Projektgruppen omkring Børneuniversitetet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektgruppen omkring Børneuniversitetet"

Transkript

1

2 Projektgruppen omkring Børneuniversitetet Denne rapport er udarbejdet af projektgruppen omkring Børneuniversitetet på Slagelse Bibliotekerne: Børnebibliotekar Arne Larsen Børnebibliotekar Berit Ahlmann Hansen Børnebibliotekar Gunver Lynge Olsson Administrationsmedarbejder - Inge Madsen Børnekulturudviklingskonsulent Elise Waagepetersen Projektleder - Områdeleder Kirsten Slot 2

3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Formål... 4 Mål/leverancer... 4 Målgruppe... 5 Strategi/metode... 5 Strategi... 6 Fra teori til praksis det praktiske arbejde... 7 Hvilke forelæsere blev valgt - og hvorfor... 8 Evaluering - Børneuniversitetets målgruppe... 8 John Halse... 8 Claus Reiche... 8 Sally Altschuler... 9 Stig Hjarvard... 9 Birgitte Fredsby og Jakob Stegelmann... 9 Beth Juncker... 9 Carsten Jessen... 9 Martin Klausen... 9 Lotte Salling Ann-Elisabeth Knudsen Korte opsamlinger og idéer efter foredragene Evaluering af arrangementer i efteråret Bibliotekshygge Leg & Quiz Stort maleri med tomt hul Hjemmesiden og brugen af denne Evaluering - Følgeforskning Biblioteksskolen erhvervsrelateret projekt Konferencen Børneuniversitetet i drift Bilag Skabelon John Halse Skabelon Sally Altschuler Skabelon Birgitte Fredsby og Jakob Stegelman Skabelon Stig Hjarvard Skabelon Claus Reiche Skabelon Beth Juncker Skabelon Carsten Jessen Skabelon Martin Klausen Skabelon Lotte Salling Skabelon Ann Elisabeth Knudsen Børneuniversitetet - Midtvejsevaluering

4 Børneuniversitetet Slagelse Bibliotekernes 10 foredrag om børn og deres verden Baggrund Bibliotekernes målrettede tilbud til børn ( børnearrangementer ) kan ikke længere stå alene. Det er nødvendigt, at alle slags professionelle, der arbejder med børnekultur og -adfærd, etablerer en fælles platform af viden, holdninger og mening med deres arbejde med børn, og etablerer en samlet forståelse for mål og midler. Arrangementer i børnebibliotekerne bliver oftest til som enkeltstående gode idéer - eller som resultat af velafprøvede rutiner: Nu er det efterårsferie, så laver vi et drageværksted. Der er et stort behov for i stedet at arbejde ud fra en strategisk overvejelse: Hvad har børn brug for? Hvad kan biblioteket, og hvad kan andre institutioner? Hvordan kommunikerer vi dét ud? Der tilbydes i mange sammenhænge en bred vifte af foredrag og kurser om børns kultur, leg og kommunikation, men de tenderer til at stå som enkeltstående oplevelser for deltagerne og har svært ved at rodfæste sig i praksis i de institutioner, der retter sig mod børn. Ved at knytte teoretisk og forskningsmæssig viden snævert til en strategi for aktiviteter og arrangementer for børn skal der udvikles en arbejdsform, hvor bibliotekets arrangementer fremstår som en samlet strategi for at komme børn i møde fra vugge til knallert Formål - at professionalisere børnebibliotekets og beslægtede institutioners arrangementer ved at arbejde strategisk på baggrund af teori og forskning - at vise børn - og forældre - at biblioteket er et nærværende og relevant kvalitetstilbud på forskellige stadier i barnets liv - at udarbejde en strategi for arrangementer ved at afdække hvilke kompetencer børn har brug for i fremtiden, hvilke tilbud biblioteket har og i dette krydsfelt tilrettelægge en række arrangementer i forlængelse af forelæsningerne. - at øge det tværfaglige samarbejde omkring formidling til børn. Mål/leverancer Det teoretiske grundlag tilvejebringes og udbygges i form af en foredragsrække, Børneuniversitetet, hvor alle faggrupper som beskæftiger sig med børns kultur, forskning og formidling tilbydes 10 foredrag med oplægsholdere, hentet fra forsknings-, kultur- og formidlingsinstitutioner. Alle oplæg tager udgangspunkt i spørgsmålet: hvad har børn brug for at kunne i fremtidens samfund? Foredragene optages på webcam og formidles løbende som podcast og diskuteres på en blog. Børneuniversitetets foredragsrække afsluttes med en konference, hvor alle deltagere m.fl. inviteres. Forelæserne skriver en artikel om deres emne, artiklerne samles og udgives. Bibliotekets arbejdsgruppe udarbejder efter hvert foredrag koncept til et arrangement, hvor børns kompetencebehov kombineres med bibliotekets tilbud. I konceptet skal indgå overvejelser om både formidlingsform og indhold. Resultatet skal være et samlet koncept for bibliotekets arrangementer for børn på forskellige alderstrin. 4

5 Målgruppe Børneuniversitetet henvender sig til alle, der professionelt interesserer sig for og arbejder med børnekultur og formidling. Arrangements-konceptet henvender sig i sidste ende til forældre og børn i alle aldre. Konceptet skal kunne benyttes af biblioteker - og andre institutioner - i hele landet Strategi/metode Projektet drejer sig om at knytte konkrete formidlingsopgaver snævert sammen med forskningsbaseret, aktuel viden om børn og at tilrettelægge en egentlig strategi for aktiviteterne. Viden om hvad børn har brug for i fremtiden (f.eks. sproglig kompetence, social kompetence, it-viden, informationskompetence...) skal kombineres med, hvad bibliotekerne kan tilbyde (f.eks. sprogstimulering, leg og samvær, it-workshops, informationssøgning...) og munde ud i konkrete aktiviteter for børn på forskellige alderstrin. 5

6 Strategi Når man skal arbejde med en projektbeskrivelse i praksis, er det nødvendigt at spørge sig: Hvad mente vi? Hvad var det egentlig vi ville? Vi ville vide noget om: - børn og deres verden - de kompetencer børn får brug for - hvad biblioteket kan tilbyde - hvordan vi samarbejder - hvordan vi skaber netværk - hvordan vi omsætter vores viden om børn til konkrete arrangementer og alt dét ville vi sætte ind i en strategi - et samlet koncept for bibliotekets arrangementer for børn på forskellige alderstrin. Projektets udgangspunkt var at skabe en samlet, strategisk overvejelse: Hvad har børn brug for?" Vi forestillede os, at foredragene ville give os nogle svar på, hvilke kompetencer, børn vil få brug for i fremtiden, og at de arrangementer, der udsprang heraf, ville være specifikt knyttet til bestemte aldersgrupper. Foredragsholderne overraskede i dén forstand, at de snarere gav svar på, hvordan børn agerer i forskellige kulturelle sammenhænge, og at den aldersspecifikke tankegang, der lå i konceptet, slet ikke var relevant. Det viste sig således, at tanken om at få en nagelfast viden om, hvad børn har brug for og på den baggrund udvikle en samlet strategi for at komme børn i møde fra vugge til knallert, ikke var realisabel. Den idé måtte omdefineres. Foredragene viste, at børn og børnekultur er et mangfoldigt felt, som til stadighed er i forvandling - det er denne forvandling, vi skal blive gode til at forstå og forholde os til, både på bibliotekerne og på de andre institutioner, hvor børn færdes. Vi skal lade os inspirere og hele tiden søge ny viden, nye veje. Vi skal blive ved med at eksperimentere og udvikle formidlingsmåder til børn - vi skal ikke finde nogen endelig løsning. Vi skal tage højde for, at børn rykker sig, og de gør det hurtigt. Strategien blev således at udvikle og tilrettelægge arrangementer på baggrund af et teoretisk input - og at gøre det systematisk og videnbaseret. Til det formål blev der benyttet en fast skabelon (se næste side). Dét, de arrangementer, der er det umiddelbare resultat af projektet, har til fælles, er, at de er begrundede i teoretiske overvejelser og meget bevidst målrettet forskellige brugergrupper. Udgangspunktet har været den videnbaserede gode idé frem for aldersgruppen. Bibliotekerne er vant til at arbejde praktisk og er gode til det, men hvordan høster vi erfaringer fra teorien, og hvordan omsætter vi teori til praksis, også i det daglige arbejde? Her må man have en strategi - en plan for, hvordan man kommer fra A til B - i dette tilfælde fra teoretisk viden om børn til i praksis at udvikle og gennemføre arrangementer for børn. 6

7 Fra teori til praksis det praktiske arbejde Efter det første foredrag mødtes projektgruppen for at arbejde med forslag til en model, som kunne bruges til opsamling af viden efter foredragene og idéudvikling af kommende arrangementer for børn. Alle, der arbejder i børneafdelingerne på Slagelse Bibliotekerne, valgte ét eller flere foredrag, som de skulle arbejde videre med i arbejdsgrupper. Nedenstående skabelon blev aftalt og introduceret for arbejdsgrupperne. Den blev til efter mange overvejelser, og efter at projektgruppen havde været omkring kasser, cirkler, teorier om børns udvikling og meget andet. Forelæser Hvem, hvilken baggrund Udsagn - Statements De vigtigste udsagn, hvad har børn brug for, hvor kan biblioteket og andre kultur- børneinstitutioner spille en rolle? Resume af foredrag Hvor kan jeg blive klogere? Henvisninger til udvalgte artikler, hjemmesider og bøger Bilag Oplæg fra forelæseren Idéer Idékatalog brainstorming på idéer fra arbejdsgruppen. Idéerne skal begrundes med udgangspunkt i foredraget. Projektbeskrivelse for konkret idé/arrangement Arbejdsgrupperne, der arbejdede med hvert af de 10 foredrag, bestod af 4-6 deltagere. Grupperne holdt 2-3 møder om hvert foredrag. Modellen viste sig at være funktionel at arbejde med. Arbejdsgrupperne vidste, hvordan der skulle samles op. Som udgangspunkt havde gruppen en fælles platform af viden, der skulle omsættes til arrangements-idéer, og en model, der kunne være med til at forklare, hvorfor de valgte netop disse arrangementer. Opsamlingerne efter de enkelte foredrag er arbejdsgruppens forståelse og præcisering af, hvad der var forelæserens væsentligste udsagn i en form, hvor oversættelsen fra teori til praksis er fokuseret på arrangementsrelevans og -muligheder. Foredragene den nyeste viden om børn har været udgangspunktet for alle idéer til arrangementerne, der afspejler foredragenes forskellige fokus og forskellige målgrupper. Arbejdet med skabelonen har vist sig at være en frugtbar strategi, som Slagelse Bibliotekerne har tænkt sig at overføre til andre område. Strategien er indarbejdet i Slagelse Bibliotekernes bibliotekspolitik, vedrørende de 0-16 årige og deres forældre. 7

