BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN"

Transkript

1 Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten, ud fra et medicinsk fagligt synspunkt i stedet have kontaktet til egen læge. 1 Fx er der borgere, som benytter vagtlægen til fornyelser af recepter eller ringer med henvendelser, som ifølge lægerne godt kan vente til dagen efter. Hvis nogle danskere er opmærksomme på, at deres henvendelse ikke haster, men alligevel benytter akut-systemet, har det samfundsmæssige konsekvenser. Dels betyder det længere ventetider for dem, som virkeligt har behov for akut lægehjælp, og dels er det dyrt for samfundet. Eksempelvis honoreres læger i lægevagten med 183 kr. i dagtimerne og 227 kr. i aftentimerne. Læger honoreres til sammenligning i egen praksis med 132 kr. i dagtimerne. Hvis ca. 20 pct. af patienterne valgte at rette henvendelse til egen læge frem for at tage fat i vagtlægen, ville det umiddelbart reducere sundhedsudgifterne med knap 50. mio. kr. Ved at indføre et beskedent gebyr, kunne man få patienterne til at ændre adfærd og tænke sig om en ekstra gang, inden de taster nummeret til lægevagten. Det har man fx gjort i Sverige, hvor en receptfornyelse via telefonen koster 35 kr. Endvidere koster et besøg hos lægevagten i de nordiske nabolande (Sverige, Norge og Finland) gennemsnitligt knap 150 kr. i dagtimerne og knap 215 kr. i aftentimerne. Af historiske årsager er brugerbetalingen i Danmark koncentreret på meget få ydelser (tandlæger, fysioterapi, psykologer og egenbetalinger på medicin). Det anbefales, at man i Danmark ligesom i flere andre nordiske lande i højere grad udbreder brugerbetalingen til andre sundhedsbehandlinger, således at brugerbetalingen i højere grad anvendes adfærdsregulerende. Brug af lægevagten Den nuværende lægevagtordning trådte i kraft 1. januar 1992 som følge af overenskomstaftalen mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og den daværende Amtsrådsforening. Med denne aftale kom PLO som samlet organisation til at hæfte for lægevagtforpligtigelsen uden for praktiserende lægers almindelige åbningstid. 2 Siden 1992 har antallet af kontakter til lægevagten været stigende. En forklaring på denne vækst er, at antallet af kontakter ikke alene er styret af medicinsk behov, men også af borgernes serviceønsker, dvs. fx ønsket om receptfornyelser i vagttiden. I 2009 blev 58 pct. af kontakterne afsluttet med en telefonkonsultation, 31 pct. visiteret til en konsultation og 11 pct. til besøg. 3 1 Århus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis (2011): Kontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten. 2 Århus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis (2010): Den danske lægevagt i internationalt perspektiv 3 Århus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis (2010): Den danske lægevagt i internationalt perspektiv CEPOS Landgreven 3, København K

