Grenen besøges hvert år af 2 mio. mennesker. Turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt

Transkript

1 Grenen besøges hvert år af 2 mio. mennesker. Turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt

2 Titel Turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt Udgivet af Nordjyllands Amtsråd Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Udgivelsesdato 9. marts 2004 Tekst, layout og redaktion Medarbejdere i Nordjyllands Amt og Midt- Nord Turisme Fotos Medarbejdere fra Nordjyllands Amt og Midt- Nord Turisme. Desuden Dan Hasløv, Jørgen Weber, Erik Portefée Hansen, Mikal Holt Jensen, Martin Damgård, Malthas Tegnestue og Aalborg Kommune. Trykkeri Rapport: Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN Oplag 500 eksemplarer Pris Kr. 30,-

3 Indledning Turisme og friluftsliv kom ikke med som et hovedtema i debatten om Regionplan Derfor besluttede Nordjyllands Amtsråd, at netop dette tema skulle tages op særskilt inden næste regionplanrevision. Da der også var behov for at revidere amtets egen erhvervsudviklingspolitik og Midt-Nord Turismes strategi- og rammeplan, blev det besluttet at se på alle tre områder i sammenhæng og at udarbejde en fælles turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt. Målet er, at politikken skal danne en overordnet ramme for både regionplanlægningen, erhvervsudviklingspolitikken og Midt-Nord Turismes planer. Hermed sikres et fælles fodslag mellem den fysiske planlægning, erhvervsudviklingen samt produktudvikling og markedsføring inden for området. Turisme- og friluftspolitik Regionplantillæg for ferie og fritid Regional Erhvervsudviklingspolitik Midt-Nord Turismes strategi- og rammeplan Udarbejdelsen af turisme- og friluftspolitikken bygger på et grundigt analysearbejde og et bredt samarbejde undervejs i processen. Arbejdet blev indledt i efteråret 2002 med 1. offentlighedfase, hvor amtet modtog 82 gode og visionære forslag og ideer til udarbejdelse af forslag til turisme- og friluftspolitikken og det tilhørende forslag til regionplantillæg for ferie og fritid. Der blev indsamlet baggrundsoplysninger og udarbejdet analyser, og en kontaktgruppe med repræsentanter fra erhverv, kommuner og organisationer m.fl. blev nedsat som sparringspartnere i processen. I efteråret 2003 blev 2. offentlighedsfase afholdt. Her modtog amtet 50 bemærkninger og indsigelser til de to forslag. Desuden har der været afholdt tre velbesøgte offentlige møder i de to offentlighedsfaser. Det har været glædeligt, at så mange har haft lyst til at engagere sig i debatten om, hvordan friluftslivet og turismen i Nordjylland skal udvikles i de kommende år. Det er vigtigt at se friluftslivet og turismen i en helhed, og det har da også været udgangspunktet for denne turismeog friluftspolitik. Amtsrådets ønske er, at vi med denne turisme- og friluftspolitik får en fælles plan, som alle partnere kan arbejde ud fra, og hvor der er en bred tilslutning til visioner og mål. Orla Hav Amtsborgmester 1

4 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 1 Hvordan er politikken opbygget?... 3 Turismen og friluftslivet i Nordjylland netop nu... 4 Nordjysk turisme 4 Friluftslivet i Nordjylland 6 Turismen og friluftslivet i de kommende år Hvordan vil vi nå målene? Fælles mål for turisme og friluftsliv 13 Særlige mål for turismen 21 - Sammenfatning for turisme 22 Særlige mål for friluftslivet 24 - Sammenfatning for friluftsliv 26 Turisme- og friluftsområderne 27 Handlingsplan Evaluering af turisme- og friluftspolitikken

5 Hvordan er politikken opbygget? Turisme- og friluftspolitikken for Nordjyllands Amt er opbygget på den måde, at der først gøres status over turismen og friluftslivet i amtet netop nu. Hvad har vi gjort i de foregående år, hvilke resultater har vi nået, og hvilke udfordringer står vi over for? Med andre ord: Hvor står vi i dag? Dernæst følger et afsnit med Amtsrådets visioner og mål for den fortsatte udvikling af turismen og friluftslivet i Nordjylland. Dette afsnit svarer således på spørgsmålene: Hvor skal vi hen? I det følgende afsnit konkretiseres målene, og der udpeges indsatsområder for henholdsvis turismen og friluftslivet. Dette afsnit giver svaret på spørgsmålet: Hvordan når vi målene? Endelig formuleres konkrete handlinger, som skal foretages i de kommende år, hvis målene skal nås. Efterfølgende lægges op til en evaluering af politikken, så man kan se, om udviklingen har bevæget sig i den rigtige retning i forhold til de opstillede mål. Turisme- og friluftspolitikken bygger i stor udstrækning på politikker, som Amtsrådet og Midt-Nord Turisme tidligere har vedtaget. Men politikken er også i høj grad inspireret af de forslag og bemærkninger, som er indkommet i de to offentlighedsfaser, og af en række møder med den kontaktgruppe, som har været nedsat i forbindelse med udformningen af politikken. Endelig har der været afholdt møder med turisterhvervet og med Friluftsrådet. Indholdsmæssigt er politikken opbygget, så det er»turisten«og»friluftsmennesket«og deres behov for oplevelser, der fokuseres særligt på. Hvad er deres behov og ønsker, og hvad kan Nordjylland som region byde dem? Politikken indeholder en række nye visioner, satsninger og pejlemærker på dette overordnede niveau, blandt andet at der inden for turisme skal satses på en tostrenget indsats, hvor par uden børn/seniorer skal tiltrækkes meget mere til regionen, samt at friluftslivet skal sikres bedre muligheder både i hverdagen, og hvad angår de store naturoplevelser. Der tages med andre ord udgangspunkt i, at behov og oplevelser er kerneproduktet, mens komforten i form af hoteller, service og infrastruktur beskrives i andet og tredje led. Tidligere blev hoteller og feriecentre m.v. betragtet som kerneproduktet og var i fokus. I dag forventes det, at infrastruktur og service er i orden, mens der konkurreres på oplevelsesmulighederne. Derfor er oplevelsesmulighederne i fokus i politikken. Turismeområdet er forholdsvis velbeskrevet, og den del af politikken, der vedrører den turistmæssige udvikling, bygger derfor på en betydelig viden fra en række analyser og undersøgelser. Den del, som omhandler friluftslivet, er ikke i samme grad funderet på statistik, da den ikke findes. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af politikken udformet en helt ny SWOT-analyse af friluftslivet i Nordjylland i samarbejde med en bredt sammensat arbejdsgruppe, og der er også inddraget viden fra konkrete undersøgelser af befolkningens og turisternes behov og ønsker i forbindelse med friluftsliv. Der er imidlertid behov for bedre dokumentation på dette område men det er en udfordring, som bør løftes mere generelt på landsplan og af forskningsinstitutionerne. De foreliggende analyser og undersøgelser samt sammendrag af de hidtidige planer og politikker på området er samlet i Baggrundsmaterialet. De skriftlige indlæg fra de to offentlighedsfaser, henholdsvis 82 forslag og ideer i 1. offenlighedsfase og 50 bemærkninger og indsigelser i 2. offentlighedsfase, er samlet i to hvidbøger. Hvidbøgerne indeholder også Amtsrådets stillingtagen til indlæggene. Rapporterne kan købes hos amtet (se bagsiden). 3

6 Turismen og friluftslivet i Nordjylland netop nu I dette afsnit gøres status over turismen og friluftslivet her ved begyndelsen af det ny årtusinde. Afsnittet giver dermed svaret på spørgsmålet: Hvor står vi i dag? Nordjysk turisme Nordjysk turisme har tabt terræn i tiåret fra 1991 til 2001 Turismen er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Turismen skabte i 2001 en omsætning på 5,9 mia. kr. i amtet og en beskæftigelse svarende til årsværk. Udviklingen i den nordjyske turisme i de seneste ti år kan trods en række lyspunkter ikke betegnes som tilfredsstillende i et internationalt marked, som har været i konstant vækst. Heller ikke set i et nationalt perspektiv har nordjysk turisme i perioden fra 1991 til 2001 Mio. overnatning klaret sig så godt som landsgennemsnittet. Nordjylland har som 3 mio. turistområde mistet markedsandele. Antallet af registrerede turistovernatninger i Nordjyllands Amt faldt i tiårsperioden med 6,3%, mens der for Danmark som helhed var en fremgang på 7,7%. Det var campingpladserne og feriehusudlejningen, som mistede gæster, mens feriecentrene havde markant fremgang, og de egentlige hoteller lå på samme niveau i 2001 som i I alt tabte amtet overnatninger i tiårsperioden, men faldet i turistomsætningen skønnes kun at være i størrelsesordenen 100 mio. kr., fordi døgnforbruget hos de mistede camping- og feriehusgæster er lavere end hos de feriehotelgæster, som amtet vandt i perioden. Nordjylland tegnede sig i 2001 for knap 13% af den samlede turistomsætning i Danmark. Vendte udviklingen i 2002? Efter mange års tilbagegang kunne nordjysk turisme i 2002 igen notere fremgang i overnatningstallet. Fremgangen var på 4,4% - og det var en næsten dobbelt 2 mio. 1 mio Overnatninger fordelt på overnatningstyper, Nordjyllands Amt Egentlige hoteller Feriecentre Camping Feriehuse Vandrerhjem Lystbådehavne Mio. overnatning 8 mio. 7 mio. 6 mio. 5 mio Total antal registrerede overnatninger, Nordjyllands Amt

7 så stor fremgang som for landet som helhed. Det var ferieformerne med selvhusholdning, som havde fremgang. Bedst gik det for feriehusene med et plus på hele 8%. Omsætningsmæssigt betød fremgangen i 2002 en øget omsætning i nordjysk turisme på ca. 90 mio. kr. Nedgangen i turistomsætningen i de foregående år var hermed stort set neutraliseret. Spørgsmålet er naturligvis, om 2002 var en»enlig svale«i en længere tilbagegangsperiode, som startede midt i 90 erne, eller om vi her ser begyndelsen til en ny fremgangsperiode i nordjysk turisme? Hvor står nordjysk turisme stærkt og hvilke svagheder skal vi eliminere? Nordjylland er en stærk turistregion i Danmark. Vi er danskernes, svenskernes og nordmændenes foretrukne feriedestination i Danmark, og vi har en stærk profil på alle tre markeder. Denne styrkeposition skyldes primært, at vi har et stærkt natur- og miljøprodukt med god plads, frisk luft og rene omgivelser, og at vi kan tilbyde stor landskabelig variation fra de barske Vesterhavsstrande i vest til de mere»milde«landskaber langs Østkysten og fjordene. Hertil kommer, at oplevelsesproduktet er varieret og spænder fra en række af Danmarks mest besøgte attraktioner for børnefamilier over attraktive bymiljøer til et bagland med store landskabelige og kulturelle værdier. Infrastrukturmæssigt er regionen også godt rustet. Der er en betydelig overnatningskapacitet inden for et bredt spektrum, og hovedparten er attraktivt placeret i kystområderne. Særligt når det gælder selvhusholdnings-produkterne feriehusudlejning, camping og feriecentre, er regionen stærk. Hver tredje feriecenterovernatning i Danmark finder således sted i Nordjylland. De tætte færgeforbindelser til Norge og Sverige gør det let at komme hertil fra nabolandene, og motorvejsnettet er nu fuldt udbygget med motorvej fra Sicilien til Hirtshals og Frederikshavn. Der er i de senere år sket en udvikling i retning af øget turisme uden for højsæsonen om end det i nogen grad har været på bekostning af højsæsonturismen og dermed indtjeningsmulighederne i f.eks. campingsektoren og i de sommeråbne attraktioner. Udviklingen af off-season turismen har yderligere bidraget til, at mange af de typiske sommerbyer nu er tæt på at have status som helårsturisme-byer, f.eks. Skagen og Lønstrup. Nordjylland har et stærkt image i Danmark, Norge og Sverige. Vi har også et stærkt produkt, men det efterspørges hovedsageligt af børnefamilier. Både image og produkt er nemlig først og fremmest forbundet med hav og strand og dermed primært med sommerferie. Det betyder, at turismen er koncentreret langs kysterne med risiko for flaskehalsproblemer og nedslidning af særligt sårbare naturområder som klitter og klitheder. Turismen i Nordjylland er således stadig meget vejr- og sæsonafhængig, og der er periodevis en lav kapacitetsudnyttelse og tilsvarende ringe rentabilitet i turismens virksomheder. Hvis virksomhederne tjener for få penge, har de ikke råd til at forbedre kvaliteten og deltage i finansieringen af turismemarkedsføringen og dermed er der en betydelig risiko for, at der igangsættes en negativ spiral, som i sin yderste konsekvens vil betyde, at amtet står med et nedslidt turismeprodukt, som ingen har lyst til at købe. Amtet har hidtil i overvejende grad henvendt sig til børnefamilier i markedsføringen, mens markedsføringen i mindre grad har haft til formål at tiltrække par uden børn over 45 år og seniorer. Det skyldes bl.a., at amtet ikke er i besiddelse af særlig mange»kultur-fyrtårne«, som kan tiltrække kulturinteresserede turister udefra. Det kan ikke nægtes, at turismen i Nordjylland i de kommende år vil skulle kæmpe hårdt for at komme til at stå endnu stærkere som danskernes, nordmændenes og svenskernes foretrukne rejsemål i Danmark og for at fastholde en betydelig tiltrækningskraft på det tyske rejsemarked. Generelt kan situationen for turismen i de kommende år betegnes som turbulent og svært forudsigelig. Meget vil afhænge af den internationale situation: Vil der komme en ny, rolig tid uden voldsomme 5

8 terrorbegivenheder og krigshandlinger eller var den 11. september 2001, Afghanistan og Irak kun de første af en række tilsvarende begivenheder, så verden også i de kommende år vil blive oplevet som usikker og urolig? Svaret på dette spørgsmål vil få betydelig indflydelse på mulighederne for at udvikle turismen i Nordjylland i årene, der kommer. Netop børnefamilierne, som gennem årene har været Nordjyllands kernemålgruppe som turister, oplever i disse år, at deres disponible indkomst og dermed deres feriebudget ikke automatisk vokser. Navnlig de tyske børnefamilier er i disse år økonomisk klemt og udvikler derfor en betydelig prisfølsomhed i forhold til køb af ferieydelser. Samtidig udgør børnefamilierne generelt en stadig mindre del af befolkningerne i Danmark og de nærliggende lande. For et feriemål som Nordjylland, der i den grad har udviklet et image som børneferie-rejsemål, må denne udvikling give anledning til overvejelser og nytænkning. Alt tyder på, at der også i de kommende år vil være en stor efterspørgsel hos turisterne efter uspoleret natur og autenticitet. Det kan Nordjylland udnytte. En samlet indsats fra såvel det offentlige som private turistaktører, foreninger og organisationer for at fokusere på regionens oprindelige særpræg, naturen, historien og kulturen bliver derfor en afgørende konkurrenceparameter, og amtets turistvirksomheder må fortsat gennemføre miljømæssige foranstaltninger, så regionen kan få prædikatet»den grønneste ferieregion i Danmark«. Det er vigtigt ikke at negligere højsæsonen, hvor en stor del af pengene trods alt stadig tjenes. Det er i denne periode, vi først og fremmest får børnefamilierne på besøg og det er derfor vigtigt, at amtet i højsæsonen fremstår som et i enhver henseende meget børnevenligt feriemål. Resten af året ligger udviklingspotentialet først og fremmest i at gøre regionen attraktiv for de»voksne uden børn«, herunder også seniorerne eller»best age rne«. Ikke mindst i forhold til denne målgruppe er det vigtigt at fokusere på en optimal formidling af amtets historiske og kulturelle særpræg (både på dansk og udenlandsk). Navnlig byerne rummer et turistmæssigt potentiale i så henseende, som i de senere år har været overset og for lidt udnyttet. Friluftslivet i Nordjylland Et aktivt friluftsliv fremmer sundhed og livskvalitet Friluftslivets betydning for Nordjylland kan ikke opgøres statistisk på samme måde som turismens betydning. Undersøgelser viser imidlertid, at et aktivt friluftsliv, motion og kontakt med naturen har stor betydning for vores fysiske og psykiske velvære og dermed for sundhed og livskvalitet. Moderat motion som cykling og gåture er et vigtigt element i forebyggelsen, og blot ½ times daglig aktivitet er tilstrækkeligt til at gøre en væsentlig forskel. At være i naturen giver også fred, ro og indre balance. Man føler sig i pagt med omgivelserne og har 6

9 mulighed for at stresse af. Der er også mulighed for at foretage sociale aktiviteter sammen med andre. Såvel nordjyderne som turisterne har et bredt ønske om at bruge natur og friluftsliv til rekreation af krop og sjæl. Det viser en række nye undersøgelser, som ridses op i det følgende. Behov for friluftsaktiviteter i dag og fremtidige ønsker Af Projekt Friluftsliv 98 fremgår det, at danskernes brug af skovene steg med 55% i perioden fra 1977 til Undersøgelsen indeholder også besøgstal for en lang række nordjyske skove og andre naturområder. Eksempelvis havde de nærrekreative områder omkring Aalborg tilsammen besøgende om året, Tversted Plantage , Margrethelund Plantage ved Dronninglund og Fosdalen (alle tal er fra 1997). Af tre nye landsdækkende undersøgelser fremgår, at gåture, oplevelser i naturen, cykelture og bilture er de mest populære friluftsaktiviteter herhjemme. Til gengæld har mindre end 5% spillet golf, windsurfet, været på jagt eller ude at ride. I forbindelse med amtets Seaside-projekt blev lokalbefolkningen i de 7 største turistområder langs den nordjyske vestkyst spurgt om deres brug af natur og friluftsliv samt om deres ønsker til fremtiden (1.371 svar). På spørgsmålet om, hvilke friluftsaktiviteter man har foretaget inden for lokalområdet i det seneste år, ligger»at opleve naturen på egen hånd«højest med 83%, derefter følger gåture (78%), badning, solbadning og strandliv (66%), bilture rundt i området (64%) og cykelture (62%). Amtets eget borgerpanel vægter i en helt ny rundspørge (438 svar) gåture højest (94%), derefter følger opleve naturen på egen hånd (82%), cykelture (81%), bilture rundt i området (74%), og sidde stille og spise i naturen (65%). Det er værd at bemærke, at i begge undersøgelser har 13-14% deltaget i en guidet naturvandring. På et spørgsmål om de fremtidige ønsker til oplevelsesmuligheder i de adspurgtes lokalområde (ikke kun vedrørende friluftsliv) svarer de fleste af vestkystbeboerne i Seaside-undersøgelsen, at man ønsker flere friluftsarrangementer (49%), derefter følger børneaktiviteter (45%) og havne/strand-aktiviteter (36%). I borgerpanelet har cykelstier fået den højeste placering (54%), derefter følger naturområder (53%), vandrerstier (50%) og friluftsarrangementer (50%). Borgerpanelet har desuden svaret på, hvad der skal til, for at man oftere vil tage ud i landskabet og naturen i Nordjylland. Her vægter panelet følgende højest: flere naturområder (57%), flere skove (48%), flere muligheder for at foretage rundture til fods og på cykel (48%) og bedre oplysninger om områdets muligheder (48%). Mindst betydning har særlige områder til mountainbikes (8%) og flere parkeringspladser (13%). Turisterne i Nordjylland har et bredt ønske om at bruge natur og friluftsliv til sjælelige og rekreative formål. Det viser en undersøgelse fra 2002 foretaget på Læsø og i Blokhusområdet. 80% af dem, der svarede, tillægger naturoplevelser meget stor vægt, og 90% bruger naturen bredt til gåture, svømning m.m. Ønskerne går også i retning af muligheder for samvær og at se natur og kulturmiljø som et hele. Specielt de danske og tyske turister, der ikke har naturen inde på livet til daglig, tillægger naturoplevelser i bred forstand størst vægt, mens nordmændene og svenskerne prioriterer strandene. Ikke overraskende ligger brugen af og ønskerne til friluftslivet langt overvejende inden for det almene friluftsliv. Her er behovet størst. Denne fordeling bekræftes også af de mange forslag til cykel- og vandrestier samt formidling, der er kommet frem i den første debatfase. Tendensen ses også i forskellen i omsætningstallene for cykel-, golf- og lystfiskerturisme, hvor det er beregnet, at cykelturismen årligt genererer en omsætning på 160 mio. kr., mens de tilsvarende tal for golfturisme og lystfiskerturisme er henholdsvis 33,5 og 30 mio. kr. (tal fra 1998 for både Nordjyllands og Viborg amter). Hvor står det nordjyske friluftsliv stærkt og hvilke svagheder skal vi eliminere? Gennem årene har amtet, kommunerne, staten og forskellige organisationer købt arealer op, fredet, la- 7

