Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer"

Transkript

1 Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer

2 Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og overfladespecifikationer Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Tolerancer og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Murerfaget Hvor går grænsen? Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Malerfaget Hvor går grænsen? Malerfaget Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder

3 Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer for vægge og dæk 1. version / marts 2007

4 INDHOLD På vej mod højere kvalitet og produktivitet... 6 Fagligt forord... 8 Forudsætninger Historik Tolerancer 1. Måltolerancer for det enkelte element Vægge Dæk måltolerancer for monterede elementer Vægge Dæk Tolerancer for overflader Overfladespecifikationer for vægge Udfaldskrav til overflader på det enkelte vægelement Udfaldskrav til overflader på monterede vægelementer Udfaldskrav til overfladedetaljer for det enkelte vægelement Udfaldskrav til overfladedetaljer for monterede vægelementer Øvrige forhold Overfladespecifikationer for dækundersider Udfaldskrav til overflader for det enkelte dækelement Udfaldskrav til overflader for monterede dækelementer Øvrige forhold Udtørring af elementer før overfladebehandling Fugt og udtørring Udtørringsmetoder Forarbejder ved malebehandling af vægge... 24

5 INDHOLD Kontrolmetoder Oversigt A B C D E F I J K Vandrette afsætningsmål A1: Vandrette mål i forhold til hovedafsætningslinier A2: Måltolerancer for monterede elementer Vandrethed B1: Vandrethed Lodrette afsætningsmål C1: Lodrette mål i forhold til hovedafsætningsmål C2: Tolerancer for monterede elementer i højden Elementer D1: Måltolerancer for det enkelte element D2: Vinkelrethed på det enkelte element D4: Afrunding og afskalling D5: Elementaffasning Lodtolerancer E1: Tolerancer for montage af elementer i lod E3: Lodrethed Planhed og planhedsafvigelser F1: Måling med retskinne F2: Planhed generelt F3: Lokal planhedsafvigelse F4: Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) F5: Planhedsafvigelse ved samlinger (dæk) F6: Højde- og dybdemåling med måleur Visuel bedømmelse I1: Visuel bedømmelse Afsmitning J1: Afsmitning ved aftørring Fugt K1: Fugtindhold Litteraturliste Ordforklaringer Bilag 1: Notat om kvalitetssikring Bilag 2: Placering af fundamenter

6 Forord På vej mod højere kvalitet og produktivitet Byggeriet er i stigende grad blevet komplekst. Den opdelte byggeproces og pres på tid og økonomi giver en række udfordringer for projektering og udførelse og for den planlægning og koordinering, der er helt afgørende for alle parter. Samtidig er der behov for en forstærket indsats for at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet. Men der er ingen nemme løsninger på disse udfordringer. Resultaterne skal nås ved at fokusere på en række områder, som hver især kan bidrage til den ønskede udvikling. Entreprenører og håndværksvirksomheder har ofte peget på, at nogle af de væsentlige årsager til kvalitetsproblemer skal findes i grænsefladerne mellem bygningsdelene og de mange forskellige fag, der er involveret i en byggesag. Der er således talrige eksempler fra praksis og analyser på, at der i projektering og planlægning ikke er gjort tilstrækkeligt for at sikre, at udfaldskrav for ét fag stemmer overens med indfaldskrav for de efterfølgende fag. Dansk Byggeri ønsker at medvirke aktivt til at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet og finder, at en øget fokusering på de problemer, der opstår i grænsefladerne mellem konstruktionsdele og fag, vil kunne bidrage til dette formål. Derfor har vi taget initiativ til at fastlægge tolerancer og måleregler på nogle væsentlige faglige områder inden for nybyggeriet. Initiativets resultat foreligger nu i form af en række håndbøger, som hver på sit faglige område afklarer fagets tolerancer med særlig vægt på de tolerancer, som ligger i grænsefladerne til andre fag. 6

7 Forord I første omgang er der udarbejdet følgende håndbøger: 2 Beton in situ, elementer og montage 2 Elementer af letklinkerbeton 2 Murerfaget 2 Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader 2 Malerfaget Tanken er endvidere, at udgivelsen skal føre til, at der fremkommer kommentarer og erfaringer med håndbøgerne, så vi i lyset heraf kan vurdere behovet for ajourføringer. Håndbøgerne er med andre ord første version og vil i takt med et øget fokus på byggeprocessen og overgangene mellem fagene blive ajourført og videreudviklet. Håndbøgerne samt en oversigt over de anvendte kontrolmetoder stilles frit til rådighed via videnportalen Tolerancehåndbøgerne kan efter Dansk Byggeris opfattelse blive et nyttigt værktøj for byggeriets parter til fremme af kvalitet og produktivitet i nybyggeriet. Det er endvidere vores håb, at den afklaring, som håndbøgerne giver, kan reducere omfanget af svigt og tvistigheder i byggeriet. København, marts 2007 Povl Christensen Formand Jens Klarskov Adm. direktør 7

8 Fagligt forord Fagligt forord Denne håndbog er en del af Dansk Byggeris projekt om tværfaglige tolerancer i nybyggeriet, der har til formål at forebygge konflikter som følge af forskellige opfattelser af kvalitetsniveauet for et byggearbejde herunder ved overgang fra en entreprise til den næste. For elementer af letklinkerbeton er beskrivelse af overfladekarakteristikken og måltolerancer væsentlige temaer. Håndbogen er udarbejdet i samarbejde mellem brancheforeningen Dansk Beton Letbetonelementgruppen (BIH) og Dansk Byggeri og udgivet marts Hvor går grænserne mellem leverandør, montør og maler? Håndbogen er opdelt i tre hovedafsnit, der fastlægger grænserne mellem elementleverandør, montagefirma og malerfirma: 1. Tolerancer for elementer fastlægger udfaldskravene til elementleverandøren 2. Tolerancer for monterede elementer fastlægger udfaldskravene til elementmontøren 3. Tolerancer for overflader fastlægger indfaldskravene til malerfaget som kombinationen af udfaldskrav til leverandøren og montøren, dvs. til det enkelte element og til de færdigmonterede elementer. I kapitlet Kontrolmetoder findes en beskrivelse af de metoder, som fagene er enige om, egner sig bedst til at sætte tal på det aftalte niveau for kvaliteten. Hvad er med? Håndbogen omfatter vægge og dæk udført af elementer af letklinkerbeton og beskriver udseende af indvendige vægoverflader og dækundersider med henblik på valg af malebehandling. Desuden er særlige forhold vedrørende vægge og dæk, herunder fritstående kanter, vinduesfalse, affasninger og samlinger mellem væg og dæk, beskrevet. Måltolerancer for enkelte støbte/producerede elementer og for monterede elementer er beskrevet i hvert sit kapitel. Og endelig er der medtaget to selvstændige kapitler om udtørring af elementer og nødvendige forarbejder ved malebehandling. 8

9 Fagligt forord Som bilag 1 er medtaget en kortfattet redegørelse for principperne i kvalitetssikring, som udgør et væsentligt element i overholdelse af tolerancer. Hvad er ikke med? Udvendige overflader er ikke medtaget. Funktionsklasser, slutbehandling, den malermæssige overfladebehandling og forventet udfald er ikke beskrevet i denne håndbog, hvorfor der henvises til Malerhåndbogen, Malerfaglig Behandlings-Katalog, MBK, eller til malerleverandørernes anvisninger. Valg af overfladespecifikationer Ved valg af overfladespecifikationer i det enkelte byggeprojekt må der tages hensyn til hvilke krav, der stilles til den færdigbehandlede overflade, herunder: Overfladespecifikation for element Funktionsklasse Slutbehandling Forventet udfald Ansvarsforhold Fastsættelse af tolerancer ændrer ikke på de grundlæggende ansvarsforhold mellem parterne. Ved fagentreprise er det således den enkelte fagentreprenørs ansvar over for bygherren, at eventuelle tolerancekrav er overholdt. Endvidere har bygherren over for den efterfølgende entreprenør ansvaret for, at arbejdsgrundlaget er egnet og er det på det fastlagte tidspunkt for igangsættelse af det efterfølgende arbejde. Modtagekontrol går som udgangspunkt ikke videre, end at den efterfølgende entreprenør ikke må fortsætte på et arbejdsgrundlag, der åbenbart for ham ikke er egnet. Finder den efterfølgende entreprenør, at arbejdsgrundlaget ikke er egnet, er det et forhold, bygherrens tilsyn skal tage stilling til, og ikke et forhold, fagentreprenørerne skal klare indbyrdes. 9

10 Forudsætninger Forudsætninger Når man arbejder med elementer af letklinkerbeton, er der en række forudsætninger, der skal være på plads, for at et korrekt resultat kan opnås. Det er således afgørende vigtigt, at fundamentarbejdet med tilhørende indstøbninger er udført med tolerancer, som svarer til indfaldskrav for elementmontagen. Krav til fundamenter er derfor medtaget som bilag 2. I afsnit 3.3 Udtørring af elementer før overfladebehandling beskrives de væsentligste forhold vedrørende fugt, udtørring og udtørringsmetoder, som er afgørende for, at fagene i fællesskab kan levere byggeri af høj kvalitet. I afsnit 3.4 Forarbejder ved malebehandling beskrives nogle særlige forhold, der gør sig gældende i grænsefladen mellem på den ene side leverandøren og montøren og på den anden side malerfaget. Om brugen af tolerancerne Enkeltmål. Tolerancer er angivet for enkeltmål. Bearbejdning. Overholdelse af montagetolerancerne kan i sjældne tilfælde medføre bearbejdning (tildannelse, pudsning) af elementerne på pladsen. Særaftaler. Den rådgivende ingeniør eller arkitekt må i den enkelte byggesag vurdere, om de angivne tolerancer er forenelige med de valgte løsninger i forhold til andre bygningsdele. Hvis der er særlige behov i det enkelte projekt, kan der aftales andre tolerancer. 10

11 Forudsætninger Mulige konfliktområder Ved anvendelse af tolerancerne i Produktstandarden DS/EN 1520 Præfabrikerede elementer af letklinkerbeton, DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner samt BIH s vejledende tolerancer kan der være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om: Montage af større vinduespartier mv. Målfølsomme indvendige bygningsdele som trapper, elevatorer, branddøre, skabsnicher, køkkener, badeværelser mv. Indvendigt gulvarbejde herunder fastlæggelse af højder samt etablering af ensartede ud-/indgangsniveauer Indplacering af andre bærende elementer, dragere samt tagkonstruktion. Anbefalinger Overordnet analyse. Det er nødvendigt at gennemanalysere bygningen og fastlægge de tværfaglige detaljer og tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Det kan således være nødvendigt at tilpasse detaljer og tolerancer, så det ønskede resultat kan opnås af de forskellige fag. Udsparinger til vinduer og døre. Det anbefales at målsætte udsparinger til vinduer og døre med +10 mm i forhold til det teoretiske hulmål for at imødegå evt. toleranceafvigelser ved elementproduktionen, pilhøjder og montagen. Flugtende vinduer og døre. Udsparinger til vinduer og døre kan, hvor vinduer skal flugte vandret og/eller lodret, som alternativ til skærpet montagenøjagtighed udføres med et overmål i bredde og højde på fx 30 mm. Efterfølgende udføres pålimning af false, der indmåles og monteres efter elementmontagen. De angivne måltolerancer for de enkelte vægge og dæk beskriver udfaldskravene til leverandøren og dermed indfaldskravene for montøren. 11

12 Forudsætninger Ydelsesfordeling Den principielle fordeling af ydelser for det enkelte byggeprojekt kan opstilles således: Aktør Arkitekt/ingeniør Elementleverandør Elementmontage Malerentreprenør Opgave Valg af overfladespecifikation Valg af udbedringsmaterialer Beskrive krav til udfyldning af fuger mellem vægge og dæk, herunder valg af materialer Beskrive krav til udtørring af elementer Beskrive forbehandling af elementsamlinger, frie kanter, hjørner og false Beskrive funktionsklasse Beskrive malebehandlingen og udfaldskrav Levere elementer, der opfylder de fastlagte krav til det enkelte element Udføre montage, der opfylder kravene til de færdigmonterede elementer Udbedre skår i elementer Udføre malerarbejdet i henhold til beskrivelsen for malerarbejdet 12

13 Historik Historik Dette er den første udgave af Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton, som udkom marts Dette er et vigtigt kapitel på sigt På sigt er det planen, at håndbogen skal opdateres efter behov, fx når måltolerancer ændres. Derfor bliver dette kapitel vigtigt at holde øje med i kommende versioner, fordi det rummer den historiske oversigt over, hvad der har ændret sig, og fra hvilket tidspunkt ændringen har effekt. Er en tolerance fx blevet skærpet, kan det både have faglig og juridisk betydning i forhold til tidligere og igangværende arbejder. Dette kapitel vil i de følgende versioner give en oversigt over, hvad der er ændret mht. mål, tolerancer og ansvarsfordeling i grænsefladerne mellem de forskellige fag, og kunne bruges som dokumentation for, hvornår ændringerne er trådt i kraft. Kommentarer er velkomne Efterhånden som fagene får erfaring med at bruge håndbøgerne i praksis, regner vi med, at der kommer kommentarer til både indhold og udformning. Og på baggrund heraf skal håndbøgerne løbende føres ajour, så de bliver det bedst mulige værktøj for alle håndværkere, projekterende og bygherrer. Kommentarer er velkomne. Både til indhold og udformning. Kontakt Dansk Byggeri, Erhvervsteknisk Afdeling Postboks København K Telefon

14 Tolerancer 1 for det enkelte element 1. Måltolerancer for det enkelte element De nye branchetolerancer er opstillet ud fra tre velkendte sæt af normer og standarder: 1. Produktstandarden DS/EN 1520 Præfabrikerede elementer af letklinkerbeton 2. DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner 3. BIH s vejledende tolerancer. Som det fremgår af skemaerne på de følgende sider, er alt ved det gamle på nær nogle få ændringer og tilføjelser. I kolonnerne yderst til højre findes de gældende branchetolerancer og de metoder, der skal bruges for at afgøre, om de er overholdt. Om brugen af tolerancerne Enkeltmål. Tolerancer er angivet for enkeltmål. Bearbejdning. Overholdelse af montagetolerancerne kan i sjældne tilfælde medføre bearbejdning (tildannelse, pudsning) af elementerne på pladsen. Særaftaler. Den rådgivende ingeniør eller arkitekt må i den enkelte byggesag vurdere, om de angivne tolerancer er forenelige med de valgte løsninger i forhold til andre bygningsdele. Hvis der er særlige behov i det enkelte projekt, kan der aftales andre tolerancer. De følgende måltolerancer for hhv. vægge og dæk beskriver udfaldskravene til leverandøren og dermed indfaldskravene til montøren. 14

15 Tolerancer 1 for det enkelte element 1.1 Vægge Udfaldskrav: Måltolerancer for det enkelte vægelement DS/EN 1520 DS 420 Branchetolerancer Kontrolmetode og -middel Tykkelse ±5 mm - ±5 mm D1 Skydelære Længde ±8 mm - ±8 mm D1 Målebånd Højde ±8 mm - ±8 mm D1 Målebånd Planhed, max 5 mm/2 m 3 mm/1 m jævnt stigende/faldende, max 1:100 F2 F3 Retskinne Afvigelse fra ret vinkel 2 mm/0,5 m - 2 mm/0,5 m D2 Stålvinkel Udsparingsmål, døre/vinduer Placering af døre/vinduer Placering af udpegede indstøbningsdele - - mm D1 Målebånd - - mm D1 Målebånd - - mm D1 Målebånd Øvrige indstøbningsdele - - ±15 mm D1 Målebånd Placering af el-dåser, lodret/vandret - - ±15 mm D1 Målebånd Eldåser under plan - - max 5 mm D1 Skydelære Eldåser afviger fra lod over 150 mm Tomt el-rør uden dåse, vandret placering - - max 5 mm E3 Lodstok - - ±20 mm D1 Målebånd 15

16 Tolerancer 1 for det enkelte element 1.2 Dæk Udfaldskrav: Måltolerancer for det enkelte dækelement DS/EN 1520 DS 420 Branchetolerancer Kontrolmetode og -middel Tykkelse ±5 mm - ±5 mm D1 Skydelære Længde ±8 mm - ±8 mm D1 Målebånd Bredde ±8 mm - ±2 mm D1 Målebånd Bredde, paselementer - - mm D1 Målebånd Planhed på underside, max 5 mm/2 m - 3 mm/1 m jævnt stigende/faldende, max 1:100 Planhed på overside - - mm/1 m F2 F3 F2 F3 Retskinne Retskinne Afvigelse fra ret vinkel 2 mm/0,5 m - 2 mm/o,5 m D2 Stålvinkel Udsparingsmål - - mm D1 Målebånd Placering af udsparing - - ±20 mm D1 Målebånd Placering af el-dåser - - ±15 mm D1 Målebånd Elementerne støbes på form med op til 24 mm pilhøjde. 16

17 Tolerancer 2 for monterede elementer 2. Måltolerancer for monterede elementer 2.1 Vægge De nye branchetolerancer er opstillet ud fra to velkendte regelsæt: DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner BIH s vejledende tolerancer. Udfaldskrav: Måltolerancer for monterede vægelementer DS/EN 1520 DS 420 Branchetolerancer Kontrolmetode og -middel Placering i planet - - mm A1 A2 Stålbånd/totalstation Koter til underside af væg - - ±5 mm B1 Vaterpas/retskinne/ nivellement C1 Nivellement Afvigelse fra lod - max h/500 max 2 mm/1 m E1 Lodstok Afvigelse af vægplacering over/under etageadskillelse i forhold til det projekterede - max 10 mm max 10 mm A2 Stålbånd/totalstation 2.2 Dæk Udfaldskrav: Måltolerancer for monterede dækelementer DS/EN 1520 DS 420 Branchetolerancer Kontrolmetode og -middel Placering i planet - - mm A1 A2 Stålbånd/totalstation Koter til underside af dæk i vederlag - - mm B1 Vaterpas/retskinne/ nivellement Pilhøjden kan variere mellem dækkene. 17

18 Tolerancer 3 for overflader 3. Tolerancer for overflader De følgende udfaldskrav i forhold til malerfaget er opdelt i krav til det enkelte støbte element og krav til de færdigmonterede elementer. 3.1 Overfladespecifikationer for vægge Udfaldskrav til overflader på det enkelte vægelement LAC*-væg LAC*-væg LAC*-væg Kontrolmetode og -middel Betegnelse Finkornet Grov/tæt Grov/åben Overfladens karakter Finkornet tæt overflade uden revner og oprivninger Grovkornet tæt overflade uden revner og oprivninger Grovkornet åben overflade uden revner og oprivninger I1 Visuel bedømmelse, herunder ensartet filset flade Enkelte huller eller ridser kan forekomme Enkelte huller eller ridser kan forekomme Enkelte huller eller ridser kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Porer, lokal planhedsafvigelse -1 mm -2 mm -3 mm F6 Måleur Planhed generelt Max 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 F2 F3 Retskinne Revner, spor og prophuller Skal være udfyldt; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm F6 Måleur Toppe og grater Skal være fjernet; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm F6 Måleur Afsmitning Væsentlig afsmitning må ikke forekomme J1 Aftørring m. klud *LAC = Lightweight Aggregate Concrete Partielle udstøbninger med beton kan forekomme med overflader som BO 22 og BO 23 jvf. bips A

19 Tolerancer 3 for overflader Udfaldskrav til overflader på monterede vægelementer Planhedsafvigelse ved elementsamlinger LAC-væg LAC-væg LAC-væg Kontrolmetode og -middel Finkornet Grov/tæt Grov/åben Max 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 F4 Retskinne Betonudbedringer Som ensartet filtset flade; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm F6 Måleur Udfaldskrav til overfladedetaljer for det enkelte vægelement Betegnelse Overfladens karakter Vinkelafvigelse i tykkelsesretning Porer, lokal planhedsafvigelse LAC-væg LAC-væg LAC-væg Kontrolmetode og -middel Frie endeflader Fritstående kanter (fx vindues- og dørlysninger) Poret overflade Revner, afrundinger, afskalninger, grater, uregelmæssigheder, oprivninger og vinkelafvigelse kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer Max 3 mm pr. 100 mm Udadgående hjørner Affasning Poret overflade Revner, afrundinger, afskalninger, grater, uregelmæssigheder og oprivninger kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer Max 3 mm pr. 100 mm Poret overflade Revner, oprivninger og grater kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade I1 Visuel bedømmelse, herunder ensartet filset flade - D4 Stålvinkel Max -5 mm Max -5 mm Max -5 mm F6 Måleur Bredde affasning - - ±5 mm jævnt stigende/faldende, max 1:100 D5 Planhed generelt Max 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 F2 F3 Revner, spor og prophuller Kan forekomme F6 I1 Målestok Retskinne Måleur Visuel bedømmelse Toppe og grater Skal være fjernet; lokal planhedsafvigelse +1 til -5 mm F6 Måleur Afsmitning Væsentlig afsmitning må ikke forekomme J1 Aftørring m. klud Spring ved evt. formsamling Afrunding og afskalning Max 3 mm F2 Retskinne Kan forekomme stedvis med en dybde på 5 mm D4 Stålvinkel 19

20 Tolerancer 3 for overflader Udfaldskrav til overfladedetaljer for monterede vægelementer LAC-væg LAC-væg LAC-væg Kontrolmetode og -middel Betegnelse Frie endeflader Fritstående kanter (fx vindues- og dørlysninger) Udadgående hjørner Affasning Planhedsafvigelse ved samlinger - Max 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 Max 5 mm/1 m retskinne F4 Retskinne Betonudbedringer Lokal planhedsafvigelse +1 til -3 mm Lokal planhedsafvigelse +1 til -3 mm Lokal planhedsafvigelse +1 til -3 mm F6 Måleur Øvrige forhold for vægge Skader og skår, der er opstået under aflæsning og montage, skal udbedres af montageentreprenører, så overfladen svarer til den aktuelle specifikation. Betonudbedringer udføres med cementbundne materialer eller efter nærmere aftaler med tilsynet. Fuger mellem loft og væg. Eventuelle krav til udfyldning af fuger mellem loft og væg, herunder valg af materiale skal fremgå særskilt af entreprisebeskrivelsen. Farveforskelle kan forekomme i det enkelte element og elementerne imellem. Mørtler og spartelmasser kan have afvigende farve i forhold til elementerne. Specielle overfladekarakterer kan præciseres ved hjælp af referenceelementer, der godkendes af byggeriets parter forud for igangsættelse af arbejderne. 20

21 Tolerancer 3 for overflader 3.2 Overfladespecifikationer for dækundersider Udfaldskrav til overflader på det enkelte dækelement LAC*-dæk LAC*-dæk LAC*-dæk Kontrolmetode og -middel Betegnelse Finkornet Grov/tæt Akustik Overfladens karakter Finkornet tæt overflade uden revner og oprivninger Enkelte huller eller ridser kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Grovkornet tæt overflade uden revner og oprivninger Enkelte huller, ridser eller trækninger kan forekomme Der kan forekomme betonudbedringer som ensartet filtset flade Ru åben overflade med frilagte letklinker uden revner og oprivninger - - I1 Visuel bedømmelse, herunder ensartet filset flade Porer, lokal planhedsafvigelse -1 mm -2 mm - F6 Måleur Revner, spor og prophuller Toppe og grater Skal være udfyldt; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm Skal være fjernet; lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm - F6 Måleur - F6 Måleur Planhed generelt Max 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, max 1:100 F2 F3 Retskinne Afsmitning Væsentlig afsmitning må ikke forekomme J1 Aftørring m. klud *LAC = Lightweight Aggregate Concrete Udfaldskrav til overflader for monterede dækelementer LAC-dæk LAC-dæk LAC-dæk Kontrolmetode og middel Betegnelse Finkornet Grov/tæt Akustik Planhedsafvigelse ved samlinger Max 5 mm F5 Retskinne Fuge mellem dæk Max 5 mm D1 Skydelære/ målebånd Betonudbedringer Lokal planhedsafvigelse +0,2 til -1 mm F6 Måleur 21

22 Tolerancer 3 for overflader Øvrige forhold for dæk Skader og skår, der er opstået under aflæsning og montage, skal udbedres af montageentreprenører, så overfladen svarer til den aktuelle specifikation. Betonudbedringer udføres med cementbundne materialer eller efter nærmere aftaler med tilsynet. Fuger mellem loft og væg. Eventuelle krav til udfyldning af fuger mellem loft og væg, herunder valg af materiale skal fremgå særskilt af entreprisebeskrivelsen. Fuger mellem dækelementer. Eventuelle krav til udfyldning af fuger i loftet mellem dækelementer, herunder valg af materiale, beskrives særskilt i entreprisebeskrivelsen. Farveforskelle kan forekomme i det enkelte element og elementerne imellem. Mørtler og spartelmasser kan have afvigende farve i forhold til elementerne. Specielle overfladekarakterer kan præciseres ved hjælp af referenceelementer, der godkendes af byggeriets parter forud for igangsættelse af arbejderne. 3.3 Udtørring af elementer før overfladebehandling Fugt og udtørring De fleste byggematerialer svinder under udtørring og risikerer derfor at slå revner. Dette gælder også elementer af letklinkerbeton. For at forebygge skader i den færdige behandling af overfladerne skal der foretages en styret udtørring, før maler- og flisearbejdet påbegyndes. Elementer af letklinkerbeton svinder op til 0,8 fra produktion til boligtør tilstand. Før maler- og flisearbejdet kan påbegyndes, skal udtørringssvindet normalt være halveret, hvilket vil være sket, når væggene udtørres til de nedenfor anførte maksimale fugtighedsindhold. Følges disse retningslinier, er der minimal risiko for skader i den behandlede overflade. Densitet Anbefalet max. fugtindhold Kontrolmetode og -middel 1000 kg/m³ 8,0 % vægt K1 Fx veje-tørremetoden 1200 kg/m³ 7,0 % vægt 1500 kg/m³ 5,0 % vægt 1800 kg/m³ 4,0 % vægt Særlig opmærksomhed må udvises for at beskytte elementerne mod nedbør og slagregn. 22

23 Tolerancer 3 for overflader Udtørringsmetoder Der er mange faktorer, der afgør, hvor hurtigt vægelementer udtørrer: Temperaturen og luftfugtigheden i rummet, typen af beton samt elementets tykkelse og fugtindhold. Som tommelfingerregel bør temperaturen i bygningen ligge på C for at sikre en jævn fugtafgivelse fra elementerne. Højere temperatur giver risiko for overfladerevner (krakeleringer og netrevner), og lavere temperatur giver lang udtørringstid. Følgende udtørringsmetoder kan anvendes: Langsom udtørring: Opvarmning og ventilation Ved opvarmning og ventilation (åben radiator og vinduer på klem) vil den relative fugtighed ligge på op til 90 %, hvis der ikke ventileres kraftigt. Udtørringen vil forløbe meget langsomt. Middelhurtig udtørring: Kondenstørring Ved anvendelse af kondenstørrer kan der opnås en relativ luftfugtighed på 40 %. Udtørringen forløber middelhurtigt. Metoden fungerer som et omvendt køleskab, hvor luften suges gennem en køleflade, så vandindholdet kondenserer. Kondenstørreren skal have afløb til kloak. Almindelige forholdsregler ved brug af udtørringsanlæg Hold temperaturen på C Hold døre og vinder lukkede Dimensionér udtørringsanlægget korrekt, og hold det konstant i drift. Hurtig udtørring: Adsorptionstørring Med adsorptionstørring kan der opnås en relativ luftfugtighed på %. Udtørringen forløber hurtigt. Metoden fungerer ved, at luften suges gennem en adsorbent, der optager vandindholdet i en række kamre, der regenereres efter tur. Adsorptionstørreren skal have en lille ventilationsslange til det fri for at aflede fugten fra regenereringsprocessen. (Se litteraturliste). 23

24 Tolerancer 3 for overflader 3.4 Forarbejder ved malebehandling Elementsamlinger Stødsamlinger mellem elementer skal strimles med glasvæv for at forebygge, at der dannes revner i den færdigbehandlede overflade. Arbejdet skal fremgå af malerbeskrivelsen. Indadgående hjørner Indadgående hjørner skal strimles med glasvæv for at forebygge revner i den færdigbehandlede overflade. Alternativt kan banevarer på helvægge stødes i hjørner og fuges med acryl. Arbejdet skal fremgå af malerbeskrivelsen. Fugning af samlinger mellem dækelementer Hvis elementmontøren skal udføre fugning af samlinger mellem dækelementer, skal dette fremgå af entreprisebeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til Hvor går grænsen? Malerfaget. 24

25 Kontrolmetoder For elementer af letklinkerbeton benyttes følgende kontrolmetoder: Nr. Metode Side A Vandrette afsætningsmål A1 Vandrette mål i forhold til hovedafsætningslinier 26 A2 Måltolerancer for monterede elementer 27 B Vandrethed B1 Vandrethed 31 C Lodrette afsætningsmål C1 Lodrette mål i forhold til hovedafsætningsmål 31 C2 Tolerancer for monterede elementer i højden 31 D Elementer D1 Måltolerancer for enkelte elementer 31 D2 Vinkelrethed på enkelte elementer 32 D4 Afrunding og afskalling 33 D5 Elementaffasning 33 E Lodtolerancer E1 Tolerancer for montage af elementer i lod 33 E3 Lodrethed 33 F Planhed og planhedsafvigelser F1 Måling med retskinne 34 F2 Planhed generelt 36 F3 Lokal planhedsafvigelse 37 F4 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) 38 F5 Planhedsafvigelse ved samlinger (dæk) 39 F6 Højde- og dybdemåling med måleur 40 I Visuel bedømmelse I1 Visuel bedømmelse 40 J Afsmitning J1 Afsmitning ved aftørring 41 K Fugtindhold K1 Fugtindhold 42 25

26 Kontrolmetoder A1 Kontrol af vandrette mål i forhold til hovedafsætningslinier Mål afsættes og kontrolleres ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på plan. Se figur A1.1 Mål < 30 m kontrolleres med stålbånd eller totalstation. Mål > 30 m kontrolleres med totalstation modul linier "glat" indv. væg Y X A1.1 Afsætningsplan med fortløbende målsætning og tilhørende tolerancer. (Illustrationen refererer ikke til et fag eller produkt). 26

27 Kontrolmetoder A2 Kontrol af måltolerancer for monterede elementer Måltolerancer for elementernes placering kontrolleres ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på plan og opstalt. Se figur A1.1 Mål < 30 m kontrolleres med stålbånd eller totalstation. Mål > 30 m kontrolleres med totalstation. A2.1.1 Elementers vandrette placering, højder og i lod Kote ±18 Dækelement ±13 Elementhøjde er sat til 2,5 m Tykkelsestolerance på element: ±5 mm Højdetolerance på element: ±8 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montagetolerance lod: 2 mm/m (5 mm ved h = 2,5 m) Vandret placeringstolerance: mm Kotetolerance ved underkant: ±5 Bemærkninger De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus/- minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. ±15 Vægelement ±20 I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. Kote ±5 ±15 Fundament 27

28 Kontrolmetoder A2.2.1 Udsparinger i vægge, flugt over hinanden inkl. montagetolerancer i vandret plan, men ekskl. lodtolerance (±33 mm) (±20 mm) Udsparingsmål: mm (±20 mm) ±20 mm ekskl. lodtolerance og vinkelskævhed (±18 mm) (±51 mm) (±33 mm) Bemærkninger De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus-/ minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. (±20 mm) Udsparingsmål: mm (±20 mm) I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. Montage, vandret: mm (±18 mm) Elementudsparing: mm Elementudsparing: mm Elementbredden: ±8 mm Eksempel: Elementhøjde er sat til 2,5 m Breddetolerance på element: ±8 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montagetolerance lod: 2 mm/m (5 mm ved h = 2,5 m) Vandret placeringstolerance: mm 28

29 Kontrolmetoder A2.3.1 Lodrette gennemgående facadeåbninger kantet af elementer, optegnet alene efter montagetolerancer Kote ±25 ±25 Tolerancerne er ekskl. evt. breddetolerancer Kote ±35 ±35 ±25 ±25 Bemærkninger De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus-/ minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. Kote Eksempel: Elementhøjde ca. 2,5 m Breddetolerance på element: ±8 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montagetolerance lod: 2 mm/m (5 mm ved h = 2,5 m) Vandret placeringstolerance: mm 29

30 Kontrolmetoder A2.4.1 Dækelementer Udsparinger i dæk, flugt over hinanden inkl. montagetolerancer i vandret plan, men ekskl. elementets vinkelskævhed. Breddetolerance på element: ±2 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montage, vandret placeringstolerance: mm Montage mm Udsparing og tolerancer for flugt over underliggende udsparing i længde og bredde ±20 mm ekskl. vinkelskævhed Udsparingsplacering mm Udsparingsplacering mm Længde: ±8 mm Udsparing og tolerancer for længde og bredde ±20 mm ekskl. vinkelskævhed Udsparingsmål (±20 mm, længde) Montage mm (±20 mm, bredde) Udsparingsplacering mm Udsparingsplacering mm Bredde ±2 mm 30

31 Kontrolmetoder Bemærkninger (til A2.4.1) De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus-/minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. B1 Kontrol af vandrethed Enkelte elementer Vaterpas + evt. retskinne i længder svarende til bygningsdel og kravspecifikation. Hel eller del af en facade Ved nivellement af enkelte bygningsdele. C1 Kontrol af lodrette mål i forhold til hovedafsætningsmål Mål afsættes ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på opstalt. Metode: Nivellement. Se figur A C2 Kontrol af tolerancer for monterede elementer i højden Elementer afsættes til underside, hvis andet ikke er anført Metode: Nivellement. Se figur A2.1.1, A2.2.1 og A D1 Kontrol af måltolerancer for det enkelte element Måltolerancer kontrolleres ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på elementet. Fremgangsmåden er generel for alle elementtyper. 31

32 Udspari Kontrolmetoder D1.1 Eksempel på måltolerancer for det enkelte element (alle mål er i mm) 2500 ± I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. 500 ±15 Eldåse Eldåse ± ± ±8 D2 Vinkelrethed på det enkelte element Kontrol af vinkelmål foretages i overensstemmelse med tegning. D2.1 Eksempel på opmåling af vinkelrethed Afvigelse Afvigelse W 500 mm 500 mm Montage mm 500 mm 500 mm L Undersøgelse af retvinklethed For vægge er: W = højde L = længde For dæk er: W = bredde L = længde 32 Montage mm

33 Kontrolmetoder D4 Kontrol af afrunding og afskalling Måles med stålvinkel. D5 Kontrol af elementaffasning Måles med målestok. E1 Kontrol af tolerancer for montage af elementer i lod Måles med 2 meter lodstok. E3 Kontrol af lodrethed Bygningsdel Måles med 2 meter lodstok. Facade Bygninger < 2 etager: Måles med lodsnor (for mur og tø) eller totalstation Bygninger 2 etager: Måles med totalstation. 33

34 Kontrolmetoder F1 Måling med retskinne Metoden benyttes ved plane sammenhængende flader, fx vægge, dæk og lofter. Ved plane flader, fx vægge, dæk og lofter anvendes retskinner på hhv. 1 og 2 m med 20 mm afstandsholder og målekile af aluminium eller træ. Ved præcisionsmåling anvendes retskinne og målekile af aluminium. Ved overflader af letklinkerbeton anvendes retskinne på 1 m med 20 mm afstandsholdere og målekile. Sådan kan en retskinne laves som et enkelt værktøj Som et enkelt værktøj, kan et lige og plant høvlet bræt, fx 2,5 x 10 cm og ca. 105 cm langt anvendes som retskinne. Brættet forsynes med ben ved at forbore og placere to skruer vinkelret i den ene kant med 100 cm mellemrum. Skruehovedet skal rage 20 mm ud fra træoverfladen. Til kontrol af afvigelse fra retskinne kan benyttes en almindelig målestok. Sådan bruges en retskinne Brættet anbringes med benene vinkelret på den aktuelle flade. Med målestokken måles afstanden fra brættets underkant til fladen. Måler man over 20 mm, er afvigelsen fra retskinnen negativ (minus), og størrelsen af afvigelsen svarer til den målte afstand minus 20 mm. Måler man mindre end 20 mm, er afvigelsen positiv (plus) og svarer til 20 mm minus den målte afstand. Ved præcisionsmåling anvendes retskinne og målekile af aluminium. F1.1 Målekile med tilhørende retskinne af fx aluminium mm Retskinne 20 mm afstandsklods 34

35 Kontrolmetoder F1.2 Retskinne af træ mm Retskinne Overflade Positive og negative afvigelser Ved positiv afvigelse er afstanden fra centerlinjen mindre end det fastlagte teoretiske mål, dvs. mindre end 20 mm. Ved negativ afvigelse er afstanden fra centerlinjen større end det fastlagte teoretiske mål, dvs. større end 20 mm. Eksempler på brug af retskinne I det følgende vises en række eksempler på, hvordan man bruger en retskinne, når man kontrollerer planhed og planhedsafvigelser. Emne Planhed generelt Lokale planhedsafvigelser Planhedsafvigelser ved samlinger (væg) Eksempler F2.1-2 F3.1-2 F4.1-3 Planhedsafvigelser ved samlinger (dæk) F5.1 35

36 Kontrolmetoder F2 Kontrol af planhed generelt F2.1 Planhed generelt Krav: Planhed generelt max ±3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/jævnt faldende, max 1:100. Dvs. at kravet er opfyldt, hvis målene er min. 17 mm og max 23 mm. 20 mm 22 mm 20 mm Er kravet opfyldt? JA F2.2 Planhed generelt Krav: Planhed generelt max ±3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/jævnt faldende, max 1: mm 22 mm 18 mm 20 mm Spartelmasse Er kravet jævnt stigende/jævnt faldende opfyldt? NEJ 36

37 Kontrolmetoder F3 Lokal planhedsafvigelse F3.1 Lokal planhedsafvigelse Krav: Lokal planhedsafvigelse max ±3 mm. 20 mm 25 mm 18 mm Porer delvis fyldt Er kravet opfyldt? NEJ JA Porer udfyldt F3.2 Lokal planhedsafvigelse Krav: Lokal planhedsafvigelse max ±3 mm. 20 mm 17 mm 12 mm Grat Grat Er kravet opfyldt? JA NEJ 37

38 Kontrolmetoder F4 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) F4.1 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) Krav: Planhedsafvigelse ved samlinger max ±5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/- jævnt faldende, max 1:100. Dvs. at kravene er opfyldt, hvis målene er min. 15 mm og max 25 mm mm 12 mm Er kravet opfyldt? NEJ Med retskinne anbragt mindst fordelagtigt (midt over samling) er planhedsafvigelsen 8 mm og afvigelsen stiger eller falder mere end 1:100. F4.2 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) Krav: Planhedsafvigelse ved samlinger max ±5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/- jævnt faldende, max 1: mm 17 mm 22 mm 5mm spring Er kravet opfyldt? NEJ Afvigelsen er ikke jævnt stigende/jævnt faldende, men brat og med størrelsen 5 mm (22 17=5). Se i næste eksempel, hvordan problemet kan rettes op. 38

39 Kontrolmetoder F4.3 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg) Krav: Planhedsafvigelse ved samlinger max ±5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/- jævnt faldende, max 1: mm 17 mm 22 mm 5mm spring Spartelmasse, bredde 500 mm Er kravet opfyldt? JA Ligegyldigt hvor retskinnen anbringes, er afvigelsen inden for ±5 mm. Den maksimale stigning (eller fald) er 1:100, da springet er udspartlet med en jævn stigning/et jævnt fald i en bredde på 50 cm. F5 Planhedsafvigelse ved samlinger (dæk) F5.1 Planhedsafvigelse ved samlinger (dæk) Krav: Planhedsafvigelse ved samlinger max ±5 mm (uden at der er krav om, at afvigelsen skal være jævnt stigende/jævnt faldende som i eksempel F4.1-3). 20 mm 17 mm 22 mm 20 mm 5mm spring Er kravet opfyldt? JA 39

40 Kontrolmetoder F6 Højdemåling og dybdemåling på små toppe, grater og porer med måleur Hvis overfladen i øvrigt er jævn og glat, kan stedvise afvigelser måles ved hjælp af mikrometer-måleur med to faste og et bevægeligt ben. Måleområde ca. mm. (Om forskellen mellem toppe, grater og porer; se ordforklaringen). I1 Visuel bedømmelse Ved en visuel bedømmelse betragtes overfladerne fra ca. tre meters afstand i medlys og i normal belysning. Overflader bedømmes i første omgang visuelt med hensyn til: Planhed Lokal planhedsafvigelse Spring Porestørrelse og antal Afsmitning. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt kravene er overholdt, anvendes en af kontrolmetoderne fra dette kapitel. Bemærk, at der generelt må forudses strukturforskelle på overflader støbt henholdsvis mod formbund, mod sideform eller som opside. Eksempel: Ensartet filtset flade Subjektiv bedømmelse ved sammenligning med en referenceprøve, der er godkendt af byggeriets parter. 40

41 Kontrolmetoder J1 Undersøgelse af afsmitning ved aftørring En overflade, der smitter væsentligt af, når man gnider på den, har ringe overfladefasthed og kan komplicere malebehandling. For at bedømme graden af afsmitning benyttes metode SIS Elementets overflade skal være tør, før der kan foretages en prøve. Hjælpemidler Rent, sort, blødt bomuldsstof. Sådan gør man Fjern støv med støvkost eller støvsuger Fold stoffet, læg det omkring en finger, og før det én gang hen over den aktuelle flade med et jævnt let tryk i en bane på ca. 25 cm. Sådan bedømmes graden af afsmitning 1) Væsentlig afsmitning = tydelig hvid-/gråfarvning af stoffet. 2) Uvæsentlig afsmitning = svag gråtoning af stoffet, som ikke øges afgørende, hvis man gnider kluden mod den prøvede flade et par gange til. 3) Ingen afsmitning. Hvis ikke andet er angivet i entreprisebeskrivelsen, er normen, at Væsentlig afsmitning må ikke forekomme. 41

42 Kontrolmetoder K1 Måling af fugtindhold Ved måling af fugtindholdet i elementer er veje-tørre-metoden referencemetode. For at finde stedet, hvor prøven til denne måling skal foretages, kan man finde det fugtigste sted med en fugtindikator eller en RF-måling. Veje-tørre-metoden På et repræsentativt sted udbores en prøve ( mm i diameter) ved tørboring. Prøven emballeres umiddelbart herefter i en tæt plastpose og transporteres til laboratoriet, hvor prøven vejes og tørres i et varmeskab ved 105 C til konstant vægt. Prøven vejes igen, og fugtindholdet bestemmes. Metoden giver en hurtig indikation af fugtindholdet, men er ikke præcis. Fugtindikator (Gann måling) Fugtindikatoren er et lille, elektrisk instrument, forsynet med en kugleformet målesonde (kuglehoved). Kuglehovedet holdes mod elementet, og instrumentets display viser et relativt tal. Med kendskab til betonens middeldensitet kan fugtindholdet bestemmes ved tabelopslag. Metoden er ikke helt præcis. RF-måling Princippet i RF-måling er, at den relative luftfugtighed måles i et boret hul i elementet. Ved hjælp af sorptionskurver omsættes den aflæste relative luftfugtighed til fugtindholdet i elementet. Metoden er følsom over for svingninger i temperatur. Under ideelle forhold er resultaterne pålidelige. 42

43 Litteraturliste Litteraturliste Adsorptionstørring Adsorptionstørring er en meget anvendt metode, der bl.a. praktiseres af følgende landsdækkende firmaer: ISS Damage Control. Se søg på affugtning Munters Fugtteknik A/S. Se Dansk Beton Letbetonelementgruppen (BIH) Præsentation Bæreevne og stabilitet Lydisolering Bygningsstabilitet Samlingsdetaljer Forankring i helvægge Institutionsbyggeri Uarmerede vægelementer Brandmodstandsevne El-indstøbninger i elementer Informationsmaterialet kan frit rekvireres i Dansk Byggeri, BIH, eller downloades fra Dansk Standard DS/EN 1520 Præfabrikerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer DS Vinduer. Modulmål DS Teknisk tegning, bygningstegning, målsætning, metoder Standarderne kan mod betaling downloades på eller på * Malerfagligt Behandlingskatalog (MBK) MBK - Malerfagligt Behandlings Katalog, Teknologisk Institut MBK findes i en online-version på Teknologisk Institut, Beton. September Vejledning i udtørring af beton * Køb og download af publikationer på forudsætter log-in. Medlemsvirksomheder af Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder har log-in. 43

44 Ordforklaringer Ordforklaringer Afsmitning En overflade, der har væsentlig afsmitning, når man gnider på den, har ringe overfladefasthed og kan komplicere malebehandlingen. Det kan således være vanskeligt at opnå nødvendig vedhæftning til en afsmittende overflade. I visse tilfælde er der en nær forbindelse mellem afsmitning og ringe sammenhængsstyrke, fx ved mangelfuldt hærdede pudslag. Afsmitning kan være vanskelig at fjerne, bl.a. fordi der sjældent er en brat overgang mellem afsmittende flade og ikke-afsmittende flade. Byggestøv kan bevirke afsmitning, men lader sig relativt let fjerne. Filtset flade Filtset flade er en overfladekarakter, som fremkommer, når en glat flade udfyldes eller repareres med finkornede, cementbundne materialer (dvs. med kornstørrelse under 0,3 mm), og der afsluttes med filtsning. Dybe og større reparationer eller udfyldninger kan indledningsvis udføres med grus og cement, men afsluttende behandling skal være finkornet. Udtrykket ensartet filtset flade betyder, at filtsningen skal være udført, så overfladekarakteren ikke er påfaldende uregelmæssig. I praksis vil de omtalte udfyldninger eller reparationer ofte kunne udføres tilfredsstillende med spartling alene, dvs. uden afsluttende filtsning. Glat flade Glat flade er betegnelsen for den overflade, der fremkommer ved støbning mod glat form uden væsentlige mekaniske skrammer. På betonfladen kan forekomme små toppe, grater og spor. Grater Grater er langstrakte forhøjninger på en i øvrigt jævn flade. Grater med små dimensioner kan have et mindre regelmæssigt forløb. Afhængig af den aktuelle flade kan grater også optræde som uregelmæssig afgrænsning fx af en elementsamling. Lokal planhedsafvigelse Lokale planhedsafvigelser er en samlet betegnelse for porer, revner, spor, prophuller, toppe, grater og betonudbedringer m.m. Den maksimalt acceptable lokale planhedsafvigelse skal angives. 44

45 Ordforklaringer Planhed generelt Planhed generelt angår afvigelsen fra plan flade inden for en formflades afgrænsning eller inden for et elements afgrænsning. Generel planhed angives som jævnt stigende/jævnt faldende afvigelse fra 1 m retskinne. Definitionen bygger på, at de hældnin ger, der forekommer som følge af jævnt stigende eller jævnt faldende afvigelser fra retskinnen, altid er mindre end 1:100. Jævnt stigende/jævnt faldende er forklaret under kontrolmetode F2 Planhed generelt og F4 Planhedsafvigelse ved samlinger (væg). Planhedsafvigelser ved elementsamlinger Planhedsafvigelser ved elementsamlinger angår planhedsafvigelser som følge af fx tykkelsesforskelle mellem elementer, elementmontage ol. Disse planhedsafvigelser kan specificeres enten som bratte afvigelser eller som jævnt stigende/jævnt faldende afvigelser. Den sidste form bør kombineres med angivelse af, hvilken stigning (eller fald) der ønskes på udspartlingen af samlingerne. Den bratte afvigelse ved samlinger måles som niveauforskellen mellem de to sider af samlingen. Porer Porer er fordybninger i overfladen, der er forårsaget af letklinkerbetonens sammensætning. Dybden, dvs. den lokale planhedsafvigelse, måles med kontrolmetode F6 Højde- og dybdemåling på små toppe, grater og porer med måleur. Prophuller Prophuller er runde fordybninger eller forhøjninger i betonoverfladen, der er fremkommet på grund af tilpropning af huller i formen. Revner Revner er betegnelsen for utilsigtede regelmæssige eller uregelmæssige spalter med en dybde, der som regel ikke kan måles. Spor Spor er langstrakte, regelmæssige fordybninger med målbar dybde, men ikke nødvendigvis ens hele vejen. Spring ved formsamlinger Spring er planhedsafvigelser ved formsamlinger som følge af tykkelsesforskelle/spring i formen. Planhedsafvigelse specificeres som bratte spring. Toppe Toppe er lokale forhøjninger på overfladen. Måles med kontrolmetode F6 Højde- og dybdemåling på små toppe, grater og porer med måleur. 45

46 BilaG Bilag 1 Notat om kvalitetssikring De gældende regler om kvalitetssikring af byggearbejder findes i bekendtgørelse nr. 169 af den 15. marts Udgangspunktet for denne bekendtgørelse er den kombinerede ansvars- og kvalitetsreform fra 1986, hvor der blev indført en femårig forældelse af ansvar kombineret med en pligt for byggeriets parter til at kvalitetssikre egne arbejder. Bekendtgørelsen er gældende for statsligt og statsstøttet byggeri, og hvor den er konkret aftalt mellem parterne. Bekendtgørelsen berører ikke direkte byggeriets ansvarsregler, men manglende kvalitetssikring kan i sig selv indebære en misligholdelse af kontraktforholdet. Formålet med kvalitetssikring er via en systematisk indsats at reducere omfanget af svigt ved primært at fokusere på kendte problemområder. Hovedprincipperne i bekendtgørelse er: Bygherren skal sikre, at byggeriet opnår den rette byggetekniske kvalitet, således at senere svigt modvirkes. Dette indebærer en pligt til at sætte kvaliteten for det konkrete byggeri Rådgiverne og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre egne ydelser Hovedvægten i kvalitetssikringen skal lægges på de enkelte områder, som erfaringsmæssigt har størst risiko for svigt, eller hvor konsekvensen af et svigt er særlig stor Rådgiverne skal gennemføre en projektgranskning herunder identificere særligt risikobehæftede bygningsdele og konstruktioner Entreprenørerne skal - inden en eventuelt krævet projektgennemgang - udføre en procesgranskning Der er metodefrihed med hensyn til udførelse af kvalitetssikring. Det er en væsentlig forudsætning for at indfri bekendtgørelsens formål, at udbudsmaterialet indeholder en kontrolplan (udbudskontrolplanen) med de konkrete og specificerede krav til dokumentation af de kontraktsmæssige ydelser. Ud over disse kontraktmæssige forpligtelser vil entreprenøren typisk selv have nogle forhold, som 46

47 Bilag han ud fra egne erfaringer ønsker at kontrollere. Disse kontroller kan samles i en kvalitetsplan (eller kontrolplan) for det konkrete byggeri og udgør således den samlede kvalitetssikring. Bygherren har imidlertid ikke uden særskilt aftale herom krav på, at entreprenøren udfærdiger en samlet kvalitetsplan. Kvalitetssikringen er altså en sagsbestemt dokumentation af kontraktmæssige ydelser i et specificeret omfang og et forhold imellem bygherren og entreprenøren. En del virksomheder har sat deres bestræbelser for at sikre kvaliteten i system, idet de har udarbejdet et kvalitetsstyringssystem for virksomheden. Heri er bl.a. virksomhedens kvalitetspolitik og retningslinier (procedurer) for opfyldelsen heraf nedfældet. Gennem sådanne interne procedurer/retningslinier kan virksomheden systematisere sin kontrol af, om grundlaget for udførelse af konditionsmæssigt arbejde er til stede samt af kontrol med udførelsen af eget arbejde. Med andre ord sætte fokus på indfaldskrav og udfaldskrav. For nærmere information om kvalitetssikring kan der henvises til under Erhvervsteknik. 47

48 BilaG Bilag 2 Placering af fundamenter Hvis fundamenter udføres i lempet toleranceklasse (LT) med kotetolerancer fra +25/-10 mm, er der risiko i efterfølgende entrepriser for ekstraarbejder som fx: Forøget opklodsning/afhugning ved de fleste typer elementer Opretning/afhugning for første skifte ved mur. Ved en tolerance for afvigelser fra centerlinien på ±30 mm vil der være risiko for, at efterfølgende aktiviteter ikke kan optage denne tolerance. In situ-støbte fundamenter, betonfundamentsblokke inkl. letklinkerblokke samt præfabrikerede fundamenter anbefales derfor udført i normal eller skærpet toleranceklasse (NT eller ST) med følgende maksimale tolerancer: Kote o.s. i NT mm Kote o.s. i ST +5/-10 mm Placering i forhold til centerlinie i NT: +5/-10 mm. Det er en forudsætning, at alle mål afsættes og kontrolleres ud fra en fortløbende målkæde i et (x,y,z) koordinatsystem. Indstøbninger i fundamenter Der er ikke i danske standarder taget stilling til tolerancer for indstøbningsdele, såsom bolte, beslag etc. Der skal derfor i forbindelse med projekteringen tages stilling til nøjagtigheden for at sikre, at tolerancerne er nøjagtige nok. Hvor det er nødvendigt anvendes løsning som beskrevet i enten normal eller skærpet toleranceklasse: NT (normal toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±8 mm. ST (skærpet toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±5 mm. Ved afsætning af indstøbte dele med tolerance på ±5 mm eller med større nøjagtighed kan det anbefales, at der projekteres med udsparinger i fundament og efterfølgende placering ved indstøbning. Ved efterfølgende indstøbning af ankerbolte mv. i udsparinger foretages der en kontrolmåling. 48

49 Noter 49

50 Noter 50

51 Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer 1. udgave, marts 2007 Udgiver: Dansk Byggeri Postboks København K Telefon Telefax Layout: Montagebureauet ApS Tekstass.: Foto: Ricky John Molloy Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISBN:

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og

Læs mere

Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder Måleregler kontrolmetoder Tolerancer kontrolmetoder Tolerancer overfladespecifikationer Tolerancer for murværk overflader Tolerancer overfladespecifikationer Forudsætninger for malebehandling kontrolmetoder

Læs mere

Veludført Træhåndværk

Veludført Træhåndværk 1 Udvendige beklædninger Veludført Træhåndværk Udvendige beklædninger 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Træsektionen i Dansk Byggeri 3. udgave Juni 2008 Træsektionen i Dansk Byggeri Postboks 2125

Læs mere

Hvor går grænsen? Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Malerfaget Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og overfladespecifikationer

Læs mere

Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer

Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glasalufacader Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk

Læs mere

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Betonoverflader Specifikation, krav og kontrol A24

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Betonoverflader Specifikation, krav og kontrol A24 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Betonoverflader Specifikation, krav og kontrol A24 Publikation A24 juni 2007 bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon +45 70 2 22 7 Internet www.bips.dk

Læs mere

Veludført Murerhåndværk

Veludført Murerhåndværk 1 Udvendige beklædninger Veludført Murerhåndværk Udvendige beklædninger 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Murersektionen i Dansk Byggeri 1. udgave Juni 2008 Murersektionen i Dansk Byggeri Postboks

Læs mere

NU BLIVER DER KLARHED OM TOLERANCERNE

NU BLIVER DER KLARHED OM TOLERANCERNE Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Tolerancer og overfladespecifikationer

Læs mere

Entreprisebeskrivelse. For væg- og dækelementer af letbeton og vægelementer af beton

Entreprisebeskrivelse. For væg- og dækelementer af letbeton og vægelementer af beton Entreprisebeskrivelse For væg- og dækelementer af letbeton og vægelementer af beton INDHOLDSFORTEGNELSE OMFANG OG GRUNDLAG 4 1. Arbejdets omfang 4 2. Grundlag for arbejdes udførelse 4 2.1 Normer m.v. 4

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Hvor går grænsen? Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader

Hvor går grænsen? Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader Hvor går grænsen? Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og overfladespecifikationer

Læs mere

Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter.

Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter. Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter. Fagbeskrivelse Fælles vinduer Thomas Sørensen, Krusågade 35, 1719 København V. Telefon 33 23 78 10 Mobil 22 95 50 52 Udgave

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Veludført Træhåndværk

Veludført Træhåndværk UDVENDIGE BEKLÆDNINGER 1 Veludført Træhåndværk Håndværkerpjece Træsektionen i Dansk Byggeri 4. udgave 2016 1 INDHOLD FORORD... 3 1. UDVENDIGE BEKLÆDNINGER... 4 2. ØVRIGE UDVENDIGE BYGNINGSDELE.... 6 3.

Læs mere

3.7.7. Projektering / Komplettering til konstruktioner / Spartling. Spartling. Gyproc Spartelsystem. Papirstrimmel

3.7.7. Projektering / Komplettering til konstruktioner / Spartling. Spartling. Gyproc Spartelsystem. Papirstrimmel Gyproc Spartelsystem Når man bygger gipsvægge og -lofter vil der altid forekomme samlinger. Dels mellem de enkelte gipsplader og dels mellem de enkelte bygningsdele. Papirstrimmel af gipsplader har 2 formål:

Læs mere

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Oplæg til beskrivelsespositioner for: Rev. 02.12.04 Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Leverandør: Holbæk Byggemateriale Compagni A/S, tlf. 59 44 12 00 www.hbc-as.dk

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

fermacell Overfladebehandling Juni 2015

fermacell Overfladebehandling Juni 2015 fermacell Juni 2015 106 Information VIA universitet, Randers, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Underentreprenører Ingeniør VIA University College Friis & Moltke 5E Byg A/S, WO Raasted COWI 107 5.

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

Produkt- og montagebeskrivelse

Produkt- og montagebeskrivelse Produkt- og montagebeskrivelse Bagmur og skillevægge af tegl Februar 2008 1. Arbejdets omfang: Arbejdet omfatter levering og montage af bagmur og skillevægge udført af præfabrikerede teglvægge, (som teglvægge

Læs mere

Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter.

Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter. 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter. Fagbeskrivelse Murer-/ malerarbejde Nedre Facade Thomas Sørensen, Krusågade 35, 1719 København

Læs mere

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Forudsætninger Underlaget skal være jævnt og tørt, uden revner og have en tilstrækkelig styrke. Ved lægning uden fugtisolering

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve DET FAGLIGE FÆLLESUDVALG FOR MURER-, STENHUGGER- OG STUKKATURFAGET TIL SKOLEN OG DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve Vejledningen er en generel vejledning

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Sag: Slagelse Gymnasium Sags nr: Dato: Entreprise: MALERARBEJDET Side 1 af 5

Sag: Slagelse Gymnasium Sags nr: Dato: Entreprise: MALERARBEJDET Side 1 af 5 Entreprise: MALERARBEJDET Side 1 af 5 (00) Afdækning med gulvpap (42) Malerbehandling af indv. vægge (42)1 Malerbehandling af indvendigt træværk (43) Malerbehandling af lofter: (44) Malerbehandling af

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse B2.345 Gulve Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42. AAB Vejle. April 2013 Sag 12.029

Arbejdsbeskrivelse B2.345 Gulve Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42. AAB Vejle. April 2013 Sag 12.029 Arbejdsbeskrivelse B2.345 Gulve Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42 AAB Vejle April 2013 Sag 12.029 Indholdsfortegnelse Side : 1/9 Udarbejdet:FM Kontrolleret:BM Godkendt:BM Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

Udfaldskrav. Trægulve. Branchevejledningen angiver retningslinjer for vurdering af udfaldskrav. Vejledningen kan anvendes:

Udfaldskrav. Trægulve. Branchevejledningen angiver retningslinjer for vurdering af udfaldskrav. Vejledningen kan anvendes: 02 Trægulve Udfaldskrav Branchevejledningen angiver retningslinjer for vurdering af udfaldskrav. Vejledningen kan anvendes: I byggesager med direkte henvisning til vejledningen Som udgangspunkt for egne

Læs mere

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse side 1 Arbejdsbeskrivelse 14-02-2013 Rev: ARBEJDSBESKRIVELSE Indholdsfortegnelse 1. Bygningsdele.

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse side 1 Arbejdsbeskrivelse 14-02-2013 Rev: ARBEJDSBESKRIVELSE Indholdsfortegnelse 1. Bygningsdele. Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSBESKRIVELSE Indholdsfortegnelse 1 Bygningsdele 2 Andre ydelser 2 Referencer 2 Arbejdets kvalitet 3 BYGNINGSDELSBESKRIVELSE, produkter

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton

Helvægge og dæk af letbeton Helvægge og dæk af letbeton Præsentation, anvendelse og egenskaber HÆFTE NR. 1 JAN. 2008 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Om BIH Letbetonelementgruppen BIH er en produktgruppe under Dansk Beton, hvor elementproducenter

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 2 Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse 2.7 Betonelementmontage Udgave 1 Totalrådgiver: Dato: 22.02.2013 Danneskiold-Samsøes Allé 28 Rev.

Læs mere

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper HS Hansen a/s Bredgade 4, 940 Lem Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hshansen.dk Tekniske informationer UnitAl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt:

Læs mere

12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER

12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 1 12.1 Tolerancer 2 12.1.1 Betonelementers mål 2 12.1.2 Byggepladsmål 2 12.1.3 Grundlæggende tolerancebegreber 3 12.1.4 Vejledende beregning til valg af toleranceangivelser

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

UDBUDSKONTROLPLAN Bilag 2

UDBUDSKONTROLPLAN Bilag 2 Bilag 2 Generelle bestemmelser Entreprenøren skal udarbejde en kontrolplan for entreprisen, jfr. SB ad 11, stk. 1. Kontrolplanen skal udarbejdes på grundlag af: - Udbudskontrolplan for entreprisen - Resultater

Læs mere

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,

Læs mere

Drift og vedligeholdelse

Drift og vedligeholdelse Drift og vedligeholdelse Sandwichelementer Vedligehold Vedligeholdelse af facadeelementers overflader kan mange gange begrænses til simpel rengøring i tilfælde af utilsigtet tilsmudsning eller med nogle

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

[CASE A. FAGOMRÅDET FLISER OG KLINKER]

[CASE A. FAGOMRÅDET FLISER OG KLINKER] Projektsvendeprøver [CASE A. FAGOMRÅDET FLISER OG KLINKER] Intro Vælger du denne case, skal du arbejde med indretningen af vådrum. Et af de nye værelser i den gamle svinestald, skal indrettes til handicappede.

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

http://expan.dk/page2425.aspx

http://expan.dk/page2425.aspx Drift og vedligehold - EXPAN A/S http://expan.dk/page2425.aspx Side 1 af 1 Forside Efterbehandling Drift og vedligehold Drift og vedligehold Vejledningen omkring drift og vedligeholdelse af EXPAN Vægge

Læs mere

Tilbudsliste med beskrivelse

Tilbudsliste med beskrivelse Tilbudsliste med besivelse side 1 af 10 Sagsnr. 675805A Dato 18.05.2015 Initialer PRT/THB/TEK/JRD Summationsark Pos. Emne 1. Beton Kloak og murerarbejder 2. Tømrerarbejder 3. Maler 4. Gulvbelægning 5.

Læs mere

Særlige Arbejdsbeskrivelser SA. Projektnr.: EGB 42-323-0-400-011. Indhold

Særlige Arbejdsbeskrivelser SA. Projektnr.: EGB 42-323-0-400-011. Indhold SA Projektnr.: EGB 42-323-0-400-011 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER for udførelsen af Malerarbejde af B995 til B999 Severin Kristoffersenip Aqq 1-9, 3952 Ilulissat Ilulissat 11/02/2015 Side 1 / 9 Indhold 1.

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC Løsuld August 2011 ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC BLT 7 Disse anvisninger vedrører løsuldsisolering i hulrum, primært i forbindelse med renovering

Læs mere

LIG ARBEJDSBESKRIVELSE vedr. Udvendig Malerarbejde Samuel Kleinschmidt-ip aqq. B-1393/ B-1679 og B-3678

LIG ARBEJDSBESKRIVELSE vedr. Udvendig Malerarbejde Samuel Kleinschmidt-ip aqq. B-1393/ B-1679 og B-3678 LIG ARBEJDSBESKRIVELSE vedr. Udvendig Malerarbejde Samuel Kleinschmidt-ip aqq. B-1393/ B-1679 og B-3678 31/3-2016 1. ALMINDELIGE BETINGELSER. 1.1. Generelt. Nærværende Særlig Arbejdsbeskrivelse (SA) omhandler

Læs mere

Starfloor. Lægningsvejledning. 17.september 2013

Starfloor. Lægningsvejledning. 17.september 2013 Starfloor Lægningsvejledning 17.september 2013 Lægningsvejledning Brugsklasse Anvendelsesområder STARFLOOR CLICK er et gulv udviklet til bolig segmentet. * *følg lægningsvejledningen nøje Akklimatisering

Læs mere

Bips 42 Teknisk standard Malerarbejde. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012

Bips 42 Teknisk standard Malerarbejde. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Bips 42 Teknisk standard Malerarbejde Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: 1 - Omfang... 3 1.1 - Generelt... 3 1.2 - Bygningsdele... 3 1.3 - Projektering... 3 1.4 - Byggeplads...

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision F, 14.01.15 Tekniske informationer Hansen UnitAl element: Dimensioner: Bredde:

Læs mere

Bygningsstyrelsen Plantelab. ARB - Arbejdsbeskrivelse. Malerarbejde. Udgivelsesdato: Rev. dato:

Bygningsstyrelsen Plantelab. ARB - Arbejdsbeskrivelse. Malerarbejde. Udgivelsesdato: Rev. dato: ARB - Arbejdsbeskrivelse Malerarbejde Udgivelsesdato: 21-11-2014 Rev. dato: Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: +45 3940 1011 Indholdsfortegnelse Side : 1/1 Udarbejdet: FLK Kontrolleret: Godkendt:

Læs mere

Spørgeskema til projektgennemgangsmøde

Spørgeskema til projektgennemgangsmøde Ks-skematik Spørgeskema til projektgennemgangsmøde Spørgeskema til projektgennemgangsmødet. -er et skema (Skema nr. 100) til at registrere de forhold man støder på under procesgranskningen af det foreliggende

Læs mere

Brugsanvisning & Monteringsvejledning til JBM kulisseskinne

Brugsanvisning & Monteringsvejledning til JBM kulisseskinne Version 2.0 Danske kvalitetsprodukter siden 2004 Side 1 Brugsanvisning & Monteringsvejledning til JBM kulisseskinne Danske kvalitetsprodukter siden 2004 Side 2 Indhold Formål og anvendelse... 3 Vigtigt/

Læs mere

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse

Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 2 Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelse 2.6 Betonelementleverance Udgave 2 Totalrådgiver: Dato: 22.02.2013 Danneskiold-Samsøes Allé 28 Rev.

Læs mere

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/11 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed

Læs mere

[CASE B. FAGOMRÅDET FLISER OG KLINKER]

[CASE B. FAGOMRÅDET FLISER OG KLINKER] Projektsvendeprøver [CASE B. FAGOMRÅDET FLISER OG KLINKER] Intro Vælger du denne case, skal du arbejde med indretningen af vådrum. Et af de nye værelser, i den gamle svinestald, skal indrettes til handicappede.

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør M-2200-1 Tillykke med din nye Royal Scandinavian Dusch - Serie 2200 brusedør. Læs venligst denne monteringsvejledning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti

Læs mere

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Hvis du leder efter et billigt haveskur, Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide

Læs mere

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer Leverandørbrugsanvisning for Betonelementer Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Lovgrundlaget... 3 Brugsanvisningen... 3 Ansvarsfordeling... 4 Rådgiveren... 4 Leverandøren... 4 Montageentreprenøren... 4

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning Indvendige paneler Interiør Indeholder monteringsvejledning Moelven indvendige paneler I denne brochure præsenterer vi Moelvens nye program i indvendige paneler. Samtidig kan du finde oplysninger om anvendelse,

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere

Stikfals MONTERINGSVEJLEDNING

Stikfals MONTERINGSVEJLEDNING 2012 Stikfals MONTERINGSVEJLEDNING 2 VMZ Stikfals Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse VMZ stikfals side 4 Produktinformation/anbefalinger side 5 Paneler side 6 Tilbehør side 8 Fastgørelse/befæstigelse

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision, 1.09.15 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt: Glastykkelse:

Læs mere

Lægningsvejledning - vinyl

Lægningsvejledning - vinyl Lægningsvejledning - vinyl SMARAGD AQUA, SMARAGD RELIEF, SMARAGD PLUS OG SMARAGD MARIN 1. Forudsætninger 1.1 Underlaget skal være rent, tørt, jævnt og fri for sprækker. Pletter fra farve, olie o. lign.

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Unitl facadeprincipper Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision E, 07.11.14 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde:

Læs mere

MONTERING. Træ & Træ/Alu

MONTERING. Træ & Træ/Alu Træ & Træ/Alu MONTERINGSVEJLEDNING TIL VINDUER AFMONTERING AF DE GAMLE VINDUER Du skal huske at kontrollere, om det nye vindue passer i murhullet, inden du afmonterer det gamle vindue. A B Udtag først

Læs mere

dfaldskrav Spartlede overflader Mål og tolerancer

dfaldskrav Spartlede overflader Mål og tolerancer U Aquapanel bolig og kontor Afsætning af mål og tolerancer Vær opmærksom på, hvorvidt de enkelte bygningsdele skal være i lod eller vage. Afsætning af lodrette og vandrette mål må ikke afvige med tolerancer

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

EG Slotsplanke. Planker til fastmontering på strøer, svømmende samt fuldklæbning.

EG Slotsplanke. Planker til fastmontering på strøer, svømmende samt fuldklæbning. Planker til fastmontering på strøer, svømmende samt fuldklæbning. 1 Dimensioner Tykkelse: Bredde: Længde: 21 mm 260 mm 1200 + 2400 mm Opbygning Hørning Slotsplanke leveres lamineret af 6 mm europæisk eg,

Læs mere

[CASE A. FAGOMRÅDET MURER]

[CASE A. FAGOMRÅDET MURER] Projektsvendeprøver [CASE A. FAGOMRÅDET MURER] Intro Vælger du denne case, skal du beregne og tegne et forslag til udseendet af de runde brusekabiner, der er en del af hotelværelserne, i den gamle svinestald.

Læs mere

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT. Lynge Carport 1.0 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 9

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT. Lynge Carport 1.0 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 9 Side 1 af 9 TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT Inden byggeriet påbegyndes, anbefaler vi at der foretages kontrol af de leverede materialer i henhold til materialelisten. Side 2 af 9 PLANTEGNING Side 3 af 9

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR.

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR. SA SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR. Noah Mølgårdip aqqutaa 3 3952 Ilulissat 1 Indholdsfortegnelse side 1. Arbejdet omfang 2. Projekt 3. Arbejdsgrundlag 4. Materialer 5. Arbejdets

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere