Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv

Transkript

1 , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv Mail:

2 Kronisk sygdom og multisygdom En tilstand, hvor patientens livslængde og/eller livskvalitet er medbestemt af en kontinuert og vedvarende (livslang) indsats fra sundhedsvæsnet. (= KL, PLO og sygehuse) Man kan godt føle sig rask i nuet og dog være kronisk pt. sprogproblem: i Danmark siger vi (for) ofte at patienter med en risikofaktor for fremtidig sygdom også er syg nu. Gruppen bruger typisk pleje- og sundhedsvæsen meget Hyppighed stiger med alder = forstærkes af tidens demografi

3 Målsætning: forbliv stærk, dø hurtigt og sent Funktionsniveau Kronikerindsatsen - fra rødt mod grønt Danmark Levetid

4 Skotland: Det begynder at blive en undtagelse kun at have en sygdom Hvordan skal vi lave et sundhedsvæsen som magter dette? 65+ mere end 70%: mindst en kron. lidelse Barnett K, Mercer StW et al.

5 Skotland: Givet én kron lidelse stor variation i typen af andre lidelser Eksempel cancer: Bedst stillede Dårligst stillede Barnett K, Mercer S et al.

6 Procentdel der har besvaret svært eller meget svært Sundhedsforståelse og uddannelse - at forstå, - at efterleve, - at have dialog med en professionel 1a 2a 3a 4a 5a 1b 2b 3b 4b 5b Lav Mellem Høj Gruppe a: læse, forstå, efterleve Gruppe b: spørge og dialog med de prof. Kilde Helle Maindal Terkildsen

7 Fra lige adgang til fairness i lige adgang

8 Indsatsen skal være multifaktoriel - men stærkt inspireret af sundhedsvæsen - det betyder mere primærsektor og forebyggelse

9 Personale på sygehuse

10 Seneste 10 år Næsten stilstand i antal CPR-hoveder, som ses på sygehuse Men stigning på knap 20% i antal tilsyn per CPR på 6 år Det sekundære system på vej i problemer svær overbelastning de mere raske spærrer for de mere syge silo-problemet En regional vækst og styring, der er ude af balance Vi har glemt betydningen af generalisten skaf den moderne generalist.

11 Dynamikken - Ydelser i væsnet BEFOLKNING (total) (100%) ALMEN PRAKSIS (inkl. vagt) Kons: Besøg: TK+mail: Forebyggelse: Total: (83%) SYGEHUS (udskrivninger) (2%) AMBULATORIUM (besøg) (6%) SPECIALLÆGE (henvist) (6%) Kommuner soc. sundhed - børn arbejde (????) SPECIALLÆGE (uden henvisning) (4%) Kilde: P. Vedsted & Sundhedsstyrelsen, Danmarks statistik, Danske Regioner 2006/2007

12 Brugere af væsnet og almen praksis i et år 98% af sundhedsvæsnets brugere havde kontakt med almen praksis 42% af alle brugere så udelukkende egen læge Kontakter til en prakt. læge: 30% af alle kontakter gik til kun egne patienter (gennemsnit: 5) 25% af alle kontakter gik til ambulante patienter (gennemsnit: 10) 25% af alle kontakter gik til indlagte (gennemsnit: 14) 20% andre samarbejdsflader mellem AP og diverse Peter Vedsted

13 Grænser og aktivitetsvariation 11 Sygehus 0, Almen praksis 9 Egenomsorg 90 91

14 Kora 2015

15 Da behovet for lægeydelser stiger med alderen, betyder det, at der frem til 2025 bliver brug for ca. 350 flere praktiserende læger end i dag alene som følge af væksten i ældrebefolkningen. Sygesikringsregistret via PLO

16 Det integrerede sundhedsvæsen Vedsted/Olesen

17 Udfordring: et sygehusvæsen med udsyn - fokus på service til primærsektoren 1: Udsyn Hvordan kan vi hjælpe praksis og kommuner, så de selv behandler og diagnosticerer? 2: Produktionsenhed - ultrakorte forløb 3: Udsyn Hvordan kan vi hjælpe praksis og kommuner, så genindlæggelse forhindres?

18 At ændre adfærd At være i et netværk med relationer, der har forandringskraft i sundheds- og socialvæsen betyder det at få relation, tillid og kontinuitet til én (eller så få som muligt) professionel har vi fejlvurderet vor glæde ved team og tværfaglig? I privatlivet betyder det at indlejre nye aktiviteter så tæt på borgerens private-, lokale og sociale netværk som muligt At tage udgangspunkt i det, der opleves meningsfuldt

19 Nu skal det erkendes! Vi ser det ene mislykkede, ekstremt dyre projekt mellem sygehus og kommune efter det andet fælles akutprojekter for få inkluderes etc etc. it projekter skubber mere mod sygehus end den anden vej Man bliver nødt til at finde samarbejde med almen praksis praksis har taget store skridt frem i de sidste 4 år fx klyngesamarbejde Vi bliver nødt til at rebalancere vort sundhedsvæsen Man bliver nødt til at få hjemmesygepleje og praksis mere frem i den faglige ledelse

20 En ny organisering af faglig ledelse Definer et optageområde, som er stort nok optageområdet for vore akutsygehuse en sundhedsklynge Lav en fælles ledelse, som uden kasseøkonomi kan arbejde med sygehus, praksis og kommunens sundhedsopgaver Skal rammestyres og ikke aktivitetsstyres Mulighed for dynamisk tilpasning af personale og opgaver mellem sygehus, AP og kommune Lav en faglig ledelse, som ser verden udefra og ind Symmetrisk og balanceret: hjemmesygeplejerske, almen praksis og folkesundhedsorienteret sygehuslæge

21 Kvalitet Fortsætte med klare og bindende servicemål ventetider, adgang til hjælp etc. Databasebrug ved eksisterende data Stærkere sundhedstjensteforskning forskning i sundhedsvæsnets organisation og funktion løbende analyser af variation ledelsesansvar! Et opgør med bortforklaringskulturen og at alt løses med mere af mig selv og min faggruppe.

22 Mail: