Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer"

Transkript

1 Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer

2 Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og overfladespecifikationer Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Tolerancer og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Murerfaget Hvor går grænsen? Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Malerfaget Hvor går grænsen? Malerfaget Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder

3 Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer for vægge og dæk 1. version / marts 2007

4 INDHOLD På vej mod højere kvalitet og produktivitet... 6 Fagligt forord... 8 Forudsætninger Historik Tolerancer 1. Måltolerancer for det enkelte element Vægge Dæk måltolerancer for monterede elementer Vægge Dæk Tolerancer for overflader Overfladespecifikationer for vægge Udfaldskrav til overflader på det enkelte vægelement Udfaldskrav til overflader på monterede vægelementer Udfaldskrav til overfladedetaljer for det enkelte vægelement Udfaldskrav til overfladedetaljer for monterede vægelementer Øvrige forhold Overfladespecifikationer for dækundersider Udfaldskrav til overflader for det enkelte dækelement Udfaldskrav til overflader for monterede dækelementer Øvrige forhold Udtørring af elementer før overfladebehandling Fugt og udtørring Udtørringsmetoder Forarbejder ved malebehandling af vægge... 24

5 INDHOLD Kontrolmetoder Oversigt A B C D E F I J K Vandrette afsætningsmål A1: Vandrette mål i forhold til hovedafsætningslinier A2: Måltolerancer for monterede elementer Vandrethed B1: Vandrethed Lodrette afsætningsmål C1: Lodrette mål i forhold til hovedafsætningsmål C2: Tolerancer for monterede elementer i højden Elementer D1: Måltolerancer for det enkelte element D2: Vinkelrethed på det enkelte element D4: Afrunding og afskalling D5: Elementaffasning Lodtolerancer E1: Tolerancer for montage af elementer i lod E3: Lodrethed Planhed og planhedsafvigelser F1: Måling med retskinne F2: Planhed generelt F3: Lokal planhedsafvigelse F4: Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) F5: Planhedsafvigelse ved samlinger (dæk) F6: Højde- og dybdemåling med måleur Visuel bedømmelse I1: Visuel bedømmelse Afsmitning J1: Afsmitning ved aftørring Fugt K1: Fugtindhold Litteraturliste Ordforklaringer Bilag 1: Notat om kvalitetssikring Bilag 2: Placering af fundamenter

6 Forord På vej mod højere kvalitet og produktivitet Byggeriet er i stigende grad blevet komplekst. Den opdelte byggeproces og pres på tid og økonomi giver en række udfordringer for projektering og udførelse og for den planlægning og koordinering, der er helt afgørende for alle parter. Samtidig er der behov for en forstærket indsats for at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet. Men der er ingen nemme løsninger på disse udfordringer. Resultaterne skal nås ved at fokusere på en række områder, som hver især kan bidrage til den ønskede udvikling. Entreprenører og håndværksvirksomheder har ofte peget på, at nogle af de væsentlige årsager til kvalitetsproblemer skal findes i grænsefladerne mellem bygningsdelene og de mange forskellige fag, der er involveret i en byggesag. Der er således talrige eksempler fra praksis og analyser på, at der i projektering og planlægning ikke er gjort tilstrækkeligt for at sikre, at udfaldskrav for ét fag stemmer overens med indfaldskrav for de efterfølgende fag. Dansk Byggeri ønsker at medvirke aktivt til at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet og finder, at en øget fokusering på de problemer, der opstår i grænsefladerne mellem konstruktionsdele og fag, vil kunne bidrage til dette formål. Derfor har vi taget initiativ til at fastlægge tolerancer og måleregler på nogle væsentlige faglige områder inden for nybyggeriet. Initiativets resultat foreligger nu i form af en række håndbøger, som hver på sit faglige område afklarer fagets tolerancer med særlig vægt på de tolerancer, som ligger i grænsefladerne til andre fag. 6

7 Forord I første omgang er der udarbejdet følgende håndbøger: 2 Beton in situ, elementer og montage 2 Elementer af letklinkerbeton 2 Murerfaget 2 Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader 2 Malerfaget Tanken er endvidere, at udgivelsen skal føre til, at der fremkommer kommentarer og erfaringer med håndbøgerne, så vi i lyset heraf kan vurdere behovet for ajourføringer. Håndbøgerne er med andre ord første version og vil i takt med et øget fokus på byggeprocessen og overgangene mellem fagene blive ajourført og videreudviklet. Håndbøgerne samt en oversigt over de anvendte kontrolmetoder stilles frit til rådighed via videnportalen Tolerancehåndbøgerne kan efter Dansk Byggeris opfattelse blive et nyttigt værktøj for byggeriets parter til fremme af kvalitet og produktivitet i nybyggeriet. Det er endvidere vores håb, at den afklaring, som håndbøgerne giver, kan reducere omfanget af svigt og tvistigheder i byggeriet. København, marts 2007 Povl Christensen Formand Jens Klarskov Adm. direktør 7

8 Fagligt forord Fagligt forord Denne håndbog er en del af Dansk Byggeris projekt om tværfaglige tolerancer i nybyggeriet, der har til formål at forebygge konflikter som følge af forskellige opfattelser af kvalitetsniveauet for et byggearbejde herunder ved overgang fra en entreprise til den næste. For elementer af letklinkerbeton er beskrivelse af overfladekarakteristikken og måltolerancer væsentlige temaer. Håndbogen er udarbejdet i samarbejde mellem brancheforeningen Dansk Beton Letbetonelementgruppen (BIH) og Dansk Byggeri og udgivet marts Hvor går grænserne mellem leverandør, montør og maler? Håndbogen er opdelt i tre hovedafsnit, der fastlægger grænserne mellem elementleverandør, montagefirma og malerfirma: 1. Tolerancer for elementer fastlægger udfaldskravene til elementleverandøren 2. Tolerancer for monterede elementer fastlægger udfaldskravene til elementmontøren 3. Tolerancer for overflader fastlægger indfaldskravene til malerfaget som kombinationen af udfaldskrav til leverandøren og montøren, dvs. til det enkelte element og til de færdigmonterede elementer. I kapitlet Kontrolmetoder findes en beskrivelse af de metoder, som fagene er enige om, egner sig bedst til at sætte tal på det aftalte niveau for kvaliteten. Hvad er med? Håndbogen omfatter vægge og dæk udført af elementer af letklinkerbeton og beskriver udseende af indvendige vægoverflader og dækundersider med henblik på valg af malebehandling. Desuden er særlige forhold vedrørende vægge og dæk, herunder fritstående kanter, vinduesfalse, affasninger og samlinger mellem væg og dæk, beskrevet. Måltolerancer for enkelte støbte/producerede elementer og for monterede elementer er beskrevet i hvert sit kapitel. Og endelig er der medtaget to selvstændige kapitler om udtørring af elementer og nødvendige forarbejder ved malebehandling. 8

9 Fagligt forord Som bilag 1 er medtaget en kortfattet redegørelse for principperne i kvalitetssikring, som udgør et væsentligt element i overholdelse af tolerancer. Hvad er ikke med? Udvendige overflader er ikke medtaget. Funktionsklasser, slutbehandling, den malermæssige overfladebehandling og forventet udfald er ikke beskrevet i denne håndbog, hvorfor der henvises til Malerhåndbogen, Malerfaglig Behandlings-Katalog, MBK, eller til malerleverandørernes anvisninger. Valg af overfladespecifikationer Ved valg af overfladespecifikationer i det enkelte byggeprojekt må der tages hensyn til hvilke krav, der stilles til den færdigbehandlede overflade, herunder: Overfladespecifikation for element Funktionsklasse Slutbehandling Forventet udfald Ansvarsforhold Fastsættelse af tolerancer ændrer ikke på de grundlæggende ansvarsforhold mellem parterne. Ved fagentreprise er det således den enkelte fagentreprenørs ansvar over for bygherren, at eventuelle tolerancekrav er overholdt. Endvidere har bygherren over for den efterfølgende entreprenør ansvaret for, at arbejdsgrundlaget er egnet og er det på det fastlagte tidspunkt for igangsættelse af det efterfølgende arbejde. Modtagekontrol går som udgangspunkt ikke videre, end at den efterfølgende entreprenør ikke må fortsætte på et arbejdsgrundlag, der åbenbart for ham ikke er egnet. Finder den efterfølgende entreprenør, at arbejdsgrundlaget ikke er egnet, er det et forhold, bygherrens tilsyn skal tage stilling til, og ikke et forhold, fagentreprenørerne skal klare indbyrdes. 9

10 Forudsætninger Forudsætninger Når man arbejder med elementer af letklinkerbeton, er der en række forudsætninger, der skal være på plads, for at et korrekt resultat kan opnås. Det er således afgørende vigtigt, at fundamentarbejdet med tilhørende indstøbninger er udført med tolerancer, som svarer til indfaldskrav for elementmontagen. Krav til fundamenter er derfor medtaget som bilag 2. I afsnit 3.3 Udtørring af elementer før overfladebehandling beskrives de væsentligste forhold vedrørende fugt, udtørring og udtørringsmetoder, som er afgørende for, at fagene i fællesskab kan levere byggeri af høj kvalitet. I afsnit 3.4 Forarbejder ved malebehandling beskrives nogle særlige forhold, der gør sig gældende i grænsefladen mellem på den ene side leverandøren og montøren og på den anden side malerfaget. Om brugen af tolerancerne Enkeltmål. Tolerancer er angivet for enkeltmål. Bearbejdning. Overholdelse af montagetolerancerne kan i sjældne tilfælde medføre bearbejdning (tildannelse, pudsning) af elementerne på pladsen. Særaftaler. Den rådgivende ingeniør eller arkitekt må i den enkelte byggesag vurdere, om de angivne tolerancer er forenelige med de valgte løsninger i forhold til andre bygningsdele. Hvis der er særlige behov i det enkelte projekt, kan der aftales andre tolerancer. 10

11 Forudsætninger Mulige konfliktområder Ved anvendelse af tolerancerne i Produktstandarden DS/EN 1520 Præfabrikerede elementer af letklinkerbeton, DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner samt BIH s vejledende tolerancer kan der være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om: Montage af større vinduespartier mv. Målfølsomme indvendige bygningsdele som trapper, elevatorer, branddøre, skabsnicher, køkkener, badeværelser mv. Indvendigt gulvarbejde herunder fastlæggelse af højder samt etablering af ensartede ud-/indgangsniveauer Indplacering af andre bærende elementer, dragere samt tagkonstruktion. Anbefalinger Overordnet analyse. Det er nødvendigt at gennemanalysere bygningen og fastlægge de tværfaglige detaljer og tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Det kan således være nødvendigt at tilpasse detaljer og tolerancer, så det ønskede resultat kan opnås af de forskellige fag. Udsparinger til vinduer og døre. Det anbefales at målsætte udsparinger til vinduer og døre med +10 mm i forhold til det teoretiske hulmål for at imødegå evt. toleranceafvigelser ved elementproduktionen, pilhøjder og montagen. Flugtende vinduer og døre. Udsparinger til vinduer og døre kan, hvor vinduer skal flugte vandret og/eller lodret, som alternativ til skærpet montagenøjagtighed udføres med et overmål i bredde og højde på fx 30 mm. Efterfølgende udføres pålimning af false, der indmåles og monteres efter elementmontagen. De angivne måltolerancer for de enkelte vægge og dæk beskriver udfaldskravene til leverandøren og dermed indfaldskravene for montøren. 11

12 Forudsætninger Ydelsesfordeling Den principielle fordeling af ydelser for det enkelte byggeprojekt kan opstilles således: Aktør Arkitekt/ingeniør Elementleverandør Elementmontage Malerentreprenør Opgave Valg af overfladespecifikation Valg af udbedringsmaterialer Beskrive krav til udfyldning af fuger mellem vægge og dæk, herunder valg af materialer Beskrive krav til udtørring af elementer Beskrive forbehandling af elementsamlinger, frie kanter, hjørner og false Beskrive funktionsklasse Beskrive malebehandlingen og udfaldskrav Levere elementer, der opfylder de fastlagte krav til det enkelte element Udføre montage, der opfylder kravene til de færdigmonterede elementer Udbedre skår i elementer Udføre malerarbejdet i henhold til beskrivelsen for malerarbejdet 12

13 Historik Historik Dette er den første udgave af Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton, som udkom marts Dette er et vigtigt kapitel på sigt På sigt er det planen, at håndbogen skal opdateres efter behov, fx når måltolerancer ændres. Derfor bliver dette kapitel vigtigt at holde øje med i kommende versioner, fordi det rummer den historiske oversigt over, hvad der har ændret sig, og fra hvilket tidspunkt ændringen har effekt. Er en tolerance fx blevet skærpet, kan det både have faglig og juridisk betydning i forhold til tidligere og igangværende arbejder. Dette kapitel vil i de følgende versioner give en oversigt over, hvad der er ændret mht. mål, tolerancer og ansvarsfordeling i grænsefladerne mellem de forskellige fag, og kunne bruges som dokumentation for, hvornår ændringerne er trådt i kraft. Kommentarer er velkomne Efterhånden som fagene får erfaring med at bruge håndbøgerne i praksis, regner vi med, at der kommer kommentarer til både indhold og udformning. Og på baggrund heraf skal håndbøgerne løbende føres ajour, så de bliver det bedst mulige værktøj for alle håndværkere, projekterende og bygherrer. Kommentarer er velkomne. Både til indhold og udformning. Kontakt Dansk Byggeri, Erhvervsteknisk Afdeling Postboks København K Telefon

14 Tolerancer 1 for det enkelte element 1. Måltolerancer for det enkelte element De nye branchetolerancer er opstillet ud fra tre velkendte sæt af normer og standarder: 1. Produktstandarden DS/EN 1520 Præfabrikerede elementer af letklinkerbeton 2. DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner 3. BIH s vejledende tolerancer. Som det fremgår af skemaerne på de følgende sider, er alt ved det gamle på nær nogle få ændringer og tilføjelser. I kolonnerne yderst til højre findes de gældende branchetolerancer og de metoder, der skal bruges for at afgøre, om de er overholdt. Om brugen af tolerancerne Enkeltmål. Tolerancer er angivet for enkeltmål. Bearbejdning. Overholdelse af montagetolerancerne kan i sjældne tilfælde medføre bearbejdning (tildannelse, pudsning) af elementerne på pladsen. Særaftaler. Den rådgivende ingeniør eller arkitekt må i den enkelte byggesag vurdere, om de angivne tolerancer er forenelige med de valgte løsninger i forhold til andre bygningsdele. Hvis der er særlige behov i det enkelte projekt, kan der aftales andre tolerancer. De følgende måltolerancer for hhv. vægge og dæk beskriver udfaldskravene til leverandøren og dermed indfaldskravene til montøren. 14

15 Tolerancer 1 for det enkelte element 1.1 Vægge Udfaldskrav: Måltolerancer for det enkelte vægelement DS/EN 1520 DS 420 Branchetolerancer Kontrolmetode og -middel Tykkelse ±5 mm - ±5 mm D1 Skydelære Længde ±8 mm - ±8 mm D1 Målebånd Højde ±8 mm - ±8 mm D1 Målebånd Planhed, max 5 mm/2 m 3 mm/1 m jævnt stigende/faldende, max 1:100 F2 F3 Retskinne Afvigelse fra ret vinkel 2 mm/0,5 m - 2 mm/0,5 m D2 Stålvinkel Udsparingsmål, døre/vinduer Placering af døre/vinduer Placering af udpegede indstøbningsdele - - mm D1 Målebånd - - mm D1 Målebånd - - mm D1 Målebånd Øvrige indstøbningsdele - - ±15 mm D1 Målebånd Placering af el-dåser, lodret/vandret - - ±15 mm D1 Målebånd Eldåser under plan - - max 5 mm D1 Skydelære Eldåser afviger fra lod over 150 mm Tomt el-rør uden dåse, vandret placering - - max 5 mm E3 Lodstok - - ±20 mm D1 Målebånd 15

16 Tolerancer 1 for det enkelte element 1.2 Dæk Udfaldskrav: Måltolerancer for det enkelte dækelement DS/EN 1520 DS 420 Branchetolerancer Kontrolmetode og -middel Tykkelse ±5 mm - ±5 mm D1 Skydelære Længde ±8 mm - ±8 mm D1 Målebånd Bredde ±8 mm - ±2 mm D1 Målebånd Bredde, paselementer - - mm D1 Målebånd Planhed på underside, max 5 mm/2 m - 3 mm/1 m jævnt stigende/faldende, max 1:100 Planhed på overside - - mm/1 m F2 F3 F2 F3 Retskinne Retskinne Afvigelse fra ret vinkel 2 mm/0,5 m - 2 mm/o,5 m D2 Stålvinkel Udsparingsmål - - mm D1 Målebånd Placering af udsparing - - ±20 mm D1 Målebånd Placering af el-dåser - - ±15 mm D1 Målebånd Elementerne støbes på form med op til 24 mm pilhøjde. 16

17 Tolerancer 2 for monterede elementer 2. Måltolerancer for monterede elementer 2.1 Vægge De nye branchetolerancer er opstillet ud fra to velkendte regelsæt: DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner BIH s vejledende tolerancer. Udfaldskrav: Måltolerancer for monterede vægelementer DS/EN 1520 DS 420 Branchetolerancer Kontrolmetode og -middel Placering i planet - - mm A1 A2 Stålbånd/totalstation Koter til underside af væg - - ±5 mm B1 Vaterpas/retskinne/ nivellement C1 Nivellement Afvigelse fra lod - max h/500 max 2 mm/1 m E1 Lodstok Afvigelse af vægplacering over/under etageadskillelse i forhold til det projekterede - max 10 mm max 10 mm A2 Stålbånd/totalstation 2.2 Dæk Udfaldskrav: Måltolerancer for monterede dækelementer DS/EN 1520 DS 420 Branchetolerancer Kontrolmetode og -middel Placering i planet - - mm A1 A2 Stålbånd/totalstation Koter til underside af dæk i vederlag - - mm B1 Vaterpas/retskinne/ nivellement Pilhøjden kan variere mellem dækkene. 17

18 Tolerancer 3 for overflader 3. Tolerancer for overflader De følgende udfaldskrav i forhold til malerfaget er opdelt i krav til det enkelte støbte element og krav til de færdigmonterede elementer. 3.1 Overfladespecifikationer for vægge Udfaldskrav til overflader på det enkelte vægelement LAC*-væg LAC*-væg LAC*-væg Kontrolmetode og -middel Betegnelse Finkornet Grov/tæt Grov/åben Overfladens karakter Finkornet tæt overflade uden revner og oprivninger Grovkornet tæt overflade uden revner og oprivninger Grovkornet åben overflade uden revner og oprivninger I1 Visuel bedømmelse, herunder ensartet filset flade Enkelte huller eller ridser kan forekomme Enkelte huller eller ridser kan forekomme Enkelte huller eller ridser kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Porer, lokal planhedsafvigelse -1 mm -2 mm -3 mm F6 Måleur Planhed generelt Max 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 F2 F3 Retskinne Revner, spor og prophuller Skal være udfyldt; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm F6 Måleur Toppe og grater Skal være fjernet; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm F6 Måleur Afsmitning Væsentlig afsmitning må ikke forekomme J1 Aftørring m. klud *LAC = Lightweight Aggregate Concrete Partielle udstøbninger med beton kan forekomme med overflader som BO 22 og BO 23 jvf. bips A

19 Tolerancer 3 for overflader Udfaldskrav til overflader på monterede vægelementer Planhedsafvigelse ved elementsamlinger LAC-væg LAC-væg LAC-væg Kontrolmetode og -middel Finkornet Grov/tæt Grov/åben Max 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 F4 Retskinne Betonudbedringer Som ensartet filtset flade; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm F6 Måleur Udfaldskrav til overfladedetaljer for det enkelte vægelement Betegnelse Overfladens karakter Vinkelafvigelse i tykkelsesretning Porer, lokal planhedsafvigelse LAC-væg LAC-væg LAC-væg Kontrolmetode og -middel Frie endeflader Fritstående kanter (fx vindues- og dørlysninger) Poret overflade Revner, afrundinger, afskalninger, grater, uregelmæssigheder, oprivninger og vinkelafvigelse kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer Max 3 mm pr. 100 mm Udadgående hjørner Affasning Poret overflade Revner, afrundinger, afskalninger, grater, uregelmæssigheder og oprivninger kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer Max 3 mm pr. 100 mm Poret overflade Revner, oprivninger og grater kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade I1 Visuel bedømmelse, herunder ensartet filset flade - D4 Stålvinkel Max -5 mm Max -5 mm Max -5 mm F6 Måleur Bredde affasning - - ±5 mm jævnt stigende/faldende, max 1:100 D5 Planhed generelt Max 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 F2 F3 Revner, spor og prophuller Kan forekomme F6 I1 Målestok Retskinne Måleur Visuel bedømmelse Toppe og grater Skal være fjernet; lokal planhedsafvigelse +1 til -5 mm F6 Måleur Afsmitning Væsentlig afsmitning må ikke forekomme J1 Aftørring m. klud Spring ved evt. formsamling Afrunding og afskalning Max 3 mm F2 Retskinne Kan forekomme stedvis med en dybde på 5 mm D4 Stålvinkel 19

20 Tolerancer 3 for overflader Udfaldskrav til overfladedetaljer for monterede vægelementer LAC-væg LAC-væg LAC-væg Kontrolmetode og -middel Betegnelse Frie endeflader Fritstående kanter (fx vindues- og dørlysninger) Udadgående hjørner Affasning Planhedsafvigelse ved samlinger - Max 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 Max 5 mm/1 m retskinne F4 Retskinne Betonudbedringer Lokal planhedsafvigelse +1 til -3 mm Lokal planhedsafvigelse +1 til -3 mm Lokal planhedsafvigelse +1 til -3 mm F6 Måleur Øvrige forhold for vægge Skader og skår, der er opstået under aflæsning og montage, skal udbedres af montageentreprenører, så overfladen svarer til den aktuelle specifikation. Betonudbedringer udføres med cementbundne materialer eller efter nærmere aftaler med tilsynet. Fuger mellem loft og væg. Eventuelle krav til udfyldning af fuger mellem loft og væg, herunder valg af materiale skal fremgå særskilt af entreprisebeskrivelsen. Farveforskelle kan forekomme i det enkelte element og elementerne imellem. Mørtler og spartelmasser kan have afvigende farve i forhold til elementerne. Specielle overfladekarakterer kan præciseres ved hjælp af referenceelementer, der godkendes af byggeriets parter forud for igangsættelse af arbejderne. 20

21 Tolerancer 3 for overflader 3.2 Overfladespecifikationer for dækundersider Udfaldskrav til overflader på det enkelte dækelement LAC*-dæk LAC*-dæk LAC*-dæk Kontrolmetode og -middel Betegnelse Finkornet Grov/tæt Akustik Overfladens karakter Finkornet tæt overflade uden revner og oprivninger Enkelte huller eller ridser kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Grovkornet tæt overflade uden revner og oprivninger Enkelte huller, ridser eller trækninger kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Ru åben overflade med frilagte letklinker uden revner og oprivninger - - I1 Visuel bedømmelse, herunder ensartet filset flade Porer, lokal planhedsafvigelse -1 mm -2 mm - F6 Måleur Revner, spor og prophuller Toppe og grater Skal være udfyldt; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm Skal være fjernet; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm - F6 Måleur - F6 Måleur Planhed generelt Max 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 F2 F3 Retskinne Afsmitning Væsentlig afsmitning må ikke forekomme J1 Aftørring m. klud *LAC = Lightweight Aggregate Concrete Udfaldskrav til overflader for monterede dækelementer LAC-dæk LAC-dæk LAC-dæk Kontrolmetode og middel Betegnelse Finkornet Grov/tæt Akustik Planhedsafvigelse ved samlinger Max 5 mm F5 Retskinne Fuge mellem dæk Max 5 mm D1 Skydelære/ målebånd Betonudbedringer Lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm F6 Måleur 21

22 Tolerancer 3 for overflader Øvrige forhold for dæk Skader og skår, der er opstået under aflæsning og montage, skal udbedres af montageentreprenører, så overfladen svarer til den aktuelle specifikation. Betonudbedringer udføres med cementbundne materialer eller efter nærmere aftaler med tilsynet. Fuger mellem loft og væg. Eventuelle krav til udfyldning af fuger mellem loft og væg, herunder valg af materiale skal fremgå særskilt af entreprisebeskrivelsen. Fuger mellem dækelementer. Eventuelle krav til udfyldning af fuger i loftet mellem dækelementer, herunder valg af materiale, beskrives særskilt i entreprisebeskrivelsen. Farveforskelle kan forekomme i det enkelte element og elementerne imellem. Mørtler og spartelmasser kan have afvigende farve i forhold til elementerne. Specielle overfladekarakterer kan præciseres ved hjælp af referenceelementer, der godkendes af byggeriets parter forud for igangsættelse af arbejderne. 3.3 Udtørring af elementer før overfladebehandling Fugt og udtørring De fleste byggematerialer svinder under udtørring og risikerer derfor at slå revner. Dette gælder også elementer af letklinkerbeton. For at forebygge skader i den færdige behandling af overfladerne skal der foretages en styret udtørring, før maler- og flisearbejdet påbegyndes. Elementer af letklinkerbeton svinder op til 0,8 fra produktion til boligtør tilstand. Før maler- og flisearbejdet kan påbegyndes, skal udtørringssvindet normalt være halveret, hvilket vil være sket, når væggene udtørres til de nedenfor anførte maksimale fugtighedsindhold. Følges disse retningslinier, er der minimal risiko for skader i den behandlede overflade. Densitet Anbefalet max. fugtindhold Kontrolmetode og -middel 1000 kg/m³ 8,0 % vægt K1 Fx veje-tørremetoden 1200 kg/m³ 7,0 % vægt 1500 kg/m³ 5,0 % vægt 1800 kg/m³ 4,0 % vægt Særlig opmærksomhed må udvises for at beskytte elementerne mod nedbør og slagregn. 22

23 Tolerancer 3 for overflader Udtørringsmetoder Der er mange faktorer, der afgør, hvor hurtigt vægelementer udtørrer: Temperaturen og luftfugtigheden i rummet, typen af beton samt elementets tykkelse og fugtindhold. Som tommelfingerregel bør temperaturen i bygningen ligge på C for at sikre en jævn fugtafgivelse fra elementerne. Højere temperatur giver risiko for overfladerevner (krakeleringer og netrevner), og lavere temperatur giver lang udtørringstid. Følgende udtørringsmetoder kan anvendes: Langsom udtørring: Opvarmning og ventilation Ved opvarmning og ventilation (åben radiator og vinduer på klem) vil den relative fugtighed ligge på op til 90 %, hvis der ikke ventileres kraftigt. Udtørringen vil forløbe meget langsomt. Middelhurtig udtørring: Kondenstørring Ved anvendelse af kondenstørrer kan der opnås en relativ luftfugtighed på 40 %. Udtørringen forløber middelhurtigt. Metoden fungerer som et omvendt køleskab, hvor luften suges gennem en køleflade, så vandindholdet kondenserer. Kondenstørreren skal have afløb til kloak. Almindelige forholdsregler ved brug af udtørringsanlæg Hold temperaturen på C Hold døre og vinder lukkede Dimensionér udtørringsanlægget korrekt, og hold det konstant i drift. Hurtig udtørring: Adsorptionstørring Med adsorptionstørring kan der opnås en relativ luftfugtighed på %. Udtørringen forløber hurtigt. Metoden fungerer ved, at luften suges gennem en adsorbent, der optager vandindholdet i en række kamre, der regenereres efter tur. Adsorptionstørreren skal have en lille ventilationsslange til det fri for at aflede fugten fra regenereringsprocessen. (Se litteraturliste). 23

24 Tolerancer 3 for overflader 3.4 Forarbejder ved malebehandling Elementsamlinger Stødsamlinger mellem elementer skal strimles med glasvæv for at forebygge, at der dannes revner i den færdigbehandlede overflade. Arbejdet skal fremgå af malerbeskrivelsen. Indadgående hjørner Indadgående hjørner skal strimles med glasvæv for at forebygge revner i den færdigbehandlede overflade. Alternativt kan banevarer på helvægge stødes i hjørner og fuges med acryl. Arbejdet skal fremgå af malerbeskrivelsen. Fugning af samlinger mellem dækelementer Hvis elementmontøren skal udføre fugning af samlinger mellem dækelementer, skal dette fremgå af entreprisebeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til Hvor går grænsen? Malerfaget. 24

25 Kontrolmetoder For elementer af letklinkerbeton benyttes følgende kontrolmetoder: Nr. Metode Side A Vandrette afsætningsmål A1 Vandrette mål i forhold til hovedafsætningslinier 26 A2 Måltolerancer for monterede elementer 27 B Vandrethed B1 Vandrethed 31 C Lodrette afsætningsmål C1 Lodrette mål i forhold til hovedafsætningsmål 31 C2 Tolerancer for monterede elementer i højden 31 D Elementer D1 Måltolerancer for enkelte elementer 31 D2 Vinkelrethed på enkelte elementer 32 D4 Afrunding og afskalling 33 D5 Elementaffasning 33 E Lodtolerancer E1 Tolerancer for montage af elementer i lod 33 E3 Lodrethed 33 F Planhed og planhedsafvigelser F1 Måling med retskinne 34 F2 Planhed generelt 36 F3 Lokal planhedsafvigelse 37 F4 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) 38 F5 Planhedsafvigelse ved samlinger (dæk) 39 F6 Højde- og dybdemåling med måleur 40 I Visuel bedømmelse I1 Visuel bedømmelse 40 J Afsmitning J1 Afsmitning ved aftørring 41 K Fugtindhold K1 Fugtindhold 42 25

26 Kontrolmetoder A1 Kontrol af vandrette mål i forhold til hovedafsætningslinier Mål afsættes og kontrolleres ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på plan. Se figur A1.1 Mål < 30 m kontrolleres med stålbånd eller totalstation. Mål > 30 m kontrolleres med totalstation modul linier "glat" indv. væg Y X A1.1 Afsætningsplan med fortløbende målsætning og tilhørende tolerancer. (Illustrationen refererer ikke til et fag eller produkt). 26

27 Kontrolmetoder A2 Kontrol af måltolerancer for monterede elementer Måltolerancer for elementernes placering kontrolleres ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på plan og opstalt. Se figur A1.1 Mål < 30 m kontrolleres med stålbånd eller totalstation. Mål > 30 m kontrolleres med totalstation. A2.1.1 Elementers vandrette placering, højder og i lod Kote ±18 Dækelement ±13 Elementhøjde er sat til 2,5 m Tykkelsestolerance på element: ±5 mm Højdetolerance på element: ±8 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montagetolerance lod: 2 mm/m (5 mm ved h = 2,5 m) Vandret placeringstolerance: mm Kotetolerance ved underkant: ±5 Bemærkninger De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus/- minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. ±15 Vægelement ±20 I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. Kote ±5 ±15 Fundament 27

28 Kontrolmetoder A2.2.1 Udsparinger i vægge, flugt over hinanden inkl. montagetolerancer i vandret plan, men ekskl. lodtolerance (±33 mm) (±20 mm) Udsparingsmål: mm (±20 mm) ±20 mm ekskl. lodtolerance og vinkelskævhed (±18 mm) (±51 mm) (±33 mm) Bemærkninger De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus-/ minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. (±20 mm) Udsparingsmål: mm (±20 mm) I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. Montage, vandret: mm (±18 mm) Elementudsparing: mm Elementudsparing: mm Elementbredden: ±8 mm Eksempel: Elementhøjde er sat til 2,5 m Breddetolerance på element: ±8 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montagetolerance lod: 2 mm/m (5 mm ved h = 2,5 m) Vandret placeringstolerance: mm 28

29 Kontrolmetoder A2.3.1 Lodrette gennemgående facadeåbninger kantet af elementer, optegnet alene efter montagetolerancer Kote ±25 ±25 Tolerancerne er ekskl. evt. breddetolerancer Kote ±35 ±35 ±25 ±25 Bemærkninger De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus-/ minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. Kote Eksempel: Elementhøjde ca. 2,5 m Breddetolerance på element: ±8 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montagetolerance lod: 2 mm/m (5 mm ved h = 2,5 m) Vandret placeringstolerance: mm 29

30 Kontrolmetoder A2.4.1 Dækelementer Udsparinger i dæk, flugt over hinanden inkl. montagetolerancer i vandret plan, men ekskl. elementets vinkelskævhed. Breddetolerance på element: ±2 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montage, vandret placeringstolerance: mm Montage mm Udsparing og tolerancer for flugt over underliggende udsparing i længde og bredde ±20 mm ekskl. vinkelskævhed Udsparingsplacering mm Udsparingsplacering mm Længde: ±8 mm Udsparing og tolerancer for længde og bredde ±20 mm ekskl. vinkelskævhed Udsparingsmål (±20 mm, længde) Montage mm (±20 mm, bredde) Udsparingsplacering mm Udsparingsplacering mm Bredde ±2 mm 30

31 Kontrolmetoder Bemærkninger (til A2.4.1) De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus-/minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. B1 Kontrol af vandrethed Enkelte elementer Vaterpas + evt. retskinne i længder svarende til bygningsdel og kravspecifikation. Hel eller del af en facade Ved nivellement af enkelte bygningsdele. C1 Kontrol af lodrette mål i forhold til hovedafsætningsmål Mål afsættes ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på opstalt. Metode: Nivellement. Se figur A C2 Kontrol af tolerancer for monterede elementer i højden Elementer afsættes til underside, hvis andet ikke er anført Metode: Nivellement. Se figur A2.1.1, A2.2.1 og A D1 Kontrol af måltolerancer for det enkelte element Måltolerancer kontrolleres ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på elementet. Fremgangsmåden er generel for alle elementtyper. 31

32 Udspari Kontrolmetoder D1.1 Eksempel på måltolerancer for det enkelte element (alle mål er i mm) 2500 ± I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. 500 ±15 Eldåse Eldåse ± ± ±8 D2 Vinkelrethed på det enkelte element Kontrol af vinkelmål foretages i overensstemmelse med tegning. D2.1 Eksempel på opmåling af vinkelrethed Afvigelse Afvigelse W 500 mm 500 mm Montage mm 500 mm 500 mm L Undersøgelse af retvinklethed For vægge er: W = højde L = længde For dæk er: W = bredde L = længde 32 Montage mm

33 Kontrolmetoder D4 Kontrol af afrunding og afskalling Måles med stålvinkel. D5 Kontrol af elementaffasning Måles med målestok. E1 Kontrol af tolerancer for montage af elementer i lod Måles med 2 meter lodstok. E3 Kontrol af lodrethed Bygningsdel Måles med 2 meter lodstok. Facade Bygninger < 2 etager: Måles med lodsnor (for mur og tø) eller totalstation Bygninger 2 etager: Måles med totalstation. 33

34 Kontrolmetoder F1 Måling med retskinne Metoden benyttes ved plane sammenhængende flader, fx vægge, dæk og lofter. Ved plane flader, fx vægge, dæk og lofter anvendes retskinner på hhv. 1 og 2 m med 20 mm afstandsholder og målekile af aluminium eller træ. Ved præcisionsmåling anvendes retskinne og målekile af aluminium. Ved overflader af letklinkerbeton anvendes retskinne på 1 m med 20 mm afstandsholdere og målekile. Sådan kan en retskinne laves som et enkelt værktøj Som et enkelt værktøj, kan et lige og plant høvlet bræt, fx 2,5 x 10 cm og ca. 105 cm langt anvendes som retskinne. Brættet forsynes med ben ved at forbore og placere to skruer vinkelret i den ene kant med 100 cm mellemrum. Skruehovedet skal rage 20 mm ud fra træoverfladen. Til kontrol af afvigelse fra retskinne kan benyttes en almindelig målestok. Sådan bruges en retskinne Brættet anbringes med benene vinkelret på den aktuelle flade. Med målestokken måles afstanden fra brættets underkant til fladen. Måler man over 20 mm, er afvigelsen fra retskinnen negativ (minus), og størrelsen af afvigelsen svarer til den målte afstand minus 20 mm. Måler man mindre end 20 mm, er afvigelsen positiv (plus) og svarer til 20 mm minus den målte afstand. Ved præcisionsmåling anvendes retskinne og målekile af aluminium. F1.1 Målekile med tilhørende retskinne af fx aluminium mm Retskinne 20 mm afstandsklods 34

35 Kontrolmetoder F1.2 Retskinne af træ mm Retskinne Overflade Positive og negative afvigelser Ved positiv afvigelse er afstanden fra centerlinjen mindre end det fastlagte teoretiske mål, dvs. mindre end 20 mm. Ved negativ afvigelse er afstanden fra centerlinjen større end det fastlagte teoretiske mål, dvs. større end 20 mm. Eksempler på brug af retskinne I det følgende vises en række eksempler på, hvordan man bruger en retskinne, når man kontrollerer planhed og planhedsafvigelser. Emne Planhed generelt Lokale planhedsafvigelser Planhedsafvigelser ved samlinger (væg) Eksempler F2.1-2 F3.1-2 F4.1-3 Planhedsafvigelser ved samlinger (dæk) F5.1 35

36 Kontrolmetoder F2 Kontrol af planhed generelt F2.1 Planhed generelt Krav: Planhed generelt max ±3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/jævnt faldende, max 1:100. Dvs. at kravet er opfyldt, hvis målene er min. 17 mm og max 23 mm. 20 mm 22 mm 20 mm Er kravet opfyldt? JA F2.2 Planhed generelt Krav: Planhed generelt max ±3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/jævnt faldende, max 1: mm 22 mm 18 mm 20 mm Spartelmasse Er kravet jævnt stigende/jævnt faldende opfyldt? NEJ 36

37 Kontrolmetoder F3 Lokal planhedsafvigelse F3.1 Lokal planhedsafvigelse Krav: Lokal planhedsafvigelse max ±3 mm. 20 mm 25 mm 18 mm Porer delvis fyldt Er kravet opfyldt? NEJ JA Porer udfyldt F3.2 Lokal planhedsafvigelse Krav: Lokal planhedsafvigelse max ±3 mm. 20 mm 17 mm 12 mm Grat Grat Er kravet opfyldt? JA NEJ 37

38 Kontrolmetoder F4 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) F4.1 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) Krav: Planhedsafvigelse ved samlinger max ±5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/- jævnt faldende, max 1:100. Dvs. at kravene er opfyldt, hvis målene er min. 15 mm og max 25 mm mm 12 mm Er kravet opfyldt? NEJ Med retskinne anbragt mindst fordelagtigt (midt over samling) er planhedsafvigelsen 8 mm og afvigelsen stiger eller falder mere end 1:100. F4.2 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) Krav: Planhedsafvigelse ved samlinger max ±5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/- jævnt faldende, max 1: mm 17 mm 22 mm 5mm spring Er kravet opfyldt? NEJ Afvigelsen er ikke jævnt stigende/jævnt faldende, men brat og med størrelsen 5 mm (22 17=5). Se i næste eksempel, hvordan problemet kan rettes op. 38

39 Kontrolmetoder F4.3 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) Krav: Planhedsafvigelse ved samlinger max ±5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/- jævnt faldende, max 1: mm 17 mm 22 mm 5mm spring Spartelmasse, bredde 500 mm Er kravet opfyldt? JA Ligegyldigt hvor retskinnen anbringes, er afvigelsen inden for ±5 mm. Den maksimale stigning (eller fald) er 1:100, da springet er udspartlet med en jævn stigning/et jævnt fald i en bredde på 50 cm. F5 Planhedsafvigelse ved samlinger (dæk) F5.1 Planhedsafvigelse ved samlinger (dæk) Krav: Planhedsafvigelse ved samlinger max ±5 mm (uden at der er krav om, at afvigelsen skal være jævnt stigende/jævnt faldende som i eksempel F4.1-3). 20 mm 17 mm 22 mm 20 mm 5mm spring Er kravet opfyldt? JA 39

40 Kontrolmetoder F6 Højdemåling og dybdemåling på små toppe, grater og porer med måleur Hvis overfladen i øvrigt er jævn og glat, kan stedvise afvigelser måles ved hjælp af mikrometer-måleur med to faste og et bevægeligt ben. Måleområde ca. mm. (Om forskellen mellem toppe, grater og porer; se ordforklaringen). I1 Visuel bedømmelse Ved en visuel bedømmelse betragtes overfladerne fra ca. tre meters afstand i medlys og i normal belysning. Overflader bedømmes i første omgang visuelt med hensyn til: Planhed Lokal planhedsafvigelse Spring Porestørrelse og antal Afsmitning. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt kravene er overholdt, anvendes en af kontrolmetoderne fra dette kapitel. Bemærk, at der generelt må forudses strukturforskelle på overflader støbt henholdsvis mod formbund, mod sideform eller som opside. Eksempel: Ensartet filtset flade Subjektiv bedømmelse ved sammenligning med en referenceprøve, der er godkendt af byggeriets parter. 40

41 Kontrolmetoder J1 Undersøgelse af afsmitning ved aftørring En overflade, der smitter væsentligt af, når man gnider på den, har ringe overfladefasthed og kan komplicere malebehandling. For at bedømme graden af afsmitning benyttes metode SIS Elementets overflade skal være tør, før der kan foretages en prøve. Hjælpemidler Rent, sort, blødt bomuldsstof. Sådan gør man Fjern støv med støvkost eller støvsuger Fold stoffet, læg det omkring en finger, og før det én gang hen over den aktuelle flade med et jævnt let tryk i en bane på ca. 25 cm. Sådan bedømmes graden af afsmitning 1) Væsentlig afsmitning = tydelig hvid-/gråfarvning af stoffet. 2) Uvæsentlig afsmitning = svag gråtoning af stoffet, som ikke øges afgørende, hvis man gnider kluden mod den prøvede flade et par gange til. 3) Ingen afsmitning. Hvis ikke andet er angivet i entreprisebeskrivelsen, er normen, at Væsentlig afsmitning må ikke forekomme. 41

42 Kontrolmetoder K1 Måling af fugtindhold Ved måling af fugtindholdet i elementer er veje-tørre-metoden referencemetode. For at finde stedet, hvor prøven til denne måling skal foretages, kan man finde det fugtigste sted med en fugtindikator eller en RF-måling. Veje-tørre-metoden På et repræsentativt sted udbores en prøve ( mm i diameter) ved tørboring. Prøven emballeres umiddelbart herefter i en tæt plastpose og transporteres til laboratoriet, hvor prøven vejes og tørres i et varmeskab ved 105 C til konstant vægt. Prøven vejes igen, og fugtindholdet bestemmes. Metoden giver en hurtig indikation af fugtindholdet, men er ikke præcis. Fugtindikator (Gann måling) Fugtindikatoren er et lille, elektrisk instrument, forsynet med en kugleformet målesonde (kuglehoved). Kuglehovedet holdes mod elementet, og instrumentets display viser et relativt tal. Med kendskab til betonens middeldensitet kan fugtindholdet bestemmes ved tabelopslag. Metoden er ikke helt præcis. RF-måling Princippet i RF-måling er, at den relative luftfugtighed måles i et boret hul i elementet. Ved hjælp af sorptionskurver omsættes den aflæste relative luftfugtighed til fugtindholdet i elementet. Metoden er følsom over for svingninger i temperatur. Under ideelle forhold er resultaterne pålidelige. 42

43 Litteraturliste Litteraturliste Adsorptionstørring Adsorptionstørring er en meget anvendt metode, der bl.a. praktiseres af følgende landsdækkende firmaer: ISS Damage Control. Se søg på affugtning Munters Fugtteknik A/S. Se Dansk Beton Letbetonelementgruppen (BIH) Præsentation Bæreevne og stabilitet Lydisolering Bygningsstabilitet Samlingsdetaljer Forankring i helvægge Institutionsbyggeri Uarmerede vægelementer Brandmodstandsevne El-indstøbninger i elementer Informationsmaterialet kan frit rekvireres i Dansk Byggeri, BIH, eller downloades fra Dansk Standard DS/EN 1520 Præfabrikerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer DS Vinduer. Modulmål DS Teknisk tegning, bygningstegning, målsætning, metoder Standarderne kan mod betaling downloades på eller på * Malerfagligt Behandlingskatalog (MBK) MBK - Malerfagligt Behandlings Katalog, Teknologisk Institut MBK findes i en online-version på Teknologisk Institut, Beton. September Vejledning i udtørring af beton * Køb og download af publikationer på forudsætter log-in. Medlemsvirksomheder af Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder har log-in. 43

44 Ordforklaringer Ordforklaringer Afsmitning En overflade, der har væsentlig afsmitning, når man gnider på den, har ringe overfladefasthed og kan komplicere malebehandlingen. Det kan således være vanskeligt at opnå nødvendig vedhæftning til en afsmittende overflade. I visse tilfælde er der en nær forbindelse mellem afsmitning og ringe sammenhængsstyrke, fx ved mangelfuldt hærdede pudslag. Afsmitning kan være vanskelig at fjerne, bl.a. fordi der sjældent er en brat overgang mellem afsmittende flade og ikke-afsmittende flade. Byggestøv kan bevirke afsmitning, men lader sig relativt let fjerne. Filtset flade Filtset flade er en overfladekarakter, som fremkommer, når en glat flade udfyldes eller repareres med finkornede, cementbundne materialer (dvs. med kornstørrelse under 0,3 mm), og der afsluttes med filtsning. Dybe og større reparationer eller udfyldninger kan indledningsvis udføres med grus og cement, men afsluttende behandling skal være finkornet. Udtrykket ensartet filtset flade betyder, at filtsningen skal være udført, så overfladekarakteren ikke er påfaldende uregelmæssig. I praksis vil de omtalte udfyldninger eller reparationer ofte kunne udføres tilfredsstillende med spartling alene, dvs. uden afsluttende filtsning. Glat flade Glat flade er betegnelsen for den overflade, der fremkommer ved støbning mod glat form uden væsentlige mekaniske skrammer. På betonfladen kan forekomme små toppe, grater og spor. Grater Grater er langstrakte forhøjninger på en i øvrigt jævn flade. Grater med små dimensioner kan have et mindre regelmæssigt forløb. Afhængig af den aktuelle flade kan grater også optræde som uregelmæssig afgrænsning fx af en elementsamling. Lokal planhedsafvigelse Lokale planhedsafvigelser er en samlet betegnelse for porer, revner, spor, prophuller, toppe, grater og betonudbedringer m.m. Den maksimalt acceptable lokale planhedsafvigelse skal angives. 44

45 Ordforklaringer Planhed generelt Planhed generelt angår afvigelsen fra plan flade inden for en formflades afgrænsning eller inden for et elements afgrænsning. Generel planhed angives som jævnt stigende/jævnt faldende afvigelse fra 1 m retskinne. Definitionen bygger på, at de hældnin ger, der forekommer som følge af jævnt stigende eller jævnt faldende afvigelser fra retskinnen, altid er mindre end 1:100. Jævnt stigende/jævnt faldende er forklaret under kontrolmetode F2 Planhed generelt og F4 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg). Planhedsafvigelser ved elementsamlinger Planhedsafvigelser ved elementsamlinger angår planhedsafvigelser som følge af fx tykkelsesforskelle mellem elementer, elementmontage ol. Disse planhedsafvigelser kan specificeres enten som bratte afvigelser eller som jævnt stigende/jævnt faldende afvigelser. Den sidste form bør kombineres med angivelse af, hvilken stigning (eller fald) der ønskes på udspartlingen af samlingerne. Den bratte afvigelse ved samlinger måles som niveauforskellen mellem de to sider af samlingen. Porer Porer er fordybninger i overfladen, der er forårsaget af letklinkerbetonens sammensætning. Dybden, dvs. den lokale planhedsafvigelse, måles med kontrolmetode F6 Højde- og dybdemåling på små toppe, grater og porer med måleur. Prophuller Prophuller er runde fordybninger eller forhøjninger i betonoverfladen, der er fremkommet på grund af tilpropning af huller i formen. Revner Revner er betegnelsen for utilsigtede regelmæssige eller uregelmæssige spalter med en dybde, der som regel ikke kan måles. Spor Spor er langstrakte, regelmæssige fordybninger med målbar dybde, men ikke nødvendigvis ens hele vejen. Spring ved formsamlinger Spring er planhedsafvigelser ved formsamlinger som følge af tykkelsesforskelle/spring i formen. Planhedsafvigelse specificeres som bratte spring. Toppe Toppe er lokale forhøjninger på overfladen. Måles med kontrolmetode F6 Højde- og dybdemåling på små toppe, grater og porer med måleur. 45

46 BilaG Bilag 1 Notat om kvalitetssikring De gældende regler om kvalitetssikring af byggearbejder findes i bekendtgørelse nr. 169 af den 15. marts Udgangspunktet for denne bekendtgørelse er den kombinerede ansvars- og kvalitetsreform fra 1986, hvor der blev indført en femårig forældelse af ansvar kombineret med en pligt for byggeriets parter til at kvalitetssikre egne arbejder. Bekendtgørelsen er gældende for statsligt og statsstøttet byggeri, og hvor den er konkret aftalt mellem parterne. Bekendtgørelsen berører ikke direkte byggeriets ansvarsregler, men manglende kvalitetssikring kan i sig selv indebære en misligholdelse af kontraktforholdet. Formålet med kvalitetssikring er via en systematisk indsats at reducere omfanget af svigt ved primært at fokusere på kendte problemområder. Hovedprincipperne i bekendtgørelse er: Bygherren skal sikre, at byggeriet opnår den rette byggetekniske kvalitet, således at senere svigt modvirkes. Dette indebærer en pligt til at sætte kvaliteten for det konkrete byggeri Rådgiverne og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre egne ydelser Hovedvægten i kvalitetssikringen skal lægges på de enkelte områder, som erfaringsmæssigt har størst risiko for svigt, eller hvor konsekvensen af et svigt er særlig stor Rådgiverne skal gennemføre en projektgranskning herunder identificere særligt risikobehæftede bygningsdele og konstruktioner Entreprenørerne skal - inden en eventuelt krævet projektgennemgang - udføre en procesgranskning Der er metodefrihed med hensyn til udførelse af kvalitetssikring. Det er en væsentlig forudsætning for at indfri bekendtgørelsens formål, at udbudsmaterialet indeholder en kontrolplan (udbudskontrolplanen) med de konkrete og specificerede krav til dokumentation af de kontraktsmæssige ydelser. Ud over disse kontraktmæssige forpligtelser vil entreprenøren typisk selv have nogle forhold, som 46

47 Bilag han ud fra egne erfaringer ønsker at kontrollere. Disse kontroller kan samles i en kvalitetsplan (eller kontrolplan) for det konkrete byggeri og udgør således den samlede kvalitetssikring. Bygherren har imidlertid ikke uden særskilt aftale herom krav på, at entreprenøren udfærdiger en samlet kvalitetsplan. Kvalitetssikringen er altså en sagsbestemt dokumentation af kontraktmæssige ydelser i et specificeret omfang og et forhold imellem bygherren og entreprenøren. En del virksomheder har sat deres bestræbelser for at sikre kvaliteten i system, idet de har udarbejdet et kvalitetsstyringssystem for virksomheden. Heri er bl.a. virksomhedens kvalitetspolitik og retningslinier (procedurer) for opfyldelsen heraf nedfældet. Gennem sådanne interne procedurer/retningslinier kan virksomheden systematisere sin kontrol af, om grundlaget for udførelse af konditionsmæssigt arbejde er til stede samt af kontrol med udførelsen af eget arbejde. Med andre ord sætte fokus på indfaldskrav og udfaldskrav. For nærmere information om kvalitetssikring kan der henvises til under Erhvervsteknik. 47

48 BilaG Bilag 2 Placering af fundamenter Hvis fundamenter udføres i lempet toleranceklasse (LT) med kotetolerancer fra +25/-10 mm, er der risiko i efterfølgende entrepriser for ekstraarbejder som fx: Forøget opklodsning/afhugning ved de fleste typer elementer Opretning/afhugning for første skifte ved mur. Ved en tolerance for afvigelser fra centerlinien på ±30 mm vil der være risiko for, at efterfølgende aktiviteter ikke kan optage denne tolerance. In situ-støbte fundamenter, betonfundamentsblokke inkl. letklinkerblokke samt præfabrikerede fundamenter anbefales derfor udført i normal eller skærpet toleranceklasse (NT eller ST) med følgende maksimale tolerancer: Kote o.s. i NT mm Kote o.s. i ST +5/-10 mm Placering i forhold til centerlinie i NT: +5/-10 mm. Det er en forudsætning, at alle mål afsættes og kontrolleres ud fra en fortløbende målkæde i et (x,y,z) koordinatsystem. Indstøbninger i fundamenter Der er ikke i danske standarder taget stilling til tolerancer for indstøbningsdele, såsom bolte, beslag etc. Der skal derfor i forbindelse med projekteringen tages stilling til nøjagtigheden for at sikre, at tolerancerne er nøjagtige nok. Hvor det er nødvendigt anvendes løsning som beskrevet i enten normal eller skærpet toleranceklasse: NT (normal toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±8 mm. ST (skærpet toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±5 mm. Ved afsætning af indstøbte dele med tolerance på ±5 mm eller med større nøjagtighed kan det anbefales, at der projekteres med udsparinger i fundament og efterfølgende placering ved indstøbning. Ved efterfølgende indstøbning af ankerbolte mv. i udsparinger foretages der en kontrolmåling. 48

49 Noter 49

50 Noter 50

51 Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer 1. udgave, marts 2007 Udgiver: Dansk Byggeri Postboks København K Telefon Telefax Layout: Montagebureauet ApS Tekstass.: Foto: Ricky John Molloy Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISBN:

Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder Måleregler kontrolmetoder Tolerancer kontrolmetoder Tolerancer overfladespecifikationer Tolerancer for murværk overflader Tolerancer overfladespecifikationer Forudsætninger for malebehandling kontrolmetoder

Læs mere

Veludført Træhåndværk

Veludført Træhåndværk 1 Udvendige beklædninger Veludført Træhåndværk Udvendige beklædninger 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Træsektionen i Dansk Byggeri 3. udgave Juni 2008 Træsektionen i Dansk Byggeri Postboks 2125

Læs mere

Hvor går grænsen? Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Malerfaget Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og overfladespecifikationer

Læs mere

Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer

Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glasalufacader Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk

Læs mere

Veludført Murerhåndværk

Veludført Murerhåndværk 1 Udvendige beklædninger Veludført Murerhåndværk Udvendige beklædninger 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Murersektionen i Dansk Byggeri 1. udgave Juni 2008 Murersektionen i Dansk Byggeri Postboks

Læs mere

Entreprisebeskrivelse. For væg- og dækelementer af letbeton og vægelementer af beton

Entreprisebeskrivelse. For væg- og dækelementer af letbeton og vægelementer af beton Entreprisebeskrivelse For væg- og dækelementer af letbeton og vægelementer af beton INDHOLDSFORTEGNELSE OMFANG OG GRUNDLAG 4 1. Arbejdets omfang 4 2. Grundlag for arbejdes udførelse 4 2.1 Normer m.v. 4

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

Hvor går grænsen? Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader

Hvor går grænsen? Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader Hvor går grænsen? Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og overfladespecifikationer

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

3.7.7. Projektering / Komplettering til konstruktioner / Spartling. Spartling. Gyproc Spartelsystem. Papirstrimmel

3.7.7. Projektering / Komplettering til konstruktioner / Spartling. Spartling. Gyproc Spartelsystem. Papirstrimmel Gyproc Spartelsystem Når man bygger gipsvægge og -lofter vil der altid forekomme samlinger. Dels mellem de enkelte gipsplader og dels mellem de enkelte bygningsdele. Papirstrimmel af gipsplader har 2 formål:

Læs mere

Produkt- og montagebeskrivelse

Produkt- og montagebeskrivelse Produkt- og montagebeskrivelse Bagmur og skillevægge af tegl Februar 2008 1. Arbejdets omfang: Arbejdet omfatter levering og montage af bagmur og skillevægge udført af præfabrikerede teglvægge, (som teglvægge

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve DET FAGLIGE FÆLLESUDVALG FOR MURER-, STENHUGGER- OG STUKKATURFAGET TIL SKOLEN OG DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve Vejledningen er en generel vejledning

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton

Helvægge og dæk af letbeton Helvægge og dæk af letbeton Præsentation, anvendelse og egenskaber HÆFTE NR. 1 JAN. 2008 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Om BIH Letbetonelementgruppen BIH er en produktgruppe under Dansk Beton, hvor elementproducenter

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Drift og vedligeholdelse

Drift og vedligeholdelse Drift og vedligeholdelse Sandwichelementer Vedligehold Vedligeholdelse af facadeelementers overflader kan mange gange begrænses til simpel rengøring i tilfælde af utilsigtet tilsmudsning eller med nogle

Læs mere

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Forudsætninger Underlaget skal være jævnt og tørt, uden revner og have en tilstrækkelig styrke. Ved lægning uden fugtisolering

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

http://expan.dk/page2425.aspx

http://expan.dk/page2425.aspx Drift og vedligehold - EXPAN A/S http://expan.dk/page2425.aspx Side 1 af 1 Forside Efterbehandling Drift og vedligehold Drift og vedligehold Vejledningen omkring drift og vedligeholdelse af EXPAN Vægge

Læs mere

Oprettet den 01.01.2013 Udg. 1 MONTAGEVEJLEDNING

Oprettet den 01.01.2013 Udg. 1 MONTAGEVEJLEDNING Oprettet den 01.01.2013 Udg. 1 MONTAGEVEJLEDNING Montagevejledning Montage kræver omhu Levering Modtagekontrol Byggepladsen Montagetolerancer Vejrligsforanstaltninger Gandrup Elements vintertilbudsliste

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen.

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen. Facader Med Spæncom facader får du rige muligheder for at skabe unikke løsninger - både når det gælder industri-, kontor- og boligbyggeri. Facadeelementerne har forskellige udtryk og overflader, der kan

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Veludført Træhåndværk - kundepjece

Veludført Træhåndværk - kundepjece 1 Udvendige beklædninger Udvendige beklædninger Veludført Træhåndværk - kundepjece - Om træ og andre byggematerialers tolerancer 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Træsektionen i Dansk Byggeri 1. udgave

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper HS Hansen a/s Bredgade 4, 940 Lem Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hshansen.dk Tekniske informationer UnitAl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt:

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

Malerfagets Behandlingsanvisning Renovering. SB flyttelejlighed. Transparant behandling. Ensartet og Lukket flade. Ensartet og Lukket flade

Malerfagets Behandlingsanvisning Renovering. SB flyttelejlighed. Transparant behandling. Ensartet og Lukket flade. Ensartet og Lukket flade Renovering Blad nr. R7012C1G GULVE Transparant behandling Ensartet og Lukket flade Ensartet og Lukket flade Kommentar IKKE Hverken fastsiddende eller bæredygtig Foruden huller, revner og skrammer forekommer

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC Løsuld August 2011 ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC BLT 7 Disse anvisninger vedrører løsuldsisolering i hulrum, primært i forbindelse med renovering

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse Malerentreprise Sagsnr. : 314.001 Arbejdsbeskrivelse Side : 1 af 9 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Omfang...2 2.1 Generelt...2 2.2 Bygningsdele...2 2.3 Projektering...2 2.4 Byggeplads...2

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Rigitone BIG system Monteringsvejledning

Rigitone BIG system Monteringsvejledning Rigitone BIG system Monteringsvejledning Design og teknik Produktbeskrivelse / anvendelse Rigitone BIG med kant A1 er et fuldperforeret akustikloft, der fremstår som en ubrudt flade uden synlige samlinger.

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision, 1.09.15 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt: Glastykkelse:

Læs mere

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning Indvendige paneler Interiør Indeholder monteringsvejledning Moelven indvendige paneler I denne brochure præsenterer vi Moelvens nye program i indvendige paneler. Samtidig kan du finde oplysninger om anvendelse,

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse!

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse! Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse! Generelt Kontroller altid bordpladen ved modtagelsen. Ved modtagelse af din

Læs mere

Visuel bedømmelse af malerarbejde

Visuel bedømmelse af malerarbejde Danske Malermestre Visuel bedømmelse af malerarbejde En anvisning på hvordan man bedømmer malerarbejde udført på et givent underlag Malersektion Maleteknisk Rådgivning forord Denne anvisning er udgivet

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

Samlevejledning og brugsvejledning

Samlevejledning og brugsvejledning Vare nr. 956049 Samlevejledning og brugsvejledning til Silvan Aktivitetstårn Model B, TÜV-godkendt Læs denne vejledning grundigt igennem!! 1 Myndighedstegning Der skal søges om byggetilladelse, ved offentligt

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

ENTREPRISE TØMRER 2 SKELETKONSTRUKTIONER FEBRUAR 2013 NY KONTORBYGNING, NUPARK D

ENTREPRISE TØMRER 2 SKELETKONSTRUKTIONER FEBRUAR 2013 NY KONTORBYGNING, NUPARK D , NUPARK D ENTREPRISE TØMRER 2 SKELETKONSTRUKTIONER SAG NR. 12001 ENTREPRISE TØMRER 2 SKELETKONSTRUKTIONER FEBRUAR 2013 Arkitektfirmaet BIK Lærkevej 2 7600 Struer tlf 96 10 10 10 CVR-nr. 99 99 99 99 www.bik.dk

Læs mere

Anvisning: Udvidelse af badeværelse.

Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Maj 2015 Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Generelt Inden arbejdet udføres, skal der skriftligt indhentes byggetilladelse hos AB Solbjergs bestyrelse og eventuelt andre relevante myndigheder. (Kun Solbjerg)

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Montageanvisning for dobbelt modul skorstene CE-mærket Certifikat 0036 CPD 90219 001 Producent Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup T450 = temperaturklasse

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus 3 0 Side 1 af 10 Emne: Retningslinjer for altandøre Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet,

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

THERMOnomic Ydervægge

THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge Dette afsnit omhandler montage af THERMOnomic Ydervægge. Statisk dimensionering foretages i henhold til Gyproc Håndbog, afsnit 3.3.2. Væggene har forskellig

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

DS Facadekassetter og paneler

DS Facadekassetter og paneler DS Facadekassetter og paneler Produktbeskrivelse og montagevejledning Februar 2013 2 DS Stålprofil Andrupvej 9 DK-9500 Hobro Februar 2013 www.ds-staalprofil.dk» Indhold: DS Facadekassetter og paneler s.

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Januar 2003 Indledning I april 1971 blev der på initiativ af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Betonelement-Foreningen nedsat et udvalg med det

Læs mere

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1 1.1 Montering af betjeningssnor på hjul Figur 1 Hvis betjeningssnor med hjul ikke er monteret på glasset gøres dette med en unbrako nøgle. Se efter at snorens længde er den rigtige til glassets højde.

Læs mere

Lægningsvejledning. Safetred Universal og Safetred Spectrum. Läggningsanvisning. December 2012 PLASTGOLV

Lægningsvejledning. Safetred Universal og Safetred Spectrum. Läggningsanvisning. December 2012 PLASTGOLV Lægningsvejledning Läggningsanvisning Safetred Universal og Safetred Spectrum December 2012 PLASTGOLV 1. Forudsætninger 1.1 Underlaget skal være rent, tørt og jævnt samt fri for revner. Evt.pletter efter

Læs mere

Montagevejledning. Massive gulve. Tronholmen 10 8960 Randers SØ Tel: 46 92 75 70 www.alpogroup.dk

Montagevejledning. Massive gulve. Tronholmen 10 8960 Randers SØ Tel: 46 92 75 70 www.alpogroup.dk Montagevejledning Massive gulve Tronholmen 10 8960 Randers SØ Tel: 46 92 75 70 www.alpogroup.dk Montagevejledning Massive gulve Inden du går i gang med at lægge dit nye gulv er det vigtigt at forberede

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

OPSÆTNING AF TAPET. info@maler-maling.dk Tlf. 31 38 32 00 TAPET FORBEREDELSE. Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre.

OPSÆTNING AF TAPET. info@maler-maling.dk Tlf. 31 38 32 00 TAPET FORBEREDELSE. Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre. OPSÆTNING AF TAPET Arbejdsgang TAPET Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre. Tapetserede vægge: -fjern søm og skruer. Fjern løstsiddende tapet. Slib overgange og samlinger. Klister

Læs mere

VELFAC 100 Indadgående vinduer

VELFAC 100 Indadgående vinduer VELFAC 100 Indadgående vinduer Titel Side VELFAC 104 Side/bundhængt vindue 82 VELFAC 106 Bundhængt vindue 84 VELFAC 110 Fast vindue 86 VELFAC 134 Side/bundhængt altandør 88 VELFAC 110F Fast parti til VELFAC

Læs mere

Installation VertiQ System T, System HAT. Slagfast og ekstra slagfast system for vægabsorbenter

Installation VertiQ System T, System HAT. Slagfast og ekstra slagfast system for vægabsorbenter Installation VertiQ System T, System HAT Slagfast og ekstra slagfast system for vægabsorbenter VertiQ _ System T, System HAT Indhold Valg af system..................... 3 Kanter og dimensioner..............

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Montageanvisning for enkelt modul skorstene CE-mærket Certifikat Producent Er godkendt til følgende temperaturklasser: T400 = Godkendt til 400 C T450 = Godkendt

Læs mere

Eksempel på bips 1.000 bygningsdelsbeskrivelse

Eksempel på bips 1.000 bygningsdelsbeskrivelse Eksempel på bips 1.000 bygningsdelsbeskrivelse Radiatorer 4.1 Orientering bips B2.410, Basisbeskrivelse VVS er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. 4.2 Omfang

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere