NAP-NYT BRUXELLES. Underskrivelse af fælles deklaration og ministerbesøg. OLT ministrene fra troperne til polerne samles til deres årlige møde

Transkript

1 BRUXELLES B r u x e l l e s - i m i K a l a a l l i t N u n a a t a S i n n i i s o q a r f i a Underskrivelse af fælles deklaration og ministerbesøg OLT ministrene fra troperne til polerne samles til deres årlige møde Side 3 Underskrivelse af fælles deklaration Side 6 Færre &isk for &lere penge Side 10 Karl Kruse diskuterer sælsag med toppolitikere i Bruxelles Side 12 Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 1

2 Så er der Haluu 3 måneder er.løjet af sted og det er allerede blevet tid til årets anden udgave af NAP- NYT. Aprils NAP- NYT byder på highlights fra bl.a. formand for Naalakkersuisut Kim Kielsens besøg til Bruxelles hvor fælles deklarationen blev underskrevet, det årlige OLT forum,.iskeriforhandlinger og besøg fra naalakkersuisoq for.iskeri, fangst og landbrug. Karl Kristian Kruse. Som I kunne læse i sidste udgave af NAP- NYT er der endnu engang blevet skiftet ud i praktikpladsen. Jeg, Catherina Hvistendahl, overtog pladsen i februar efter Christian Berthelsen og har været en del af nogle travle og meget spændende måneder siden da som I får et indblik i i denne udgave af NAP- NYT. Som ny praktikant Ny stagiaire foran Rådet betyder det også, at jeg kommer til at opdatere jer med de seneste nyheder her på Grønlands Repræsentationen og EU de næste måneder, som tegner til at blive mindst ligeså travle. Bla. skal revidering af forordningen om handel med sæler i den kommende tid bearbejdes og stemmes om i EU parlamentet, der skal vedtages en ny OLT- strategi og diverse arrangementer med fokus på vækst i Arktis skal arrangeres og a.holdes. Selve EU er ligeledes heller ikke stillestående. Der skal stemmes om en ny investeringsplan i EU parlamentet, en endelig atomaftale med Iran skal forhandles på plads, samt frihandelsaftalen med USA. Jeg vil holde jer opdateret hen ad vejen Rigtig god læsning Catherina Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 2

3 OLT ministrene fra troperne til polerne samles til deres årlige møde februar 2015 blev der a.holdt det årlige ministermøde mellem de Oversøiske Lande og Territoriers (OLT) ministre og Forum mellem OLT erne og EU på de Britiske Jomfruøer. Den ansvarlige Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked Handel og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, måtte melde a.bud grundet en hastesag. Den grønlandske delegation bestod derfor af; Repræsentationschef ved Grønlands Repræsentation i Bruxelles, Lida Skifte Lennert, afdelingschef for Udenrigsdirektoratet Naja Lund Aparico og ambassadesekretær ved Grønlands Repræsentation i Bruxelles, Mira Kleist. På vegne af Danmark deltog che.konsulent Gitte Hundahl fra Udenrigsministeriet. OLT ministrene mødes én gang om året hvor OLT Grønlandsk.lag hejst op i anledning af OLT forrum bestyrelse fortæller om det sidste års Grønlandsk flag hejst op i BVI i anledning af OLT forum arbejde. Derudover bliver ministrene enige om det næste års politiske prioriteter, som bestyrelsen skal implementere. På årets møde var Unlocking the values of the OCT s temaet, som var tema for det sidste års OLT formandskab ved de Britiske Jomfruøer. OLT øerne spænder fra øer med 50 indbyggere til øer med over indbyggere med en forskellig grad af ua.hængighed fra England, Frankrig, Holland og Danmark. Størstedelen af øerne har en begrænset eksport, og hovedindtægterne fokuserer på turisme og bloktilskud fra medlemsstaterne samt udviklingsstøtte fra den europæiske udviklingsfond. OLT erne indgik i 2014 en ny associeringsaftale med EU, hvor der er øget fokus på et gensidigt gavnligt samarbejde, fremfor et samarbejde mellem en bidragsyder- og modtager. Det forgange års formandskab fokuserede derfor på OLT ernes værdi i samarbejdet, og hvordan det bedst kan implementeres til begge parters fordel. Ministrene blev enige om næste års politiske prioriteter På Ministermødet blev OLT erne også enige om to emner for den regionale puljes tematiske allokering, som var klimaforandringer og vedvarende energi. OLT erne modtager midler fra Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) opdelt i hhv. territoriale og regionale puljer og OLT erne skal nu identi.icerer et, eller.lere, fælles projekter indenfor det tema, som fremmer deres samarbejde. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 3

4 I BVI blev OLT formandskabet også overdraget til Curacao og der blev udpeget en ny OLT bestyrelse, som varetager arbejdet i det daglige. Grønland er siddende medlem af bestyrelsen som eneste OLT, der har en associering til Danmark. Dagen efter OLT ernes interne ministermøde mødtes de med EU Kommissionen, hvor den ansvarlige EU Kommissær for internationalt samarbejde og udvikling. Det var tydeligt at Kommissæren tillægger stor værdier i møderne ved at tage den lange rejse for, at mødes med OLT erne. EU kommissæren lagde især vægt på vigtigheden af at EU- OLT samarbejdet baseres på OLT erne Den grønlandske og danske delegation EU kommissær Neven Mimica om EU-OLT samarbejdet særlige behov og modtog med glæde nyheden om de valgte samarbejdsområder for den tematiske allokering for EDF en, som passer til EU s egne prioriteter. Danmark havde et kort indlæg på Forummet, hvor der blev lagt fokus på vigtigheden af bæredygtig udnyttelse af naturlige ressourcer i OLT erne, som er et vigtigt udgangspunkt for partnerskabet. Her lagde Danmark vægt på behovet for at EU tog dette i betragtning i udarbejdelsen af en revidering af undtagelsen for EU forbuddet mod handel af sælprodukter. Sidst, men ikke mindst, holdte den grønlandske delegation to særskilte møder med EU kommissionen; et møde med EU Kommissionens generaldirektorat for udvikling og internationalt samarbejde samt et højniveau møde med EU Kommissæren. Den grønlandske delegation.ik mulighed for at fremlægge selvstyrets synspunkter vedr. implementering af partnerskabsaftalen , med fokus på uddannelse, hensigtserklæringen af 2015 mellem EU og Grønland samt OLT samarbejdet. Derudover var der en dialog om revideringen af undtagelsen for EU forbuddet mod handel af sælprodukter og udarbejdelse af en EU Arktis strategi. Der deltog omkring 100 personer på EU- OLT Forum som repræsenterede lande og territorier fra Arktis til Antarktis og fra Caribien til Stillehavet. Det næste OLT ministermøde og OLT- EU Forum vil.inde sted vinteren 2015/2016 i Bruxelles. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 4

5 Travlhed mellem møderne Lida underskriver den politiske deklaration Opvisning med traditionel dans Lida og Naja nyder lidt morgenmad som optakt til En glad Mira og Lida til OLT-forum Lida med to repræsentanter fra Holland Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 5

6 Underskrivelse af fælles deklaration Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Statsminister Helle Thorning Schmidt og Formand for EU- Kommissionen, Jean- Claude Junker, samledes 19 marts til en ceremoni i Kommissionen for at underskrive fælles deklarationen for samarbejdet imellem Grønland, EU og Danmark. Til dagens anledning var der pyntet op med det grønlandske og danske.lag og alle tre var i særdeles godt humør under hele ceremonien, hvor det kunne mærkes at alle parter var glade for den endelige underskrivelse af deklarationen. Erklæringen markerer en enighed imellem parterne om mange års fremtidigt samarbejde og et særligt fokus på Grønlands økonomiske udvikling med mulighed for et tæt samarbejde med sine Europæiske Fælles deklarationen underskrives Lykønskninger fra Junker efter underskrivelsen partnere. Erklæringen fokuserer på 7 punkter for samarbejdet: 1. Bæredygtig udnyttelse af.iskebestande og havmiljø 2. Uddannelse, turisme og kultur 3. Naturressourcer, herunder råstoffer 4. Energi, klima, miljø og biodiversitet 5. Arktiske anliggender 6. Den sociale sektor, arbejdsstyrkens mobilitet, fødevaresikkerhed mm. 7. Forskning og innovation i områder som energi, klimaforandringer, katastrofehåndtering, naturressourcer mm. Ligeværdige partere Underskrivelsen understreger også Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige partere, hvilket formand for Naalakkersuisoq, Kim Kielsen også fremhævede i sin tale ved ceremonien. Kielsen forklarede at han var glad for at samarbejdet imellem de tre parter har udviklet sig fra primært at have fokus på.iskeri til nu også at omfatte andre sektorer i bestræbelserne for en økonomisk diversi.icering og bæredygtig udvikling. Samarbejdet bidrager på denne måde til Grønlands økonomiske vækst, imens europæerne har adgang til de grønlandske ressourcer. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 6

7 Han brugte også anledningen til at pointere den verserende sag om EU- kommissionens stramningen af Inuit- undtagelsen i forhold til EU import at sælprodukter og at han håber på at man kan nå frem til en tilfredsstillende løsning for alle parter. Sidst i sin tale inviterede han of.icielt Junker til Grønland, sammen med statsminister Thorning Schmidt, hvilket Junker med glad takkede ja til. Helle Thorning understregede Grønlands store potentiale Statsminister Helle Thorning Schmidt gav også utryk for sin tilfredshed med en underskrevet fælles deklaration og at undertegnelsen signalerer et ønske om et styrket samarbejde imellem alle tre parter. Hun Kielsen talte om deklarationens betydning for Grønland kommenterede det store potentiale i Grønland for bl.a. råstoffer, klima og energi, forskning og turisme, og at hun er overbevist Junker prøver at løfte hætten over hovedet på Kielsen Thoning, Junker og Kielsen positive efter undertegnelsen af deklarationen. om, at Grønland kan være med til at påvirke EU s arktiske politik. Hun pointerede også sit håb om at EU vil påtage sig en mere aktiv rolle i Arktis og at et stærkere samarbejde i denne retning vil styrke den fælles forståelse for det arktiske folks kultur og legitime interesser i handel af sælprodukter. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 7

