Fremtidens ErhvErv 2010 å r s b E r E T n In g

Transkript

1 Fremtidens erhverv 2010 å r s b e r e t n i n g

2 3Dsupply ApS acon ApS Adapt A/S Adfrequence ApS AM3D A/S Anritsu A/S APEX Virtual Entertainment Arenalogic ApS Assemble A/S ASTENIT Atea A/S Athena IT-Group A/S Athena IT-Group A/S Balslev Teleconsult Bang & Olufsen Productions A/S BB Electronics A/S Bech-Bruun Advokatfirma Belden Cekan/CDT A/S Bender von Haller Dragsted Bendix Consult ApS Better Place Denmark A/S BHITS ApS Bitabite Blue Line A/S Boxer TV A/S Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement A/S BullGuard ApS CABO Communications A/S Cadpeople ApS Campfire A/S Canal Digital Danmark A/S Capana Operations ApS Capgemini Danmark A/S Capres A/S Cardlab ApS Care2Wear A/S C-cure Chrisper Economy ApS Ciklum ApS Cimber Air Data A/S Civilingeniør Peter Sørensen ApS Clear Blue Security Clickwork ApS Clio Online ApS Cocopelli A/S comendo as Competencehouse A/S Compu-Game A/S Con E Com A/S Conceptmaking Conscius Finance A/S Contentcube ApS CPM Consult ApS Crisware ApS Crossroads Copenhagen Cryptomathic A/S CSIS Security Group ApS Cure4You ApS Dancotech A/S Dansk Autohjælp Holding A/S Dansk Telemedicin A/S Dantec Dynamics A/S Dantherm Air Handling A/S Dantherm Power A/S DANTRAFO HORSENS A/S Data Respons A/S DCmedia Hosting ApS DEDUCTA ApS Dell A/S DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Deltapix ApS Dencomm Develco A/S DEXA Wave Energy ApS Draka Comteq Denmark A/S Dubex A/S dz card (Denmark) A/S Ebita ApS ecom Group Edvantage Group Danmark ApS Eglu A/S Egmont International Holding A/S Eksakte ApS EKTOS A/S elcon pcb technology a/s Electrolux Home Products Denmark A/S ELINT ApS Eltronic Solution A/S Emini A/S EMRI A/S ENACO A/S Energibolig.dk ApS Ericsson Danmark A/S esec Managed Security A/S estron A/S Ethertronics Europe ApS Etronic A/S evisions Group A/S ezenta a/s Ferroperm Piezoceramics A/S Flaysia ApS FORCE Technology Forlaget Edutasia A/S FortConsult A/S A/S S. Frederiksen, Ølgod Fullrate A/S Futurecom Group G.R.A.S. Sound & Vibration A/S GEMPRO ApS Geografforlaget ApS Geokon A/S Getitcard A/S Global- Connect A/S Goaldirect ApS Governance IT A/S Grontmij Carl Bro A/S Groupcare A/S GRUNDFOS A/S A/S Gunnebo Nordic Gåsdal Bygningsindustri A/S Hennodahl Electronic A/S Hi3G Denmark ApS Hitavent ApS HL- Invest ApS Homatic A/S Hostnordic A/S HPI Electronics A/S Ibas Danmark ApS IBM Danmark A/S ImpleVista ApS Inceptio A/S Informationsteknik Scandinavia A/S In-JeT ApS InleadMedia A/S INNOMATE a/s Intensa Danmark IntraMed A/S IT Minds I/S itai I-Trust ApS Itucation Jay.net A/S JSP Consult Jubii A/S Judex Datasystemer A/S Kamstrup A/S Keelsolution ApS Key2Know - Competence & Learning A/S KK-Group A/S Kommunikationslaboratoriet Krogh & Co Designbureau Kuadriga ApS KVM Industrimaskiner A/S LEM Danfysik A/S Lindcom ApS LitePoint Europe A/S Lithium Balance A/S Logisys A/S Lund & Bendsen A/S M. Mikkelsen Electronics a/s Mark Film ApS Mark Information A/S Martin Professional A/S MB Automation ApS MEC A/S Medialogic A/S Medtime A/S Mercantilius.com Aps Microsoft Danmark ApS Mikro Værkstedet A/S Mjølner Informatics A/S MOCH A/S Moola.cc A/S Motorola A/S MTG A/S Nabto ApS NanoNord A/S Napatech A/S National Instruments Nensome ApS Net Image ApS Netamia I/S Netcompany A/S Netmedia Software Netmester A/S Netplan A/S Neupart A/S New Insight A/S Nexans Jydsk Denmark A/S NH Electronics ApS NKT Flexibles I/S Nokia Danmark A/S Nokia Siemens Networks Danmark A/S Norriq Danmark A/S NORRIQ Net- Partner A/S NorthTech ApS Novell Danmark A/S nsense Danmark A/S Office123 ApS OFS Fitel Denmark I/S Oracle Danmark ApS Pallas Informatik a/s Paul E. Danchell A/S PBI-Dansensor A/S Peoplenet A/S Peoplexs Nordic ApS Pernexus Systems ApS Policy Enforcer ApS Polycom (Denmark) ApS PR electronics A/S Prevas A/S PRI-DANA Elektronik A/S Process Factory ApS Promentek ApS ProSign ApS Quest Software Scandinavia A/S Radiometer Medical ApS Rambøll Danmark A/S RAMTEX Engineering ApS Red Carpet Software ApS Relacom Denmark A/S RESON A/S RFIDsec ApS SAP Danmark A/S Scanarmor A/S Scandinavian Micro Biodevices ApS Scandinavian Movie Channel ApS Scandinavian Tele Consult A/S Schneider Electric IT Denmark ApS Secunia ApS Sensement ApS Sensor ECS A/S Sequanto A/S Servodan A/S Sfone ApS Siemens A/S Signalix ApS Silicon Graphics A/S SimCorp A/S Siteimprove A/S Siteloom ApS Skills Creator ApS SmartShare Systems ApS Softinnovator I/S Software Innovation A/S SRK Telemateriel Styromatic A/S SuperOffice Danmark A/S Svejsemaskinefabrikken MIGATRONIC A/S Sydjysk Eltekniq ApS Symantec Denmark ApS T&O Stelectric A/S T4 Production ApS Tabulex A/S TagVision ApS TDC A/S Team Online A/S Technoconsult ApS Techpeople A/S Tectura (Denmark) A/S TELE Greenland A/S Telenor Danmark Holding A/S TeliaSonera Danmark A/S Tellabs Denmark A/S Terma A/S the nordic company ApS timextender as Topsil Semiconductor Materials A/S Tpack A/S Traen A/S TransElectro A/S Triax A/S UCY2 ApS UniPlan ApS Unispeed A/S Universal Robots ApS Userminds ApS UVdata A/S Valcon A/S Valit ApS Version A ApS Vertica A/S Vestas Control Systems A/S Elektronikfabrikken Viasat A/S Viercon Management Consulting Vitrex Medical A/S Webfighter Aps Whyse ApS Window Master A/S Winkelhorn - Its Management A/S Xerox A/S Xtend Mobile ApS Zenitel Denmark A/S Zilo Systems A/S

3 1 Indhold 2 Bestyrelsens medlemmer 2 Sekretariatet 3 Fremtidens erhverv 4 ITEK Intelligent Teknologi 6 Itek-erhvervets udvikling 7 Itek er grundlaget for fremtidens industri 8 Offentlig digital merværdi med sundhed og velfærd som eksempel 9 Itek-forskning og -uddannelse: fremtidens råstof 10 Netværk 12 Projekter Udgivet af DI ITEK REDAKTIONEN AFSLUTTET 21. APRIL 2010 REDAKTION CARL O. THØRNER TRYK KAILOW ISSN I

4 2 Bestyrelsens medlemmer Fra venstre mod højre er rækkefølgen Jukka Pertola adm. direktør (næstformand), Siemens A/S Kim Østrup vicedirektør, IBM Danmark A/S Stig Jørgensen adm. direktør, Dell A/S Bo Wassberg adm. direktør, Dansk Beredskabskommunikation A/S Lars Neupart adm. direktør, Neupart A/S Ole Kring adm. direktør, Scandinavian Micro Biodevices ApS Hans J. Carstensen koncerndirektør, Egmont Jesper Brøckner Nielsen adm. direktør (formand), TeliaSonera Danmark A/S Klaus Holse Andersen Corporate Area Vice President, Western Europe, Microsoft Camilla Kampmann Vice President, EE & CIS Marketing, Oracle Danmark ApS Morten Støvring adm. direktør, Schneider Electric IT Denmark ApS Peter Petersen Senior Director, Business Innovation, Bang & Olufsen A/S Miriam Hvidt direktør, Jura og Regulering, TDC A/S Per Hartlev adm. direktør, DELTA Danish Electronics, Light & Acoustics Ikke med på billedet Jakob H. Kraglund adm. direktør, TRAEN A/S Kate Turch adm. direktør, Medialogic A/S DI ITEK l ÅRSBERETNING 2010 Sekretariatet Mette Bjørn-Andersen konsulent Babak Djarahi konsulent Ulla Scherfig Gilberg konsulent Christian Graversen konsulent John R. Kristensen chefkonsulent Lone Kristoffersen sekretær Henning Mortensen chefkonsulent John Sarborg Pedersen chefkonsulent Birthe Ritter projektleder Ulrik Scheibye studentermedhjælp Zire Schucany studentermedhjælp Carl O. Thørner chefkonsulent Tom Togsverd branchedirektør Toke Langelund Winther studentermedhjælp Jan Zneider kommitteret

5 3 Fremtidens erhverv Tom Togsverd It, tele, elektronik og kommunikation er fremtidens erhverv. Samfundets vigtigste udfordringer kan kun løses ved en massiv brug af vort erhvervs ydelser, herunder I I I at genskabe væksten i virksomhederne gennem innovation og øget produktivitet, at tilpasse den offentlige sektor til en lavere budgetramme uden serviceforringelser og uden massive nyansættelser, som ville skabe flaskehalse for den private sektor, at reducere CO 2 -udledningen gennem smartere måder at arbejde på, omlægning til energieffektive datacentre i skyen samt intelligent styring af forbrug og produktion. Samtidig er vi et erhverv i vækst. Vi er født globale og tager derfor aktivt del i den nye globale arbejdsdeling med et stigende bidrag til dansk eksport; men også med udlægning af såvel drifts- som udviklingsopgaver. Ikke desto mindre kan vi mønstre et stort antal meget spændende arbejdspladser i Danmark, hvor vi kan tilbyde unge talenter en udfordrende international karriere med mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af problemstillinger fra design af fremtidens smartphones til udvikling af nye velfærdsteknologiske platforme. Men: Hvis vi skal udnytte itek-erhvervets fulde vækstpotentiale, kræver det bedre rammebetingelser. Det lykkedes os at få ½ mia. kr. til itekmærkesager ved finanslovsforhandlingerne. Men der skal mere til. Én af årets store itek-begivenheder var præsentationen af Højhastighedskomitéens rapport, der har mange gode anbefalinger til, hvordan Danmark bringer sig i førerfeltet som et grønt vidensamfund. Det er vigtigt, at rapportens anbefalinger nu følges op af den samlede regering, således at regeringsledelsen og de mange ressortministre påtager sig ansvaret for at føre komitéens visioner ud i livet. Det offentlige må gå foran, både for at høste oplagte effektiviseringsgevinster, og for at være lokomotiv for udvikling af de mange virksomheder, som er leverandører til den offentlige sektor. Regeringen bør endvidere opprioritere bevillingerne til forskning og uddannelse på itek-området. Hvis vi skal være en magnet for multinationale virksomheders udviklingsaktiviteter, skal det være nemt at operere i Danmark, ligesom vi bør have universitetsmiljøer i verdensklasse inden for vort område. Dette får også betydning for andre vækstsektorers udvikling. Sammen skal vi forandre og forny vort samfund! Tom Togsverd Branchedirektør DI ITEK

6 4 ITEK Intelligent DI ITEK l ÅRSBERETNING 2010 Jesper Brøckner DI ITEKs digitale visioner Det kan ikke siges ofte nok: Samfundets vigtigste udfordringer kan kun løses ved en massiv brug af it, tele, elektronik og kommunikation. Netop under de aktuelle økonomiske udfordringer, hvor produktiviteten er i bund, og hvor danske virksomheder har lidt under faldende global efterspørgsel, og hvor danske arbejdspladser er under pres fra kolleger i Kina, Indien og Østeuropa, er det helt afgørende at satse på intelligent teknologi til at udvikle nye produkter, rationalisere og automatisere arbejdsgange og dermed finde helt nye måder at løse opgaverne på. Det gælder også i den offentlige sektor. Jukka Pertola Hvad har vi opnået? DI ITEK har skabt mange resultater i 2009/10. Den vigtigste var nedsættelse af Højhastighedskomitéen; men vi har også sat stærke fodaftryk på områder som forskning, uddannelse og grøn itek, jfr. boksen overfor. DI ITEKs vision Højhastighedskomitéen I flere år har vore medlemmer efterlyst en politisk vision for vort erhverv et budskab, vi ofte viderebragte til daværende videnskabsminister Helge Sander. Vi hilste det derfor meget velkommen, at der i marts 2009 blev nedsat en Højhastighedskomité med tidligere departementschef Erik Bonnerup som formand med henblik på at rådgive regeringen om, hvordan vi kan bringe Danmark i den digitale front. DI ITEK var i komitéen repræsenteret ved formanden samt flere repræsentanter fra vore medlemsvirksomheder. Vi har bakket 100 pct. op om komitéens anbefalinger, som nu må op på statsministerens bord. Vi har en særlig forhåbning om, at regeringen tager de anbefalinger til sig, som handler om digitalisering af det offentlige, samt at det offentlige skal være lokomotiv for væksten i den private sektor. Fremtidige indsatsområder DI ITEK vil sikre, at Danmark bliver det foretrukne land at drive itek-virksomhed i og ud fra for at gøre Danmark rigere. DI ITEKs mission Vi hjælper medlemmerne med at skabe forretningsudvikling og vækst! Kritiske succesfaktorer at få politisk indflydelse nationalt og internationalt at profilere erhvervet, navnlig over for unge at bygge bro til andre sektorer, også det offentlige at drive netværk og tilbyde andre services til DI ITEKs medlemmer at være itek-erhvervets foretrukne brancheorganisation Fortsat arbejde med den Digitale Mission Visioner skal føres ud i livet. DI ITEK vil fortsætte det lange seje træk for at få regeringens ministre til at tage ejerskab til Højhastighedskomitéens anbefalinger og dermed være med til at realisere DI ITEKs digitale mission. I forhold til virksomhederne vil DI ITEK indgå samarbejdsprojekter med udvalgte sektorer, ligesom vi vil kende vores besøgelsestid i forhold til Regeringens Vækstforum, som kan blive en vigtig platform for realisering af den digitale mission, jfr. nedenfor. Større synlighed om itek-erhvervet og dets værdiskabelse Potentialet for itek-enabling af virksomheder, produkter og forretningsprocesser er enormt; men alt for mange tøver med at kaste sig ud i større omstillingsprocesser. Også i forhold til mange unge savnes der kendskab til itek-erhvervet som en spændende karrierevej med store valgmuligheder. DI ITEK vil derfor i 2010 styrke indsatsen med at kommunikere budskabet om vore succeser til andre brancher, den offentlige sektor samt til den brede offentlighed. Indspil til Regeringens Vækstforum DI ITEK deler regeringens vision om, at vi skal vækste os ud af krisen. Vi konstaterede derfor med stolthed, at der blandt Vækstforums medlemmer befinder sig to DI ITEK-medlemmer, herunder et medlem af DI ITEKs bestyrelse, udover DI s administrerende direktør Hans Skov Christensen. Vores ambition er via disse medlemmer at bringe DI ITEKs mærkesager op på regeringens bord, som det er sket på de første to møder om henholdsvis grøn vækst i februar og om den bredere vækstdagsorden, som var oppe på april-mødet.

7 5 Teknologi DI ITEK-resultater i 2009/10 Nedsættelse af en Højhastighedskomité, hvis rapport bl.a. bygger på DI ITEKs digitale mission Øget tilgang til itek-relaterede uddannelser, bl.a. i lyset af erhvervets kampagneaktiviteter ½ mia. kr. ekstra til itek-forskning på finanslov 2010 Initiering af forskningssamarbejder, nationalt og i EU, hvor vi skaffede 100 mio. kr. ekstra til Danmark Bidrag til itek-erhvervets forretningsudvikling gennem projekter Indspil om itek-baseret grøn vækst til regeringen Sikring af IT-Universitetets uafhængighed Indspil til nyt medieforlig Indspil til nyt teleforlig med bedre rammebetingelser for tele-erhvervet Nyt fokus på udbredelse af elektronik til flere erhvervssektorer Gennemførelse af e-skills week sammen med 19 andre EU-lande DI ITEKs bidrag til forretningsudvikling Innovativ vækst for Industriens Arbejdsgivere i København Innogate computerspilsteknologi til simulering og læring Intelligente trafikløsninger på DTU Netværk om EU-forskningsmidler til itek-emner LEV VEL om velfærdsteknologi (med Region Hovedstaden) Sundhedsindustrielt testlab (med Region Hovedstaden) Digitalt byggeri bl.a. om brug af RFID-tagging Ledelse af dansk Artemis-konsortium DI ITEKs digitale mission Vækst via digitale løsninger, herunder øget produktivitet i virksomhederne Intelligent energi, dvs. itek som enabler af grøn teknologi, herunder styring af forbrug, smart grid og intelligente transportsystemer Styrk forskningen i itek-emner og styrk innovation og iværksætteri Frem sundheds- og velfærdsteknologi, herunder telemedicin og sammenhæng mellem systemer Digital forvaltning og det offentlige som vækstlokomotiv Digitale kompetencer it i folkeskolen, tiltrækning af unge til it-uddannelser samt efteruddannelse af voksne Digital infrastruktur i verdensklasse, drevet af markedet samt en ny telepolitik og ny mediepolitik Digital tryghed, herunder privacy Bidrag til forretningsudvikling i andre erhverv og i itek DI ITEKs medlemmer har en kontant egeninteresse i, at produktion eller i det mindste produktionskompetencer bevares i Danmark, hvilket forudsætter effektivisering og innovation i den traditionelle industri. I modsat fald kan visionen om pervasive computing dvs. at der er it, tele, elektronik og kommunikation i alting ikke realiseres. Sammen med DI Videnrådgiverne og andre samarbejdspartnere i DI-familien har vi derfor taget initiativ til projektet Innovativ Produktion, hvor vi vil adressere de omstillingsproblemer, vi har i vort eget erhverv, f.eks. blandt elektronikvirksomheder, ligesom projektet skal motivere andre brancher til at itek-enable deres produkter og processer. Herudover vil vi engagere os i en række andre projekter, jfr. nedenfor, ligesom vi vil fortsætte arbejdet med at bringe universiteter og virksomheder sammen med henblik på at få flest mulige nationale og EUmidler i spil på itek-området til glæde for vore medlemmer. Hjælp til at komme ud i verden Mange itek-virksomheder leverer til hele verden; men analyser har vist, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale. DI ITEK vil derfor opprioritere arbejdet med at hjælpe medlemmerne ud til fjernere/ vanskeligere markeder i samarbejde med DI s afsætningsfunktion. Brug DI ITEK DI ITEKs sekretariat har opsamlet en ganske betydelig viden om, hvad der rører sig i itek-erhvervet, i andre erhverv og ikke mindst i det offentlige. Mangler du overblik over den såkaldte innovationsjungle, så kan vi guide dig vejen til de rette offentlige kasser, ligesom vi kan være behjælpelig med at finde relevante samarbejdspartnere inden for eller uden for vort erhverv. Eller hvis du er blevet forsmået af en offentlig myndighed der har glemt at bringe opgaven i udbud eller på anden måde snyder på vægten, står vi til rådighed for at bringe retfærdighed i sagen. Med andre ord: Uanset hvad det drejer sig om, har du som medlem af DI ITEK en viden og assistance, som du kan trække på og vi kan kun opfordre dig til at gøre det!

8 6 Itek-erhvervets udvikling DI ITEK l ÅRSBERETNING 2010 Virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation itek-erhvervet rummer et bredt spektrum af virksomheder med aktiviteter inden for produktion, distribution, service og rådgivning i form af forskning, udvikling, produktion af komponenter og udstyr, serviceapplikationer, kommunikations- og datadistribution, servicefunktioner, rådgivning og indholdsproduktion. Itek-erhvervet bidrager i stort omfang til værditilvæksten i Danmark, såvel direkte som indirekte i form af, at itek-erhvervets virksomheder spiller en vigtig rolle i det danske vidensnetværk med en betydelig tilførsel af teknologi, innovation og værdi til det øvrige danske erhvervs- og samfundsliv. Itek-erhvervets andel af det danske bruttonationalprodukt beløber sig til ca. 10 pct., en andel der har været stigende siden 2002, hvor efterdønningerne efter dot. com-bølgen og den turbulente konsolideringsfase, der fulgte efter, var overvundet. Omsætning og eksport Omsætningen i itek-erhvervet i Danmark er på ca. 210 mia. kr. De seneste år har erhvervet på grund af finanskrisen haft vanskelige vilkår specielt på eksportmarkedet. I årene op til medio 2008 var den gennemsnitlige årlige vækst i omsætningen 7-8 pct., hvorefter omsætningen faldt markant, således at omsætningen i 2009 ligger på niveau med omsætningen i Faldet i 2009 var ca. 10 pct. med en udfladning i årets sidste kvartal. Faldet i omsætning er bredt funderet i itekerhvervet; men skyldes fortrinsvis den aftagende omsætning inden for elektronik, der udgør omkring en fjerdedel af den samlede omsætning inden for itek-erhvervet. Elektronikomsætningen faldt således med 16 pct. Omsætningen på eksportmarkedet faldt omkring 15 pct. i Faldet ligger hovedsageligt inden for elektronik-segmentet, der tegner sig for knap to tredjedele af erhvervets eksport. Elektronikeksporten alene faldt med 16 pct. Forskning og udvikling It, tele, elektronik og kommunikation er områder, der er præget af hastig teknologisk udvikling. Itek-erhvervets virksomheder er således også kendetegnet ved en betydelig egenfinansieret forsknings- og udviklingsindsats, der i 2007 beløb sig til knap 10 mia. kr., hvilket er ti gange mere end det offentliges indsats! Udviklingen inden for erhvervet Udviklingen præges af flere trends: Andelen af aktiviteter inden for service og rådgivning stiger markant, medens apparatproduktion og telekommunikation tilsvarende udgør en faldende del, blandt andet på grund af outsourcing og off-shoring. Specielt inden for elektronik har denne trend været udpræget gennem det seneste årti, således at den klassiske apparatproduktion i dag i vid udstrækning specielt for større serier finder sted i Østeuropa eller i fjernøsten, medens udvikling og prototypefremstilling fortsat sker i Danmark. Den samme udvikling ses inden for komponentområdet, hvor standardkomponenter ikke længere produceres i Danmark; men nok specialkomponenter, der ikke er så prisfølsomme som standardkomponenter. Vi ser en stigende konvergens mellem erhvervets delsegmenter: It- og televirksomheder går i stigende grad ind på hinandens områder: Teleudbydere sælger it-service og hosting, ligesom it-virksomheder går ind i netværks- og teletjenster. Content is king, hvorfor nogle teleaktører selv initierer nyt indhold eller indgår alliancer med indholdsudbydere, medens andre rendyrker forretningen som accessleverandør. Indtjeningen er under pres, fordi kunderne kræver mere, fordi leverandører fra lavomkostningslande melder sig på banen, og fordi ny teknologi skaber nye adgangsveje på tværs af hidtidige distributionsstrukturer. Det tvinger markedsaktørerne til selv at off-shore eller etablere løsninger med blended shoring, hvor lave omkostninger på en del af leverancen blandes med tæt kundekontakt og stærke domæne-kompetencer i Danmark. Hertil kommer, at hardware-leverandører i stigende grad sælger shared services på deres hardware-platform, ligesom også softwareudbydere pakker det tidligere produkt ind i en samlet serviceydelse. Dette bidrager yderligere til pressede marginaler, men også til brancheglidning, hvor flere services samles på færre hænder. Endelig vinder open source-koncepter frem og udfordrer de virksomheder, hvis forretningsmodel er at sælge original software.

9 7 Itek er grundlaget for fremtidens industri i for mindre og mellemstore virksomheder. Disse robotter kan også gøre produkter og processer mere automatiserede. En anden måde at øge konkurrencevenen på er at fremme Open Innovation -processer, hvor kunder og videnskilder involveres langt tidligere i processerne. Ligeledes sker der med Open Innovation en videndeling med andre aktører i branchen, hvorved der kan kompenseres for den mangel på stordriftsfordele, som ellers karakteriserer mindre og mellemstore virksomheder. Itek er grundlaget for fremtidens industri. Danske virksomheder har siden år 2000 været under stigende konkurrence fra lavomkostningslande i det tidligere Østeuropa og i Asien. Som konsekvens af den økonomiske krise er dette konkurrencepres ude fra øget, også fordi virksomhederne i de pågældende lande leverer stadigt mere komplekse løsninger og dermed udvikler sig til at blive konkurrenter i større dele af værdikæden. Svaret på denne udvikling er ikke at afstå fra at høste globaliseringens fordele, men at kombinere den globale arbejdsdeling med en offensiv innovations- og udviklingsindsats på vore breddegrader. Vi kan ikke konkurrere på løn, men kan gøre os attraktive ved at være smartere, hurtigere og mere fleksible. Det forudsætter innovation og forretningsudvikling, hvilket itekerhvervet kan bidrage med. Udfordringen: Lav produktivitet og høje omkostninger De seneste år har danske virksomheder udvist negativ vækst i arbejdsproduktiviteten. Sammenholdes dette med en lønstigningstakt de senere år over gennemsnittet af, hvad der er givet i de lande, vi konkurrerer imod samt med valutakursfald i nogle af disse lande er der behov for markante forbedringer af virksomhedernes produktivitet. Sammenlignet med USA investerer danske virksomheder alt for lidt i it, tele og elektronik, ligesom vi er markant dårligere til at indkassere de rationaliseringsgevinster, som it-investeringerne muliggør. Det gælder i endnu højere grad for den offentlige sektor. Løsningen: Øget konkurrenceevne gennem intelligente investeringer i itek og automatisering DI ITEK har sammen med det øvrige DI sat en innovationsdagsorden, der både adresserer de politisk fastsatte rammebetingelser for at drive virksomhed i Danmark og virksomhedernes egen indsats for at skabe forandring. Det sidste kan ske ved at investere i ny teknologi, optimere processer samt udvikle medarbejdernes kompetencer. Navnlig i forhold til danske produktionsvirksomheder er der behov for at optimere produktionen ved at tilføre produkter og processer ny teknologi, automatisering og ny funktionalitet. Det kan eksempelvis være ved hjælp af RFID-tagging af samtlige produkter. Derved kan der ske en strømlining af interne processer og logistik samtidig med, at der kan udvikles nye services til kunderne. Det kan bruges til at spore, hvor produkterne kommer fra, og hvor de ender, herunder hvor de bliver solgt, forbrugt og genanvendt. Et andet eksempel er 3. generationsrobotter, som er langt billigere og derfor overkommelige at investere En tredje måde er, at produktdesign i højere grad indrettes efter, hvordan produktionsprocessen kan optimeres (Design for Manufacturing). Hermed kan der optimeres i forhold til energiforbrug og Carbon Foodprint. F.eks. kan der i produktionsudstyr eller i chipdesign være indbygget markører, der gør det lettere og hurtigere at teste det færdige produkt. Itek-erhvervet er med andre ord enabler af grøn teknologi. Endelig, som en fjerde måde at optimere og standardisere forretningsprocesser på er at øge brugen af modellering og simulering (Business Process Modelling). Herved kan produktionsprocesser i Danmark langt lettere spille sammen med aktiviteter andre steder på kloden. Modellering og simulering kan også bruges til mere brugerrettet markedsføring, hvor en løsning simuleres og derved bliver lettere for kunden at begribe. Hvordan kommer vi videre? Regeringen bør sætte innovation og vækst på dagsordenen og være parat til at stimulere vækstpotentialer på nye områder som cleantech, velfærdsteknologi og intelligente forretningsløsninger. DI ITEK bidrager i samarbejde med DI hertil gennem Regeringens Vækstforum og gennem egne kampagner over for medlemmerne.

10 8 Offentlig digital merværdi med sundhed og velfærd som eksempel DI ITEK l ÅRSBERETNING 2010 Den offentlige sektor står i et krydspres mellem krav om øget produktivitet og stigende forventninger om flere serviceydelser. Der er store muligheder i at bruge teknologiske løsninger til at øge kvaliteten i de offentlige serviceydelser. Ny teknologi og ny organisering er afgørende for, at den offentlige sektor kan innovere og udvikle sig ud af sit krydspres. Offentlig sektor i krydspres De økonomiske udfordringer med stort underskud på de offentlige finanser, lav produktivitet og stigende forventninger om mere og bedre service skaber en brændende platform for at ændre tingenes tilstand. På sundhedsområdet stiger efterspørgslen efter nye sundhedsydelser med 5 pct. om året, og samtidig er sygehusene underlagt et krav om at øge produktiviteten med 2 pct. årligt. Vi stiller som borgere i Danmark stigende krav til, at sundhedsvæsenet kan hjælpe os hvor som helst og når som helst. Hvordan skaber vi mere værdi for de samme midler? Teknologi kan hjælpe os videre Teknologi kan bruges til at skaffe mere værdi for de samme midler. Øget sammenhæng for patienten Teknologiske løsninger skal bringes i spil i de nye sygehusbyggerier. Infrastruktur for dataudveksling og trådløs kommunikation skal være i top. Teknologien kan medvirke til at skabe sammenhæng for patienterne ved, at behandlerne er tilgængelige på distance. Det gør, at patienten kan få et mere sammenhængende forløb, fordi alle behandlere kan bringes ind i behandlingen på en mere fleksibel måde. Øget egenomsorg og indsigt i egen sundhed Teknologi kan være med til at sikre udvikling af sundhedssektoren, hvor behandlinger i stigende grad ikke kun er knyttet til sygehuset, men også forankres i eget hjem. Det kan ske som led i en forebyggende indsats, diagnosticeringen, behandlingen eller den efterfølgende overvågning og genoptræning efter sygehusophold. Ved at tilbyde selvbetjeningsløsninger får patienten mulighed for en større indsigt i egen behandling, hvorved patientens mulighed for at tage ansvar for egen sundhed øges. At involvere patienter i behandlingen kræver styrket kommunikation, koordination og kontrol. Netværksvæsen Fremtidens sygehus har måske pårørende-lokaler, hvor pårørende kan anrette mad og hjælpe patienten eller onlinestuer, hvor borgere og patienter, der drager egenomsorg ved at medvirke til at udføre dele af plejen hjemme, kan komme på besøg for at få oplæring i den nye teknologi. Sundhedssektoren har potentiale til at blive et netværksvæsen, der leverer ydelser på kryds og tværs af aktører og enheder. Det kræver aktion og opbakning Væk med de administrative byrder Hverdagen for sundhedspersonalet skal gøres lettere, således at der frigøres mere tid til patienter og borgere. I dag bruger læger i gennemsnit kun 18 timer om ugen på direkte patientrelaterede opgaver. 15 timer bruges på administration. Blandt social- og sundhedsassistenterne bruges kun 13 timer om ugen på direkte patientrelaterede opgaver. Inddrag patienternes ressourcer Patienter skal i højere grad inddrages som en del af løsningen og behandlingen, hvorved uro og bekymring kan ændres til ansvar og handling. Det kan ske ved at tilbyde selvbetjeningsløsninger, der sætter patienter i stand til at drage egen omsorg på en effektiv og engagerende måde. Skab innovation i samspillet mellem det offentlige og private Den offentlige sektor skal være en innovativ efterspørger af ny teknologi. Nye projekter bør baseres på en business case, der viser den positive effekt ved at tage ny teknologi i brug. Det offentlige bør initiere flere samarbejder med private virksomheder. Virksomhederne skal arbejde med at åbne deres udviklingsproces og inddrage kunder og samarbejdspartnere i udvikling af og tilpasning af de nye teknologiske løsninger. Der skal ske en innovation i måden, der leveres serviceydelser på. Ved at tage teknologi i brug kan der leveres andre og nye typer af serviceydelser.

11 9 Itek-forskning og -uddannelse: fremtidens råstof DI ITEK hjælper med penge til ny viden fra EU s rammeprogram DI ITEK har de seneste to år hjulpet virksomhederne med at ansøge om penge til forsknings- og udviklingsprojekter i EU s rammeprogram. Der er i alt knap 70 mia. kr. til it-forskning i rammeprogrammet. Under projektets løbetid er der fremsendt 15 ansøgninger, hvoraf flere af ansøgningerne har fået penge fra EU. Senest er det lykkedes at få 85 mio. kr. fra EU-Kommissionen til et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor danske virksomheder og universiteter indgår i et samarbejde om it-sundhed. DI ITEK vil fortsætte dette arbejde i 2010, men supplere det med en ny politisk opgave, der har til formål at påvirke indholdet af det rammeprogram, som EU-Kommissionen udbyder, så det bedre matcher de ønsker, man har i danske virksomheder og på universiteterne. It-færdigheder Gode it-færdigheder hos borgere og virksomhedsmedarbejdere er af stor betydning for alle i samfundet. DI ITEK arbejder for at højne danskernes niveau af it-anvendelse og it-skabelse. Et vigtigt led hertil er at anspore unge menneskers interesse for faget samt at videreuddanne folk på arbejdsmarkedet generelt. e-skills Week 2010 I uge 9 afholdt EU-Kommissionen e-skills Week i hele Europa og satte dermed fokus på nødvendigheden af it-færdigheder i EU. I Danmark var DI ITEK koordinator for kampagnen og samarbejdede med flere partnere omkring e-skills Tour. Her blev kørt rundt med en udstillingsbus til henholdsvis København, Odense, Århus og Aalborg. Fremtidens teknologiske løsninger blev vist frem for unge mennesker fra ungdomsuddannelserne, og de fik dermed selv syn for, hvad teknologi handler om. Der blev også afholdt seminarer om klima og it samt om globalisering og it. Bliv dygtigere til it det gavner alle DI ITEK arbejder sammen med Videnskabsministeriet og industriens parter om at forbedre danskernes it-færdigheder. Som led i dette arbejde udgives en pjece It-kursus til erhvervslivet. Analyse af rigtige it-kompetencer DI ITEK har igangsat et projekt, der skal bidrage til at kortlægge virksomhedernes interesse for it-kompetencer, så uddannelsesudbyderne kan tilrettelægge kurser med et indhold, som virksomhederne efterspørger. Analysen omfatter alt fra kortlægning af programmeringskompetencer til certificeringskompetencer. Styrkelse af itek-f&u på universiteterne De danske forskningsmiljøer inden for informations- og kommunikationsteknologi er af høj kvalitet, men miljøerne mangler kritisk masse. Det betyder, at dansk ikt- og elektronikforskning kun i begrænset omfang får midler fra EU s rammeprogram, og det betyder, at der mangler forskningsmiljøer i Danmark, som kan være motor for den forskning, udvikling og innovation, som Danmark skal leve af om nogle år. DI ITEK arbejder derfor på at få styrket dansk forskning inden for informations- og kommunikationsteknologi blandt andet gennem etablering af Centre of Excellence. It i folkeskolen og ungdomsuddannelser DI har i mange år arbejdet for, at teknologiske værktøjer udnyttes som redskab og supplement i uddannelsen på alle niveauer. Størst opmærksomhed har været om it i folkeskolen, hvor regeringen har haft større satsninger, som DI ITEK mener, at der bør følges op på og afsættes midler til på finansloven for Der er stadig et stort uudnyttet potentiale for forbedring af undervisningen på gymnasier og videregående uddannelser. DI ITEK foreslår: en test af it-færdigheder ved afslutning af folkeskolen, 50/50 medfinansiering af kommuners køb af digitale remedier og/eller støtte til udvikling af nye undervisningsformer. For at styrke fagligheden omkring it bør der udvikles et it-fag i folkeskolen og et på de gymnasiale uddannelser. Fagligheden er efterspurgt af erhvervslivet og bør være en naturlig del af uddannelsessystemet. Alle skoleelever vil beskæftige sig med it på et eller andet niveau i fremtiden, og it bør derfor være en del af skolesystemet.

12 10 Netværk DI ITEK l ÅRSBERETNING 2010 Politiske netværk Udvalgene forbereder DI ITEKs politiske holdninger og udarbejder politiske synspunkter samt høringssvar til offentlige myndigheder og andre aktører inden for de respektive udvalgs områder. På områderne it, tele, elektronik og kommunikation varetager DI ITEK den samlede industris interesser på vegne af DI. Enkelte af udvalgene er derfor fælles med DI. DI ITEKs it-politiske udvalg Formand: Stig Jørgensen, adm. direktør, Dell A/S It-politisk udvalg fokuserer på at skabe de bedst mulige rammevilkår på it-området til fordel for medlemsvirksomhederne. Udvalget arbejder med it-politiske emner af relevans for erhvervet. Fokus er blandt andet på digital forvaltning, offentlig udbuds- og indkøbspolitik, it og produktivitet samt it i folkeskolen. DI s og DI ITEKs udvalg for informationssikkerhed Formand: Adser Leick, it-sikkerhedschef, LEGO A/S Udvalget forestår den politiske interessevaretagelse på området og arbejder for, at der etableres og vedligeholdes en tidssvarende viden om it-sikkerhed, it-sikkerhedsstrategier, best practices og privacy som grundlag for rådgivning af DI/DI ITEKs medlemmer. DI s e-business udvalg Formand: Lars Hørberg, Business Director, Rockwool A/S Udvalgets virksomhed er rettet mod aktiviteter, der bidrager til at skabe synlighed omkring e-business i virksomhederne. Indsatsen retter sig primært mod at hjælpe de mindre og mellemstore virksomheder med e-business i form af informationsmateriale og afholdelse af konferencer. Udvalget drives i fællesskab med DI Handel. DI s telepolitiske udvalg Formand: Lars Tofft, CEO, Ericsson Danmark A/S Udvalget arbejder for at skabe optimale rammer for teleerhvervet og fremme en effektiv udnyttelse af it og tele i såvel virksomheder som offentlige institutioner. Udvalget arbejder ligeledes for at sætte telepolitikken højt på den politiske dagsorden med henblik på at fremme teleerhvervets udviklings- og vækstmuligheder samt sikre fair konkurrencebetingelser i erhvervet. DI ITEKs elektronikudvalg Formand: Peter Petersen, Senior Director, Business Innovation, Bang & Olufsen A/S Udvalget har fokus på at styrke elektronikindustriens virksomheder. Det gøres ved at diskutere virksomhedsstrategi med fokus på produktudvikling og innovation. Udvalget dækker bredden i elektronikindustrien ved at have repræsentanter fra alle dele af værdikæden med lige fra komponent til færdig systemløsning. Endelig deltager udvalget i vurderingen af og holdningen til initiativer på elektronikområdet. DI s medieindustripolitiske udvalg Formand: Ole Simonsen, adm. direktør, Telia Stofa A/S Udvalget arbejder for at skabe fair, lige og transparente konkurrencevilkår for alle aktører i mediesektoren. Udvalget arbejder for medlemmernes interesse, både når det gælder nationale forhold, samt når det handler om internationale mediehøringer på EU-niveau. Kulturpolitik er også erhvervspolitik, og den dagsorden arbejder udvalget ligeledes på at sætte på den politiske agenda, hvor især arbejdet med at fastsætte rammerne for hvor meget Public Service skal fylde i mediebilledet, står højt på dagsordenen. DI ITEKs forsknings- og uddannelsespolitiske udvalg Formand: Søren Damgaard, Manager of Strategic Outsourcing, IBM Danmark A/S Udvalget varetager DI ITEKs interesser på det uddannelses- og forskningspolitiske område, herunder videre- og efteruddannelse på itek-erhvervets område samt relaterede forskningspolitiske spørgsmål. Udvalget overvåger det løbende behov for uddannelser på itek-erhvervets område og iværksætter om nødvendigt oplysningsog kampagneaktiviteter over for uddannelsessøgende og relevant højt kvalificeret arbejdskraft i ind- og udland med henblik på at styrke rekrutteringen til itek-erhvervet.

13 11 Erfa-netværk DI ITEK arbejder for at styrke den faglige udvikling og det tværgående sammenhold blandt medlemsvirksomhederne. Konkret sker det gennem arbejdet i DI ITEKs netværksgrupper. Alle interesserede DI ITEKmedlemmer kan tilmelde medarbejdere til de netværk, man anser for at være relevante. Medlemskab af disse netværk er mindre formelt, og det koster ikke ekstra at være medlem af et netværk. Netværkene mødes om faglige forhold inden for en defineret ramme, og antallet af møder er sædvanligvis ét pr. kvartal. Møderne afholdes almindeligvis hos medlemmerne på skift, så der også er lejlighed til at se de fysiske rammer samt aktiviteter hos værtsvirksomheden. Desuden giver besøget naturligvis en mulighed for, at værten kan profilere sig, hvilket er en væsentlig sidegevinst ved aktiviteterne. Alternativt kan mødeaktiviteten også lægges i DI i København. Erfaringsudveksling og gensidig inspiration netværksmedlemmerne imellem er nøgleord i forbindelse med netværkenes virksomhed. For tiden er der netværk inden for følgende områder: Sundhedsteknologi Telemedicin Electronic Manufacturing Services (EMS) Miljø Nanoteknologi Linux/Open Source Produktudvikling Sensorer It-sikkerhed/brugere It-sikkerhed/leverandører Netværk etableres efter behov. I løbet af 2010 er det således planlagt at etablere to nye netværk dels et netværk om velfærdsteknologi som et spin-off af netværket for sundhedsteknologi dels et netværk om automation og robotteknologi. Hertil kommer, at DI ITEK sammen med DTU forsøger at opbygge et elektronikklyngeprojekt, der i en næste fase gøres landsdækkende ved at inddrage Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Som et naturligt spin-off af dette projekt vil der alt efter behov blive etableret et eller flere landsdækkende netværk. Regionale netværk DI ITEKs medlemsvirksomheder er spredt over hele landet, hvilket indebærer en naturlig forpligtelse til, at aktiviteter og netværk også får en regional dimension. DI ITEK har derfor gennem årene lokaliseret arrangementer rundt om i Danmark. DI s regionalpolitiske arbejde er blevet styrket, og det er derfor oplagt at udnytte synergien mellem DI ITEKs og DI-regionalforeningernes arbejde i de områder, hvor der findes et større antal DI ITEK-medlemsvirksomheder.

14 12 Projekter DI ITEK l ÅRSBERETNING 2010 Brugerdreven Innovation, Indlejret Teknologi og Byggeri Med udgangspunkt i brugerdrevne behov skal danske byggematerialer gøres mere intelligente. Der fokuseres på at skitsere koncepter for at indarbejde indlejrede sensorer og RFID-chips i byggematerialer og samle informationer fra og om disse i en BIM-model (Building Information Model). Desuden arbejdes der på at etablere en generel metode for brugerdreven innovation i byggeriet. Kontaktperson: Chefkonsulent Henning Mortensen LEV VEL, innovation til ældre DI ITEK har sammen med seks medlemsvirksomheder været med til at sikre etableringen af et projekt om innovative samfundsløsninger inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Målet er at hjælpe medlemmer med at udvikle løsninger til det kraftigt voksende marked for hjælp til ældre mennesker, der har en lille skavank, men ønsker at leve et frit og aktivt liv. Projektet strækker sig over tre år. Der er plads til flere medlemsvirksomheder. Kontaktperson: Konsulent Christian Graversen Healthcare Innovation Lab DI ITEK har sammen med fire medlemsvirksomheder involveret sig i projektet Healthcare Innovation Lab. Projektet skal med udgangspunkt i metoden for brugerdrevet innovation være med til at formulere en kravspecifikation til et innovationslaboratorium i København, der skal sikre hurtigere og bedre udvikling af løsninger til sundhedsvæsenet. For at sikre nyhedsværdi i projektet fokuseres på, hvordan man kan fremme udviklingen og brugen af telemedicin i sundhedsvæsenet. Projektet strækker sig over to år. Kontaktperson: Konsulent Christian Graversen Musikzonen Musikzonen blev etableret i maj 2009 og er en af de fire oplevelseszoner, som er blevet til på initiativ af og med økonomisk støtte fra Erhvervsministeriet. Foreningens formål er på såvel regionalt som nationalt og internationalt plan gennem netværksskabelse blandt alle branchens aktører at bidrage aktivt og målrettet til Danmarks placering blandt Europas førende lande inden for skabelse, produktion og anvendelse af musik med særligt henblik på udvikling af viden, talent, eksport, ny teknologi og innovation. Formålet skal bl.a. opfyldes gennem erfarings- og videndeling, markedsresearch, forskning og udvikling af nye forretningsmodeller i samarbejde med erhvervslivet og med særligt fokus på optimal udnyttelse af digitaliseringens potentialer og de tilgængelige finansieringsmuligheder herunder offentlig støtte. Kontaktperson: Chefkonsulent John R. Kristensen GIIT-Projekt Green Individual Intelligent Transport Formålet med projektet er at gennemføre et forstudie, som beskriver de forskellige muligheder for at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at kombinere de forskellige trafikdatakilder på såvel det matematiske som elektroniske niveau. Resultaterne præsenteres på en let og overskuelig måde og på en sådan form, at det på sigt vil kunne danne grundlag for en offentligt tilgængelig portal, der kan facilitere forskning og innovation inden for intelligente trafiksystemer. Kontaktperson: Chefkonsulent John R. Kristensen KMT-projekt: Knudepunkt for Mobil og Trådløs teknologi Formålet med projektet er at bygge bro imellem forskning og forretning inden for mobil og trådløs applikationsforskning. CMI på Aalborg Universitet er partner sammen med Terma, Litepoint, Motorola med henblik på at igangsætte innovative applikationer og forskning inden for den trådløse teknologi. Projektet er EU-støttet. Kontaktperson: Chefkonsulent John R. Kristensen Innogate Innovation through Gaming Technologies sætter fokus på Serious Games. Computerspilsteknologien anvendes i samspil med eksisterende visualiserings-, simulerings- og elæringsværktøjer til at udvikle nye måder at løse og/eller optimere problemløsninger. Dette gøres i forbindelse med blandt andet beslutningsstøtte, træning/læring, kulturformidling og markedsføring. Interaktive 3D-læringsværktøjer åbner muligheder for at træne færdigheder på et produkt, der ikke fysisk er til stede, eller som endnu ikke er færdigudviklet. Brand- og beredskabsøvelser kan trænes i et virkelighedsnært miljø. Projektet kører frem til juli 2010 og er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. Kontaktperson: Projektleder Birthe Ritter

15 3Dsupply ApS acon ApS Adapt A/S Adfrequence ApS AM3D A/S Anritsu A/S APEX Virtual Entertainment Arenalogic ApS Assemble A/S ASTENIT Atea A/S Athena IT-Group A/S Athena IT-Group A/S Balslev Teleconsult Bang & Olufsen Productions A/S BB Electronics A/S Bech-Bruun Advokatfirma Belden Cekan/CDT A/S Bender von Haller Dragsted Bendix Consult ApS Better Place Denmark A/S BHITS ApS Bitabite Blue Line A/S Boxer TV A/S Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement A/S BullGuard ApS CABO Communications A/S Cadpeople ApS Campfire A/S Canal Digital Danmark A/S Capana Operations ApS Capgemini Danmark A/S Capres A/S Cardlab ApS Care2Wear A/S C-cure Chrisper Economy ApS Ciklum ApS Cimber Air Data A/S Civilingeniør Peter Sørensen ApS Clear Blue Security Clickwork ApS Clio Online ApS Cocopelli A/S comendo as Competencehouse A/S Compu-Game A/S Con E Com A/S Conceptmaking Conscius Finance A/S Contentcube ApS CPM Consult ApS Crisware ApS Crossroads Copenhagen Cryptomathic A/S CSIS Security Group ApS Cure4You ApS Dancotech A/S Dansk Autohjælp Holding A/S Dansk Telemedicin A/S Dantec Dynamics A/S Dantherm Air Handling A/S Dantherm Power A/S DANTRAFO HORSENS A/S Data Respons A/S DCmedia Hosting ApS DEDUCTA ApS Dell A/S DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Deltapix ApS Dencomm Develco A/S DEXA Wave Energy ApS Draka Comteq Denmark A/S Dubex A/S dz card (Denmark) A/S Ebita ApS ecom Group Edvantage Group Danmark ApS Eglu A/S Egmont International Holding A/S Eksakte ApS EKTOS A/S elcon pcb technology a/s Electrolux Home Products Denmark A/S ELINT ApS Eltronic Solution A/S Emini A/S EMRI A/S ENACO A/S Energibolig.dk ApS Ericsson Danmark A/S esec Managed Security A/S estron A/S Ethertronics Europe ApS Etronic A/S evisions Group A/S ezenta a/s Ferroperm Piezoceramics A/S Flaysia ApS FORCE Technology Forlaget Edutasia A/S FortConsult A/S A/S S. Frederiksen, Ølgod Fullrate A/S Futurecom Group G.R.A.S. Sound & Vibration A/S GEMPRO ApS Geografforlaget ApS Geokon A/S Getitcard A/S Global- Connect A/S Goaldirect ApS Governance IT A/S Grontmij Carl Bro A/S Groupcare A/S GRUNDFOS A/S A/S Gunnebo Nordic Gåsdal Bygningsindustri A/S Hennodahl Electronic A/S Hi3G Denmark ApS Hitavent ApS HL- Invest ApS Homatic A/S Hostnordic A/S HPI Electronics A/S Ibas Danmark ApS IBM Danmark A/S ImpleVista ApS Inceptio A/S Informationsteknik Scandinavia A/S In-JeT ApS InleadMedia A/S INNOMATE a/s Intensa Danmark IntraMed A/S IT Minds I/S itai I-Trust ApS Itucation Jay.net A/S JSP Consult Jubii A/S Judex Datasystemer A/S Kamstrup A/S Keelsolution ApS Key2Know - Competence & Learning A/S KK-Group A/S Kommunikationslaboratoriet Krogh & Co Designbureau Kuadriga ApS KVM Industrimaskiner A/S LEM Danfysik A/S Lindcom ApS LitePoint Europe A/S Lithium Balance A/S Logisys A/S Lund & Bendsen A/S M. Mikkelsen Electronics a/s Mark Film ApS Mark Information A/S Martin Professional A/S MB Automation ApS MEC A/S Medialogic A/S Medtime A/S Mercantilius.com Aps Microsoft Danmark ApS Mikro Værkstedet A/S Mjølner Informatics A/S MOCH A/S Moola.cc A/S Motorola A/S MTG A/S Nabto ApS NanoNord A/S Napatech A/S National Instruments Nensome ApS Net Image ApS Netamia I/S Netcompany A/S Netmedia Software Netmester A/S Netplan A/S Neupart A/S New Insight A/S Nexans Jydsk Denmark A/S NH Electronics ApS NKT Flexibles I/S Nokia Danmark A/S Nokia Siemens Networks Danmark A/S Norriq Danmark A/S NORRIQ Net- Partner A/S NorthTech ApS Novell Danmark A/S nsense Danmark A/S Office123 ApS OFS Fitel Denmark I/S Oracle Danmark ApS Pallas Informatik a/s Paul E. Danchell A/S PBI-Dansensor A/S Peoplenet A/S Peoplexs Nordic ApS Pernexus Systems ApS Policy Enforcer ApS Polycom (Denmark) ApS PR electronics A/S Prevas A/S PRI-DANA Elektronik A/S Process Factory ApS Promentek ApS ProSign ApS Quest Software Scandinavia A/S Radiometer Medical ApS Rambøll Danmark A/S RAMTEX Engineering ApS Red Carpet Software ApS Relacom Denmark A/S RESON A/S RFIDsec ApS SAP Danmark A/S Scanarmor A/S Scandinavian Micro Biodevices ApS Scandinavian Movie Channel ApS Scandinavian Tele Consult A/S Schneider Electric IT Denmark ApS Secunia ApS Sensement ApS Sensor ECS A/S Sequanto A/S Servodan A/S Sfone ApS Siemens A/S Signalix ApS Silicon Graphics A/S SimCorp A/S Siteimprove A/S Siteloom ApS Skills Creator ApS SmartShare Systems ApS Softinnovator I/S Software Innovation A/S SRK Telemateriel Styromatic A/S SuperOffice Danmark A/S Svejsemaskinefabrikken MIGATRONIC A/S Sydjysk Eltekniq ApS Symantec Denmark ApS T&O Stelectric A/S T4 Production ApS Tabulex A/S TagVision ApS TDC A/S Team Online A/S Technoconsult ApS Techpeople A/S Tectura (Denmark) A/S TELE Greenland A/S Telenor Danmark Holding A/S TeliaSonera Danmark A/S Tellabs Denmark A/S Terma A/S the nordic company ApS timextender as Topsil Semiconductor Materials A/S Tpack A/S Traen A/S TransElectro A/S Triax A/S UCY2 ApS UniPlan ApS Unispeed A/S Universal Robots ApS Userminds ApS UVdata A/S Valcon A/S Valit ApS Version A ApS Vertica A/S Vestas Control Systems A/S Elektronikfabrikken Viasat A/S Viercon Management Consulting Vitrex Medical A/S Webfighter Aps Whyse ApS Window Master A/S Winkelhorn - Its Management A/S Xerox A/S Xtend Mobile ApS Zenitel Denmark A/S Zilo Systems A/S

16 DI ITEK Branchefællesskab for It-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder DI ITEK 1787 København V Tel Fax itek@di.dk itek.dk