trekant i sin Blue Box, mens den ikke må forefindes i Blue Box i Sverige. Det betyder, at man ikke kan udnytte fordelen af, at man kan have svensk/finsk sprog i en fælles pakning. Hvis løsninger med påklistring af labels for at dække f.eks. en advarselstrekant vælges, betyder det ekstra produktionsomkostninger på grund af ekstra handling. Medicinalindustrien og forbrugerne i form af hhv. højere produktions-, design- og complianceomkostninger og højere slutpriser. Yderligere betyder det, at vareudbuddet bliver mindre. Der er simpelthen medicinalvarer, det ikke kan betale sig at lancere på de små markeder. Økonomiske konsekvenser af barrierer Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt konkrete økonomiske beregninger for, hvad det betyder for producenterne, forhandlerne og samfundet som helhed. Det vil imidlertid være muligt at få overslag fra de berørte producenter, hvis der afsættes ressourcer til udarbejdelsen af en sådan analyse, og dette skønnes nødvendigt for at få løst problemstillingen.

16 Forslag til løsning Det foreslås, at man i Norden samarbejder regulatorisk for at finde frem til ét fælles sæt mærkningsregler for medicinalvarer. Et sådant samarbejde vil harmonisere de omtalte krav, og det vil stort set kunne fjerne de ovenfornævnte unødvendige transaktionsomkostninger (undtaget sprogoversættelser i det omfang disse er nødvendige inden for Norden). Som et minimum foreslås det, at man sikrer koordinering med hensyn til nye medicinalvarer. De nordiske varenumre bør erstattes af de internationale GTIN numre (Global Trading International Numbers), som gælder på de fleste andre markeder. Dette bør samtidig være et mål på EU-niveau. Klar og bedre information om særregler og muligheder for fravigelser bør kommunikeres til producenterne.

17 4.3 Uensartede standarder og certificeringer Prioriteret af arbejdsgiverside/erhvervsorganisationer På trods af det europæiske standardiseringssamarbejde, er standardiseringsarbejdet inden for Norden som i resten af EU - fortsat nationalt baseret, hvorfor der som udgangspunkt ikke er en sammenhæng mellem nationale standarder inden for Norden. Særligt i tilfælde, hvor standarder bliver en del af et regulatorisk kompleks, som f.eks. for byggevarer i bygningsreglementer, betyder det de facto, at der ikke er et fælles marked for disse produkter i Norden. Inden for andre standardiseringsområder, herunder servicestandarder, betyder den nationale tilgang, at der i markedet er forventninger om efterlevelse eller levering af ydelser efter den nationale standard, hvis en sådan findes. Dette hæmmer handlen med services såvel som varer over grænserne. Det samme gør sig gældende inden for certificeringer i servicesektoren, der også typisk udvikles nationalt, hvormed ordningerne ikke nødvendigvis harmonerer eller åbner for gensidig anerkendelse. Standardiseringsarbejdet er historisk set baseret på en bottom-up tilgang, hvor det nationale niveau har været førende på udvikling af standarder. Efterhånden findes der en lang række europæiske standarder (disse bør som udgangspunkt være at foretrække, og hvor disse eksisterer, bør nationale standarder tilbagetrækkes). Udfordringen i, at arbejdet drives fra det nationale niveau er, at der opstår en naturlig og indbygget fragmentering af markedet. Den fragmenterede standardisering bliver særligt et problem, når standarderne bliver obligatoriske igennem forskellige lovkomplekser. Her skaber standarderne pludselig reelle regulatoriske barrierer, selvom markedet burde fungere efter princippet om gensidig anerkendelse. Inden for certificering er mønsteret det samme. Den regulatoriske barriere opstår dog mere direkte, da certificeringer ofte er en forudsætning for at operere fast eller levere en midlertidig tjenesteydelse i et givent land. Her fører divergerende certificeringsordninger ofte til afslag på ønsker om gensidig anerkendelse. Virksomheder, der producerer, indkøber til videresalg eller er slutbrugere af varer, hvor der er divergerende standarder imellem de nordiske lande særligt hvor standarderne er integreret i lovgivningen. Desuden virksomheder, der leverer tjenesteydelser på tværs af grænser inden for sektorer, hvor certificeringsordninger og standarder er en del af de enten ikke-regulatoriske eller regulatoriske rammer, som sektoren opererer under. For samfundet og kunderne betyder hindringen i sidste ende mindre konkurrence og dermed højere priser og mindre udbud af varer og tjenesteydelser. Økonomiske konsekvenser af barrierer Der foreligger ikke beregninger/estimater på dette område. Det vurderes at være svært/særligt ressourcekrævende at lave sådanne beregninger/estimater.

18 Forslag til løsning Det foreslås, at man i højere grad tænker standardiseringsarbejdet ind i en nordisk kontekst. Dette kunne være udarbejdelse af nordiske standarder, hvor europæiske eller internationale standarder ikke eksisterer. Europæiske/internationale standarder er dog altid at foretrække. Optimalt vil man i Norden kunne lave fælles standarder som udgangspunkt og eventuelt som input til senere europæisk arbejde på området, og dermed helt omgå det nationale niveau. Dette gælder også for certificeringsarbejdet. Det foreslås samtidig, at man i Norden forpligter sig til ikke at indarbejde divergerende nationale standarder i national lovgivning men i stedet i videst mulige omfang bruger nye nordiske standarder. Under alle omstændigheder bør en standard ikke indgå som en obligatorisk del af lovgivningen, men i stedet som en reference for at lægge et niveau, således som det også anvendes som udgangspunkt i New Legislative Framework. Hvor nordiske standarder vil være hensigtsmæssige som reference i forbindelse med national lovgivning, fordi der ikke findes europæiske/internationale standarder, bør myndighederne undersøge mulighederne for at få udviklet sådanne nordiske standarder. Endelig foreslås det, at man som forsøg igangsætter et arbejde inden for særligt problematiske områder, f.eks. byggeprodukter eller inden for servicesektorer, hvor certificeringer udgør en væsentlig hindring. De nordiske standardiseringsorganisationer skal involveres i arbejdet, der bør støttes af myndighederne.

19 5. Grænsehindringer relateret til administrative vanskeligheder 5.1 Norsk administration af moms er både tung og dyr Prioriteret af arbejdsgiverside/erhvervsorganisationer Nordiske virksomheder, der ønsker at tilbyde tjenesteydelser i Norge og i den forbindelse indføre materialer, værktøj eller materiel rammes af et administrativt krævende og omkostningstungt system. Når en nordisk byggevirksomhed ønsker at tilbyde midlertidige tjenesteydelser i Norge, er den forpligtet til at momsregistrere sig i Norge ved en norsk momsrepræsentant og via momsrepræsentanten at foretage momsindberetninger hver anden måned, uanset om der i den pågældende periode er sket en omsætning i Norge, eller ej. Derudover rammes virksomhederne hårdt på likviditeten ved midlertidig import af arbejdsmaskiner (beskrevet i hindringen nr Norske tull- og momsregler för nordiske företag). Denne hindring påvirker virksomheder fra Danmark, Finland, Grønland, Færøerne, Sverige, Island og Åland, der ønsker at udføre entreprenøropgaver i Norge. Desuden påvirker det omkostningsniveauet og produktiviteten for norske entreprenører, der hyrer underentreprenører fra andre nordiske lande. Økonomiske konsekvenser af hindringen Med udgangspunktet i en case, hvor en virksomhed skal udføre én entrepriseopgave på fem uger, er der indhentet en række tilbud fra norske momsrepræsentanter. Den gennemsnitlige omkostning ligger på NOK ekskl. moms. De danske virksomheders erfaringer viser dog, at dette beløb på årsbasis ofte bliver noget større. Forslag til løsning At indføre reverse charge efter EU-modellen, hvor udenlandske entreprenørvirksomheder, der udfører tjenesteydelser for norske virksomheder ville kunne fakturere uden moms, og momspligten ville overgå til modtageren af tjenesteydelsen. Moms ved indfortoldningen af arbejdsmaskinen til brug ved et midlertidigt entrepriseprojekt ville i denne løsningsmodel kunne erstattes af et ATA-carnet.

20 5.2 Utilstrækkelig funktion af nordiske dobbeltbeskatningsaftaler (administration af skat i Norge) Prioriteret af arbejdsgiverside/erhvervsorganisationer Danske virksomheder, f.eks. inden for byggebranchen, oplever store administrative byrder forbundet med midlertidige opgaver i Norge, uagtet, at opgaven måske kun varer tre måneder og har éngangskarakter. Hovedparten af disse administrative byrder kan føres direkte tilbage til emnet skat, og virksomhederne oplever, at de norske skattemyndigheder administrerer ud fra interne norske regler og ikke ud fra den nordiske skatteaftale. For danske virksomheder er konsekvensen, at to ud af tre opgiver at bevæge sig ind på det norske marked enten med det samme, eller i løbet af det første år. Principperne i den nordiske skatteaftale er, at f.eks. en dansk entreprenør, der udfører en midlertidig byggeopgave, først bliver skattepligtig i Norge, hvis det enkelte entrepriseprojekt overstiger 12 måneder. En midlertidig udsendt medarbejder bliver først skattepligtig, når dennes ophold overstiger 183 dage i løbet af 12 måneder. Disse to væsentlige regler i skatteaftalen skal fremme den frie bevægelighed i Norden. Disse grundprincipper bliver dog tilsidesat af norsk intern skattepraksis: De udsendte ansatte tvinges til at søge om et norsk skattekort fra dag ét. Og både virksomheden og de ansatte skal indlevere norsk selvangivelse til trods for at der måske kun er tale om et enkelt kortvarigt projekt i Norge. Regelsystemet i Norge er blevet så omfattende, at en dansk virksomhed og dennes udsendte arbejdstagere skal have kontakt med mindst fire forskellige skattekontorer i Norge, op til flere gange, uanset at der ikke forventes at opstå norsk skattepligt. Det vedrører indledningsvist anmeldelse, ID-kontrol, tildeling af D-numre m.v. i forskellige skattekontorer, og herefter er der krav om løbende a-melding til skattekontoret, samt endelig selvangivelse og årsopgørelse. Regelsættet antages at gælde for alle nordiske entreprenørvirksomheder, der søger ind på det norske marked. Økonomiske konsekvenser af hindringen Reglerne er så komplicerede, at virksomhederne er tvunget til at købe assistance af norske rådgivere, f. eks. regnskabsbureauer og advokater. En række tilbud fra sådanne norske rådgivere viser en omkostning på mellem og NOK ekskl. moms, baseret på en case, hvor der er tale om én byggeopgave på tre uger, og der er udsendt fem medarbejdere. I realiteten oplever virksomhederne dog, at den samlede omkostning mangedobles. Forslag til løsning 1. At de ansatte, som kun udsendes på midlertidige opgaver i Norge, og hvor der ikke forventes at indtræffe norsk skattepligt, slipper for et norsk skattekort. En NT1 fra Danmark udstedt i henhold til den nordiske skatteaftale må være tilstrækkelig. 2. At ansatte enten helt slipper for den personlige ID-kontrol (i andre lande foretages ID-kontrol ved myndighedsbesøg på byggepladsen), eller alternativt, at kontrollen kan gennemføres på nærmeste politistation. 3. At det norske D-nummer tildeles ligesom tidligere på baggrund af RF-1199 og kopi af pas.

Arbejdsmarkedets parter sætter kursen for Nordisk Ministerråds indsats mod vækstbarrierer

Arbejdsmarkedets parter sætter kursen for Nordisk Ministerråds indsats mod vækstbarrierer Arbejdsmarkedets parter sætter kursen for Nordisk Ministerråds indsats mod vækstbarrierer Danmarks minister for nordisk samarbejde, Carsten Hansen, bad i 2014 en gruppe repræsentanter fra arbejdsmarkedets

Læs mere

Program. Norden som rollemodel. 30. april 2015. Vækstkonference om grænsehindringer. Ordstyrer Hans Engell

Program. Norden som rollemodel. 30. april 2015. Vækstkonference om grænsehindringer. Ordstyrer Hans Engell Program Ordstyrer Hans Engell 09.00 09.02 Velkomst v. Dansk Erhvervs adm. direktør, Jens Klarskov 09.02 09.05 Introduktion v. Hans Engell 09.05 09.20 Danmarks statsminister byder velkommen 09.20 09.30

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt København den 10. december 2007 Til Skatteudvalget Öresundskomiteen og ØresundDirekt fremsender hermed tekniske kommentarer til det genfremsatte lovforslag

Læs mere

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO har modtaget forslaget til moderniseringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Direktiv

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Initiativer mod social dumping 8. november 2012 1 Aftale om initiativer mod social dumping Nyt kapitel Med Aftaler om finansloven for 2012 er indsatsen mod

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Kommentarer til Kommissionens høring vedrørende princippet om gensidig anerkendelse og revision af forordningen om gensidig anerkendelse (764/2008).

Kommentarer til Kommissionens høring vedrørende princippet om gensidig anerkendelse og revision af forordningen om gensidig anerkendelse (764/2008). Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet 18. august 2016 Kommentarer til Kommissionens høring vedrørende princippet om gensidig anerkendelse og revision af forordningen om gensidig anerkendelse

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret 1

Udkast til bekendtgørelse om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret 1 Udkast til bekendtgørelse om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret 1 I medfør af 5, stk. 3, 6, stk. 3 og 5, 13, stk. 5, 58, stk. 4, og 59, stk. 1, i lov

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande. (Lempelse af dobbeltbeskatning for danske søfolk på skibe indregistreret i Finland, Island,

Læs mere

MEDARBEJDERE I UDLANDET

MEDARBEJDERE I UDLANDET MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2001) 386 C5-0447/2001 2001/0154(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2001) 386 C5-0447/2001 2001/0154(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. april 2002 PE 316.324/17-40 ÆNDRINGSFORSLAG 17-40 Udkast til udtalelse (PE 316.324) Jean Lambert Betingelserne for tredjelandsstatsborgeres

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret 1)

Bekendtgørelse om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret 1) BEK nr 6 af 06/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2015-14028 Senere ændringer til

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV 96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM

Læs mere

Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.

Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul. Aalborg Kommunes anvendelse af arbejdsklausuler m.v. Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Revision af EU direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet)

Revision af EU direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) Revision af EU direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) Dansk Kiropraktor Forening, 20. september 2011 Pia thor Straten Chefkonsulent Direkte

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes

Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes DI ANALYSE Februar 2016 Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes produktivitet Over halvdelen af de politisk godkendte forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler er endnu ikke

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Generelt. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af:

Generelt. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af: Høringsnotat Ekstern høring om ny bekendtgørelse om indsendelse af indlægssedler til Lægemiddelstyrelsen og om udkast til cirkulære om ændring af variationsvejledningen, marts 2011. Link til høringen på

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 15. juli 2015 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor. 5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens

1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens BEK nr 63 af 18/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-301-00035

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 12. januar 2017 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel NOTAT Dato J. nr. 21. maj 2013 Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel Ulovlig cabotagekørsel er et af de forhold, der skal sættes ind over for, i indsatsen imod social dumping. Der er allerede sket

Læs mere

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 66 Offentligt Notat J.nr. 12-0245075 26. november 2012 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om beskatningsstedet for levering af varer

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Frederiksberg som frikommune på Borgerserviceområdet

Frederiksberg som frikommune på Borgerserviceområdet Frederiksberg som frikommune på Borgerserviceområdet Frederiksberg Kommune ønsker at blive frikommune, når fem til syv kommuner snart får mulighed for at prøve nye arbejdsmetoder i forbindelse med, at

Læs mere

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Hallo Norden HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Præsentation af Hallo Norden på seminaret Færøerne og Norden - muligheder, rettigheder, hindringer Torsdag 18. november 2010. HALLO NORDEN Hallo Norden

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson BEK nr 599 af 10/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0909636 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd:

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd: Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993, med senere ændringer fra 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER Denne pjece er målrettet offentlige myndigheder, der overvejer at udbyde en rammeaftale for rådgiverydelser 1. > Er der behov for at udbyde en rammeaftale

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vandog afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer 1 I medfør af 15, nr. 3, og 36, stk. 2, i lov

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Regulering som er uhensigtsmæssig i en produktivitetssammenhæng 1. Myndighedskrav og myndighedsbehandling Regel Beskrivelse

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr.

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr. Bilag 1: Notat - bemærkninger fra byggesagsafdelingen til 5 punkter. Gebyrfastsættelse - Byggesagsbehandling Planudvalget skal tage stilling til følgende 5 punkter 1. Skal kommunen opkræve byggesagsgebyrer,?

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

Byggeri uden sort arbejde

Byggeri uden sort arbejde Byggeri uden sort arbejde Når du køber byggeydelser Når du som bygherre køber byggeydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Kapitel 1. Ansøgning om beskikkelse som landinspektør

Kapitel 1. Ansøgning om beskikkelse som landinspektør Bekendtgørelse om beskikkelse som landinspektør, om anmeldelsespligt ved midlertidig udførelse af tjenesteydelser og om praktiserende landinspektørers oplysningspligter 1 I medfør af 1, stk. 5, 1, stk.

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

LOV nr 626 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli (Implementering af håndhævelsesdirektivet)

LOV nr 626 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli (Implementering af håndhævelsesdirektivet) LOV nr 626 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j. nr 2016-621 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1717 af

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer

Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 457 Offentligt N O T A T Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer 13-05-2014 Sagsnr. 2014-2461

Læs mere

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 For information purposes only Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 Vigtig bemærkning: Denne vejledning er beregnet til enkeltpersoner, hvis tildelinger

Læs mere

*** Baggrundsdokument

*** Baggrundsdokument 1 Offentlig høring om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet ("direktivet om den skriftlige erklæring") *** Baggrundsdokument

Læs mere

Notat. Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune

Notat. Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune Notat Emne: Besvarelse af spørgsmål stillet på byrådsmødet d. 8. maj 2013 Til: Magistraten Den 30. september 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold

Læs mere