Historie B-niveau, samfundsfag C-niveau, religion C-niveau

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-Juni, Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Læreruddannelsen og Hf i Nørre Nissum Hf Kultur- og samfundsfagsgruppen Historie B-niveau, samfundsfag C-niveau, religion C-niveau Susanne Rosendal Lauersen(historie) + Per Fischer(historie) + Hans Vilhelm Møller(samfundsfag)+ Anne Mabire(religion) Hold 2.q 3.o Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Fællesfagligt forløb: Islam: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark Fællesfagligt forløb: Indien Fællesfagligt forløb: Det gode samfund? Fællesfagligt forløb: Renæssance og reformation Særfagligt forløb i religion: kristendom Særfaglig forløb i samfundsfag: Ideologierne Særfagligt forløb i historie: Vi rejser ud Særfagligt forløb i historie: Matador Særfagligt forløb i historie: Udarbejdelse af individuel historieopgave Side 1 af 12

2 Titel 1 Fællesfagligt forløb: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark Historie Almajid, Fahmy: Kronik: Æresdrab fjernes ikke med en tryllestav, Morgenavisen Jyllandsposten, Bech, Rune(?): Kan det virkelig passe.håndbog i myter og fakta om flygtning og indvandrere i Danmark, s Beier, Nur: Kronik: Æresdrab skyldes ikke kultur, Weekendavisen, Bejder, Peter m.fl.(2003): Fra hugonotter til afghaner indvandringens historie i Danmark, Forlaget Systime, Braband, A.(1993): Tyrkiske danmarkshistorier, København: Rønsholt-Tryk, Lindgren, Malin(2001): Dagligdag i Danmark , Høst&Søn, s Thomsen, Bente m.fl.(2010)overblik. Danmarkshistorie i korte træk s Gyldendal Gruub, Ulrik m.fl. ( ): Danmark i opbrud s Film: Indvandringens historie: Gæsterne der blev, DR2, (38min) Indvandringens historie: Flygtningestrømmen der splitter Danmark, DR Dokumentar Æresdrab en tyrkisk tragedie, Tv2dok., 2004(45 min) Æresdrab. TV2 dok(40 min) Religion: Baggrund: Jens M. Steffensen: Islam mennesket og magterne Gyldendal 1992 s.88-93,96-100, Teksterne: Mennesket og magterne, en tekstsamling til religion (Jens Steffensen, Islam, Gyldendal 1992, tekst 2, 4,6 Tekst 79 fra Islam tekster og stemmer fra den muslimske verden ved Edvard Wulff Pedersen,Gyldendal 1980 Naser Khader: Ære og skam, Borgen 2002, s Jens Forman: Muslimernes religion (Systime 2009): tekst 14 s Dommedag, Tekst 43 s Koranen og Hadith om utugt Side 2 af 12

3 s Modernisme Kvindens stilling s Jørgen Bæk Simonsen: Det retfærdige samfund, islam og muslimer i Danmark s (Samleren 2001) Opsamling: Religion og kultur-en grundbog s Systime Samfundsfag: - Jacobsen, Benny (2004) Velfærdsstaten og dens mange liv Kbh.: Columbus, side Axel Moos (1995) Socialisation og meningsdannelse, 1. udg. Kbh.: Forlaget Columbus, side Peter Gundelach og Nils Mortensen (1993): Ind i sociologien, En grundbog, 2. udg. Kbh.: Gyldendal, Danmarks Statistik (2011) o Indvandrere i Danmark 2010, o København: DS, side s LO s ugebrev A-4, 23. februar 2009 o Integrationen lykkes Synopsismateriale - Århus Stiftstidende, 25. februar 2007: "I skal ikke komme! Min far vil dræbe jer alle sammen" - Politiken, 8. november 2010: "Indvandrerpiger må leve i skjul" - Jyllands-Posten, : "Indvandrere flytter i parcelhus" - Naser Khader(2002): Ære og skam, 2.udg. København: Borgen, side (uddrag) Kernestof historie - forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. - dansk historie og identitet Kernestof i religion: - Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst Side 3 af 12

4 Kernestof i samfundsfag: - Identitetsdannelse og socialisering samt identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - Sociologiske grundbegreber: normer, værdier, rollekonflikter, sanktioner m.m Fællesfaglige problemstillinger: - Globalisering og kulturmødet - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - Værdier og livsformer Klasseundervisning; gruppearbejde med elev fremlæggelser; informationssøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer Titel 2 Fællesfagligt forløb: Indien Historie: Brimes, Niels(2007): Indien fra britisk koloni til verdens største demokrati. Indiens historie efter 1739, Systime A/S, s (i uddrag) Spillefilm: Gandhi (DVD 2006), Instruktion: Richard Attenborough, Columbia Pictures. Besøg af Ambily Indisk kvinde der fortalte om livet I Indien og besvarede spørgsmål forberedt af kursisterne på forhånd (i samarbejde med Engelsk) Lütken, Bo(1997): Det engelske imperium , København: Munksgaard, s ø Samfundsfag: - Jacobsen, Benny og Outzen, Ove (2005): Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på C-niveau Kbh.: Columbus, side Brimnes, Niels (2007): Indiens historie efter 1739 Århus: Systime, side The Economist, September 29th Aim higher - Politics + The candidate - The Economy - Express or stopping? - A Billion Brains og Concrete jungles (De fleste artikler oversat til dansk af hvm) Side 4 af 12

5 Synopsismateriale: Brimes, Niels(2007): Indien fra britisk koloni til verdens største demokrati. Indiens historie efter 1739, Systime A/S, s ( i uddrag) Andersen, Lone: Døden som karriere, Jyllandsposten, Das, Gurcharan, Hvorfor være god? Indien i 2020, Danskernes akademi, htm Religion: Hinduismen: Religion og kultur -en grundbog s Systime 2.udgave Mennesket og magterne, en tekstsamling til religion. Gyldendal Vedareligionen. Rig-Veda tekst om Purusha og kastevæsenets religiøse legitimering tekst 2 s.124 Upanishader. Samsara Karma,tekst 7 og 8 s Bhakti: Bhagavadgita og Krishna tekst 11 s Grundbog: Kaj Mogensen, Hinduismen i fortid og nutid, Arnold Busck: Gandhi: Baggrund om ham, samt Gandhi-tekst om hans forhold til hinduismen s Hanne Kjærgaard: Kastesystemet-hinduisme, religion.dk 2005 Film: De Kasteløse: Verdens værste job (1), DR2, (28 min) Film: De Kasteløse: gældsslaverne (4), DR2, (28 min) Kernestof i Historie: - forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. - Styreformer i historisk og nutidig perspektiv Kernestof i samfundsfag: - Globalisering - Sociale, kulturelle, politiske og økonomiske forskelle Kernestof i religion: - Udvalgte sider af yderligere en religion Fællesfaglige problemstillinger: - Områdestudium - Globalisering og kulturmødet: - Værdier og livsformer - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Klasseundervisning; gruppearbejde med elev fremlæggelser; informationssøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer Side 5 af 12

6 Titel 3 Det gode samfund? Historie: - Frederiksen, Peter m.fl(..): Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, Friisberg, Gregers(2000): Velfærdsstaten i det moderne samfund mellem individualisering og globalisering, Columbus, s Hansen, Bent m.fl(..): Danmark i tusind år. Kilder til samfundets udvikling fra vikingetid til industrialisering. Historiske kildehæfter,, Systime, s Hansen, Lars Peter Visti m.fl.(2010): Overblik danmarkshistorie i korte træk, København. Gyldendal A/S, s Hoffmann-Hansen, Henrik(2007): Fra folkepension til fattigpension, - Mørch, Søren m.fl(1984): Danmarks historie Hovedlinjer og kilder, s Film: 100 års barndom : Din vilje sidder i fars lommer, (28:17 min) Samfundsfag: - Jacobsen, Benny og Outzen, Ove (2005): Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på C-niveau Kbh.: Columbus, side Danmarks riges grundlov af 5. juni Multiple Choice Test i Danmarks riges grundlov af 5. juni Weekendavisen, 22. marts 2013: Stagnation - Politiken, den 13. marts 2013: Venstre tvivler på regeringens vækstplan - Politiken, 5. april 2012 : Velfærd: Hækkerup har ret vi må prioritere - Information, 20. januar 2012: Kan brugerbetaling lette vores velfærdskvaler Religion: Religionerne og det gode samfund -islam, hinduisme, kristendom opsamling Religion og kultur-en grundbog, Systime Side 6 af 12

7 Sekularisering og modernitet Etik på baggrund af sekulariseringen s Den optimale behandling - om medicinsk etik( Poul Storgaard systime 2001 ) Etik som vision, etiske traditioner s.9-16 Etik og modernitet s T.42, T.22 Kernestof i historie: - Ideologiernes kamp i det 20 årh. - Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv Det gode samfund er blevet behandlet ud fra en socialhistorisk vinkel. Vi har set på hvad der stod i grundloven om rettigheder til at få socialhjælp og ikke mindst hvilke konsekvenser det havde. Dernæst har vi set på et eksempel på en sociallov som var alderdomsforsørgelsensloven fra 1891.Vi har snakket om at statens sociale lovgivning ud fra 2 perspektiver: dels at en større grupper bliver specialiseret ud i særlige hjælpelove( fx arbejdsløse; ældre), og dels at der sker en tendens til at gå fra skønsprincippet til retsprincippet om hvornår man kan få hjælp. Kanslergadeforliget er mest berørt i det særfaglige forløb Matador, men de har her fået den økonomiske situation fra industrialiseringen begyndelse frem til krakket i USA og hvilke konsekvenser det skabte for Danmark. Der er altså lagt vægt på i hvilken kontekst at staten havde en interesse i at hjælpe de fattigste i samfundet. Vi sluttede af med velfærden i 1960 erne og kvindernes rolle i denne sammenhæng. Kernestof i religion: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer - Etiske eller filosofiske problemstillinger Kernestof i samf.: Velfærdsstatsmodeller. Øk. kredsløb mv. Politiske system. Titel 4 Fællesfaglige problemstillinger: - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv - Identitetsdannelse i traditionelle moderne og senmoderne samfund - Værdier og livsformer - Det gode samfund Klasseundervisning; gruppearbejde med elev fremlæggelser; informationssøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer Fællesfagligt forløb: Renæssance og reformation Særfagligt forløb i religion: kristendom Historie: Bisgaard, Lars(2002): Arven fra middelalderen, Gads forlag, s Danielsen, Kim Bech & Sanne Stemann Knudsen(2005):Renæssancen da mennesket Side 7 af 12

8 kom i centrum, Systime, 9-13 Frederiksen, Peter m.fl.(2006): Grundbog til danmarkshistorien, Systime, Litteratur supplerende: Rasmussen, Carsten Porskrog: Miniforedrag om renæssancen i Danmark : Film: Liv i renæssancen del 2: Christian d. 4., DR2(39 min) Film: Liv i renæssancen del 4: Maren Splids. De satans kvinder, DR2(36 min) Fink, Hans m.fl(1993): Menneske, samfund, natur. Indføring i filosofi, København: Nordisk Forlag A/S, s ø. Historiker Kai Hørby om ændringer af kirkens organisation(1968)(i uddrag): Samfundsfag: - Kristensen, Anders Hedegaard & Bülow, Morten (red.) (2008): SamfNU. Grundbog til samfundsfag Århus: Systime, side Petersen, Jørn Henrik, Petersen, Klais og Christiansen, Niels Finn(red.) (2010): Dansk velfærdshistorie: Frem mod socialhjælpsstaten. Bind I. Peri oden Odense: Odense Universitetsforlag, side side Danmarkhistorien.dk - De marginaliserede - (Århus Universitet:) Forordning om betlere af 5. maj Forordning om betlere i Danmark 24. september 1708 Synopsismateriale: Kureer & Frederiksen(2012):Samfundsfag C, Viborg: Systime, s Lindhardt & Lund(1998): Da gud slog i bordet, København: Gyldendal, s Thiedecke, Johnny(1982): Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, GEC Gad, s rk_ /christian%c2%a04?highlight=christian%20d.% Religion: Kristendom Baggrundsstof Erik Thastum.Håndbog i kristendom-fra skabelse til nutid,systime 92 s Gt: Tekster:1Mos 17, 2 Mos19 og 20 NT: Tekster: Jesu dåb: Luk 3 Jesu forkyndelse: Matt 5, Side 8 af 12

9 Matt 6, 1-18 Mark 2, Mark 3, 1-6 Luk 18, 9-14 Matt.22, Matt.25, Luk 15 Luk 10, Joh 8, 2-11 Jesu undere Mark 2, 1-12 Jesu selvforståelse Mark 8, Indtoget i Jerusalm Mark 11, 1-11 Nadverens indstiftelse: Mark Ap. Gerninger 1 og 2, 1-37 Den katolske kirke Martin Schwarz Lausten: Kirkens historie i Danmark s (Livet i middelalderen) Reformationen Erik Thastum. Håndbog i kristendom s ( reformationen) og s (luther) Møllehave T 29: Alle har syndet og mangler herlighed fra Gud (fra Vor Herre bevare os, Frede Færing) Kernestof i Samfundsfag Magt som ressource og relation. Strukturel magt. Symbolsk magt. Kernestof i Historie: - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - Dansk historie og identitet - Hovedlinjer i Europæisk historie fra antik til i dag Først berørte vi renæssancen i Europa med de tendenser der medfulgte indenfor kunst og humanisme. Denne individualiseringstendens har vi ført over på reformationen i Danmark. Fokus har været det individuelle overfor det kollektive(dette magtforhold), som ses i den katolske kirke overfor Luthers tanke om frelse; rigsrådet overfor kongen og endelig samfundets top overfor massen i det hierarkiske samfund. I den forbindelse har vi ses på hvordan Christian d. 4 fremførte sig selv som konge og hvilken magt han havde til det eller nærmere tog sig. Vi har kort berørt samfundets bund ved at se om hekseprocessen imod Maren splids. Vedr. styreformer har vi berørt Machiavelli; stændersamfundet i Danmark med fokus på forholdet ml. kongen og rigsrådet. Men egentlig også at den gejstlige stand mister magten i Danmark. Endelig har vi haft om Gutenberg, og hvordan den trykte viden kan have været med til at skubbe til den katolske kirkes fundament. En anden vinkel på dette fundament har Side 9 af 12

10 vi overordnet belyst ud fra Kopernikus og Galilei s ændrede syn på universet fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Kernestof i religion: - Kristendom, navnlig med henblik dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid Fællesfaglige problemstillinger: - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv Klasseundervisning; gruppearbejde med elev fremlæggelser; informationssøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer Titel 5 Særfagligt forløb i samfundsfag: Ideologierne - Jacobsen, Benny og Outzen, Ove (2005): Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på C-niveau Kbh.: Columbus, side Andersen, Jørgen Goul (1998) Politik og samfund i forandring, bd. 1, 2. udg. København: Columbus, side 88 - Politiken, 25. september 2011: Der går et spøgelse gennem Enhedslisten Titel 6 - Weekendavisen, 27. maj 2011: Liberalkonservativ socialdemokratisme (- om DF) Den klassiske venstre-højre-skala kontra den dobbelte venstre-højre skala Klasseundervisning - gruppearbejde Særfagligt forløb i historie: Vi rejser ud Litteratur: Jonassen, Niels(1985): Europæisk kolonisering før imperialismen , Gyldendal s kilde 7,13,14,15,22,23,40 Kiilerich, Henning red.(1990): Emigration. Oversøiske Udvandrere, Forlaget Herold, s Pedersen, Erik Helmer(1986): Pionererne. Politikens Danmarkshistorie, Politikens Forlag, s Side 10 af 12

11 Rheinheimer, Martin(2000): Hark Olufs besynderlige eventyr, i Sjæklen, s Primær kilde: Mackenzie, George S(1822): Kort efterretning om Færøerne, Collin, J.(1822): For Historie og Statistik, især Fædrelandets Første Deel, Kjøbenhavn: Hartvig Friderich Popp, s Supplerende stof: Film: Hvide slaver 1/3: Hark Olufs, 39 min. fra DR 2010 Film: Slavernes spor 1/ 4: søvej til Helvede(Skibet Fredensborg)DR 2005, 28 min Film: Slavernes spor 2/4: Kongens skatmester(h.c.schimmelmann)dr 2005, 28 min. Film: Slavernes spor 3/ 4: Den magnetiske Guldkyst (Gahna amr. Sorte)DR 2005, 28 min. Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse: Carsten_Niebuhr_og_Den_Arabiske_Rejse.htm, (21:53 min)dr2 27.sept Kernestof: Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag Natur, teknologi og produktion i historisk perspektiv Klasseundervisning + gruppearbejde + film Titel 7 Særfagligt forløb i historie: Matador Litteratur: Grubb, Ulrik m.fl.(1995): Matador og vor egen tid, Munksgaard, Supplerende stof: Modern Times med Charles Chaplin part 1: Modern Times med Charles Chaplin part 2: Tv serien Matador afsnit 1-5 Digtere, Divaer og Dogmebrødre. Dansk kulturhistorie i 100 år ( ) del 3:8, Kernestof: Dansk historie Ideologiernes kamp i det 20 århundrede. Klasseundervisning + gruppearbejde + film Side 11 af 12

12 Titel 8 Særfagligt forløb i historie: Udarbejdelse af individuel historieopgave Ud fra et selvvalgt historisk emne har kursisterne arbejdet med følgende: Emnevalg og emneafgrænsning, problemformulering og problemstilling, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, taksonomiske niveauer, noter og endelig hvordan man strukturerer en opgave. Desuden har læreren været til rådighed med vejledning under skriveprocessen. Opgaverne er kommenteret af læreren og efterfølgende diskuteret på klassen Der er arbejdet med udvikling af kompetencer i forbindelse med opgaveskrivningen: problemformulering, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer(taksonomiske niveauer), noter og endelig strukturering af en opgave. Klasseundervisning, informationssøgning, skriftligt arbejde, vejledning Side 12 af 12