Fødevarenyt 13. oktober Det nye regeringsgrundlag med tidsler

Transkript

1 Fødevarenyt 13. oktober Det nye regeringsgrundlag med tidsler 2. EU-regler om fødevaremærkning vedtaget 3. Fokus på mindre salt i fødevarer 4. Ny kontrolkampagne vedr. brugt produktionsudstyr 5. Giv fedtafgiften et servicetjek Det nye regeringsgrundlag med tidsler Med inspiration fra den nye karakterskala har Dansk Erhverv givet den nye regerings samlede regeringsgrundlag, hvad der svarer til et 7-tal. Det dækker både over forslag, som man gerne havde været foruden, og forslag, som er klart bedre end forventet. Nedenfor følger kommentarer til en række elementer i den nye S-SF-R-regerings fælles regeringsgrundlag, som har særlig interesse for fødevarevirksomheder. Dansk Erhverv vil følge de nye politiske realiteter nøje for at sikre fødevarevirksomhederne bedst mulig politisk interessevaretagelse. Problematiske skatteforhøjelser Det er særdeles problematisk, at de 5 mia. kr. i nye skatter og afgifter, regeringen lægger op til, primært er koncentreret om den i forvejen hårdt trængte og grænsehandelsfølsomme detailhandelssektor. Realiteten er, at de indirekte skatter/forbrugsskatter er det område, hvor Danmark p.t. skiller sig mest negativt ud i forhold til nabolandene. Højere punktafgifter og giftskatter vender den tunge ende nedad, koster omsætning og beskæftigelse, og der er ingen sundhedseffekt, hvis danskerne blot grænsehandler i stedet for. Dansk Erhverv ønsker serviceeftersyn af fedtafgiften Regeringen bør som minimum forpligte sig til et serviceeftersyn af fedtafgiften. Dansk Erhverv vil opfordre regeringen til at evaluere og ændre udformningen af fedtafgiften, så den følger de kommende EU-regler for mærkning af fødevarer, som betyder, at alle fødevarer skal mærkes med det samlede indhold af mættet fedt. Fedtafgiften bør derfor ændres, så producenter og importører skal betale afgift af det reelle indhold af mættet fedt i varerne. Det vil mindske de administrative byrder markant. Administrative byrder Dansk Erhverv støtter målet om at mindske de administrative byrder. Der er de senere år blevet indført meget byrdefuld ny lovgivning, som målemetoderne ikke har opfanget. Der er derfor brug for en bedre og mere realistisk tilgang til målingen af administrative byrder. Dansk Erhverv ønsker lighed for loven, og der skal ikke laves særlige lettelser for mindre virksomheder. Som udgangspunkt skal byrdefulde regler undgås for såvel små som store virksomheder. En vej til at undgå byrdefulde regler er at sikre bedre dialog med berørte interessenter, inden forslag fremsættes, give rimelige høringsfrister og tage højde for de forhold, der påpeges i høringssvarene. Bedre mærkning Regeringen ønsker en kvalificering af mærkningen på forbrugerområdet. Ikke flere mærker, men en bedre mærkning. Dansk Erhverv bakker op om dette mål. Der er ikke er behov for nye mærker,

2 men fortsat fokus og opbakning til de eksisterende og anerkendte mærker, f.eks. Ø-mærket, blomsten og Nøglehullet. Beskyttelse af børn ifht. markedsføring Markedsføring udvikler sig konstant, hvilket gør det komplekst at lovgive på området. Frivillige kodeks er derfor en effektiv måde at regulere et dynamisk marked på, hvilket f.eks. allerede sker gennem den frivillige aftale om ikke at reklamere eller sponsere fede, salte og søde fødevarer over for børn. Frivillige aftaler og initiativer sikrer et større engagement og en større forpligtelse og kan derfor være mere effektive i forhold til traditionel lovgivning. EU lovgivning frem for nationale regler På trods af en tilkendegivelse om at bakke op omkring EU s lovproces på området afstår regeringen ikke fra at foreholde sig ret til at fremsætte nationale regler. Dansk Erhverv er grundlæggende mod nationale regler og mener, at regeringen modsiger sig selv, når den på den ene side ønsker at bakke op omkring EU og på den anden ønsker at lave nationale regler. Modsat EU regler bidrager nationale regler ikke særligt til at øge forbrugernes sikkerhed, de rammer typisk varer, som fremstilles på et internationalt marked og får derfor ingen effekt udover at bremse varernes frie bevægelighed og skaber byrder for danske virksomheder, så konkurrenceevnen mindskes. I sidste ende undergraver nationale regler tilliden til EU. Landbrugsstøtte Regeringens udmelding om at arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, er fornuftig. Dansk Erhverv mener, at ambitionen skal være, at landbrugsstøtten reduceres så meget som muligt, så ressourcerne i stedet kan investeres i vækst og jobs i Europa. Læs alle Dansk Erhvervs kommentarer til regeringsgrundlaget her [

3 EU-regler om fødevaremærkning vedtaget Reglerne for mærkning af fødevarer i EU er blevet endeligt vedtaget og træder i kraft i efteråret Den obligatoriske næringsdeklaration træder dog senere i kraft og skal senest anvendes fra efteråret Den 29. september godkendte EU s ministerråd de nye regler for mærkning af fødevarer, som Europa-Parlamentet stemte om i juli. Dermed er forordningen vedtaget - mere end tre år efter, at Kommissionen fremlagde sit forslag. Obligatorisk næringsdeklaration Formålet med reglerne er at give forbrugerne mulighed for at træffe velovervejede og sundere kostvalg. Det indebærer bl.a., at færdigpakkede fødevarer skal mærkes med energiindhold, mængden af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, proteiner, sukker og salt. Dette skal udtrykkes pr. 100 g eller 100 ml. Informationsmøde Dansk Erhverv afholder et arrangement om de nye regler og overgangsbestemmelser. Datoen og invitationen kommer snarest. Kontakt erhvervspolitisk konsulent Camilla Kongskov på cal@danskerhverv.dk for yderligere information.

4 Fokus på mindre salt i fødevarer Som led i arbejdet med at reducere borgernes saltindtag har Fødevarestyrelsen udarbejdet en liste med vejledende værdier for saltindhold i en række fødevaregrupper. Både i EU og Danmark er der flere tiltag i gang for at reducere mængden af salt i fødevarer. Bl.a. har Fødevareministeriet taget initiativ til et dansk saltpartnerskab, hvor Dansk Erhverv, DI Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Horesta, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet og Fødevarestyrelsen deltager. Baggrunden for saltpartnerskabet er, at danskerne spiser for meget salt og dermed risikerer forhøjet blodtryk og hjerte-kar sygdomme. Gennemsnitligt indtager mænd 9-11 g salt dagligt, mens det for kvinders vedkommende er 5-6 g. Det overordnede mål med saltpartnerskabet er at skære tre gram af danskernes daglige saltindtag og dermed undgå dødsfald som følge af hjerte-kar sygdomme hvert år. Oplysninger fra producenter Som led i saltpartnerskabet har en lang række fødevareproducenter bidraget med tal for indhold af salt i fødevarer. På baggrund af disse indberetninger er der blevet udarbejdet en saltliste med niveauer og grænser for indholdet af salt i fødevarer. Denne liste er nu i høring og kan ses her [klik på filen Tabel over gns salt..]. Grænserne skal ses som vejledende værdier for saltindhold i relevante fødevaregrupper. De er fastsat som et gennemsnit af de 40 % af de produkter, der ligger lavest i saltindhold inden for de forskellige produktgrupper. Det vil være frivilligt for producenter og detailhandlen at arbejde mod de fastsatte grænser. Erfaringer fra Storbritannien Kriterierne for salt i Nøglehulsmærkningen er blevet inddraget i fastsættelse af grænserne, ligesom grænserne i lignende lister i Storbritannien er inddraget. I Storbritannien har man gode erfaringer med at reducere saltindholdet i fødevarerne gennem et lignende samarbejde med fødevareerhvervet. Læs mere Det danske saltpartnerskab er en udløber af det EU s initiativ Diet Platform, som har til formål at forbedre europæernes sundhedstilstand. Se evt. mere her [ Læs mere om saltpartnerskabet her [

5 Ny kontrolkampagne vedr. brugt produktionsudstyr Fødevarestyrelsen påbegynder 1. november en kontrolkampagne vedr. dokumentkontrol af produktionsudstyr. Kontrolkampagnen, som er målrettet detail- og engrosvirksomheder med tilvirkning skal kontrollere, at ældre produktionsudstyr overholder de regler, som er gældende i dag, da der kan være en risiko for, at nedslidte maskiner giver anledning til kontamination af fødevarer. Regelsættet har gennem de senere år været i hastig udvikling, og der er derfor større krav til udstyret i dag end tidligere. Foruden bedømmelsen af procesudstyret vil kampagnen rette sig mod sporbarheds Med udgangspunkt i de maskiner og det udstyr, der anvendes i virksomhederne i dag, vil det blive undersøgt, om virksomhedernes risikovurdering er tilstrækkelig for at sikre, at fødevarer ikke bliver udsat for utilsigtet og unødvendig forurening. Kampagnen løber fra den 1. november til 30. december Læs mere om kampagnen her [ Dokumentkontrol-af-brugt-produktionsudstyr.aspx] Læs om Fødevarekontaktmaterialer (FKM) samt Fødevarestyrelsens vejledning om procesudstyr og dokumentation [ /forside.aspx]

6 SMÅ HISTORIER Giv fedtafgiften et servicetjek I en pressemeddelelse opfordrer Dansk Erhverv til at sætte afgiften på hold og lave et servicecheck. Fedtafgiften er nu landet hos forbrugerne. Optakten har været et forløb, hvor virksomhederne har brugt tusindvis af timer på at gætte på, hvordan politikerne og embedsmændene har forestillet sig, at fedtafgiften i praksis skal håndteres. SKATs medarbejdere har haft den utaknemmelige opgave at skulle gætte med. Fedtafgiften medfører kun dødvægtstab og trækker produktivitet og kreativitet ud af det danske fødevareerhverv. Mens vindmøller får statsstøtte, så præmieres en dansk fødevarebranchen - endda med international medvind - med et tungt administrativt åg, siger fødevarepolitiske chef i Dansk Erhverv Lotte Engbæk Larsen. Fedtafgiften er ifølge Dansk Erhverv skruet sådan sammen, at den er irrelevant i forhold til danskernes sundhed, men til gengæld giver maksimalt administrativt arbejde Fødevareimportører skal indsamle informationer, som de normalt ikke har adgang til. Og de må ikke bruge informationen om, hvad der er af mættet fedt i produktet. Effekterne af fedtafgiften er mange: Virksomhedernes konkurrenceevne bliver skævvredet, når en god handel fra i dag afgøres af, hvilken afgiftsteknisk kategori, virksomheden er havnet i, og om de sælger til den ene eller anden type kunde. Den betyder også, at samarbejdsaftaler er blevet opsagt, siger Lotte Engbæk Larsen Ifølge Dansk Erhverv burde fedtafgiften ændres, så den følger en ny beslutning i EU s ministerråd. EU s ministerråd har netop vedtaget de nye fødevaremærkningsregler, som betyder, at alle fødevarer skal mærkes med det samlede indhold af mættet fedt. Fedtafgiften bør derfor ændres, så producenter og importører skal betale afgift af det reelle indhold af mættet fedt i varerne. Det vil mindske de administrative byrder markant, siger Lotte Engbæk Larsen. Et stort og bredt flertal i Folketinget stemte i foråret for den fedtafgift, som træder i kraft i dag. Det er ærgerligt, at de danske politikere har valgt at lægge et selvvalgt nedadgående pres på produktiviteten og konkurrenceevnen i hele det danske fødevareerhverv. Og i modstrid med alle politiske intentioner om, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Nogle politikere anerkendte dog allerede ved behandlingen, at afgiften ikke er køn. Det Radikale Venstre sagde ved behandlingen i Folketinget, at "en tsunami af bøvl vil blive skabt med vedtagelsen af det her lovforslag", og Enhedslisten sagde, at "den her lov er noget rod. Vi efterlyser derfor det modige valg: Sæt afgiften på hold nu, lyt til de mennesker, som arbejde med afgiften i den virkelige verden og ændr afgiften, så fødevarebranchen ikke taber mere konkurrencekraft end hvad der allerede er tabt ved denne administrative gyser, siger Lotte Engbæk Larsen. Pressemeddelelse fra Dansk Erhverv 1. oktober 2011