Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Historie B-niveau Jonas Halldin Landsvig (JOLA) h1hib215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Romerriget Danmark i 1800 tallet Fra kolonialisme til imperialisme Vietnamkrigen Ungdomsoprøret Israel-Palæstina konflikten

2 Titel 1 Indhold Romerriget Materialer - Arendse og Johnny Thiedecke: Ansigt til ansigt med romerne. Side Pantheon, Carlsen, Jesper : Slaver i Romerriget. Side samt skemaet på side 23. Systime, Helles, Knud : Romerriget. Side Columbus, Hassing, Anders & Vollmond, Christian: Fra fortid til historie. Side samt side Columbus, Overblik - Verdenshistorie i korte træk. Side Redigeret af: Ulrik Grubb m.fl.1. udg. Nordisk forlag, Pompeii - The Last Day (DVD) (in: Ancient Rome, BBC) - Quiz i en hornlygte 11:18 (DR program) om Romerriget - Rome (Time Life s Storhed og undergang, DVD) - Weirup, Torben: Antikkens hvide løgne bliver afsløret på Glyptoteket. I: Berlingske Tidende, 12. september Ørsted, Peter. Antikkens samfund. I: Fokus 1. side (minus kilde 7 og 8). Redigeret af: Kim Hansen. Nordisk forlag, Ørsted, Peter : Liv og arbejde i det romerske imperium. Side Nordisk forlag, Omfang Særlige fokuspunkter 21 lektioner á 50 minutter Formål med forløbet: Forløbet afsluttes med en ekskursion til Glyptoteket og en omvisning i den romerske samling. I løbet af forløbet skal vi opbygge en overordnet forståelse af det romerske samfund i Antikken. Herunder: - demonstrere basal viden om historiefagets identitet og metode (kildekritik). - Kende til Romerrigets forskellige styreformer og perspektivere dem til vores egen tid. - beherske centrale begreber fra Antikken/Romerriget og relatere dem til vores egen tid. - reflektere over historisk formidling og forholde os kritisk over for denne. - forståelse for det antikke menneskets forestillingsverden, herunder slaveri, levevilkår, styreformer og religion samt kende til Romerrigets ekspansion og undergang.

3 Væsentligste arbejdsformer Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer Titel 2 Indhold Danmark i 1800 tallet Materialer: - Adriansen, Inge. Nationale identiteter. I: Fokus 2. side og side Redigeret af: Kim Hansen. Nordisk forlag, Andersen, Hans Christian: I Danmark er jeg født (1850) - Blüdnikow, Bent og Lindberg, Kristian: Massiv historikerkritik af Bornedals storserie. I: Berlingske, 8. oktober Danmarkshistorie 09:12 (Klip). Snart dampdragen flyve vil. Erik Kjersgaard fra 1982 (TV udsendelse fra DR) - Dansk Folkepartis valgvideo fra Drachmann, Holger: Her staar jeg og vil ikke flytte min Fod (1877) - Faber, Peter: Den Tapre Landsoldat (1848) - Friisberg, Claus. Det danske demokrati. I: Fokus 2. side samt side Redigeret af: Kim Hansen. Nordisk forlag, Grundlovene fra 1849 og 1866 (uddrag) - Hemmersam, Karl-Johann. Industrialiseringen. I: Fokus 2. side Redigeret af: Kim Hansen. Nordisk forlag, Hansen, Lars Peter Visti m.fl. Overblik Danmarkshistorie i korte træk. Side Gyldendal, Hyldtoft, Ole m.fl. Det industrielle Danmark Side (minus kilde 1.c og 1.d). Systime, Indfødtsretprøven fra december 2012 samt statsborgerskabsprøven fra december Iversen, Kristian & Pedersen, Ulla: Krigen i 1864 Et nederlag vendt til sejr. I: Danmarkshistorie Mellem glemsel og erindring. Side Mackintosh, Maja: Den kritiske seers guide til karaktermord, kobolleri og krigens fakta. I: Information, 29. oktober Samtidige kilder omkring Slaget på Fælleden, herunder Maalet er fuldt af Louis Pio, Politidirektørens anmodning af politidirektør Crone, leder af Carl Ploug i Fædrelandet 6. maj 1872 samt En tilskuer til slaget på Fælleden skrevet af kunstmaler Thorvald Nissen. - Uddrag af tale af Kong Frederik d. 9 ved 100 års-jubilæet for 1864 i Uddrag af Leder i JydskeVestkysten 19. april 1992 omkring indvielsen af historiecentret ved Dybbøl.

4 - Vind, Jesper: Sårfeberen fra I: Weekendavisen, 15. marts tallet på vrangen klip fra afsnit 4 fra 2007 (TV udsendelse fra DR) krigen om historien (debatprogram fra DR) sendt 30. november Omfang Særlige fokuspunkter 30 lektioner á 50 minutter. Formål med forløbet: Vi skal opbygge en forståelse af samfundet i Danmark i 1800 tallet med særligt fokus på nationalisme, demokrati og industrialisering. Forløbet indeholder en ekskursion til Nationalmuseet, hvor kursisterne skal holde oplæg om selvvalgte historiske genstande, der har relation til førnævnte temaer. Efter forløbet skal kursisterne kunne følgende: - Forklare hvad nationalisme er for en størrelse, herunder hvad der menes med henholdsvis det tyske og det franske nationsbegreb. - Forklare hvorfor nationalisme opstår omkring år 1800 samt hvilken rolle nationalismen spiller i Danmark i 1800 tallet og i nutidens Danmark. - Kende til årsagerne til krigen i 1864 samt krigens forløb og de efterfølgende konsekvenser, herunder også de erindringshistoriske konsekvenser. - Forholde sig kritisk til historieformidling. - Forklare baggrunden for demokratiets indførsel i Danmark samt have kendskab til demokratiets videre udvikling efter 1849 og frem til i dag. - Kende til vigtige begivenheder omhandlende demokratiet i Danmark herunder påvirkningen fra Frankrig, Enevældens sidste år, Junigrundloven, Grundloven 1866, forfatningskampen, systemskiftet samt grundlovene 1915 og Formidle historiske problemstillinger ved at inddrage museumsgenstande fra Nationalmuseets samlinger. - Kende til industrialiseringens påvirkning af det danske samfund samt til de samfundsklasser, der opstår på baggrund af industrialiseringen. - Analysere kilder og i den forbindelse være i stand til at opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt.

5 Væsentligste arbejdsformer Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer.

6 Titel 3 Indhold Fra Kolonialisme til Imperialisme Materialer - Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739, Systime Begrebsafklaringer på Racisme og Eurocentrisme. - Danmarkshistorien.dk artiklen: De vestindiske øer, se - Danmarkshistorien.dk artiklen: Merkantilisme og danske troppekolonier, se - Deadline: Debat om politisk korrekt sprogbrug, sendt 4. januar 2015 på DR 2. - Dilke, Charles: Et større Storbritanien, 1868 (uddrag taget fra Henrik Skovgaard Nielsens bog Imperialismen fra 1972) - Galton, Francis: Lad kineserne få Afrika. Avisartikel fra The Times, Hassing, Anders & Vollmond, Christian: Fra fortid til historie. Side Columbus, Historiebogen afsnit 2, 4 og 6: tegnefilm af Jannik Hastrup fra Holten, Birgitte. Imperialismen. I: Fokus 2. side Redigeret af: Kim Hansen. Nordisk forlag, Ipsen, Pernille. Kolonisering. I: Fokus 2. side 9-33 (minus kilde 6). Redigeret af: Kim Hansen. Nordisk forlag, Nielsen, Mogens & Feldstein, Lene. Globalisering og Afkolonisering. I: Fokus 3. side Redigeret af Kerstein From. Nordisk Forlag, 2009.

7 - Pontoppidan, E. Racekarakteristikker. Geografisk Tidsskrift, Rostgaard, Marianne: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010 s Scherrebeck, Emil: Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer? I: Information, 3. januar Slavespillet.dk, se Omfang Særlige fokuspunkter 30 lektioner á 50 minutter Formål med formålet: I dette forløb beskæftiger vi os med den europæiske ekspansion, som blev indledt i det 15. århundrede, da portugisiske og spanske søfarere sejlede ud i verden og opdagede for europæere hidtil ukendte kontinenter. Siden kom andre europæere til, og verden blev aldrig den samme igen efter den europæiske påvirkning gennem århundreder havde ændret samfundene grundlæggende. Vi tegner de store linjer fra de første opdagelser i det 15. århundrede helt op til imperialismens dage i det 20. århundrede. Under koloniseringen ( ) var europæerne primært interesseret i at bringe ressourcer og eksotiske varer til Europa. Under imperialismen ( ) var europæerne ydermere interesseret i at sprede den hvide mands civilisation til resten af verden. Forløbet afsluttes med et problemstyret projektarbejde, hvor kursisterne skal trænes i at lave mundtlig formidling om et land/område fra cirka 1850 frem til selvstændig I forbindelse med kolonialismen vil der være fokus på: - Den spanske erobring af Amerika herunder de indianske folkeslags skæbne. - Forudsætningerne og formålet med koloniseringen. - Den moralske ret til at kolonisere. - Den transatlantiske slavehandel/ Trekantshandlen - Merkantilisme - Dansk historie og identitet i forbindelse med Danmarks fortid som et koloniserende og slavehandlende land

8 I forbindelse med imperialisme vil der være fokus på: - Imperialismens forudsætninger og mål/strategier - De forskellige stormagter især England og Frankrig - Behandlingen af de erobrede folkeslag - Den hvide mands byrde, racisme, kulturimperialisme og forskellige fremmedbilleder af de indfødte. - Tendentiøse fremstillinger af kolonisering og imperialisme eksemplificeret ved historiebogen af Jannik Hastrup. - Afkolonisering og globalisering i det 20. århundrede - Følgende seks områder/landes historie før, under og efter imperialismen, som I skal arbejde med i grupper, hvor I skal opstille problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer og efterfølgende svare på dem ved en fremlæggelse: Afrika, Indien, Kina, Nordafrika og de nordatlantiske øer. Væsentligste arbejdsformer Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer Titel 4 Indhold Vietnamkrigen Materialer: - Born on the fourth of July (Klip fra minuttal 2:00 til 2:06) Spillefilm fra 1989 instrueret af Oliver Stone - Filmklip fra DR.dk/gymnasium under temaet Vietnamkrigen, se namkrigen.htm - Frederiksen, Peter: Vietnam fra drage til tiger (2. udgave). Side 5-18, side 22-26, side 32-34, side 40-45, side 52-56, side 62-75, side samt side Systime, My Lai-massakren (2010): Amerikansk dokumentarfilm instrueret af Barak Goodman

9 Omfang Særlige fokuspunkter 21 lektioner á 50 minutter Formål med forløbet: I dette forløb skal vi arbejde med Vietnamkrigen, som var en varm lokal krig, men i høj grad en del af den kolde krig, derfor vil vi løbende have udkig til de forskellige internationale magtbalancer i det 20. århundrede, herunder det multipolære system (indtil 1945), det bipolære system (fra ) samt det unipolære system (fra 1989-?). I forbindelse med Vietnamkrigen skal vi benytte Peter Frederiksens bog "Vietnam - fra drage til tiger". Under forløbet vil der være fokus på følgende: - Vietnams historie før Vietnamkrigen - Individet i det store spil. - Krigens forskellige parters mål og midler - Vietnamkrigen i relation til den kolde krig - USA s indgriben i Vietnam - Krigens gang - De amerikanske soldaters oplevelser - Mediernes betydning for Vietnamkrigen - Krigens afslutning og konsekvenser - Synopsistræning. Mål og evalueringskriterier (karakter): At kunne redegøre for og analysere sammenhængen mellem verdenshistoriens udvikling (den kolde krig) og udviklingen på lokal plan (Vietnam). At kunne opstille problemstillinger om Vietnamkrigen og besvare dem ved hjælp af kilder. At kunne vurdere årsager og konsekvenser for amerikanernes handlinger i forbindelse med Vietnamkrigen. Væsentligste arbejdsformer Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer Titel 5 Ungdomsoprøret

10 Indhold - Det store flip (1997). Spillefilm instrueret af Niels Gråbøl - Funder, Bent: Dansk kulturhistorie Side 30-37, side samt side Systime, Gamle Danmark (klip fra afsnit 7,8,9 og 10). Paul Hammerich. DR Hun og Han (1980) Fra Alt for damerne, nr. 40, Larsen, Thomas P. m.fl. Danmarkshistorie. Side L & R uddannelse, Mikkelsen, Hanne Guldberg: Fantasien til magten. Side Gyldendal, Statistik over familieliv samt udviklingen af unges sexnormer fra i Danmark og i Midtvesten i USA. - Trørødkollektivet (1970) Fra Bogen om storfamilierne, Rhodos Willumsgaard, Erik: Ungdomsoprøret sejrede i 1968! Husker I? Blogindlæg fra 6. januar 2008, se Omfang Særlige fokuspunkter 18 lektioner á 50 minutter Formål med forløbet: Ungdomsoprøret - hvad, hvorfor og følgerne!!! Indhold: underemner: Oprør- mod hvad? Oprør - hvordan? (politisk og kvindefrigørelse) Ungdomskultur Nye levemåder Kulturen under ungdomsoprøret: Kursisternes arbejder med ét af følgende emner,

11 hvor de opstiller problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer og efterfølgende svare på dem: Musik fra Europa, musik fra Danmark, mode, kunst, sport og teater. En senere tids syn på ungdomsoprøret Synopsistræning. Formålet er indlæring af følgende kompetencer: At kunne redegøre for en kompleks tidsperiode. At kunne forklare forholdet mellem materielle forandringer og kultur. At kunne analysere aftrykket - fra en tidsperiodes kultur i ens egen tid. At kunne arbejde med forskellige former for kilder: Lærebogsmateriale, dagbøger, artikler, videoklip, spillefilm, interviews, musik. At kunne vurdere hvordan samfundsforandringer skaber mentalitetsforandringer i et samfund. At kunne bearbejde kilder som både et billede af fortid og samtid. At kunne formidle historisk indsigt At kunne analysere forholdet mellem samfundsgrupper i en brydningstid At kunne reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Væsentligste arbejdsformer Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer Titel 6 Israel-Palæstina konflikten Indhold Balfour erklæringen, 1917 Baselprogrammet, 1897 Bryld, Carl-Johann: Verden efter 1914: side , Systime De besatte (dokumentarfilm fra 2002) instruktør Jørgen Flint Pedersen Den arabiske højkomités erklæring fra 1946 Den israelske uafhængighedserklæring fra 1948 Filmklip fra DR.dk/gymnasium under temaet Israel-Palæstina, se na/forside.htm FNs sikkerhedsråds resolution nr. 242, 22. November 1967 Hertzl, Thedor: Den jødiske stat (uddrag), 1896 Hussein - McMahon brevveksling (uddrag) Jensen, Stefen: svar til skoleopgave, se Mortensen, Wive Henrik: Israel en stat i Mellemøsten: Side 9-13, 17-27, 90-97,

12 , , samt Oslo-aftalen fra 1993 (uddrag) Sykes-Picot aftalen (uddrag), 1916 Omfang Særlige fokuspunkter 21 lektioner á 50 minutter Formål med forløbet: Konflikten mellem Israel og Palæstina, er blevet kaldt "Alle konflikters moder". Vi skal i dette forløb undersøge, om dette er retvisende, og ikke mindst hvad konflikten handler om. Hvordan kan det være, at den stadig er i gang, og hvorfor kan de to parter - og deres allierede - ikke finde en ordentlig løsning på konflikten? Ved hjælp af kildemateriale der repræsenterer begge sider af konflikten, skal vi forsøge at finde frem til en forståelse af dens indhold og årsag. Vi tager udgangspunkt i den historiske baggrund og arbejder os punktvis op til i dag. Væsentligste arbejdsformer Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer