Det gode måltid på omsorgscentre. Retningslinjer og inspirationskatalog til personalet om det gode måltid for beboerne

Transkript

1 Det gode måltid på omsorgscentre Retningslinjer og inspirationskatalog til personalet om det gode måltid for beboerne

2 2/20

3 Indholdsfortegnelse Indhold Velkommen til projekt Det Gode Måltid...4 Baggrund for Det Gode Måltid...4 Formål...4 Det Gode Måltid Hvad nu?...5 Hvad skal I?...5 De fire indsatser i Det Gode Måltid Rammerne for måltidet...7 Retningslinjer for de gode rammer for måltidet...7 Retningslinjer for ydre faktorer...7 Retningslinjer for indre faktorer...8 Retningslinjer for måltidsmønstre...8 Forslag til andre indsatser...8 Husk Værtskab...9 Retningslinjer for det gode værtskab...9 Forslag til andre indsatser...9 Værtskab og spisning...10 Husk Kvalitet og udvikling af måltidet...11 Retningslinjer for kvalitet og udvikling af måltidet Retningslinjer for måltidsmønster...12 Retningslinjer ved servering af morgenmad...12 Retningslinjer ved servering af kold mad...12 Retningslinjer ved servering af varm mad...12 Retningslinjer for fristetid og mellemmåltider...13 Retningslinjer for drikkevarer...13 Forslag til andre indsatser...13 Ernæringsscreening...13 En målrettet ernæringsindsats respekterer beboerens ønsker og behov. 14 Retningslinjer vedr. en ernæringsscreeningsindsats...14 OBS...15 Information om ernæringsindsatsen...15 Forslag til konkrete indsatser...15 Opmærksomhed på overvægt blandt beboere...15 Opmærksomhed på undervægt blandt beboere Kompetenceudvikling Egne noter /20

4 Velkommen til projekt Det Gode Måltid "Måltidet er grundlæggende en social sammenhæng, som forener de mennesker, der mødes i et fællesskab om spisning og samtale" Kilde: Projekt GOD MAD - GODT LIV, Socialstyrelsen 2012 Dette materiale henvender sig til medarbejdere og ledere i plejen, som har ansvaret for at skabe optimale vilkår for Det Gode Måltid. Materialet indeholder en beskrivelse af projekt Det gode måltid herunder en række retningslinjer og forslag til indsatser, der kan bruges som inspiration i jeres arbejde med at fremme måltidet på omsorgscentrene. Materialet revideres primo 2015, når Det Gode Måltid er implementeret. Baggrund for Det Gode Måltid Det Gode Måltid er et projekt afledt af Handleplan for Ældre , som blev godkendt af Byrådet den 25. maj Projektet understøtter visionen i Handleplan for Ældre ved at sætte fokus på hele måltidet. Projektet blev igangsat primo 2013 og forventes at være implementeret ved udgangen af Formål Hovedformål med Det Gode Måltid er at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne. Disse oplevelser kan være med til at øge livskvalitet og sundhed for den enkelte beboer. Derudover er der fokus på følgende: At de fysiske rammer for måltidet er fagligt vurderet. At rammerne for måltidet er aftalt med beboerne. At døgnets måltider er tilrettelagt og tilgodeser beboernes individuelle ønsker og behov. At der løbende foretages ernæringsscreening for at opretholde beboernes sundhed og forebygge sygdom. At der skabes meningsfulde aktiviteter i forbindelse med måltidet. Det Gode Måltid 2013 I foråret 2013 blev der nedsat en styregruppe og en projektgruppe, som består af områdeledere, projektleder og tværfaglige medarbejdere fra de fem omsorgscentre. I 2013 har de arbejdet med at beskrive de overordnede rammer og indsatser i Det Gode Måltid. Til inspiration i arbejdet er der anvendt relevant materiale fra Socialstyrelsens projekt GOD MAD GODT LIV og Køkkenløftet fra Københavns kommune. 4/20

5 Hvad nu? Primo 2014 er der på alle omsorgscentre nedsat lokale tværfaglige arbejdsgrupper, som skal arbejde og videreudvikle Det Gode Måltid. I de lokale arbejdsgrupper er der også repræsentanter fra projektgruppen, som kan bistå med viden samt understøtte og sikre sammenhæng til rammerne for Det Gode Måltid. Styregruppen og projektlederen står naturligvis også til rådighed i tilfælde af spørgsmål. Hvad skal I? I de lokale arbejdsgrupper skal I arbejde med selve indholdet i Det Gode Måltid og skræddersy det til jeres afdeling. I skal arbejde målrettet med hver af de fire indsatser med overskrifterne: 1. Rammerne 2. Værtskab 3. Udvikling og kvalitet af måltiderne, samt screening 4. Kompetenceudvikling Indsatserne står kort beskrevet nedenfor og er desuden uddybet senere i materialet. Det er vigtigt, at I holder fast i de gode initiativer, I allerede tager i afdelingen, og at I sikrer jer, at Det Gode Måltid fortsat videreudvikles på tværs af alle medarbejdere og i alle måltider hele året rundt. De fire indsatser i Det Gode Måltid 1. Rammerne Måltidet er et af dagens højdepunkter på omsorgscentrene og en god måltidsoplevelse fremmes af hyggelige og pæne omgivelser. Vi lægger vægt på, at beboerne skal opleve ro omkring måltidet og et trygt og hyggeligt rum, hvor de har lyst at spise og opholde sig. Rammerne opdeles i ydre og indre rammer. Ydre rammer omfatter bordopstilling, borddækning, porcelæn, udluftning m.m., mens de indre rammer omhandler en bevidsthed omkring markering af mærkedage, traditioner, ro til måltidet, socialt samvær m.m. 2. Værtskab Alle måltider har brug for et værtskab. En vært skal sikre sig, at beboerne føler sig velkomne ved måltidet. Værten skal være imødekommende overfor den enkeltes beboers ønsker og behov. Desuden skal værten bidrage til den gode stemning ved måltidet og skabe stjernestunder, hvor beboeres inddrages. 3. Udvikling og kvalitet af måltiderne, samt screening Maden, som serveres for beboerne, skal være af en god kvalitet og indeholde optimal ernæring for den ældre målgruppe. Der sættes fokus på bestilling af måltider, opvarmning og anretning. Der 5/20

6 udarbejdes et billedmateriale, som giver vejledning og inspiration til sammensætning og pynt til måltiderne ud fra sæson. De ældres ernæringstilstand er vigtig i forhold til trivsel og forebyggelse af sygdom og almen svækkelse. Derfor skal der udarbejdes retningslinjer for screening. 4. Kompetenceudvikling Fagligt relevant personale skal være i stand til at udføre en ernæringsscreening og udarbejde en handleplan vedrørende beboerens døgnkost, så vi sikrer, at døgnkosten tilpasses den enkelte beboers behov, ønsker og tygge-synkefunktion. Resultater af screening og handleplan skal dokumenteres i CSC. Samtlige tværfaglige medarbejdergrupper på omsorgscentrene tilbydes et fagligt løft i forhold til at få større indsigt og viden om ernæring til ældre. Temaeftermiddage om faglige emner planlægges for /20

7 1. Rammerne for måltidet Måltidet er et af dagens højdepunkter på omsorgscentrene og en god måltidsoplevelse fremmes af hyggelige og pæne rammer. Afdelingens personale skal skabe optimale rammer for spiseoplevelsen. Rammerne for måltidet kan beskrives og opdeles i hhv. ydre og indre faktorer. De ydre faktorer omhandler de fysiske rammer herunder bordopstilling, borddækning, møblering og indretning. De indre faktorer omhandler de bløde værdier, hvilket indbefatter ro, tryghed, appetit, traditioner, mærkedage og stjernestunder. Retningslinjer for de gode rammer for måltidet Retningslinjer for ydre faktorer Vurdér bordopstilling (små eller store borde) med respekt for beboernes behov og ønsker. Giv beboerne mulighed for at sidde, så de kan kikke ud i haven eller på altanen i det omfang, det er muligt. Gå i dialog med beboerne om deres ønsker og ideer til bordopstilling og indretning af spisestue og dagligstue. Vær bevidst om borddækningen, og sørg for at servicet er pænt og helt og passer til maden og beboerens behov. Vurdér bordplan. Det er vigtigt, at personalet overvejer hvilken social status beboerne har, og hvilke relationer beboerne indgår i for at fremme lysten til at spise med de andre. Vurdér, om rummet giver mulighed for en ruminddeling, som giver spisestuen nye muligheder. Beslut, hvilke billeder, planter, tapet m.m. som skal præge spisestuen, så der skabes en hyggelig og hjemlig atmosfære. Gennemgå belysning. Prioriter en behagelig og spisevenlig belysning, evt. med brug af lysdæmper. Luft ud dagligt. Vær opmærksom på at optimere rumtemperaturen i spisestuen. Vedligeholdelse og rengøring af møblement er vigtig for at virke indbydende til måltidet. Ved indkøb af nyt inventar skal der tages højde for, at der indkøbes med respekt for en hjemlig ramme, dog skal sikkerheden være i orden. Tag stilling til farve og mønster på porcelæn, duge og servietter. Vurder, om borddækningen skal afspejle en forskel på hverdag og weekend. 7/20

8 Retningslinjer for indre faktorer Tag stilling til, hvordan mærkedage skal fejres. Udarbejd en skriftlig vejledning om, hvem der er ansvarlig for planlægning, bestilling m.m. Sørg for at markere mærkedage, som den ældre generation kan genkende, eksempelvis Danmarks befrielse og Dronningens fødselsdag. Borddækning må gerne afspejle årstid. Brug årstidens blade, grene og blomster gerne fra haven og omgivelser i øvrigt. Udarbejd retningslinjer for medicinering under måltidet. Vurdér, om der kan være individuelle behov for at spise alene (skærmet), så måltidet ikke generer de andre beboere. Undgå, at fjernsynet er tændt under måltidet, med mindre der er en særlig anledning. Anvend evt. dæmpet musik, som beboerne genkender. Retningslinjer for måltidsmønstre Brug gerne årstidens blade, grene og blomster til borddækning Ældre beboere anbefales at spise tre hovedmåltider og tre mellemmåltider dagligt. Øget fokus på måltidsmønsteret og muligheden for at strække måltiderne over alle beboernes vågne timer kan være med til at sikre en bedre ernæringsstilstand. Vurdér, om nuværende måltidsmønstre er planlagt, så beboerne når at blive sultne og nysgerrige på næste måltid. Forslag til andre indsatser Overvej, om husdyr kan indgå i rammerne og være med at skabe en hjemlig og hyggelig ramme. Overvej, om der skal tages billede af alle beboere og personale, som hænges op i dagligstue/spisestue. Overvej at implementere en tavle, hvor det personale, som er på arbejde, fremhæves til glæde for beboere og pårørende. Husk Undgå, at beboerne oplever spisesituationen som en banegård skab ro og afværg forstyrrelser. Hyggelige rammer appellerer til, at beboerne sidder ved bordet i længere tid, hvilket giver grobund for, at de spiser mere og deltager i fællesskabet. 8/20

9 2. Værtskab En god ramme og et bevidst værtskab understøtter Det gode Måltid i plejeboligerne. Alle måltider har brug for et værtskab vær bevidst om værtrollen! En vært skal sikre sig, at beboerne føler sig velkomne ved måltidet, og være imødekommende overfor den enkeltes ønsker og behov. Værten skal bidrage til den gode stemning ved måltidet og skabe stjernestunder, hvor beboere inddrages. Retningslinjer for det gode værtskab Aftal i jeres gruppe, hvordan I ønsker at tage ansvar for jeres værtskab. Udpeg en vært ved hvert måltid. Vær bevidst om jeres funktion vær rollemodel. Vær opmærksom på beboernes ønsker og behov. Inddrag så vidt muligt beboerne i menuplanlægningen. Afsæt tid og planlæg, hvornår beboerne kan inddrages. Skab gode rammer for måltidet skab stjernestunder. Støt op om måltidet - dette indebærer ikke nødvendigvis at varte op. Sørg for, at I som værter har overblik og har planlagt, hvordan måltidet skal opvarmes og serveres. Præsenter måltidet for beboerne og anret på fade eller portionsanret. Server aldrig fra engangsemballage. Vær bevidst om at skabe ro omkring måltidet og afværg evt. forstyrrelser (tændte opvaskemaskiner, eksternt personale, telefoner m.m). Forslag til andre indsatser Skab stjernestunder. Brug måltidet som inspiration til at genfinde minder om beboernes egen husholdning, traditioner m.m. Eksempler på stjernestunder: - Inddrag beboernes liv, f.eks. minder og erfaringer. - Bring emner ind som eksempelvis, de kongelige, de kendte, årstidens blomster, menuen for i dag, eller andet, som kan have interesse for beboerne. - Brug lokale og nationale nyheder til at skabe dialog 9/20

10 - Etabler en samtale hylde, hvor der med jævne mellemrum sættes ting, som kan motivere til en samtale, eksempelvis et flag, en hat eller årstidens blomst. Kun fantasien sætter grænser. Bryd gerne hverdagen, hvor det er muligt. Det kan gøres ved at invitere beboerne ind i andre lokaler, f.eks. i cafeen eller en hyggekrog på omsorgscenteret, hvor beboerne får oplevelsen af at spise ude. Sæt altid flag på bordet ved fødselsdage. Hvis en beboer forstyrrer ved at forlade måltidet, før det er afsluttet for alle, har værten en vigtig rolle. Vurder, om beboerens interesse for at blive ved bordet kan fastholdes, så det undgås, at de andre beboere slutter deres måltid. Byd for eksempel beboeren en kop kaffe. Værtskab og spisning Værten sidder med ved måltidet og spiser sammen med beboerne af dagens menu. Der henstilles til, at private madpakker ikke spises under de fælles måltider med beboerne. Kun i forbindelse med værtskab og måltiderne med beboerne er det acceptabelt, at personalet spiser med af den fælles indkøbte mad. Husk at værten er en nyhedskilde, der bringer emner ind i dialogen. Husk Vær opmærksom på, at personalet ikke må tale hen over hovedet på beboerne, og personalet må ikke have private samtaler, som ikke vedrører beboerne. 10/20

11 3. Kvalitet og udvikling af måltidet Et måltid smager altid bedst, når det er fremstillet af råvarer i god kvalitet og er pænt anrettet. Kvaliteten af måltidet skal ses i tæt sammenhæng med beskrivelsen af Rammerne for måltidet og Værtskab. Afsnittet om retningslinjer for kvalitet og udvikling af måltidet handler primært om tilberedning, anretning og servering af maden, mens afsnittet om ernæringsscreening handler om beboerens ernæringstilstand, vægttab/undervægt og opfølgning på ernæringsrelaterede indsatser. Retningslinjer for kvalitet og udvikling af måltidet. Drøft, hvordan I bedst imødekommer beboernes behov i forhold til spisetid vurdér løbende, om nuværende spisetider i afdelingen er optimale i forhold til beboernes behov. Fasthold de ældres traditioner omkring mad. Genkendelse kan skabe større appetit. Inddrag beboerne i sammensætning af månedens menuplan. Skab variation i måltidet, så beboerne bliver nysgerrige på måltidet. Madservice til ældre skal følge gældende retningslinjer i Anbefalinger for den danske institutionskost fra Fødevarestyrelsen. Drøft, om nuværende arbejdsgange er optimale i forhold til kvaliteten af måltidet, eller om I har forslag til forbedringer. Værten skal planlægge måltidet drøft, hvornår maden skal forberedes, og hvor længe den må stå, før den spises. Vær bevidst om, hvordan maden bedst tilberedes, så duftene fra tilberedningen kommer ud i spisestuen og frister beboerne. Inddrag de kostfaglige medarbejdere for vejledning. Brug vejledning fra MAD til hver DAG til opvarmning og anretning. Vær opmærksom på farvekombination i anretningen. Stil krav til kvaliteten af de råvarer, som afdelingskøkkenerne modtager fra MAD til hver DAG og øvrige grossister. Vær opmærksom på at anvende sæsonens råvarer. Noter åbningsdato på de råvarer, som åbnes. Afdelingens godkendte egenkontrolprogram skal bruges dagligt for kontrol af råvarer og opvarmning. Gennemgå nuværende service. Er det pænt og uden skår, og har afdelingen det service, som skal til for at anrette maden pænt. 11/20

12 Retningslinjer for måltidsmønster Gennemgå jeres nuværende arbejdsgange omkring måltiderne: - Hvor mange timer går der fra aftensmåltidet/sent aftenmåltid, til beboerne får morgenmad? - Er måltidet tilpasset beboernes behov. eller kan tidspunkterne udfordres i forhold til nuværende arbejdsrytme/vane. - Kan måltiderne i højere grad strækkes over døgnet, og hvordan husker vi at tilbyde mellemmåltider m.m. til de beboere, som jf. deres screeningsresultater har behov for en særlig ernæringsindsats. Retningslinjer ved servering af morgenmad Drøft, hvordan morgenmad afvikles i afdelingen. Imødekommer jeres tilbud beboernes behov? Tilstræb, at morgenmåltidet er tilbudt til alle inden kl (det gøres for at sikre, at morgenmåltidet ikke ligger for tæt på frokost). Vurder, om morgenmaden kan tilbydes på sengen. Nogle beboere kan have glæde af at spise, inden de får hjælp til den personlige pleje. Vurder jeres tilbud om morgenmad. Kan der evt. være forskel på menuen på hverdage og weekender/helligdage? Der kan eksempelvis gøres ved at tilbyde brunch i weekender/helligdage. Retningslinjer ved servering af kold mad Tilstræb, at frokosten er tilpasset i forhold til, hvornår beboerne har fået morgenmad. Vurder mulighederne for smør-selv med beboerne. Etabler eventuelt et træningsbord med plads til smør-selv for nogle af beboerne. Tag stilling til, om det skal være fad- eller tallerkenservering. Retningslinjer ved servering af varm mad Maden skal anrettes pænt på fade eller tallerkner. Det er ikke tilladt at bruge engangsemballage ved serveringen. Vær opmærksom på farvekombination i anretningen. Værten har en vigtig rolle ved at lave en præsentation af maden. Fortæl om dagens menu, og hvordan den er tilberedt. Dette kan fremme lysten til at spise. Husk, at værtskabet er ansvarlig for, at der serveres relevant tilbehør til kold og varm mad. Udarbejd retningslinjer i jeres afdeling, så tilbehør er tilgængeligt, og man husker at tilbyde det. 12/20

13 Retningslinjer for fristetid og mellemmåltider Drøft, om afdelingen kan indføre en fristevogn, fristehylde i køleskabet eller lign, som tilgodeser beboernes behov. Drøft, om dag/aften personale evt. kan tilberede små mellemmåltider, som kan tilbydes om natten, hvor der kan være behov for et tilbud. Lav små skåle med mellemmåltider, der kan friste beboerne. Når det visuelt vises, hvad der kan tilbydes til mellemmåltider, kan det friste beboerne (eksempelvis, frugt, nødder, chokolade, frugtgrød og lign.) Retningslinjer for drikkevarer Sæt spørgsmålstegn ved mængden af brug af saft på afdelingen. Beboerne skal have rigeligt med væske, men vurder, om nogle får for meget saft, juice og kakao, som kan tage appetitten fra lødige produkter. Forslag til andre indsatser Relevant tilbehør kan skrives på menuplanen, så vi husker at tilbyde det til retterne. (I 2014 udarbejder Projektgruppe et inspirationskatalog over tilbehør til kold og varm mad). Der tales tit om den mad som ikke tilbydes. Drøft, hvordan vi indsamler ønsker fra beboerne. Brug måltidet som vigtig aktivitet og frembring minder om beboernes egen erfaring om husholdning. Anvend dialogpostkost mellem køkkenet MAD til hver DAG og omsorgscentre. Dialogpostkortene giver rig mulighed for at skabe dialog omkring maden og kan anvendes til at sende ris og ros til køkkenet og ønsker til menuplan og tilbehør. Inddrag beboerne i måltidet: - Planlæg, hvornår I kan lave mad sammen med beboerne, enten ved særlige lejligheder eller på en fast ugedag. - Inddrag beboerne i eksempelvis madlavning og borddækning. Aktivitet kan afhjælpe uro og kedsomhed. - Egenkontrolprogrammerne vil tage højde for beboerinddragelse fra Ernæringsscreening Mad er kilde til liv og livskvalitet. Med en kontinuerlig ernæringsscreening af beboerne kan vi forebygge sygdomme samt vedligeholde og genvinde beboernes funktionsevne. Studier af den ældre målgruppe i Danmark, som modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig, har vist, at en forbedring af de ældres ernæringstilstand giver en positiv effekt på beboernes funktionsevne og trivsel. 13/20

14 I takt med, at alderen stiger og aktivitetsniveauet falder, mindskes muskelmassen og som følge heraf evnen til at udføre fundamentale færdigheder. For mange ældre betyder det også, at de mister appetitten i forbindelse med sygdom og lign. Med den rette ernæringsindsats kan den enkelte beboer opleve, at deres muskelmasse bevares og genopbygges. Fysisk aktivitet vil understøtte, at beboeren bevarer sin funktionsevne og muskelmasse. Vi skal derfor så vidt mulig tænke en rehabiliterende indsats ind, når vi arbejder med beboerens individuelle ernæringsterapi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den ældre plejehjemsbeboer vejes en gang om måneden og/eller i forbindelse med sygdom. Herudover er det vigtigt, at vi indsamler oplysning om de risikofaktorer, som kan have en negativ indflydelse på ernæringstilstanden hos vores ældre beboere. Vi skal primært være opmærksomme på sygdomme, som kan forårsage tygge- og synkeproblemer, ved demens og lignende, som giver beboerne store udfordringer med at få den rette ernæring. På baggrund af ovenstående anbefaler Socialstyrelsen, at der løbende foretages en ernæringsscreening af beboere i plejebolig for at sikre, at den ældres ernæringsbehov kendes og imødekommes. (National Handleplan for Måltider og ernæring til ældre. Socialstyrelsen 2013). En målrettet ernæringsindsats respekterer beboerens ønsker og behov. Projektgruppen anbefaler, at en ernæringsscreening skal understøttes af spørgsmål, som giver personalet kendskab til beboernes historie omkring deres mad- og måltidstraditioner. Retningslinjer vedr. en ernæringsscreeningsindsats Frederikssund Kommunes sundhedsfaglige instruks for ernæringsscreenin g skal bruges til screening af beboernes ernæringstilstand. Ernæringsscreening foretages i forbindelse med indflytningssamtalen. Retningslinjer i Sundhedsfaglig instruks for ernæringsscreening skal følges. Brug af resultat af ernæringsscreening: - Score 0 Screeningen fortages herefter en gang årligt, (den kan f.eks. ligge i fokusugen og/eller ved en sundhedssamtale) - Score 1 eller 2 Centersygeplejerske, kostfaglig medarbejder eller ergoterapeut kontaktes, da der skal udarbejdes en handleplan for en målrettet ernæringsindsats. Ernæringsindsats dokumenteres, og diætform tilpasses beboerens behov. MAD til hver DAG kontaktes for ændring i kostform. Følg op på ernæringsindsatsen efter vedtaget aftale. Eksempelvis med hyppig vejning, kostregistreringsskemaer, drikkeskema m.m. (Projektgruppen udarbejder skema til registrering.) 14/20

15 OBS Hvis en beboer kommer i en af nedenstående situationer, skal han/hun altid tilbydes en ernæringsscreening for at forebygge underernæring eller fejlernæring. - Efter længerevarende sygeperioder. - Efter en indlæggelse. - Ved et uplanlagt vægttab. - Ved ændring i eller forværring af kronisk sygdom Information om ernæringsindsatsen Information skal gives til beboeren og evt. pårørende omkring den igangsatte ernæringsindsats. Brug skriftligt materiale til at understøtte den mundtlige vejledning. Forslag til konkrete indsatser Brug farver som symbol for ernæringsindsatsen hos den enkelte beboer: Grøn: Ingen risiko Gul: Obs på ernæringsindsats Rød: Målrettet ernæringsterapi Farverne kan bruges på beboernes bordkort, en magnet på køleskab, en smiley, en blomst eller lign. Drøft hvordan I kan bruge farverne som hjælp til at holde fokus på ernæringsindsatsen. Skriftlige vejledninger om kostformer gøres tilgængelige i alle afdelinger. Dialog med MAD til hver DAG om fortsat udvikling af kostformer, som er tilpasset beboernes behov Opmærksomhed på overvægt blandt beboere På landsplan har knap 35 % af de ældre, der bor i plejebolig et BMI over 25, og 11 % har et BMI over 30. (Socialstyrelsen National Handleplan for Ældre.) En lang række studier viser dog, at ældre med højt BMI har den bedste overlevelse og den bedste livskvalitet sammenlignet med ældre med lavt BMI. Det er på trods af livsstilsrelaterede sygdomme. Dette understøttes af Ældrekommissionens Rapport Livskvalitet og selvbe stemmelse på plejehjem, Her er det beskrevet, at det kan have stor betydning for den enkelte beboers livskvalitet, at han / hun har mulighed for det ekstra stykke lagkage, hvis det er det, beboeren ønsker. Skrøbelige ældre anbefales ikke en slankekur. Den kan gøre mere skade end gavn, fordi den ældre risikerer at miste muskelmasse og muskelstyrke på en kur. (Socialstyrelsen). 15/20

16 I forbindelse med Det Gode Måltid anbefales, at afdelingerne drøfter overvægt. - Hvordan håndteres overvægtige beboere i dag? Er der foretaget ændringer eller forbehold i forhold til beboerens måltider? I givet fald skal gøres det med respekt for den enkelte beboers ønske og behov jf. resultater af screening. - Ønsker en beboer større ændringer i sine måltidsvaner eller diæt skal det altid foregå i samråd med centersygeplejersken, kostfaglig medarbejder eller ergoterapeuten. - Hvor meget juice og saft anvendes i afdelingerne? Juice og saft indeholder mange kalorier og kan tage appetitten for måltiderne. Vurder altid, om afdelingen bruger saft for at få de ældre til at drikke tilstrækkeligt over døgnet, og/eller om tilbuddet med fordel kan erstattes med vand ved nogle af måltiderne. Kunstigt sødet saft kan ikke anbefales. Opmærksomhed på undervægt blandt beboere På landsplan lider op mod halvdelen af de ældre i plejebolig eller i hjemmepleje af uplanlagt vægttab. Gruppen betegnes som småtspisende og undervægtige ældre (Socialstyrelsen National Handleplan for Ældre.) Forebyggelse af undervægt blandt ældre skal understøttes af indsatserne beskrevet under punktet; Ernæringsscreeningsindsats ved score 1 og 2. - Beboere som taber sig i vægt og/eller er undervægtige, skal tilbydes diæten Kost til småtspisende. Diæten indebærer, at der tilbydes mange små måltider. Kosten skal tilbydes som kræsekost, så beboeren får tilbudt det han/hun kan lide. Kosten skal have et højt indhold af fedt og protein. - Sikre at måltidet er tilpasset den enkelte beboers behov og ønsker. Det skal sættes fokus på måltidsmønstre, så beboeren får tilbudt mange små måltider. Maden skal tilpasset den rette konsistens. - Indførelse af fristetid, som understøtter en ernæringsindsats. - Indførelse af et billede materiale af mellemmåltider, energidrikke og lign. som personalet kan bruge til at motivere og friste beboeren til at spise mere. 16/20

17 4. Kompetenceudvikling Nøglemedarbejdere skal være i stand til at udføre en ernæringsscreening og udarbejde handleplan vedrørende beboerens døgnkost, så det sikres, at døgnkosten tilpasses den enkelte beboers behov, ønsker og tyggesynkefunktion. Nøglemedarbejdere skal også dokumentere i CSC og eventuelt gennemførekostberegning i omsorgscentrenes kostberegningssystem. Projektgruppen ønsker, at de tværfaglige medarbejdergrupper på omsorgscentrene alle får tilbudt et fagligt løft i forhold til indsigt og viden om ernæring til ældre. Relevante emner: Dysfagi Småtspisende kost/ fristetid /mellemmåltider Kost til diabetikere Måltidsmønstre og inspiration til at se nye muligheder med døgnkosten. Inspiration til at varetage opgaverne omkring maden, herunder opvarmning, anretning, tilsmagning og pyntning af maden. Andre relevante emner kan dukke op i forbindelse med, at de lokale arbejdsgrupper nedsættes, og nye opmærksomheder og ønsker dukker op. Projektgruppen foreslår, at der afholdes 3-4 årlige faglige temaeftermiddage. Undervisning kan varetages i en kombination af interne og eksterne undervisere. Foto: Kenneth Jensen 17/20

18 18/20 5. Egne noter

19 19/20

20 Frederikssund Kommune Ældre og Sundhed Torvet Frederikssund Telefon Telefax aeldre@ frederikssund.dk Captia sag