10 vet naturgenopretning, etableret stier, skabt adgange og gennemført formidling for at forbedre friluftslivet. Det er sket med udgangspunkt i Nordjyllands egen befolkning, men de forskellige tiltag har også været til glæde for besøgende udefra. Eksempelvis udgjorde feriegæsterne 62% af de , der i 1997 besøgte Løkken Strand, og 70% af de , der besøgte Råbjerg Mile og Bunken Plantage. Skov- og Naturstyrelsen har gennem en ny politik, velfærdsprofilen, åbnet op for en mere intensiv og flersidig brug af statens arealer. En tilsvarende åbning er sket i amtets plantager og nu senest på forsvarets arealer. I Nordjylland er de ydre rammer for at dyrke et alsidigt friluftsliv til stede. Der er god plads, naturen er de fleste steder robust, og landskabet er meget varieret, spændende fra de barske og ukultiverede havkyster med nogle af landets bedste strande over det dyrkede land med en mosaik af vådområder, skove og heder til fjordområderne. Fra byerne er der relativt korte afstande til»hverdagsnaturen«i form af nærrekreative områder og det åbne land. Små og store fredninger og naturområder, inklusive skovene, er spredt over hele regionen og har stor værdi for friluftslivet. Styrken for Nordjylland er den store rigdom i variation, og at mange af områderne har en anselig størrelse. Eksempler herpå er kampestensøerne, Hirsholmene, og Danmarkshistoriens største fredning i Lille Vildmose, der nu er udpeget som nationalpark-pilotprojekt. De fleste af disse steder er der et udbredt net af vandreture i form af stisløjfer. Vandremulighederne er siden 1999 blevet suppleret med en række»spor i Landskabet«etableret efter frivillig aftale med lodsejere. Stier og spor er afmærkede, og en del steder er der landskabsinformation i form af skilte, foldere og mindre udstillinger. Denne formidling suppleres med guidede naturture samt naturcentre og naturskoler med særlig fokus på børn og unges friluftsliv. I de seneste år er der fokuseret mere og mere på naturgenopretning i form af oversvømmelse af udtørrede søer, gensnoning af vandløb og etablering af vådområder. Eksempler er Lovns Sø, Birkesøen og Vilsted Sø samt projekterne i Halkær Ådal og Østerådalen. Det over km lange, rekreative cykelrutenet med tilhørende støttepunkter hører til blandt sværvægterne i det nordjyske friluftsliv. Andre regioner har lignende rutenet, men i Nordjylland forløber ruterne på mange småveje eller i eget tracé væk fra den øvrige trafik, og ruterne er planlagt, så de rammer flest mulige natur- og kulturperler undervejs. 4 af ruterne langs Vestkysten, Østkysten, Hærvejen og Limfjorden markedsføres som nationale ruter, og Vestkystruten indgår også i den km lange cykelrute rundt om Nordsøen, hvilket har en positiv, afsmittende effekt på turismen. Et større, sammenhængende riderutenet er under etablering i Vendsyssel. Det samme gælder en række ridespor i Himmerland. Sammen med den kulturhistoriske vandrerute, Nortrail, som er på planlægningsstadiet, er der tale om nye aktiver, ikke kun for egentlige ryttere og vandrere, men for mange andre, der gerne vil gå eller ride en kortere strækning. 8

11 Bilister har mulighed for at følge Margueritruten gennem de fleste af Nordjyllands enestående natur- og friluftsområder. Nordjyllands Trafikselskab servicerer Vendsyssel med særlige sommerbusser, hvor det er muligt at få cyklen med. Men der mangler formidling og dermed kendskab til, at også de almindelige busruter passerer forbi mange friluftsområder og -aktiviteter, så flere kunne benytte denne mulighed. Friluftslivet og turismen kan også drage fordele af, at Nordjylland i særlig grad er omgivet af vand, der i tilgift spejler lyset. Den brede vifte af fjorde, hav, søer og vandløb giver mulighed for badning, sejlads, fiskeri, windsurfing og fuglekiggeri m.m. Men mulighederne udnyttes alt for lidt, bl.a. fordi der mangler de nødvendige ophalerpladser i fjordene og flere adgangsmuligheder fra landsiden. Det samme gælder de større vandløb, hvor der er mulighed for kanosejlads. I nogle havne skorter det på plads til gæstesejlere, og kvaliteten er heller ikke altid tilfredsstillende. Badevandskvaliteten er god langt de fleste steder, hvad også de mange Blå Flag-strande vidner om, men det er en svaghed, at der ikke kan bades alle steder ved Vesterhavet, og at strandene langs fjordene ikke har den kvalitet, de havde tidligere. Blandt de mere specialiserede anlæg til friluftsliv er der etableret stisløjfer til rulleskøjteløbere i Aalborg Øst, og et helårs skianlæg er under planlægning i Frederikshavn. Der er anlagt flere golfbaner og nogle af de eksisterende er eller forventes udvidet, så det samlede antal i landsdelen kommer op på 19. Vandscooterbanen ved Bouet har ikke fungeret i flere år på grund af ålegræs, og der er ikke fundet en alternativ lokalisering. Det er svært at finde plads til de støjende friluftsaktiviteter, også skydebaner, hvilket har medført, at planlægningen er gået i hårdknude flere steder. Nogle af friluftsanlæggene forfalder, da der ikke er sat midler af til løbende vedligeholdelse. Det gælder bl.a. Margueritruten og det rekreative cykelrutenet, hvor færdiggørelsen af de sidste ruter er blevet udsat i flere omgange. Informationsskiltene er flere steder mangelfulde, misvisende eller følger ikke gældende skiltenormer. Det er også et problem, når affald henkastes i naturen, strandene forurenes, eller der vises uhensigtsmæssig adfærd især i områder, der ikke er robuste, og hvor presset er stort, f.eks. klitområder. Det er et tab, at nogle af de landskaber, Nordjylland er mest kendt for, nemlig de gamle kystskrænter, klithederne og højmoserne, er ved at forsvinde på grund af tilgroning, og at plejeindsatsen i de fredede områder ikke er blevet øget. For skovenes vedkommende forventes den hårde konkurrence fra udenlandsk træ at tvinge ejerne til gennem fældning at sælge ud af specielt løvskovenes herlighedsværdier. En del nordjyder og turister har ikke mulighed for at udnytte friluftstilbuddene, da der mangler tilgængelighed på deres præmisser. Det gælder bl.a. handicappede, småbørnsfamilier og svagt gående. Det går kun langsomt med at efterleve lovgivningen på området. Der er nogle steder sket en tilbagegang i den dagligdags adgang til natur og friluftsliv i form af indhug i byernes grønne kiler og bynære naturområder samt nedlæggelse af markveje og stier i det åbne land eller af kolonihaver. Der er også mangel på bynære friluftsaktiviteter, der kan appellere til børn og unge, eksempelvis mountainbikeruter. Noget tyder også på, at der er en social og aldersmæssig slagside i udnyttelsen af de friluftsmuligheder, Nordjylland byder på, og at friluftslivet reelt ikke bliver for alle. Erfaringer viser, at naturvejlederne har mulighed for at gøre en særlig indsats over for børn og unge samt mere ressourcesvage grupper. Da en del af friluftsmulighederne ikke bliver formidlet, udnyttes de for lidt, og der mangler en samlet formidling, også på de vigtigste fremmedsprog. At fjerne de nævnte svagheder vil kræve en øget ressourceindsats først og fremmest de steder, hvor standarden er i direkte forfald. Mindst lige så vigtigt er det, at der skabes mere sammenhæng og helhedstankegang i friluftslivets udbygning og formidling. At man går fra en udbygning med en række enkelttiltag til en satsning på helheder, hvor naturen og et aktivt friluftsliv kommer tættere på nordjyderne og turisterne. 9

12 Turismen og friluftslivet i de kommende år I dette afsnit beskrives de visioner og mål, som Amtsrådet har for udviklingen af turismen og friluftslivet i Nordjylland i de kommende år. Afsnittet giver således svar på spørgsmålene: Hvor skal vi hen? Klare prioriteringer Det er Amtsrådets opfattelse, at turisme- og friluftspolitikken skal bygge på klare prioriteringer. Dette medfører, at der skal foretages tilvalg og fravalg, og at valgene tydeliggøres. Derfor skal politikken bygge på et solidt grundlag. De tilgængelige data og informationer om amtets turisme og friluftsliv er nærmere beskrevet i Baggrundsmaterialet til politikken og i Regionplantillæg nr. 129 for ferie og fritid. I formuleringerne af målsætningerne i det følgende har Amtsrådet argumenteret for valget og prioriteringen af de enkelte målsætninger. Prioriteringen vil samtidig danne grundlag for amtets egen ressourceindsats i forhold til turisme- og friluftsudviklingen. Her tænkes eksempelvis på prioriteringer for etablering af rekreative anlæg og stier og på tildeling af de EU-midler, Amtsrådet administrerer. Amtsrådet ønsker, at disse midler ikke spredes, men koncentreres, hvor de gør mest gavn. Visioner og mål for turismen og friluftslivet i Nordjylland Turisme og friluftsliv er i sagens natur ikke entydige størrelser. Der er således flere politikområder, der skal tænkes ind i formuleringen af politikken. I denne forbindelse har Amtrådets sundhedspolitik, kulturpolitik, naturpolitik, erhvervspolitik, landdistriktspolitik, regionplanens mål, den grønne politik og Agenda 21-strategien indflydelse på udmøntningen af en samlet turisme- og friluftspolitik. Disse politikområder har derfor betydning for turisme- og friluftspolitikkens udviklingsmuligheder i Nordjylland, ligesom det kan medføre forslag til ændringer og justeringer på disse politikområder. Det har siden den første regionplan været et mål for Amtsrådet, at turismen er et erhverv, som skal have gode udviklingsmuligheder, men at der som en selvfølge skal tages hensyn til naturen, kulturarven og lokalbefolkningen. Ligeledes har det været et mål at udbygge ferie- og fritidsfaciliteterne under hensyn til naturen og miljøet for at give både regionens egen befolkning og turisterne de bedst mulige udfoldelsesmuligheder. Disse mål ønsker Amtsrådet fastholdt og formulerer derfor følgende vision for turismen og friluftslivet i Nordjylland: Udviklingen af turismen og friluftslivet skal gå hånd i hånd og ske på et bæredygtigt og kvalitativt højt niveau til gavn for både lokalbefolkningen og de mange turister, der besøger Nordjylland. Derfor skal turismen betragtes som et erhverv, der er til at leve af og leve med, og der skal kunne udfolde sig et alsidigt friluftsliv, som er tilgængeligt for hele befolkningen og for gæster udefra. Det er en særlig ambition for Amtsrådet dels at sikre og udbygge nordjydernes og turisternes adgang til at benytte de mange ferie- og fritidsmuligheder, vores region byder på, dels at motivere både befolkningen og turisterne til at udnytte dem. Amtsrådet tænker her på såvel overnatningsfaciliteter som naturen og de rekreative områder, stier og ruter, kulturtilbudene, de natur- og menneskeskabte attraktioner og de autentiske miljøer. Gennem benyttelsen af disse tilbud får både befolkningen og turisterne en enestående mulighed for at opleve og lære Nordjylland nærmere at kende, de får større indsigt i den nordjyske historie, kultur og natur og derigennem et større incitament til at værne om de værdier, der er knyttet hertil. Amtsrådet lægger også stor vægt på det sundhedsmæssige perspektiv i, at flere 10

13 kommer i fysisk aktivitet, eksempelvis gennem cykel-, vandre- og rideture. Denne ambition omsætter Amtsrådet i følgende vision: Nordjydernes og turisternes adgang til at benytte de mange ferie- og fritidsmuligheder, som regionen byder på, skal sikres og udbygges, og der skal gøres en særlig indsats for at motivere både nordjyderne og turisterne til at benytte dem. Både lokalbefolkningen og de tilrejsende turister skal have det bedst mulige grundlag for at lære den nordjyske historie, natur og kulturarv bedre at kende, så alle kan medvirke til at værne om disse værdier. For turismen fastsætter Amtsrådet følgende overordnede mål: Turismen skal være et dynamisk og levedygtigt erhverv, som på et bæredygtigt grundlag yder et væsentligt bidrag til omsætning og beskæftigelse i Nordjylland. For friluftslivet fastsætter Amtsrådet følgende overordnede mål: Nordjyllands natur og kulturlandskaber skal tættere på befolkningen og turisterne gennem et aktivt friluftsliv, der samtidig skal fremme sundhed og livskvalitet. Disse overordnede mål kan omsættes til følgende konkrete mål for turisme- og friluftsområdet, hvor indsatsen særligt skal koncentreres: Der skal være tale om en bæredygtig udvikling af turismen og friluftslivet i Nordjylland. Turismen og friluftslivet i Nordjylland skal fremme sundhed, velfærd og trivsel. Turismen og friluftslivet i Nordjylland skal være præget af et højt kvalitetsniveau. Der skal være den højst mulige grad af tilgængelighed for alle til de nordjyske turisme- og friluftsanlæg og -områder. Turismen og friluftslivet skal bygge på Nordjylland som den rene, sikre og grønne region. Turismen og friluftslivet skal bygge på Nordjyllands kulturarv og tage udgangspunkt i autentiske miljøer og oplevelser. De mange muligheder for turisme og friluftsliv skal formidles målrettet og aktivt, og der skal skabes et bedre overblik over mulighederne. Turismen og friluftslivet skal udvikles med udgangspunkt i Nordjyllands og de enkelte egnes særkender og styrkepositioner. 11

14 Særligt for turismen i Nordjylland gælder at: Der skal skabes bedre rentabilitet både i højsæsonen og resten af året. Byernes potentiale for byturisme og helårsturisme skal undersøges, og sammen med kommunerne udpeges de byer, der har særlige muligheder for helårsturisme. Særligt for friluftslivet i Nordjylland gælder at: Et mere aktivt friluftsliv i hverdagen skal fremmes. Der udpeges en særlig friluftsstruktur i Nordjylland med større friluftsområder, der kædes sammen af infrastruktur og grønne korridorer. Friluftslivet skal være for alle, så der er plads til både det brede og det specialiserede friluftsliv og til såvel børn og unge som ældre. 12

15 Hvordan vil vi nå målene? I dette afsnit redegøres for Amtsrådets arbejde med konkretisering af målene for turismen og friluftslivet i regionen i årene, der kommer. Endvidere beskrives den særlige indsats, der lægges op til for henholdsvis turismen, friluftslivet og de udpegede turisme- og friluftsområder. Som noget nyt beskrives en række eksempler på indikatorer og forslag til succeskriterier, som siden hen kan bruges i evalueringen af, hvordan det er gået med turisme- og friluftspolitikken. For overskuelighedens skyld optræder indikatorerne og succeskriterierne sammen med det mål, der til sin tid skal evalueres. I dette afsnit svares på spørgsmålet: Hvordan når vi målene? Først beskrives de 8 fælles mål for turismen og friluftslivet, dernæst de særlige mål for henholdsvis turismen og friluftslivet og til sidst de 6 turisme- og friluftsområder. Fælles mål for turisme og friluftsliv Udviklingen af turisme og friluftsliv skal ske på et bæredygtigt grundlag. Det er et knæsat princip i Amtsrådets politikker, at udviklingen i amtet skal ske på et bæredygtigt grundlag. Det betyder, at udviklingen af turisme og friluftsliv skal være bæredygtig, både økonomisk, miljømæssigt og sociokulturelt. Tankegangen bag bæredygtig udvikling er defineret i Brundtland-rapporten som en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at få dækket deres behov. Amtsrådet fastslår med dette mål, at udviklingen af turisme og friluftsliv skal tage behørigt hensyn til naturen, miljøet, kulturarven og lokalbefolkningen. Samtidig er det af stor betydning, at der skabes tilstrækkelig plads til, at turisterhvervet kan udvikle sig på et kommercielt grundlag. Det gælder ikke mindst de eksisterende turistvirksomheders muligheder for at sikre deres fortsatte forretningsgrundlag. Amtsrådet har hele tiden haft som mål, at turismen skal være til at leve af og leve med. Amtsrådet vil derfor arbejde for at skabe bedre muligheder for en øget indtjening og en forbedret rentabilitet i turisterhvervet. Det betyder ikke, at der skal slækkes på beskyttelsen af de højt prioriterede kystlandskaber, de regionale naturområder og det åbne land, eller at lokalbefolkningen skal løbes over ende af store byggerier eller anlæg. Men visse steder kan det være uden konsekvenser for omgivelserne eller gældende lovgivning, hvis der sker udvidelser og forbedringer. Behov og konsekvenser skal i de konkrete tilfælde beskrives og vurderes. Endvidere ser Amtsrådet det som en vigtigt opgave at skabe balance mellem friluftslivet og natur- og miljøinteresserne, så nedslid- Bæredygtig turisme Turismeudviklingen skal være bæredygtig på flere forskellige niveauer: - økonomisk, hvor lokalbefolkningen får indkomster fra turismen, og den giver nye arbejdspladser, - økologisk, dvs. et acceptabelt beskyttelsesniveau for biologisk mangfoldighed, intakte landskaber, rent vand osv. - kulturelt, dvs. ikke er en trussel mod den lokale kultur, - socialt, hvor lokalsamfundet (politikere og lokalbefolkning) accepterer en stigning af turismen i regionen, - giver tilfredse/glade turister. Öhman and Roberge, Ofte slås de 5 niveauer sammen til 3, så turismen skal være bæredygtig både økonomisk, miljømæssigt og sociokulturelt. Turismen skal kort sagt være rentabel for turismens virksomheder uden at gøre vold på miljø og natur og samtidig være i overensstemmelse med lokalbefolkningens ønsker. 13

16 ning og uhensigtsmæssig adfærd undgås, eksempelvis i klitområder. Dog bør det vurderes, om der nogle steder er muligheder for, at friluftslivet får adgang til ellers følsom natur. Vurderingen skal ske på baggrund af en kortlægning af de pågældende områders sårbarhed og robusthed og forudsætter en efterfølgende planlægning af, hvordan færdslen kan ske på den mest hensigtsmæssige måde. Et eksempel er stierne i Vejlerne, der når et stykke ind i området, men ikke ind i hjertet af reservatet. Amtsrådet forventer, at de private og offentlige turismeaktører fortsætter arbejdet med at udvikle og implementere miljøstandarder for turismens virksomheder i regi af Midt-Nord Turismes og Destination Toppen af Danmarks bæredygtighedsprojekter, og at de mange aktører på området er indstillet på i fællesskab at løfte nye opgaver, der har til formål at fremme en bæredygtig udvikling for turisme og friluftsliv i Nordjylland. Særlig opmærksomhed må ofres spørgsmålet om affaldshåndtering og -sortering, som har stor betydning for det turistmæssige image. Endelig er det vigtigt, at lokalbefolkningen i højere grad inddrages i selve turisme- og friluftsplanlægningen og i forbindelse med konkrete projekter. Amtsrådet har gode erfaringer med en mere direkte deltagelse fra bl.a. ådalsprojekterne og Seaside-projektet og vil udvikle disse erfaringer. Eksempler på måleindikatorer: Lokalbefolkningens tilfredshed med turisterne i området. Slitage på natur og miljø samt undersøgelser af publikumstrykket i natur- og friluftsområder. Løbende undersøgelser af omsætning, besøgstal og beskæftigelse i turistvirksomhederne. Forslag til succeskriterier: Lokalbefolkningen tilkendegiver højere grad af inddragelse i beslutninger. En stigning i den turistmæssige omsætning og beskæftigelse over landsgennemsnittet. Udviklingen af turisme og friluftsliv skal fremme sundhed, velfærd og trivsel. Et aktivt friluftsliv, motion og kontakt med naturen har stor betydning for sundhed og livskvalitet. Ny forskning viser, at børn koncentrerer sig bedre, og at deres indlæringsevne vokser, hvis det traditionelle klasseværelse skiftes ud med skov og natur. Børn i naturbørnehaver er mere harmoniske og sociale end børn i bybørnehaver, og de har færre sygedage, bedre motorik og større koncentrationsevne. Det viser sig også, at naturen og livet udendørs har samme positive indvirkning på ældre. Således har ældre, der opholder sig meget udendørs, et bedre helbred, de sover bedre og har færre tegn på depressioner end ældre, der ikke tilbringer så megen tid udendørs. Muligheden for et aktivt liv i naturen giver altså ikke kun god motion, men har helt generelt betydning for vores trivsel og velfærd. Friluftspolitikken er således snævert forbundet med amtets sundhedspolitik, hvor et af målene er at øge antallet af fysisk aktive nordjyder. Eksempler på måleindikatorer: Flere nordjyder er blevet mere fysisk aktive. Antal km nyetablerede cykel- og gangstier samt rekreative ruter. Forslag til succeskriterier: At Nordjylland bliver kendt som et sted for fysisk udfoldelse og et aktivt friluftsliv. Det er Amtsrådets holdning, at mulighederne for et mere aktivt friluftsliv i Nordjylland skal tilgodeses mest muligt. Flere nordjyder skal være fysisk aktive, fordi det fremmer sundhed og velfærd. Formidlingen af friluftsmulighederne skal også ses i et sundhedsmæssigt perspektiv, og amtets naturvejledere kan bidrage til, at befolkningsgrupper med særlige behov for fysiske udfoldelser får 14

17 et øget kendskab til mulighederne for store og anderledes naturog friluftsoplevelser i Nordjylland. Det er derfor også Amtsrådets opfattelse, at den regionale og lokale udbygning med cykel- og gangstier samt rekreative ruter ikke bør nedprioriteres, da den direkte vedrører den sundhedsfremmende indsats. Turismen og friluftslivet skal være præget af et højt kvalitetsniveau. Overnatningsfaciliteter I Baggrundsmaterialet er der foretaget en undersøgelse af overnatningskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen i regionens overnatningssektor. Det fremgår heraf, at kapacitetsudnyttelsen i Nordjylland er lavere end landsgennemsnittet, og at rentabiliteten i turismens virksomheder således generelt er dårligere end i resten af landet. Samtidig er turisternes krav til komfort og kvalitet i overnatningsvirksomhederne stigende. Det er Amtsrådets holdning, at der er tilstrækkelig overnatningskapacitet i Nordjylland, men at der er behov for, at de eksisterende anlæg kvalitetssikres, udbygges med nye faciliteter eller eventuelt udvides for at sikre rentabiliteten. Dette medfører også, at eksisterende arealreservationer skal udnyttes, før der sker nyanlæg. Regionplanen giver i dag mulighed for en ikke ubetydelig udvidelse af overnatningskapaciteten inden for de eksisterende rammer. Der er bl.a. en ikke udnyttet rummelighed for campinghytter på 75% svarende til 2760 hytter. Stort set alle campingpladser har mulighed for at bygge flere hytter efter de nye sanitetsnormer og på denne måde få del i sæsonforlængelsen. For sommerhusene drejer det sig om ca ledige grunde eller mulighed for nyudlæg. Hotellerne og feriecentrene har også rummelighed, da belægningsprocenterne for langt de flestes vedkommende kan hæves betydeligt. Eksempler på måleindikatorer: Måling af vedligeholdelsesstandarden og etablering af nye faciliteter i de eksisterende overnatningsfaciliteter via løbende virksomhedsundersøgelser. Forslag til succeskriterier: Nordjyllands andel af højt klassificerede overnatningsfaciliteter er højere end landsgennemsnittet. Blandt overnatningsfaciliteterne bør man også fokusere bredere end på de enkelte anlægs indretning og arbejde med forbedring af omgivelserne. Dette gælder både for sommerhusområderne og de store feriecentre fra 1970 erne og 80 erne. For sommerhusområderne ville en nænsom indpasning af nogle fællesfaciliteter kunne bidrage til en kvalitetsforbedring af den enkelte feriebolig. Attraktioner Midt-Nord Turismes attraktionsanalyse fra 1999 (opdateret i 2003) viser, at antallet af attraktioner er steget med 10% fra 1997 til Men disse nye attraktioner har ikke kunnet bidrage tilsvarende til at øge det samlede besøgstal; det gennemsnitlige besøgstal pr. attraktion er faldet med 6% fra 1997 til Tallene dækker dog over en vis variation, idet de kulturhistoriske museers gennemsnitlige besøgstal er faldet med 21% i perioden, mens forlystelsesparker, vandlande, dyreparker, zoologiske haver og akvarier har haft en samlet fremgang i besøgstallet på 15%. 15

18 Når man betragter udviklingen i besøgstal på Nordjyllands attraktioner i perioden fra 1993 til 2002, synes der at være en slags»fast øvre grænse«for det samlede besøgstal. Selvom der jævnligt tilføres nye attraktioner, stiger det samlede besøgstal ikke tilsvarende. Det er Amtsrådets holdning, at der ikke er behov for nye attraktioner, men at de eksisterende anlæg kvalitetssikres, udbygges med nye faciliteter eller eventuelt udvides for at sikre rentabiliteten. Dette medfører også, at eksisterende arealreservationer skal udnyttes, før der sker nyanlæg. Der kan dog ske nyanlæg, hvor behovet er nøje dokumenteret, og attraktionen er i overensstemmelse med amtets og den pågældende egns styrker og egenart. Eksempler på måleindikatorer: Måling af vedligeholdelsestakten og etablering af nye faciliteter i de eksisterende attraktioner via løbende virksomhedsundersøgelser. Forslag til succeskriterier: Nordjyllands andel af højt klassificerede attraktioner er højere end landsgennemsnittet. Friluftsliv Den løbende vedligeholdelse af det regionale, rekreative cykelrutenet er ikke tilfredsstillende og giver anledning til klager. Vedligeholdelsen af størstedelen af dette net påhviler ifølge den indgåede aftale andre end amtet, nemlig ejerne, dvs. kommunerne, statsskovdistrikterne og private lodsejere. Det er desuden aftalt, at amtet leverer erstatningsskilte, som opsættes af de pågældende vejbestyrelser. Den manglende vedligeholdelse er til gene for dem, der bruger de forskellige cykelstier og ruter, og den mangelfulde skiltning betyder, at nogle kører vild. Værre er, at vedligeholdelsesstandarden og den mangelfulde skiltning tvinger de bløde trafikanter til at vælge mere befærdede veje, hvor risikoen for trafikulykker er større. Det er Amtsrådets holdning, at det er nødvendigt at rette op på den manglende vedligeholdelse af det regionale, rekreative cykelrutenet. Vejbestyrelserne, inkl. amtet selv, skal leve op til den aftalte vedligeholdelse og gennemføre den aftalte kvalitetskontrol, så falmede og misvisende skilte udskiftes, og der opnås en ensartethed, der opfylder de gældende skiltenormer. Margueritruten bør indføjes i aftalen, så også denne skiltning vedligeholdes. Amtrådets mål for skiltning af ruter og til rekreative mål o.lign. er generelt en passende vejvisning af høj kvalitet, men ikke en»skilteskov«, så det går ud over landskabsværdier. Eksempler på måleindikatorer: Niveauet for vedligeholdelse af stier, ruter, primitive lejrpladser og skilte øges. Forslag til succeskriterier: Forbedringen af infrastrukturens vedligeholdelse roses af brugerne. Højst mulige grad af tilgængelighed for alle til de nordjyske turisme- og friluftsanlæg og områder. Naturen er utilgængelig for en stor gruppe borgere. Kørestolsbrugere kan som oftest ikke komme frem, blinde kan ikke orientere sig, og ofte har også ældre og småbørnsfamilier svært ved at færdes i naturen. Loven siger, at der skal være ligestilling og ligebehandling mellem handicappede og ikke handicappede, og der er vedtaget retningsgivende standardregler for området. 16

19 I Nordjylland har et bredt samarbejdsprojekt i 4 kommuner i Himmerland til formål at afprøve en model for øget tilgængelighed for alle til attraktioner som eksempelvis herregårde, kirker, søer og skove. Statsskovdistrikterne har også erfaringer fra konkrete tilgængelighedsprojekter. Tilsvarende gælder kommunernes og Friluftsrådets arbejde med etablering af handicapvenlige Blå Flag strande. Amtsrådet lægger stor vægt på, at der er så god adgang som muligt for alle til amtets attraktive naturområder og historiske og kulturelle attraktioner, også for den del af befolkningen og gæsterne, som har et fysisk handicap. I den forbindelse har det også betydning, at busserne så vidt muligt går»lige til døren«. Amtsrådet mener, at der skal ske en bredere oplysning om de steder, hvor der er tilgængelighed for alle og dermed adgang for handicappede. Sideløbende hermed skal der arbejdes for at forbedre mulighederne i et bredt samarbejde med kommunerne og relevante organisationer. Amtsrådet foreslår et bredt samarbejde om at videregive og udbrede erfaringerne fra et projekt i Himmerland og fra statsskovdistrikterne til resten af Nordjylland. Desuden foreslås, at der efter en prioritering udpeges 10 forskellige områder/steder, hvor der gøres en indsats for tilgængelighed for alle. Et af stederne bør være Vilsted Sø, hvor der allerede er planer om øget tilgængelighed. Gennem de konkrete projekter vil der kunne opnås yderligere erfaring til den nødvendige langsigtede indsats på området. Eksempler på måleindikatorer: Antal attraktioner og naturområder m.m., hvor der er tilgængelighed for alle. Forslag til succeskriterier: At tilgængelighed for alle udbreder sig som et anerkendt princip. Vi skal bygge på Nordjylland som den rene, sikre og grønne region. Nordjyllands væsentligste tiltrækningskraft over for turister har altid været naturen og her ikke mindst strandene. For nordjyderne er det den samme natur og de samme strande, der tiltrækker og giver oplevelser. De nyeste besøgstal fra en række af regionens strande, skove og øvrige naturområder viser, at områderne i høj grad bruges af begge parter. For at bevare denne tiltrækningskraft over for især børnefamilier er det væsentligt, at der er en høj kvalitet af rent badevand, rene strande, og at sikkerheden er i orden, f.eks. med livreddere, nummerering af strandene og mulighed for hurtig behandling i tilfælde af sygdom. Mange turister forstår ikke, at bilkørsel er tilladt på strandene. Problemet er ikke, at der kan parkeres, men at der kan køres over længere strækninger. Kommunerne har hidtil været modstandere af initiativer ud over indhegning af mindre, bilfri områder til børn. Det kan overvejes, om tiden er inde til at gennemføre frivillige forsøg i kommunerne. Amtsrådet vurderer dog, at der ikke bør lukkes for den gennemkørende trafik. Et andet forhold er plejen af de fredede landskaber, som giver 17

20 Nordjylland dets særlige karakter. Den halter en del steder så meget bagefter, at de gamle kystskrænter, klitheder og højmoser er ved at gro til på en uheldig måde. Nogle steder er der sket en forarmning af landskabet med infrastruktur, skilte o.lign. Af naturpolitikken fremgår, at Amtsrådet vil prioritere pleje af de eksisterende naturområder frem for at genoprette allerede ødelagt natur. Amtsrådet finder det også vigtigt, at de sårbare områder beskyttes mod nedslidning og uhensigtsmæssig adfærd som f.eks. firhjulstrækkere, der kører rundt i klitterne. Løsningen af de beskrevne opgaver ligger hos flere parter, bl.a. kommunerne og statsskovdistrikterne. Sammen med de ansvarlige på området vil Amtsrådet arbejde for rent badevand, rene og sikre strande, samt at den nødvendige naturpleje gennemføres. Eksempler på måleindikatorer: Fjernelse af badeforbud. Antallet af Blå Flag strande og havne. Øget indsats inden for naturpleje af de eksisterende fredninger. Forslag til succeskriterier: At Nordjylland bliver kendt som den rene, sikre og grønne region. Turismen og friluftslivet skal bygge på Nordjyllands kulturarv og tage udgangspunkt i autentiske miljøer og oplevelser. Kulturarven og nutidens hverdagsliv er vigtige ressourcer for udviklingen af friluftsliv og turisme i Nordjylland. Naturen og kulturen skal ikke og kan ikke ses som to adskilte verdener, men som to sider af samme sag. Nordjylland er i besiddelse af en række kulturelle og naturmæssige styrker, som kommer til udtryk i en række autentiske miljøer, og som giver mulighed for autentiske oplevelser inden for et bredt spektrum. Begge dele har stor turistmæssig tiltrækningskraft, men er også af afgørende betydning for lokalbefolkningens tilhørsforhold til Nordjylland. Som eksempler på autentiske miljøer kan nævnes Råbjerg Mile og Skagens Gren, hvor naturens kræfter direkte kan aflæses, samt Fjordbyen i Aalborg med sit selvgroede miljø. Som eksempler på autentiske oplevelser kan nævnes besøg på en fiskeriauktion eller en svinefarm eller at spise egnsretter hos en nordjysk familie. Autenticiteten i miljøerne og oplevelserne er relateret til kulturarven i landsdelen, men i lige så høj grad til nordjydernes nutid og dagligdag. Fortid og nutid er lige vigtige for den autenticitet, som er et nøglebegreb i udviklingen af turismen og friluftslivet i Nordjylland. I den sammenhæng har kulturinstitutionerne en meget vigtig rolle at spille, ikke mindst når der skal sættes fokus på de såkaldte»best age eres«oplevelsesmuligheder i forbindelse med et turistbesøg i amtet. Der er tale om en målgruppe, som har både tid og lyst til at fordybe sig, og som ønsker en indsigtsfuld formidling af kulturen, historien og dagliglivet i det område, de besøger. Autenticitet kan opfattes på forskellige måder: 1) Den originale genstand eller de originale bygninger er der og kan opleves, fx et snit i køkkenmøddingen i Ertebølle. 2) Originalen er forsvundet, men kopien er tro mod originalen og kan opleves, fx vikingehuset ved Fyrkat. 3) Vi søger at finde os selv, leve det autentiske liv, fx ved at færdes i naturen eller deltage i kurophold. Når begrebet autenticitet bruges i turisme- og friluftspolitikken, skal det forstås bredt, og ikke kun som én af opfattelserne nævnt ovenfor. Autenticitet omfatter både fortid og nutid. Desuden vil der være brug for at samarbejde med forskellige erhvervsgrene, bl.a. landbruget, for at turisterne kan få et indblik i nordjydernes liv. Der vil blive behov for at trække på folk, der er gode til at fortælle og gør det med engagement, men også på egentlige kultur- og virksomhedsguider, som har fået en efteruddannelse, som det kendes fra naturvejlederne. 18