PO-bladet ET FRISK PUST TIL BESTYRELSEN BAGGRUND: KONFLIKTHÅNDTERING SIDE 10 SIDE 7

Transkript

1 NR. 6 JUNI ÅRGANG PO-bladet BAGGRUND: KONFLIKTHÅNDTERING SIDE 10 ET FRISK PUST TIL BESTYRELSEN SIDE 7

2 PRÆLUDIUM KRÆV MERE I LØN! Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen De lokale lønforhandlinger for 2011 er ved at være tilendebragt. På flere måder har de været en succes: Mere end 70 % af dem, der søgte, fik et tillæg, og tillæggets størrelse i forhold til det ansøgte har gennemsnitligt været tre gange større end i På den anden side er det bestemt ikke tilfredsstillende, at kun 49 af foreningens medlemmer har søgt om et tillæg. Om det skyldes direkte eller indirekte pres fra menighedsrådene, en almindelig krisebevidsthed hos organisterne, manglende forhåbninger om at det nytter at søge eller manglende viden om muligheden, er vanskeligt at sige noget kvalificeret om. Men vigtigheden af at benytte sig af overenskomstens forudsætning om, at der skal ske en lokal lønudvikling, kan ikke understreges nok. Hvis overenskomstens muligheder ikke udnyttes fuldt ud, vil det få som konsekvens, at lønniveauet for Organistforeningens medlemmer vil komme til at ligge under, hvad det burde og kunne ligge på. I lønrammesystemet, der var gældende før overenskomsten blev indgået, fik man ud over de centralt fastsatte generelle lønstigninger, som man også får i det ny lønsystem en anciennitetsbestemt lønstigning hvert andet år på ca kr. pr. år, indtil man efter et antal år nåede slutløn. Hvis man sammenligner dette med overenskomstens nye lønsystem, hvor der ikke er en indbygget anciennitetsbestemt lønstigning, betyder det, at lønnen ikke stiger medmindre der med mellemrum tildeles et lokalt løntillæg. Til gengæld er der ikke længere noget, der hedder slutløn. Det er vigtigt, ikke blot for den enkelte organist, men for organistfaget som helhed, at man hver især bidrager til at sikre, at PO-organisternes lønniveau følger den almindelige løn og prisudvikling, ikke mindst i lyset af de stadig stigende krav til organisterne, vi ser i disse år, med f.eks. udvidelsen af antal tjenestesteder i forbindelse med gennemførsel af geografisk fleksibilitet. Dette gøres ved, hvert år, når der er en begrundet anledning til det, at søge menighedsrådet om et kvalifikations- eller funktionstillæg til lønnen. 2 PO-bladet

3 NYHEDER PORTRÆT INDHOLD OG KOLOFON BAGGRUND SIDE 5 SIDE 7 SIDE 10 FLEMMING IBSEN M.FL. Organistforeningen har taget initiativ til et stort to-dages seminar på Nyborg Strand til august for medlemmerne af fem kirkefunktionær-organisationer. INSPIRATION LASSE CHRISTENSEN Organistforeningens nye bestyrelsesmedlem er blot lige fyldt 25, men har mere end ti års erfaring som organist. Han vil gerne bidrage med et par friske øjne på det faglige arbejde. VEJLEDNING OPSUMMERING AF MR ETS BEHOV FOR ORGANISTBETJENING KONFLIKTHÅNDTERING Organist og konfliktmægler Morten Hinz skriver om, hvordan konflikter udvikler sig, og hvordan de håndteres på en god måde. STILLINGER Organist Ugedage Tidspunkter (formiddag - eftermiddag - aften) Mandag Tirsdag SIDE 14 Onsdag SIDE 19 SIDE 32 Torsdag TO SOGNE, ÉT KOR Karen Margrethe Madsen, Idom og Råsted Kirker i Vestjylland, skriver om, hvordan to sogne deles om børne/ungdomskor. RAMMETID Få hjælp til de nødvendige drøftelser med dit menighedsråd om placering af din arbejdstid som deltidsansat. Skemaerne på midtersiderne kan rykkes ud og bruges direkte. 7 ORGANISTER SØGES Jørlunde Kirke Lyngå og Haurum Kirker m.fl. Billund og Grene kirker Grindsted Kirke Øster Løgum og Genner Kirker, Moltrup og Bjerning Kirker PO-BLADET Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: stk. ISSN: REDAKTION Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Frederiksberggade 102, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@organistforeningen.dk. DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren (normalt) senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på sekr@organistforeningen.dk (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før. OBS: Sommer-deadline for materiale til PO-bladet nr. 8 er mandag d. 25. juni. TRYK WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, FORSIDEN Lasse Christensen, Organistforeningens nye bestyrelsesmedlem. Foto: Filip Graugaard Esmarch PO-bladet 3

4 DEN DANSKE MODEL PÅ HERRENS MARK Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved at være en lille fagforening under folkekirken i en global krisetid Seminarets formål er at sætte fokus på det at være ansat som kirkefunktionær i en folkekirke, der teologisk, ideologisk, samfundsmæssigt, strukturelt, juridisk, organisatorisk, økonomisk og ledelsesmæssigt er i opbrud, samtidigt med, at det omgivende samfund er præget af en dybtgående økonomisk krise både nationalt og globalt. Todages-seminar på Hotel Nyborg Strand mandag den 20. august kl. 13:00 til tirsdag den 21. august kl. 16:30 for alle medlemmer af CO10-organisationerne under Ministeriet for Ligestilling og Kirke: Organistforeningen Danmarks Kordegneforening Dansk Kirkemusiker Forening Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Foreningen af sognemedhjælpere i Danmark Seminaret er fi nansieret af CLOPU-midler via Ministeriet for Ligestilling og Kirke, og deltagelse i seminaret er derfor GRATIS. Debatten på seminaret fi nder sted på baggrund af følgende oplæg: Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker, professor ved Aalborg Universitet To verdener mødes Kirken og den danske model! Peter Christensen, tidligere Stiftamtmand, formand for Selskab for Kirkeret Folkekirken en administrativ og juridisk jungle Mariann Skovgaard, Sekretariatschef i CO10/SKAF De gratis glæder Program og yderligere oplysninger kan fi ndes på Organistforeningens hjemmeside: TILMELDING Sidste frist for tilmelding er den 6. august. Tilmelding kan kun ske pr. til Organistforeningens sekretariat: Skriv til seminar@organistforeningen.dk, angiv navn og hvilken af de fem foreninger, du tilhører, og skriv tilmelding i ens emnerubrik.

5 NYHEDER FAGFORENINGER SKAL KLÆDES PÅ TIL STRUKTURDEBAT OG FORHANDLINGER Til august kan man blive meget klogere på, hvordan folkekirken egentlig er skruet sammen, og hvilken betydning det har for kirken som arbejdsmarked. Af Filip Graugaard Esmarch Takket være en stor portion statslige fondsmidler til kompetenceudvikling kan medlemmer af Organistforeningen og fire andre organisationer deltage gratis i et seminar på Hotel Nyborg Strand den 20. til 21. august. Her vil trækplastret måske især være den kendte arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, og foruden ham medvirker Peter Christensen og Mariann Skovgaard. Det var Organistforeningens formand, Anders Thorup, der fik idéen til et saminar med Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. På vores centralorganisation CO10 s seneste repræsentantskabsmøde holdt han et fint foredrag om fagforeningernes status i det danske samfund og hvad folk forventer af deres medlemskab. Det gav mig lyst til at høre noget tilsvarende, blot målrettet de ganske små fagforeninger, vi jo er i folkekirkens sammenhæng, fortæller Anders Thorup. Han fik tilslutning til sin idé fra de andre formænd for CO10-organisationerne under Kirkeministeriet. De blev enige om at afsætte omkring kr. af deres andel af de såkaldte CLOPU-midler. EKSTERN OG INTERN SYNSVINKEL Flemming Ibsens debatoplæg på august-seminaret vil handle om kultursammenstød mellem folkekirken og det danske arbejdsmarkeds forhandlingsmodel. Kirkens traditionelle tjenestemandssystem er i bund og grund en rest fra enevældets måde at styre statens administration på. Det er vi så i gang med at afskaffe nu, uddyber Anders Thorup. Han har i samarbejde med sekretariatsleder John Poulsen videreudviklet idéen med seminaret. Ud over arbejdsmarkedsforske- CLOPU-MIDLERNE CLOPU er en forkortelse for CO10, LC og Personalestyrelsens udvalg CLOPU har til formål at understøtte kompetence- og jobudvikling for medarbejdere i staten omfattet af de to centralorganisationers aftale- og forhandlingskompetence. Midlerne forhandles på plads som en del af overenskomsten, og de fordeles ud i centralorganisationernes forgreninger. Den del af midlerne, som er tildelt organisationerne på Kirkeministeriets område, bruges i den aktuelle overenskomstperiode primært på - et seminar i januar 2011 om samarbejde i folkekirken (arrangeret af kordegnene) - et foredrag i januar 2012 om folkekirken som virksomhed (arrangeret af sognemedhjælperne) - seminaret i august 2012 omtalt her (arrangeret af Organistforeningen) - en opfølger i januar 2013 på seminaret om samarbejde (arrangeret af kordegnene). Læs mere om CLOPU på PO-bladet 5

6 NYHEDER rens eksterne synsvinkel vil der også være en intern vinkel. Peter Christensen er formand for Selskab for Kirkeret, og han kan se det fra kirkens side. Hans oplæg vil tage udgangspunkt i, hvordan folkekirken er opbygget, og hvorfor de forskellige led i dens struktur ofte har det svært sammen, siger Anders Thorup. Som det fremgår af seminarets program, består den folkekirkelige jungle blandt andet af præster, der er både medarbejdere og ledere, stifter, der er både rådgivere og myndighed, og frivillige (menighedsrådsmedlemmer), der forventes at lede professionelt mens deres Landsforening er i splid med sig selv om sin status som arbejdsgiverorganisation. KOMPETENCER PÅ FLERE PLANER På andendagen gælder det fagforeningernes egen synsvinkel.co10 s sekretariatschef, Mariann Skovgaard, vil fokusere på, hvilke typer krav man som part i de kommende overenskomstforhandlinger kan stille, når man aktuelt ikke kan forvente at få noget, der koster penge. Oplægget leder frem til, at de enkelte organisationer hver for sig kan diskutere forhandlingsmål. Mange aspekter af éns arbejdsbetingelser koster jo ikke penge. De koster indrømmelser på andre punkter. Og her kunne vi nok godt bruge nye idéer, forklarer Anders Thorup. På et lidt højere plan forventer han, at seminarets første dag kan klæde deltagerne på til at gå mere kompetent ind i den aktuelle debat om ledelsesstrukturer i folkekirken. Hvis ikke vi fra fagforeningerne banker på og siger, at vi gerne tages med på råd her, så kommer vi til at stå på sidelinjen. Vi ønsker os en indflydelse undervejs, understreger Anders Thorup. ARBEJDSMILJØRÅD ANSÆTTER KONSULENT Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har hidtil ikke haft nogen ansatte, men har nu ansat den 44- årige Hans Hjerrild som arbejdsmiljøkonsulent. Han skal blandt andet fungere som sekretær for rådet. Med en omfattende erfaring inden for arbejde med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø er det hans ambition at bidrage til en udvikling af arbejdsmiljøet i folkekirken. Det fremgår af Hans Hjerrilds skriftlige præsentation af sig selv i forbindelse med, at han er tiltrådt stillingen. Jeg ser det som en spændende opgave at være med at udvikle nye vejledninger og værktøjer til brug i folkekirken( ). Min rolle er også at være katalysator for udveksling af gode løsninger mellem arbejdspladserne, erklærer han. En anden væsentlig funktion er undervisning på den obligatoriske uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter. Ud over at give kursisterne den fornødne viden til deres arbejde forventer jeg også selv af få megen brugbar viden i form af gode historier og løsninger samt viden om udfordringer, til brug i mit arbejde i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, fortæller Hans Hjerrild. Arbejdsmiljøloven skal efter hans opfattelse kun bruges direkte, når det virkelig er nødvendigt. Det skyldes, at han går ind for en anerkendende tilgang, som efter hans erfaring skaber motivation, engagement og de bedste resultater. Filip 6 PO-bladet

7 PORTRÆT ET FRISK PUST TIL BESTYRELSEN Ved Organistforeningens generalforsamling d. 30. maj overlader Kenn Therkelsen sin plads i bestyrelsen til Lasse Christensen, Hellevad og Ørum Kirker i Aalborg Stift. Ham har PO-bladet mødt. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch At 25-årige Lasse Christensen skulle sidde i bestyrelsen for sin fagforening havde han ikke ligefrem planlagt. Men da der i efteråret 2011 blev indkaldt til tillidsrepræsentantsvalg i Aalborg Stift, genkaldte han sig, hvor godt han selv i forbindelse med sin ansættelse ved Hellevad og Ørum Kirker nær Hjallerup var blevet hjulpet af sin tillidsrepræsentant. Og nu følte han sig tilskyndet til at bakke op. Da Helle Zederkof så ringede midt i januar og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at stille op til bestyrelsen, blev jeg meget overrasket. Men at nogen har tænkt på en det synes jeg da, er smukt, smiler Lasse Christensen. Og når den slags sker, siger man vel ja. Det gjorde den korglade organist for øvrigt også, da han sidste år blev spurgt om at sidde i bestyrelsen for den nordjyske kreds af Folkekirkens Ungdomskor. I den forbindelse er han blevet redaktør af FUK Nord Bladet. De fleste aspekter af Organistforeningens bestyrelsesarbejde kommer dog til at være nye for Lasse Christensen, som da også erkender, at han ikke har noget præcist overblik over, hvad det indebærer. Jeg er helt bevidst om, at jeg i starten skal bruge en del tid på at lytte, forsikrer han. SAMARBEJDE ER VIGTIST Han mener, at noget af det, han kan bidrage med, ligger i det forhold, at han ikke har nogen lang historie med Organistforeningen. Jeg kommer forhåbentlig til at kunne se med nogle lidt andre øjne på tingene. Og jeg er ikke belastet af diverse forbehold fra tidligere ting, der er sket, påpeger Lasse Christensen. Et tættere samarbejde med de to andre kirkemusikforeninger ser han som en oplagt mulighed. Der er flere ting, vi sagtens kunne være PO-bladet 7

8 PORTRÆT fælles om. Og at der i det hele taget skal tre foreninger til at dække danske organisters fagforeningsbehov, synes jeg er lidt mærkeligt. Han vil derfor gerne være med til at diskutere, hvordan man kan arbejde sig hen imod en fusion. Vi arbejder for samme sag, selvom vi har forskellige uddannelser og ansættelsesforhold i sidste ende er vi alle organister. Jeg synes, at vi i den grad kan inspirere og berige hinanden med de forskellige tilgange, vi har til faget. Lasse Christensen Født 1987 og opvokset i Handbjerg nær Struer 1999: Begyndte at spille orgel Fra 2001: Organisthjælper i Sahl Kirke v. Vinderup. Fra 2003 ansat samme sted og som fast vikar i Vinderup Kirke Fra 2007: Foreløbigt ansat i delt stilling ved Hellevad og Ørum kirker nær Hjallerup i Vendsyssel Juni 2010: PO-eksamen fra Vestervig Kirkemusikskole Fra december 2010: Fastansat ved Hellevad og Ørum kirker Bor i Aalborg For Lasse Christensen er samarbejde på flere planer et vigtigt kodeord. Jeg ser faktisk det at kunne samarbejde som den vigtigste personlige egenskab en organist i folkekirken kan have. Og det bliver endnu mere aktuelt nu, hvor fremtiden handler om samarbejde på tværs af sogne, vurderer han. Her ser han det som en vigtig opgave at være med til at bevare gode arbejdsvilkår for organister, så ingen bliver udnyttet. ORGANIST PÅ 13 ÅR Når talen falder på den typiske PO er som en organist, der ikke er gået den slagne vej, må Lasse Christensen stort set siges at være undtagelsen fra den regel. Han spillede klaver fra 2. klasse, men der gik kun et par år, før han skiftede til kirkeorglet som instrument. Hans egen musiklærer i folkeskolen kunne undervise ham, for hun havde en PO. Efter det første år mente hun ikke, hun kunne lære mig mere, så derefter fik jeg en lærer i Struer Kirke, Hans Sørensen, som jeg havde i mange år også det første år på kirkemusikskolen, ind til jeg flyttede til Aalborg, fortæller Lasse Christensen. Selvom han havde spillet til gudstjenester allerede fra 13-års-alderen, tog han efter afsluttet folkeskole sit store sidespring fra dén løbebane: teknisk skoles gartnerlinje, som han dog kvittede efter det første år til fordel for et ungdomshøjskoleophold. Derefter var han klar til at begynde på PO-uddannelsen. Fra 2007 kom han til at dele stillingen ved Hellevad og Ørum Kirker med en medstuderende. Da vi så var færdige i Vestervig, kom han ind på konservatoriet, og jeg kunne få stillingen her for mig selv, griner Lasse Christensen, som lige skulle overstå sin værnepligt først. 8 PO-bladet

9 PORTRÆT Lasse Christensen ved Hellevad Kirkes orgel, et Frobenius fra 1968, udbygget i 2002 til 14 stemmer. Han har en svaghed for små orgler og er lige så glad for at spille i Ørum Kirke, hvor Frobenius-orglet kun har fem stemmer, fortæller han. BRUG ENDELIG PENGE Lasse Christensen er glad for sin 32-timersstilling her i pastoratet med de omkring 2100 sjæle. Jeg havde egentlig kun regnet med at blive her, til jeg var færdig på kirkemusikskolen. Men jeg har fået fortalt, at min forgænger havde sagt det samme, og han var her i 25 år. Jeg tager det, som det kommer, smiler han. Det gode match ligger ikke mindst i, at både menighedsråd og præst gerne vil prioritere arbejdet med børne- og ungdomskor. Jeg får nærmest at vide, at jeg endelig bare skal bruge penge på det. For Lasse Christensen er der noget ganske særligt ved at arbejde med børn, og han kan mærke, at de sætter pris på ham som korleder. Når man ser, hvor meget musikken påvirker børnene, er det lidt det samme som en skolelærer oplever, når han kan se børnene udvikle sig i det faglige. Det er også herligt at mærke, hvordan de er oppe at køre før en koncert, og så mærke deres glæde bagefter. LASSE CHRISTENSENS PRÆ- OG POST-TOP 5 Præludier (vilkårlig rækkefølge) 1. Til dig alene, Herre Krist af Jesper Madsen 2. Op, alle, som på jorden bor af Jesper Madsen 3. Morgenstemning af Edvard Grieg 4. Præludium i C-dur af Johann Christoph Kellner 5. Første søndag i advent af Rued Langgaard Postludier (vilkårlig rækkefølge) 1. Toccata, 4. sats fra Suite Gothique af Léon Boëllmann 2. Passacaglia i d-mol af Dietrich Buxtehude 3. Fuga, 4. sats fra Sonata no. 2 af Felix Mendelssohn Bartholdy 4. O Mensch bewein af Johann Sebastian Bach 5. Prelude in Classic Style af Gordon Young PO-bladet 9

10 BAGGRUND NÅR UENIGHEDEN GØR ONDT Konflikter har det med at få deres eget liv, hvor de trappes op efter bestemte mønstre. God håndtering af konflikter handler om selverkendelse og kommunikation. Af Morten Hinz Vi drømmer alle om det perfekte liv og de lykkelige menneskelige relationer. Det gælder både i privatlivet og i vores arbejdsliv. Ikke mindst når arbejdspladsen er Den danske Folkekirke, har man en forventning om, at det hele går rigtigt og smukt og menneskekærligt for sig. Men realiteten er jo, at vi er mennesker på godt og ondt, og at vi ind imellem møder uenighed og konflikter, som vi har svært ved at tackle, og som suger vores energi og tager vores nattesøvn. Konflikter opstår på alle arbejdspladser og alle andre steder, hvor mennesker mødes. I moderne konfliktforståelse taler man derfor ikke så meget om, at konflikter er noget ondt og dårligt, men om, hvordan man løser de konflikter, der opstår, og også om, at konflikter kan være med til at udvikle os som mennesker. SAGEN PÅVIRKER RELATIONEN Der er tale om en konflikt når 1. jeg oplever psykisk eller fysisk ubehag/smerte. 2. jeg placerer årsagen til denne smerte hos den anden part. 3. jeg ikke accepterer situationen. Det interessante er, at selv om det kun er den ene part, der oplever ubehag, er der alligevel tale om en konflikt. Morten Hinz er organist ved Dragør kirke, tillidsmand for DOKS-organisterne i Københavns Stift og uddannet konfliktmægler på Center for Konfliktløsning. Lad os antage, at en organist igen og igen må vente med at få søndagens salmer til lørdag middag. Den irritation, vedkommende opbygger, er præsten muligvis ganske uvidende om. Men der er alligevel tale om en konflikt, for sagen med de manglende salmenumre kommer til at påvirke deres forhold. Hvis præsten lørdag middag afleverer salmenumrene med den tilføjelse, om ikke organisten liiige kan spille det der morsomme, fuglekvidrende forspil til Nu vågne alle Guds fugle små, er det ikke helt usandsynligt, at organisten i stedet spiller et andet og knap så muntert forspil til salmen. For sagen påvirker relationen. 10 PO-bladet

11 BAGGRUND KONFLIKTTRAPPEN Der er ikke to konflikter, der er ens. Alligevel er der nogle fællestræk, en indre køreplan for konflikters eskalering, som er nedfældet i det, der kaldes konflikttrappen. Det begynder grundlæggende med, at to parter er uenige om en sag. Men allerede på trin 2 bevæger konflikten sig hen imod, at det er personen (modparten), der er problemet. På trin 3 vokser problemet: Der var faktisk også en anden gang. Pludselig husker vi på det ene eksempel efter det andet, hvor han trådte enten mig eller en kollega over tæerne. Fjendtligheden kan vokse så meget, at vi opgiver at tale sammen, eller at vi ligefrem forsøger at skade den anden. Og hvis konflikten når helt op på trappens syvende og sidste trin, vil det ende med fysisk adskillelse måske i form af en fyring. Somme tider er konflikten ikke til at få øje på, fordi vi er så konfliktsky. Lad os forestille os den klassiske konflikt mellem præst og organist: Præsten har gennemtrumfet sit melodiønske til en af søndagens salmer, selv om organisten har argumenteret sagligt og velovervejet for den anden mulighed. Nu begynder en indre dialog hos organisten: Præsten har selvfølgelig formelt ret til at bestemme melodien, det er jo rigtigt. Men det er nu alligevel for galt vi organister er nu en gang bedre uddannet til at træffe den slags beslutninger. Og så når vi til næste trin, hvor vi personificerer problemet: Den præst er også så egenrådig og egocentrisk. Men vi holder vores tanker for os selv. GÅ EFTER BOLDEN Næste morgen ringer præsten. Han har glemt at sige, at han forfærdelig gerne vil have organisten til at spille ved konfirmandundervisningen samme eftermiddag. Det kan desværre ikke lade sig gøre, siger organisten, jeg har en anden aftale, som jeg umuligt kan lave om på. Nu er det præstens tur til at holde dialog med sig selv: Organisten virkede så sur. Han plejer da ellers altid at finde tid, når det kniber. PO-bladet 11

12 BAGGRUND I tiden derefter er begge parter på vagt over for hinanden. Selv om intet er kommet åbent frem imellem dem, og selv om ingen af dem helt er klar over, hvad der foregår, så er konflikten hurtigt optrappet. De bruger masser af energi på at tænke på den, og nye idéer og aktiviteter får svært ved at se dagens lys, fordi den gensidige tillid er brudt. På et tidspunkt går det måske over i en åben konflikt, og så er vi på konflikttrappen hastigt på vej mod trin 7. Det interessante ved konflikttrappen og den tilsvarende konfliktskytrappe er, at hvis en konflikt når højere end til trin 2, kan man som regel ikke komme ned igen ved egen hjælp. Derfor er det vigtigt altid at gå efter bolden, men aldrig efter manden. Og selv om man kan have svært ved at tro det, så må man fastholde, at ingen ønsker at gøre sit arbejde dårligt, og ingen ønsker at være en dårlig kollega. Vi ser bare forskelligt på tingene. TRE SLAGS REAKTIONER Når vi møder konflikter, kan vi reagere på forskellige måder. Ofte reagerer vi per automatik uden at reflektere over, om det er hensigtsmæssigt at reagere på netop den måde. Der er groft sagt tre måder at møde konflikten på: Vi kan trække os fra konflikten, bagatellisere den, benægte den. Vi kan også gå til modangreb, give igen med samme mønt eller forsvare os. Endelig kan vi vælge at være åbne, erkende konflikten og spørge ind for at forstå modparten. De tre reaktionsmåder har hver deres fordele og ulemper. Kunsten er at bruge dem bevidst og med omtanke i stedet for ubevidst per automatik. Ofte har vi nemlig en måde at reagere på, som er typisk for os. Nogle trækker sig altid, andre slår altid igen. Er man i tvivl om, hvilken reaktion man skal vælge, er det en god idé at vælge at trække sig. Så kan man tænke sig om i fred og ro og evt. vende tilbage, f.eks. med en mere åben holdning. SÅDAN FÅR VI DET SAGT Når Marshall Rosenberg bruger giraffen som symbol på en kommunikationens mester, skyldes det nok ikke så meget dens overblik som det faktum, at den er det dyr, der har det største hjerte. Somme tider er det bare for meget. Nu må jeg sige fra, tænker man. Og så siger man måske: Det er også din skyld du er simpelt hen så..., eller: Du siger heller aldrig noget om.... Vi har travlt med at placere skylden, vi kommer til at generalisere, og vi gør os til dommere over den anden part. Det er et sprog, som næsten uundgåeligt vil få den anden til at gå i forsvarsposition. Ingen bryder sig om at blive talt til på den måde. Kunne det siges på en anden måde? Måske. Det gælder om at blive på sin egen banehalvdel: at turde fortælle, hvad man føler, og hvad man har behov for. Det fandt en amerikansk psykolog ved navn Marshall Rosenberg ud af og skabte det, der kaldes ikkevoldelig kommunikation eller girafsprog. Rosenbergs kommunikationsmetode består af fire elementer: fakta, følelser, behov og Foto: Hans Hillewaert/Wikimedia Commons 12 PO-bladet

13 BAGGRUND forslag. Fortæl hvad der skete, fortæl hvad det satte i gang i dig af følelser, fortæl hvad dit behov er, og stil så forslag til, hvad I skal gøre for at komme videre. På den måde får du fortalt, hvordan du har det, uden at dømme den anden. BEGYND MED DIG SELV Det kan være svært at komme over det, når man har følt sig dårligt behandlet. Vi har krav på at blive respekteret menneskeligt og fagligt. Men på et tidspunkt skal vi videre, og så kan det være nødvendigt at tilgive. Ellers vil der altid sidde et lille nag tilbage. Meget af det, der er nævnt ovenfor er ting, som du kan gøre. Det kan virke lidt urimeligt, når det nu er de andre, der træder mig over tæerne. Det ville være så dejligt, hvis vi alle sammen kunne blive enige om at opføre os ordentligt over for hinanden. Der ville nu nok ikke gå lang tid, før en eller anden overtrådte vores regler om god opførsel, og hvor var vi så henne? Tilbage ved start! Derfor er der ingen anden udvej: Hvis vi vil forandre verden, må vi begynde med os selv. Fortsat god fornøjelse. Artiklen rummer centrale pointer fra en artikelserie i ti dele, som Organistbladet bragte fra juli 2011 til april Morten Hinz har til PObladet lavet dette sammendrag. Artikelserien går naturligvis mere i dybden, og den giver flere konkrete eksempler fra organistlivet. Vi har fået lov til at bringe den på Organistforeningens hjemmeside, hvor den kan hentes i et udskriftvenligt pdf-format under Ansat som organist > Arbejdsmiljø > Konflikthåndtering. Efterårskoncert? tilbyder: Sprudlende Händelprogram med sopranen Signe Asmussen. Populære arier og ørehængere fra hans kantater og operaer. Spilles løbende - velegnet som nytårskoncert. Pris: ,- Alle Helgensprogram: Kor og orkesterkoncert med Faurés Requiem og Pachelbels berømte Canon 2 sangsolister og 9 musikere samt kammerkoret Vox Jutlandica Spilleperiode 29. oktober til 4. november Pris: ,- Julekoncert: Händels Messias, 1.del - for mange en uundværlig del af julen A. Corellis Julekoncert med stemningsfyldte billeder af hyrderne på marken og julens fryd og fred. Besætning: 4 sangsolister, kor og orkester Ledige datoer: og 15. december Pris: ,- Kontakt Hanne Tolbøll på hn@doks.dk eller tlf Signe Asmussen G. Fauré A. Corelli PO-bladet 13

14 INSPIRATION TO SOGNE, ÉT KOR I Idom og Råsted to små landsogne i Viborg stift har de ikke brug for en kirkesanger. Organisten fortæller her om, hvordan hun har fået en delekor-ordning til at fungere. Af Karen Margrethe Madsen I Idom og Råsted sogne er der alt i alt ca indbyggere. Idom er det største af sognene og har både skole, fritidsordning og idrætshal. Fra skolen er der ca. 25 m til præsteboligen med et konfirmandhus, hvor koret øver. De to kirker har samme præst, organist og graver. Indenfor de seneste år er de to menighedsråd også blevet til ét pastoratsråd, så alle de ydre betingelser for samarbejde mellem de to sogne er til stede. Jeg blev ansat som organist i foråret På det tidspunkt var der et børnekor ved Idom Kirke på otte medlemmer, startet af den tidligere organist i Det var synes jeg et fremsynet menighedsråd, der ønskede at prøve denne ordning i stedet for at ansætte en ny kirkesanger. I Råsted klarede præsten selv det hele. Da jeg søgte stillingen, var det ikke et krav, at koret skulle fortsætte, hvis jeg, som det blev udtrykt, helst ville være fri. Men det var netop én af grundene til, at jeg gerne ville ansættes i mit hjemsogn, så i stedet for at afvikle koret, udviklede jeg det. KORET SOM FØDEKÆDE Jeg fik i første omgang oprettet et kor ved Råsted Kirke på fire medlemmer ud over de otte fra Idom Kirke. Dengang var der gudstje- Karen Margrethe Madsen bor i Idom nær Holstebro, og hun har nu i 20 år været organist og korleder ved Idom og Råsted Kirker, hvor hun med succes har skabt et samarbejde omkring børne-/ ungdomskor. neste i begge kirker lige efter hinanden. Hvis der var afbud (f.eks. pga. håndbold), kunne korsangerne vikariere for hinanden, og det fungerede godt. Medlemstallet er vokset støt, og jeg har fået lov at udvide korene en overgang til 24, og lige nu er vi 18. Heldigvis ser pastoratsrådet koret som en fantastisk investering en slags fødekæde for menigheden. Af og til kommer der tidligere kormedlemmer i kirken, og de vender gerne tilbage for at blive gift og/eller få deres børn døbt. Kormedlemmerne er tilknyttet hver deres kirke alt efter bosted. Til korprøverne er der mødepligt hver gang, og til gudstjenesten sen- 14 PO-bladet

15 INSPIRATION der man afbud til den kirke, man hører til i, men man må meget gerne komme i den fremmede. På den måde ved jeg altid, hvor mange jeg minimum kan regne med. Kan jeg se, at det kniber, f.eks. med de store, sikrer jeg mig, at nogen fra den anden kirke kommer. Vi har stadig ingen kirkesanger. Derfor står de ældste for ind- og udgangsbøn, så jeg skal sikre mig, at der er én til det. RESPEKT OM ARBEJDET Det fungerer fint, og korsangerne holdes i stram snor: Jeg er meget opmærksom på at opdrage dem til den forpligtelse og det ansvar, der ligger i at være forsangere og i, at det er et lønnet arbejde Det skaber respekt om arbejdet, både hos dem, der er med i koret, og hos kammeraterne. Man kan ikke bare komme og gå, som man har lyst til. Jeg tror, det er vigtigt at stille krav på en kærlig måde til unge mennesker i dag. Det viser, at jeg regner med dem, at de gør en forskel og er svære at undvære. Hver enkelt bliver set og hørt. Jeg kræver også altid en begrundelse for at holde fri, men hvis man har brug for det en søndag, så er det helt i orden. Jeg er mere striks med korprøverne. Til specielle lejligheder, f.eks. hele påsken, til konfirmation, bryllup og selvfølgelig til koncerter, opfordrer/beordrer jeg alle mundtligt og via sedler til at komme, og så skal de sende afbud, ligegyldig hvilken kirke det så er i. For os i Idom-Råsted ser jeg kun fordele i at være to sogne om at dele kirkekor. PO-bladet 15

16 ANMELDELSE PÅSKEORATORIUM LIGHT Lemvig-organisten Erling Lindgren har sat toner til et såkaldt moderne påskeoratorium af teolog og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen. Det byder på fine koraler, men værket mangler drama. Af Henriette Hoppe Vi har for længst lagt både påsken og pinsen bag os, men for os organister er der aldrig ret langt til næste højtid, og i den tidlige sommer er det tid at planlægge vinterens koraktiviteter. Jeg blev derfor rigtig velfornøjet, da jeg fik denne publikation til gennemsyn, et påskeoratorium begået af to kapaciteter inden for henholdsvis tekst og musik: Lisbeth Smedegaard Andersen og Erling Lindgren. Langenæskirken i Aarhus har flere gange været ramme om en musikalsk påskeoptakt, og på et tidspunkt opstod ideen om at få skrevet et værk til denne begivenhed. Forudsætningerne har været, at værket skulle kunne opføres ved hjælp af lokale kræfter. Besætningen er blandet kor, solister, orgel, fløjte og menighed, og værket består af en vekslen mellem korsatser, sang- og orgelsoli og menighedssang. Der er tale om et elastisk værk, hvor man frit kan vælge at opføre dele af det, og man kan supplere med tekstlæsning eller understrege med visuelle effekter. Med støtte fra Langenæs menighedsråd og en række fonde har der været råd til at udgive et gennemført og gedigent hæfte i hårdt bind med fyldige forord og plads til teksten både før noderne, ved noderne og samlet bagest i bogen. Nodetrykket er pænt og overskueligt. Hvis jeg skulle være lidt pedantisk, kunne jeg Lisbeth Smedegaard Andersen og Erling Lindgren På vinger af håb Oratorium over Jesu ord på korset Religionspædagogisk Forlag 148 kr. på RPC.dk ønske mig fordelingen mellem ottendedelene i flere satser lagt mere elegant. SAVNER OVERRASKELSER Tekstmæssigt er udgangspunktet Jesu syv korsord, men Lisbeth Smedegaard Andersen har valgt at se meget bredt på emnet, så det kommer til at rumme både Jesu livsgerning, indtoget i Jerusalem og Marias bange anelser. Der startes med en prolog, fulgt af disse blandede tekster, derefter kommer korsfæstelsesdelen, hvor korsordene findes mere eller mindre skjult samt til sidst en konklusion. Selve det musikalske udtryk er præget af ønsket om tilgængelighed. Der udspiller sig ikke noget stort drama, hverken gennem oratoriets satser eller inden for de enkelte satser. 16 PO-bladet

17 ANMELDELSE Og der er da heller ingen dynamiske anvisninger i korsatserne og kun få i orgelsatserne. Recitativerne er nærmest fragmentariske. Lisbeth Smedegaards tekster er mere poesi end drama, så måske passer musikken med dens lette, viseagtige karakter godt nok dertil. Der er gjort megen brug af trinvis bevægelse, gentagelser og sekvenser. Tonesproget er enkelt med kun få overraskelser, og netop overraskelser kunne man godt ønske sig, ligesom en form for udvikling gennem hele oratoriet ville have gjort det mere spændende at lytte til og opføre. DET BEDSTE TIL SIDST Fællessalmerne gør sig bedst: behagelige melodier med fine, gennemkomponerede forspil, hvor melodien bliver præsenteret i sin helhed, så menigheden kan være med fra starten. Den lille sats for sang og fløjte tror jeg vil være fornøjelig at høre på, mens de tre orgelintermezzi forekommer mig rent ud sagt kedelige! Korsatserne er præget at en vis berøringsangst for alt, der kunne være lidt svært. Mangel på bevægelse i understemmerne letter måske indlæringen, men gavner ikke intonationen. Værket sluttes af med en konkluderende fællessalme, hvor man vender sig fra det triste og ser frem. Melodien til denne sidste salme er en rigtig Erling Lindgren : Iørefaldende og næsten velbekendt allerede ved første gennemspilning, sangbar trods toneomfanget. Det giver imidlertid ikke megen mening at bruge den ude af sammenhængen, og spørgsmålet er så, om det giver mening at bruge kræfter på at indstudere og opføre hele værket. PO-bladet 17

18 NY MELODI D G/D Mor - gen - stund har guld i mund, Mel.: Filip Graugaard Esmarch 2011 Tekst: N.S.F. Grundtvig 1853 for D nat - ten Hm Gud vi 4 Em 7 lo - ve; D/F# han G lær - te A 7 os, i F#/A# Je - su navn Hm som A 7 /C# bar - net A 7 /E i sin 8 D mo - ders favn D/F# vi G al - le Hm 7 sødt kan Gm/Bb so - ve. A sus4 A Har du også lavet ny melodi til en salme, som kunne bruge et frisk pust? Send den til PO-bladet@organistforeningen.dk. Vi modtager også gerne forspil, ledsagesatser mm. Lampeduza - koncerter og musikgudstjenester med rytmisk kirkemusik 18 PO-bladet

19 VEJLEDNING SAMTALE FREMMER FORSTÅELSEN Som overenskomstansat organist på deltid er det vigtigt at have en god dialog med menighedsrådet omkring placering af rammetid. Skemaerne på de følgende sider kan gøre det mere overskueligt. Af John Poulsen, sekretariatsleder Ved ansættelse i en PO-stilling på deltid, og når der ændres på timetallet i en deltidsstilling, skal organisten og menighedsrådet aftale, på hvilke dage og tidspunkter man har brug for organisten. Det siger overenskomsten. En sådan aftale skal indgås for at sikre, at menighedsrådets behov for organistbetjening matcher organistens behov for at kunne have andet arbejde. For det er jo de færreste, der uden supplerende indtægt kan leve af en deltidsstilling. For at bidrage til at denne aftale indgås til begge parters tilfredshed, har Organistforeningen udarbejdet tre skemaer, der i udfyldt stand kan danne grundlag for en konstruktiv dialog. I skemaet på side 20 kan menighedsrådet og/eller organisten påføre placeringen af planlagte og kendte tjenester. Når man har det samlede overblik, kan tidspunkterne sammenfattes og overføres til det mindre oversigtsskema på side 21. Organisten kan i det nederste skema på side 21 påføre, hvilke tidspunkter og ugedage hun er eller gerne vil være beskæftiget med andet arbejde, og derfor har brug for at være fritaget for tjenesteforpligtelser. Herefter kan en sammenligning mellem de to skemaer let afgøre, om der er et perfekt match, om det vil være muligt at tale sig til rette, eller om det ikke vil være muligt at få enderne til at mødes. Det kan jo være, at det kan blive nødvendigt at aftale med præsten, at placeringen af begravelser begrænses til 2-3 ugentlige dage, frem for at de i løbet af året ligger spredt over alle ugens dage. Det må ikke glemmes, at jo mindre organiststillingen er, jo større er behovet for, at organisten har en reel mulighed for at passe et andet arbejde. Ud over de fast placerede ugentlige eller månedlige tjenester vil der som regel være visse enkeltstående begivenheder hen over året. Det kunne være særlige højtidsarrangementer, sommerarrangementer, kulturnat, høstgudstjeneste og meget andet. Hvis placeringen af sådanne særlige aktiviteter drøftes og noteres ved ansættelsen, giver dette erfaringsmæssigt sjældent problemer, selv om de en enkelt eller få gange om året skulle falde på tidspunkter, hvor organisten normalt har andet arbejde. Skemaerne kan også hentes som regneark på Organistforeningens hjemmeside under Ansat som organist > Overenskomstansat > Rammetid. PO-bladet 19

20 VEJLEDNING VURDERING AF BEHOV FOR ORGANISTBETJENING Menighedsråd Dato Fridage man. tir. ons. tor. fre. lør. søn. Tidspunkter Fast fridag Normal løs fridag Organisttjenesten i kirken Højmesser, gudstjenester Vielser Bisættelser Dåb (særskilt tjeneste) Tjenester søgnehelligdage Tjenester andetsteds end i kirken Tjenester, plejehjem Tjenester, sygehus Tjenester, fængsel Koncerter m.v. Koncerter Andre aftenarrangementer Andre aktiviteter Konfirmandundervisning Andet med konfirmander Mini-konfirmandundervisning Andet med mini-konfirmander Menighedsmøder Babysalmesang Skole-kirkesamarbejde Kor Voksenkor Ungdomskor Børnekor Korskole Møder mv. Møder Rådighed ved andre kirker Rådighed ved akut sygdom Enkeltstående begivenheder (månedlige eller årlige) Skrive egen tekst på disse linjer. 20 PO-bladet

21 OPSUMMERING AF MR ETS BEHOV FOR ORGANISTBETJENING Organist Ugedage Tidspunkter (formiddag - eftermiddag - aften) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag ORGANISTENS BEHOV FOR TJENESTEFRIHED Ugedage Tidspunkter (formiddag - eftermiddag - aften) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Hvis der ikke er plads nok i skemaerne, anbefales det at bruge det elektroniske på hjemmesiden. PO-bladet 21

22 Over 60 kirkekoncerter i hele Danmark! - hørt ved Organistforeningens årsstævne 2012 Orgel, klaver, sang og oplæsning fra Bibelen Honorar: ,- + transport Kontakt: Tore Bjørn Larsen, tlf

23 HELLIGAANDSKIRKENS INTERNATIONALE ORGELFESTIVAL sæson Fredage kl /6 31/8 29/6 Ørjan Horn Johansen, Danmark Reger, Dupré, Nystedt 6/7 Grethe Krogh, Danmark Couperin, de Grigny, Alain, Langlais, Fuzzy, Reubke 13/7 Kevin Duggan, Danmark Couperin, Bach, Reger, Duru é, Sawa, Duggan 20/7 Christopher Wrench, Australien Bach, Howells, Ireland, Elgar 27/7 Frédéric Blanc, Frankrig Berlioz, Fauré, Saint-Saëns, Guilmant, Widor 3/8 Esteban Elizondo, Spanien Gorriti, Garbizu, Torres, Guridi 10/8 Franz Hauk, Tyskland Bach, Rheinberger, Guilmant, Mailly 17/8 Jonathan Dimmock, USA Langlais, Alain, Widor, Vierne 24/8 Gillian Weir, England Pachelbel, Haydn, Ropek, Reger, Franck, Vierne 31/8 Hans Ole Thers, Danmark Bach, Hindemith, Widor GRATIS ADGANG Arrangør: Hans Ole Thers, Amagertorv, Strøget, 1153 København K

24 24 PO-bladet

25 Kirkekoncert med Flensborg / Venndt Duo Den konservatorieuddannede duo, der har sit afsæt i jazzens improvisatoriske legeplads, præsenterer et repertoire bestående af egne fortolkninger af danske salmer og højskolesange, nøje udvalgt med fokus på de stærkeste og mest stemningsfulde melodier. Lyduniverset skabes af instrumenterne: klaver, kontrabas, kromatisk mundharpe, klokkespil, sav, melodikaer m.m. og henter inspiration fra store melodifortolkere som f.eks. Niels-Henning Ørsted Pedersen. Alt sammen serveret med lige dele respekt, humor og alvor. En utraditionel kirkekoncert som også er for børn sammen med deres voksne. Pris 6000 kr. (ekskl. kørsel) MERE INFO OG KONTAKT PÅ ELLER

26 KIRKEORGEL ET KLANGLIGT SOLIDT FUNDAMENT Er god støtte for salmesang For at opnå tilstrækkelig støtte for salmesangen skal orglet som et minimum have en god, bred stemme af typen Principal 8. Det har Danhild 25 selvfølgeligt, og dertil kommer, at det har yderligere 24 danske stemmer. Alle stemmer er udvalgt med omhu, så der opnås en god balance. Danhild 25 A i lys eg -kan udbygges med hybrakustiske lydgivere Dispositionen er udarbejdet i dansk barok. Menigheden har dog mulighed for på et senere tidspunkt at tilføje endnu 25 stemmer, hvor dispositionen er udarbejdet i fransk romantik. En del menigheder har valgt at tilføje denne disposition, og derfor fremstiller vi nu registertrækkene med 2 registernavne som standard. MÅNEDENS ANTIDOGME: Jamen, vi har jo allerede et udmærket orgel! Er det nu helt sikkert? Mange landsbykirker har 4-6 stemmers orgler, uden et ordentligt fundament i form af en 8 principal, nogle har intet pedalspil og slet ingen 16 stemmer. Dertil kommer, at især 2 2 / / 5 og 1 piber ofte er intoneret meget kraftigt og orglet derfor skriger. Det betyder i praksis, at disse stemmer ikke er udpræget musikalsk anvendelige. Ribevej 38, Ødsted 7100 Vejle Skandinavisk Orgelcentrum intonerer det nye orgel tone for tone i samtlige registre, således at orglet bliver afstemt fuldstændigt efter kirkerummets akustiske karaktér. Skandinavisk Orgelcentrum Tlf.:

27 ORGLET I LEM SYDSOGNS KIRKE Orglet i Haslum kirke, Norge 2 manualer og pedal, 15 stemmer, heraf 5 vekselregistre. Gl. facade genanvendt med nye, klingende piber. MARCUSSEN & SØN ORGELBYGGERI A/S Storegade Aabenraa Tlf info@marcussen-son.dk

28 Nyt fra Dansk Sang Katekis-musen... af Helle Krogsbøl, Jens Nielsen, og Doris Vest Steen Musikalsk Dåbsoplæring. Sang og musik i kirken i aldersgruppen fra 1-6 år. Bog med dvd. Gennemillustreret. B-DVD ISBN Kr. 256,- (320,-) Børnekor med poesi og bevægelse 3 Jul, påske flere salmer og sange... af Pia Boysen og Margrete Enevold En guldgrube af salmer og sange udsat for to og tre lige stemmer med og uden akkompagnement. Målgruppe: Spire-, børne- og juniorkor. Bog med spiralryg. Gennemillustreret. B-996. ISBN Kr. 244,- (305,-) Læs mere om titlern e på sksang.d k Salmer og sange i skole og kirke 2 Satsbog... af Birgitte Agerskov Buur og Willy Egmose Udskrevne orgel- og klaverarrangementer. Satserne er forsynet med becifringer for at opnå størst mulig fleksibilitet og mangfoldighed. Bog. B-985. ISBN Kr. 456,- (570,-) Tlf master@dansksang.dk

29 Sigurds fire bibelmusicals... af Sigurd Barrett En konge i en krybbe Julemusical med 4 sange. Hæfte. Gennemillustreret. B ISBN Kr. 64,- (80,-) Superhelt på æsel Påskemusical med 5 sange. Hæfte. Gennemillustreret. B ISBN Kr. 64,- (80,-) Den store moses Musical om Moses med 5 sange. Hæfte. Gennemillustreret. B ISBN Kr. 64,- (80,-) Tre utrolige fortællinger Musical om Jesu lignelser med 5 sange. Hæfte. Gennemillustreret. B ISBN Kr. 64,- (80,-) Cd i boks. FM-CD ISBN Kr. 80,- (100,-) Sigurds fire bibelmusicals, Pakke Pakke med 1 stk. af ovenstående 6 dele, de 4 musicals, orkesterhæfter og singback-cd Pakke. B-CD ISBN Kr. 344,- (430,-) Sigurds fire bibelmusicals, Orkester Partitur og nemme orkesterstemmer til Sigurds fire bibelmusicals. 4 hæfter med partitur og stemmer i C, Bb og Eb. B ISBN Kr. 272,- (340,-) Snapper 40 cm høj hånddukke i slidbar kvalitet. Man kan bevæge hoved, mund og arme. Dukken indgår i de fire bibelmusicals. B ISBN Kr. 176,- (220,-) Sigurds fire bibelmusicals, Singback Cd beregnet til live-opførelse med et forhåndsindspillet akkompagnement til sangene i de 4 musicals. Velegnet både under indstudering og koncerter. Manuskript med replikker, Manuskript med replikker, tekster og noder En konge ical af Superhelt påbibelmus i en krybbebibelm æssigurd elbarrett usical Manuskript med mere L æ s n e på i tler.dk om t nsksang a.d www Bibelmusical af Sigurd Barrett replikker, tekster og noder af Sigurd Barrett Hver musical spiller min. Målgruppen:: klasse. tekster og noder Tre utrolige fortællinger Tlf master@dansksang.dk Manuskript med replikker, tekster og noder Den store Mos es Bibelmusical af Sigurd Barrett

30 NYHEDER FRA FORLAGET MIXTUR LEIF MARTINUSSEN RÉFLEXIONS D UN RENDEZ-VOUS MUSICAL FMX Dette tresatsede orgelværk med titlen Reflektioner over et musikalsk møde er komponeret i Leif Martinussen blander elementer og klange fra den franske orgeltradition med sin egen stil og skaber et spændende og virtuost værk. Stykket indledes med en Introduktion der både rummer fanfare og refleksion. Anden sats Cantabile er smuk og meditativ - og sidste sats Festive Toccata danner, med tonekaskader og orgelbrus, en jublende og festlig afslutning. PRIS 149,00 LASSE TOFT ERIKSEN OUVERTURE-SUITE OVER MORGENSALMER SEKS ORGELKORALER FMX Seks orgelkoraler over seks morgensalmer udgør dette værk, der er komponeret i Stykkerne kan opføres samlet som en suite og hver sats har sin egen karakter: Nu rinder solen op er en ouverture i fransk stil med en afsluttende fuga. Se, nu stiger solen er en enkelt, smuk arioso. Nu gløder øst i morgenskær er en canzonetta der leder tankerne hen på Buxtehude. Morgenstund har guld i mund beskriver morgengryet som en nocturne. I østen stiger solen op er en etude med god fingergymnastik - og sidste sats Vågn op og slå på dine strenge er en dansende gigue. PRIS 149,00 NU OVER 2500 ORGELTITLER PÅ LAGER LYNHURTIG LEVERING BESTIL ONLINE - OPRET KONTO NU Lasse Toft Eriksen Messe for trompet og orgel SCAN QR-KODEN PÅ DIN SMARTPHONE OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV TORVEGADE ESBJERG. TLF INFO@NODER.DK