Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Diæter med energireduceret kost
|
|
- Jette Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Diæter med energireduceret kost Nr Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej Hjørring Juni 2015
2 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK Handlingsorienterede mål Deltageren kan anvende viden om principperne for energireduceret kost i planlægningen af individuelle diæter til brugere med svær overvægt og fedme, og eventuelle følgesygdomme. menuplanlægge og producere diæter med reduceret energiindhold på 2-4 MJ/dag og heri tage højde for at den daglige energiprocentfordeling følger Normalkosten. anvende de officielle anbefalinger i vejledningen til livsstilsændringer, herunder fokusere på eventuelle følgesygdomme og mængden af mad. Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod medarbejdere (faglærte/ikke-faglærte), der har en bred erfaring med madfremstilling i institutionskøkkener og storkøkkener, som også ønsker at beskæftige sig med planlægning af diæter og vejledning af brugere/pårørende med svær overvægt og fedme. Sammenhæng til FKB Arbejdsmarkedsuddannelsen Diæter med energireduceret kost hører til FKB (den fælles kompetencebeskrivelse) 2257 Mad til grupper med varierende behov for ernæring. FKB en og uddannelsesmålene kan hentes på eller på Sammenhæng til TAK De handlingsorienterede mål er rettet mod følgende TAK i FKB en: TAK: Faglig formidling, rådgivning og vejledning Deltageren skal her erhverve sig viden og evne til, at udarbejde individuelle diætplaner, således at principperne for energireduceret kost anvendes i overensstemmelse med anbefalingerne for den daglige energiprocentfordeling og eventuelle følgesygdomme særligt vægtes. Deltageren skal kunne videreformidle denne viden i vejledning af den enkelte bruger og motivere til livsstilsændringer. TAK: Planlægning og produktion af hverdagsmad Deltageren opnår kompetencer til at fremstille diætkost med et reduceret energiindhold på 2-4 MJ og som lever op til den enkelte brugers ernæringsmæssige behov. Deltageren opnår viden om Normalkostens daglige energiprocentfordeling som beskrevet i Den Nationale Kosthåndbog for anvendelse i menuplanlægningen. Side 2 af 15
3 2. Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen Dag 1 Dag 2 Dag 3 Velkomst, introduktion af skolen, underviser og kursister. Orientering om kursets mål Lær hinanden at kende ved brug af Cooperative Learning øvelser, fx Quiz & Byt eller Fang en makker. Grundlæggende Teori Ernæringslære - Officielle anbefalinger - Normalkost - Energiprocentfordeling - Energibehov/-balance - Aktivitetsniveau - Overvægt, fedme, følgesygdomme - Energireduceret kost - Måltidsmønster/-fordeling - Y-tallerken/Fødevarevalg - Vitaminer/mineraler Opgave arbejde i grupper af 2 1) Ernæringsberegning af dagskost eksempel udleveret Manuelt/PC (Bilag 1) 2) Energireduceret diæt Den energireducerede diæt produceres i køkkenet i morgen Intro af dag 2 Praktisk dag i køkkenet Råvarekendskab og tilberedning til diætkost Gennemgang af: - Magre mælkeprodukter, grøntsager/frugt og fuldkornsprodukter - Magre udskæringer tilberedninger - Mellemmåltider Fremstilling af diætkost ud fra den planlagte energireducerede dagsmenuplan fra dag 1 Vurdering og evaluering af måltiderne Intro af dag 3 Opsamling fra dag 1 og 2 Teori: Vejledning og adfærdsterapi - Principper for vejledning - Monitorering af spisevaner - Ændring af kostvaner - Ændring af motionsvaner Specielle hensyn der skal tages ved brugere med følgesygdomme kost og livsstilsmæssigt Skema bilag - livsstilsændringer Afslutning på kurset Vis kvalitet Opsamling på dagen Side 3 af 15
4 Dag 1 Introduktion Kursister skal opnå kendskab til hinanden og udveksle erfaringer, hvilket kan være med Cooperative Learning redskaber såsom: Quiz & Byt: underviser har udfærdiget spørgekort, der går på personlige oplysninger såsom; erfaring, arbejdsfunktion, målgruppe, kursuserfaring, hvorfor ønske om dette kursus mv. I praksis skal hver kursist vælge et spørgekort, finde en medkursist blandt hinanden, som de hilser høfligt på og stiller spørgsmål til fra sit kort. A stiller spørgsmål fra sit kort til B, og omvendt. Inden afsked bytter de kort og går videre til den næste kursist. Fang en makker: underviser kan skrive et overordnet tema på tavlen, hvorefter kursisterne går rundt i mellem hinanden og hilser, finder en som de gerne vil hilse på og udveksle erfaringer med om det angivne emne. Grundlæggende Teori - Ernæringslære Officielle anbefalinger - Kort gennemgang af Kostrådene o Nøglehullet og Fuldkornsmærket - NNR - formål - Normalkost, hvad betyder det for Energiprocentfordeling o Kulhydrat 55% o Fedt 30% o Protein 15% o Y-tallerken Energiforbrug/-behov/-balance BMR Aktivitetsniveau/PAL Positiv/negativ energibalance Overvægt, fedme og følgesygdomme Hjerte-karsygdomme Type 2 Diabetes Nogle kræftsygdomme Knæ- og hofteproblemer Forhøjet blodtryk Energireduceret kost Side 4 af 15
5 2 4 MJ mindre i dagsindtag Måltidsmønster/-fordeling ændring af kostvaner Morgen 20-25% Formiddag 5-10% Frokost 25-35% Eftermiddag 5-10% Aften 25-35% Sen aften 5-10% Vitaminer/mineraler Mellemmåltider Opgave Opgave Energiberegning og dagskost 1) Ernæringsberegning af dagskost Manuelt/PC 2) Energireduceret diæt Opsamling på dagen Side 5 af 15
6 Dag 2 Intro af dag 2 Praktisk dag i køkkenet Råvarekendskab og tilberedning til diætkost Fødevarevalg - Fine vs grove grøntsager - Hvidt vs fuldkornsbrød, -pasta mv. - Mættet vs umættet fedt - Fede udskæringer vs magert kød - tilberedninger - Magre vs fede mælkeprodukter - Grøntsager/frugt og fuldkornsprodukter Fremstilling af diætkost ud fra den planlagte energireducerede dagsmenuplan fra dag 1 Der arbejdes sammen i grupper af 2, som i går. Der produceres dagskost for én person, hvor der i anretningen synliggøres Y-tallerken og energiprocentfordelingen. Vurdering af måltiderne: - sensorisk og visuelt i forhold til målgruppe - ernæringsmæssigt i forhold til målgruppen og til brugere med eventuelle følgesygdomme Opsamling på dagen Side 6 af 15
7 Dag 3 Opsamling fra dag 1 og 2 Intro af dag 3 Teori Vejledning og adfærdsterapi - Principper for vejledning - Monitorering af spisevaner skema bilag - Ændring af kostvaner, eks. Opskrifter Hjerteforeningen/Kræftens Bekæmpelse - Ændring af motionsvaner - Motivation og coaching Specielle hensyn der skal tages ved brugere med følgesygdomme Diabetes kost Kolesterolfattig kost Kost til kræftpatienter Genoptræning af knæ- og hofteproblemer Skema bilag 3-5 livsstilsændringer Opgave i Livsstilsændringer Fremlægges for de øvrige deltagere, som giver kritik. Afslutning på kurset Vis kvalitet 3. Afholdelsesformer Det anbefales, at undervisningen foregår i teorilokale dag 1 og 3, hvor der dag 2 er et køkken til rådighed, således at der kan arbejdes med teorien i praksis. Undervisningen er tilrettelagt i veksling af teori, opgaver/cases samt produktion. Kursets 3 dages varighed bør afholdes som et sammenhængende kursus på 3 dage. Det anbefales, at deltagerne arbejder to og to for at kunne hjælpes ad med ernæringsberegningerne og for også at understøtte hinanden i den praktiske del. I forberedelse til kurset vil det være en fordel, at have indhentet oplysninger om deltagernes kompetencer og praktiske erfaringer, dette kan være i form af besvarelse i afkrydsningsskema, for på denne måde at tilrettelægge teoriundervisningen og undervisningen i ernæringsberegning så konkret og virkelighedsnær som muligt. 4. Litteratur og nyttige links Side 7 af 15
8 Bøger Astrup, Arne m.fl.; Menneskets Ernæring, Munksgaard Danmark 2006 Balskilde, Birthe; Kostlære og vurdering, Erhvervsskolernes Forlag, 5. udgave 1. oplag 2014 Linning, Alice; Diætetik, Praxis Erhvervsskolernes Forlag, 4. udgave 1. oplag 2010 Kristensen, Iben Humble; Ernæringslære, Praxis Erhvervsskolernes forlag, 7. udgave 1. oplag 2014 Nedergaard, Gustav; Human Ernæring Grundbog i ernæringslære, Nucleus 1997 Den lille levnedsmiddeltabel DTU Fødevareinstituttet, 2010 Sullivan, Karen; Vitaminer og Mineraler En illustreret guide, Könemann 2000 Ovesen, Lars m.fl.; Ernæring og Diætetik, Nyt Nordisk Forlag Anbefalinger for den danske institutionskost; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, 4. udgave 1. oplag 2009 Links Den nationale kosthåndbog; Fakta om hjerte-karsygdomme; Hjerterigtige opskrifter; Forebyg kræft; Opskrifter bl.a. sund mad, til personer med spiseproblemer osv.; Kostdagbog; Side 8 af 15
9 Case Opgave Energiberegning og kostplanlægning Del 1 Dagskost Hans døjer lidt med overvægten og nu er der begyndende tegn på at han har forhøjet kolesterol og type 2 diabetes. Hans bor alene, er 32 år og arbejder i Servicecentret i et større supermarked hvilket er primært stillesiddende arbejde. Hans vægt har sneget sig op på 125 kg og han er 178 cm høj. I sin fritid dyrker Hans sine venner og indimellem går han på jagt, ellers er det primært TV/pc der trækker. Hans har fået en aftale med en kostvejleder, og inden dette møde har han lavet en kostdagbog for en 14 dages periode. Det har voldt ham lidt problemer, da han spiser mest efter hvad han lige har lyst til og plejer ikke at tænke i portionsstørrelser eller tider. Men han har her gjort et forsøg. Her nedenfor ser I en typisk dag for Hans: Tidspunkt Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Aften Sen aften Måltid 2,5 dl 3% jordbær yoghurt med 60 g chokomüsli 1 kop kaffe med 20 ml sødmælk 1 almindeligt rundstykke med 10 g smør, 20 g ost +45, 15 g jordbærmarmelade ½ l cacao skummetmælk Sandwich af 90 g hvid ciabatta sandwich bolle med 70 g kogt kyllingebryst, 3 skiver stegt bacon, 20 g karrydressing, 2 salatblade, ½ tomat og 2 skiver agurk 1 glas saftevand Marsbar 60 g ½ l cola 200 g pommes saute, 200 g hakkebøf, 50 g kogte ærter og 1½ dl pebersauce 1 kop kaffe med 20 ml sødmælk 3 digestive med Nutella For at du som kostvejleder kan give Hans den rigtige kostvejledning, skal du allerførst udregne Hans BMI, BMR og energibehov. Målet er at Hans skal tabe sig 25 kg på de næste 6 måneder og spise sig ud af Type 2 Diabetes og det forhøjede kolesterol, derfor skal der planlægges en energireduceret diæt til ham, han er ikke så god til at planlægge og spiser derfor oftest mad der lige købes til pauserne, hvilket afspejles tydeligt i den nedskrevne dag. Hvad er det totale energiindhold i denne dags kost? Hvor meget vurderer du, at Hans kost i MJ skal udgøre, når det for at tabe sig, anbefales at kosten energireduceres med 2-4 MJ? Hvor mange MJ er det mindre, Hans skal spise for at tabe sig i forhold til den typiske dagskost, som han spiser i dag. Skemaer til manuel beregning findes som bilag 1 og 2. Side 9 af 15
10 Del 2 Energireduceret diæt I skal nu tilrettelægge en dagskost til Hans ud fra det energiniveau som du tidligere har beregnet, at han skal indtage for at nå målet om at tabe 25 kg på de næste 6 måneder. Hans ønske er at måltiderne stadig skal være nemme at tilberede han interesserer sig ikke for at lave mad, men ved godt der kommer lidt mere hjemmelavet ind hans madplan nu han skal tabe sig. Han vil gerne, hvis han kan tilberede måltider til et par dage ad gangen, så han ikke kommer til at bruge alt for meget tid i køkkenet og så han kan have det let de dage han arbejder sent, hvor han enten har maden med på arbejde eller spiser når han kommer hjem. I skal planlægge dagskost ud fra den foreliggende råvareliste der er sæsonbetonet. Den planlagte dagskost skal være energiberegnet og måltiderne skal være fordelt efter Normalkostens anbefalinger. Dagskosten skal tilberedes i køkkenet i morgen, hvor den anrettes efter Y-tallerkenmodellen og præsenteres med energiindhold/-fordeling. Del 3 Produktion af energireduceret dagsdiæt praktisk opgave Der produceres dagskost til 1 person ud fra den planlagte diæt (fra i går). I skal arbejde sammen om tilberedningen, og tilberede alle måltiderne for dagen, der skal i tilberedningen og anretningen fokuseres på at kosten er energireduceret og det enkelte måltids energiindhold skal vises i præsentationen. Ved præsentationen vurderes måltiderne sensorisk både subjektivt/objektivt og der gives konstruktiv kritik fra gruppe til gruppe og fra underviser til gruppe. Opgave - Livsstilsændringer Med udgangspunkt i Hans og den livsstil han hidtil har levet, skal I nu arbejde med at få ham vejledt til at ændre på sine kost- og motionsvaner. Hvordan vil I opbygge og planlægge et vejledningsforløb, således at Hans finder det interessant og muligt at ændre sin livsstil mod et markant vægttab og med mere fysisk aktivitet. Samtidig skal det være en livsstil han vil bibeholde og leve med fremadrettet. Udarbejd en skabelon til et vejledningsforløb, som visualiserer tiltag og ændringer i Hans liv. Hvilke motivationsredskaber vurderer I, der kan være nødvendige for at få Hans til at blive i det sunde liv og ikke falde tilbage i det gamle mønster? Hvad kan der være af sociale fællesskaber, som kunne være gode for Hans i hans situation? Hvordan kan han nemmest nå målet om at tabe sig på 6 måneder? Se bilag 3, 4 og 5 til evt. anvendelse. Side 10 af 15
11 Bilag 1 KOSTBEREGNINGSSKEMA: Udregningen omfatter: Levnedsmiddel Energi Kj. Protein g. Fedt Total g. Fedtsyrer Mætted e g. Monou mætted e g. Polyum ættede g. Cholesterol mg. Kulhydrat Total g. Kulhydrater Tilsat sukker Kostfibr g. g. Alkohol g. Vand g.
12 Bilag 2 KOSTVURDERINGSSKEMA FOR: Energi indhold Beregningens energi, kj Ønskede energibehov, kj Dækningsprocent 1. Måltidsfordeling Måltid Dækningsprocent Ønsket dækningsprocent Morgen Formiddag Frokost/varm Eftermiddag Aften/ kold Sen aften 2. Dækning af næringsstoffer i Energiprocent Protein Fedt Mættet fedt Mono. Fedt Poly. fedt Kulh. Sukker fibre Anbefaling Max Max 10 - Hele dagen Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Aften Sen aften
13 Bilag 3 Interviewskema til klarlæggelse af mål for livsstilsændringer Navn: Alder: Køn: Højde: Fakta Vægt BMI Fedtprocent Hofte, lår, overarm Uge Uge Uge Uge Uge Uge Personligt mål: Hvor lang tidshorisont? Side 13 af 15
14 Bilag 4 Mad eller drikke Anden information Hvilken type? Hvor meget? Tidspunkt Hvor? Alene eller sammen med nogen? Aktivitet? Humør? Kilde: Side 14 af 15
15 Bilag 5 Tjek dig selv! Får du 6 om dagen? Hvor meget frugt og grønt spiser du? Dato: Morgen Frugt Grønt (100g = 1 stk.) Juice (1. glas på en dag = 1 stk. frugt) Formiddag Frokost Eftermiddag Aften I alt Dato: Morgen Frugt Grønt (100g = 1 stk.) Juice (1. glas på en dag = 1 stk. frugt) Formiddag Frokost Eftermiddag Aften I alt Side 15 af 15
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November
Læs mereInspirationsmateriale til AMU-uddannelsen
Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen Nr. 40845 Udviklet af 2009 Mette Pilegaard og Grethe Esbensen Erhvervsskolerne Aars Østre Boulevard 10 9600 Aars 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereBeregning af Energibehov og Mellemmåltid
Beregninger - 2 1 2 Beregning af Energibehov og Mellemmåltid 1. Eksempel: Tove Jensen (fra sidst) 2. Energibehov: 6960 kj Energibehov= Basalstofskifte x Fysisk Aktivitetsniveau (øgning i energibehov) 3.
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereInspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kostberegning og vejledning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kostberegning og vejledning Nr. 47 676 Udviklet af: Allan Hee Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Mercantec 8800 Viborg. maj 2013. 1. Uddannelsesmålet
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereSkab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Salg og markedsføring inden for madproduktion
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Salg og markedsføring inden for madproduktion Nr. 46 811 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kreative retter med korn og spirer
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kreative retter med korn og spirer Nr. 47731 Udviklet af: Tom Mørck Nielsen Hotel- og Restaurantskolen i København august2013 1. Uddannelsesmålet og
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Sandwich og caféretter Nr. 48375 Udviklet af: Lise-Lotte Larsen Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev allé 18, 2500 Valby Marts 2016 1. Uddannelsesmålet
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Ernæring og økologi med spisemærket Nr. 47 529 Udviklet af: Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Susanne Nygaard Bertelsen Mercantec H.C. Andersens
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereMad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)
Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet
Læs mereKURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereBørn og mellemmåltider
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Børn og mellemmåltider Nr. 42888 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej 7 Virksomhed 8800
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereVejen til et varigt vægttab
Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereEAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper
EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper I skolemaden EAT følges ernæring, kulinarisk kvalitet og økologi ad, og variation i retter og råvarer er med
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2013 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov dækker ydelsen Døgnkost,
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereGodkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport
Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereMad og måltider til forskellige brugergrupper
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad og måltider til forskellige brugergrupper Nr. 42885 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen NR. 48027 Sæson- og temaprodukter hos detailslagteren Udviklet af: Peder Holme Brix og Charlotte Kastrup Uddannelsescenter Holstebro Efteråret 2014 1.
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Brugerindflydelse i produktionsplanlægning Nr. 46 860 Udviklet af: Lone Algayer Gert Petersen Ida Kamp Nyborg Uddannelsescenter Holstebro September 2011
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereLille portion (1800-2100 kj)
Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereNye arbejdsmarkedsuddannelser
Nye AMU-uddannelser og til- og afkoblinger og analyser FKB 2249 Detailforarbejdning og forædling af ferskvarer 48 130 Kvalitetssikring i detailslagterbutikken medvirke til at fastholde og udvikle en god
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Måltider med særligt indhold af næringsstoffer Nr. 47 987 Udviklet af: Ulla Bach Jensen og Ulla Arensbach EUC Nord M. P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring
Læs mereUniversity College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik
Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende
Læs mere