2 Figur 1. Antal kontakter til lægevagten Mio. 3,0 2,5 2,0 Kilde: Århus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis (2010): Den danske lægevagt i internationalt perspektiv, samt Danmarks Statistik. Forkert brug af vagtlægen De hyppigste kontaktårsager til lægevagten er alment/uspecificerede henvendelser som fx feber (22,2 pct.), symptomer i maven/fordøjelsessystemet (15,2 pct.), luftvejene (13,4 pct.) og fra bevægeapparatet (11,8 pct.). Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet vurderer lægerne, at 21,9 pct. af patienterne, som i dag tager telefonisk kontakt til lægevagten (enten for telefonkonsultation eller visitation), ud fra et medicinsk fagligt synspunkt i stedet burde have taget kontakt til egen læge. Endvidere vurderer lægerne, at 22,2 pct. af patienterne, som fysisk møder op til en konsultation hos lægevagten, burde have taget kontakt til egen læge, samt at 17,8 pct. af hjemmebesøgene også kunne have ventet til et besøg hos egen læge. 4 Der er naturligvis en informationsasymmetri mellem lægen og patienten i den forstand, at der er forskel på, hvad vagtlægen vurderer som en overflødig henvendelse og hvad patienten finder nødvendigt. Der er dog noget, der tyder på, at nogle patienter bruger akutsystemet forkert, og kontakter lægevagten med henvendelser, som godt kunne have ventet til egen læge. Fx viser undersøgelsen fra Århus Universitet, at receptfornyelser udgør 3,9 pct. af alle afsluttede telefonkonsultationer, hvoraf 22 pct. foretages med under to timer til egen læges åbningstid. 5 Hvis akutsystemet bruges forkert, har det samfundsmæssige konsekvenser. For det første betyder det længere ventetider for dem, som virkeligt har behov for at komme igennem til lægen. For det andet har det en omkostning for samfundet, idet kontakten til vagtlægen er dyrere end kontakten til egen læge. Eksempelvis honoreres læger i lægevagten med 183 kr. i dagtimerne og 227 kr. i aftentimerne. Læger honoreres til sammenligning i egen praksis med 132 kr. i dagtimerne. 6 Vagtlægeordningen koster ca. 600 mio. kr. årligt, og i 2011 var der ca. 2,8 mio. kontakter til vagtlægen. 7 Hvis ca. 20 pct. af patienterne valgte at rette henvendelse til egen læge frem for at tage fat i vagtlægen, ville det umiddelbart reducere sundhedsudgifterne med knap 50. mio. kr. 8 4 Århus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis (2011): Kontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten. Det skal bemærkes, at der i notatet fra Århus Universitet er en uoverensstemmelse mellem tabel 14 og teksten over tabellen. 5 Århus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis (2011): Kontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten. 6 Kilde: Lægeforeningens hjemmeside PLO (2012): Aktivitet og økonomi i almen praksis i dagtid og vagttid

3 Brugerbetaling på lægevagten En måde, hvorpå man kan få folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de taster nummeret til lægevagten, er ved at pålægge et beskedent gebyr på lægevagten. Det har man fx gjort i Sverige, Norge og Finland. I Sverige varierer brugerbetalingen fra landsting til landsting, og kontakt til lægevagten koster mellem 87 og 303 kr. Gennemsnitligt ligger brugerbetalingen på 204 kr. i dagstimerne og 210 kr. i aftentimerne. I Norge koster det hhv. 137 kr. i dagtimerne og 231 kr. i aftentimerne. Og i Finland ligger taksten på 103 kr. i dagstimerne og 205 kr. i aftentimerne. Af tabellen fremgår også priser for hjemmebesøg. Tabel 1. Brugerbetaling for vagtlægen Konsultation Hjemmebesøg Dagtimerne Aftentimerne Dagtimerne Aftentimerne Sverige* 204 DKK 210 DKK 260 DKK 266 DKK Norge 137 DKK 231 DKK 182 DKK 298 DKK Finland** 103 DKK 205 DKK 103 DKK 103 DKK Samlet 148 DKK 216 DKK 182 DKK 222 DKK Kilde: Anm.: *I Sverige varierer taksten for konsultationer på tværs af landsting (fra 87 DKK til 303 DKK). Halland er det eneste af 21 landsting, som har differentieret pris for hhv. dag og aften. I 2 ud af 21 landsting (Skåne og Västra Götaland) afhænger prisen for en konsultation af, om patienten vælger eget sundhedscenter (vårdcentral) eller et andet sundhedscenter. I ovenstående tabel er et gennemsnit af priserne i de to landsting benyttet. I Sverige er taksterne for hjemmebesøg sammensagt af konsultationstaksten og et tillæg, der igen varierer på tværs af landsting. ** I Finland kan der maksimalt opkræves gebyr for lægevagten 3 gange pr. år pr. borger i tidsintervallet For hjemmebesøg kan der i Finland maksimalt opkræves gebyr 2 gange dagligt. I både Sverige, Norge og Finland er der loft over brugerbetalingen og helt unge er fritaget for brugerbetaling. I Sverige varierer aldersgrænsen for fritagelse fra landsting til landsting. Danmark adskiller sig generelt fra flere andre nordiske lande (Sverige, Norge og Finland) ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser (tandlæger, fysioterapi, psykologer og egenbetalinger på medicin). Andre lande spreder generelt brugerbetalingen over langt flere typer af behandlinger. Dette skyldes, at man ønsker at anvende brugerbetalingen som adfærdsregulering inden for sundhedsbehandlinger. Dette kunne vi med fordel også gøre i Danmark. Ved at indføre en brugerbetaling, som er højere hos lægevagten end hos egen læge, vil man i højere grad efterkomme LEON-princippet (dvs. lade opgaver udføre til laveste effektive omkostningsniveau) samt fremme en ansvarsbevidsthed i befolkningen, så man ikke unødigt optager vagtlægens tid med den konsekvens, at dem med behov ikke kan komme igennem. Det anbefales, at man i Danmark ligesom i flere andre nordiske lande i højere grad udbreder brugerbetalingen til andre sundhedsbehandlinger, således at brugerbetalingen i højere grad anvendes adfærdsregulerende. Den gennemsnitlige betaling for at gå til lægevagten i Norden er knap 150 kr. i dagtimerne og knap 215 kr. i aftentimerne. Dette niveau kunne med fordel indføres i Danmark. Patienternes prisfølsomhed Økonomer benytter ofte de såkaldte priselasticiteter til at udtrykke den relative mængdeændring i forbruget af fx sundhedsydelser i forhold til (og som følge af) en relativ prisændring. Der findes flere studier, der giver et bud på priselasticiteten. Generelt er tendensen meget klar. Forbrug og udgifter falder med øget brugerbetaling. 9 8 I dette regnestykke benyttes de i teksten anførte procentsatser for, hvor mange af kontakterne til vagtlægen, som i stedet burde rettes til egen praktiserende læge. Honoreringen af vagtlægen i A- og B-vagttid er vægtet ud fra fordelingen af kontakter til lægevagten. Honorarerne følger satserne fra 1. oktober 2012 fundet på PLOs hjemmeside. Vedr. honorering for hjemmebesøg anvendes der i regnestykket den laveste takst (for den kortest mulige afstand). Besparelsen er derfor et konservativt estimat. 9 Per Andersen og Terkel Christiansen (1990): Brugerbetaling i sundhedssektoren teori, viden, holdninger og AKF(2012): Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling. 3

4 På sundhedsområdet har debatten om brugerbetaling i høj grad været præget af resultaterne fra det amerikanske RAND-eksperimentet, der har særstatus som et af de mest omfattende brugerbetalingseksperimenter nogensinde. RAND-studiet indeholder ikke priselasticiteter for lægevagten, men ifølge dette studie er priselasticiteten for ambulante ydelser, som i udgangspunktet koster $ 340, relativt konstant på godt -0,15, hvilket betyder, at når brugerbetalingen for en given ydelse stiger med 1 pct. point, så falder den individuelle efterspørgsel med 0,15 pct. 10 RAND-studiet indeholder også såkaldte bue-elasticiteter, som er af særlig interesse i en dansk kontekst. Det skyldes, at det via bueelasticiteten er muligt at se på, hvordan efterspørgslen vil blive påvirket ved indførelse af en brugerbetaling, som i udgangspunktet er 0. Derudover er bueelasticiteten et mindre groft mål end priselasticiteten, idet efterspørgslens prisfølsomhed kan udtrykkes over forskellige prisintervaller. Bueelasticiteten er således et udtryk for den gennemsnitlige relative mængdeændring i forhold til en relativ ændring i betalingsandel indenfor et givet betalingsandelsinterval. Det kunne fx være en forøgelse af brugerbetalingen fra 0 til 25 pct. Ifølge RAND-studiet er buepriselasticiteten for ambulante ydelser, som i udgangspunktet koster $ 340 i egenbetalingsintervallet 0-25 pct., lig -0,15 og i egenbetalingsintervallet pct. lig -0,17. Dvs. når brugerbetalingen for en given ydelse stiger med 1 pct. point i intervallet 0-25 pct., så falder den individuelle efterspørgsel med 0,15 pct. 11 Selvom ovenstående prisfølsomhed naturligvis er behæftet med en betydelig usikkerhed, når den overføres til en dansk kontekst 12, så virker en elasticitet i dette leje ikke fuldstændig usandsynlig. I Danmark findes også erfaringer med forbrugsreaktioner ved brugerbetaling. Under den 3 måneder lange lægekonflikt i 1984 opkrævede de praktiserende læger betaling for besøg svarende til 40 pct. af omkostningen pr. besøg. Ifølge De Økonomiske Råd førte dette til en reduktion i antallet af lægebesøg på ca. 20 pct. 13 Endvidere antager de fleste danske videnskabelige studier almindeligvis, at brugerbetaling vil have en efterspørgselseffekt i denne størrelsesorden. Fx har Det Økonomiske Råd tidligere antaget, at forbruget af praksisydelser ved en beskeden brugerbetaling på diverse sundhedsydelser 14 vil reducere forbruget med 0, 10 eller 25 pct. Provenu- og adfærdseffekter af øget brugerbetaling Hvis man i Danmark indførte brugerbetaling på henvendelser til lægevagten, ville det have to effekter: En provenueffekt og en adfærdseffekt (der også forbedrer budgettet). Provenueffekten fremkommer ved, at der kommer flere penge i statskassen som følge af, at danskerne vil skulle betale for at kontakte lægevagten. Det vurderes, at dette provenu bør gives tilbage til borgerne i form af indkomstskattelettelser, da det er vigtigt, at brugerbetalingen ikke bliver en ny indtægtskilde for den offentlige sektor. Adfærdseffekten fremkommer som følge af den ændring i adfærden, der opstår, når man skal betale for at kontakte lægevagten. Hvis det koster et beløb at kontakte lægevagten, vil det trække i retningen af, at man benytter lægevagten mindre, hvilket vil frigive ressourcer, der kan anvendes andetsteds samt øge adgangen for dem med stort behov. Det vurderes, at den 10 Per Andersen og Terkel Christiansen (1990): Brugerbetaling i sundhedssektoren teori, viden, holdninger 11 Per Andersen og Terkel Christiansen (1990): Brugerbetaling i sundhedssektoren teori, viden, holdninger 12 Det er fx vigtigt at holde for øje, at RAND-eksperimentet er udført i en kontekst, som på mange punkter adskiller sig fra det universelle sundhedsvæsen, man finder i Danmark, samt at det blev udført for mere end tre årtier siden. Desuden indeholder Rand-eksperimentet som det glæder så mange andre studier ikke særlige elasticiteter for lægevagten. Dog findes der elasticiteter for ambulante behandlinger og indlæggelser. 13 DØRS (2000): Dansk Økonomi Forår DØRS skriver dog, at dette må opfattes som et overkantsskøn, idet nogle henvendelser kan være blevet udskudt til konfliktens ophør. Endvidere kan det være, at nogle patienter var fornuftige og fik fornyet deres recepter inden konflikten indtrådte. 14 Her antog de, at en indlæggelse i 2010-priser koster 67 kr. pr. døgn, ambulante besøg koster 167 kr., skadestuebesøg koster 200 kr., almen læge koster 100 kr., vagtlæge koster 134 kr., speciallæge koster 134 kr. og telefonkonsultation koster 53 kr. Beregningerne viser, at brugerbetalingen samlet giver en budgetforbedring på godt 4 mia. kr. (alt er omregnet til 2010-priser), DØRS(2000): Dansk Økonomi. 4

5 offentlige sektor kan beholde den budgeteffekt, der opnås ved færre besøg hos lægevagten, og fx bruge gevinsten til at forbedre kvaliteten på behandlingerne. Brugerbetaling og ulighed I relation til brugerbetaling på kontakter til lægen anføres det ofte, at det vil give anledning til negative fordelingsmæssige konsekvenser. Det skyldes, at alle vil skulle betale det samme beløb for at gå til lægen, men dem med lavest indkomst vil rammes hårdest, da de er mest syge. Herudover vil brugerbetalingen fylde mere af den samlede indkomst hos personer med lav indkomst end hos personer med høj indkomst. I forlængelse heraf, kan øget brugerbetaling også resultere i, at de svageste grupper, der har et reelt behov, ikke kommer til lægen. Der mangler dokumentation for, at dette reelt er et problem i Norge, Sverige og Finland. Desuden viste RAND-eksperimentet, at brugerbetaling reducerede antallet af besøg, men ikke påvirkede intensiteten (niveauet) af den behandling, der blev givet under besøgene. Det tyder på, at effekten af brugerbetaling på sundhedstilstanden er begrænset. For den gennemsnitlige deltager i eksperimentet påvirkede brugerbetalingen ikke helbredet målt ved en lang række indikatorer. Dog havde brugerbetalingen en negativ helbredsmæssig effekt for personer med forhøjet blodtryk og lav indkomst (særligt børn) samt personer med dårligt syn. 15 Hvis politikerne skulle ønske det, kan de dog vælge at friholde børn samt dem med de laveste indkomster fra brugerbetaling. Dette kunne fx ske ved en fripladsordning, som man kender det på daginstitutionsområdet. Man kunne desuden indføre et loft for, hvor meget der kan blive opkrævet, så fx kronikere ikke på årsbasis får en kæmpe udgift i forbindelse med deres sygdom. Dog skal man være opmærksom på, at en fripladsordning vil øge samspilsproblemerne. Det skyldes, at en fripladsordning vil reducere incitamentet til at arbejde, idet man mister den gratis behandling, hvis man får et job. En fripladsordning vil således reducere incitamentet til at tage et arbejde. 15 AKF (2012): Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling. 5

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

Brugerbetaling er en del af løsningen

Brugerbetaling er en del af løsningen Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,

Læs mere

brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein

brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein BRUGERBETALING TIL SIKRING AF VELFÆRD Brugerbetaling er fra et velfærdsteoretisk perspektiv et attraktivt redskab. Det skyldes

Læs mere

" $ Brugerbetaling$og$efterspørgselsreaktioner$

 $ Brugerbetaling$og$efterspørgselsreaktioner$ e" " " Af"chefkonsulent"Mia$Amalie$Holstein" " " " Direkte"telefon"27$28$50$89$ " " " 26."november"2013" " $ Brugerbetaling$og$efterspørgselsreaktioner$ På det seneste har medierne og det politiske landskab

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia Introduktion Praktiserende øjenlæge i Fredericia siden 1996. Formand for Danske

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Brugerbetaling øger produktiviteten

Brugerbetaling øger produktiviteten Brugerbetaling øger produktiviteten AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. RESUME Dansk økonomi har i to årtier befundet sig i en produktivitets- og vækstkrise, og hvis Danmark fortsat

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 12. marts 2013 Sag nr. 1 Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden Bilag 2 og Bilag 3 Bilag 2 PLO HOVEDSTADEN Forretningsudvalget

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Undersøgelse af mad til daginstitutioner

Undersøgelse af mad til daginstitutioner Undersøgelse af mad til daginstitutioner Resume Regeringen har besluttet, at børn i forskolealderen, som går i daginstitution senest d. 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad. Dette skal leveres

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed Velkommen til Plenum 1 Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed De sundhedsfaglige og økonomiske perspektiver, som tegner sig i fremtiden i forhold til det muskuloskeletale Kjeld Møller

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er) Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Tirsdag den 27. marts 2007 Kl. 16.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-3 Møde nr. 2 Medlemmer: Knud Andersen

Læs mere

Lægevagten Region Midt

Lægevagten Region Midt Lægevagten Region Midt PLOM Efterårsmøde 2015 Lægevagten og Akutaftalen Lægevagten Drøftelser med regionen ved Akutaftalen og Lægevagtsaftalen Kampagne Ny organisering Vagtydernumre Ny vagtorganisation

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013. Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere