Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Læreruddannelsen og hf i Nr.Nissum Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kultur- og samfundsfagsgruppen Historie B-niveau, samfundsfag C-niveau, religion C-niveau Hans Vilhelm Møller (samfundsfag), Kurt Lyhne (historie) og Jesper Kallesøe (religion) 2r/3o Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Introduktion til historie og historien: Hvorfor historie på Hf? særfagligt forløb i historie Udvandringen fra Danmark til USA i perioden fra ca til 1914 særfagligt forløb i historie Tyskland særfagligt forløb i historie i forb. m. Berlin-ekskursionen. Udarbejdelse af historieopgave. Særfagligt forløb: Forberedelse af Berlin-ekskursion - samfundsfag Særfagligt forløb: Det politiske system og ideologierne samfundsfag Den tidlige kristendom Den historiske Jesus. Særfagligt forløb i religion) Ideologier særfagligt forløb i religion (optakt til studietur) Islam: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark fællesfagligt forløb Indien og globalisering fællesfagligt forløb Det gode samfund fællesfagligt forløb Side 1 af 13

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktion til historie og historien: Hvorfor historie på Hf. Faghæfte i historie: Fælles Mål. Kanonpunkterne. Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet(2006): Bekendtgørelse om kultur- og samfundsfagsgruppen på 2-årigt Hf. Reimick, Sofie og Lene Madsen(m.fl.): Kultur og samfund. Systime 2009, pp Madsen, Kiilsgaard Flemming og Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne, Munksgaard, 1999: Værktøjskasse: Model for behandling af skriftligt materiale og Model for behandling af billeder Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien Århus: Systime udgave, s , Har været at skabe interesse for faget, at motivere eleverne, at drøfte, hvad faget kan anvendes til, at give nogle redskaber til at forholde sig til historien, at præsentere de studerende for den lille historie og ikke mindst at styrke deres historiebevidsthed. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde Titel 2 Udvandring fra Danmark til USA i perioden fra omkring 1860 til Holm, Jacob(red.): Breve hjem fra danske udvandrere , Forum 2003, pp 17-18, og Benedicte Mahler: Cathrine og Valdemar. Fremad s , Thornsohn, Stig: Drømmen om Amerika, Nationalmuseet 1984.s. 1-14, Søndberg, Oluf: Danmarks historie, Systime 1993, pp Vilhelm Moberg: Udvandrerne. Oplæg. Bjarne Kousholt: Amerikas danske indvandrere. OP Forlag 1995, s Væsentligste ar- Har været at tage udgangspunkt i den personlige historie og relatere denne til den store historie. Gennem den personlige historie har det været et særlige fokuspunkt at styrke den studerendes historiebevidsthed. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af Side 2 af 13

3 bejdsformer Titel 3 fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Tyskland særfagligt forløb i historie (optakt til studietur) Knebel, Arthur m.fl. Verdenshistorien, København: Parragon Books Ltd. 2006, s , , , , og Klos, Michael Tyskland , København: Gyldendal udgave, s Forholdet mellem Danmark og Tyskland fra ca Oplæg om: Nyt fra Vestfronten. Mariane Jensen og sønners breve fra 1. verdenskrig. De dansksindede sønderjyder i 1. verdenskrig. Studenter-powerpointoplæg om: Mørklægningen af Danmark, Churchill klubben, jødeaktionen oktober 1943, 5. maj 1945, tyskerpigerne og deres børn. Dokumentar, tv2: Dobbelt forræderi om Frikorps Danmark. 45 min. De andres liv, Produktionsår: 2006 Artikler om filmen: Information d : Stasifilm gør op med DDR-nostalgi af Ruth Elkins. Netartikler om Stasi: Information d : Østtyskerne læser deres egne Stasi-akter af Henriette Harris. Information d : Fortællinger fra Stasi-fængslet af Henriette Harris. Brug af diverse medier i historieundervisningen. Herunder fokus på kildekritik i forbindelse med hjemmesider og film/filmklip. - Hovedlinjerne i Europas historie - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - Ideologiernes kamp i det 20. århundrede Klasseundervisning, gruppearbejde med elevoplæg, virtuelle arbejdsformer Side 3 af 13

4 Titel 4. Titel 5 Udarbejdelse af individuel historieopgave Med udgangspunkt i konkrete tekster i forbindelse med emnet: Udvandringen til USA er der undervist i forskellige opgavetekniske færdigheder: Emnevalg og emneafgrænsning, problemformulering og problemstilling, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en opgave. Undervisningen i informationssøgning (4 lektioner) er varetaget af bibliotekaren. Desuden har læreren været til rådighed med vejledning under skriveprocessen. Opgaverne er kommenteret af læreren og efterfølgende diskuteret på klassen. Anvendt uddannelsestid: 28 lektioner. Der er arbejdet med udvikling af kompetencer i forbindelse med opgaveskrivning: Problemformulering, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en opgave. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/vejledning Særfagligt forløb: Forberedelse af Berlin-ekskursion samfundsfag Kernestof: Peter Frederiksen(1998): Det tredje Rige. Fællesskab og forbrydelse. Århus: systime, side punktsprogrammet Klaus Liebing (1981) Socialisme og Sovjetunionen en arbejdsbog København: forlaget samfundsfagsnyt, side Supplerende stof: Video: Hitler med hans egne ord Video i serie om DDR: Mirakeløkonomien Titel 6 Samfundsfagligt: Den nazistiske ideologi. Markedsøkonomi og planøkonomi. Klasseundervisning og gruppearbejde Særfagligt forløb: Det politiske system og ideologierne samfundsfag Samfundsfag: Kernestof: Jacobsen, Benny og Outzen, Ove (2005): Side 4 af 13

5 Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på C-niveau Kbh.: Columbus, side Supplerende stof: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Ideologierne og det parlamentariske system - samt grundlovens borgerlige frihedsrettigheder/ menneskerettighederne - Klasseundervisning og gruppearbejde & Multiple-Choice-Test i Danmarks Riges grundlov af 5. juni 1953 og fremlæggelser af MCT en. Titel 7 Den tidlige kristendom Den historiske Jesus. Særfagligt forløb i religion) KRISTENDOMS-FORLØB Grundbog.: Religion og kultur en grundbog v/esben Andreasen m.fl., 2.udg Kapitlet s v/allan Poulsen. (= R&K ) 1. INTRO: Ninian Smarts 7 dimensioner Religion som kulturfag. Religion og humanisme. Holdningstyper: Pers.troende/kulturkristen/agnostiker/ateist osv. 2. Overblik over Bibelen: GT og NT: Tid sted indhold Rids over GT som historiefortælling og helligskrift. R&K, s : Det gl. Israel og jødedommen 3. Skabelse og syndefald. Verdens- og menneskesyn i oldtiden og i dag:. Funda & Darwin. Elevarbejde om 1 Mos Pagten. Moseloven og Gud som dommer. Sinaj og de 10 bud. 2 Mos INTRO til NT: Palæstina og tidshistorie omkring Jesu liv. R&K, s : Jesus-historien ifølge evangelierne Rids af Jesu liv: forkynder & healer. Jesu fødsel: Gruppearbejde i Matt 2 og Luk Jesu forkyndelse Side 5 af 13

6 Bjergprædikenen og lignelser Hertil fremlægninger i Mattæus 5 saligprisninger og antiteserne. R&K, s Påsken og Pinsen Højtider og sakramenter (dåb og nadver) Apostlenes Gerninger kapp 1-2. R&K, s og Paulus synd og skyld. Kirkens start. Johs. Møllehave: Alle har syndet og mangler herlighed fra Gud i Frede Færing: Vor Herre bevare os, s R&K, s og Luther-filmen. 20 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof i religion - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det Gamle og det Ny Testamente - Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering. Titel 8 - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform Ideologier særfagligt forløb i religion (optakt til studietur) KOMMUNISMEN fra Kaj Mogensen: Folkets opium, 1976, s.22f, og s.47f: Marxismen-leninismen dens syn på religion. T4: Marx: Religion er folkets opium af hans originale text fra Lenin om religion 1905 Religiøse levn under socialismen og vejene til at overvinde dem af sovjetkommissæren V.G. Afanasjev. Hans Kirk: af Religion og hartkorn, 1926 i Michael Böss: Den tabte helhed, s.62f. Kommunistisk moral, T 7 i Etik til debat af Thestrup Pedersen NAZISMEN Rudolf Höss: Føreren befaler, vi adlyde, T 6 i Etik til debat Rudolf Höss: Kommandant i Auschwitz, T 1 i Peter Boile Nielsen: Etiske problemer og ideer (= EPI ), s Adolf Hitler om den nationale verdensanskuelse. T 17 i EPI. Adolf Hitler: Marxismen som kulturens ødelægger fra Mein Kampf, Side 6 af 13

7 Titel her i C.S.Hamle: Idehistorie, s. 148f. Opdragelses-idealer under nazismen Greger Ziemer: Opdragelse til døden hvordan en nazist bliver til, 1948, s Hannah Arendt: Eichmann i Jerusalem, T 4 i EPI, s Arendt og den dumme ondskab i Lars Fr.H.Svendsen Ondskabens filosofi, s. 101 og uddrag af s Kernestof: - Etiske eller filosofiske problemstillinger Fællesfaglige problemstillinger: - - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv Klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg Islam: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark fællesfagligt forløb Historie: Lindgren, Malin Dagligdag i Danmark Hallo, du er på, København: Høst og Søn 2001revideret udgave, s Bryld, Carl-Johan Danmark fra oldtid til nutid København: Gyldendal udgave, s Bejder, Peter m.fl. Fra huguenotter til afghanere. Indvandringens historie i Danmark, Århus: Systime udgave, s Rune Bech: Kan det virkelig passe? Dansk Ungdoms Fællesråd, 2. udg s , 34-37, Brabrand, A. Tyrkiske Danmarkshistorier, København: Rønsholt-Tryk udgave, s , 35-40, og Morgenavisen Jyllandsposten, 29. juni 2006: Kronik: Æresdrab fjernes ikke med en tryllestav af Fahmy Almajid Weekendavisen, 17. december 2008: Kronik: Æresdrab skyldes ikke kultur af Nur Beier Kristeligt Dagblad : Dansk tørklædedebat er enestående af Morten Mikkelsen og Lars Henriksen. Indfødsretstesten testet og diskuteret. TV 2 dok 2004, 45 min. Æresdrab en tyrkisk tragedie DR Dokumentar 2003, 40 min. Indvandringens historie. Gæsterne der blev Side 7 af 13

8 DR Dokumentar 2003, 40 min. Indvandringens historie. Flygtningestrømmen der splitter Danmark Samfundsfag: Kernestof Axel Moos (1995) Socialisation og meningsdannelse, 1. udg. Kbh.: Forlaget Columbus, side side Peter Gundelach og Nils Mortensen (1993): Ind i sociologien, En grundbog, 2. udg. Kbh.: Gyldendal, Jacobsen, Benny (2004) Velfærdsstaten og dens mange liv Kbh.: Columbus, side Supplerende stof: Jyllands-Posten, 6. aug. 2010: Er indvandrere en byrde? Dagbladet Holstebro-Struer, 21. aug. 2010: Succes for nydanske kvinder Jyllands-Posten, 12. sept. 2010: Opgør med udlændingepolitikken Politiken, 8. sept. 2010: Ghetto ramt tredobbelt af ledighed Politiken, 19. nov. 2010: Udlændingepolitik. Familiesammenføring på point: En underskrift er nok til ophold efter rødt pointsystem LO s ugebrev A-4, den 23. februar 2009: Integration på ret kurs i Danmark Religion: Islam-forløb: Udleveret hæfte. Heri er s Islam-kapitlet af Jørgen Bæk Simonsen i Religion og Kultur en grundbog, 2.udg.2008, s Filmen Sinans bryllup 2. Hæftet s begreberne Ære og Skam (Naser Khader: Ære og Skam, 2. udg., s ) 3. Hæftet, s. 1-4 og Muhammeds liv/begrebet profet. Suraer fra Koranen og Hadith er 4. Hæftet, s. 4-7 Kaliffer Sunni/Shia de 5 søjler 5. Hæftet, s og Djihad og kvindesyn. Yusuf Ibish: Den store djihad I: E.Wulff Pedersen: Tekster og stemmer fra den muslimske verden, Gyldendal 1980, s samt interview med ung kvinde om sløret. I: Jensen og Rothstein: Etikken og religionerne, Aschehoug 1998, s.358f. 6. Muslimske stemmer af Karen-Lise Johansen, s om re- Side 8 af 13

9 Titel 10 ligiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark. Kernestof i historie: - Dansk historie og identitet - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden Kernestof i samfundsfag: - Identitetsdannelse og socialisation - Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling Kernestof i religion: - Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst Fællesfaglige problemstillinger: - Globalisering og kulturmødet - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - Værdier og livsformer Klasseundervisning, gruppearbejde med elevfremlæggelser, informationssøgning og kildekritik, synopsis Indien og globaliseringen fællesfagligt forløb Historie: Brimnes, Niels Indiens historie efter 1739 Århus: Systime udgave, s og Spillefilm: A Passage to India (Vejen til Indien) 163 min Efter E. M. Forsters roman om kultursammenstød mellem indere og den britiske kolonialoverklasse i 1920 erne. Wikipedia: A Passage to India: Om plottet og hovedpersonerne. Spillefilm: Gandhi 183 min. 1982, Instruktion: Richard Attenborough, Columbia Pictures. Om Gandhis ikke-voldelige kamp mod det britiske kolonistyre og om splittelsen mellem hinduer og muslimer frem til uafhængigheden I Pilot Guides: Nordindien (Taj Mahal og Punjab) 46 min. Indiens historie 5: : Mogulriget. Akbar. 55 min Indiens historie 6: Frihed og uafhængighed nu. 55 min Synopsisskrivning og fremlæggelse. Samfundsfag: Kernestof: Jacobsen, Benny og Outzen, Ove (2005): Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på C-niveau Kbh.: Columbus, side Side 9 af 13

10 Brimnes, Niels (2007): Indiens historie efter 1739 Århus: Systime, side Supplerende stof Kristeligt Dagblad, 02. marts 2006: Indiens apartheid lever videre Weekendavisen, 26. marts 2010: Muskellande: BRIK er til en ny verdensorden Information, den 23. april 2010: Maoisterne vil tage magten i Indien i 2050 Jyllands-Posten, den 3. juli 2010: Kronik: Kina bliver en ny supermagt Politiken, 26. juli 2010: Asiens ambitiøse lillesøster drømmer stort Weekendavisen, 17. dec. 2010: Det indiske tigerspring Weekendavisen, 28. januar 2011: Indiens røde bølge Weekendavisen, 19. maj 2004: Jordskred: Hvor er miraklet? Politiken, 03. april 2006: Indien en religiøs smeltedigel? Jyllands-Posten, 23. april 2006: Døden som karriere Jyllands-Posten, 21. aug. 2006: Outsourcing Politiken, 17. februar 2007: Politisk kommentar: Globaliseringen er jo ikke gået i stå Religion: Hinduisme-forløb I Begrebet Hinduisme. Indo-europæisk religion og sprog. Vedisk religion. Rig-Veda-text om Purusha og kastevæsenets religiøse legitimering. Kompendium s.1-4 Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid, s.8-9 Heinrich Pedersen: Hinduismer i øst og vest, s.15 og II Upanishader. Samsara Karma Moksha Reinkarnation. Upanishade-texter herom samt om Brahman/Atman. Yogien og de 4 aldre. Komp s 5-10 & 20 Heinrich P s Gordon Westling m.fl.: Hinduisme, s & Side 10 af 13

11 III Bhakti-religion. Guder og kult. Brahma Vishnu Shiva. Bhagavad Gita og Krishna. Text: Uddrag af Bhagavad Gitas første sang Komp s Kaj M s IV Meditation. Bhagwan Sri Rajneesh Osho-bevægelsen. Komp s Heinrich Pedersen: Hinduismer i øst og vest, NNF 1997, s Klip fra filmen Den skjulte Virkelighed om Kundalini-yoga Titel 11 Gandhi Komp s Baggrund om ham samt Gandhi-text om hans forhold til hinduismen og til kastevæsenet. Kaj M s Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof i historie: - Hovedlinjer i Europas historie - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Kernestof i samfundsfag: - Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling - Demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemer. Kernestof i religion: - Udvalgte sider af yderligere en religion Fællesfaglige problemstillinger: - Områdestudium - Globalisering og kulturmødet: - Værdier og livsformer - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg, informationssøgning og kildekritik, synopsis. Det gode samfund fællesfagligt forløb Historie: Hansen, Lars Peter Visti m.fl., Overblik. Danmarkshistorie i korte træk København: Gyldendal udgave, s Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien Århus: Systime udgave, s , og Side 11 af 13

12 DR dokumentar 1998, 30 min. 100 års barndom : Din vilje sidder i fars lomme. DR dokumentar 2001, 40 min. Digtere, Divaer og Dogmebrødre, Dansk kultur i 100 år ( ). Matador afsnit 1 & 2 á 45 min, DR Diverse filmklip fra serien: Danskernes historie. Substanz. Andelsbevægelsen, Københavns befæstning, Påskekrisen, Depressionen, Kanslergadeforliget, Socialreformen, NATO. Forbrugersamfundet. Foredrag fra danskernes akademi. 25 min Elevproducerede power points: Socialdemokratiets dannelse 1871 og arbejdskampen, andelsbevægelsen, forfatningskampen, Københavns befæstning, Industrialiseringen. Sønderjyder i 1. verdenskrig, Scavenius og samarbejdspolitikken, Jødeaktionen og en vurdering, En vurdering af modstandskampen, Befrielsen og retsopgøret. Samfundsfag: Kernestof: Jacobsen, Benny og Outzen, Ove (2005): Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på C-niveau Kbh.: Columbus, side Supplerende stof: Velfærdskommissionen (2004): Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, 1-7 sider Politiken, 10. april 2011: 2020: The final countdown Religion Grundbog: Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling om medicinsk etik Systime 2001, s samt T -texter nedenstående. Intro til etik med vægtlægning på pligt- og nytte-etik. s.6-13 i hæftet. Tema: Organdonation 1. T47 Det etiske Råd: Dødskriteriet s. 13 i hæftet 2. Peter Rossel: En moralsk forpligtelse I: Sygeplejersken 5/95 s Ole Jensen: Ur-forbud krænkes ibid. s T48 - Jan Lindhardt: Organer fra mig til dig - s Kernestof i historie: - Hovedlinjer i Europas historie - Dansk historie og identitet - Ideologiernes kamp i det 20. århundrede Kernestof i samfundsfag: - Politiske ideologier - Politiske beslutninger og deltagelsesmuligheder Side 12 af 13

13 - Økonomiske sammenhænge og styringsinstrumenter - Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling Kernestof i religion: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer - Etiske eller filosofiske problemstillinger Fællesfaglige problemstillinger: - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv - Identitetsdannelse i traditionelle moderne og senmoderne samfund - Værdier og livsformer - Det gode samfund Klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg, informationssøgning og kildekritik Side 13 af 13