Danmarks Optikerforening nr. 6 NOVEMBER Optikere overser samsynsproblemer

Transkript

1 Danmarks Optikerforening nr. 6 NOVEMBER 2009 Slagelse Kommune sætter fokus på ældres syn Den vigtige refraktion i socialoftalmologien Et vendepunkt inden for design af toriske bløde linser Optikere overser samsynsproblemer

2

3 NOVEMBER 2009 L E D E R E N 3 Henvisning til den specialiserede optiker Optikerfaget har udviklet sig til at være et fag med mange specialer. Udviklingen indenfor specialerne går stærkt. Der kommer hele tiden ny viden til, og samfundet og forbrugerne stiller stadig større krav til optikerens kompetencer. Alene i dette nummer bringes tre artikler, der hver ud fra deres indfaldsvinkel argumenterer for, at optikeren skal øge sine kompetencer for at kunne imødekomme patienternes behov. Efteruddannelse er vigtigt, og den enkelte optiker skal sikre sig gennem efteruddannelse hele tiden at holde sin viden ved lige. Realistisk set er det umuligt for den enkelte at sprede sig over alle specialerne. Det er også umuligt for de fleste butikker at have optikere nok til at dække alle specialer. Derfor er den enkelte optiker og den enkelte butik nødt til at prioritere og lære at henvise til optikere med andre specialer. I fremtiden vil mange henvisninger fra optikere komme til at være til kolleger, der har specialiseret sig. I artiklen: Optikere overser samsynsproblemer udtaler Torben Helstrup, Københavns Private Synspleje Klinik: Ud af den mængde optikere, der findes, er det kun få procent, der er gode stabile henvisere. I samme artikel mener Mogens Skov Hansen, Skovs Optik, Viborg, at årsagen ligger i, at der mangler optikere, der er uddannede indenfor samsynstræning. De manglende henvisninger kan både skyldes manglende viden og manglende lyst til at henvise til en kollega, fordi optikeren dermed risikerer at miste en kunde. Den manglende viden kan opnås ved efteruddannelse. Og frygten for at miste en kunde elimineres ved et godt samarbejde mellem optikerne. I artiklen: Den vigtige refraktion i socialoftalmologien, af Henrik Holton, argumenterer forfatteren for, at der sættes øget fokus på synet hos vores ældre medborgere. Henrik Holton foreslår, at der udvikles en ældresynsprøve. Tilsvarende kan der være behov for at sætte fokus på børnesynsprøver, ergooptik, svagsynsoptik og tilpasning af speciallinser. Den dygtige og samvittighedsfulde optiker kan sit fag og kender sine begrænsninger. Optikeren klarer langt det meste selv og henviser, når der er brug for det. Henvisninger fra optikere til kolleger, der specialiserer sig, kan medvirke til at udvikle faget til glæde for patienterne. Samtidig kan det øge antallet af specialklinikker og dermed gøre det lettere at henvise uden risiko for at miste en kunde. God arbejdslyst Bjarne Hansen Redaktør

4

5 OPTIKEREN N U M M E R Indhold I N D H O L D 5 LEDER SLAGELSE KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ ÆLDRES SYN Claus Suk Yong Jacobsen Forside DEN VIGTIGE REFRAKTION I SOCIALOFTALMOLOGIEN Henrik Holton ET VENDEPUNKT INDEN FOR DESIGN AF TORISKE BLØDE LINSER Anna Sulley SILMO Bjarne Hansen OPLEV MERE NÆRHED Ilka Schwarz og Martin Zimmermann SYN UDEN BEGRÆNSNINGER MED SILHOUETTE Bjarne Hansen OPTIKERE OVERSER SAMSYNSPROBLEMER Claus Suk Yong Jacobsen Forside annonce: Hoya glas forhandles i Danmark af førende optikere. Forhandleroplysninger tlf Hoya Lens Danmark A/S Hørskætten Taastrup MANGLENDE BRILLER KOSTER SAMFUNDEET MILLIARDER TILPASSERES ERFARINGER MED AIR ONTIX TM AQUA MULTIFOOCAL Anita Robertson OPTIKERBRANCHEN UDSAT FOR EN KÆDE AF INDBRUD Susse Olsen HÅNDVÆRKSMUSEET KEJSERGAARDEN OG DANSK OPTIK MUSEUM SØGER FRIVILLIGE OPTIKERE Lene Sørensen THE CLEER PROJECT PRODUKTNYT BRANCHENYT KALENDEREN ADRESSER

6 F A G L I G T S T O F 6 Slagelse Kommune sætter fokus på ældres syn En foredragsrække på pleje- og aktivitets-centre arrangeret af Slagelse Kommunes Ældreråd i slutningen af 2008 og efterfølgende ophængning af synsprøvetavler skal minde de ældre, samt pårørende og personale, om vigtigheden af at blive testet for nedsat synsevne og udfald i synsfeltet. Claus Suk Yong Jacobsen Omkring 400 ældre medborgere i Slagelse Kommune deltog i foredrag og debatmøder med øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen i det sidste kvartal af En af de væsentligste konklusioner blandt de fremmødte er, at danske optikeres standard for synspleje ligger betænkeligt under det tilsvarende tilbud på sammenlignelige markeder i Europa. Under møderne kom det frem, at flere ældre danskere havde fået konstateret tegn på alvorlige øjensygdomme som AMD og glaukom hos optikere i udlandet, sygdomstegn der kunne og burde være blevet opdaget af deres danske optikere og medført henvisning til en øjenlæge. I eksempelvis England, Frankrig og Spanien er det almindelig rutine at undersøge synsfelt og udføre trykmålinger som en del af synsprøven. I debatrunden efter de fire møder i Slagelse Kommune trådte flere ældre medborgere frem og berettede om, hvordan de var blevet opmærksom på deres øjensygdom ved besøg hos udenlandske optikere. En ældre kvinde havde for eksempel fået konstateret glaukom ved besøg hos sin engelske optiker. Hvorfor undersøger optikeren ikke synsfeltet, når du siger det er så vigtigt? lød spørgsmålet til foredragsholderen, øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen fra de mange rystede ældre, som havde svært ved at forstå at man som kunde skal bede udtrykkeligt om en sådan undersøgelse hos optikeren. Når vi har talt med vore ældre medborgere, så opfatter de optikerne som en del af vores sundhedstilbud, og der er tillid til den optimale behandling hos optikerne. Når det går op for folk, at sådan forholder det sig ikke hos alle optikere at man ikke gennemfører disse synsfelts-undersøgelse konsekvent så begynder man at tænke: Er det bare en brilleforretning?, udtaler formanden for Slagelse Kommunes Ældreråd, Birgit Jørgensen. 5.6 procent skal henvises til øjenlæge Møderækken med øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen kom i stand på Ældrerådets initiativ. Ældrerådet er et udvalg bestående af folkevalgte, der er nedsat af Folketinget for hver enkelt kommune og fungerer som høringspart i sager, der vedrører ældre. Kampagnen om ældres syn i Slagelse Kommune er en del af en bredere informations-kampagne, der også omfatter kost, hørelse og diabetes. Synet blev sat på dagsordenen, fordi flere medlemmer af Slagelse Kommunes Ældreråd selv havde erfaringer fra deres omgangskreds, som pegede på betydningen af at spore øjensygdomme tidligt i forløbet. Det er almindeligt kendt, at jo tidligere alvorlige øjensygdomme konstateres, desto mere effektivt kan udviklingen behandles, men alligevel er forebyggende foranstaltninger stadig en sjældenhed blandt danske optikere og en praksis, der kan medføre kritik fra øjenlæger. Ifølge øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen, der citerer en endnu ikke offentliggjort undersøgelse baseret på undersøgelser af synsfeltet udført af 18 optikere på 1022 personer, er 5.6 procent blevet henvist til øjenlæge. Jørgen Bruun-Jensen beklager dog, at undersøgelsen ikke har fuld repræsentativitet, fordi en del øjenlæger ikke har ønsket at give oplysninger. Øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen og Birgit Jørgensen, formand for Slagelse Ældreråd.

7 F A G L I G T S T O F 7 Nogle øjenlæger mener, at optikere ikke skal lave synsfelts-undersøgelse, så en del øjenlæger har boykottet projektet. En hel del øjenlæger cirka halvdelen har svaret på mine spørgsmål i forhold til undersøgelse, siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen. Jørgen Bruun-Jensen mener også, at optikeres tilbageholdenhed med synsfelts-undersøgelse kan bero på frygt for kritik og modstand fra de lokale øjenlæger. Øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen instruerer de ældre på Plejecentret i Antvorskov i Slagelse Kommune i at kontrollere synet. Ensidigt fokus på visus kan koste ældre synet Informationsmøderne i Slagelse Kommune, afholdt under overskriften Senior pas godt på dit syn, beskæftigede sig med de mest almindelige årsager til dårligt syn hos ældre: Cataract, AMD, Glaucom og Diabetes. Vores syn består af 2 dele synsstyrke og synsfelt, understregede øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen for de fremmødte. Samtidig påpegede han, at danske optikeres ensidige fokus på visus medfører en betydelig forøgelse af risikoen for alvorlige øjensygdomme. Vores store problem i Danmark er, at vi kun undersøger synsstyrken. Hvis vi finder normal synsstyrke, tror vi at alt er godt. Men havde vi også undersøgt synsfeltet, kunne vi måske have opdaget en alvorlig synstruende sygdom, siger Jørgen Bruun-Jensen. Øjenlægens budskab gik lige ind hos de fremmødte ældre medborgere. Mange blev chokeret over, at man kunne gå rundt og have en øjenlidelse uden at vide af det at det skal gå så galt, før man bliver klar over det, fordi hjernen kompenserer, og fordi sygdommen kommer snigende, siger ældrerådsformand Birigit Jørgensen. Tilkendegivelser fra de ældre på møderne var, at de følte sig ansporet til at få undersøgt deres syn, også med hensyn til synsfeltet, men det var ifølge ældrerådsformanden også en fremmed størrelse at skulle gå ind i en klinik og bede om en bestemt ydelse. Når kunden kommer ind til optikeren og får lov til at gå ud med en stor synsfeltsdefekt, så er det et stort ansvar den optiker har påtaget sig, siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen. Danske optikere svigter deres kunder En af de store hindringer for en bred folkelig forundersøgelse af synsfeltsudfald og andre tegn på alvorlige øjensygdomme er selvfølgelig manglen på øjenlæger og de lange ventelister hos de eksisterende øjenlæger. England har samme problem med øjenlægemangel, men har løst det ved at øjenlægerne har overladt kontrol af nogle glaucompatienter til optikere. Der er tale om den store gruppe af glaucompatienter, som stabiliseres over tid, men stadig har behov for regelmæssig kontrol. Samtidig er det i England bestemt ved lov, at optikeren ved undersøgelse af en patient, som falder ind under risikogrupperne for glaucom, skal udføre en detaljeret undersøgelse af synsnerve papillen, trykmåling og synsfeltundersøgelse med tærskelværdi kontrol. Det er en 20 år gammel lov, og det siger noget om, hvor langt fremme England er i forhold til Danmark, siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen. En lignende bestemmelse gør sig i princippet gældende i Danmark, idet optikeren i kraft af autorisationen forpligter sig til at henvise kunder med tegn på bl.a. synsfeltsdefekter til øjenlæge. Således lyder 3 i Bekendtgørelse om optikervirksomhed : Personer med pludseligt opståede synsnedsættelser, synsfeltsdefekter, skelen, dobbeltsyn eller vedvarende synsproblemer, skal altid henvises til læge. Det krav skal læses i forhold til Lov om autorisation af sundhedspersoner, der er den overordnede lovgivning for alt sundhedspersonel. Optikerautorisationen hører ind under denne lov, der i 1 siger Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og

8 F A G L I G T S T O F 8 fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Hos optikervirksomheder i området som Profil Optik i Skælskør og Profil Optik i Slagelse der begge havde sendt en optiker til at deltage i møderne er undersøgelse af synsfeltet og andre relevante målinger i forvejen indlagt som en del af den almindelige synsprøve. Men kun omkring 5 optikervirksomheder i hele Slagelse Kommune havde valgt at tage imod invitationen til informationsmøderne med Jørgen Bruun- Jensen, der var sendt ud til optikere, øjenlæger og politikere i området. Mange udtalte deres skuffelse over, at danske optikere ikke er bedre i forhold til deres optikere i udlandet. Der er et stort spring fra niveauet i Danmark til andre lande, vi gerne vil sammenligne os med, og det må være dybt frustrerende for danske optikere, siger øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen, der ikke mener at danske optikere fuldt ud efterlever autorisationens krav. Synsfeltsundersøgelse indgår i optikerens grunduddannelse, men ude i butikkerne er der ofte praktiske og faglige begrænsninger med hensyn til at foretage disse vigtige undersøgelser. De fleste optikere har den opfattelse, at autorisationen er lavet for at beskytte optikerne, men det er faktisk omvendt. Autorisationen er lavet for at beskytte patienterne. Det handler om patienternes sikkerhed. En af mine konklusioner er, at mange danske optikere rent fagligt svigter deres kunder, siger Jørgen Bruun-Jensen. Pas på synet hele året rundt Slagelse Kommunes Ældreråd har med deres tiltag sat fingeren på et ømt punkt blandt danske optikere og på en generelt overset sundhedsproblematik. Efterfølgende har regionalradioen i Skælskør reageret med et indslag, hvor de interviewede ældre medborgere om deres syn. Center for Ældre og Center for Sundhed har også oplyst, at de opsøgende sygeplejersker gerne ville vide mere om ældres synspleje, og øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen har været ude at undervise sygeplejerskerne, så de kan være mere opmærksomme på tegn i hverdagen på behov for synskontrol. For eksempel kan det, at en ældre medborger sjældnere forlader hjemmet, være et tegn på synsnedsættelse, ligesom faldulykker kan hænge sammen med nedsat syn. I øjeblikket har Ældrerådet stillet forslag om udarbejdelse af en pjece, som skal indgå i kommunens generelle brochuremateriale. Øjenlæge Jørgen Bruun- Jensen har allerede udformet indholdet, men en beslutning på politisk niveau lader stadig vente på sig. Det mest synlige resultat efter det sidste foredrag og debatmøde den 18. november sidste år er de mange synsprøvetavler, der hænger på samtlige pleje- og dagcentre i Slagelse Kommune. De første 16 tavler skabte så stor positiv opmærksomhed blandt de ældre, at Slagelse Ældreråd besluttede selv at betale for yderligere 50 synsprøvetavler, som skal supplere de allerede ophængte og sikre, at alle ældre har adgang til at teste sig selv ved brug af tavlerne og de tilhørende vejledninger. Overordnet set er Slagelse Kommunes Ældreråd meget tilfreds med responsen på informations-kampagnen om ældres syn. Vores ærinde har været at skubbe til en positiv udvikling på området og skabe noget viden om dette område. Vi er jo plastret til med optikerforretninger i alle store byer, så forsyningsmæssigt SYNSPRØVE-TAVLE Hvad skal vi med en Synsprøve-tavle? kunne man godt få det indtryk, at det er et område, der har meget opmærksomhed, men det gælder jo kun synsstyrken, siger ældrerådsformand Birgit Jørgensen. Øjenlæge Jørgen Bruun-Jensens budskab om synsfeltets betydning for god synspleje er kommet så godt gennem, at Slagelse Kommunes initiativ har affødt rosende bemærkninger i Danske Ældreråd, som er landsorganisationen for de lovbefalede ældreråd i kommunerne. Det er ikke noget nyt, at synet er centralt for menneskers helbred og velbefindende, eller at synet ofte overses selv i en tid med stærkt fokus på helse og wellness. Men som noget nyt er behovet for aktiv synspleje på vej ind i de almindelige borgeres bevidsthed. Eller som ældrerådsformand Birgit Jørgensen udtrykker det: Det er egentlig kun omkring nytår der er fokus på, at vi skal passe på synet det burde jo være hele året rundt. 1. Den skal få os til at huske, hvor vigtigt det er, at passe godt på sit syn. 2. Det vigtigste er, at prøve højre øje og lukke for venstre øje og derefter prøve venstre øje og lukke for højre øje. 3. Brug dine bedste afstandsbriller. 4. Brug samme afstand til tavlen, hver gang du prøver højre og venstre øje. 5. Hvilken række kan du læse med højre øje og hvilken række med venstre øje? 6. Er dit syn lige godt på højre og venstre øje? 7. Hvis synet er dårligt på det ene eller begge øjne må det undersøges. 8. Næste gang du prøver kan du så læse den samme række, som sidst? 9. Hvis synet er blevet dårligere på det ene øje eller begge øjne så er det vigtigt med en øjenundersøgelse. 10. Tal med nogen du kender hvis du har brug for hjælp ved Synsprøvetavlen. Hvor skal vi hænge Synsprøvetavlen? På en væg, hvor alle har mulighed for at se den hver dag. Godt med lys på tavlen. Men ikke lys bagfra eller lys fra siden, der blænder. Placeres i øjenhøjde for en stående person. Den må om nødvendigt - støves af. Med venlig hilsen fra Ældrerådet i Slagelse kommune.

9

10 F A G L I G T S T O F 10 Den vigtige refraktion i socialoftalmologien Kombineret syns- og høretab blandt ældre udgør en særlig funktionsnedsættelse, som er langt mere udbredt end tidligere antaget. Når syns-og høretab optræder sammen, medfører det ofte store problemer i funktionsevne og livskvalitet, hvilket kan påvirke den ældres generelle helbredstilstand. Et par gode briller kan ofte hjælpe, og derfor skal optikeren sørge for, at ældre mennesker har bedst mulig brillekorrektion. Af Henrik Holton, optiker, F.A.A.O. Med udsigt til en voksende ældrepopulation er det vigtigt, at de forskellige faggrupper, der omgiver ældre mennesker, er opmærksomme på, at kombineret syns-og høretab er vigtig at identificere og gribe ind overfor. At have et kombineret syns-og høretab nedsætter forudsætningerne for at have et aktivt og tilfredsstillende liv. Syns og høreproblemer er almindelige hos ældre mennesker. En række nyere undersøgelser peger på, at mindst 5 % af ældre over 80 år har et alvorligt kombineret syns-og høretab, mens prævalensen blandt de 90-årige formentlig er over 10 %. Det svarer til, at mindst ældre mennesker i Danmark har denne funktionsnedsættelse, hvor særlige forholdsregler kræves for at kunne få dagligdagen til at fungere (1). Årsag og omfang Der kan være flere årsager til aldersbetinget synstab. Den hyppigste årsag er aldersrelateret macula degeneration, AMD, der udgør 63 % af synshandicap i den danske befolkning. Indberetning fra De Danske Synsrådgivninger viste i 2005, at der er omkring blinde og svagsynede over 80 år, dvs. med visus på under 6/18 med bedst opnåelige brillekorrektion. Den typiske aldersbetingede hørenedsættelse (presbyacusis) forekommer i varierende grad hos ca. halvdelen af danske ældre over 70 år. En undersøgelse fra 2005 viste, at ca. 25 % af de 75-årige i Danmark, som minimum havde en moderat hørenedsættelse målt på bedste øre (2). Den almindelige aldersbetingede hørenedsættelse forværres gradvist, som årene går (3). Sammenholdt med prævalensen af moderat høretab må derfor ca ældre over 80 år have et alvorligt, kombineret syns-og høretab, svarende til hver 20. af alle ældre over 80 år. Forstærket handicap Mennesker med hørenedsættelse kompenserer i høj grad vha. synet ved mundaflæsning, ligesom mennesker med synsnedsættelse kompenserer med hørelsen. En patient med nedsat syn kan eksempelvis have svært ved at genkende ansigter, men kan så ved hjælp af hørelsen genkende personen på stemmen. Langt vanskeligere bliver det, når et syns og høretab optræder samtidig, idet de 2 handicaps forstærker hinanden. Hermed opstår der en særlig funktionsnedsættelse, som er forskellig fra en patient med enten nedsat syn eller nedsat hørelse. En patient med kombineret syns- og høretab har derfor særligt behov for tiltag til kompensation og støtte. Selv en relativ let syns- eller hørenedsættelse, som hver for sig ikke frembyder store problemer, kan påvirke funktionsevnen væsentligt, når de optræder sammen. En person, som ikke har synderlige problemer med rent auditive funktioner, som f.eks. at tale i telefon, og som også behersker rent visuelle funktioner, som f.eks. at læse avis, kan møde massive problemer i situationer, hvor de to sanseområder påvirker hinanden. Dette ses eksempelvis, når man skal følge med i en samtale, hvor der er flere tilstede. Her vil baggrundsstøjen fra kaffekopper, der klirrer, og fra omkringliggende snak gøre det vanskeligere at høre, mens synsnedsættelsen betyder, at patienten ikke kan støtte sig til mundaflæsning. Personen kan ikke se, hvem der taler, og ved derfor ikke, hvem man skal sige hvabehar til. En almindelig reaktion i denne situation er at trække sig ind i sig selv og ikke deltage så aktivt i det sociale liv, som omgiver en. Dette kan have uheldige konsekvenser med understimulation og udvikling af isolation som følge (1). Kognitive problemer For ældre med kombineret syns-og høretab kan situationen forværres yderligere pga. kognitive problemer. Udenlandske undersøgelser viser, at kognitive problemer er hyppigere blandt ældre med kombineret syns-og høretab end blandt deres jævnaldrende uden syns-eller hørehandicap (3, 4). Den kognitive bearbejdning af sanseindtryk vanskeliggøres selv ved en relativ let funktionsnedsættelse. Dette skyldes, at hjernen bruger mere energi end normalt for at opfatte syns-og høreindtrykkene, hvorved der ikke er resurser nok til at lagre indtrykkene og bearbejde dem i korttidshukommelsen (5). Har man mistanke om, at éns patient har kognitive problemer, skal man som optiker derfor være opmærksom på, at patienten kan have brug for ekstra tid, når der gives instruktion af brillens funktion. Mennesker med hørenedsættelse kompenserer i høj grad vha. synet ved mundaflæsning, ligesom mennesker med synsnedsættelse kompenserer med hørelsen. Kan optikeren udmåle nogle gode briller, vil den ældres livskvalitet forøges betydeligt.

11 F A G L I G T S T O F ældre patienter kunne med deres habituelle brille se mellem 6/18 og 6/60. Efter optikerundersøgelse og nye briller kunne 18,5% af de ældre opnår normalsynsområdet, dvs. visus mellem 6/15 og 6/6. Grafen illustrerer hvorledes de 18,5% fordeler sig efter refraktion. Eksempel: 6/12 søjlen viser, at 46% af gruppen kunne løftes fra svagsynsgruppen og til at se 6/12. Dobbelthandicap påvirker helbredet Flere udenlandske undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem kombineret syns- og høretab og somatisk sygdom (f.eks. diabetes, for højt blodtryk, hjertesygdom m.m.), livskvalitet og psykiske problemer. Som det er tilfældet med de kognitive problemer, er det helt gennemgående i disse undersøgelser, at mennesker med kombineret syns-og høretab har flere problemer på disse områder end deres jævnaldrende med normalt syn og hørelse. Forekomsten af depressive symptomer er også højere blandt ældre mennesker med kombineret syns og høretab end blandt ældre med normalt syn og hørelse (3, 6). Endvidere viser forskning, at nedsat humør, energi, bekymring og lavt selvværd samt andre symptomer ved depression er 3 gange hyppigere blandt ældre mennesker med kombineret syn- og høretab sammenlignet med ældre uden syns- og høreproblemer (7). Sygdom og selvoplevet helbred. En undersøgelse af mennesker over 70 år viste, at 19 % af de ældre, der havde kombineret syns- og høretab vurderede deres helbred som dårligt, sammenlignet med 7% hos en kontrolgruppe, der ikke havde funktionstab (3). Konsekvens af manglende hjælpemidler Kombineret syns- og høretab nedsætter mobiliteten og funktionsevnen betydeligt. Man regner med, at ældre med kombineret syns- og høretab har 4 gange forhøjet risiko for ikke at kunne udføre almindelige daglige gøremål (ADL) i forhold til jævnaldrende uden funktionstab. Hvis funktionsnedsættelsen ikke afhjælpes i form af f.eks. velkorrigerede briller, kan man risikere, at patienten understimuleres, hvilket kan lede til en negativ spiral af isolation og Procent Forbedring over svagsynsgrænsen 6/6 6/7,5 6/9 6/12 6/15 Visus

12 F A G L I G T S T O F 12 depressivitet, som igen virker negativt tilbage på funktionsevnen. Der er således en tæt forbindelse mellem dårlig livskvalitet og manglende hjælpemidler. Men hvis de rette hjælpemidler tilvejebringes, kan den ældre opnå bedret livskvalitet, bedre humør, bedre socialt liv og en lettere dagligdag, (1). Optikerens opgave Mange ældre mennesker går ofte med gamle brille, hvor styrken for længst skulle være udskiftet, og flere ældre har desværre den opfattelse, at deres briller ikke kan forbedres. En undersøgelse af ældre blinde og svagsynede patienter med en gennemsnitsalder på 79 år viste, at 33% kunne få forbedret deres syn med fornyet korrektion. Heraf kunne 18,5 % opnå forbedringer til normalområdet, dvs. syn mellem 6/15 og 6/6 (8). Disse høje procentsatser viser tydeligt, at en stor del af den ældre befolkning ikke har modtaget den fornødne hjælp, når det drejer sig om anskaffelse af nye briller. Det er synd for patienten, for et par velkorrigerede briller kan gøre hverdagen nemmere og forbedre livskvalitet væsentligt. Fremtidsperspektiv I dag tilbyder optikere serviceydelser som f.eks. børnesynsprøve, ergooptik, svagsynsoptik, kontaktlinseudmåling, synstræning m.m. Et nyt indsatsområde kunne være ældresynsprøve. At kunne tilbyde en kvalificeret undersøgelse af ældre mennesker kræver foruden god klinisk refraktionserfaring også, at optikeren har indsigt i aldersbetingede øjenforandringer og geriatri. Udfordringen for faget ligger derfor i at udvikle et efteruddannelsesprogram, der kvalificerer optikeren til at kunne tilbyde denne form for undersøgelse. Der ingen tvivl om, at et sådant tilbud vil medføre en øget patienttilgang i den daglige praksis, samt skabe et spændende tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle, f.eks. geriatriske ambulatorier, praktiserende læger m.m. Litteratur: 1: Mortensen, O.E., Møller, B.U. og Vass, M.: Kombineret høre- og synsnedsættelse overses i alderdommen. Månedsskrift for praktiserende læger.. 2: Hietanen, A. et al.: Hearing among 75-years old people in the three Nordic localities: a comparative study. International Journal of Audiology 2005; 44: : Harford, E.R., Dodds, E.: Hearing status of ambulatory senior citizens. Ear and hearing 1982;3: : Crews, J.E., Campbell V.A.: Vision im- pairment and hearing loss among community-dwelling older Americans: Implications for Health and functioning. American Journal of public Health 2004; 94: : Brennan, M. et al.: Longitudinal associations between dual sensory impairment and everyday competence among older adults. Journal of Rehabilitation research and Development 2006; 43: : Wingfield, A. et al.: Hearing Loss in Older Adulthood. What it is and how it interacts with cognitive performance. Current Directions in Psychological Science 2005; 14: Lupsakko, T. et al.: Combined hearing and visual impairment and depression in a population aged 75 years and older. International Journal of geriatric Psychiatry 2002; 17: : Capalla Mcdonal, M.E.: The effect of single and dual sensory loss on symptoms of depression in the eldery. International Journal of Geriatric Psychiatry 2005; 20: : Holton, H.: Den vigtige refraktion i socialoftalmologien. Optikeren nr. 5, NORDIC HEAD OF OPHTHALMIC LENSES Specsavers is rapidly expanding in the Nordics and wants to strengthen the organisation further in order to continuously grow and be the preferred optical chain providing high value-for-money eyewear for everybody. Therefore Specsavers is looking for a new colleague. As Nordic Head of Ophthalmic Lenses you are responsible for establishing a strong and competitive product portfolio and operation in order to ensure a powerful position for Specsavers in the Nordics. You report to the Nordic Product Director and work closely together with the Nordic Head of Frames & Sunglasses and the Nordic Head of Contact Lenses. Together you secure the optimisation of sales, product launches, product mix and develop relationships and influence with the in-country teams to ensure alignment with the regional strategy. You have a relevant educational background. However, practical experience from either the optical manufacturing or the optical retail industry is most important, e.g. similar experience from a European or Nordic position, from which you are able to document good results. You have strong competences within product management and hands on experience with ophthalmic lenses. Place of work: The Nordics with head office in Copenhagen. Find additional information and apply for the position online on All applications are treated confidentially. For more details about the job or the company please contact UniqueConsult by calling Partner Rikke Dolberg on M (+45) or Senior Consultant Helena Risager on M (+45)

13

14 F A G L I G T S T O F 14 Et vendepunkt inden for design af toriske bløde linser Nye bedømmelsesteknikker har forbedret vores forståelse omkring bevægelsesmønstret for toriske bløde linser og ført til bedre design, siger Anna Sulley. Af Anna Sulley Artiklen er skrevet på bestilling og betalt af Johnson & Johnson Vision Care. Figur 1 Visuel søgning efter afsnit fremhævet i en avis (efter Zikos4) Figur 2 Optagelse af linsens placering ved brug af Eyetrack Monitoring System (efter Zikos4) Forbedringer af designet af kontaktlinser i de sidste 10 år har gjort toriske bløde linser til et populært alternativ for astigmatikere. Ordinering af toriske linser er i de senere år steget over hele verden. På verdensplan får en ud af fire, der får tilpasset bløde linser til daglig brug, toriske linser sammenlignet med en ud af fem i I Storbritannien er en tredjedel af de nye bløde linser toriske.2 Nye produktionsteknikker har forbedret genfremstillingen og gjort toriske bløde linser enklere og hurtigere at tilpasse. Der findes nu engangslinser og silikonehydrogel (SiH) linser, som giver en bedre ydelse både fysiologisk og med hensyn til komfort. En stor fordel har været introduktionen af toriske bløde linser baseret på ASD (Accelerated Stabilisation Design). Dette blev udviklet efter megen forskning for at forstå, hvad der sker når man blinker, og samspillet mellem øjenlågene og linserne. Dette vellykkede design fås nu i tre forskellige materialer og typer: 1 Day Acuvue for Astigmatim, Acuvue Advance for Astigmatism og senest Acuvue Oasys for Astigmatism, der efterhånden kan fås i hele Europa. ASD linser har vist sig at have en række fordele frem for traditionelle design, idet de reducerer varierende synsskarphed og slørethed.3-6 I prisme- og dobbeltslebne design kan linserne ramme øjenlåget, når man blinker selv når de er sat rigtigt på hvilket kan resultere i uønskede linsebevægelser. Med ASD er der minimal destabilisering i forhold til øjenlågene, når linsen sidder korrekt. Kun når linserne sidder forkert, for eksempel når de lige placeres på øjet, er øjenlågenes indvirkning maksimal. Kræfterne i øjenlågene forneden og foroven forsøger derfor hele tiden at orientere og stabilisere linsen, så den sidder rigtigt. For øjenspecialisten er nøglefaktorerne at opnå en stabil og pålidelig tilpasning på kortest mulig tid, når det handler om toriske linser.3 Ustabil linseplacering og varierende synsskarphed er nogle af de grunde, optikerne har angivet for ikke at anbefale flere bløde toriske linser.7 For brugerne er hurtig linseorientering lige så vigtig, så de kan opnå optimal synskorrigering så hurtigt som muligt, efter at linserne sættes i hver morgen. De seneste undersøgelser har derfor fokuseret på rotationsstabiliteten for toriske bløde linser, hvilket har ført til bedre forståelse af de faktorer, der påvirker linsernes pasform. Daglige opgaver Selv om tilpasning af toriske linser kan synes vellykket hos øjenspecialisten, vender nogle patienter stadig tilbage og klager over varierende syn. Synsskarphed og vurdering af linsebevægelse, centrering og rotation med brug af en spaltelampe er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med patientens oplevelse af synskvaliteten i sin dagligdag. Astigmatikere har høje forventninger med hensyn til syn og komfort. I en undersøgelse med deltagelse af 335 brugere af toriske bløde linser for et par år siden,8 inden introduktionen af ASD-linser, beskrev kun 70 % deres sædvanlige toriske linser som fantastiske eller meget gode og nævnte synskvalitet og stabilitet og komfort som de vigtigste faktorer. Blandt de, der rapporterede symptomer, sagde 86 %, at de havde oplevet sløret syn, og 57 % rapporterede om svingende syn. Det kan sammenlignes med 82 %, hvis samlede bedømmelse af sfæriske silikonehydrogel linser var, at de var fantastiske eller meget gode.9 En nylig artikel udarbejdet af Zikos et al. og gennemgået af kolleger beskriver nye teknikker til bedømmelse af toriske linsers rotationsstabilitet under en række naturlige synsforhold, der var valgt for at efterligne virkelige situationer.4 Formålet med forsøget var at afgøre om brug af en mere naturlig testprocedure, der gav mulighed for store øjenbevægelser og hyppige blink, kunne bruges til objektivt at sammenligne rotationsstabiliteten for toriske bløde linser. Efter en indledende tilpasningsperiode, blev fire visuelle opgaver og stimuli valgt tilpasning, læsning, søgning ved brug af synet og opgaver, der krævede store øjenbevægelser, og efter hver af disse opgaver blev linseplaceringen (grader af rotation) registreret ved at se lige frem. Opgaverne krævede en stigende grad af øjenbevægelser og indebar derfor risikoen for destabilisering af linserne. Først fik patienten mulighed for at se sig omkring i rummet i 15 minutter, mens linserne satte sig på plads på øjnene. Derefter læste patienten en avis i to minutter på en afstand af 40 cm med teksten placeret 40 vandret og 15 lodret. Derefter blev patienten bedt om

15 F A G L I G T S T O F 15 at finde et givent tal i avisen, læse afsnittet og derefter at se lige frem. Opgaven blev gentaget med afsnit placeret tilfældigt 12 til 30 fra midten (Figur 1). Endelig blev patienten bedt om at blinke til lyden af en metronom, der var sat til 40 slag i minuttet, og hvert 20. sekund at vende blikket mod genstande placeret ±40 vandret og ±32 lodret på en plade 60 cm borte. Under denne opgave blev linserotationen løbende registreret ved hjælp af et Eyetrack Monitoring System (Figur 2) et infrarødt videobaseret instrument placeret på hovedet, som tidligere blev brugt til at følge hoved- og øjenbevægelser under læsning med brilleglas. Kontaktlinserne blev markeret med små sorte prikker for at vurdere linseplaceringen. Systemet optog billeder af linserotationen fra indsættelse af linserne til afslutning af forsøget, hvorefter billederne blev analyseret på særligt udvalgte tidspunkter. Teknikken blev anvendt på to typer af toriske bløde linser ved brug af forskellige stabiliseringsmetoder: Johnson & Johnson Vision Care s Acuvue Advance for Astigmatism (galyfilcon A), som bygger på ASD-design, og Bausch & Lomb s SofLens 66 Toric (alphafilcon A), en linse med prismeballast. Omkring 20 forsøgspersoner prøvede hver af linsetyperne efter hinanden med en hvileperiode ind imellem. Alle målene blev foretaget på venstre øje under binokulære synsforhold med linser på begge øjne. Den gennemsnitlige rotation (maksimal ændring af position observeret under forsøget) var væsentligt større med en linse med prismeballast end med ASD-linsen ved tilpasning og i forbindelse med opgaven med store øjenbevægelser (Figur 3). Ved begge disse forsøg var den gennemsnitlige rotation 2 til 2,5 gang større med en linse med prismeballast, som viste en rotation fra aksen på næsten 25 ved store øjenbevægelser. Variationen i rotation hos den enkelte forsøgsperson var altid større for linsen med prismeballast. Tidligere forsøg med brug af mere Figur 3 Standardafvigelse af linserotation ved fire visuelle opgaver og to toriske bløde design (efter Zikos4) Figur 4 Forsøgsperson under undersøgelsen (efter Chamberlain5) (Billede med tilladelse fra Eurolens Research) Figur 5 - Ortogonale kontra diagonale målinger af rotationsstabili tet med spaltelampe (Figur med tilladelse af Paul Chamberlain5). Figur 6 Refixation af skarphed efter synsretning (efter Chamberlain5) (Figur med tilladelse fra Eurolens Research) konventionelle bedømmelsesteknikker underbygger disse resultater. Acuvue Advance for Astigmatism har vist sig at orientere sig hurtigere og mere præcist end design med prismeballast eller dobbelttynde zoner. De er mere rotationsstabile og fungerer godt med hensyn til syn og komfort.3 Forfatterne konkluderer, at ASD er et mere stabilt design efter indsættelse og under perifere synsopgaver, hvilket kan tolkes som bedre ydeevne i virkelige situationer, hvor de tilbyder et mere konsistent klart syn. Ved krævende øjenbevægelser som ekstrem fokusering under kørsel (for eksempel baneskift), under sport (for eksempel ved tee off i golf) kan en fejlplaceret linse hæmme synet væsentligt. De mener, at teknikken beskrevet i dette forsøg kunne anvendes til at teste nye toriske linsedesign eller i særlige tilfælde teste patienter, mens de foretager særlige øjenbevægelser, der kræves i forbindelse med deres erhverv. Anvendelse i praksis Hvordan kan disse resultater så anvendes i daglig klinisk praksis? Rotationen af toriske bløde linser bedømmes sædvanligvis ved, at patienten ser lige frem med hovedet fastholdt af hage- og pandeholderen i spaltelampen. Selvom det kan identificere dårligt tilpassede linser under statiske synsforhold, afspejler det ikke normale daglige aktiviteter med en række forskellige synskrav. Nogle forfattere har allerede foreslået at bedømme rotationsstabiliteten under forceret blink og øjenbevægelser.10 Anvendelse af mere realistiske opgaver og stimuli, der ligner dem, der er brugt i dette forsøg, kan bidrage til støre patienttilfredshed under virkelige forhold. Et andet muligt nyt værktøj til bedømmelse af rotationsstabiliteten for bløde toriske linser og deraf følgende synsevne er at anvende visuelle opgaver til at simulere og kvantificere synsforstyrrelse.5 Chamberlain et al. målte synsskarpheden ved at anvende et nært logmar mål ved baseline og efter hver

16 F A G L I G T S T O F 16 af fire diagonale synsretninger (Figur 4). Forsøget viste sig følsomt med hensyn til kvantificering af ændringer i synsskarpheden og til at give mål for de toriske linsers ydeevne. Foreløbige resultater med fire typer af bløde toriske linser (balafilcon A toric (BT), lotrafilcon B toric (LT), omafilcon A toric (OT) og senofilcon A toric (ST)) viste, at diagonal bevægelse af øjnene førte til en større visuel forstyrrelse end bevægelser langs den primære ortogonal (Figur 5), hvilket understregede, at det er bedre at måle rotationsstabilitet efter diagonale øjenbevægelser end de mere traditionelt anvendte ortogonale øjenbevægelser. Forskellene mellem linsetyperne blev påvist for specifikke synsretninger, hvor ASD design (Acuvue Oasys for Astigmatism) opnåede det mest konstante synsmæssige resultat i alle synsretninger (Figur 6). Tyngdekraft og andre kræfter Denne forskning er blot en del af det seneste arbejde, der har ført til en revurdering af toriske bløde linser og deres tilpasning.11 Den indvirkning som tyngdekraft, hovedbevægelser og kroppens stilling har på linsens placering har også været genstand for undersøgelser.12 I mange år troede man, at trykket fra øjenlågene, der skubbede linserne ind mod øjet, påvirkede placeringen af toriske linser, og at linser med prismeballast orienterede sig på grund af samspillet med øjenlågene og ikke tyngdekraften. Selvom man erkendte, at øjenlågets kræfter har en vis indvirkning på linserotationen, når man blinker, blev dette nedtonet, da lågene bevæger sig i forskellige retninger. Både øjenlågene og tyngdekraften kan indvirke på placeringen af toriske linser. En højhastigheds optagelse (Figur 7) af linsens placering før og efter blink har nu ført til endnu større forståelse omkring indvirkning af blink på rotationen af toriske bløde linser, idet rotation grundet øjenlågene finder sted under og ikke mellem blink.13 De kræfter i det øverste øjenlåg, der genereres under et Figur 7 Højhastigheds videooptagelse af blink (Billede med tilladelse fra Queensland University of Technology, Australien) Figur 8 Fotografering af linseplacering, hvor forsøgspersonen befinder sig i liggende stilling (Billede med tilladelse fra Visioncare Research) Figur 9 Tyngdekraftens indvirkning på en torisk linse med prismeballast (Billede med tilladelse fra Visioncare Research) blink, har større indvirkning end kræfterne fra det statiske nederste øjenlåg, der presser mod linsen og øjet. Eksperimenter, hvor brugere af bløde linser lå på siden (Figur 8), viser, at tyngdekraften virkelig har en indvirkning. Prismebasen svinger mod lodret, selvom det ikke er hele 90 (Figur 9). Design uden ballast såsom ASD viser lidt eller ingen rotation under disse forhold. Disse design er måske derfor det foretrukne valg til visse erhverv eller hobbyer, såsom dansere, mekanikere eller militærpersoner13 eller ganske enkelt i forbindelse med mere dagligdags aktiviteter som for eksempel at ligge på sofaen og se fjernsyn. Det seneste forsøg brugte begge disse teknikker til at sammenligne effekten af abnorm synsretning og kroppens stilling på placeringen af toriske bløde linser.6 Fire linsetyper blev bedømt: Acuvue Oasys for Astigmatism, PureVision Toric (Bausch & Lomb), Air Optix Toric (Ciba Vision) og Proclear Toric (CooperVision). I første del af forsøget blev linsens placering fotograferet, mens forsøgspersonerne lå ned. I den anden del sad forsøgspersonerne ved en spaltelampe, og videooptagelsen foregik, mens de skiftede blikket fra primærretningen til hver af de otte kardinale synsretninger. Den gennemsnitlige rotation, når forsøgspersonerne lå på siden, var lavest med ASD-linsen Acuvue Oasys for Astigmatism med 11 sammenlignet med 30 for e.g. Proclear Toric, og den deraf følgende reduktion i synsskarphed var lavest ud af de fire linsetyper. ASD-linsen viste væsentlig mindre rotation på inferionasal versionen end nogen af de andre design med prismeballast. Forfatterne konkluderer, at stabiliteten med toriske bløde linser ved ekstreme øjenbevægelser, især diagonalt, og kroppens stilling kan indvirke på linseplacering og synsskarphed.

17

18 F A G L I G T S T O F 18 VIGTIGE PUNKTER Rotationsstabilitet er vigtig for en god synsevne og patientens tilfredshed med toriske bløde linser ASD-linser tilbyder væsentlige synsmæssige fordele i forhold til design med prismeballast Øjenspecialisterne skal forstå patienternes synsmæssige behov og livsstil i deres normale omgivelser Nylige forsøg har ført til en revurdering af design og tilpasning af toriske bløde linser Nye bedømmelsesteknikker hjælper med at finde de bedste muligheder for et godt syn både i og uden for undersøgelsesværelset Konklusioner De nylige gennemgåede resultater viser, hvilken betydning designet på toriske bløde linser har for synsevnen. I klinisk praksis er ASD-linserne særligt anvendelige i aktive situationer, hvor et klart og stabilt syn er kritisk, som for eksempel når man ser på eller udøver sport. Men det er værd at huske, at de fleste astigmatikere lever et aktivt liv, som er en udfordring til linsens ydeevne på mange forskellige måder, selv i stillesiddende situationer eller erhverv. Hverdagsaktiviteter som at se i bakspejlet, når man kører, eller at se fjernsyn liggende, er andre krævende situationer for synet, hvor rotationsstabilitet er vigtig, og ASD-linserne ville give væsentlige fordele. Om forfatteren Optiker Anna Sulley er klinisk konsulent, har sin egen praksis og er tidligere formand og medlem af BCLA (Britisk Contact Lens Association). Referencer 1. Morgan, International Contact Lens Prescribing in 2008, Contact Lens Spectrum, January Morgan P, Trends in UK Contact Lens Prescribing 2008, Optician, June 2008, Hickson-Curran S and Rocher I. A new daily wear silicone hydrogel lens for astigmatism. Optician 2006;232: Zikos GA, Kang SS, Ciuffreda KJ et al. Rotational stability of toric soft contact lenses during natural viewing conditions. Optom Vis Sci 2007;84: Chamberlain P, Morgan P, Maldonado-Codina C and Moody K. A vision chart to quantify disturbances in acuity during wear of toric contact lenses. Optom Vis Sci 2008; E-abstract Young G and McIlraith R. Toric soft contact lens visual acuity with abnormal gaze and posture. Optom Vis Sci 2008; E-abstract Hickson-Curran S, Veys J and Dalton L. A new dual-thin zone disposable toric lens. Optician 2000;219: Hickson-Curran S, Dias L. Toric contact lens wearers: Where are we now? Optometric Management, February Sulley A. Practitioner & Patient Acceptance of a New Silicone Hydrogel Contact Lens. Optician September Veys J, Meyler J and Davies I. Essential contact lens practice. Part 7: Soft toric contact lens fitting. Optician 2007;234:6118: Young G. Reassessing toric soft lens fitting. CL Spectrum 2005;20: Young G. Toric lenses, gravity and other forces. CL Spectrum 2007;22: Young G. Toric contact lens designs in hyper-oxygen materials. Eye & Contact Lens 2003; 29: S

19

20 F A G L I G T S T O F 20 Silmo 2009 Silmo med Silmo d Or er med til at give hele branchen et løft. Der er rift om forbrugerens gunst, og messen viste endnu en gang, at optikeren har mange muligheder for at friste og tilfredsstille den kræsne forbruger. Af Bjarne Hansen Selvom Silmo 2009 blev holdt i skyggen af den verdensomspændende recession viste messen nok engang vejen frem med et utal af innovative produkter i alle sektorer i den optiske branche. Det er de trendy brillefirmaer, der tilbyder de mest optimistisk bud på en fremtid, hvor forbrugerne stiller krav til individualitet, nytænkning og kvalitet. De internationale brands ser ud til at miste fodfæste både når det gælder briller og solbriller. Antallet af besøgende var færre end sidste år, men for de danske udstillere generelt var der travlt på standene. De danske firmaer fylder godt i den trendy afdeling med briller og solbriller. Silmo er stedet, hvor de rigtige produkter ligger. Findes det, findes det her kunne sagtens være et motto for udstillingen. Selvom nogle stykker af de italienske udstillere brillerede ved deres fravær er det uden betydning for den kræsne og rutinerede besøger. Silmo d Or virker som en katalysator, der er med til at bringe branchen fremad hele tiden. Der er stor prestige i at være nomineret og udstillere og gæster forholder sig til de enkelte nominerede produkter. Der er mange gengangere blandt vinderne, hvilket giver anledning til en del kritik. Det kan også anskues ud fra en mere positiv vinkel, at det er mange af de samme firmaer, der sætter ressourcer af til udvikling og ikke blot hviler på laurbærrene. På gangvejen var der arrangeret en udstilling af et bredt udsnit af nye briller. For at give gæsterne et overblik og en god fornemmelse af hvilke trends, der vil være dominerende, var stellene delt op i tre grupper med hver deres overskrift. Tilbage til naturen og det oprindelige kan ses som en måde at få fodfæste på i den igangværende recession. Når det er svært at se, hvad fremtiden vil bringe er det godt at have et fast ståsted. Overskriften dækker både over valg af materialer og tilbage til det enkelte i moden. Firmaer, der måske har spredt sig over for mange moderetninger vender lidt tilbage i retning af hvor succesen startede. Her findes materialer i træ, horn og ædelmetaller og faconerne er retro og moderat mode. Minimalismen trives her, det er det personlige udseende, der får lov at dominere. Retrostilen trives i alle afskygninger. Entourage of 7 Eller E7, som det forkortes er et californisk firma hjemmehørende i Los Angeles. Skaberne af firmaet er danskerne Rikke and Jakob Talbo. Sammen begyndte de at lave luksus solbriller til skuespillere. I dag er de med helt i front med klassiske retromodeller i både briller og solbriller. E7 Solbrillerne bliver om muligt endnu større end i 60 erne. Firmaer som danske Ørgreen og tyske Mykita er helt i front med store solbriller med glas med og uden spejlrefleks. Ørgreen Mykita

21 Acetatbrillerne er tilbage i de klassiske farver. Strenesse Inface Company Kielsgaard Eyewear holder stilen i bedste tilbage til det enkle facon. Brillerne fremstilles udelukkende i rene farver. Reykjavik Eyes Kulturel fusion dækker over spændende farver i alle materiale kombinationer. Som navnet antyder tages det hele fra alle kulturer og blandes sammen. Her er alt tilladt og helhedsindtrykket er farverigdom og glade budskaber. Optimismen lyser ud af brillerne, og udstillinger udstråler glæde og tro på fremtiden. Her er alt tilladt. Designerne boltrer sig i utallige farve og materialekombinationer og mønstrer fra alle kulturer kan ses i både fronter og stænger. Fleye og JF Rey er eksempler på hver sin måde at lege med farver og materialer. Fleye med vægt på farverigdom og stel, der mere er designet til østens folkeslag. JF Ray elsker de glade og frække farver, næsten altid kombineret med de typiske brede stænger, både når det gælder acetat og metal. Poesi og styrke er overskriften på en stil, hvor der er lidt mindre spræl. Der er meget synlighed uden at være dominerende på en provokerende måde. Der er harmoni imellem farve og materialevalg. Når det er minimalistisk, er der tilsat farve på stængerne og de er måske samtidig blevet meget brede. BOZ og JF Rey hentede en Silmo d Or pris for denne brille med den pilformede stang. Humphrey, der netop har indgået en licensaftale med Eschenbach, er enkelt og harmonisk på samme tid. F A G L I G T S T O F 21 Humphrey Kielsgaard Eyewear Ørgreen er også fremme med overrandsbrillen Hexley (107), der næsten er to briller i en en acetatoverdel ovenpå en metalbrille. Ørgreen Fleye JF Rey Monoqool er et nyt firma, der er multikulturelt i sin opbygning. Det er to danskere bosat i Japan, der har fået lyst til at lege med briller. Den ene brille, Helix, har en unik stang, der i den ene ende er spiralformet så den kan skrues ind på fronten, så resultatet bliver et smykkelignende hængsel. Den anden brille, Twins har som sit særkende en stang, der er sat sammen at to plader med luft imellem, for at give et mere tredimensionelt udseende. Den minimalistiske stil holdes hos Designit Eyewear og det nye islandske firma Reykjavik Eyes, der er en helt ny kollektion designet af optiker Gunnar Gunnarson fra Reykjavik på Island. Stellet er fremstillet i et skrue- og hængselløse design Lavet af ét stykke ekstra stærkt Titanium. OWP kombinere udsmykningen på stængerne med det funktionelle. Overfladen er lavet i et blødt og behagelig gummimateriale, der føles lækkert på huden. Den spiralformede stang virker som en udsmykning på fronten Slights one Piece Fleye er også stærke i harmoniske lidt mindre sprælske stel. Twins