Rapportering fra tematiserede workshops

Transkript

1 NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Tovholder: Facilitator: Ressourcepersoner: Workshop omkring den miljø- og klimaoptimerede svinestald Bent Ib Hansen, Videncenter for Svineproduktion John Pedersen, Operate Sara Korzen, NAER og Mathias Andersen, AT Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: * Tæt på 0-emission *Udnyttelse af reststrømme *Energioptimering og udvikling af målemetoder Indtryk fra Bent Ib Hansens indledende oplæg: Visioner for månestalden Flere arbejdspladser Øget produktivitet Reduceret miljø og klimabelastning Høj velfærd og sundhed Intelligent regulering Gylle som ressource Statements Svineerhvervet er en del af løsningen DK har verdens 3. største fødevare klynge Varer afsættes på verdensmarkedet Ammoniak har højest prioritet Lugt afhænger af placering af stald Klimagasser, vi ved ikke nok og variationen er stor Støv (PM2.5). Brandeovne er et større problem Fosforoverskud kan begrænses ved foderoptimering. Miljøkrav til målestald Ammoniak: >70 Lugt>40 Muligheder: Hurtig udslusning giver mindre emission og højere biogaspotentiale. Punktudsug kan opkoncentrere 65 % af ammoniakken ved at suge 10 % af ventilationskapaciteten, hvilket betyder lavere omkostning til en evt. luftrenser.

2 Begrænsninger: Biogas fungerer ikke med for meget forsuret gylle. Halm kan give problemer med udslusning. Meget halm kræver et skrabe system. Husk manden med skovlen. Grise søler sig til hvis de får det for varmt, de vender stien. Kan afhjælpes med ventilation (måske). De kræver god management at have en stor andel af fast gulv. Innovationsbehov: Ny kanalbund Driftsikkerhed og miljøteknologi Bæredygtige materialer Smittesikkerhed Rengøringsvenlig Flokmedicinering ved vådfodring Automatisk udvejning Varmesystemer til udtørring af stald Dokumentation af drivhusgasemission Innovationsproces første workshop Runde 1: Muligheder og potentialer Overordnet var der enighed om at der er mange uudnyttet muligheder for at integrere teknologi i fremtidens svinestalde. Øget fokus på måling og overvågning var gennemgående samt begrænsning af emissionerne en kosteffektiv måde. Bygningerne er meget store og de kan udnyttes til produktion af energi, hvilket har betydning for klima. Solcellefolie kan integreres i staldtag. Det er vigtigt af få biologi og teknologi til at spille sammen. Stress skal minimeres og kan løses teknisk. Styret gødeadfær, overvågning, foderoptimering. Når man snakker miljø og klima må man også se på det enorme foderforbrug. Kunne man dyrke anderledes. Se på hele værdikæden. Man kan ikke se isoleret på stalden. Udnyttelsen af foder er meget vigtigt. Det er vigtigt at vi holder fast i innovationen. Innovation fungerer bedst hvor forskellige mennesker mødes. Man skal tænke i alternative løsninger. Oprensning og recirkulering af gylle skal have mere fokus. Det er oplagt at udnytte kildeseparering. Ammoniak, lugt reduceres, højere biogaspotentiale. Innovationsplatformen er vigtig. Forskellige folk skal mødes. Der kan være meget teknologi der kan overføres fra andre brancher. Det er interessant at landbruget kan komme til at producere energi. Vi vender et problem til en fordel.

3 Det handler om at tage de lavt hængende frugter først. De sidste reduktionsprocenter er dyreste. Der vil komme flere versioner af månegrisstalde. Det er fint at tage et skridt af gangen. Version 1, 2, og 3 af stalden. Sætte realistiske mål under en ambitiøs vision. Teknologien udvikler sig hastigt. Vi skal se på industrien. Se for eksempel inden for bilindustrien. Synergieffekter: Gyllekøling, varmegenvinding, hyppig udslusning, kildeseparering, mere halm mm. Den effekt som bygningsreglementet har haft er enorm, noget tilsvarende kunne fint overføres til månegrisen ved f.eks. emissionsregulering. Det er kun de krav, den effekt der bliver implementeret som har effekt. Se på EU-kravene for emissionslofter. Kommer der nogle danske krav der ligger over på f.eks. ammoniak vil det give ulige konkurrence. Lugt: Det handler om at holde stier og grise rene. Elektrokemisk behandling af gylle kunne være en ide. Økonomi: 8-10 kr. per gris må det maks. koste ekstra. Ventilation i landbruget koster 1-2 kr./m3 luft mens det koster 50 kr./m3 i industrien. Det er vigtigt, at de krav der bliver stillet er de samme som i udlandet. Hvis vi kan spare nogle penge i produktionen kan de bruges til miljøteknologi. Målemetoder skal være på plads. Pæne rene gris er vigtigt og kan sikres ved klimastyring. Bord 3 Kun økonomi begrænser. Innovation kommer af at være tvunget til at blæse have mel i munden. Målsætningen er 0-emission. Det kan være for dyrt i dag, men så må vi udvikle teknologien. Vi skal lægge udfordringen bredt ud og søge efter løsninger. Løsningen skal kunne håndtere flere problemer på en gang. Et eksempel kunne være overfladebehandling som er udviklet i skibsindustrien. Det drejer sig om at kommuniker budskabet ud. Det er vigtigt at formulere udfordringerne klart, evt. delt op i klart afgrænsede deludfordringer (fx overflader), så andre uden for svinebranchen kan forstå dem og byde ind med løsninger. Skal Månestald 2017 være rentabel? Nej ikke som sådan, men den skal have udsigt til at blive det. Vi skal have en fuld værdikædebetragtning. Beskriv input og output samt håndgribelige udfordringer. Hent inspiration i andre industrier. Fx bilindustrien og røgrensningsanlæg til skibsindustri. DTU har udviklet en rensning af luften der kan recirkuleres og minimere smittespredning. Mere fokus på management, der er her et potentiale. Vi skal ikke tvinge en bestemt staldtype ned over landmændene, f.eks. faste gulve. Der skal fokuseres på emissionen fra stalden ikke teknologien. Sæt et funktionskrav så kommer udviklingen af sig selv. Vi skal huske at se tingene oppe fra og tænke de store tanker og se mulighederne.

4 Den vigtigste ambition er at måle reduktion af emissioner kommer efterfølgende. Management er vigtigt husk krav om udvikling af landmandskabet. Det som kan spares/tjenes et sted skal bruges et andet sted for at sikre udvikling. Runde 2: Udfordringer/barriere Et tilbagevendende tema fra alle grupper synes at være regulering, der med alt hvad det indeholder at af dokumentation og myndighedsgodkendelse kan være en bremse for udvikling og innovation. Samtidig indeholder regulering også nøglen til at stimulere for nye løsninger og uudnyttede potentialer. Godkendelse, implementering og dokumentation. Det skal være en legeplads, hvor man kan prøve nogle ting af. Der skal satses. Prisdifferentiering kunne overvejes. Kan man f.eks. opnå en højere værdi for klimaneutralt svinekød? Der er ikke interesse fra landbruget i at påvirke markedet. Det vil altid være dyrere at lave et teknologispring. Bredere tilgang til markedet. Salg af biprodukter som gødningsstoffer, energi mm. EU-rapport: DK er mest kreative men 3. dårligst til at kommercialisere ideer. Det skal vi arbejde på at blive bedre til. VERA verificering er en stor udfordring ved udvikling af ny teknologi men kan på sigt åbne nye markeder. Afregningsprisen er faldet 2 % om året. Landmaden skal øge sin produktion hele tiden. Mindst stipladser. Selvejende til APS eller A/S. Vigtigt at der arbejdes videre med selvskabsmodeller i landbruget. Bord 3 Vanetænkning Regulering Økonomi Frygt Kassetænkning Isoleret viden Manglende fokus/viden/erkendelse af eksterne omkostninger Finansiering

5 Sæt et emissionskrav ellers kommer der ikke til at ske noget. Der skal mere konkurrence til på området. Stop revolver retorik. Vi kan ikke få de store stalde pga. NGO er, brancheforeningers faste standpunkter. Alle skal gå åbent til samarbejdet. Se også på de eksterne omkostninger. Landmandens helbred, omgivelser mm. Udfordring med kompetenceudviklingen der følger teknologiudviklingen. For mange kloge folk. Det er svært at få folk til at samarbejde. De innovative rammer er vigtige. Andre industrier er vigtige at få på banen. Vi sidder i en osteklokke som vi ikke kan komme ud af. Det er de samme mennesker der mødes. Pga. konkurrence vil man ikke del sine ideer. Vigtigt at man sikre rum, hvor ideer og løsninger kan komme frem uden at konkurrencen bliver påvirket. Månegrisen kan gøre en forskel. Der er godt at alle kommer til orde stipladser er en god besætningsstørrelse. Flere kompetencer i spil. Reducer driftsomkostningerne og investeringer for landmanden. Myndighedsbehandling er en barriere, fx godkendelser. Runde 3: De 3 vigtigste områder vi skal tage fat i 1. Udvikling af målemetoder til emissionsbaseret regulering. Præcise og robuste. 2. Udvikling på andre indtjeningskilder, business cases. Andre afgrøder, energiproduktion, næringsstofproduktion. Biorefining 3. Tæt på 0-emission (80 % red. ammoniak) 1. Nær 0-emissions stald (ammoniak, lugt og CO 2 ) 2. 0-energistald 3. Dyrevelfærd i fokus herunder antibiotika Bord emission 2. Optimere udnyttelse af restprodukter som f.eks. gødning 3. 0-enegi 1. Størrelsesøkonomi, stipladser 2. Økonomi, rentabel svineproduktion 3. Lugtudfordringen: placering, lugtmålemetoder, lugtspredningsmodeller, pæne rene grise

6 Opsamling og kommentering af klima- og miljøgruppens arbejde Barrierene var fine, men potentialerne og målene var meget brede. Ikke konkrete nok. Konkrete bud fra opsamlingen: Det er svært at se formålet med månegrisen. Hvorfor ser vi ikke noget til Vertical Farming. Man skal ikke fokusere så meget på stalden, men mere på placering. Spændende koncept i Billund omkring håndtering af husdyrgødning. Fortynding af spildvandsslam med gylle. Synergier ved at placere månestalde nær industri. Reduktion ved kilden og hurtigt udslusning. Dyrevelfærd er også miljø og økonomi, det hænger sammen. Gyllen skal ud af stalden så hurtig så muligt. Det er vigtigt at udvikle staldsystemer der kan håndtere øget halm. Mere grovfoder for at forebygge mavesår. Ventilationsdelen og overflader omkring ventilatorer. Nanoteknologi. IKT: Sensore til monitering af sundhed, varme og vægt. Skal management og IKT prioriteres? Produktionen må ikke blive for avanceret for så kommer det ikke til at virke. Kræver det øgede kompetencer at producere svinekød i fremtiden? Man kan ikke erstatte personlig management med teknologi. Teknologien er også nødvendig men management kan ikke undværes. De unge landmænd kan sagtens håndtere ny teknologi. Det er en udfordring for den udenlandske arbejdskraft. Det er svært at tiltrække dansk arbejdskraft.

7 Det er vigtigt at kunne pille de syge dyr ud med teknologi. Der findes simple og mekaniske løsninger der fungere i dag og som er effektive. Vi skal op i meget større besætninger med andre ejerformer? Der er brug for nogle meget højere priser på gødning, der skal skat på CO2, så kommer udviklingen af sig selv. Det gælder alt sammen om bundlinje, derfor skal vi udvikle systemer, der er billigere eller strammere lovgivning. Produktionssystemerne bliver mere og mere avancerede så der bliver behov for specialisering. Mere fokus på hvad landmandens belastning er. Tabene kan udnyttes. Er ikke overbevist om at besætningerne skal være større. F.eks. et problem med transport. Hvis der skal investeres i miljøteknologi skal der større besætninger til Der skal skaffes flere arbejdspladser. Skal der tages en højere pris for specialiseret kød? Det vil være marginalt. Se eksemplet fra Sverige der ikke er selvforsynende med kød. I Kina er de ikke fokuseret på velfærd. Man skal se på andet en svinestalden. Organisering og ejerforhold. Svineproduktionen kan ligge i industriområder flere sammen. Svineproduktion på folkeaktier. Tak for i dag!