8 Hvilke forelæsere blev valgt - og hvorfor Projektets mål var at henvende sig til en bred målgruppe. I indbydelsen står, at Børneuniversitetet henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn. Det være sig pædagoger, dagplejere, lærere, bibliotekarer og forældre. Da intentionen var at komme hele vejen rundt om barnet blev der valgt forelæsere, som beskæftiger sig med meget forskellige aspekter af børns liv, hverdag, kultur, leg og mediebrug. Forelæsningerne har fokus på sprog, musik, teater, kunst, litteratur, mediebrug, legekultur, børnekultur og børns psyke og hjerne. Valget af forelæsere var baseret på bibliotekets overordnede principper for aktualitet, alsidighed og kvalitet. Til grund for valget lå et bevidst ønske om at tilvejebringe ny, teoretisk viden, og ikke bare konklusioner som: børn elsker at synge og danse. Vi ville vide hvorfor. Havde teoretikeren også praktisk erfaring i arbejde med og for børn, ville det bare være en ekstra fordel. I udvælgelsesprocessen vejede det også tungt, at forelæseren forstod at formidle sit budskab og viden til en målgruppe, der for en stor del var praktikere. Forelæseren skulle være en person, der kunne komme ud over rampen til sine tilhørere. Evaluering - Børneuniversitetets målgruppe Som nævnt ville vi gerne ramme en bred målgruppe af tilhørere, og det lykkedes til dels. Især blev Børneuniversitetet besøgt af dagplejere, pædagoger i børnehaver og SFO, samt af folk fra andre kulturinstitutioner som Musikhuset og andre biblioteker. Det lykkedes også at få fat i forældre/bedsteforældre. Vores erfaring var, at det var meget svært at få fat i skolelærerne. Vi har indset, at det kræver et større fodarbejde, at nå lærerne, og at en mere bevidst målretning af enkelte foredrag mod denne faggruppe (foredrag rettet mere mod læring, eksempelvis mediedannelse / digital dannelse), kunne være en opgave for fremtidens planlægning. John Halse John Halse er cand. pæd. & psych. og autoriseret psykolog med privat praksis. Han har specialiseret sig i børne-, familie- og socialpsykologi. Han er kendt for sine mange optrædener og debatter på tv, i radio og aviser, samt sit 16 år lange formandskab for Landsorganisationen Børns Vilkår. John Halse har i 2008 udgivet bogen Børn og stress. Tidligere udgivelser omhandler bl.a. børns sprog: "Fuck dig": om børns og unges sprog overfor hinanden og de voksne (2006) og "Dilemmaer i den moderne familie - om at være "stifindere" i en ny tid" (2006). Vil du vide mere: Claus Reiche Claus Reiche er udviklingschef ved det børnekulturelle udviklingscenter Kulturprinsen i Viborg, hvis formål er at udvikle kvalitative nye kulturtilbud til børn og unge og eksperimentere med og indsamle viden om nye formidlingsformer. Claus Reiche er uddannet på en fransk teaterskole og har været skuespiller på blandt andet Kaskadeteatret, Teatret Mølle og Nørregaards og Reiches Teater. Desuden har han en ph.d. i dramaturgi fra Aarhus Universitet. Reiche skrev sin artikel i samarbejde med projektkoordinator Gro Ørting, som ikke var med til foredraget. Vil du vide mere: 8

9 Sally Altschuler Sally Altschuler er forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger. Hans debutroman Jordens salt fra 1993 blev belønnet med både Skolebibliotekarernes Børnebogspris og Børnebibliotekarernes kulturpris. I sit forfatterskab bruger han bogen i tæt samspil med de elektroniske medier. Historierne lever videre i virtuelle verdener på nettet. Han opfatter nettet som et uopdaget univers med eventyrlige muligheder for historier og arbejder på at lave en sammensmeltning af netmedie og litteratur. Derudover arbejder Sally Altschuler med skriveværksteder for børn, både på bibliotekerne og i skolerne. Vil du vide mere: Stig Hjarvard Stig Hjarvard er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, Afdeling for Film- og Medievidenskab. Han har beskæftiget sig indgående med de nyeste mediers betydning og har bl.a. skrevet bogen "En verden af medier medialiseringen af politik, sprog, religion og leg (2008). Han har i årenes løb desuden været tilknyttet en lang række forskningsprojekter inden for medie- og tv-historie samt medievidenskab. Vil du vide mere: Birgitte Fredsby og Jakob Stegelmann Birgitte Fredsby er programredaktør for børn og unge i chefredaktionen på DR1. Hun har arbejdet i DR i en årrække, og senest 5 år i B&U Afdelingen. Derudover har hun i årenes løb arbejdet i Underholdningsafdelingen, TV-Avisen og Tv Fakta. DR har som en vigtig målsætning at skabe flere oplevelser og events for børn. Jakob Stegelmann er ligeledes ansat på DR. Han har gennem mange år ført danskerne ind i en fantastisk verden i programmet Troldspejlet. Han fortæller med stor glæde om nye udgivelser inden for film og bøger i fantasyens og Science Fictionens verden, og han tager seerne med på eventyrlige rejser ind i spillenes og tegneseriernes nogle gange sære universer. Vil du vide mere: Beth Juncker Beth Juncker er mag.art. i nordisk litteratur og professor i børnekultur ved Danmarks Biblioteksskole og Tromsø Universitet. I 2006 forsvarede hun sin doktorafhandling, hvor hun præsenter et nyt æstetisk børnekulturbegreb. Her betragtes børn som skabende kulturudøvere, der er i stand til at forholde sig til kunst og kultur på samme æstetiske præmisser som voksne. Beth Juncker har i en årrække undervist og forsket i børnekultur og det æstetiskes betydning i børns hverdagsliv, og har skrevet en lang række artikler i antologier og tidsskrifter. Hun er desuden primus motor i et nordisk, tværfagligt forskningsformidlingsprojekt: Børnekultur i det 21. århundrede - hvad ved vi? Vil du vide mere: Carsten Jessen Carsten Jessen er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og ansat ved Center for Playware, der er et tværfagligt samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Danmarks Tekniske Universitet. Carsten Jessen har forsket inden for felterne: Børnekultur og legekultur, børn og unges brug af digitale medier, digitale legeredskaber og intelligent legetøj, computerspil, leg, robotteknologi og moderne kunstig intelligens - IKT, læring, undervisning, herunder særlig netbaseret undervisning, e-learning og virtuelle praksisfællesskaber. Vil du vide mere: Martin Klausen Martin Klausen, komponist og docent på Rytmisk Musikkonservatorium, København. Han er fagkoordinator for sang, dans og spil pædagogik. Han har mange års erfaring med efterud- 9

10 dannelse/inspirationskurser inden for efteruddannelse af musiklærere i både Danmark og Skandinavien. Martin Klausen er også udøvende kunstner: kapelmester i Martin Klausen Trio (MKT) og bandmedlem i flere orkestre (Sigurd Barrett, Helga Søsted Group, Martin Roy Wade AllStars, Helle Hansen Quintet/Vocal Edition/Gospel Quartet). Han har også adskillige cd-udgivelser bag sig bl.a. En hyldest til Leo Mattiesen i samarbejde med Sigurd Barrett. Vil du vide mere: Lotte Salling Lotte Salling er forfatter, foredragsholder og projektleder. Hun er uddannet bevægelses- og afspændingspædagog. Hun har siden 1994 undervist børn og unge i sprog & bevægelse og holdt foredrag om sprogstimulering og dialogisk læsning, desuden har hun afholdt pædagogiske temadage om børn og sprog. Hun har gennem årene arbejdet med sprogprojekter på institutioner, skoler og biblioteker og oplæsningsarrangementer for børn og voksne. Hun er desuden kendt for en lang række billedbøger, især med udgangspunkt i rim og remser. Den seneste er Trolderim og hun er aktuel med bogen I begyndelsen er sproget for voksne. Vil du vide mere: Ann-Elisabeth Knudsen Ann-Elisabeth Knudsen er uddannet cand.mag. og lektor i dansk og psykologi. Viden om hjernens udvikling og funktion har stort set været hendes arbejdsfelt siden universitetet. Hjernens funktion er afgørende for, hvordan livet udfolder sig, både når det handler om børn og unge med vanskeligheder, og når det drejer sig om, hvordan alle kan udvikle sig bedst muligt. Kort sagt beskæftiger hun sig med alt, der ligger i krydsfeltet mellem hjerne, udvikling og læring. Hun har ligeledes arbejdet med genoptræning af børn og unge efter hjerneskader og fungeret som konsulent på skoler. Vil du vide mere: 10

11 Korte opsamlinger og idéer efter foredragene John Halses forelæsning centrerede sig bl.a. om at børn mangler tid med deres forældre, og at hverdagen er for stresset. Med udgangspunkt i de to udsagn blev det besluttet, at der skulle laves et arrangement, der henvendte sig til familier. De skulle have tid til at være sammen. Hvordan skal det så gøres, var næste spørgsmål. Målet blev at lave en quiz, hvor familier kæmper mod hinanden. På den måde ville børn og forældre kunne være sammen på en sjov og anderledes måde, de ville få lidt kvalitetstid sammen. Gennem de seneste år har Slagelse Bibliotekerne på forskellige måder afholdt quizzer, men de har altid været henvendt til børn. Koncerter og teaterforestillinger har ligeledes været henvendt til børn som den primære målgruppe, mens forældrene kun har deltaget som dem, der har bragt børnene til stedet. Det var derfor et brud med bibliotekets norm for børnearrangementer at indbyde familien som et hold. Forfatteren Sally Altschulers foredrag omhandlede især formidling til drenge og brugen af elektroniske medier i denne forbindelse: hvorfor skal man tvinge bøger ind i nogen, der ikke vil læse? Det, der er vigtigst, er, at de får adgang til de gode historier, og til det formål kan elektroniske medier være mindst lige så gode som de trykte. At udnytte medierne på en anderledes og utraditionel måde kan tilføre merværdi til begge dele. Med udgangspunkt i dette foredrag besluttede arbejdsgruppen, at der skulle fortælles historier, men det skulle være filmisk. Biblioteket havde ikke selv tilstrækkelig viden på området, og samarbejdede derfor med Lommefilm.dk. Arrangementet fik overskriften Torsdag fra to til tyve, og konceptet var, at de unge skulle fortælle en kort historie om, hvad der skete i deres liv imellem kl. 14 og 20. For at gøre arrangementet så tilgængeligt som muligt for alle skulle filmen optages ved brug af mobiltelefon. Arrangementet forløb over to undervisningsseancer, hvor der den første gang blev undervist i, hvordan man optager, udvælger historien m.m. og den anden gang i redigering m.m. Dette koncept brød med det, biblioteket normalt beskæftiger sig med, da det for det første henvendte sig til unge, og for det andet inddrog og kombinerede historier og medier på en måde, som biblioteket normalt ikke har gjort. Birgitte Fredsby og Jakob Stegelmann fra DR tog udgangspunkt i, at børn og unge ikke er en homogen gruppe. De er individer med klare meninger om, hvad de vil have, og de er ikke bange for at få at vide, de har dårlig smag for det er jo bare de voksnes mening. Det er derfor vigtigt at skabe rum, hvor de kan være, og hvor de har indflydelse på, hvad der sker. De skal inddrages i beslutningerne. På baggrund blev det planlagt, at der skulle laves en idégenerering for børn og unge. Slagelse Bibliotekerne skal blive bevidste om aktivt at spørge til, hvad kunderne ønsker. Det er ikke længere nok, at de ansatte tror, de kender kundernes ønsker. Da børn og unge er forskellige, skal det ske på de tre store biblioteker i kommunen, så der kan tages hensyn til eventuelle lokale forhold i de unges hverdag. Slagelse Bibliotekerne brød på denne måde en lang tradition for at tro, vi gør det rigtige, fordi vi som ansatte kan fortolke brugernes behov. Fremover vil vi få større mulighed for at gøre de ting, vi ved, der virker. Stig Hjarvard forelæste om børn og deres mangel på kulturel kapital. På den baggrund besluttede arbejdsgruppen at invitere børnefamilier indenfor til en aften, hvor de kunne møde biblioteket på en anderledes måde. Målet var, at de skulle se hvilke tilbud, som biblioteket har både i forhold til forskellige medier og i forbindelse med arrangementer for forskellige målgrupper og opleve biblioteket som et frirum, hvor familien kan hygge sammen. Børnefamilier blev derfor inviteret til rundvisning, og da det foregik omkring spisetid, bød biblioteket på aftensmad. Selv om Slagelse Bibliotekerne ind i mellem har afholdt rundvisninger, var denne anderledes, da vi havde fokus på en klar og tydelig målgruppe, som fik et bredere perspektiv på, hvad biblioteket kan tilbyde. Claus Reiches foredrag havde fokus på børn og deres møde med kunsten, hvad enten det er teater- eller billedkunst. Hans pointe var, at børns møde med kunsten skal ske via arrangementer, hvor der er professionelle voksne til stede, som kan give vejledning, men at det samtidig skal ske på børnenes præmisser. For Slagelse Bibliotekerne gav det os endnu en anled- 11

12 ning til at få afprøvet en ny ide. En kunstmaler blev inviteret til at male et stort maleri, hvorefter en firkant i A4-størrelse af maleriet blev skåret ud. Denne del skulle børnene derefter selv udfylde. Inspireret af maleriet og med hjælp fra kunstneren skulle de male billeder, der kunne passe ind i hullet. Billederne blev scannet, og en skærm blev placeret i maleriets tomme hul. Herefter kunne man så se børnenes billeder skifte på skærmen. Ved at gøre dette fik vi præsenteret børnene for kunsten på en professionel måde samtidig med, at vi fik skabt et levende kunstværk. Beth Juncker fortalte, at børn er alt andet end passive modtagere - de er bl.a. producerende, medskabende, kommunikerende og mediebevidste. Børn og deres oplevelser skal tages alvorligt. Kultur for børn skal derfor hente kriterier fra legen, som i forlængelse af Huizingas teorier forstås som en grundlæggende livsform, som ikke har noget formål udenfor sig selv - den er sit eget formål. Man leger for at lege, og man lærer for at kunne lege endnu mere! Målet er, at børn skal opleve, lege, sanse og ha' det sjovt. For Slagelse Bibliotekerne betød det, at vi ville skabe den mest fantastiske og spændende Gyserhule, der appellerede til børns sanser og kunne give dem oplevelser på mere end ét plan. I hulen var der ting, de kunne røre, ting der kunne ses, og ting der kunne høres. Alt sammen med det formål at give en lille frydefuldt gysende oplevelse. Også Carsten Jessen havde i sit foredrag fokus på børns leg, og han slog fra starten fast, at leg er leg og ikke læring, selv om legen kan medføre læring. Og leg er ikke kun noget, der sker for børn. Leg er noget, der finder sted hele livet, og det særlige ved leg er den stemning, som den sætter de legende i. Legeredskaber har ændret sig gennem tiderne, og legens redskaber i 2009 involverer som oftest en eller anden form for medie. Slagelse Bibliotekernes udfordring var derfor at finde en måde, hvorpå vi kan få biblioteker, leg, medier og forskellige aldersgrupper til at lege sammen. Resultatet blev en Sing Star konkurrence, der skal foregå på alle Slagelse Bibliotekerne i foråret På den måde får vi inddraget nogle af de medier, der i dag er med til at præge børn og unges verden. Samtidig er målet at få skabt sammenhold blandt byens børn og unge på tværs af alder, skole, institution, og så er målet, at det skal være sjovt og anderledes end det, der normalt sker på biblioteker. Martin Klausen er komponist og underviser ved Det Rytmiske Musikkonservatorium på musik- og bevægelseslinien, hvor han underviser de studerende i at undervise i musik for børn og unge, og hvordan man kan inddrage det kropslige i undervisningen. Han fortalte med stor begejstring om sit felt. Hans holdning er, at for at man kan skabe et godt arrangement, der inddrager musikken, skal der være høj faglighed fra underviser og arrangør tillige med engagement og begejstring. Og engagement, begejstring og øje for de deltagende børns evner er ligeledes væsentligt for at opnå succes. Slagelse Bibliotekerne valgte med dét for øje, at der skulle sættes lyd på biblioteket. Sammen med komponist og professor Mogens Christensen blev der sammen med en lokal 6.klasse skabt et musisk værk, der beskrev lyden af en novelle. Det musiske værk, som børnene lavede, blev sammen med Mogens Christensen fremført på Børneuniversitetets afsluttende konference i marts Lotte Sallings foredrag havde fokus på, hvordan man skaber bedre læsere og glade børn. Hun fortalte, at motivation er den allervigtigste betingelse for læring, og de voksnes opgave er derfor at motivere og skabe de optimale rammer for den givne læringsproces. Rammerne for læring kan skabes ved at bruge fantasi, nysgerrighed, overraskelser, gåder og mange andre ting, der gør læringen lidt sjovere. Får man børnene inddraget aktivt, er man bl.a. med til at øge deres ordforråd og styrke finmotorikken i ganen. Man giver børnene mulighed for at opnå meget mere i deres liv. For at underbygge Lotte Sallings foredrag valgte Slagelse Bibliotekerne at hyre Lotte Salling til at lave et rim-og-remse værksted for børn i alderen 4-6 år med fokus på sproglig stimulering. Så mange som muligt af Slagelse Bibliotekernes ansatte på børneområdet deltog i arrangementet som observatører, og der blev efterfølgende afholdt workshop med Lotte Salling, bibliotekarerne og indbudte pædagoger fra lokalområdet. I workshoppen skulle bibliotekspersonalet udvikle deres egne kompetencer på området, så de fremover vil kunne lave endnu bedre rim-og-remse værksteder og aktivt styrke børns udvikling af sprog og motorik. 12

13 Ann Elisabeth Knudsen havde fokus på børn, deres brug og ind i mellem manglende brug af hjernen. Hun kom vidt omkring i sin forklaring af, hvordan børns hjerner udvikler sig, og hvordan voksne kan være med til at stimulere børn til at udvikle deres hjerners potentialer. Børn i alderen 3-5 år skal gerne have inddraget det kropslige, musiske, rummelige m.m. i deres læringsfase. Slagelse Bibliotekerne udviklede derfor et Gigant Memory-spil. Alle brikkerne var i A4 størrelse og blev placeret på gulvet, hvilket betød, at børnene skulle kravle/bevæge sig for at komme til brikkerne. På den måde fik de stimuleret deres hukommelse samtidig med, at de bevægede sig. 13

14 Evaluering af arrangementer i efteråret 2009 Kollegaer på Slagelse Bibliotekerne fik til opgave at evaluere arrangementerne. De blev bedt om at vurdere: Hvad var det allerbedste ved arrangementet? Hvad overraskede jer mest? Gør det en forskel, at det er udsprunget af foredragene i Børneuniversitetet? Er det svært at kommunikere en ny slags arrangementer? (kan det gøres bedre/anderledes? Hvordan skulle vi have gjort?) Da arrangementet er MED børn, mere end FOR børn: virker det efter hensigten? (er de for alvor MED?) Hvad synes forældrene om arrangementet? (spørg dem!) Hvad betyder dette arrangement for bibliotekets image? Se på jeres kolleger, som afvikler arrangementet: gør de anderledes, end I plejer? Er det sværere? Sjovere? Var der noget, vi kunne have gjort bedre? Bibliotekshygge Arrangementet var godt, da det var for både forældre og børn - sammen! Jeg mener, det virkede efter hensigten, hvis den altså var, dels at foretage sig noget sammen og dels en introduktion til biblioteket, særligt børnebiblioteket. Kirsten og Arne formidlede budskabet omkring børnebiblioteket rigtig godt og fagligt - måske for fagligt - hvis jeg så på børnene. Indimellem så det lidt ud, som om de tabte tråden - for dem er det måske ikke så vigtigt at vide ned i detaljen, hvor hvad står, blot de overordnede linjer. Børnene virkede mere interesserede i, hvornår de måtte komme i gang med at spille. Planlægningen af arrangementet virkede fint. Omkring formidlingen af arrangementet; det er den samme sang som til næsten alle arrangementer - det er rigtig svært. Det, der virker, er den helt personlige henvendelse/invitation eller en særlig reklame de steder, nogen har en indgangsvinkel til det. Den "almindelige" omtale trækker ikke folk til. De adspurgte forældre virkede meget tilfredse med arrangementet - for nogen var det vist næsten en "åbenbaring" af få lidt overblik. Flere forældre foreslog, at de kunne være interessant med et lignende arrangement for voksne - en intro til biblioteket og dets indretning. Idéen er hermed viderebragt!! Kunne man gøre noget anderledes: Jeg mener, det kunne have været lidt mere spændende for børnene, hvis introduktionen havde været knap så lang og så kombineret med en quiz af en art, hvor de skulle rundt og lede. På den måde ville børnene selv få føling med tingene og med hjælp fra forældrene finde rundt i området. Ellers tror jeg godt,man kunne have fyldt 2 timer ud - børnene ville rigtig gerne prøve spil osv. og med en halv time ekstra kunne der være lidt mere luft til det. Mit indtryk omkring tidspunktet er, at det er fint. Tror de fleste synes, det var hyggeligt også at skulle sidde og spise (ikke tænke på det den dag!!) og derefter lidt rundt i biblioteket igen. Endelig tror jeg ikke, det har gjort nogen forskel for dette arrangement, at det udspringer af Børneuniversitetet - de samme mennesker ville nok være kommet alligevel, hvis "vi selv" havde arrangeret det. 14

15 Leg & Quiz Først og fremmest: en rigtig god ide. Opgaverne / spørgsmålene En god blanding af quiz med paratviden og fysiske opgaver. Spørgsmålene i quizzen var godt lavet, da begge generationer kunne være med til de fleste. De fysiske opgaver / lege var af den gode gammeldags slags (bevidst eller ubevidst?)såsom fold en papirsflyver eller kapløb med ske og en kartoffel, skabte en god social stemning blandt deltagerne. Ingen multimedier her. Værterne Gjorde det godt. Snakkede med deltagerne både før og efter quizzen. Forklarede ved hver ny opgave, hvad det gik ud på. Eneste anke: Arrangementet varede ca. 35 min der var afsat en time. Med lidt mere ro og tid mellem spørgsmålene, svarene og de forskellige opgaver kunne man have trukket den til en time. Fysiske omgivelser Opstillingen med deltagerne ved 3 borde i halvcirkel gav association om et rigtigt tv-quizshow godt! Placeringen af arrangementet i børneudlånet kan diskuteres. En del baggrundsstøj fra resten af børnebiblioteket virkede til tider generende for deltagerne. Hvis mening med placeringen i udlånet var at lokke ikke-deltagere til at agere som tilskuere, virkede det ikke efter hensigten. Dem, der stoppede op, gik hurtigt videre - nok med det indtryk at det var noget, der ikke kom dem ved. Konklusion Talte med nogle af deltagerne, både børnene og de voksne. Alle gav udtryk for at have fået en god oplevelse og vil sikkert komme igen, hvis de blev inviteret en anden gang. Hvilket passer overens med den energi, deltagerne viste under quizzen. Skal prøves igen med mindre justeringer. Forslag Udstyret / præsentationen kan med fordel peppes op. Gør mere ud af point-tavlen, man kan f.eks. bruge tennisbolde i klare rør til pointgivning. Generelt kæle mere for præsentationen. Stort maleri med tomt hul Arrangementet virkede godt på den måde, at børnene virkelig var MED, og børnene var interesserede hele vejen igennem. Jeg talte med en forælder, som havde taget lidt tidligere fri fra arbejde for at kunne deltage, og hun syntes, arrangementet var en god idé. Ligeledes talte jeg med en fra en SFO, som var blevet inviteret til arrangementet: Hun syntes også om det, og at det var godt at opleve, at man også kan den slags på biblioteket. Jeg synes ikke, at kollegerne gjorde det på en anden måde, end vi plejer i voksengruppen. Efter børnene havde malet hver deres maleri, blev der taget billeder af malerierne, og så blev billederne ført over på computerskærmen, så man kunne danne sig et helhedsbillede. Samlet set synes jeg, at arrangementet er et godt og sjovt tiltag. 15

16 Hjemmesiden og brugen af denne Projektet lagde op til, at der måske skulle oprettes et debatforum via Børneuniversitetets hjemmeside. Deltagerne skulle kunne kommentere og debattere. Det viste sig ret hurtigt, at deltagerne ikke bidrog. Projektets indsats kunne også have været bedre. Derfor blev hjemmesiden først og fremmest kilden til at se eller gense foredragene, uanset hvor i landet man var bosat. Siden hjemmesiden åbnede i 2009 har der været: Besøgende: 6841 Sidehenvisninger:

17 Evaluering - Følgeforskning Desværre meldte DPU fra til at følgeforske projektet i starten af januar 2009, men med et lille håb om, at DPU ville koble sig på projektet til sidste halvdel. Imidlertid meldte DPU også fra til sidste halvdel med begrundelsen manglende tid. I januar 2009 blev der lavet en aftale med Styrelsen for Bibliotek og Medier (Ann Poulsen) om, at Slagelse Bibliotekernes udviklingsafdeling selv evaluerede første halvår. Mai-Britt Kelstrup, udviklingsafdelingen på Slagelse Bibliotekerne, der stod for en midtvejsevaluering sidst i maj, inden efterårets foredrag. Midtvejsevalueringen (se bilag) blev til et godt, fremadrettet redskab, der gav mulighed for at justere og forbedre projektet i forhold til forårets foredrag og arbejdsgrupper. Egentlig var det planen, at Elise Waagepetersen, Slagelse Bibliotekernes udviklingsafdeling, skulle inddrages i en senere evaluering/følgeforskning. Men her valgte projektgruppen at bruge tid på at evaluere de arrangementer, der blev produceret efter foråret 2009 s foredrag. 17

18 Biblioteksskolen erhvervsrelateret projekt Tre studerende fra Danmarks Biblioteksskole arbejdede med Børneuniversitetet som erhvervsrelateret projekt i efteråret Dette kom der et godt samarbejde ud af, hvor vi som projektgruppe blev konfronteret med spørgsmål undervejs, og hvor der kom nye vinkler på projektet og forslag til arrangementer. Konferencen Konferencen markerede afrundingen af projekt Børneuniversitetet. Én af projektgruppens erfaringer var, at der kom mange forskellige faggrupper, som var glade for tilbuddene, og at der var et stort behov både internt i kommunen og i regionen for en samlende platform for arbejdet med børnekultur. Slagelse Kommune var ikke modelkommune i Børnekulturens Netværks to-årige forsøg og har heller ikke nogen egentlig koordinerende instans på børnekulturområdet. Konferencen kunne derfor være den platform, hvor et tværfagligt samarbejde kunne begynde at rodfæste sig for alvor med biblioteket som oplagt tovholder/mødested. Med samarbejdet for øje valgte blev konferencen inspireret af teorier om den lærende konference, som den bl.a. præsenteres på Learning Lab Denmark. Det primære fokus var ikke den faglige sammensætning af foredragene, men hvad konferencedeltagerne skulle få ud af dem: hvordan deltagernes egne erfaringer og professionalitet kunne sættes i spil. Foredragene fungerede som inspiratorer for en konstruktiv brainstorm om arrangementer på tværs af faggrupper. Det var derfor vigtigt, at konferencen bød på tid til og mulighed for at relatere dagens emner til eget arbejde, egne erfaringer og professionelle visioner. At der var tid til at møde hinanden på tværs, dele erfaringer og få ideer til nye samarbejdsmuligheder. Derfor var der afsat en time til diskussion i mindre workshops i forlængelse af de fire forelæsninger - workshops med dét konkrete formål at få bragt teorierne fra oplæggene i spil med deltagernes praksishverdag og få ideer til arrangementer på tværs af faggrupper. Disse workshops endte med en præsentation af tanker og idéer i plenum. Som afsæt for workshoppen introducerede projektgruppen deltagerne for bibliotekets arrangementsmodel og viste, hvordan Slagelse Bibliotekerne i projektforløbet har arbejdet med at gå fra teori til praksis, samt hvilke erfaringer der undervejs er gjort. Til dette formål vistes en dvd med sammenklip fra de 10 foredrag i 2009, hvorefter de arrangementer, der kom til veje på baggrund af hvert enkelt foredrag, blev gennemgået. Konferencen omfattede, udover workshoppen og den indledende præsentation, af fire forelæsninger ved psykolog John Halse, komponist og professor i musik Mogens Christensen, Anja Hvidtfeldt Stanek fra RUC, der skriver ph.d. om børns fællesskaber,og Sarah Marie Holm- Hansson fra Danmarks Bibliotekskole, der skriver ph.d. om børns multimediekultur. Professor i børnekultur ved Danmarks Biblioteksskole Beth Juncker var med hele dagen som tovholder og opsamler og leverede nogle flotte pointer og perspektiver som afrunding. Desuden indledtes dagen med en musikalsk overraskelses-event, som, udover at være en event i sig selv, også var et arrangement, der blev til på baggrund af foredraget i efteråret med Martin Klausen. Det var Mogens Christensen, der stod for eventen, hvor en 6. klasse fra kommunen havde sat lyd til gyserfortællingen Haltefanden af Peter Mouritzen. Det foregik i bibliotekets udlånslokale og inddrog konferencedeltagerne og andre voksne i udlånet, hvor alle fik kyndige instrukser og besked på at opføre det samme som de optrædende. 18

19 Hovedpointer/vigtige udsagn hos de fire foredragsholdere: John Halse: - Kulturen skal byde på oplevelser, som du ikke nødvendigvis kan forstå - Alle børn skal have mulighed for at opleve det musikalske rum, hvor suset og fordybelsen findes - Nogle gange er voksne for hurtige med tilbuddet om nye aktiviteter. Skab plads til at børnenes egne ideer kan vokse frem Mogens Christensen: - Empatisk kobling i forhold til børn: at se en sag fra børnenes perspektiv, via ens eget barneperspektiv - Ormehuller til egen barndom at bruge kontakten til egen barndom som empatisk kobling - Spørgsmål er det, der virkelig rykker svar er bare det, der sælger - Voksne skal hjælpe med at kvalificere børns valg, ikke lege Besserwisser. Respektér at børnenes idérigdom er langt større end din - Gensidighed: jeg vil (som den voksne) også ha noget ud af det! - Suset den kollektive brusen er vigtig! Anja Hvidtfeldt Stanek: - Vi må væk fra den psykologiske tænkning omkring det enkelte barn: Børn må forstås ud fra de sammenhænge/fællesskaber, de indgår i - Børn skaber selv muligheder/betingelser for hinandens deltagelse - Fællesskabsmønstre og konflikter flytter med fra eks. børnehave til skole Sarah Marie Holm-Hansson: - Game Play (Jessie Shell): alt i verden bliver gjort til spil - Alder er uvigtig i forhold til spillekulturer - Netværkskulturer er uden centrum. Hackerværdier: Passion, lidenskab, lyst, frihed, fællesskab. - Formidleren må begynde med at erkende egen spille-/legekultur Et udvalg af idéer, usprunget af workshopper: - Udarbejdelse af en idégruppe på tværs af institutioner. Samling af alle idéer i et idékatalog, så det bliver lettere at lade forestillinger, koncerter, udstillinger etc. cirkulere på institutioner eller se oplagte samarbejdsmuligheder mellem eksempelvis daginstitutioner, bibliotek og musikskole om en forestilling/emneuge - Arrangement for voksne, der kan hjælpe de voksne tilbage igennem ormehullerne. Godt for børn, at voksne guides tilbage og får fat i egen barndom.. - Sangskriverworkshop i samarbejde med Musikhuset - Vi skal være bedre til at gribe nuet og lave spontane arrangementer med udgangspunkt i den rigdom, vi har lige foran os, f.eks. dynger af sne! Beth Juncker samlede op på foredragene og udstak perspektiver for fremtidige arrangementer: - Børns kulturelle udtryksformer kan og skal ikke temperaturmåles. - Grundbetingelser for arrangementer (som hun opfordrede til fik en anden betegnelse!). - Arena: Et arrangement skal rammesættes, så der er forskel på arrangementer her&nu og det, der almindeligvis sker. - Nye formidlingsmetoder: Børn skal være oplevere, udøvere, skabere, alle skal være deltagere. Fællesskabet indenfor rammen spiller en meget stor rolle. SUSET den kollektive brusen. Vi skal arbejde hen imod arrangementer, der løfter den legende stemning. - Gensidigheden en vigtig pointe (jf. Mogens Christensen: Jeg vil også have noget ud af det! ) - Det er vigtigt at tænke på tværs af aldre, vigtigt for overlevering af kultur, børn imellem. 19

20 Konklusion Konferencen forløb rigtig godt, alt klappede, og projektgruppen har fået mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Nu er udfordringen at få fulgt op på de mange gode idéer til samarbejde på tværs. Et sted at starte kunne være at etablere en idégruppe, hvor konferencedeltagerne samt andre væsentlige interessenter inviteres til et opstartsmøde. Der skal etableres et on-line netværk med mailadresser og profiler på alle interesserede. 20

21 Børneuniversitetet i drift Som projekt er Børneuniversitetet afsluttet med konferencen, marts 2010, men heldigvis har vi fået mulighed for at overgå til drift, så vi fortsat kan tilbyde spændende foredrag på Børneuniversitetet. Fremover vil vi ikke forpligte os på at skabe arrangementer på baggrund af hvert foredrag vi vil have et bredere fokus, så Børneuniversitetet også kan inspirere til f.eks. anderledes formidling eller indretning af børnebiblioteket. Børneuniversitetet har sat aftryk i Slagelse Kommunes bibliotekspolitik, som blev vedtaget december Her står: Biblioteket skal medvirke til at skabe kompetenceudvikling på tværs i samarbejder med alle, der beskæftiger sig med børn i kommunen. Formidlingen til børn skal baseres på et teoretisk fundament, hvor der arbejdes med børnekultur på baggrund af den nyeste viden om leg, medier og tendenser. 21

22 Bilag Skabelon John Halse John Halse er cand. pæd. og psych., autoriseret psykolog, med privat praksis. Han har specialiseret sig i børne-familiepsykologi og socialpsykologi. Han er kendt for sine mange optrædener og debatter på tv, i radio og i aviser samt sit 16 år lange formandskab af Landsorganisationen Børns Vilkår John Halse har i 2008 udgivet bogen Børn og stress. Tidligere udgivelser omhandler bl.a. børns sprog: "Fuck dig": om børns og unges sprog overfor hinanden og de voksne (2006) og "Dilemmaer i den moderne familie - om at være "stifindere" i en ny tid" (2006) Statements Udsagn - Jeg lærer ved at gøre Learning by doing. - Opdragelse sker gennem inddragelse. - Har du talt med dit barn i dag? - Sociale kompetencer skal læres i samspil med andre. - Børn navigerer i forskellige rum med forskellige normopfattelser. - Børnefamilierne er generelt stressede. - Børn har kortere tid sammen med forældrene. - Samfundet kræver kompetente børn, der kan indgå i ligeværdige relationer med voksne. Resume af foredrag: Moderne barndom - plusser og minusser Børns udvikling og trivsel er forankret i familiens levevilkår. Familien lever i det moderne, komplekse samfund, som er et samfund, der er præget af modsætninger og dilemmaer. Både arbejdsliv og familieliv har en betydningsfuld plads hos begge forældre, og det betyder, at forældre tvinges til at prioritere og vælge i hverdagen sammen med børnene. Børnefamilierne er generelt stressede de voksne på grund af et stigende arbejdspres og ofte lang transporttid, og børnene har derfor kortere tid til at være sammen med forældrene. Samtidig har mange børn i skolealderen ofte mange fritidsaktiviteter. Familieformen har ændret sig markant, og mange børn oplever et eller flere brud i familien. Den opdragelsesmæssige tradition har undergået en forandring. Tidligere generationers autoritære opdragelse, hvor den voksne definerer, hvad der er rigtigt og forkert, er afløst af den demokratiske opdragelse, der stiller krav om daglig stillingtagen, argumentation og manifestation af myndighed. En udfordring for den moderne forælder er at skelne mellem ligeværd og ligestilling i relationen til sit barn. Både børne- og voksenrollen er langt mere kompleks og nuanceret end for en generation siden. Hvor kan jeg blive klogere? Børn og familie i det postmoderne samfund / Lars Dencik og Per Schultz Jørgennsen, 2007 Børns familier / Anne Nærvig Petersen, Thomas Michael Nielsen, 2008 Familie og børn i en opbrudstid / Lars Dencik, Per Schultz Jørgensen og Dion Sommer, 2008 Halse, John: Børn og stress, Halse, John: Dilemmaer i den moderne børnefamilie, Halse, John: Nu er det allersidste gang, Hestbæk, Anne-Dorthe: Rapport. Klargørelse af opgave- og ansvarsfordelingen mellem skole, forældre og samfund, Sommer, Dion B.: Barndomspsykologi Udvikling i en forandret verden, Den svære balance om sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv, Zlotnik, Gideon: De stakkels drenge, Zlotnik, Gideon: De stakkels forældre, Zlotnik, Gideon: De stakkels piger,

23 Ideer Afstressende arrangementer Mozart-effekten - Klassisk koncert eller andre arrangementer af samme type. Som udgangspunkt skal der være tale om simple og stille ting, som voksne og børn kan lave sammen uden alt stresseriet. Fordi: Familierne er stressede, og det gælder for både børn og voksne - de voksne med arbejde og pendling, og børnene med deltagelse i alle mulige fritidsaktiviteter. Fordi: Børn og voksne i familierne laver generelt alt for lidt sammen kvalitetstiden bliver taberen i en travl hverdag. Man kan få et foredrag om Mozart-effekten til omkring kr. (Bjarne Pilegaard - men det er kun for voksne. Den jyske Sinfonietta laver klassiske koncerter for børn og voksne, f.eks Vivaldis De fire årstider Pris kr. Afstressende arrangementer Meditation Yoga Eventuelle arrangementer skal naturligvis være for hele familien. Fordi: Familierne har for travlt i hverdagen, og argumentet for arrangementer af denne type er igen at lave noget med afstressende effekt og simpelthen tilbyde den enkelte familie redskaber og muligheder for at sætte tempoet lidt ned. Firmaer som f.eks. Sanum Yoga (http://www.sanum.dk/) tilbyder kurser for børn og voksne sammen. Pris: Ubekendt. Børnepasning Aflastning af de travle familier og tilbud om at passe børnene, mens de voksne handler eller selv bruger biblioteket. Udover selve pasningen kunne man sagtens stå for et ganske traditionelt arrangement (oplæsning, musik, klippe-klistre m.m.) ved siden af. Pris: Dette vil kunne gøres næsten uden omkostninger. Fordi: Familierne er stressede, og tilbuddet skulle medvirke til, at et besøg på biblioteket kunne blive opfattet som en god oplevelse en rolig oase midt i den travle hverdag. Et biblioteksbesøg skulle således blive vendt fra at blive betragtet som værende endnu et forhastet punkt på familiens dagsorden eller i værste fald en mulighed, man fravalgte. Aktiviteter for hele familien Lade børn og voksne opleve noget sammen som familie. Det kan være aktiviteter, som involverer både børn og voksne aktivt, men det kan også være gode oplevelser, som man er fælles om. Det kunne naturligvis være mor/børn gymnastik, men også en spilledag, hvor de voksne også er med til at spille. Legekurser med deltagelse af børn og voksne. Der vil være tale om ganske billige arrangementer - med mindre den fælles gode oplevelse er et fremragende teaterstykke eller en god koncert. Fordi: Børn og deres forældre har for lidt tid sammen, og begge parter er måske især i for høj grad optaget af deres egne interesser. Det er vigtigt, at familierne får nogle gode tilbud, der indbyder til at være sammen. Brugerstyrede arrangementer Lade børnene selv være med til at bestemme, hvilke arrangementer der skal være lige netop for deres aldersgruppe. Vi skal tage vores børnebrugere med på råd inddrage dem. Fordi: Børnemønstret har ændret sig i forhold til tidligere. Der er nu tale om en større viden og en større selvbestemmelse blandt børnene, og det samtidig med en større demokratisering i familierne gør børnene både til interesserede og kompetente sparringspartnere. 23

24 Teaterforestillinger Teaterforestillinger er jo ganske traditionelle arrangementer og skal man kunne henføre disse til temaet, skal der være tale om opdragende forestillinger eller forestillinger som sætter fokus på familien og/eller aktuelle problemstillinger! Fordi: Nedenstående teaterstykker sætter fokus på problemerne i familierne. Fordi: Teaterstykker giver mulighed for en fælles god oplevelse. Fordi: Det er vigtigt, at bibliotekerne er med til at bevare det gode danske børneteater, og det er vigtigt, at børn i Slagelse kommune også for mulighed for at opleve noget børneteater. Oplagt mulighed: Teater Hund: Far, mor og børn hver dag for de 5-12-årige og voksne. Pris kr. med plads til 120 tilskuere. Teatret Thalias Tjenere: Er du artig nok. Fra 5 år og op. Pris kr. med plads til 100 tilskuere. Learning by doing Børnene vil gerne lære noget det kan være direkte undervisning i f.eks. wii-spil, mobiltelefoni m.m., men det kan naturligvis også være direkte aktive værksteder. Kvalitetstilbud klassikertilbud det forældrene ikke lærer dem vi har også et læringsansvar og dannelsesansvar. Fordi: Børn er videbegærlige, og selvom de ved mere end tidligere på mange områder, så vil de gerne lære mere. Den viden, de har på f.eks. computer eller mobil, er måske kun på overfladen, og her kan vi tilbyde større faglighed og fordybelse. Fordi: Samfundet kræver dygtige og kompetente børn. Arrangementstypen kunne være direkte brugerkurser, f.eks. 23 ting for børn eller det kunne være Slagelse-mesterskaber i wii-spil. Udstillinger Udstillinger kan naturligvis ikke betragtes som et egentligt arrangement, men i denne forbindelse vil selve processen med at lade en flok børn sætte en udstilling op om f.eks. familien før og nu være en aktivitet i sig selv. Fordi: Børn vil gerne være med og inddrages. Børn kan i samarbejde med voksne skabe nogle helt uventede og overraskende resultater. Quiz for børnene og deres far/mor Ideen snuppet direkte fra fjernsynet. Arrangementet kunne gennemføres som Smart-parat-svar med indledende runder, mellemrunder og finale. Fordi: Børn og voksne skal opleve noget sammen, og vores quiz-arrangementer har vist sig at være særdeles populære. To generationer, der lærer af hinanden Vi har hele tiden fokuseret på børn/forældre, men kunne vi i virkeligheden udvide begrebet og inddrage bedsteforældrene eller direkte lave målrettede kurser, foredrag eller aktiviteter for denne aldersgruppe? Man kunne stille rammerne/stedet til rådighed, så bedsteforældre kan lære af deres børnebørn og omvendt. Det kunne være sjovt med it-kurser og sms-kurser, hvor underviserne er børnebørnene, og omvendt kunne bedsteforældrene lære børnebørnene sjove kortspil eller læse gode børnebøger op fra deres tid. Fordi: Børn og voksne skal opleve noget sammen. Fordi: Børn indgår i ligeværdige relationer med voksne 24

25 Lær dine forældre at kende Ideen er inspireret af TV-programmet Helt ærligt mor og far. Det viser, at børnene har svært ved at forstå deres forældre: Hvorfor sidder de foran computeren hele tiden? Og hvorfor har de altid så travlt? Og hvordan får jeg mig skubbet ind i den stramme tidsplan? Fordi: Opdragelse sker gennem inddragelse. Fordi: Børnene bliver klogere på deres forældre og omvendt. Pigeaften og drengeaften Målgruppen skal være 8. til 10. klasse, og sådan en aften kunne for begge grupper gå ud på, at man får gode råd til påklædning og fremtoning generelt. Til pigerne kunne det derfor også handle om makeup og hår. Fordi: Her tænker vi generelt på, at det jo i virkeligheden også er en kompetence, man har brug for i det moderne samfund netop det her med at fremstå på den rigtige måde og udsende de rigtige signaler. Hvad skal du lave efter folkeskolen Man kunne holde et arrangement for de unge omkring, hvad de skal vælge efter folkeskolen. Fordi: Det er lidt i tråd med, hvilke kompetencer og hvilken viden, børn og unge har brug for i samfundet. Men vi tænker også, at det især er en periode, hvor man kunne være usikker og utryg, så det ville være godt, hvis man kan nå de ældste klasser i folkeskolen med noget relevant viden og hjælpe dem igennem den periode. Bogpakker til døren Levering af familiepakker til døren, så småbørnsfamilierne ikke behøver være stressede over også at skulle på biblioteket. Småbørnsfamiliepakkerne skal indeholde materialer både til forældre og børn. Fordi: Familierne er stressede, og ordningen kunne betyde, at de så ikke fravalgte bøgerne. Fordi: Erfaringerne med Bogstarts-projektet har allerede nu vist, at familierne gerne vil have os på besøg og gerne vil have bøger og snakke om bøger. Naturligvis er en bogpakkeordning ikke et arrangement i sig selv, men motivet skulle i så fald igen være aflastning. Ordningen kunne organiseres ligesom vores eksisterende BK-lånere med en registrering af interesserede, besøg hos familierne, ønskeliste omkring pakkernes sammensætning og automatisk månedlig udbringning. Frirum og indretning på børnebiblioteket Vi skal tænke på småbørnsfamiliernes brug for plads til fordybelse også i bibliotekets indretning. Der skal være steder og kroge i biblioteket, hvor der kan læses op i fred og ro. Fordi: Familierne har fart på, og deres hverdag er stresset og fortravlet, det ved vi. Derfor er det vigtigt, at bibliotekerne signalerer fristed og rolighed fordybelse. Obs! Indretningen kunne naturligvis ske i samarbejde med børnene. Projektbeskrivelse John Halse Titel: Leg og quiz for børn og voksne. Formål: Lave et arrangement i forlængelse af Børneuniversitetets strategi. Mål: Det er vigtigt, at børn og voksne oplever noget sammen. Børn og voksne lærer noget om biblioteket og dets mangfoldige tilbud. Besøget på biblioteket vil blive opfattet som en god, fælles oplevelse. Børn lærer sociale kompetencer gennem legen og konkurrencen. 25

26 Målgruppe: Børn og deres familier/naboer, bekendte, SFO ere m.m. børn fra 6-12 år. Succeskriterier: På baggrund af Børneuniversitet har vi forsøgt en nytænkning af arrangementerne. Handlingsplan: Arrangementet skal foregå over en uge, hvor der hver dag mellem kl. 16 og 17 er leg og quiz for målgruppen. Tidspunktet vil blive 2 dage i efterårsferien og 3 dage i den efterfølgende uge. Arrangementet tænkes gennemført på 1 bibliotek, men kan naturligvis sagtens gennemføres alle 3 steder. Dagens arrangement vil omfatte en konkurrence i Wii-spil bogquiz-spørgsmål og en leg. Et hold består af max. 5 deltagere, hvor mindst 2 af deltagerne skal være børn under ca. 12 år og mindst 2 af deltagerne skal være voksne. Holdene kan bestå af familier, naboer, venner, vej m.m. Tekst til Bibliotekskalenderen: Leg og quiz for børn og voksne - En sjov og lærerig oplevelse Skælskør Bibliotek Mandag 12. oktober Klokken Korsør Bibliotek Torsdag 15. oktober Klokken Slagelse Bibliotek Tirsdag 13. oktober Klokken Kom og vær med og få chancen for at udfordre kendte ansigter i kommunen og kæmpe mod andre familier / hold. Saml et hold på max. 5 deltagere, hvor mindst 2 af deltagerne skal være børn under 17 år, og mindst 2 af deltagerne skal være voksne (over 18 år). Holdene kan bestå af familier, naboer, venner, vejen m.m. Tilmelding senest mandag den 5. oktober til dit lokale bibliotek. Økonomi: Det vil være et særdeles billigt arrangement, hvor udgifterne højest vil være på ca kr. til fortæring og lidt præmier. 26

27 PRESSEMEDDELELSE Slagelse Bibliotekerne Skælskør Bibliotek Vestergade Skælskør Tlf.: Fax: Hvem er klogest i Skælskør? Mandag den 12. oktober kl bliver det muligt at finde ud af det, når Skælskør Bibliotek inviterer indenfor til årets store familiequiz. Det bliver en quiz hvor der kæmpes om hvem der får æren af at kunne kalde sig det bedste familie- nabo- eller vennehold i Skælskør. Biblioteket har udvalgt tre fantastiske championhold, der skal kæmpe på bibliotekets vegne og de er sikre på at et af dem vil kunne løbe med sejren. Så hvis du har mod, hjerte og lyst til at være med, kan det afsløres at bibliotekets champions er følgende: Mette Marcher, daglig leder af Guldagergård, møder op med sin familie. Sussanne Kjæp fra Kultur- og Fritidsforvaltningen og Skælskør Biblioteks helt egen bolchemager, kommer med sine børn og deres farmor. Sidst, men ikke mindst, har vi Kirsten Kildegaard Rasmussen, bibliotekar med politiske ambitioner, der har været ude at låne sine nevøer og niecer til denne dyst. 11. juni 2010 Kontaktperson: Gunver Lynge Olsson Tlf. dir.: Hvordan melder du dig til? Reglerne er enkle. Du skal samle et hold bestående af to voksne og mindst to og max. tre børn. Der vil både være spørgsmål og andre aktiviteter at tage fat på tilpasset til børn fra 3 år og op til 17 år, så der vil være plads til hele familien. I skal tilmelde jer på Skælskør Bibliotek senest fredag den 9. oktober kl. 16 og så er det ellers bare om at møde op mandag den 12. oktober kl. 15 og se om I bliver årets vindere i den store Biblioteksquiz. 27

28 28

29 29

30 Skabelon Sally Altschuler Statements - Udsagn Der er ingen fare ved at spille computer, men måske går man glip af noget andet. Hvorfor skal drenge (børn) plages med bøger? Vi fortæller for at give noget, der udvikler, interesserer og gør tilværelsen til at håndtere. Fortællingen skaber virkeligheden. Vi læser for at kvalificere os til tilværelsen. Fortællingen er vigtigere end mediet. Der er ingen rationel grund til at fastholde den trykte bog. Udnyt de nye medier og deres fascinationskraft til at udvikle nye fortælleformer. Nettet kan få merværdi fra bøgerne og omvendt. Der er modsætning mellem interaktion og fortælling. Tidligere har man kun satset på interaktion. Resume af foredrag Allerførst blev en lille detalje omkring navnet Sally slået fast. Sally Altschuler er jøde og hedder faktisk Salomon. Sally er kælenavn for Salomon, men dette faktum kender de færreste, hvilket ofte skaber forvirring er hun en han? Sally Altschuler indledte med at give et bud på sit felt: - Han er uddannet lærer og havde som lærer særlig fokus på musik og teater - Han er børnebogsforfatter og har siden 1993 udgivet cirka tyve bøger - Han udvikler og deltager i litterære bistandsprojekter i Nepal og Vietnam - Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatter Forening - Han er en fortællefreak, der kan lide at fortælle (især for børn), skrive og udgive For tiden har Sally Altschuler fokus på gruppen af de 9 til13-årige drenge. Denne gruppe vil helst spille computerspil, så han satte spørgsmålstegn ved, hvorfor de absolut skal plages med bøger. Computerspil er ikke farlige, men drengene går naturligvis glip af noget andet. Teknologisk set har computerspil udviklet sig helt enormt. De ligner nærmest film og har en stor fascinationskraft på drenge. Indtjeningen på computerspil er større end Hollywoods filmindustri, men indholdsmæssigt er de tynde. Sally Altschuler mener, at man er nødt til at fortælle for at skabe verden. Det at opleve en historie er en forudsætning for at kunne navigere i denne verden. Historier er ikke kun underholdning. Historier kvalificerer til tilværelsen. Man er ifølge Sally Altschuler simpelthen nødt til at fortælle for at skabe verden. Men hvad skal man gøre for at få drengene til at læse? Drenge er fascinerede af den anden/den parallelle verden på internettet. Derfor besluttede Sally Altschuler at fortsætte en af sine historier på nettet. Bogen Psykocyber fra 1994 er en science fictionbog, der foregår i København engang i næste århundrede. Mojo og Virtus er 17 år og opholder sig helst i Cyberworld. Virtus dør midt i et cybergame, men er han nu død i virkeligheden? Sally Altschuler lavede efterfølgende en hjemmeside om, hvad der skete med Virtus fra Psykocyber. På et tidspunkt blev Sally Altschuler bedt om at deltage i et projekt på Egmont Kids. Udover Sally Altschuler var der tilknyttet en redaktør samt en grafisk designer til projektet. Det var et meget ambitiøst projekt, og Egmont var parat til spytte rigtig mange penge i det (cirka 2 millioner kroner). Projektet bestod i at skrive en historie + lave en cd-rom, og hertil skulle der laves supplerende materiale, som skulle kunne findes på internettet. Altschulers ønske var, at alt skulle ligge på 30

31 nettet. Han var modstander af cd-rommen. Projektet endte som serien Zone 5. Bøgerne var lette at skrive, og universet var spændende at skrive i. Udfordringen var at finde en logisk bro og en nødvendig relation mellem bogen og nettet dog uden at gøre dem afhængige af hinanden. Arbejdsgruppen bag projektet begik en brøler ved at lade cd-rommerne ligne de store dyre spil. Ikke desto mindre kom der seks rigtig gode bøger ud af det. I Finland blev de et decideret hit, og Sally Altschuler kunne godt tænke sig at skrive flere af slagsen. Bogen Verdens navle fra 2001 er et eventyr, hvor drengen Allan bliver hentet til en anden verden i cyberspace, Slottet. Fra denne fjerne del af internettet er nogen ved at finde vej til virkeligheden. Allan kan forhindre katastrofen, hvis han finder og lukker Verdens navle, som er passagen fra slottet til vores virkelighed. På internettet kan man gå ind på (er dog ikke længere aktivt) og finde slottet, hvor historien udspiller sig. Hver gang man går ind ad en dør åbner der sig et nyt univers. Men selve bogen kan stadig læses i en hængekøje uden computeradgang. Bogen Calibanernes oprør er anden del af Verdens navle. Også dette univers er at finde på nettet på For et par år siden bad EU s miljøagentur Sally Altschuler om at være med til at lave et projekt på nettet for børn. Der skulle skabes et tegneserieunivers omkring en gruppe meget miljøbevidste årige børn, som kunne kaste sig ud i spændende opgaver for miljøagenturet Øko-agenterne eller The Eco-agents. Siden findes på alle EU-sprog samt norsk, islandsk og tyrkisk. Der kommer til at ligge fem historier i alt på siden. Arbejdsgruppen bag Øko-agenterne er en meget international gruppe, som blandt andre består af en fransk tegner og en dansk forfatter Sally Altschuler. På siden kan man designe sin egen figur. Man kan vælge køn, tøj, hår, navn med mere og éns egen figur vil så optræde i tegneserien sammen med de øvrige fem økoagenter. Sally Altschuler har også skabt Staphys Verden (Staphy er en stafylokok) til en hjemmeside om atopisk eksem også kaldet børneeksem og astmaeksem. I den tid børn med atopisk eksem spiller Staphys Verden klør de sig ikke. Sally Altschuler er af den overbevisning, at der ikke er nogen rationel grund til at holde fast i papirbogen. E-bøger vil udbredes. En googlesøgning på e-books giver mulighed for et hav af gratis bøger. Sally Altschuler afsluttede sit foredrag med at fortælle om TB-projektet, som han arbejder med for tiden. TB-projektet er et pilotprojekt om Tycho Brahe, hvor DR er med, og projektet har støtte fra Nordea Fonden. Det skulle gerne lanceres i Tycho Brahe havde en tvillingbror, der døde som lille. Tycho Brahe skrev breve til broderen hele livet. Det er en god historie, og ifølge Sally Altschuler skal man bruge de mange gode nye medier til at fortælle de gode historier. Af gode nye medier kan eksempelvis nævnes: - Internettet 31

32 - Mobiltelefonen - Tv - Papirbøger - E-bøger - Drama/ Audio-movie - Alle Kaj Grønbæks gadgets Og alt det vi slet ikke kender endnu Hvor kan jeg blive klogere? Kom ind i spillet (ikke længere aktiv) Kaj Grønbæk Animations workshop DFI Film-X Carsten Jessen Ideer Giv oplevelser i det fysiske rum og på nettet Professor Lennart Björneborn, der arbejder med begrebet serendipitet skriver, at der skal være sprækker, hvor i vi kan finde oplevelser, vi ikke forventede at få. Det kunne f.eks. være at lade lånerne anmelde materialerne på hylderne ved brug af små smileys eller andre bogmærker. Anmeldelserne kunne ligeledes være på nettet, som podcast eller i materialernes chips (BibPhone). Fordi: Det er vigtigere at vide, hvor den gode fortælling kan findes end på hvilket medie, den findes. Blog skriv dine egne historier Mange børn kan godt lide at skrive fortællinger, og i en blog kan man opfordre til, at de kan gøre det, komme med kritik på hinandens fortællinger eller fortsætte andres historier. Fordi: Den gode fortælling er vigtigere end mediet. Der er ingen grund til, at gode fortællinger kun skal være trykt i tykke bøger. Podcast Fortæl din egen historie på nettet. Fordi: På den måde kan man være med til at synliggøre historier, der kan hjælpe andre med at håndtere deres virkelighed. Lydeffekter på hjemmesiden Man får overraskelser, der er humor, og det kan være en oplevelse. Fordi: Vi skal udnytte de nye medier og deres muligheder. Vi skal skabe fascination. Streamers på hjemmesiden Vi opfordrer børn og unge til at filme små klip fra deres hverdag. Klippene skal lægges på hjemmesiden under biffen. Hver måned kan der trækkes vinder, og man kan køre temamåneder. Fordi: Hvorfor skal man altid plages med bøger! Fortællingen kan komme i mange medier. Altschulers bøger Lav henvisninger på gulv, væg, hjemmeside m.m. og se om børn låner bøgerne og udnytter muligheden for at bruge mere end et medie. Fordi: Vi skal vise den merværdi, nettet kan få fra bøgerne og omvendt. Drengedag Børn og unge viser, hvad de synes, er de fedeste sider på nettet. De videndeler. Til at lede dette skal der bruges en gamer, der kan fange deres interesse, og som kan forstå, hvad de siger og være med. Fordi: På den måde kan drengene fortælle, hvor den gode historie findes for dem. 32

33 Konkurrencer i GuitarHero, Wii, Singstar m.m. Børn og unge elsker konkurrencer og events, hvor de kan deltage aktivt og heppe på vennerne. Fordi: Vi på den måde udnytter de nye medier og deres fascinationskraft. Skriv en god sang eller et stykke musik Vi giver dem mulighed for at prøve kræfter med noget, de måske ikke har prøvet før, og de får mulighed for at bruge nettet / computeren til at skabe noget nyt og anderledes. Fordi: Vi skal være med til at vise, at computeren ikke er farlig, men kan bruges til mere, end man tror. Biblioteksspøgelse Lad os lave en figur på nettet, som får oplevelser her, men også i det fysiske rum. Vi skal have en figur, der finder på sjov og ballade. Vi skal have nettet og virkeligheden til at flyde sammen og blive til en helhed. Fordi: Vi på den måde blander medierne og får fortalt en god historie. Skriveværksted Der kan også opfordres til skriveværksteder, hvor man mødes i den fysiske verden. Fordi: Det er vigtigt, at den gode historie fortælles, da den er med til at lære os, hvad virkeligheden er, og hvordan den skal håndteres. Arena Hvis den kommende version købes, bliver der mulighed for at berige biblioteksbasens poster med egne emneord eller referater. Fordi: Der dermed bliver lettere adgang til at finde den gode historie. Sallys Bookgame (skattejagt-konkurrence) Skatten findes (og vindes!) ved at løse nogle opgaver, der både kræver brug af web-medie (fx ecoagent- eller deliamedia-sitet) og "papirbøger". Deltagerne kæmper om bedste løsning på bedste tid. Gamet inkl. præmieoverrækkelsen kan evt. videooptages og lægges på nettet. Fordi: Vi sidestiller (gør ligeværdig) net og bog - og giver oplevelsen et ekstra drive via konkurrence og videooptagelse. Dramatiser en bog Lad os gå sammen om at fortælle den gode historie på en anden måde. Vi skal have alle sanser i spil, når bogen fortælles. Det kan være via lyd, lugt, syn, følelser eller andet. Fordi: Det er vigtigt, at historien fortælles, så den kan være med til at kvalificere børn til tilværelsen. PC Nørd + bøger + illustration Vi sætter forskellige grupper af børn og unge sammen. De lærer fra hinanden i et fællesprojekt, når de skal arbejde sammen om f.eks. at illustrere en bog, sætte lyd til den, omskabe den til en tegneserie. Fordi: De lærer at håndtere tilværelsen 33

34 Projektbeskrivelse Sally Altschuler Streamers på hjemmesiden Børn og unge fra 12 år laver selv små videofilm, tegninger eller fotografier til hjemmesiden. Eventuelt under Biffen. Det er den visuelle fortælling, som er i fokus. Vi har mange andre tilbud, der fokuserer på det boglige. Dette er en chance for at få fat i nye grupper af børn og unge mennesker. Det kan evt. handle om Månedens tema. Det kan også være Torsdag kl. to til tyve, hvor de unge fotograferer, filmer eller tegner deres hverdag, som de ser den. og med deres eget personlige udtryk/fingeraftryk. Det er planen at få unge især drenge med på beatet. På samme måde som vi har kursus i for begyndere og lignende, kunne det være nærliggende at afholde kurser for de unge i filmredigering, dramaturgi, fortælleformer, billedredigering mm.. Alt indenfor visuel design. Her kunne vi måske trække på elever fra Filmskolen eller andre studerende, der ikke koster alverden. De bedste små filmklip, fotografier eller tegninger kunne desuden tænkes med i Storskærmsprojektet. På den måde har vi et ungt publikum, der bidrager aktivt med noget, de selv har lavet. Men der er naturligvis nødt til at være ansatte til at udvælge, hvad vi kan have kørende på skærmene. Der må være nogle etiske spilleregler. De udvalgte bidrag, der vises på storskærmsprojektet kunne desuden være kåret af andre lånere/ som en eller anden konkurrenceform. Den forventede aldersgruppe er 12-15, men der skal ikke være nogen grænse. Vi formoder, at børn er ca. 12, før de mestrer teknikken. Der er tale om et billigt arrangement/projekt/tiltag. Præmierne behøver egentlig ikke være af finansiel karakter, men de unge kan vinde rettigheden til at få deres film, fotografi eller tegninger udstillet gennem storskærmen i en periode og dermed blive set af mange mennesker. Der kan også udloves en præmie hver måned af en vis størrelse, hvor kandidaterne er de unge, der har opnået adgang til storskærmsprojektet. Sideløbende kan alle indkomne bidrag figurere på hjemmesiden, men kun de bedste kommer på storskærmene. Personalet vil primært bruge ressourcer på de etiske vurderingskriterier, vedligeholdelse af hjemmeside/storskærm (nyhedsværdi osv.) og øvrig præsentation. Det er med andre ord primært de unge, der laver arbejdet. 34

35 Pressemeddelelse Skyd en film med mobilen - for unge mellem 13 og 17 år. Under arbejdstitlen Torsdag fra to til ti arrangerer Slagelse Bibliotekerne en workshop i samarbejde med Lommefilm.dk. Du vil lære om teknik og redigering, se nogle film, få råd og vejledning om filmoptagelser med mobiltelefonen og få lidt at vide om dramaturgi. Workshoppen er fordelt på to dage, og det er vigtigt, at du deltager i dem begge. I den mellemliggende uge er det meningen, at du skal skyde filmen. Den skal handle om din hverdag fra to til ti. Filmene vil senere blive vist på vores hjemmeside. 1. møde: Onsdag den 4. november kl møde: Onsdag den 11. november kl (inkl. let anretning) Begge dage i Havestuen på Slagelse Bibliotek. Det er vigtigt, at du husker din mobil! Du skal ved tilmeldingen gøre opmærksom på, hvis du ikke har mulighed for at medbringe en bærbar pc til workshoppen. Biblioteket råder over enkelte computere, som stilles til rådighed for de, der ikke selv har. Du kan læse mere om Lommefilm på lommefilm.dk. Tilmelding senest mandag den 26. oktober. Der er kun plads til 20, og det er først-til-mølle princippet, der gælder. Kalendertekst Om Lommefilm Baggrund Lommefilm har som de første i Danmark arbejdet med film optaget på mobiltelefonen. I flere år har Lommefilm afviklet filmkonkurrencer, workshops, festivaler, udviklet undervisningsmateriale og i det hele taget afprøvet mulighederne for dette nye medie. Udgangspunktet er, at dyrt og teknisk krævende udstyr ikke er en forudsætning for at fortælle, hvad man har på hjerte. Lommefilm arbejder først og fremmest med brugergenereret indhold, det vil sige film, som er skabt af brugere, der som udgangspunkt er amatører. Lommefilms rolle er dels at sætte brugerne i gang, dels at støtte processen, så de film, de modtager, kvalificeres. Desuden er de meget opmærksomme på, at brugerne får en god oplevelse, når de arbejder med mediet. Lommefilm som redskab Lommefilm har stor succes med at bruge film på telefonen som læringsværktøj. De unge, som Lommefilm arbejder med, er generelt meget begejstret for at arbejde med Lommefilm, og underviserne bekræfter at mediet aktiverer og involverer de unge, hvilket også er deres helt overordnede erfaring. Personerne bag Lommefilm tegnes af Martin Spenner og Kasper B. Olesen, henholdsvis cand. mag i Kulturformidling og Film- & Medievidenskab. Begge har en baggrund inden for film og undervisning hos integrationsprojektet Salaam DK. Lommefilms aktiviteter er landsdækkende, og Lommefilm har kontorer i både Århus og København. 35

36 Børneuniversitetet 36

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Arrangementer for børn

Arrangementer for børn Varde Bibliotek tlf. 75221088 Rådhusstræde 2 6800 Varde biblioteket@vardebib.dk Arrangementer for børn Bibliotekerne i Varde Kommune Januar-juli 2013 Læs mere på www.vardebib.dk Arrangementer for børn

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere