BORNHOLM HAVMØLLEPARK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLM HAVMØLLEPARK"

Transkript

1 Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse baggrundsrapport ATR 19 Arealinteresser - Onshore og offshore arealbindinger

2 PROJEKT Kystnære havmøller ATR 19 Energinet.dk Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af LOE Kontrolleret af RWB Godkendt af RHO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E:

3 INDHOLD 1 Indledning Metode Landanlæggene og arealbindinger: Præsentation af arealinteresser langs kabelanlæggene til lands Præsentation af arealinteresser omkring kabelstationer til lands Betydningen af bindingerne til lands: Bindinger til søs Kabelanlægget og fundamenter Kortlægning af bindinger Typer af arealmæssige bindinger Tracégennemgang kabelanlæg Arealinteresser omkring kabelanlægget Arealinteresser på strækningen Natur og jord Kultur Arealudpegninger til retningslinjer i kommuneplanen Kommuneplanrammer Drikkevandsinteresser Overordnede ledningsanlæg Stationsanlæg Arealinteresser i undersøgelsesområdet for stationsanlæg Drikkevandsinteresser Natur og jord Kultur Arealudpegning til retningslinjer i kommuneplanen Kommuneplanrammer Offshore anlæg Referencer... 46

4 1 INDLEDNING I forbindelse med iværksættelsen af VVM-undersøgelsen for de kystnære havmøller ved Bornholm er der til lands foreslået et foreløbigt 300 m bredt undersøgelsesområde inden for en i udgangspunktet m brede kabelkorridor, som har været fremlagt for offentligheden i forbindelse med den første offentlighedsfase. Det indledende undersøgelsesområde er markeret med rød stiplet linje på Figur 1 herunder. Figur 1: Indledende undersøgelsesområde og endeligt undersøgelsesområde. Der er udført en konfliktsøgning, som er afrapporteret i en særskilt rapport. Konfliktsøgningen havde til formål at afklare, om de landbaserede kabelanlæg uden konflikter med arealinteresser vil kunne etableres inden for det foreløbige 300 m brede undersøgelsesområde, om det skulle justeres inden for den indledende 1

5 1.000 m brede kabelkorridor, eller om alternative forløb uden for skulle undersøges. Resultatet af konfliktsøgningen er et endeligt fastlagt undersøgelsesområde, som er markeret med sort stiplet linje på Figur 1 herover. 2

6 2 METODE I VVM-processen arbejdes med et undersøgelsesområde for kabelanlæg i ca. 300 meters bredde med de udvidelser eller indskrænkninger, som var resultatet af konfliktsøgningen. Kortlægningen af arealinteresserne foretages ved en gennemgang af bindingerne til lands i det fastlagte undersøgelsesområde. Til havs kortlægges arealinteresserne inden for det undersøgelsesområde, som blev fastlagt i forbindelse med udpegningen af områder til kystnære havmøller. 2.1 Landanlæggene og arealbindinger: I notatet redegøres for bindinger i forhold til etablering af kabelanlæg, idet projektet indeholder mulighed for etablering af op til ca. 1,5 km kabelanlæg på den undersøgte strækning. Landkablerne placeres i jorden enten ved nedgravning eller ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås bl.a., at sårbar natur, vandløb, veje, jernbaner ikke bliver påvirket af gravearbejde. Normalt er underboringer mellem 50 og 300 meter lange. I særlige situationer kan længere strækninger dog underbores. I forbindelse med nedgravning af kabelsystemerne etableres et m bredt arbejdsbælte, hvor kablet graves ned i ca. 1,5 meters dybde. Det forventede arealforbrug er således en del mindre end undersøgelsesområdet, således at der kan ske mindre ændringer i projektet uden at plangrundlaget for projektet skal revurderes. Når kablerne er lagt, retableres arealerne, således at sporene efter anlægsarbejdet i de fleste tilfælde helt vil forsvinde. Herefter er der meget begrænset synlighed af et kabelsystem. Efter nedgravning af kablerne vil der være et deklarationsareal omkring kabelsystemet, som indebærer restriktioner. Deklarationsarealet er mindre end arbejdsbæltet i anlægsfasen. Restriktionerne kan bl.a. omhandle forbud mod beplantning med dybe rødder, jordarbejder i nærheden af kablet, bebyggelse oven på kablet samt sikring af fremtidig adgang til kablet. Notatet indeholder en gennemgang af arealinteresser set i forhold til etablering af kabelanlæg ved den normale anlægsmetode, som er nedgravning. Hvis en arealinteresse ikke er forenelig med denne anlægsmetode, kan det være en mulighed at etablere kabelanlægget ved at underbore strækninger på op til ca meters længde. Denne mulighed er taget i betragtning, når forholdet til arealbindingerne afrapporteres. 3

7 I enkelte mere afgrænsede geografiske områder skal der være mulighed for at etablere nye stationsanlæg eller for at udvide eksisterende stationsanlæg. Derfor gennemgås også bindinger, som kun er relevante i forhold til kabelstationsanlæg alene i de relevante områder. 2.2 Præsentation af arealinteresser langs kabelanlæggene til lands Det samlede undersøgelsesområde opdeles i strækninger på hver 5 km med et overlap for kabelanlæggene. Kortlægning foretages for hver af disse delstrækninger ud fra fire tematisk grupperede kort. Grupperne er sammensat ud fra en afvejning af tematisk sammenhæng og hensynet til kortenes læsbarhed. De fire kortbilag for hver strækning viser arealmæssige interesser inden for følgende tematiserede områder: Natur og jord Kultur Arealudpegninger til kommuneplanretningslinjer Kommuneplanens rammeområder Herunder er oplistet de arealinteresser, der er præsenteret inden for de fire temaer: Natur og jord: Bygge- og beskyttelseslinjer: o Skovbyggelinje o Sø- og åbeskyttelseslinje o Strandbeskyttelseslinje o Klitfredning Fredskov Beskyttede vandløb Beskyttede naturtyper o Hede o Strandeng o Fersk eng o Overdrev o Mose o Sø Natur- og vildtreservater Natura 2000-områder: o Fuglebeskyttelsesområder o Habitatområder Jordforurening o V1-kortlagt 4

8 o V2-kortlagt Råstoffer o Interesseområde o Indvindingsområde Kultur: Fredede fortidsminder Bygge- og beskyttelseslinjer: o Fortidsmindebeskyttelseslinje o Kirkebyggelinje Kulturarvsarealer Beskyttede sten- og jorddiger Arealfredninger Bygninger (ikke et GIS-tema, men fremgår af baggrundskortet)krydsende højspændingsluftledninger (ikke et GIS-tema, men fremgår af baggrundskortet) Arealudpegninger til kommuneplanretningslinjer: Planlagte trafikanlæg Tekniske anlæg, herunder højspændingsanlæg Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Arealer til store husdyrbrug Skovrejsningsområder, ønskede Lavbundsarealer, samt områder, hvor der kan etableres vådområder Økologiske forbindelser Kulturhistoriske bevaringsværdier Værdifuldt kulturlandskab Specifik geologisk bevaringsværdi Anvendelse af vandløb, søer, kystvande Kommuneplanrammer: Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde Rekreativt område Sommerhusområde Område til offentlige formål / Offentligt område Tekniske anlæg Landområder Andet 5

9 Det er kun de arealinteresser, som forekommer inden for det aktuelle kortudsnit, der vil fremgå af signaturforklaringen under de enkelte kortbilag. Drikkevandsinteresser: Drikkevandsinteresserne præsenteres samlet på ét kort for hele strækningen med følgende interesser. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Vandværksboringer med 25 m beskyttelseszone Overordnede ledningsanlæg: Overordnede ledningsanlæg præsenteres med følgende interesser: Højspænding: Kabler og luftledninger med 400,150 og 60 kv Gas: Fordelingsledninger og distributionsledninger Vand: Hovedvandledninger Data er hentet fra følgende kilder: Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2014) Topografisk baggrundskort (Geodatastyrelsen, Topografisk kort, 2014) Plansystem.dk (Naturstyrelsen, 2014) Retningslinjetemaer fra Kommuneplan 2009 for Bornholms Regionskommune (Bornholms Regionskommune, 2009) GEUS (GEUS, 2014) Østkraft (Østkraft, 2014) Vandforsyningsselskaber (Rønne Vand- og Varmeforsyning a.m.b.a., 2014) 2.3 Præsentation af arealinteresser omkring kabelstationer til lands Kortlægningen af arealinteresser omkring kabelstationer er foretaget på konkret kortudsnit omkring anlægget. Udover de temaer som er nævnt for kabelanlæg, se afsnit 2.2 ses også på: Drikkevandsinteresser Lokalplaner Det er kun de temaer, som findes inden for det aktuelle kortudsnit, der fremgår af signaturforklaringen under de enkelte kort. For lokalplaner er der ikke indsat kort. Landskabelige bevaringsværdier behandles ikke, da disse ikke er entydigt udpeget på Bornholm, men indgår i andre udpegningsgrundlag. 6

10 2.4 Betydningen af bindingerne til lands: Indledningsvis gennemgås i kapitel 3 de relevante bindinger for anlæggene til lands. I gennemgangen foretages en indledende vurdering af bindingens betydning ift. at gennemføre anlægget, om bindingen skal give anledning til overvejelser om ændring af undersøgelseskorridoren, eller om bindingen ikke udgør en hindring for anlægget, hvis der kan opnås en dispensation. Efterfølgende gennemgås den relevante tilhørende lovgivning med en vurdering af mulighed for etablering af kabelanlæg eller stationsanlæg på arealer omfattet af bindingen. 7

11 2.5 Bindinger til søs I VVM processen arbejdes med et marint undersøgelsesområde på 45 km 2 samt to ilandsføringskorridorer, som hver er 500 meter brede Kabelanlægget og fundamenter I landføringskablerne anlægges ved spuling, nedpløjning eller i en forgravet rende i havbunden, hvorefter kablerne lægges i ca. 1 1,5 meters dybde. Kablerne dækkes evt. efterfølgende med sten. Fundamenter til havmøllerne etableres som monopæle, gravitationsfundamenter, jackets eller suction buckets. Efterfølgende dumpes evt. sten af forskellige størrelser ned på havbunden omkring fundamentet for at yde støtte. Efter etablering af fundamenter til havmøllerne vil havbunden være ændret. Etablering af kablerne vil være mindre synlig, da havstrømme naturligt udjævner havbunden. Efter etablering af havmøllerne kan der blive tale om begrænset adgang, fiskeri og færdsel i og omkring mølleparken Kortlægning af bindinger I kapitel 6 foretages en kortlægning af bindinger i forhold til placering af det 45 km 2 store undersøgelsesområde samt de to 500 m brede kabelkorridorer. Der kortlægges ud fra kendte anlæg, aktiviteter og beskyttelser i og omkring undersøgelsesområdet og kabelkorridorerne. Kriteriet for kortlægningen af bindingen er, at den er forekommende i eller omkring området, eller at interesser på længere afstand potentielt kan påvirkes af havmølleparken. Herunder er oplistet de bindinger, der er repræsenteret i eller omkring undersøgelsesområdet og kabelkorridorerne i det omfang de er forekommende: Søkabler Radarer Havdambrug Klappladser Råstofindvinding EF-fuglebeskyttelsesområder EF-habitatområder Natur- og Vildtreservater. Sejlads Data er hentet fra følgende kilder: Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2014) Vandplanernes SagsGIS (Miljøministeriet, 2011) Søkortet (Geodatastyrelsen, 2014) 8

12 Radarplaceringer (Forsvarsministeriet, 2004) DNVGL (DNVGL, 2014) 9

13 3 TYPER AF AREALMÆSSIGE BINDINGER I nogle tilfælde giver bindingen anledning til overvejelser om underboring. I andre tilfælde kan det være muligt at placere anlæg i kabelgrav, idet der alt efter de nærmere omstændigheder i visse tilfælde kan opnås en dispensation til anlægget. De enkelte bindinger er kort beskrevet i nedenstående gennemgang, og der er redegjort for den forventelige sædvanlige administrative praksis ved etablering af både kabel- og stationsanlæg. Sø- og åbeskyttelseslinjen Sø- og åbeskyttelseslinjen iht. NBL 16 på 150 m gælder for søer med en vandflade på mindst tre ha og for vandløb, som amterne efter de tidligere regler har registreret med en beskyttelseslinje (Miljøministeriet, 2013e). Inden for beskyttelseszonen er der forbud mod at placere bebyggelse, f.eks. bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages tilplantning eller ændringer i terrænet. Kommunen træffer afgørelse om dispensation. Der skal foreligge særlige omstændigheder, for at der kan dispenseres. Beskyttelseslinjen administreres mindre restriktivt, og dispensation til kabelanlæg vurderes mulig, mens praksis for dispensation til stationsanlæg kan være restriktiv afhængigt af omgivelsernes karakter. Skovbyggelinjen Skovbyggelinjen iht. NBL 17 på 300 m gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha (Miljøministeriet, 2013e). Arealer med juletræer og pyntegrønt betragtes i denne sammenhæng ikke som skov. I zonen inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen. Beskyttelseslinjen administreres mindre restriktivt, og dispensation til kabelanlæg vurderes mulig, mens praksis for dispensation til stationsanlæg kan være restriktiv afhængigt af omgivelsernes karakter. Før der træffes afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen, skal kommunalbestyrelsen sende ansøgningen til udtalelse hos den pågældende skovejer. 10

14 Kirkebyggelinjen Kirkebyggelinjen iht. NBL 19 skal forhindre, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet. Inden for 300 meter fra en kirke er det forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt (Miljøministeriet, 2013e). I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, men vil især have betydning for placering af siloer, elmaster og vindmøller. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra kirkebyggelinjen. En dispensation til kabelanlæg vurderes mulig, mens praksis for dispensation til stationsanlæg kan være restriktiv afhængigt af kirkens karakter og beliggenhed, hvis stationsanlæggets højde overstiger 8,5 m. Strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Arealerne langs veskysten med klitter er omfattet af klitfredning, mens arealerne langs Ringkøbing Fjord er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Det er iht. NBL 15 ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen (Miljøministeriet, 2013e). Tilsvarende gælder iht. NBL 7 for klitfredningszonen (Miljøministeriet, 2013e). Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse som fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen skal søges hos Naturstyrelsen. Beskyttelseslinjerne administreres særdeles restriktivt, og der gives kun undtagelsesvis dispensation. Det indebærer bl.a., at byggeri helt eller delvis inden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredningslinjen, ikke kan forventes tilladt. Der gælder en tilsvarende restriktiv praksis med hensyn til terrænændringer. Midlertidige terrænændringer som f.eks. nedgravning af ledninger og lignende kræver ikke dispensation, såfremt terrænet efter nedgravningen straks retableres til det oprindelige udseende. Kabelanlæg vurderes mulig til ilandføring, men iht. praksis vurderes dispensation til stationsanlæg ikke mulig. 11

15 Fortidsmindebekyttelseslinjen For at sikre at et fredet fortidsminde vedbliver at være synligt i terrænet, er der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse iht. NBL 18 (Miljøministeriet, 2013e). Inden for beskyttelseszonen er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse så som bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages ændringer i terrænet, beplantning eller hegning. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra 100-meter-beskyttelseslinjen, der meddeles kun undtagelsesvist dispensation. De synlige fortidsminder er ofte dele af større historisk eller arkæologiske sammenhænge. Under jordoverfalden kan der derfor være bevarede spor, der kan udforskes arkæologisk, hvorved der kan tilvejebringes oplysninger, som giver ny viden om hele komplekset af både synlige og jorddækkede levn. For at beskytte disse sammenhænge vil der kunne afslås tilladelse til tilplantning eller midlertidige terrænændringer (nedgravning af f.eks. ledninger og olietanke). Når der gives tilladelse til arbejde i de nærmere omgivelser af fortidsmindet, bør der i overensstemmelse med den hidtidige praksis stilles vilkår om, at der på bygherrens bekostning gives det lokale museum lejlighed til at foretage prøvegravning. En dispensation til kabelanlæg vurderes mulig afhængigt af sammenhængen, mens dispensation til stationsanlæg som udgangspunkt ikke vurderes mulig. Fredede fortidsminder I følge museumslovens 29e må der ikke foretages ændringer af fredede fortidsminder (Kulturministeriet, 2014). Kulturstyrelsen kan dog, i særlige tilfælde, dispensere fra lovens bestemmelser og give tilladelser til ændringer (jf. museumslovens 29 j). En dispensation til kabelanlæg og stationsanlæg vurderes ikke mulig eller nødvendig, da anlæggene kan føres udenom. Kulturarvsarealer Den landsdækkende udpegning af kulturarvsarealer er foretaget på baggrund af museumslovens kapitel 8 23 stk. 4, der forpligter kulturministeren til at underrette planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen (Kulturministeriet, 2014). Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Hensigten er at bevare fortidsminderne og funktionen er at advare po- 12

16 tentielle bygherrer om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres. Anlæggelse af et kabelanlæg eller stationsanlæg indenfor et kulturarvsareal kan være med til at fordyre projektet, men kræver i sig selv ikke en dispensation. Beskyttede sten- og jorddiger I følge museumslovens 29a må der ikke foretages ændringer på sten- og jorddiger (Kulturministeriet, 2014). Kommunalbestyrelsen kan dog, i særlige tilfælde, dispensere fra lovens bestemmelser og give tilladelser til ændringer (jf. museumslovens 29 j). Reglerne om dispensation skal administreres restriktivt. Det kræver ikke tilladelse at grave mindre jordkabler eller mindre rørledninger ned, hvis diget retableres fuldstændig bagefter. Drænrør eller ledninger kan også frit føres under et dige ved underboring. En dispensation til kabelanlæg vurderes mulig afhængigt af sammenhængen, men krav om dispensation må forventes, idet kabelanlægget ikke kan kategoriseres som mindre, mens dispensation til stationsanlæg ikke vurderes mulig, idet diget ikke vil kunne retableres. Arealfredninger Fredninger besluttes gennemført af Fredningsnævnet, og kan have forskellige formål. En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares, og den kan regulere offentlighedens færdsel i området (Miljøministeriet, 2013e). Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en fredning, hvis anlægget ikke strider mod fredningens formål. En dispensation til kabelanlæg vurderes ofte at være mulig afhængigt af sammenhængen, mens dispensation til stationsanlæg kun i sjældnere tilfælde vurderes mulig. Hver enkelt fredningskendelse vil skulle undersøges nærmere for en endelig vurdering af dispensationsmuligheden. Fredskov Private skove over 20 ha og alle offentlige skove er fredskov, hvilket vil sige, at ejerne iht. skovloven er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens krav om god og flersidig skovdrift (Miljøministeriet, 2013d). I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, byggeri og terrænændringer af forskellig art. 13

17 Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges. Etablering af kabelanlæg eller stationsanlæg vurderes at ville udløse krav om erstatningsskov. Beskyttede naturtyper iht. naturbeskyttelseslovens 3 Efter naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper (Miljøministeriet, 2013e). Beskyttelsen efter 3 gælder for søer og vandløb samt heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Derudover er en række vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De fleste udpegede 3-vandløb er naturlige vandløb (offentlige såvel som private), som kan være enten regulerede eller uregulerede. Nogle kunstigt anlagte grøfter og kanaler er også taget med, fordi de fungerer som væsentlige levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Søer og vandhuller er beskyttede, når de er på 100 m 2 eller mere. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Endvidere er søer, der er mindre end 100 m 2, beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på m 2 og derover. Derudover er søer under 100 m 2 beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Efter lovens 65, stk. 3, kan kommunerne i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod tilstandsændringer. Af vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper fremgår det, at etablering af ledningsanlæg gennem beskyttede naturtyper forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis anlægget ændrer tilstanden af det beskyttede område. Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende natur-typer som sådanne. For at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige enten være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende ændring af tilstanden i området. Dog vil det ikke kunne udelukkes, at andre særlige interesser må tages i betragtning, herunder særlige samfundsmæssige interesser i et projekt samtidig med at 14

18 den pågældende naturlokalitet er af mindre interesse. Mulighed for dispensation til kabelanlæg eller stationsanlæg beror således på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Natur- og vildtreservater Natur- og vildtreservater er fristeder, hvor dyrene sikres uforstyrrede levesteder til at yngle, raste og søge føde. Reservaterne er udlagt i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning (Miljøministeriet, 2013a) eller lov om naturbeskyttelse (Miljøministeriet, 2013e). I natur- og vildtreservaterne er der på visse tidspunkter af året, typisk i fuglenes ynglesæson, forbudt at færdes i områderne. Adgang kan være forbudt hele året. Det er Naturstyrelsen, der tilser, om reglerne i reservaterne overholdes. Bestemmelser for reservatet fastsættes i en bekendtgørelse eller fredning. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en fredning, hvis anlægget ikke strider mod fredningens formål, og habitatbekendtgørelsen giver mulighed for dispensationer fra bekendtgørelser om reservater, hvis det vurderes at Natura 2000 områder eller udpegningsgrundlaget ikke kan påvirkes væsentligt. Mulighed for dispensation til kabelanlæg eller stationsanlæg beror således på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hver enkelt fredningskendelse vil skulle undersøges nærmere for en endelig vurdering af dispensationsmuligheden fra fredning. Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder. EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområder benævnes samlet Natura2000-områder. I Danmark er de udpegede Ramsar-områder omfatteet eller sammenfaldende med udpegede EUfuglebeskyttelsesområder. Iht. habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007) skal der før en række tilladelser foretages en Natura 2000 konsekvensvurdering, som skal godtgøre, at et omfattet Natura 2000 området eller udpegningsgrundlaget ikke påvirkes. Mulighed for dispensation til kabelanlæg eller stationsanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder beror således på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor en foreløbig eller fuldstændig Natura 2000 konsekvensvurdering skal godtgøre, at et omfattet Natura 2000 område og udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt. 15

19 Lokalplaner Lokalplaner kan fastsætte detaljerede bestemmelser for anvendelse, placering, omfang og udseende af anlæg i et mindre område (Miljøministeriet, 2013b). Et påtænkt anlæg skal være i overensstemmelse med lokalplanen. Alternativt kan der søges dispensation, som kun kan meddeles, hvis det påtænkte anlæg ikke er i strid med lokalplanens principper. Strækningsanlæg som kabler er ikke lokalplanpligtige, og kabelanlæg kan således etableres uden at strækningsanlægget er muliggjort af lokalplanen. Overjordiske stationsanlæg skal derimod ligge inden for lokalplanens bestemmelser eller være mulige på baggrund af en dispensation. Kommuneplanrammer Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning foretager den overordnede disponering af anvendelse og omfang af anlæg i kommuneplanens rammeområder (Miljøministeriet, 2013b). Et påtænkt anlæg skal være i overensstemmelse med kommuneplanrammen, men der kan ikke meddeles en anlægstilladelse iht. kommuneplanrammen, hvorfor der vil skulle være udarbejdet en detaljeret lokalplan inden for kommuneplanrammen, der muliggør et påtænkt lokalplanpligtigt anlæg. Strækningsanlæg og kabelanlæg kan etableres, uden at strækningsanlægget er muliggjort ith. kommuneplanrammen. Overjordiske stationsanlæg skal derimod ligge inden for kommuneplanrammens og den detaljerede lokalplans bestemmelser. Er der ikke overensstemmelse, må der sammen med lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg, der etablerer en kommuneplanramme, som muliggør en lokalplan for anlægget. Arealudpegninger kommuneplanretningslinjer Kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan omfatte retningslinjer for bestemte anlæg og aktiviteter, herunder VMM-pligtige anlæg, eller være rettet mod beskyttelse af interesser vedr. f.eks. natur og miljø (Miljøministeriet, 2013b). Anlægsprojekter skal respektere retningslinjerne, som kan være meget forskellige i deres karakter. Der udøves i høj grad et skøn, når kommunen vurderer, om et anlæg kan etableres i overensstemmelse med specifikke retningslinjer. Karakteren af retningslinjens beskyttelsesformål og det konkrete anlægsprojekt skal derfor sammenholdes i hvert enkelt tilfælde. Strækningsanlæg og kabelanlæg vil dog ofte kun medføre en midlertidig påvirkning i anlægsfasen, hvorfor der ofte vil kunne opnås tilladelse i overensstemmelse med retningslinjerne, mens det i forhold til stationsanlæg vil være mere forskelligt, om anlægget kan etableres i overensstemmelse med de enkelte retningslinjers beskyttelsesformål. 16

20 Nedenstående er en gennemgang af de relevante retningslinjer. Planlagte trafikanlæg Planlagte trafikanlæg er reservation af arealer til planlagte nye veje, omfartsveje, jernbaner, stier og lignende i kommuneplanen. Der er primært tale om kommunale reservationer, men i forbindelse med vejanlæg og jernbaner, vil de statslige også kunne fremgå af disse retningslinjer. En arealreservation er ikke nødvendigvis en begrænsning for hverken kabelanlæg eller stationsanlæg. Hvis reservationen er præcis fastlagt og ellers med i kommunens eller statens budgetter, bør status for vejen undersøges nærmere ved en dialog med vejmyndigheden. Arealer, hvor det vil være nødvendigt at anvende gæsteprincippet og etablere et kabel på et reserveret areal, bør som udgangspunkt undgås. Det skyldes, at kablet i fremtiden kan risikere at skulle flyttes, hvis den fremtidige anvendelse af de reserverede arealer ikke harmonerer med kablets beliggenhed. Tekniske anlæg Tekniske anlæg er reservationer af arealer til tekniske anlæg. Det kan eksempelvis være vindmøller, biogasanlæg eller spildevandsanlæg. Konflikten med kabelanlæg eller stationsanlæg afhænger i høj grad af hvilket teknisk anlæg, der er tale om. F.eks. skal kabelanlæg helst ikke lægges tættere på vindmøller end 50 m, mens et stationsanlæg med fordel kunne ligge tæt på andet bygningsvæk i det åbne land. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan være virksomheder, der har behov for mange godstransporter, meget vand eller for at komme af med store mængder spildevand samt virksomheder med høj risiko for forurening, uheld og lignende. Arealerne vil som regel også være udlagt som erhvervsramme i kommuneplanens rammer eller være eksisterende byggeri. Det kan være en udfordring at skulle placere et kabelanlæg eller stationsanlæg i sådanne områder, idet arealressourcen til formålet ofte er begrænset. Arealer til store husdyrbrug Kommunerne skal udpege arealer til store husdyrbrug. Dette er positive områder hvor kommunen på forhånd har redegjort for, at det vil være muligt at placere store husdyrbrug, forstået som anlæg til over 500 dyreenheder (DE). Det konflikter ikke nødvendigvis med arealudpegningen at placere et kabelanlæg eller stationsanlæg indenfor området, men der bør tages stilling til områdets anvendelsesmulighed efterfølgende, hvis kabelanlægget f.eks. placeres så arealudpegningen bliver for lille til formålet. 17

21 Skovrejsningsområder Skovrejsningsområder er områder, hvor kommunen ønsker at anlægge skov og hvor lodsejer kan få støtte til dette. Der må ikke etableres skov ovenpå et kabelanlæg. Der vil derfor skulle være et bælte igennem skovrejsningsområdet, hvor der ikke må plantes træer med dybe rødder. Placeringen af et stationsanlæg vil bevirke, at der ikke kan plantes skov på arealet. Det er ikke nødvendigvis en konflikt en, men dialog med kommunen vil kunne afklare dette. Lavbundsarealer Arealer udpeget til lavbundsarealer i en kommuneplan vil typisk være afvandede områder, eller områder som dele af året står under vand eller er meget fugtige. Indenfor lavbundarealerne må der ikke gives tilladelse til nyt byggeri eller anlæg som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Etableringen af et stationsanlæg vil derfor være i konflikt med bindingen, mens etableringen af et kabelanlæg ikke i samme grad konflikter. Dele af lavbundsarealerne kan være udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder. Denne udpegning er en del af aftalen mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening i 2009 om etablering af op til ha vådområder, der skal reducere kvælstof- og fosforudledningen med henholdsvis tons og 30 tons senest i Det er derfor områder, som kan forventes at blive sat under vand i fremtiden. Lavbundsarealer, der er udpeget til at kunne genoprettes som vådområder, vil i høj grad konflikte med anlæggelsen af stationsanlæg, men i mindre grad med kabelanlæg. En dialog med kommunen vil kunne afklare dette. Økologiske forbindelser Områder udpeget til økologiske forbindelser eller spredningskorridor, som nogle kommuner kalder dem, er områder, som skal sikre sammenhæng mellem naturområder for at sikre vandring og spredning af vilde dyr og planter. Der vil kunne placeres et kabelanlæg inden for områderne, men placering af et stationsanlæg vil alene kunne placeres inden for udpegningen, hvis de ikke bryder forbindelsen. Kulturhistoriske bevaringsværdier Kulturhistoriske bevaringsværdier kan enten bestå af kulturhistoriske enkeltelementer eller sammenhængende helheder. Et bevaringsværdigt kulturmiljø er oftest egnstypisk og repræsentativt for det pågældende område samtidig med, at det har en stor fortælleværdi og viser en udvikling over en længere årrække. Kulturhistoriske bevaringsværdiger er ofte følsomme for ændringer, og derfor vil placeringen af et stationsanlæg ofte konflikte inden for området. Der vil også være en mulig konflikt ved etablering af et kabelanlæg. 18

22 Værdifuldt kulturlandskab Værdifulde kulturlandskaber eller miljøer er ofte områder, der illustrerer et tema, en tidsepoke eller en udvikling, som har fundet sted. F.eks. et herregårdmiljø eller udflytterlandskab. Områderne her vil ofte ikke være helt så følsomme for etablering af et kabelanlæg eller stationsanlæg, da det ofte er større arealer. Vise værdifulde kulturlandskaber vil være følsomme over for etablering af stationsanlæg. Landskabelige bevaringsværdier Landskabelige bevaringsværdier udgør karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet. Det er f.eks. ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, hvor der ofte vil være et samspil imellem natur- og kulturgrundlag. Områderne vil ikke være følsomme overfor etablering af kabelanlæg, men visse landskaber, især de åbne, vil være følsomme overfor etableringen af stationsanlæg. Flere kommuner har udpeget større sammenhængende landskaber, der vil være ekstra følsomme overfor etablering af et stationsanlæg. (Specifik) geologisk bevaringsværdi Områder af specifik geologisk bevaringsværdi er udlagt, hvor større sammenhængende områder har terrænformer, der afspejler landskabets tilblivelsesproces samt mindre lokaliteter, hvor de aflejringer, som landet er opbygget af, ses synlig i terrænet. Formålet med udpegning af geologiske interesseområder er at sikre hensyntagen til de geologiske interesser ved planlægning af større bygge- og anlægsarbejder, skovrejsning og råstofindvinding m.v. Kabelanlæg og stationsanlæg vil som udgangspunkt ikke skabe de store konflikter, med mindre etableringen ændrer væsentlig på området, ved f.eks. terrænændringer. Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Arealer udpeget til anvendelse af vandløb, søer og kystvande er områder med en rekreativ værdi til f.eks. sejlads, fiskeri samt badevandsområder, der er omfattet af badevandsbekendtgørelsen. Etablering af kabeanlæg ved underboring vil sædvanligvis ikke forstyrre den rekreative anvendelse permanent, mens en kabelstation vil have en permanent forstyrrende effekt, som kan søges undgået. Kystnærhedszonen Kystnærhedszonens afgrænsning og de overordnede retningslinjer for planlægning og administration af kystnærhedszonen er fastlagt i planloven 5a og 5b (Miljøministeriet, 2013b). Hensigten med bestemmelserne er at bevare kystlandskabets særlige karakter ved at begrænse bebyggelse og anlæg i kystområderne til det nødvendige, specielt på de åbne kyststrækninger. 19

23 Disse områder skal principielt friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængige af kystnærheden. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten, skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. Ved planlægning skal der redegøres for den visuelle påvirkning. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men der skal fortsat redegøres for den visuelle påvirkning. Kommunen administrerer bestemmelsen, men naturstyrelsen er den overordnede myndighed. Ved større byudvikling administreres bestemmelsen restriktivt, men det vurderes muligt at opnå tilladelse til kabelanlæg og stationsanlæg, da dette er mindre anlæg. Det må dog forventes, at der skal laves visualiseringer af stationsanlæg. Drikkevandsinteresser Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande er områder, hvor der sker en målrettet beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource, der kan bruges til drikkevand (Miljøministeriet, 2009b). I områder med drikkevandsinteresser (OD) er indsatsen mindre. Staten er ansvarlig for udpegningen i vandplanerne jf. miljømålsloven 8a, men det er kommunerne som administrerer områderne på baggrund af kommunernes kommende vandhandlingsplaner. Da vandplanerne endnu ikke er vedtaget, lægges målene for vandforekomster i de tidligere amters regionplaner til grund som den retlige reference og vurderingsgrundlag. Områderne administreres særdeles restriktivt, især i perioden op til kommunernes vedtagelse af deres første vandhandleplaner. De potentielt grundvandstruende aktiviteter omkring kabelanlæg og stationsanlæg kan normalt vis tillades efter en supplerende redegørelse for planbehov og for hvilke tekniske tiltag, der iværksættes for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Vandværksboringer med 25 m beskyttelseszone Efter miljøbeskyttelsesloven 21 b, skal der rundt om alle almene indvindingsboringer være en 25 meters beskyttelseszone, hvor der ikke må anvendes pesticider, ske dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige eller offentlige formål (Miljøministeriet, 2010). Der kan tillades anlæg i beskyttelseszonen af kabelanlæg eller stationsanlæg, men behovet vil kun opstå i specielle tilfælde, idet zonen kan respekteres i detailplanlægningen. 20

24 Jordforurening V1-kortlagte arealer er kortlagt på baggrund af en aktivitet, som potentielt kan have medført en jordforurening. V2-kortlagte arealer er kortlagt på baggrund af en konkret konstateret jordforurening. Håndteringen af jordforureninger og flytning af forurenet jord er omfattet af jordforureningsloven og jordflytningsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2009a). Områdeklassificerede arealer er byzonejord, der som udgangspunkt antages lettere forurenet. Der er anmeldepligt ved flytning af jord i områder der er områdeklassificeret. Det betyder, at det skal anmeldes til kommunen, hvis man flytter jord fra en ejendom i et områdeklassificeret område. Regionen er den overordnede myndighed, men administrationen igennem jordflytningsbekendtgørelsen sker igennem kommunen. Der er en række områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet og kabelanlægget er placeret gennem en del af disse arealer. Der påregnes generelt forekomster af lettere forurenet jord indenfor strækninger beliggende på områdeklassificerede arealer. Disse forureninger forventes knyttet til de øverste jordlag. Erfaringsmæssigt vil der i nogen grad forekomme overfladenær forurening i rabatjord ved større vejanlæg. Selve vejtraceet skal ligeledes påregnes forurenet, men det vurderes at anlægsmetoden med underboringer af veje medfører at den forurenede del af jorden i tilknytning til veje ikke berøres. Som udgangspunkt vil etablering af et kabelanlæg ikke medføre behov for oprydning af jordforurening udover en korrekt bortskaffelse fra matriklen, hvis der opstår overskudsjord. Betragtningen skyldes, at der ved etablering af kabelanlæg alene er tale om en overfladenær opgravning af kabelgraven, som efter udlægning af kabler retableres med samme jord, som er opgravet. Håndteringen i forbindelse med etablering af stationsanlæg må bero på en konkret vurdering i hvert tilfælde, idet der her vil kunne opstå behov for bortskaffelse af jord. Råstoffer Inden for graveområderne og interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må opføres større anlæg, ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke (Miljøministeriet, 2013c). Regionen er den ansvarshavende myndighed og udpeger graveområder samt interesseområder igennem en råstofplan. Graveområderne er præcise afgræns- 21

25 ninger, mens interesseområdernes udpegninger kan have mere flydende grænser. Som udgangspunkt kan der ikke forventes tilladelse til etablering af kabelanlæg eller stationsanlæg i graveområder og interesseområder. Veje Vejmyndigheden for motorveje og statsveje er vejdirektoratet. Vejmyndigheden for kommuneveje er den respektive kommune, mens grundejere og brugere af private veje er myndighed for disse med kommunen som tilsynsførende (Transportministeriet, 2011). Veje kan normal vis krydses ved en underboring. De anlægstekniske løsninger skal aftales med den administrerende myndighed. Som udgangspunkt kan der forventes tilladelse til underboring eller gennemgravning til kabelanlæg, mens placeringen af et stationsanlæg ikke umiddelbart er relevant. Jernbane Banedanmark er ansvarlig for det statslige jernbanenet, mens privatbaneejere er ansvarlige for eget jernbanenet (Transportministeriet, 2010). De anlægstekniske løsninger skal aftales nærmere med dem. Jernbaner kan normal vis krydses med en underboring. Som udgangspunkt kan der forventes tilladelse til underboring til kabelanlæg, mens placeringen af et stationsanlæg ikke umiddelbart er relevant. Gasledninger Gasledninger findes i forskellige størrelser. Transmissionsledninger/ fordelingsledninger er hovedforsyningsledningerne og er drevet af Energinet.dk. Den næste størrelse er fordelingsledningerne, der er drevet af de regionale gasselskaber som i dette tilfælde HMN naturgas (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013). De mere lokale ledninger også kaldet distributionsnettet (distributionsledninger og stikledninger) er ligeledes drevet af de regionale gasselskaber. Ved grave- og anlægsarbejde indenfor det tinglyste servitutbælte skal ledningsejere kontaktes for præcise oplysninger om ledningernes placering og anvisning om forholdsregler ved gravning. Som udgangspunkt kan der forventes tilladelse til underboring til kabelanlæg, mens placeringen af et stationsanlæg ikke umiddelbart er relevant. 22

26 Højspændingsforbindelser Luftledningsanlæg og kabelanlæg er opdelt i transmissionsnettet og distributionsnettet. Det overordnede og regionale transmissionsnettet (400kV og 150kV) er ejet af det statslige selskab Energinet.dk (Klilma-, Energi- og Bygningsministeriet, 2011), som dog ikke har ledninger på Bornholm. Distributionsnettet forbinder forbrugerne med transmissionsnettet og er det lokale kollektive elforsyningsnet, som benyttes til at levere elektricitet til forbrugerne. I dette tilfælde er det ansvarlige selskab Østkraft. Under etableringen af kabelanlægget vil der være udfordringer ved etablering af kabelanlæg under luftledninger eller ved siden af et andet kabel. Et stationsanlæg vil ikke kunne etableres under højspændingsforbindelser med mindre højspændingsforbindelsen tilsluttes stationen. 23

27 4 TRACÉGENNEMGANG KABELANLÆG I det efterfølgende afsnit gennemgås kabeltracéet. Figur 2: Undersøgelsesområde. Der er udarbejdet fem kortbilag, som viser arealmæssige interesser inden for følgende områder: Natur og jord Kultur Arealudpegninger til kommuneplanretningslinjer Kommuneplanrammer 24

28 Drikkevandsinteresser Overordnede ledningsanlæg Det er kun de temaer, som findes inden for det aktuelle kortudsnit, der fremgår af signaturforklaringen under de enkelte kortbilag. Sidst i kapitel 5 vises kort for stationsanlæg indeholdende lokalplan, kommuneplanrammer og bevaringsværdigt landskab. 25

29 4.1 Arealinteresser omkring kabelanlægget På de efterfølgende sider gennemgås strækningen i forhold til arealinteresser vedr. natur og jord, kultur, retningslinjer til kommuneplanen og kommuneplanrammer Arealinteresser på strækningen Ved en gennemgang af undersøgelsesområdet på strækningen inden for de fire tematisk grupperede kort, er der i undersøgelsesområdet kortlagt de bindinger, som fremgår af tabellen herunder. Bindinger Natur og Jord: Beskyttet sø Strandbeskyttelseslinje Skovbyggelinje Fredskov Kultur: Bygninger (fremgår af baggrundskortet) Krydsende højspændingsluftledning (fremgår af baggrundskortet) Fredede områder Beskyttede sten- og jorddiger Arealudpegninger til retningslinjer i kommuneplanen: - Kommuneplanrammer: Området til offentlige formål Rekreativt område Boligområde Sommerhusområde 26

30 4.1.2 Natur og jord Figur 3: Bindinger vedrørende natur og jord på strækningen. 27

31 4.1.3 Kultur Figur 4: Bindinger vedrørende kultur på strækningen. 28

32 4.1.4 Arealudpegninger til retningslinjer i kommuneplanen Figur 5: Bindinger vedrørende retningslinjer på strækningen. 29

33 4.1.5 Kommuneplanrammer Figur 6: Rammeområder på strækningen. 30

34 4.2 Drikkevandsinteresser På kortet herefter præsenteres drikkevandsinteresserne i og omkring undersøgelsesområdet. Kabelanlæg vurderes at kunne etableres uden at skade drikkevandsinteresserne ved korrekt anlæg og drift. 31

35 Figur 7: Drikkevandsinteresser. 32

36 4.3 Overordnede ledningsanlæg På kortet herefter er præsenteres overordnede ledningsanlæg i og omkring undersøgelsesområdet: Højspænding: Kabler og luftledninger med 60 kv Vand: Hovedvandledninger Alle ledningstyper er forekommende inden for undersøgelsesområdet. I forbindelse med detailprojektering må hensynet til de enkelte ledninger afklares. 33

37 Figur 8: Overordnede ledningsanlæg. 34

38 5 STATIONSANLÆG På de efterfølgende sider gennemgås undersøgelsesområdet i forhold til arealinteresser vedr. natur og jord, kultur, retningslinjer til kommuneplanen og kommuneplanrammer samt drikkevandsinteresser, landskabelige bevaringsværdier og lokalplaner. For lokalplaner er der ikke indsat kort. 5.1 Arealinteresser i undersøgelsesområdet for stationsanlæg Ved en gennemgang af undersøgelsesområdet for stationsanlæg, er der i undersøgelsesområdet kortlagt de bindinger, som fremgår af tabellen herunder. Bindinger Drikkevandsinteresser: Område med særlige drikkevandinteresser Landskab: - Natur og Jord: Skovbyggelinje Kultur: - Arealudpegninger til retningslinjer i kommuneplanen: - Kommuneplanrammer: Område til offentlige formål Lokalplaner - 35

39 Udvidelsen af Station Rønne Syd fremgår af Figur 9. Figur 9: Udvidelse af Station Rønne Syd er markeret med sort linje. 36

40 5.1.1 Drikkevandsinteresser Figur 10: Drikkevandsinteresser. 37

41 5.1.2 Natur og jord Figur 11: Bindinger vedrørende natur og jord. 38

42 5.1.3 Kultur Figur 12: Bindinger vedrørende kultur. 39

43 5.1.4 Arealudpegning til retningslinjer i kommuneplanen Figur 13: Bindinger vedrørende retningslinjer. 40

44 5.1.5 Kommuneplanrammer Figur 14: Bindinger vedrørende rammeområder. 41

45 6 OFFSHORE ANLÆG I de efterfølgende afsnit gennemgås bindinger offshore. Undersøgelsesområde samt i landføringskorridorer fremgår af Figur 15. Figur 15: Undersøgelsesområde for havmøllepark og søkabler. Det marine undersøgelsesområde er ca. 45 km 2, og de to ilandsføringskorridorer er hver 500 meter brede. På kortene på de efterfølgende sider gennemgås relevante arealinteresser i og omkring undersøgelsesområdet og søkabelkorridorerne, og der er kortlagt de bindinger, som fremgår af tabellen herunder. Bindingerne fremgår af kortene i Figur 16 og Figur

46 Bindinger Inden for undersøgelsesområde og søkabelkorridorer: Maritime grænselinjer I undersøgelsesområdet er et areal omkranset af en sort stiplet maritim grænselinje, som angiver tidligere eller nuværende råstofgraveområder. Søkabler: Undersøgelsesområdet krydses af to søkabler, som dog er markeret som ikke længere værende i brug. Udenfor undersøgelsesområde og søkabelkorridorer: Råstofindvinding: Undersøgelsesområdet grænser op til, men respekterer råstofgraveområder vest, nord og øst for undersøgelsesområdet. EF habitatområder: Undersøgelsesområdet grænser op til to marine EF-habitatområder. SAC261 Adler Grund og Rønne Banke mod sydvest og SAC212 Bakkebrædt og Bakkegrund mod sydøst. EF fuglebeskyttelsesområder Der er ingen omkring undersøgelsesområdet. Natur- og vildtreservater: Der er ingen omkring undersøgelsesområdet. Havdambrug: Der er ingen havbrug omkring undersøgelsesområdet. Klappladser: Nærmeste klapplads ligger ca. 9 km nord for undersøgelsesområdet. Radarer: Nærmeste radar står i Almindingen i en afstand af ca. 15 km. Sejlads: Der er flere faste skibsruter i farvandet omkring undersøgelsesområdet. Skibstrafikken omkring undersøgelsesområdet er i en afstand på 20 sømil analyseret på baggrund af AIS-data med en række idealiserede hovedskibsruter som resultat. Der er kun meget få steder tale om påbudte sejlruter, idet skibe kan sejle frit, hvor der ikke er fysiske eller andre restriktioner. Alle idealiserede skibsruter går uden om undersøgelsesområdet, således at sejladsen ledes udenom. Den idealisererede skibsrute 11 går imellem undersøgelsesområdet og kysten og krydser herved ilandføringskablerne. Kablerne skal registreres på søkortet. 43

47 Figur 16: Bindinger omkring undersøgelsesområdet. 44

48 Figur 17: Hovedskibsruter 45

49 7 REFERENCER Bornholms Regionskommune. (2009). Kommuneplan 2009 for Bornholms Regionskommune. Danmarks Miljøportal. (2014). Arealinformation. DNVGL. (2014). Kortlægning af skibsruter til baggrundsrapport om sejladsforhold. Forsvarsministeriet. (2004). Kystradarprojektet. Geodatastyrelsen. (2014). Søkort. Geodatastyrelsen. (2014). Topografisk kort. GEUS. (2014). Jupiter. Klilma-, Energi- og Bygningsministeriet. (2011). Lov om Energinet.dk LBK nr 1097 af 08/11/2011. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. (2013). Lov om naturgasforsyning LBK nr 1331 af 25/11/2013. Kulturministeriet. (2014). Museumsloven LBK nr 358 af 08/04/2014. Miljøministeriet. (2007). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr 408 af 01/05/2007. Miljøministeriet. (2009a). Jordforureningsloven LBK nr 1427 af 04/12/2009. Miljøministeriet. (2009b). Miljømålsloven LBK nr 932 af 24/09/2009. Miljøministeriet. (2010). Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/2010. Miljøministeriet. (2011). Vandplaner Miljøministeriet. (2013a). Lov om jagt og vildtforvaltning LBK nr 735 af 14/06/2013. Miljøministeriet. (2013b). Planloven LBK nr 587 af 27/05/2013. Miljøministeriet. (2013c). Råstofloven LBK nr 657 af 27/05/2013. Miljøministeriet. (2013d). Skovloven LBK nr 678 af 14/06/2013. Miljøministeriet. (2013e). Naturbeskyttelsesloven LBK nr 951 af 03/07/2013. Naturstyrelsen. (2014). PlansystemDK. Rønne Vand- og Varmeforsyning a.m.b.a. (2014). Hovedvandforsyningsledninger. Transportministeriet. (2010). Jernbaneloven LBK nr 1249 af 11/11/2010. Transportministeriet. (2011). Vejloven LBK nr 1048 af 03/11/2011. Østkraft. (2014). 60 kv Højspændingsledninger. 46

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Natur- og vildtreservater 51 i Naturbeskyttelsesloven og 33 i Jagt og Vildtforvaltningsloven

Natur- og vildtreservater 51 i Naturbeskyttelsesloven og 33 i Jagt og Vildtforvaltningsloven Notat Landsplan J.nr. BLST-101-00757 Ref. jac Den 2. februar 2009 Beskyttelsesinteresser og opsætning af vindmøller Landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser Som udgangspunkt kan der i dag ikke opstilles

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Munke Bjergby Delområde, gravefelt B. Mindre udvidelse mod vest Sorø Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Dok. nr

Dok. nr Dok. nr. 340-2015-24129 VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres, før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan

Billund Kommunes Spildevandsplan Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg nr. 4 Tillægget omfatter: Ny trykledning mellem Donslund og Stenderup-Krogager Nedlæggelse af Donslund Renseanlæg 5. marts 2015 Endelig 14/31068 1. Indledning

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup

Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup Projektbeskrivelse Antal møller: 6 Højde på møller: 130 m Produktion/ effekt: 3,2 MW Der nedtages 7 eksisterende møller. Der er i ansøgningen

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv.

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Natur & Miljø 10. juni 2014 Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Dette notat beskriver de bindinger mv., der gælder for forsvarets arealer på Hyby Fælled. Notatet er udarbejdet gennem

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 Varde Kommune September 2007 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2004-2016, Gl. Varde Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske om at

Læs mere

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling Screening for pligt til miljøvurdering af forslag til Lokalplan 4.27 for boligområde ved Skibstrup Stationsvej og Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013-2025 samt udkast til udbygningsaftale Lokalplanens,

Læs mere

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Miljø-screening af forslag til lokalplan 1.127 Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Myndighedsområder for cykelsti syd for Videbæk

Myndighedsområder for cykelsti syd for Videbæk NOTAT Projekt Cykelsti syd for Videbæk Projektnummer 1351600082 Kundenavn Emne Til Fra Ringkøbing-Skjern Kommune Myndighedsområder for cykelsti syd for Videbæk KREA HEDC og BELL (KS) Baggrund Projektet

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning

Læs mere

Regionernes råstofplanlægning på land

Regionernes råstofplanlægning på land NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-711-00027 Ref. thhvi Den 18. december 2014 Regionernes råstofplanlægning på land Råstofplan 2016 I henhold til råstoflovens 5 påhviler det regionsrådet at udarbejde

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 27. marts

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven

Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven Møde i Teknisk Udvalg d. 9. januar 2017 Fremlagt af Michael Krogh, Naturmedarbejder Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven er en forbudslov

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Sæby

Anmeldelse af landanlæg for kystnære havmøllepark ved Sæby Til Frederikshavn Kommune post@frederikshavn.dk; lemr@frederikshavn.dk Att: Lene Morthensen Kopi til: Naturstyrelsen (nst@nst.dk, Birgitte Wendelboe) Energistyrelsen (ens@ens.dk Therese Kofoed Jensen)

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger

Læs mere

Forslag til. Areal til tekniske anlæg. Landsplandirektiv for højspændingstation ved Klinkby, Lemvig Kommune. Planlægning og Byudvikling

Forslag til. Areal til tekniske anlæg. Landsplandirektiv for højspændingstation ved Klinkby, Lemvig Kommune. Planlægning og Byudvikling Forslag til Areal til tekniske anlæg Landsplandirektiv for højspændingstation ved Klinkby, Lemvig Kommune Planlægning og Byudvikling Forslag til Indhold Bekendtgørelse om landsplandirektiv for højspændingstation

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (journalnummer: SVANA-130-00062)

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - februar 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette

Læs mere

Hvis ja, er der obligatorisk VVM pligt.

Hvis ja, er der obligatorisk VVM pligt. Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skema til brug for screening (VVM - pligt) Myndighed: Skanderborg Kommune Titel/beskrivende navn på projekt: Privat skovrejsning

Læs mere

Gruppe Søgning Resultat. Lokal- og kommuneplaner Kommuneplan Konflikt fundet. Lokal- og kommuneplaner Lokalplaner, vedtagne Konflikt fundet

Gruppe Søgning Resultat. Lokal- og kommuneplaner Kommuneplan Konflikt fundet. Lokal- og kommuneplaner Lokalplaner, vedtagne Konflikt fundet Konfliktrapport Ansvarlig myndighed Syddjurs Kommune Sagsnummer: 16/45890 Indsendt af Morten Knudsen Jernbanegade 22A 8400 Ebeltoft E-mail: morten@lsp-kjaer.dk Telefon 86342234 CVR / RID CVR:14455531-

Læs mere

Thy-Mors-Salling. Bilag vedrørende fokusområder i Struer Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune Skive Kommune

Thy-Mors-Salling. Bilag vedrørende fokusområder i Struer Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune Skive Kommune Thy-Mors-Salling Bilag vedrørende fokusområder i Struer Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune Skive Kommune 1 Struer Kommune Grøn korridor vest for station Struer Der er en grøn korridor vest for station

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 213) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fortsættelse og en

Læs mere

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: 27-09-2017 Billund Kommune har den 14. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. nr. 20a, Vorbasse BY, Vorbasse, beliggende på

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr ,   Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted. VVM-screeningsskema Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema

VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema Tværgående planlægning VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema J. nr. NST-130-00215 juni 2013 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Region Midtjylland Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Indvinding af sand, grus og sten på

Læs mere

Ansøgning om skovrejsning Borbjerg Byvej 1, 7500 Holstebro

Ansøgning om skovrejsning Borbjerg Byvej 1, 7500 Holstebro Side 1/6 Erik Dalby Korreborgvej 29 8850 Bjerringbro Dato: 24-11-2016 Sagsnr.: 01.13.25-P19-6-16 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.: 9611 7550 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK JUNI 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT AREALINTERESSER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-00483 ) Basis oplysninger

Læs mere

Lokal- og kommuneplaner Kommuneplan Konflikt fundet. Lokal- og kommuneplaner Lokalplaner, vedtagne Konflikt fundet

Lokal- og kommuneplaner Kommuneplan Konflikt fundet. Lokal- og kommuneplaner Lokalplaner, vedtagne Konflikt fundet Konfliktrapport Ansvarlig myndighed Syddjurs Kommune Indsendt af Helle Mikkelsen E-mail: hm@kalo.dk CVR / RID CVR:26872049-RID:31897874 Indsendt: 10-03-2016 12:15 Ansøgningsnr.: byg-2016-66703 Enfamiliehuse,

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt)

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Slagelse Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af støjvold i fredsskovsarealet mellem motorvejen

Læs mere

Adresse: Søndergade 27, 8740 Brædstrup

Adresse: Søndergade 27, 8740 Brædstrup Basisoplysninger Tekst Kommunens vurdering Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Lovliggørelse af eksisterende kantsikring ved Hopballe Mølle Lovliggørende vandløbsregulering i Grejs Å ved Hopballevej 56,

Læs mere

Regionernes råstofplanlægning på land

Regionernes råstofplanlægning på land NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-711-00027 Ref. thhvi Den 26. september 2014 Regionernes råstofplanlægning på land Råstofplan 2016 I henhold til råstoflovens 5 påhviler det regionsrådet at udarbejde

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Bilag 1 Basisoplysninger

Bilag 1 Basisoplysninger Bilag 1 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker at foretage en udskiftning af et tankanlæg i Radarhoved Skagen, nord for Skagen. Arbejdet med udskiftning

Læs mere

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Teknik & Miljø dato 2016 Sags-ID: Sagsbehandler: NN Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 3 i

Læs mere

VVM-tilladelse. For Havmøllepark Horns Rev 3 til Energinet.dk. November 2014

VVM-tilladelse. For Havmøllepark Horns Rev 3 til Energinet.dk. November 2014 VVM-tilladelse For Havmøllepark Horns Rev 3 til Energinet.dk November 2014 1 Del 1: Forslag til Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2013 for Varde Kommune Kommuneplan 2014-2026 for Esbjerg Kommune Kommuneplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Sønderborg Kommune, Vand & Natur. Boredybden forventes af blive ca. 120 m. Tlf , mail:

Sønderborg Kommune, Vand & Natur. Boredybden forventes af blive ca. 120 m. Tlf , mail: Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Sønderborg Kommune, Vand & Natur Sønderborg Forsyning har på vegne af Gråsten Vandværk ansøgt om tilladelse til

Læs mere

Naturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro

Naturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro Tillæg nr. 79 til Regionplan 2000-2012 Naturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro Viborg Amtsråd Januar 2005 VIBORG AMT - Miljø & Teknik J.nr. 8-52-6-2-10-03 Tillæg nr.79 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning ved Brylle Navn og adresse på bygherre Det Danske Hedeselskab, Klostermarken

Læs mere

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup. Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-14-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11-11 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

Læs mere

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skovrejsning.

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Ikke væsentlig indvirkning Skal anvendes, når planen medfører mindre ændringer i forhold til det bestående miljø.

Ikke væsentlig indvirkning Skal anvendes, når planen medfører mindre ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/9 Screening for miljøvurdering af forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet kan udfyldes

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og  på bygherre Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. miljøvurderinger af projekter (VVM; vurderinger af virkninger på miljøet). iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.: 447 af 10. maj 2017) Fra bilag 1 i Bek. om samordning

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Rebild Kommune. Byer og byformål Veje og trafik. Dato: Målestoksforhold: 1:130000

Rebild Kommune. Byer og byformål Veje og trafik. Dato: Målestoksforhold: 1:130000 Rebild Kommune Kommuneplan 2013 Byer og byformål Veje og trafik Dato: 12-12-2012 Målestoksforhold: 1:130000 Byzoner og sommerhusområder Planlagt veje 1 Byzone Kommuneplanlagt Nye Veje 2 Potentiel fremtidig

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup

Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup Ændring 2007.9 i Kommuneplan 2006-2018 Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup Juni 2009 Esbjerg Kommune Ændring 2007.9 side 2 Kommunelplan 2006-2018 Ændring 2007.9 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Forholdet til VVM reglerne Nej Ikke Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika:

VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Forholdet til VVM reglerne Nej Ikke Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning på matr.nr. 16h Ledøje By, Ledøje. Navn og adresse på bygherre Vejdirektoratet,

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har ved brev af 13. september 2012 ansøgt om ændring af gældende vilkår for tankning af fly,

Læs mere

SVANA Sydjylland Skovridervej Gram

SVANA Sydjylland Skovridervej Gram SVANA Sydjylland Skovridervej 3 6510 Gram Delvis accept af anmeldelse om skovrejsning Dato: 25-10-2016 Billund Kommune har den 28. september 2016 modtaget en anmodning fra SVANA Sydjylland om at vurdere

Læs mere

BILAG 3. Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER

BILAG 3. Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER BILAG 3 Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER OVERSIGT OVER RETNINGSLINIEÆNDRINGER Kap. 4. Retningslinier for den fremtidige råstofforsyning Gældende retningslinier

Læs mere

VVM - anmeldelse af opstilling af 1 stk. SWP 25 kw husstandsvindmølle beliggende på Randerupvej 38, 6780 Skærbæk i Tønder Kommune

VVM - anmeldelse af opstilling af 1 stk. SWP 25 kw husstandsvindmølle beliggende på Randerupvej 38, 6780 Skærbæk i Tønder Kommune Kun til anmeldelser til husstandsmøller! VVM - anmeldelse af opstilling af 1 stk. SWP 25 kw husstandsvindmølle beliggende på Randerupvej 38, 6780 Skærbæk i Tønder Kommune Basisoplysninger Projektbeskrivelse

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger

Bilag 5 Basisoplysninger Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Midlertidig grundvandssænkning langs en strækning af Indkildevej. Grundet etablering af Egnsplanvej skal eksisterende vandledninger på Indkildevej

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere