FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

Transkript

1 FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midt DATO: 22. Oktober 2009 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Grete Moth, Seniorforsker, cand.scient.san, ph.d Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Bartholins Alle Århus C Tlf grete.moth@alm.au.dk PROJEKTANSVARLIG: Peter Vedsted, Professor, ph.d., seniorforsker Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Bartholins Alle Århus C Tlf p.vedsted@alm.au.dk ØVRIGE DELTAGERE (samarbejdspartnere eller tilknytning til forskningsinst. el.lign): Lone Flarup, Cand.scient.san, daglig projektleder Frede Olesen, Alm. prakt. læge, forskningsleder, adj. professor, dr.med Bo Christensen, Alm. prakt. læge, professor, afdelingsleder, ph.d. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTETS TITEL: Kontakt- og Sygdomsmønster i lægevagten i Region Midt >>LV-KOS 2010<< PROJEKTETS (ANSØGNINGENS) EMNE: Honorering af vagtlægers deltagelse i forskningsprojekt OPDATERING VEDR. TIDLIGERE AFHOLDT PROJEKT (sæt x): NYOPRETTET PROJEKT (sæt x): x FORMÅL: Det overordnede formål er at opnå viden om, hvad borgerne henvender sig til lægevagten med, og hvordan disse vurderes og håndteres af vagtlægerne. PROJEKTBESKRIVELSE (kort resumé) selve projektbeskrivelsen vedlægges som bilag, der kan linkes til. Lægevagten i Danmark udgør uden for almindelig arbejdstid den fælles frontlinje for det øvrige sundheds-væsen og havde i 200 ca. 4 mio. kontakter. En fremtidig udvikling af denne akutte indsats skal ske på et beslutningsgrundlag, som omfatter en vurdering og kortlægning af befolkningens behov for lægehjælp i vagttid, vagtlægernes vurdering af årsag til kontakt, og

2 hvordan henvendelserne håndteres. Informationsgrundlaget herom er imidlertid sparsomt. Det overordnede formål med LV-KOS er at skaffe datagrundlag til at kortlægge kontaktårsagerne i lægevagten samt at analysere patienternes behov for og deres oplevelse af lægevagtens ydelser i forhold til lægevagtens nuværende funktion med henblik på at optimere det samlede udbud af ydelser. Undersøgelsen forløber over 12 måneder i hele Region Midt og indebærer vagtlægers registrering af kontaktårsager, af håndtering af problemet samt af relevans og alvorlighed af kontakterne. Efterfølgende tilsendes patienterne et spørgeskema om oplevelse af kontakten og af eget helbred. Der indhentes registerdata til kortlægning af patienternes forløb i sundhedsvæsenet. Undersøgelsen gennemføres i forlængelse af den tilsvarende Kontakt- og Sygdomsmønsterundersøgelse for arbejdet i almen praksis i dagtid, KOS 200. De to undersøgelser vil supplere hinanden og vil bl.a. give et indblik i, hvorfor patienter henvender sig og med hvilke behov, og de giver mulighed bl.a. for at identificere patientgrupper med særligt behov for ydelser fra den primære sundhedssektor. Udvikling af dokumentationen af det kliniske arbejde i lægevagten er en afgørende forudsætning for at undersøge den lægefaglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet i lægevagten. Hertil kommer, at LV-KOS kan give unik viden om brugernes evaluering af lægevagten. EVALUERING (metode og tidsramme samt plan for implementering og formidling): START- OG SLUTTIDSPUNKT (evt. forventet): Forventet start i januar Dataindsamlingsperioden forløber over 12 måneder og forventes således afsluttet januar 2011 BUDGET ANSØGT BELØB 1 : kr. BEVILLING (indeværende år og evt. efterfølgende år): ANSØGT MIDLER SPONSERET FRA ANDRE SIDER: BUDGET FORDELT PÅ ÅR: For det ansøgte beløb: i 2010: kr og i 2011: kr TOTALBUDGET: For hele projektet: kr. Se det vedlagte budget AFSLUTTENDE RAPPORT/ARTIKEL SENDES TIL DET REGIONALE SEKRETARIAT: Ja SUPPLERENDE OPLYSNINGER: BILAGSFORTEGNELSE: Bilag 1: Projektprotokol Bilag 2: Budget Bilag 3: Udkast til spørgsmål 1 Et udspecificeret budget vedlægges, hvor det er markeret præcist hvilke midler der ansøges om hos KEU.

3 november 2009 Kontakt- og sygdomsmønster i lægevagten i Region Midt»LV-KOS 2010«Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Århus C Danmark Tlf: Fax: fe.aarhus@alm.au.dk Web:

4 Baggrund Lægevagten udgør uden for almindelig arbejdstid den fælles frontlinje for det øvrige sundhedsvæsen. Der var i 200 på landsplan 2,9 mio. unikke, afsluttede kontakter til Lægevagten og dertil ca. 1,3 mio. visitationer. I alt ca. 4 mio. kontakter. Omkostningerne for disse beløber sig til 45 mio. kr., hvilket vil sige, at den danske befolkning som helhed er sikret adgang til lægevagt for 92 kr. pr. person! Det er relevant at undersøge denne institution nærmere med hensyn til lægefaglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet for at udvikle dokumentationen af det kliniske arbejde i lægevagten. Dertil kommer, at informationsgrundlaget om henvendelsesårsager, diagnoser og videre forløb efter henvendelser er sparsomt. Behovet for evaluering er yderligere begrundet af den jævnligt forekommende kritik i medierne, som peger på behovet for en tilbundsgående analyse og evaluering af funktionen i de tre dimensioner for at sikre borgernes helbredsmæssige tryghed ved nyopstået sygdom eller sygdomsforværring i de timer, hvor egen læge har lukket, hvilket er lægevagtens overordnede opgave. En fremtidig udvikling af denne akutte indsats skal ske på et beslutningsgrundlag, som omfatter en vurdering og kortlægning af befolkningens behov for lægehjælp i vagttid, vagtlægernes vurdering af årsag til kontakt (symptomer), hvilke evt. diagnoser, der er tale om og hvordan henvendelserne håndteres og hvilke aktiviteter, der foregår omkring en kontakt til lægevagten (behandling, indlæggelse mv.). Hertil kommer, at en nøje beskrivelse af patienters evaluering af lægevagten vil være en central del af beslutningsgrundlaget for fremtidige udviklinger og justeringer. En undersøgelse kan derfor med fordel rumme følgende elementer: 1. Dokumentation af det arbejde, som udføres 2. Kvalitetsvurdering af, om lægevagten bruges hensigtsmæssigt set fra et læge- og patientperspektiv (relevant lægevagtsarbejde). 3. Dimensionering og organisering, hvor man kan få indblik i om lægevagten i højere grad f.eks. kan eller skal kunne varetage nogle særlige undersøgelser selv, om der skal arbejdes med delegering og medhjælp, og hvilket uddannelsesbehov der måtte være. 4. Forskning mht. at afdække eventuelle mønstre og sammenhænge i indhold og håndtering af kontakterne for at besvare følgende forskningsspørgsmål: Hvilke symptomer og årsager fører til kontakt med lægevagten? Kontakttype (TK, konsultation, besøg). Hvad var den primære diagnose ved kontakten? Hvordan afsluttes kontakten (afsluttes, ser an/opfordring til at ringe ved forværring/kontakt til egen læge, indlæggelse)? Hvor lang tid tog kontakten og hvilken tyngde havde den? Hvilke andre ydelser blev der givet (bl.a. tillægs- og laboratorieydelser)? Var kontakten relevant for lægevagten? Karakterisering af de patienter, der bruger lægevagten, f.eks. kronikere, akut sygdom hos i øvrigt raske mm. Hvorledes er de inkluderede patienters øvrige brug af lægevagten sammenlignet med baggrundsbefolkningen, og hvad karakteriserer forskellige patienttyper, herunder sammenhænge mellem henvendelsesårsager og sociodemografiske forhold (registerundersøgelse)? Hvordan er patienternes selvvurderede helbred, sociale netværk, evaluering af vagtlæge (spørgeskemaundersøgelse)? Tilsvarende kontakt og sygdomsmønsterundersøgelser for almen praksis i dagtid har tidligere været gennemført i Århus Amt, og for øjeblikket gennemføres en ny kontakt og sygdomsmønsterundersøgelser (KOS 200) for hele Region Midt. 1

5 En Kontakt- og Sygdomsmønsterundersøgelse af lægevagten vil supplere følgende tilgængelige kilder til information om patienters brug af og forløb i sundhedsvæsenet: 1. De nuværende Lægevagtsdata kan bruges til at beskrive antallet af diverse typer af kontakter (telefon, konsultationer, besøg), opgøre hvor stor en andel af befolkningen, der har haft kontakt til Lægevagten og hvilke ydernumre disse patienter er tilknyttet. 2. Registerdata fra Sygesikringsregistret, Lægemiddeldatabasen og LPR koblet med lægevagtsdata kan anvendes til at afdække f.eks. i hvor høj grad patienter, der bruger Lægevagten, også har kontakt til deres egen læge og er i kontakt til den sekundære sektor. Ligeledes kan lægevagtsbrugeres medicinforbrug kortlægges. Supplering af disse data med kliniske oplysninger fra kontaktmønsterundersøgelse om lægevagten, informationer som kun kan indhentes fra vagtlægerne og patienterne, giver mulighed for en tætmasket og præcis kortlægning af behovet for lægehjælp i vagttid. Et af de områder, der vil blive afdækket, er omfanget af kontakter, der af vagtlægen vurderes som ikke-relevante for lægevagten, dels ud fra en ren rent medicinsk betragtning, dels ud fra en bredere bio-psykosocial ramme og dels ud fra en vurdering af, om kontakten burde kunne klares i dagtid af egen læge. Formål Det overordnede formål med LV-KOS er at skaffe datagrundlag til besvarelse af nævnte forsknings- og evalueringsspørgsmål, dvs. kortlægge kontaktårsagerne i lægevagten samt at analysere patienternes behov for og deres oplevelse af lægevagtens ydelser i forhold til lægevagtens nuværende funktion med henblik på at optimere det samlede udbud af ydelser. Ved anvendelse af cpr.-nummer på patientkontakterne og efterfølgende registerundersøgelser bliver det muligt at foretage en dyberegående analyse af patienternes kontaktmønster og medicinforbrug før og efter kontakter til lægevagten mhp. at afdække de behov, der udløser lægevagtskontakten og evt. forbygge disse kontakter. Undersøgelsen gennemføres i forlængelse af den tilsvarende Kontakt- og Sygdomsmønsterundersøgelse for arbejdet i almen praksis i dagtid, KOS 200. De to undersøgelser vil supplere hinanden og giver mulighed bl.a. for at identificere patientgrupper med særligt behov for ydelser fra den primære sundhedssektor og patientgrupper, som kan have fordel af et øget samarbejde mellem sektorerne. Materialer og metoder LV-KOS2010 gennemføres i Region Midt i hele år 2010, så der tages højde for årstidsfluktuationer i forekomst af sygdom. Lægestudiebase. Alle læger i Region Midt, der arbejder som vagtlæge, dvs. ca. 750 læger, og som indvilger i at deltage. Lægernes dataindsamling. I hver vagtperiode, i alt ca. 50 (aften-nat på hverdage og dag-aften-nat på helligdage og i weekender) i løbet af 12 måneder foretages registreringer af kontakter af tre læger henholdsvis visitations-, konsultations- og besøgslæger. For hver vagtperiode inviteres på baggrund af et nærmere defineret tilfældighedsprincip (f.eks. efter forbogstav i fornavn) den første på listen af hver kontakttype til at deltage i LV-KOS Afslår lægen at deltage, inviteres den næste på listen med samme type vagt. Gennemsnitligt hver 10. telefonkontakt, hver 3. konsultationskontakt og hver besøgskontakt registreres i et elektronisk pop-up-registreringsskema, som indbygges i vagtlæge-edb-systemet, så udfyldelsen kan ske hurtigt. Registreringen indeholder spørgsmål om kliniske forhold, om kontaktårsag, diagnose, ny sygdom eller opblussen af kronisk lidelse, comorbiditet, eventuelle ydelser, vurdering af henvendelsens relevans, grad af sikkerhed om diagnosen og afslutningen af kontakten. Der ind-hentes supplerende informationer fra lægevagtsdata. I samarbejde med EDB-firmaet EG Data Inform, som er 2

6 ansvarlige for lægevagtens IT-system, og Lægevagtsudvalgets EDB-ansvarlige læge udvikles det nødvendige software til brug for denne pop-up-funktion i løbet af efteråret Patientstudiebase. Defineres som alle personer, der har kontakt til lægevagten i Region Midt enten via telefon, konsultation eller besøg. I 200 havde lægevagten i Regionen årligt ca afsluttede telefonkonsultationer, konsultationer og besøg. Det er disse kontakter, der skal afspejles i LV-KOS 2010, og med den valgte fremgangsmåde vil ca patienter blive registreret. Dataindsamling fra patienter. Vhja. udtræk fra vagtlæge-edb-systemet om cpr., navn, adresse tilsendes de patienter, der via pop-up-funktionen er blevet registreret i undersøgelsen, et spørgeskema om årsag til kontakten til lægevagten, deres oplevelse af og tilfredshed med kontakten og validerede spørgsmål om oplevelse af eget helbred i form af spørgsmål om selvvurderet helbred, tendens til somatisering, mulighed for depression og angst, samt spørgsmål om strukturelt og funktionelt socialt netværk (se bilag 1). Forældre tilsendes spørgeskema om kontakt til lægevagten vedrørende deres 0-13-årige børn (forældre til unge år kontaktes af diskretionsmæssige grunde ikke). De almindelige lægevagtsnotater indhentes til databasen. Ligeledes vil data om kontakttidspunkter, tillægsydelser mm. blive indhentet. Registerudtræk. Til at analysere patienternes øvrige brug af ydelser fra almen praksis og praktiserende speciallæger benyttes sygesikringsregisteret. Oplysninger om medicinforbrug findes vha. Lægemiddeldatabasen. Til belysning af patienternes socioøkonomiske forhold benyttes udtræk fra Danmarks Statistik. Der laves et udtræk af Landspatientregisteret til at undersøge patienternes øvrige brug af sundhedsvæsenet samt hvilke diagnoser, der stilles. Alt gennemføres efter indarbejdede rutiner på Forskningsenheden for Almen Praksis. Klinisk database. Alle læge- og praksisoplysninger, kontaktregistreringer, patientdata og de efterfølgende registerdata placeres på Forskningsenheden i en klinisk database for sundhedstjenesteforskning. Diskussion af metode En kontakt- og sygdomsmønsterundersøgelse af denne type beskriver patienter, der kontakter lægevagten. De patienter, der kontakter lægevagten vil derfor blive overrepræsenteret. Ved at indhente den enkelte patients brug af lægevagten via sygesikringsregisteret bliver der justeret for dette, og vi kan få en beskrivelse af den reelle lægesøgning og diagnosernes fordeling blandt patienter, der søger lægevagten. Lægerne udvælges tilfældigt ud fra den udarbejdede vagtliste. Der justeres for skævheder, der måtte opstå som følge af uensartethed i deltagervillighed blandt forskellige læger. Antallet af vagter pr. læge varierer meget. Der skal derfor tages højde for, at samme læge kan få tildelt flere vagter i undersøgelsesperioden. For at sikre, at så mange forskellige læger som muligt deltager, prioriteres deltagelse af læger på vagtplanen, som ikke tidligere har deltaget. For at sikre tilstrækkelig med kontakter for alle typer kontakter er tilstrækkelig stort til at have statistisk styrke, registreres der med varieret intensitet i de forskellige typer kontakter (hver 10., hver 3., hver afhængig af kontakttype) hvorfor antallet af de forskellige registrerede kontakter ikke vil være kvantitativt men alene kvalitativt repræsentative. Der justeres for dette i de endelige kvantitative fordelinger af diagnoser mv. Nogle af patienterne vil ved tilfældighed blive registrerede både ved deres kontakt ved visitationen og ved efterfølgende konsultation eller besøg. Den mulighed, som dette giver, for at vurdere overensstemmelse mellem registreringerne vil blive foretaget i det omfang, dette forekommer. Der vil imidlertid ikke blive iværksat foranstaltninger for sikre sådanne forløb, da det ikke er patient-forløb, der er i fokus i undersøgelsen, og en sikring af sådanne forløb vil kræve en helt anden struktur og plan for dataindsamlingen. Den tilhørende clusterbias i analyser vil være meget minimal. 3

