Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013

Transkript

1 Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vil den realiserede vision se ud i form af en modelstald for fremtidens bæredygtige og effektive svinestald? Krav og parametre der skal medtænkes i udviklingen og realiseringen af modelstalden... 5 Input og ideer fra grupperne:... 5 Stalddesign:... 5 Miljø og ressourceforbrug:... 5 Måling og overvågning:... 6 Gyllehåndtering:... 6 Dyrevelfærd:... 6 Innovation og viden... 7 Lokalisering:... 7 Arbejdsmiljø:... 7 Andet: Anbefalinger ift. produktionsform... 8 Begrundelser for forslag 1:... 9 Begrundelser for forslag 2: Anbefalinger: Muligheder, udfordringer og dilemmaer vil det være nyttigt at reflektere sammen over på de følgende partnerskabsmøder Muligheder: Udfordringer Andet: Dilemmaer: Andet: Afklaringsbehov: Noter fra parkeringspladsen Andre input /15

2 1. Hvordan vil den realiserede vision se ud i form af en modelstald for fremtidens bæredygtige og effektive svinestald? Herunder de fem Månegris stalde som blev kreeret på dagen. Input i form af krav, ideer og parametre der skal medtænkes i fremtiden effektive og bæredygtige svinestald er gengivet i de efterfølgende afsnit. 2/15

3 3/15

4 4/15

5 2. Krav og parametre der skal medtænkes i udviklingen og realiseringen af modelstalden Input og ideer fra grupperne: Stalddesign: Åbenhed, f.eks. glasflader så man kan se ind i stalden. Åbenhed: Det skal være en åben stald. Åben redekasse. Noget man kan følge med i på nettet f.eks. Stalden skal kunne tåle at blive vist frem. Indtænke recycling i opførelsen af bygninger: energioptimering, livscyklus, afskaffelse, genanvendelse. Evt. gravet ned og ned kunstig lys. Gulve (hule + spalter/ liggeområde + gødskeområde) Gulv: Undgå fuldspaltegulv? Udendørs? Mulighed for at gå udendørs? Er den helt lukket? Nok hypotetisk Arkitektonisk aspekt: Vigtigt at det er en stald der passer godt ind i landskabet og som ser flot ud. Lav en RealDania konkurrence ift. arkitektur. Tænk evt. i beklædning. Udvikle bedre byggeskik for svinestalde. Udvikle en slags arkitekttegnet typehus for svindestalde. Behøver ikke at koste ekstra at lave noget pænt. Der skal være vinduer så svin kan kigge ud og andre kan kigge ind. Bygningsmassen: Flere små bygninger i stedet for en? Omkostninger ved at bygge i højden ift. at bygge på jorden. Sektionering: Stærk sektionering af f.eks. sygdomshensyn, smitte og teknologitest. Moduler med udskiftelige teknologier. Rengøring: Det skal være let at gøre rent. Stalddesignet skal fordre reduceret emission og ressourceoptimering. Miljø og ressourceforbrug: Input til stald foder. Vi skal også være bedre her (evt. dyrke hvor mindst miljøbelastning). Mindske transport. Kan det være i omgivelserne (konsekvenser ved import ude i verden) Styr på luftstrømme (fange ammoniak) (kendt fra kvæg) (nuværende ikke effektive nok) Nedsæt lugt Temperatur i stalden mere styr på den (dilemma ift. vand, energiforbrug ved ventilation, evt. sygdomme ved design af stald med loft til kip) Hvordan sikres lavt energiforbrug (meget pumpen rundt) evt. solceller Lav samlet energiregnskab/vurdering (der bruges energi på at rense div.) + IKT Energiforbrug: Hvad betyder det for effektiviteten hvad energiforbruget er? 5/15