8 Møde med Margrethe Vestager Efter underskrivelsen af fælles deklarationen ventede et besøg hos den danske konkurrence kommissær Margrethe Vestager og hendes kabinetchef Ditte Juul Jørgensen. Vestager bød Kielsen varmt velkommen, ønskede tillykke med undertegnelsen af fælles deklarationen og forklarede at erklæringen giver mulighed for et lettere og tættere samarbejde imellem EU, Danmark og Grønland. Kielsen fremhævede også begivenheden som en vigtig milepæl i Grønlands EU politik. Han forklarede at som en følge af underskrivelsen og det styrkede samarbejde er håbet fra Grønlands side at dette bl.a. vil have en positiv ind.lydelse på de kommende ændringer i Inuit- undtagelsen, som skal vedtages i EU inden oktober Vestager forsikrede om at Kielsen og Vestager taler om samarbejdet mellem Grønland og EU Den Danske Faste Repræsentation gør alt hvad de kan for at bidrage til sagen og arbejde for et godt resultat for Kielsen og Vestager efter mødet Vestager med Kabinetchef Ditte Juul Jørgensen Grønland. Afslutningsvist inviterede Kielsen, Vestager til Grønland. Vestager havde allerede tidligere på mødet fortalt om sit forrige positive besøg til Grønland og forsikrede om at hun ville gøre et forsøg på at.inde en anledning til at komme på besøg i den nærmeste fremtid. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 8

9 Sikring af midler til uddannelse i Grønland Som afslutning på formandens dag i Bruxelles mødtes Kielsen med Marcus Cornaro, vicegeneraldirektør i generaldirektoratet for udvikling og samarbejde hvor de underskrev.inansieringsaftalen for 2015 om EUs bidrag til Grønland på uddannelsesområdet. Generaldirektoratet havde pyntet op med to grønlandske.lag på storskærmene i anledning af undertegnelsen som blev efterfulgt af indlæg fra begge parter. Kielsen fortalte at han var glad for undertegnelsen af.inansieringsaftalen og Kielsen og Cornaro underskriver finansieringsaftalen at aftalen vil være til stor gavn for den sociale udvikling i Grønland. Den sikrer en investering i fremtiden, i nødvendige færdigheder som uddannelse og er afgørende for Grønlands deltagelse i det akademiske og erhvervsrettede globale samarbejde om udvikling i Arktis. Han gjorde opmærksom på at aftalen ultimativt vil bidrage til et større fokus på vækst i samfundet og ikke mindst på konkurrencedygtighed. Aftalen og fokus på uddannelse åbner således op for en række nye muligheder for Grønland og vil ifølge Kielsen medføre positive fremskridt for samfundet. Cornaro fremhævede også Kommissionens glæde ved undertegnelsen af aftalen og Kielsen viser Cornaro sin hjemby på verdenskortet forklarede at aftalen er et bevis på EU s engagement i Grønland. Som tidligere år vil EU- budgetstøtten fortsat bidrage til uddannelsessektoren, der betragtes som særlig relevant for at opnå en bæredygtig udvikling af Grønland. Til sidst inviterede Kielsen, Cornaro til Grønland, imens han viste Cornaro hvor Nuuk ligger på det store verdenskort. Cornaro takkede for invitationen og fortalte at han altid søger efter en god anledning i sit travle program for at komme på besøg i Grønland. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 9

10 Færre &isk for &lere penge København dannede rammerne om den tredje, og sidste, forhandlingsrunde mellem Grønland, Danmark og EU om den nye.iskeriprotokol til Fiskeripartnerskabsaftalen. Forhandlingerne endte i et positivt resultat for begge parter og forhandlingsresultatet skal nu endelig godkendes af Naalakkersuisut og EU før det træder i kraft den 1. januar Forhandlingerne foregik marts og forhandlingerne har siden september 2014 har fundet sted over tre omgange i henholdsvis Nuuk, Bruxelles og nu København. Derudover har der i løbet af processen været a.holdt tekniske møder. Den grønlandske delegation bestod af Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug, med afdelingschef Emanuel Rosing som delegations leder, Departementet for Finanser, Grønlands Repræsentation i Bruxelles og det danske udenrigsministerium. Forhandlingerne blev gennemført på embedsmandsplan og repræsentanter fra det grønlandske.iskerierhverv og KNAPK har været en del af den grønlandske delegation ved alle forhandlingsrunder. Selve Fiskeripartnerskabsaftalen er ikke ændret, men betingelserne for.iskeriet, som er reguleret i protokollen, er revideret på en række områder. Helt konkret fastsætter protokollen priser, kvoter og tekniske krav til implementeringen af.iskeripartnerskabsaftalen for de næste fem år. Aftalen sikrer den samme betaling som i den nuværende Fiskeriprotokol på trods af, at EU får mindre kvoter. De faldne kvoter på nogle af arterne, der er omfattet af aftalen, og en højere markedsprisen er grunden til at denne nye protokol kan sikre.lere penge for færre.isk. Dette betyder, at Grønland i løbet af den femårige protokolperiode vil modtage 89 mio. Euro. Betalingen er fordelt med på betaling for kvoter, en rederbetaling og en sektor budgetstøtte. De afgørende forhandlingspunkter var fremtidige kvoter til Tilfredse delegationer efter undertegnelse af ny fiskeriaftale Ny fiskeriaftale underskrives EU samt den samlede betaling til Grønland og i løbet af forhandlingsprocessen har de to parter lavet biologiske og.inansielle vurderinger for at nå frem til en god aftale for begge. Grønland har haft en.iskeriaftale med EU siden Grønlands udmeldelse af det Europæiske Fælleskab i 1985 og den nuværende aftale er en del af det brede samarbejde nedskrevet i fællesdeklarationen, som Formanden for Naalakkersuisut underskrev sammen med EU kommissionens formand og Statsministeren den 19. marts Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 10

11 Fransk visit på højt niveau Den franske udenrigsminister Laurent Fabius og hans delegation, besøgte Ilulissat i dagene Marts. Det var hans første besøg i Grønland og derfor var programmet en kombination af faglige input ligesom det at opleve Grønland med egne øjne. Udenrigsdirektoratet stod for programmet i tæt samarbejde med det danske udenrigsministerium, da både den danske udenrigsminister Martin Lidegaard og medlem af Qujaukitsoq byder velkommen Grønlandsk kor sang for gæsterne Embedsfolk i godt humør naalakkersuisut for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq var værter for besøget. Frankrig og Danmark har bl.a. det tilfælles at de begge har Oversøiske Lande og Territorier tilknyttede, og dertil har Frankrig historiske interesser for forskning i Arktiske egne. Det sidste prægede særligt den fælles udtalelse som de 3 ministre blev enige om ved afslutningen på besøget, hvor der var særligt meget fokus på klimaforandringer og forskning, hertil nye muligheder for efterforskning som følge af klimaforandringer. Endelig.ik man Frankrigs forståelse for at fangst er en vigtig kulturel bestanddel af den traditionelle levevis i Grønland. Det sidste kan blive særligt vigtigt for vores rigsfællesskab i forhold til forberedelserne på en justeret forordnings tekst til handel med sælprodukter i EU. Beundring af den flotte is Ankomst af fransk delegation i Kangerlussuaq Arktisk ambassadør i rette sælskindsdragt Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 11

12 Karl Kristian Kruse diskuterer sælsag med toppolitikkere i Bruxelles Karl Kristian Kruse, Naalakkersuisoq for.iskeri, fangst og landbrug besøgte sammen med KNAPK Bruxelles i april måned i forbindelse med EU- Kommissionens ændringsforslag til Inuit- undtagelsen for handel med sælprodukter i EU. Ændringsforslaget kommer efter en WTO- afgørelse der kræver at Inuit- undtagelsen skal have større fokus på dyrevelfærd samt undgå diskrimination af andre lande der ikke har en sådan undtagelse for eksport af sælprodukter. Hvis vedtaget vil Kommissionens forslag indebære, at sælfangst i Grønland ikke kan eksporteres til EU hvis hovedformålet med fangsten har været ren kommerciel. For at få opbakning til et alternativt ændringsforslag der tilgodeser Grønlands behov for økonomisk udnyttelse af de sæler der fanges, tog Kruse rejsen til Bruxelles for at snakke med relevante politikkere og embedsmænd om sagen. Fra dansk side er der allerede stor opbakning til Grønland om sagen. Kruses første møde var således med EU ambassadør Ole Toft fra Den Faste Danske Repræsentation i EU, der kom med en opdatering over sagen i EU. Danmark har i samarbejde med Grønland udarbejdet et ændringsforslag, som de arbejder på at få opbakning til i Rådet. Toft forsikrede at denne sag er vigtig for dem og at man vil arbejde hårdt for et tilfredsstillende resultat for Grønland. Under Kruses to dages ophold var der arrangeret møder med en række EU- parlamentarikere for at diskutere sagen og muligheden for opbakning i Europa parlamentet. Parlamentarikerne bestod af Christel Schaldemose, Ulla Tørnæs, Bendt Bendtsen, Jørn Dohrman, Ole Christensen og ordfører for hovedkomitteen for sælsagen i parlamentet, Cristian Silviu Busoi. Herudover var der arrangeret møde med generaldirektør for Miljø, Karl Falkenberg og Generaldirektør for.iskeri, Lowri Evans. Breakfast Brie&ing Kruse og delegation klar til møder i parlamentet Der blev indledningsvist holdt breakfast brie.ing om sagen i parlamentet, som blev ledet af Christel Schaldemose. Deltagerne var bl.a. danske EU- parlamentarikere, den danske,.inske og færøske Repræsentation, EU- Kommissionen og enkelte dyrevelfærdsgrupper. Kruse gjorde her opmærksom på at formålet med mødet var at skabe en platform for Breakfast briefing i parlamentet debat og viderebringe opdateret viden til EU- parlamentarikerne som medlovgivere af ændringerne for sælforordningen. Han understregede sælernes betydning for den grønlandske kultur og at den foreslåede opstramning af undtagelsen fra Kommissionen vil have administrative og samfundsmæssige konsekvenser for Grønland. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 12

13 Han anmodede derfor alle om samarbejde omkring sagen, så en tilfredsstillende løsning kan opnås for alle parter. Formand for KNAPK og repræsentant for de grønlandske fangere gav ligeledes udtryk for de samme bekymringer som Kruse og pointerede tilmed vigtigheden i oplysningskampagner for at give EU- borgere et korrekt syn på bæredygtigheden af grønlandsk sælfangst. Kruse med Ulla Tørnæs Møde med EU- parlamentarikerne Talerne fra Kruse og KNAPK mødte opbakning fra de tilstedeværende EU- parlamentarikere, heraf Bendt Bendtsen, Ulla Tørnæs, Christel Schaldemose og Cristian Silviu Busoi. Alle parter havde respekt for Kommissionens Den grønlandske delegation i plenar salen i parlamentet intentioner om at udføre en korrekt WTO- implementering, men at Kommissionens forslag blot er én måde at fortolke afgørelsen på. Det blev fremhævet at der kan anvendes en fortolkning der er til fordel for Grønland og stadig giver mulighed for en korrekt implementering af afgørelsen. Hans Stielstra fra Kommissionen forklarede, at forslaget efter deres mening er den mest korrekte implementering af afgørelsen og hvis man ændrer i den risikerer man at stå med en ny sag fra WTO i fremtiden. Han fortalte dog, at det stadig er vigtigt for Kommissionen at sikre at Inuit- undtagelsen fungerer og derfor er de også åbne overfor forslag fra Grønland og Canada. Efter breakfast brie.ing stod programmet på individuelle møder med de relevante EU- parlamentarikere. Det første møde var med Christel Schaldemose der forklarede at hun vil arbejde for at sikre sin egen politiske gruppe i sagen og at presse for Kommissionens forståelse. Hun arbejder i forvejen tæt sammen med hovedordføren Cristian Silviu Busoi om et forslag til gavn for Grønland. Ulla Tørnæs fremhævede at alle de danske parlamentarikere er enige i at sælsagen er vigtig for både Danmark og Grønland og at hun er optaget af at arbejde frem imod en retfærdig løsning for Grønland. Ole Christensen, Bendt Bendtsen og Jørn Kruse og Cristian Silviu Busoi Dohrmann gav tilmed udtryk for en tilknytning til sagen og villighed til at arbejde mod den bedste løsning for Grønland. Kruse.ik også lejlighed til at mødes med hovedordføren Cristian Silviu Busoi. Han har udarbejdet et lovforslag, som modsvar til Kommissionen, der værner om Inuit- undtagelsen. Teksten kan ændres og han inviterede til at komme med tilføjelser fra Grønlands side. Han fortalte tilmed at han er meget interesseret i at komme på en orienteringsrejse til Grønland. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 13

14 Møde med generaldirektørerne Karl Falkenberg og Lowri Ewans Til møde med Generaldirektør Karl Falkenberg Med på programmet for Kruses besøg var møder med Generaldirektør for miljø, Karl Falkenberg og Generaldirektør for.iskeri, Lowri Ewans. Falkenberg lagde vægt på vigtigheden i at.inde en holdbar løsning for Grønland som sikrer at sælfangsten kan fortsætte og gavne samfundet, på samme tid med at leve op til WTO- afgørelsens krav. Til mødet med Evans var det generelle.iskeri i Grønland på dagsordenen. Kruse understregede vigtigheden i at give de grønlandske fangere mulighed for at.iske året rundt. Denne mulighed påvirkes dog bl.a. af nedgang i laksebestanden. Kruse forklarede at man fra Grønlands side håber på forståelse fra EU for at nå til enighed om de internationale aftaler for forvaltning af laks i de grønlandske farvande. Med hensyn til kumulation af rejer orienterede Naalakkersuisoq at TAC- kvoten på rejer i de grønlandske farvande er faldet med omtrent 30 %, hvilket betyder at der er et større behov for at importere rejer fra Canada for at opretholde arbejdspladser. Kruse håber på samarbejde og forståelse fra Generaldirektør Lowri Evans og Kommissionen. Med hensyn til lakse.iskeriet var der støtte for et samarbejde om NASCO for at tilgodese Grønlands.iskeri. Møde med Generaldirektør for fiskeri, Lowri Evans Tidslinje for sælsagen Sælforordning vedtages i EU. Forordningen forbyder handel med sæl produkter med enkelte undtagelser, herunder inuit-undtagelsen WTO-afgørelse om behov for revidering af undtagelserne EU reviderer undtagelserne til EU forordningen med endelig vedtagelse til oktober. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 14

15 Oprindelige folk til brainstorming i EU I EU s Action Plan on Human Rights and Democracy fra 2012 anbefales det at EU fornyer sin politik om oprindelige folk. På baggrund af denne anbefaling have EU s udenrigstjeneste inviteret en række repræsentanter for oprindelige folk til en uformel brainstorming og workshop. Møderne fandt sted marts 2015 i Bruxelles hvor repræsentanter for oprindelige i Rusland, Sverige, Norge, Thailand, Alaska samt regionale og globale repræsentanter deltog. Fra Grønland deltog Hjalmar Dahl, præsidenten for Inuit Circumpolar Council, Grønland og Grønlands Repræsentation i Bruxelles deltog Gruppebillede foran Atomium med oprindelig folk på vegne af Udenrigsdirektoratet. Derudover deltog eksperter på oprindelige folks rettigheder og forskellige repræsentanter fra EU Kommissionen. Anbefalinger til EU Brainstorming sessionen dannede rammerne for første møde mellem EU og en så mangfoldig gruppe af oprindelige folk. Kommissionen præsenterede forskellige områder hvor EU arbejder for oprindelige folk. EU har vedtaget en række udtalelser og afgørelser, støttet FN s deklaration om oprindelige folks rettigheder og ILO konvention nummer 169 og givet bred støtte til oprindelige folk på regionalt og internationalt niveau. EU indrømmede dog at implementeringen af støtte er mangelfuld på national plan. Udfordring på national plan er specielt i medlemslande, som ikke anerkender oprindelige folks rettigheder. Kommissionen præsentererede også eksempler på EU regler og tiltag, som påvirker oprindelige folk, hvor de også informerede om forløbet med WTO s appelafgørelse på inuit undtagelsen vedr. ændring af forbuddet mod handel med sælprodukter. Hjalmar Dahl understregede overfor Kommissionen at forordningen direkte krænker levevilkår for inuit. ICC er bekymret for at ændringen i teksten yderligere vil vilkårene for inuit. Grønlands Repræsentation informerede at Danmark har præsenteret et ændringsforslag til Kommissionens tekstforslag som er i tråd med WTO afgørelsen og håber at Kommissionen vil tage det til efterretning og mindske yderligere administrativ byrde og mulige konsekvenser for Grønland og inuit. Repræsentanterne for oprindelige folk, eksperterne og Kommissionens repræsentanter arbejdede desuden i arbejdsgrupper som udarbejdede anbefalinger til EU i deres videre arbejde med en politik om oprindelige folk. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 15

16 Deltagerne på brainstorming mødtes i Bruxelles også med Kommissionens tværsektorielle arbejdsgruppe om oprindelige folks rettigheder. Gruppen består af folk der arbejder med oprindelige folks rettigheder og menneskerettigheder generelt indenfor geogra.iske områder f.eks. Afrika el. Caribien og indenfor sektorer såsom fødevarer, klima mm. De oprindelige folk præsenterede anbefalingerne fra brainstorming sessionen og diskuterede derefter direkte med sagsbehandlerne på de forskellige områder for EU Kommissionen. Anbefalingerne blev generelt modtaget positivt og Kommissionen anerkendte nødvendigheden af at kapacitetsopbygge embedsmænd i Kommission så de får mere viden om oprindelige folk og deres rettigheder. ICC brugte også her muligheden for at understrege, at EU på mange måder allerede påvirker de oprindelige folks samfund, bl.a. i medfør af forordning om handel med sælprodukter. EU handler på denne måde direkte imod oprindelige folks ret til økonomisk udvikling. ICC håber at dialogen med oprindelige folk vil hindre sådanne fremtidige tiltage ved bl.a. at implementere princippet om forudgående informeret samtykke. Færøsk og grønlandsk fælles brie.ing hos kabinetchef I Februar var den grønlandske og færøske Repræsentation til et kort hø.lighedsvisit med Konkurrence Kommissiær Margrethe Vestagers kabinetchef, Ditte Juul Jørgensen. Mødet havde til formål at orientere om Kommissionens nye struktur og politiske mål. Hun forklarede at måden hvorpå Kommission arbejder er ændret i forhold til at der bl.a er indsat syv nye næstformænd- blandt dem EU s udenrigschef. Hver næstformand får ansvar som ledere for hver deres område, og skal koordinere arbejdet indenfor disse med hver deres projekthold af kommissærer. Margrethe Vestager er således tilknyttet 5 af disse næstformænd og deres projekthold. Med hensyn til de politiske prioriteter orienterede Juul Jørgensen om at der er vedtaget 10 områder som Kommissionen vil have fokus på i 2015: 1. Beskæftigelse, vækst og investeringer 2. Det digitale indre marked 3. Energiunionen og Klima 4. Det indre marked 5. Økonomisk og monetær union 6. Frihandel med USA 7. Retfærdighed og grundlæggende rettigheder 8. Migration 9. EU som global aktør 10. Demokratiske forandringer Juul Jørgensen afsluttede mødet med at fremhæve vigtigheden for Vestager i at formidle Kommissionens arbejde videre til Danmark og Grønland. Gruppebillede med Kabinetchef, Ditte Juul Jørgensen Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 16

17 Greenpeace byder på Arktis debat Grønlands Repræsentationen blev i marts inviteret til eventet Conserving the Arctic som var arrangeret af Greenpeace international med tilslutning af det.inske udenrigsministerium. Eventet fandt sted i Waterloo, på et.lot Chateau i ren Jane Austen stil. Mødet havde til formål at skabe dialog om bevaring af Arktis og oprindelige folk. Talerne på programmet bestod bl.a. af EU- kommissær for miljø, maritime anliggender og.iskeri; Karmenu Vella, prinsesse Marie Esmeralda af Belgien, prinsesse Laurentien af Holland, den.inske og islandske udenrigsminister, klima og hav professorer og et medlem af EU parlamentet. Igennem debatten blev der særligt sat fokus på den nuværende situation i Arktis som værende truet, navnlig som resultat af den globale opvarmning. I EU kommissær Neven Mimica Paneldebat om Arktis denne sammenhæng blev det bl.a påpeget at det er oprindelige folk der lider mest under disse forandringer. Her er der tale om folk der igennem.lere århundreder har levet i harmoni med naturen, men nu får sværere ved at fortsætte denne livstil som konsekvens af klimaændringerne. Der blev opfordret til at udvikle en ny form for regeringsførelse for Arktis, der tager højde for oprindelige folks udfordringer. Med hensyn til klimaforandringerne blev det bl.a. fremhævet at den 3 km tykke indlandsis smelter med rekord hastighed, hvilket har en stor effekt på det globale samfund. Smeltevandet fra den grønlandske indlandsis, der strømmer ud i havet udgør omkring 1/5 af den totale vandstand og hvis resten af indlandsisen smelter vil dette medføre en 7 meter stigning af vandstanden. Der blev ved mødet derfor sat fokus på vigtigheden af forebyggelse af den globale opvarmning. Klimatopmødet i Paris til december blev derfor understreget som særligt vigtig for Arktis. EU's rolle i forhold til Arktis blev også taget op til debat. Der var bemærkninger der påpegede nødvendigheden af et tættere samarbejde imellem Arktis og de enkelte EU- lande, samt en stærkere lovgivning fra EU s side vedr. shipping, da der på nuværende tidspunkt f.eks ikke eksisterer nogle regler for skibe der transporterer olier. Arktis Råd og det nye amerikanske formandskab blev også bragt på banen. Der blev udtrykt forhåbninger Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 17

18 om, at Obama regeringen vil gribe muligheden for at skride til handling i forhold til de arktiske anliggender. Udenrigsminister John Kerry blev nævnt som værende positivt stemt overfor deres nye formandskab i Arktis Råd og at ansvaret tages alvorligt fra USA's side. Et af højdepunkterne for mødet var overrækkelsen af the International Declaration on the Future of the Arctic, som er underskrevet af 1500 politiske, kultur og erhvervsledere. Kommissæren lovede at tage deklarationen alvorligt og fokuserede igennem sin tale på klimaforandringerne og konsekvenserne for Arktis. Han fortalte at EU har en vigtig rolle at spille i forhold til de ændringer Arktis gennemgår og at han var enig i behovet for et tættere samarbejde. Afslutningsvist oplyste han, at EU- Kommissionen i løbet af 2015 vil komme frem med et nyt politisk dokument for en integreret og sammenhængende arktisk strategi, som har til formål at styrke samarbejdet og forstærke engagementet for EU i Arktis. Dækket op til middag efter dagens Arktis debat Kommissær Neven Mimica for den internationale deklaration for fremtiden for Aktis Den hollandske prinsesse fortæller om vigtigheden i at tage vare på Arktis Formand for Samernes parlament i Finland, fortæller om klimaforandringernes konsekvenser for oprindelige folk Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 18

19 NAP NYT Det sker i EU Ny generalsekretær for Rådet 25 marts godkendte EU s stats- og regeringschefer forslaget fra EU- formand Donald Tusk om at udnævne Jeppe Tranholm- Mikkelsen til den næste generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union. I øjeblikket er han EU- ambassadør ved Den Faste Danske Repræsentation ved EU, hvor han har været siden Som EU ambassadør har Jeppe stået i spidsen for et forbilledligt samarbejde med Grønlands selvstyre, bl.a. organiseret besøg i Grønland af alle EU ambassadører i 2012, samt forhandlet Grønlands rammeaftale med EU. Hans nye rolle som generalsekretær indebærer at lede generalsekretariatet for Rådet, og at bistå Rådet i organiseringen og koordineringen Jeppe Tranholm - Mikkelsen i dets arbejde. Det bistår tilmed formandskabet for Rådet i at.inde løsninger. Generalsekretariatet for Rådet bistår også under generalsekretærens ansvar også det Europæiske Råd og dets formand. Jeppe Tranholm er i forvejen velkendt og velrespekteret og har bl.a. modtaget stor ros for styring af Danmarks EU- formandskab i Den nye post som generalsekretær anses for at være særdeles ind.lydelsesrig da man så at sige står bag gardinerne og hiver i snorene. Jeppe Tranholm tiltræder stillingen pr. 1 juli. Det Europæiske Rådsmøde Energiunionen 4 gange om året mødes regeringschefer fra alle Regeringscheferne til det Europæiske Rådsmøde medlemslande til dette topmøde for Det Europæiske Råd, hvor EU s politiske dagsorden bliver fastlagt ved at vedtage konklusioner der identi.icerer problemområder og initiativer, der skal iværksættes. Den marts blev det seneste topmøde a.holdt hvor bl.a. Helle Thorning Schmidt deltog på vegne af Danmark. Et af punkterne på dagsordnen var Energiunionen, der som foreslået af Kommissionen skal have til formål at skabe sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser i EU. Der var enighed om tage de første skridt imod en sådan union, som bl.a. skal sørge for at energimarkeder er mere effektive og konkurrencedygtige og mindre a.hængige af russisk gas. Rusland og Ukraine I forhold til den nuværende situation mellem Rusland og Ukraine, blev lederne til mødet enige om at fortsætte sanktionsordningen imod Rusland indtil Minsk- aftalen er implementeret. De Sanktionerne mod Rusland håndhæves indtil udgangen af 2015 økonomiske sanktioner vil blive håndhævet indtil udgangen af 2015, når det sidste punkt i aftalen gennemføres som er at Ukraine genvinder kontrol over sine østlige grænser. Der blev endvidere lagt vægt på vigtigheden i at imødegå Ruslands igangværende kampagne til misinformation af offentligheden om kon.likten i Ukraine. Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 19

20 EU s investeringsplan Tilbage i november 2014 foreslog EU- Kommissionen en investeringsplan for EU for at sætte skub i vækst og beskæftigelse i Europa. Planen indebærer en oprettelse af en europæisk fond for strategiske investeringer og en forbedring af det overordnede investeringsklima. Der skal afsættes mia til de strategiske investeringer. Med investeringsplanen forventes BNP at kunne øges med mia EUR over de næste tre år og skabe 1.3 millioner nye jobs. Rådet har allerede godkendt forslaget, hvor det nu skal til afstemning i Europa parlamentet og forventes vedtaget i juni/juli. Formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Junkers investeringsplan skal til afstemning i parlamentet Ny rammeaftale for Irans atomprogam Efter et.lere dage langt møde i Schweiz blev der d. 2 april opnået enighed imellem Iran, USA, Rusland, Tyskland, Kina, Frankrig og Storbritannien om et grundlæggende krav for en fremtidig atomaftale. I følge den nye rammeaftale sættes der kraftige begrænsninger for Irans atomprogram, men hvor de økonomiske sanktioner imod Iran til gengæld ophæves. Den Iranske ambassadør i Danmark, Hamid Bayat, tog Regeringslederne efter afsluttet forhandlinger om ny rammeaftale for Irans atomprogram allerede i 2013 kontakt til Siumuts Doris Jakobsen for at diskutere mulighederne for økonomisk samhandel for.iskeri med Grønland, hvis sanktionerne.jernes. Hamid Bayat med Doris Jakosen, 2013 Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 20

21 NYT When in doubt...youtube Efter næsten tre måneder af mit ophold i Bruxelles har livet som praktikant budt på en række spændende oplevelser, så som Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsens besøg og underskrivelsen af fælles deklarationen, OLT samarbejdet og den verserende sælsag. Der er altid travlt på Repræsentationen og med hjælp af nogle gode kollegaer får man hurtigt en indsigt i hvordan de forskellige aktører gebærder sig for at opnå speci.ikke mål, hvilket har været virkelig lærerigt. Livet udenfor Repræsentationens rammer i Bruxelles har dog også budt på nogle gode kulturelle oplevelser. Jeg må ærligt indrømme at jeg er lidt af en chokoholic og er virkelig havnet i chokolade himlen her i Belgien En stor del af fritiden har derfor også været brugt på at smage Gruppebillede med Kielsen før hjemrejsen til Grønland Klar med Youtube og kaffe forskellig belgisk chokolade og har endda også været på chokolade messe En hel hal fyldt med kæmpe chokolade.igurer og smagsprøver i vide strømme får een til at overveje om Belgien burde være ens permanente bosted Når man er så glad for chokolade og foretrækker kakao frem for kaffe og aldrig har forsøgt sig med kaffebrygning, bliver situationen dog også semi- intens når man er alene på kontoret og der pludselig kommer et opkald fra Anne- Marie der ber én om at lave noget kaffe til ministeren der kommer om en halv time. Efter man har brugt en 10 min på at stirre forgæves på kaffemaskinen, i håb om at modtage lidt inspiration, må det næste naturlige skridt være Youtube. Som den ultimative redning for en praktikant i nød stiller Youtube adskillige videoer til rådighed for hvordan man hælder vand i maskinen, kaffe i.ilteret og trykker på knappen. Som resultat bliver kaffen lavet og takket være Youtube.ik ministeren sin kaffe og jeg kan skrive kaffebrygning på mit CV. Hvis nogle derfor tænker at gøre visit i Grønlands Repræsentationen, står jeg klar med Youtube, kaffe og måske også lidt belgisk chokolade Repræsentation Rue d Arlon , Bruxelles 21