7 De almindelige lægevagtsnotater indhentes til databasen, og der vil blive gjort brug af disse i det omfang, det kan hjælpe til afklaring af tvivl om kontaktårsag mm. Analyse Der gennemføres deskriptiv statistik og multivariabel analyse på datamaterialet. Undersøgelsen er primært et tværsnitsstudie og den analytiske del omfatter prævalensmål og prævalensratio. Brugen af registerdata gør det dog muligt at lave opfølgende undersøgelser med risiko- og prognosemål. Perspektiver LV-KOS 2010 vil bl.a. give et indblik i, hvorfor patienter henvender sig og med hvilke behov. Desuden vil vi få viden om diagnoser stillet hos disse patienter, forhold omkring lægens aktiviteter i relation til kontaktårsag, tyngden af patientkontakten, og på hvilken måde patienterne afsluttes eller følges (kronisk syge). Hertil kommer, at undersøgelsen kan give unik viden om brugernes evaluering af lægevagten. Struktur og organisation Projektet har hjemme på Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed og gennemføres i et samarbejde mellem projektgruppens institutioner. Lone Flarup og Grete Moth er ansvarlig for den daglige drift i samarbejde med projektgruppen, der tilfører viden til metode, registreringsskema, klinisk database, analyse og afrapportering. Projektgruppen består af: Lone Flarup Cand.scient.san, videnskabelig medarbejder (daglig leder) Grete Moth Cand.scient.san, ph.d., seniorforsker Peter Vedsted Læge, ph.d., seniorforsker Frede Olesen Alm. prakt. læge, forskningsleder, adj. professor, dr.med. Ineta Sokolowski Statistiker Bo Christensen Alm. prakt. læge, professor, afdelingsleder, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 000 Århus C Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 6, 000 Århus C Projektgruppen er indgået i et aktivt samarbejde med regionens Lægevagtsudvalg om udvikling, afprøvning og implementering af det valgte registreringssoftware samt om informationen om projektet til regionens vagtlæger, hvilket vil bidrage til at skabe den nødvendige goodwill blandt lægerne. 4

8 Formidling Undersøgelsen giver grundlag for en række national og internationale publikationer. I første omgang udarbejdes en rapport med hovedresultater. Desuden er der grundlag for en række yderligere publikationer om enkeltdele af undersøgelsen. Det vurderes, at dele af projektet kan indbygges mere formelt i forskningsmiljøet i form af et ph.d.-studium. Aftaler, ansvarlige og godkendelser Projektet forelægges Datatilsynet med henblik på oprettelse af forskningsdatabase. Da projektet indebærer indhentning af personfølsomme data fra lægevagten, ansøges Sundhedsstyrelsen om godkendelse. Projektet indeholder ikke intervention eller brug af biologisk materiale fra patienterne, hvorfor projektet ikke forelægges den lokale Videnskabsetiske Komité. Projektet bedømmes i DSAMs og PLOs udvalg for multipraksisundersøgelser. Økonomi Projektets budget er på i alt kr. fordelt med kr. til selve projektet og kr. til honorering af de deltagende læger. Selve projektet finansieres af Forskningsenheden via basis- og fondsmidler. Denne ansøgning vedrører alene til honorering af læger. Honoreringen af de deltagende læger baseres dels på selve deltagelsen for at give et økonomisk incitament til at deltage dels på antallet af registreringer. På basis af pilotundersøgelser over forbruget af tid til registrering er det ved brug af sædvanlig takster beregnet, at lægen skal have omkring 250 kr. for deltagelse og 30 kr. per patientregistrering. Der henvises i øvrigt til Bilag med detailbudget. 5

9 Budget for LV-KOS. Projektet er et led i den overordnede satsning Almen Praksis som organisation i et samlet sundhedsvæsen, hvortil der er bevilget midler fra Forskningsfondens SATS-pulje for 2009 og 2010.! " #$%%$ " & '( %) ) ) * %& +, - ".%$!/ + 0 & 1 " & " 0() & ) # "5"6." 3".756" 7" & '( & -"& / Administrationsbidrag til regnskab, ARF (5,0%) " 7" * Justeres for lønstigning, 4% p.a.

10 !"!" " *("# - - %' * *!("# $+, - - &' &.!"#$%#$%&%%"%!&# &' ' ( )%' "!%"$( ) +,+* - *

11 . * - '( ' #'/ * 0* $ ( 2"(&( 3( ( 2"(&( 3(. 2! 4'5 (' 2* '5 ( 4* 5 ( '+6%+7( ' 2 ' * & 3 25& ( 5 25 (& 5 2! & 4 5 2! :* ' - 2 ' - 2& ' ( '.2 ( 2 ( 2! ;* (.+( ( ' ' - &< $2 ' "&%"$ 2!.7' - 29 /

12 :