6 Vandforbrug: evt. noget som svineproducenter ikke er så opmærksomme på i dag. Egen boring gør at nogen ikke kender forbruget. Vandforbrug Godkendelse af miljøteknologi: Billigere og hurtigere. Måling og overvågning: Filter til alt der hedder lugt, ammoniak, metan, CO2 Overvågning: Af det meste. Det skal være nemt. F.eks. let af få syge grise fra. Bevægelsesmønstre, vandforbrug. Måling: Hvad skal måles og hvordan skal der måles? Hvornår måles? Kontinuerligt? Generel fokus på måling, dokumentation og optimering af alle inputs og outputs - efter devisen: What gets measured gets managed. Men man skal ikke låse sig fast på bestemte typer udledninger, og det skal derfor være: måling og optimering af alle relevante udledninger/emissioner. Alle tænkelige dele af produktionen skal overvåges hvilket også inkluderer indeklimaet, herunder dyrevelfærd og arbejdsmiljø Emission: Kan godt lave stald uden, eller med lav emission, men det er dyrt. Hvis udledningen kommer igennem biofilter, så kan det ske at den filtrerede luft lugter af fugtig skovbund i stedet. Zero-emission: Hvad sker der hvis der sættes en emissionsgrænse, og stalden har brugt sin kvote i oktober? Styr på emission: så tæt på 0 som muligt => krav til miljøgodkendelser vi kender konsekvenserne ved stalden => afgøre hvor staldene kan placeres fremover (evt. tæt på naturområder eller by) Måling, måling, måling! Krav til det hele. Gyllehåndtering: Biogas: Skal tænkes ind fra starten. Skal der være anlæg lige ved? Energioptimering. Håndtering af gylle. Forsuring? Separation? Energiressourcer. Separering af fæces og urin? Metan fra gyllen skal samles op Biogas kompatibelt: Skal kunne tænkes ind. Dyrevelfærd: Krav til rodemateriale Lege/rodemateriale => grise ødelægger ikke drikkemuligheder (vandbesparende) Glade grise + halm Halm eller strøelse? Adgang til rodemateriale. Halm vs. Pumpbarhed (savsmuld Rodemateriale der kværnes => biogas) Undgå halekapning Overbrusning (+ dyrevelfærd % (minus red.) vandforbrug = behov for at optimer det) 6/15

7 Chipmærke = individuel overvågning (udløser brus?) Forventer dyrevelfærd er en del af målet Svært at tænke innovation uden fokus på dyrevelfærd Videoovervågning (dyrevelfærd billedanalyse spotte det er ligger længe) Størrelse af flokke: Sørg for at for mange dyr ikke bliver tabere, hvis flokke bliver for store. Har tidligere været kuldstørrelse, men fungerer ikke længere. Dårlige vaner? Sørge for at grise ikke lærer dårlige vaner af hinanden. F.eks. Hvis én begynder at søle sig, så gør de andre også. Muligheder for at stoppe dette? Fornuftig gris? Overvej hvad der skal til for at en gris opfører sig fornuftigt (som ønsket). Antibiotikaforbrug/medicinforbrug Innovation og viden Der skal være plads til løbende udvikling (innovation) Forsøgsstald? Mulighed for, at der er nogen sektioner, hvor man kan ændre undervejs? Muligheden for at ændre undervejs kan også være en måde at gøre projektet interessant for det private erhvervsliv. At det ikke er en teknologi der for evigt skal anvendes i stalden. Eller sørg for at der kan laves mindre teknologi-ændringer og ændringer af inventar. Projektet skal være nyt: Brug ny teknologi. Fokus på hvordan vi får eksisterende viden anvendt bedst muligt. Myretue for viden testmiljø (skal finansieres for landmanden) Lokalisering: Den fremtidige stald vil både kunne placeres i et byområde og på landet. Storbrug flere stalde samlet tæt på hinanden (levere til biogas max 5 km væk evt. anpartsselskab omkring transport af gyllen) Beliggenhed: Ved motorvej? Eller ved havnen i Vejle? Hvorfor skal den ikke være så god, at den kan ligge i Vejleådal? Afstand til naboer: Både andre svineproducenter og almindelige boliger. Stalden skal gerne være så god, at der ikke behøver at være afstandskrav. Der kan være problemer ift. luftbårne sygdomme. Arbejdsmiljø: Automatiseret minimer arbejdskraft. Arbejdsmiljø: Skal være godt Management er alt det skal være en spændende og god arbejdsplads. Kan være kedeligt at være to, der passer kæmpe stald. Overvej at ejeren og dem der driver stalden måske ikke er de samme. Man skal være stolt af at arbejde i en Månegrise-stald. Noget der er godt at skrive på CV et. 7/15

8 Andet: Rentabelt produktion som giver afkast Nøglekrav: velfærd, sygdom (overvågning, sektioner, ventilation, rense luft for ammoniak og mikroorganismer), gyllen egnet til biogas (ny teknik krævet, undgå transport, gyllen ikke opbevaret i stalden, da det nedbringer værdien), gyllen hurtigt ud evt. vha. pumpesystem (bruge varmen) eller køl (dilemma ift. elforbrug) Ejerform: Det bliver nok snarere selskab end traditionel landmand. Kobber: Småsvineproduktion og kobber. Problemer på marker. Branding: Vigtigt! Netop denne stald er særligt afhængig af goodwill. Genetik: Det kan betyde meget for fodermængder. F.eks. kan det betale sig for tyskere at importere danske grise, fordi de ikke koster helt så meget i foder. (Udegående hypotetisk i dette projekt) Skal afklares: Stop-go produktion eller kontinuerligt? 3. Anbefalinger ift. produktionsform Input fra grupperne: 1) Fire ud af fem grupper pegede på slagtesvin, og med mulighed for at gå videre til smågriseproduktion i en evt. 2. fase. 2) Den femte gruppe pegede på in-house, full-line svineproduktion. 8/15

9 Begrundelser for forslag 1: Der er ikke så stor fokus på udvikling af den type i dag Størst volumen Størst påvirkning/udledning. Slagtesvin repræsenterer 2/3 af miljøbelastningen fra den danske svineproduktion. Der er her udfordringerne store (ressourceudnyttelse, foder, energi, restproduktion-håndtering) Vil give de fleste arbejdspladser Reduktion af transport af smågrise Fokus, fremdrift og realiserbarhed Vil styrke dansk konkurrenceevne Mest potentiale for vækst/udvikling For at mindske kompleksiteten i projektet. Der er begrænset tid og begrænsede midler til projektet skal afgrænse sig et sted, og der er rigeligt med udfordringer i det. Det er et valg man tager. Undgå kastration & få hele haler Starte med en succeshistorie Der er stadig mulighed for spin-off til so-stald, selvom fokus er på slagtesvin. Her et eksempel på anbefalinger 9/15

10 Begrundelser for forslag 2: Høj sundhed hele kæden Lav emission (ikke nul) Minimum 300 søer ( slagtesvin) Skalerbar Anbefalinger: Produktionsstald med mulighed for test (herunder sektionsopdelt) fordi: 1) intern smittebeskyttelse 2) mulighed for forskning 3) evt. forskel i vand og varmeforbrug? Bedre dyrevelfærd herunder: 1) Brus 2) overvågning spot syge dyr/kende sundhedsstatus 3) Halm 4) (evt. løsdrift) Gylle til biogas fordi: 1) kort afstand 2) gyllen hurtigt ud af stalden (gyllen bevarer sin værdi) 3) samspil med rodemateriale 4) Styring af vand Udledning, herunder: 1) Lugt 2) Smittefarer 3) Ammoniak 4) Metan Foderproduktion: 1) Grøn 2) import (hvilke krav til det?) God driftsøkonomi Pæn stald (ift. omgivelserne) SPF-certificering. 1) For at undgå smitte. 2) Konsekvent sektionering. Måling og dokumentation Bedre byggeskik 10/15

11 Fokus på emission Biogas kompatibelt Management system Lovgivningsmæssige aspekter skal tænkes igennem Sektionering. Gøre rent mellem hold af svin bryde smittekæder. Ventilation ift. sektionering. Se evt. på kyllingeproduktion. Der er ikke de samme problemer som i svineproduktion. Mere intelligent sygdomsovervågning. Systematisk vaccination. Biogas: Gør at man slipper for areal 4. Muligheder, udfordringer og dilemmaer vil det være nyttigt at reflektere sammen over på de følgende partnerskabsmøder Input fra grupperne: Muligheder: Håndtering af husdyrgødning efter stald, biogas, solceller mv. Teknologiske muligheder: Staldtyper, filtre, rensning, afprøvning af udstyr Teknologier i fokus, hvad er der af udfordringer? Eksisterende/nye teknologier (kortlægning) Klimadimension ift. placering. Placering evt. v. forskningsmiljø Arkitektur (skøn!) 11/15

12 Inddragelse af arkitektsforeningen - recycling. Sygdomsovervågning Bedre dyrevelfærd for dyr, myndigheder, samfund, landmænd fremtidssikring. Halm som rodemateriale (kan forbedre dyrevelfærd & biogas hvis teknologien kan udvikles) Sektionering for at reducere intern smitte Overvågning af sundhed/sygdom med IKT og måling af smittestoffer Direkte klinik / lab. Afprøvning af foder Indirekte vand, klima, medicinforbrug. Samspil kontinuitet (efter månestald): Forskning/Innovation, virksomhed/erhverv vs. test og demonstration = månegrisstald vs. svineproduktion. Inspiration og Testning af innovationsideer (Ide til kommende partnermøder) Optimering af alt det forskning og udvikling, der allerede foregår mhp. Integration i stalden Kan vi lære af andre projekter (model-dambrug)? Økonomi: - Forretningsmodel - Hvem skal tjene penge? Hvordan? - Dialog med finansielle investorer Hvor mange arbejdspladser er potentialet? Udfordringer Tekniske udfordringer: Måling og dokumentation. Hvad skal måles? Hvordan? Krav? Kædebetragtninger, eks. Energioptimering Fleksibilitet i fodring Emission Godkendelse af ny teknologi (tid + pris) Vand: Forbrug og måling Miljø Målinger (hvordan?) Måle på den første stald => kopiere koncept uden måleudstyr (når vi ved hvad stalden kan) Hvilken dokumentation kræves for at kunne ændre til emissionsbaseret regulering? Månegris Biogas. Fast byggekonstruktioner teknologiudvikling /målinger. Planmæssige udfordringer: Transport til og fra Naboinvolvering Placering landzone/erhvervsområde 12/15

13 Andet: Arkitekturkonkurrence RealDania. Dyrevelfærdsudfordringer: Sundhed og velfærd. Krav, niveau og succesmål?, Foder, Etik, Antibiotikaforbrug, Halmtildeling, Filtre smittebeskyttelse? Hvad er muligt? Dyrevelfærd: halekupering, kastration, plads (spaltegulv), halmmængde Findes der muligheder for at forbedre dyrevelfærden uden at det går ud over økonomi og produktivitet? (MARKERET SOM DET VIGTIGSTE) Dyrevelfærd (de ting der kan give hele haler med succes) vs. miljø/klima og økonomi. Udfordringer forbundet med halm i stalden (ressourceforbrug, håndtering/ gulve, gylle, biobrændstof, klima, emission). Konkretisering af krav ift. OPI (offentlig privat innovation) /konkurrencen (evt. undergrupper) Inddragelse af erhvervet og ikke kun det traditionelle Industri og virksomheder med hvordan? Afvejning af de mange og til dels konfliktende hensyn Overordnet udfordring: Identificer delproblemer og prioriter. Hvordan udmøntes opgaverne i praksis? Og hvordan får vi dem til at spille sammen? Sikring af, at stalden ikke er endemålet ift. innovation på området. Sikre den fortsatte innovation Dem der laver stalden er her ikke!!! Finansieringsform realkredit? Sikre god driftsøkonomi Projektøkonomi Klar og fælles afgrænsning af hvad der hører med, f.eks. sojaimport, adgang til udeareal. Foder hvordan? Udvikling vs. brug af eksisterende viden og teknik. Helhed! - Område, miljøteknologi, emissionsmåling, NP. produktions overvågning, dyrevelfærd, sundhed, smitte, bæredygtighed, konkurrenceevne. Reduktion af AB forbrug/resistensrisiko ift. hvor mange led i produktionen, der skal medtages. Lov og reguleringsaspekter Management: Tænk alt helt frem til faktisk drift., Udvikling af systemer. 100 % vigtigt for alle andre dimensioner. Er præmissen at vi skal have mere værdi pr kilo kød, eller at vi skal producere mere kød bare billigere (merpris eller ej?) - derfor Danish Crown på banen. 13/15

14 Dilemmaer: Fælles fremlæggelse af idéer og anbefalinger Dyrevelfærdsudfordringer: Andet: Dyrevelfærd vs. Produktion Dyrevelfærd fastholdelse? Forbedringer? Dyrevelfærd vs. Økonom Forskning og udvikling vs. ren drift Kan man øge produktionen og dyrevelfærden (etik og accept) Industriproduktion vs. håndværk processtyring. Kompetenceudvikling af landmænd ift. månegrisstald. Vision vs. Realiserbarhed (er det visionært nok? Går vi på kompromis med visionen?) Kun slagtesvinestald vs. også totalproduktion? Biogas med eller ej? (det starter i stalden med gyllehåndtering) Hvordan tænker man næste generations teknologi ind i det? Flow/hele kæden hvad taber man ved valgene? Kompromiser Tilladte værdier: emissioner, indeklima Afklaringsbehov: Projektplan, tidsplanen, hvilke faser er der tale om i forløbet? Udbudsmodel Afgrænsning ift. produktionsform Reguleringsudfordringen 14/15

15 Finansiering af teknologi- og integrationsudvikling På hvert partnermøde skal vi har en månegris-status på dagsordnen -vi skal vide hvor vi er nu. Jo mere der er afklaret, desto bedre kan man forbedrede sig, der giver et bedre vurderings- og beslutningsgrundlag, og jo mere konkrete kan man i det hele taget være på møderne. Flere faglige folk vil desuden deltage i møderne Innovationshøjde Er der flere faser efter 2016? 5. Noter fra parkeringspladsen Transport en vigtig ting ift. lokalisering, miljø og mange andre aspekter Management det er vigtigt at alle løsninger tænkes helt frem til at nogen skal drive dem Vand vigtigt at tænke på vandforbrug Kobber (smågrise), Brug af halm?, udendørs? 6. Andre input Der er behov for præciseringer (fx hvad mener vi ved dyrevelfærd?) Ønske fra gruppen om at se bruttolisten over input og ideer fra dagen Ønske om at høre mere fra svineproducenterne selv. 15/15