Partnerskaber inden for samhørighedspolitik

Transkript

1 Partnerskaber inden for samhørighedspolitik Støtte fra Den Europæiske Socialfond til arbejdsmarkedets parter i perioden Indledning Der er flere beviser for, at et system med forhandling og koordinering af repræsentative aktører, der er bredt implementeret og dækker en lang række virksomheder og medarbejdere, bidrager til økonomisk og social udvikling. Derudover giver deltagelsen af aktører inden for arbejdsmarkedsforhold i politiske og institutionelle debatter en afgørende mulighed for at forbedre miljøet for vækst, såfremt de forskellige, involverede parter ser koordineringen og partnerskabet som et fælles bedste. 1 Den sociale dialog kan spille en positiv rolle på virksomhedsniveau, sektorniveau samt på regionalt, nationalt og europæisk plan. Lissabon-strategien bygger på en partnerskabstilgang for at opnå en succesfuld implementering, og ved forårets topmøde i 2006 understregede statsoverhovederne, at et effektivt fornyet partnerskab for vækst og beskæftigelse vil kræve et aktivt bidrag og ansvar fra arbejdsmarkedets parter. Denne bemærkning har til hensigt at skabe bevidsthed blandt de pågældende interessenter på alle niveauer om vigtigheden af partnerskabet ved at påpege de komplekse emner med flere facetter, der er uundgåelige i nutidens arbejdsmarkedspolitikker, integrationspolitikker og politikker vedrørende menneskelig kapital. Den lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken for perioden understreger både vigtigheden og ansvaret blandt arbejdsmarkedets parter til at opnå målene i samhørighedspolitikken. Taget i betragtning af vigtigheden af arbejdsmarkedets parters rolle i samhørighedspolitikken og implementeringen af strukturfondene, især Den Europæiske Socialfond (ESF), har Kommissionen udarbejdet tre temaer 2, der dækker de forskellige og dog forbundne områder: Partnerskaber inden for samhørighedspolitik Arbejdsmarkedets parter som ESF s støttemodtagere Komplementaritet og sammenhæng med øvrige finansielle fællesskabsinstrumenter 2. Politisk baggrund På europæisk niveau har arbejdsmarkedets parter, med aktiv støtte fra Europa-Kommissionen, lagt fundamentet til den europæiske dialog mellem arbejdsmarkedets parter, og både de tresidede og tosidede dimensioner har udviklet sig på en dynamisk og innovativ måde. I henhold til traktatens artikel 138 og 139 rådfører Kommissionen sig med de europæiske arbejdsmarkedsparter før der stilles forslag vedrørende beskæftigelse og socialpolitik. Det 1. Den Europæiske Kommission (2006) Arbejdsmarkedsforhold i Europa. 2. Udarbejdet i samarbejde med repręsentanter fra DG EMPL, der er ansvarlige for den sociale dialog, samt repręsentanter ansvarlige for arbejdsmarkedsforhold og PROGRESS, og de relevante oplysninger er modtaget fra arbejdsmarkedets parter i EU.

2 2 betyder, at arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på den endelige kvalitet, og dermed den tilførte værdi af de fælles handlinger. De har også mulighed for at deltage i tosidede forhandlinger vedrørende emnet. I de senere år har arbejdsmarkedets parter ønsket at stræbe efter en mere uafhængig dialog på europæisk plan og har taget en række forskellige initiativer, inklusive et stigende antal af en ny generation af fælles tekster, hvor de påtager sig visse forpligtelser eller giver anbefalinger til deres nationale medlemmer og aktivt forsøger at følge op på meddelelserne på nationalt plan. Dette kræver en højere grad af interaktion mellem de forskellige niveauer, inklusive effektive systemer vedrørende arbejdsmarkedsforhold og øget kapacitet fra arbejdsmarkedets parter på nationalt plan. Partnerskaber har vist sig at være en afgørende faktor til at sikre effektivitet i samhørighedspolitikken inden for konteksten af Lissabon-dagsordenen at styrke den økonomiske og sociale politik ved at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne. De nuværende beskæftigelsesretningslinjer fremhæver arbejdsmarkedets parters afgørende rolle i at opnå målsætningerne i Lissabon-strategien og nævner eksplicit deres rolle i retningslinjerne 21 og Til underbyggelse heraf fastslås det i ESF-forordningen for , at fonden vil støtte tiltag, der er i tråd med retningslinjerne og anbefalingerne fastlagt i henhold til den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES). 3. Brug af partnerskabsprincippet Det bør understreges, at hovedprincipperne i EU s samhørighedspolitik programlægning, partnerskab, samfinansiering og evaluering fortsat gælder i programperioden Partnerskabsprincippet er af afgørende betydning for gennemførelsen af den europæiske samhørighedspolitik. Det forudsætter et tæt samarbejde mellem Kommissionen, nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne samt øvrige statslige og ikke-statslige organisationer og organer på de forskellige stadier af strukturfondenes gennemførelse. Fællesskabets strategiske retningslinjer om samhørighed 4 (CSG) anerkender vigtigheden af at involvere regionale og lokale aktører samt arbejdsmarkedsparter, særligt inden for områder, hvor større nærhed er vigtig såsom innovation, vidensøkonomi og de nye informations- og kommunikationsteknologier, beskæftigelse, menneskelig kapital, iværksætterkultur, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV er) og adgang til kapitalfinansiering. Dette partnerskabsprincip er forankret i artiklerne i lovgivningen for programperioden : Artikel Fondenes mål søges virkeliggjort inden for rammerne af et tæt samarbejde (i det følgende benævnt partnerskab ) mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat. Hver medlemsstat tilrettelægger, hvor det er relevant og efter gældende nationale regler og national praksis, et partnerskab med myndigheder og organer såsom: a) de kompetente regionale, lokale, urbane og andre offentlige myndigheder b) arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer c) ethvert andet relevant organ, der repræsenterer civilsamfundet, miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Hver medlemsstat udpeger de mest repræsentative partnere på nationalt, regionalt og lokalt plan og i de økonomiske og sociale kredse, miljøkredse eller andre kredse (i det følgende benævnt partnere ) efter nationale regler og national praksis og under hensyn til, at det er nødvendigt at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bæredygtig udvikling ved integrering af krav om beskyttelse og forbedring af miljøet Artikel 11 i den generelle forordning nr. 1083/2006.

3 3 2. Partnerskabet gennemføres i fuld overensstemmelse med de enkelte partnerkategoriers respektive institutionelle, retlige og finansielle beføjelser, jf. stk Partnerskabet omfatter udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af de operationelle programmer. Medlemsstaterne inddrager, hvor det er hensigtsmæssigt, hver enkelt af de relevante partnere og især regionerne i de forskellige programmeringsfaser under overholdelse af den frist, der er fastsat for hver fase. 4. Kommissionen hører hvert år de organisationer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer på europæisk plan, om fondenes interventioner. I henhold til bestemmelserne i artikel 11 i den generelle forordning, skal medlemsstaterne anvende partnerskabsprincippet helt fra starten af forberedelserne til strukturfondenes interventioner og involvere de mest repræsentative partnere på nationalt, regionalt og lokalt plan og i de økonomiske og sociale kredse, miljøkredse eller andre kredse. Dette kræver en aktiv, bred, afbalanceret og gennemsigtig deltagelse af de relevante partnere i processen. Partnerskab under forberedelse Partnerskabets vigtigste opgaver i forberedelsen til perioden er: at bidrage til udarbejdelsen af en national strategisk referenceramme (NSRF) ved aktiv deltagelse i høringsprocessen (artikel 27 i den generelle forordning), at bidrage til udarbejdelsen af operationelle programmer ved samarbejde med de udpegede organer vedrørende udarbejdelsen af de operationelle programmer (OP) (artikel 32 i den generelle forordning). Ved fastlæggelsen af NSRF og OP, bekræfter Kommissionen partnerskabstilgangen: de individuelle partnere og øvrige aktører, der har været involveret, aktørernes forpligtelser og definition af formålet med deres deltagelse, hvordan identifikationen af relevante partnere har respekteret princippet om gennemsigtighed og hvorledes offentliggørelse er sket, handlinger til fremme af bred og aktiv deltagelse. Implementering af partnerskabet Partnerskabsprincippet er knyttet til subsidaritets-princippet, hvilket indebærer, at beslutninger skal træffes på det niveau, der er mest kompetent til at føre beslutningerne ud i livet inden for konteksten af et bredere samarbejdsnetværk, der samler ressourcer og erfaringer. For eksempel i Østrig deles ledelsesansvaret for strukturfondene mellem føderale og regionale myndigheder. Derfor bidrog strukturfondenes leveringsmekanismer til oprettelsen af forskellige koordineringsstrukturer (f.eks. ÖROK den østrigske konference for fysisk planlægning) og samarbejdsnetværk ved introduktion af partnerskabsprincippet på alle niveauer i programplanlægningsprocessen. I løbet af de seneste år har forskellige evalueringer vedrørende partnerskabets indflydelse i strukturfondene trukket opmærksomhed til de positive fordele og tilførte værdier som partnerskabet kan bidrage med, til implementeringen af samhørighedspolitikken ved øget legitimitet, større grad af koordinering, garanteret gennemsigtighed og bedre optagelse af midler ved forbedret udvælgelse af projekter og øget udbredelse af oplysninger til potentielle støtter af projekter Den tematiske evaluering af partnerskabsprincippet: endelig, sammenfattende rapport, Tavistock Instituttet, 1999; En undersøgelse af effektiviteten af implementeringsmetoder for strukturfonde, ÖIR i samarbejde med LRDP og IDOM, 2003; Udtalelse om partnerskab til implementering af strukturfondene, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, 2003; og EU s partnerskabsprincip : stadig en holdbar styringsform på tværs af flere administrative arenaer?, Michael W. Bauer, 2002.

4 4 Den fælles lærdom, at social integrering og kvalitetsbeskæftigelse er komplekse og flerdimensionelle udfordringer, betyder i praksis, at udfordringerne kan imødegås på en mere effektiv måde, hvis projekterne køres på partnerskabsbasis i stedet for at blive varetaget af en enkelt organisation. Partnerskab i tilsynsudvalgene I indeværende periode er deltagelsen af partnere i tilsynsudvalgene et af de mere synlige tegn på anvendelse af partnerskabsprincippet i strukturfondene. I de fleste tilfælde har arbejdsmarkedets parter de samme rettigheder og stemmerettigheder som de øvrige deltagere i tilsynsudvalgene. Et godt eksempel ses i Grækenland, hvor partnerskabet, der deltager i tilsynsudvalgene, har sikret udbredelse af oplysninger vedrørende strukturfondenes programmer og projekter og på denne måde har hjulpet med at øge deltagelsen blandt interessenterne 7. I henhold til forordningen for hører tilsynsudvalgene ind under medlemsstaternes enekompetence og jurisdiktion (artikel 63 og 64 i den generelle forordning). Sammensætningen af tilsynsudvalgene bør afspejle principperne om partnerskab og ligestilling mellem kønnene (artikel 11, stk. 2 og artikel 16 i den generelle forordning) og gøre brug af god praksis fra tidligere perioder. 4. God forvaltningsskik i ESF Partnerskab i praksis Bæredygtig udvikling og undgåelse af konflikter kræver et partnerskab mellem forskellige interesser, der er baseret på gensidig tillid og fælles værdier. Der bør tages fat i flere områder, hvis staten, den private sektor og det offentlige samfund skal arbejde effektivt hen imod bedre service. Udviklingsområderne og udfordringerne er blevet for komplekse og indbyrdes afhængige, og de økonomiske og ledelsesmæssige ressourcer er blevet for knappe for de enkelte offentlige eller private institutioner til at stå alene og være effektive i forhold til alle disse socioøkonomiske udfordringer. En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes af ESF, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle relevante territoriale og socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og øvrige involverede, også på nationalt, regionalt og lokalt plan. Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i det brede partnerskab for forandring, og indsatsen for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed ved at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne er af afgørende betydning. ESF-udvalget 8 afspejler vigtigheden af at involvere arbejdsmarkedets parter i implementeringen af ESF s aktiviteter. Siden oprettelsen har det været et tresidet udvalg med lige repræsentation fra arbejdsmarkedets parter og staten. Dette giver arbejdsmarkedets parter mulighed for at være aktivt involveret i driften af ESF på EU-plan såvel som i medlemslandene. Dette princip får juridisk gyldighed ved artikel 5 i forordning nr. 1081/2006 om Den Europæiske Socialfond, i henhold til hvilken medlemsstaterne skal sørge for, at arbejdsmarkedets parter involveres. Denne involvering skal finde sted på en hensigtsmæssig måde i de forskellige programmeringsfaser: udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af de operationelle programmer. 7. Partnership in the programming period - Analysis of the implementation of the partnership principle document de travail de la DG REGIO - Novembre Article 147 du Traité

5 5 Artikel 5 1. ESF fremmer god forvaltningsskik og partnerskab. Fondens støtte udformes og gennemføres på det mest hensigtsmæssige territoriale niveau under hensyn til de nationale, regionale og lokale niveauer i henhold til specifikke institutionelle ordninger i den enkelte medlemsstat. 2. Medlemsstaterne sørger på det mest hensigtsmæssige territoriale niveau for, at arbejdsmarkedets parter involveres i, og at andre berørte parter på passende måde høres og deltager i forberedelse og implementering af samt tilsyn med ESF-støtten. I denne henseende betragtes arbejdsmarkedets parter som ESF s privilegerede partnere. Medlemsstaterne bør sikre god forvaltningsskik ved at etablere et bredt partnerskab for forandring og inddrage parlamentariske instanser, arbejdsmarkedets parter og interessenter, også på regionalt og lokalt plan. For eksempel i Danmark, hvor partnerskab er en accepteret del af implementeringen af strukturfondenes programmer, er udarbejdelsen af nationale programmer baseret på en bottom-up metode med et vidtrækkende partnerskab. Programforberedelsen og implementeringen er decentraliseret, således at hovedrollen spilles af forskellige lokale myndigheder og organer. Ligeledes er en lang række socioøkonomiske parter og eksterne eksperter i Tyskland involveret lige fra programmets udviklingsstadie. Integration af ligestillingsaspektet og fremme af ligestilling bør sikres i forhold til alle tiltag, idet lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination er af afgørende vigtighed for at opnå fremskridt. Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i det brede partnerskab for forandring, og deres indsats for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed ved at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne er af afgørende betydning. 5. Relevante referencer MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Reformpartnerskaber i et udvidet Europa Øge den europæiske sociale dialogs bidrag EQUAL Guide til Udviklingspartnerskaber Læring fra erfaringer med EQUAL-partnerskaber Guide til Udviklingspartnerskaber Guide om EQUAL-partnerskabsorienteret planlægning for fødselshjælpere af EQUAL s udviklingspartnerskaber og transnationale partnerskaber Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene: Den sociale dialog i et udvidet EU

6 6 Den tematiske evaluering af partnerskabsprincippet: endelig, sammenfattende rapport, Tavistock Instituttet, 1999; En undersøgelse af effektiviteten af implementeringsmetoder for strukturfonde, ÖIR i samarbejde med LRDP og IDOM, 2003; Udtalelse om partnerskab til implementering af strukturfondene, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, 2003; og EU s partnerskabsprincip : stadig en holdbar styringsform på tværs af flere administrative arenaer?, Michael W. Bauer, Partnerskab i programperioden Analyse af implementering af partnerskabsprincippet DG REGIO arbejdsdokument november Ovenstående tekst er tilgængelig på: Flere oplysninger på: Information service of DG Employment, Social Affairs & Equal Opportunities (Informationskontoret hos Generaldirektoratet for Beskæftigelse, sociale anliggender og ligestilling) Communication Unit BE-1049 Bruxelles Fax : empl-info@ec.europa.eu Hjemmeside :