Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)

Transkript

1 Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 1. semester Efteråret 2018 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 0

2 Kolofon Dato 27. juni 2018 Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser Københavns Professionshøjskole 1. semester Studieordning 2016 Uddannelsesleder Lisbet Madsen Studieårskoordinatorer Bente Rindom Helle Barbesgaard Jarl Damgaard Iversen Pernille Fastholm 1

3 Indhold 1. Semestrets overordnede tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets struktur Fokusområder Semesterets indhold Tema 1: Sygepleje til patienten/borgeren med sundhedsudfordringer relateret til hjerte og kredsløb Tema 2: Sygepleje til patienten/borgeren med sundhedsudfordringer relateret til respiration Tema 3: Sygepleje til patienter/borgere med sundhedsudfordringer relateret til infektion eller infektionsrisiko Temauafhængig undervisning Undervisningstilrettelæggelse på semesteret Studieaktivitetsmodellen Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Klinisk forberedende undervisning Forudsætning for klinisk undervisning Rammer for klinisk undervisning Fokusområder i klinisk undervisning Studiesamtaler og individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering Klinisk bearbejdende undervisning Feedback og feedforward Semesterets obligatoriske studieaktiviteter OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning Semesterets prøve Prøveform Rammer Kriterier for prøve Kriterier for bedømmelse Feedback og feedforward efter prøven Syge- og reeksamen Evaluering Bilag 1: Læringsudbytte for 1. semester Bilag 2: Studieaktivitetsmodellen for teoretisk- og klinisk undervisning

4 Semesterbeskrivelse 1. Semestrets overordnede tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 1. semester retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patienters/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Fokus er at opnå viden og færdigheder i at systematisere viden samt planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patient/borger. Semestret består af et intro-forløb, et teoretisk undervisningsforløb svarende til 23 ECTS og et klinisk undervisningsforløb svarende til 7 ECTS. Der er tre obligatoriske studieaktiviteter samt en afsluttende prøve. 1.1 Semestrets struktur Semestret er inddelt i tre temaer, der er gennemgående i både teoretisk og klinisk undervisning. I semestret indgår fire ugers klinisk undervisning Temaerne er følgende: Tema 1 Sygepleje til patienten/borgeren med sundhedsudfordringer relateret til hjerte og kredsløb. Tema 2 Sygepleje til patienten/borgeren med sundhedsudfordringer relateret til respiration. Tema 3 Sygepleje til patienten/borgeren med sundhedsudfordringer relateret til infektion eller infektionsrisiko. 3

5 Semestret afvikles i to spor: Spor 1.1 og spor 1.2: Uge Spor 1.1 Hold a,b,c,d,e Teoretisk undervisning Tema 1 og 2 Klinisk undervisning Teoretisk undervisning Tema 3 Intern mundtlig prøve Spor 1.2 Hold f,g,h,i,j,k Teoretisk undervisning Tema 1 Klinisk undervisning Teoretisk undervisning Tema 2 og 3 Intern mundtlig prøve 2. Fokusområder Fokusområderne på 1. semester tager afsæt i det samlede læringsudbytte, der beskrives i form af viden, færdigheder og kompetencer (se bilag 1). Fokusområderne er et udtryk for, hvad du inden for semestrets temaer skal have opnået, når semestret afsluttes. Med udgangspunkt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden skal du: Systematisk anvende elementer af klinisk beslutningstagen 1, dvs. observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i relation til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Argumentere for og håndtere udvalgte kliniske metoder til dataindsamling, herunder målinger og vurdering af validitet, reliabilitet og fejlkilder. Håndtere dokumentation. Varetage klinisk lederskab 2 af egen sygeplejepraksis rettet mod enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Anvende udvalgt sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære farmakologi og medicinhåndtering i klinisk beslutningstagen relateret til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Reflektere over og anvende viden om patientens/borgerens oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 1 Klinisk beslutningstagen: Sygeplejerskens professionelle beslutninger og handlinger, der træffes på baggrund af identificerede patientaktuelle og potentielle plejeproblemer (Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd, Dokumentation af Sygepleje. En Statusrapport. 2 Klinisk lederskab: Selvstændig kunne danne sig et overblik over plejesituationen og planlægge plejen i den mest hensigtsmæssige rækkefølge i stabile og komplekse patientforløb (Haase, K, Barbesgaard, H., Suhr, L., Hjortsø, M., Andersen, J.F., Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. I: Uddannelsesnyt. Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker. nr. 3, s ). 4

6 Anvende viden om patientens/borgerens mentale sundhed. Reflektere over egne og den enkelte patients/borgers oplevelser og reaktioner på personlig pleje, observation og kommunikation. Reflektere over professionel relation og professionel kommunikation med patient/borger. Selvstændigt anvende viden om basale hygiejniske principper. Opnå viden om udvalgte teknologier, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Opnå viden om ergonomi og arbejdsstillinger inden for virksomhedsområdet. Kunne søge, læse og sammenfatte forskningslitteratur i forhold til semestrets tema. 3. Semesterets indhold De tre temaer er professionsrettede og indfanger semestrets læringsudbytter viden, færdigheder og kompetencer, der er gældende for både den teoriske og kliniske undervisning. Du skal under hvert tema arbejde med tre vidensformer relateret til klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab: Patient/borgerviden Erfaringsbaseret viden Forskningsbaseret viden. På tværs af de tre temaer lærer du, hvordan viden fra forskellige fagområder og perspektiver integreres og anvendes til vurdering af patienters og borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Semestret har på tværs af temaerne et gennemgående fokus på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Klinisk beslutningstagen på 1. semester retter sig mod, at du vil opnå viden om samt træne observation, identifikation, analyse, vurdering og intervention i relation til sygeplejefaglige problemer med afsæt i sygeplejeprocessen som en klinisk metode og med fokus på inddragelse af patient/borger. Klinisk lederskab på 1. semester retter sig mod kompetence til at lede din egen sygeplejepraksis inden for en afgrænset kontekst. Du vil opnå viden om samt træne planlægning og udførelse af sygeplejeinterventioner. I de første uger af 1.semester vil du få introduktion til: Sygeplejerskeuddannelsen og 1. semester. Studieplanlægning, læse- og notatteknik samt samarbejde i grupper/studiegrupper. Analyse og argumentation i klinisk beslutningstagen. Hensigten er at støtte dig til at få en god studiestart. 3.1 Tema 1: Sygepleje til patienten/borgeren med sundhedsudfordringer relateret til hjerte og kredsløb I dette tema vil du arbejde med følgende: Klinisk beslutningstagen med afsæt i sygeplejeprocessen som klinisk metode. Sygeplejerskens virksomhedsområde. Patientens grundlæggende behov for sygepleje. Dokumentation i henhold til retningslinjer. 5

7 Professionel kommunikation med fokus på den professionelle samtale, aktiv lytning, gensvarsmodeller og interkulturel kommunikation. Patienters/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge generelt og konkret i relation til hjerte og kredsløb. Klinisk beslutningstagen hos patienter/borgere med sundhedsudfordringer relateret til hjerte og kredsløb, herunder Early Warning Score og ABCDE som kliniske metoder til observation og dataindsamling. Patienters/borgeres ulige vilkår i forhold til sundhed. Patientinvolvering. Anatomi- og fysiologi i relation til cellen, hjerte og kredsløb, nyrer og urindannelse samt væske- og elektrolytbalance. Sygdomslære i relation til aterosklerose, stabil angina pectoris, hypertension og ødemer. Farmakologi og medicinhåndtering i relation til udvalgte lægemidler til behandling af hypertension, aterosklerose, angina pectoris og ødemer. Måling, vurdering og dokumentation af vitale værdier: blodtryk og puls. 3.2 Tema 2: Sygepleje til patienten/borgeren med sundhedsudfordringer relateret til respiration I dette tema vil du arbejde med følgende: Patientens/borgerens oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i relation til respiration. Klinisk beslutningstagen hos patienter/borgere med sundhedsudfordringer relateret til respiration, herunder observationer og kliniske metoder til dataindsamling. Klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis. Sundhedsteknologi herunder telemedicin og teknologiforståelse. Mestring af sundhedsudfordringer. Professionel relation med fokus på omsorg og tillid. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i et kønsperspektiv. Mental sundhed som begreb. Anatomi og fysiologi i relation til respiration og syre-base balance. Sygdomslære i relation til astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Farmakologi og medicinhåndtering i relation til udvalgte lægemidler til behandling af obstruktive lungelidelser. Måling, vurdering og dokumentation af vitale værdier: respirationsfrekvens og saturation. 3.3 Tema 3: Sygepleje til patienter/borgere med sundhedsudfordringer relateret til infektion eller infektionsrisiko I dette tema vil du arbejde med følgende: Evidens, kliniske retningslinjer og kvalitetsudvikling. Søgning, læsning og sammenfatning af forskningslitteratur. Patientens/borgerens oplevelser og reaktioner på kropspleje. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i relation til kropspleje, forlegenhed og mundpleje, herunder ROAG som klinisk metode til observation og dataindsamling. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i relation til patienten med feber, herunder isolation og væskebalance. 6

8 Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i relation til patienten/borgeren med tryksår, herunder Braden skala som klinisk metode til observation og dataindsamling. Anatomi og fysiologi i relation til hud, infektionsforsvar og temperaturregulering. Mikrobiologi i relation til mikroorganismer herunder bakterier og virus, smitte, infektioner herunder nosokomielle infektioner, forebyggelse af infektionssygdomme, vaccinationer og resistensforhold. Sygdomslære i relation til hud, sår og luftvejsinfektioner. Farmakologi og medicinhåndtering i relation til udvalgte lægemidler til behandling af luftvejsinfektioner og hud-/sårinfektioner. Måling, vurdering og dokumentation af vitale værdier: temperatur. 3.4 Temauafhængig undervisning I den temauafhængige undervisning vil du arbejde med følgende: Klinikforberedelse med fokus på: o Sygeplejeplejerskens virksomhed i relation til love og retningslinjer herunder autorisationslov, tavshedspligt og De Sygeplejeetiske Retningslinjer. o At være studerende i klinik herunder brug af Logbog i medicinhåndtering. o Hygiejne herunder uniformsretningslinjer, håndhygiejne, isolation, affaldshåndtering, forebyggelse af hospitalsinfektioner samt stik- og skæreuheld. Klinikbearbejdelse med fokus på videndeling og kliniske erfaringer. Ergonomi med fokus på arbejdsteknik, løfteteknik, forflytningsteknik, naturlige bevægemønstre. 4. Undervisningstilrettelæggelse på semesteret I dette afsnit kan du læse om, hvordan den teoretiske og kliniske undervisning på 1. semester er tilrettelagt, samt hvilke krav og forventninger du vil møde. 4.1 Studieaktivitetsmodellen I sygeplejerskeuddannelsen forventes en høj grad af studieintensitet, forstået som den samlede tid, du bruger på studiet. Gennemsnitlig skal du forvente en studieindsats på 41,25 timer om ugen. Nedenstående studieaktivitetsmodel viser, hvordan semestrets forskellige studieaktiviteter fordeler sig. Modellen tydeliggør hvilke forventninger, der er til din studieindsats. 7

9 4.2 Teoretisk undervisning Semestrets undervisnings- og arbejdsformer i den teoretiske undervisning veksler mellem holdundervisning, undervisning i mindre enheder (klynger), simulationsbaseret undervisning, arbejde i grupper og studiegrupper, vejledning individuelt og i grupper samt studiecafé. Undervisningen er baseret på patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden samt forskningsbaseret viden og tager bl.a. afsæt i patientfortællinger, cases, filmklip, dokumentarmateriale samt e-learningsaktiviteter og andre digitale læremidler 3. Holdundervisningen tilrettelægges som underviseroplæg, studenteroplæg, dialogfora, gruppearbejde og arbejde i studiegrupper. Klyngeundervisningen er fagintegreret og foregår i mindre grupper. I relation til klyngeundervisningen arbejder du dybdegående med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forhold til udvalgte sygeplejefaglige problemer, der tager afsæt i sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt de tre temaer. I klyngeundervisningen indgår desuden simulationsbaseret undervisning. Forberedelse til klyngeundervisningen foregår individuelt og i studiegrupper. Simulationsbaseret undervisning er en undervisningsform, hvor du træner og øver semesterrelevante færdigheder og kompetencer rettet mod klinisk praksis fx måling af vitale værdier som blodtryk og puls samt udvalgte kliniske metoder til observation. I løbet af semestret er den simulationsbaserede undervisning bl.a. grundlag for træning i klinisk beslutningstagen. Den simulationsbaserede undervisning indgår i hold- og klyngeundervisning. 3 Se bilag 2 for studieaktivitetsmodellen specifikt for teoretisk undervisning 8

10 Igennem semestret arbejdes der med gruppearbejde og skemalagte studiegrupper, der giver dig mulighed for sammen med medstuderende at diskutere og reflektere over semestrets temaer, fx med afsæt i studiespørgsmål. Arbejdet i studiegrupper har til hensigt at øge dit faglige udbytte og din trivsel i studiet. Studiecaféen er et tilbud, hvor du eller din studiegruppe kan få studiehjælp på et skemalagt tidspunkt af undervisere tilknyttet 1. studieår. Det kan fx dreje sig om hjælp til læsning og forståelse af tekster, forberedelse af oplæg til klyngeundervisning eller forberedelse til intern prøve. De anvendte undervisningsformer understøtter perspektivskifte og kritisk refleksion ved at undersøge og begrunde sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med afsæt i varierende fagperspektiver, videnstraditioner og kontekster. De giver endvidere mulighed for undervisningsdifferentiering. 4.3 Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af fire uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i primær eller sekundær sundhedssektor i Region Hovedstaden Klinisk forberedende undervisning Uddannelsesinstitutionen introducerer til: Generelle rammer og krav for klinisk undervisning, obligatorisk studieaktivitet samt juridiske- og tekniske retningslinjer. Sygeplejerskens virksomhed i relation til love og retningslinjer, herunder autorisationslov, tavshedspligt, De Sygeplejeetiske Retningslinjer. At være studerende i klinisk undervisning. Overordnet til Logbog i medicinhåndtering og individuel studieplan. Praktikportal. Hygiejne herunder uniformsretningslinjer, håndhygiejne, forebyggelse af hospitalsinfektioner. Det kliniske undervisningssted introducerer til: Rammer, vilkår og læringsmuligheder lokalt på det kliniske undervisningssted. Anvendelse af individuel studieplan og Logbog i medicinhåndtering Forudsætning for klinisk undervisning Straffeattest: Hvis du skal i klinik i en kommune, kan du blive bedt om at fremvise en straffeattest ved påbegyndelse af den kliniske undervisning. Straffeattesten kan bestilles gratis på: E-Learning: Du skal gennemføre følgende aktiviteter og uploade dokumentation for gennemførelse i Praktikportalen. E-learing: Håndhygiejne. Du skal gennemføre de tre moduler og afslutte med test. E-learning: Brandskolen. Du skal gennemføre de tre moduler og afslutte med test. Åbn de to E-learningsprogrammer her: 9

11 Hjerte-lungeredning: Du deltager i undervisning i basal hjerte-lungeredning, herunder anvendelse af Rubens ballon (HLR). Du skal certificeres i HLR og anvendelse af Rubens ballon inden klinisk undervisning på 1.semester og uploade dokumentation for gennemførelse i Praktikportalen. MRSA: Du skal være opmærksom på, om du skal testes for Methicillinresistent staphylococcus aureus (MRSA). Læs mere på KURH: Rammer for klinisk undervisning I den kliniske undervisning er der nogle rammer og krav, som er gældende for hele uddannelsen. Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel studieplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller mellem dig og din kliniske vejleder. Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: I slutningen af den kliniske undervisning godkender din kliniske vejleder, at du har opnået deltagelsespligten i Praktikportalen. I løbet af det kliniske undervisningsforløb skal du gennemføre en obligatorisk studieaktivitet i samarbejde med din kliniske vejleder. Se kriterier under afsnit 5.1. Studieaktiviteterne i den kliniske undervisning fordeler sig som følgende: Fokusområder i klinisk undervisning Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for 1. semester. I den kliniske undervisning indgår du i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå semestrets fokusområder (se punkt 2). I relation til patient/borgersituationer har du således i samarbejde med din kliniske vejleder/sygeplejerske fokus på: Klinisk beslutningstagen dvs. observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygepleje. Kliniske metoder til systematisk dataindsamling. Klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis. Professionel relation og kommunikation med patient/borger. Patientens/borgerens oplevelser og reaktioner samt mentale sundhed. Refleksion over egne oplevelser og reaktioner. Medicinhåndtering herunder: o Faste lægemiddelformer (tabletter). o Inhalationer. o Salver, cremer. Basale hygiejniske principper. Patientsikkerhed. Teknologi i sygeplejen. Ergonomi og arbejdsstillinger. Vægtning af fokusområder kan være forskellig afhængigt af det kliniske undervisningssted. Feedback og feedforward indgår som en integreret del af undervisnings- og vejledningsforløbet (se punkt 4.4). 10

12 4.3.5 Studiesamtaler og individuel studieplan I den kliniske undervisningsperiode på 1. semester gennemføres minimum to studiesamtaler en indledende samtale, der afholdes inden for den første uge, og en afsluttende samtale. Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem din kliniske vejleder og dig som studerende. Studiesamtalerne kan afholdes individuelt eller i grupper af studerende. Efter den indledende studiesamtale udarbejder du en obligatorisk individuel studieplan, som du skal uploade i Praktikportalen under aktiviteten Individuel studieplan senest to hverdage efter studiesamtalen. Din kliniske vejleder godkender din individuelle studieplan i Praktikportalen. Læs mere om studiesamtaler og individuel studieplan i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der har til hensigt at understøtte din læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. I Logbog i medicinhåndtering kan du desuden læse om retningslinjer for medicinhåndtering som sygeplejestuderende, samt finde inspiration til, hvordan du kan arbejde med medicinhåndtering på de forskellige semestre. I den kliniske undervisning på 1.semester skal du ud fra Dokumentationsarket arbejde med et patient/borgerforløb i relation til medicinhåndtering, herunder gå i dybden med minimum 2 præparater. Du skal uploade Dokumentationsarket i Praktikportalen. Din kliniske vejleder godkender, at du har gennemført aktiviteten. Se Logbog i medicinhåndtering: Klinisk bearbejdende undervisning Den klinisk bearbejdende undervisning indgår som et element i den teoretiske undervisning og har fokus på videndeling og bearbejdning af dine kliniske erfaringer med inddragelse af semestrets teori. 4.4 Feedback og feedforward Feedback og feedforward gives i tilknytning til såvel den teoretiske som kliniske undervisning og har et læringsmæssigt perspektiv. Feedback og feedforward retter sig mod at understøtte din læring og viden om egne præstationer. Feedback er en tilbagemelding på dine præstationer, og feedforward retter sig mod, hvad du kan arbejde videre med. Feedback og feedforward foregår i et dialogisk samspil med dine undervisere, kliniske vejledere og/eller medstuderende, hvor du selv har en aktiv rolle. I klyngeundervisningen er der fokus på feedback og feedforward fra såvel undervisere som medstuderende i relation til mundtlige/skriftlige oplæg. 5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) på 1. semester: 5.1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning OSA 1 gennemføres i den kliniske undervisning i samarbejde med din kliniske vejleder. Aktiviteten skal gennemføres som en forudsætning for, at du kan gå til intern prøve på 1. semester. 11

13 OSA 1 består af tre dele: 1.del: Her skal du: Indsamle data rettet mod en udvalgt patients/borgers sygeplejefaglige problemer eller behov med afsæt i patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for semestrets temaer. Mundtligt identificere, analysere og vurdere en eller to af patientens/borgerens sygeplejefaglige problemer eller behov. Udvælge og gennemføre en eller flere sygeplejeinterventioner ud fra udvalgte kliniske metoder. 2.del: Med afsæt i del 1 skal du udarbejde et skriftligt oplæg, hvor du skal: Beskrive patientens/borgerens situation, fx alder, indlæggelsesårsag, aktuelle fysiske, psykiske og mentale tilstand, vitale værdier, sociale forhold og patientens/borgerens oplevelser og reaktioner i relation til sundhedsudfordringer. Beskrive den/de udvalgte sygeplejefaglige problemer eller behov. Beskrive de interventioner, du har udført i relation til den/de udvalgte sygeplejefaglige problemer. Det skriftlige omfang er på max 4800 tegn med mellemrum. Det skriftlige oplæg udarbejdes ud fra uddannelsesinstitutionens gældende juridiske og tekniske retningslinjer. Du finder begge dele på KURH: Det skriftlige oplæg uploades i Praktikportalen senest tre hverdage efter gennemførelse af del 1. 3.del: Del 1 og 2 danner grundlag for en mundtlig analyse og refleksion med din kliniske vejleder individuelt eller i grupper af studerende. I Praktikportalen godkender din kliniske vejleder: Gennemførelse af de udvalgte sygeplejeinterventioner ud fra udvalgte kliniske metoder. Aflevering af det skriftlige oplæg i Praktikportalen. Hvis du ikke gennemfører OSA 1 i løbet af den kliniske undervisning, skal du kontakte det kliniske undervisningssted og aftale et nyt tidspunkt. 5.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning OSA 2 er en e-learningsaktivitet inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område med fokus på viden inden for anatomi, fysiologi, sygdomslære, biokemi og sygepleje. Aktiviteten gennemføres i den teoretiske undervisning uafhængigt af din skemalagte undervisning. Aktiviteten skal gennemføres med opfyldte kriterier som en forudsætning for, at du kan gå til intern prøve på 1. semester. 12

14 Via IntraPol får du information fra studieservice om, hvordan og hvornår du kan gennemføre aktiviteten. Når du har gennemført aktiviteten, dokumenteres det automatisk på Intrapol. Kriterier: Aktiviteten er individuel og besvares selvstændigt. Aktiviteten indeholder 75 spørgsmål, som du skal besvare elektronisk. Du skal inden for en periode på 14 dage have gennemført aktiviteten med en korrekt svarprocent på 90%, for at aktiviteten betragtes som gennemført. 5.3 OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning OSA 3 er en studiefaglig samtale, der gennemføres i den teoretiske undervisning. Samtalen er individuel og foregår mellem dig og en af holdets undervisere efter nærmere aftale. Samtalen har en varighed på ca. 30 minutter. Formålet med studiesamtalen er at fremme din studiefaglige indsats og din trivsel i studiet. Samtalen omhandler studieaktivitet og ansvar, forberedelse til undervisning, studiemetoder, læring og samarbejde med medstuderende. Gennemførelse af aktiviteten er en forudsætning for, at du kan gå til ekstern prøve på 2. semester. Din underviser dokumenterer på IntraPol, at du har gennemført aktiviteten. Kriterier: Som forberedelse til samtalen skal du reflektere over og forberede noter ud fra spørgsmål, der relaterer sig til din studiefaglige indsats og din trivsel i studiet. Spørgsmålene er tilgængelige på IntraPol under 1.semester: Den studiefaglige samtale tager afsæt i dine refleksioner og noter. På baggrund heraf finder du og underviseren frem til, hvad du skal arbejde videre med. 6. Semesterets prøve Semestret afsluttes med en intern prøve. Semestrets tre temaer og fokusområder baseret på det samlede læringsudbytte viden, færdigheder og kompetencer indgår i prøven. Prøven afholdes sidst i semestret og varetages af to undervisere. Prøven er fagintegreret og udprøver elementer af klinisk beslutningstagen samt klinisk lederskab i en afgrænset kontekst. 6.1 Prøveform Den interne prøve er en individuel teoretisk og mundtlig prøve. 6.2 Rammer Du er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart. OSA 1 og 2 skal være gennemført og dokumenteret som en forudsætning for at gå til prøven. Du kan kun melde fra prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel jf. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. nr 1500 af 02/12/2016 og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr 1502 af 28/11/

15 Der gives 1 lektions introduktion inden prøven. Tidspunktet vil fremgå af dit skema. Via WISEflow får du i slutningen af semestret adgang til 1. del af en case (grundcase), der beskriver en patient eller borger. Du kan læse mere om WISEflow på IntraPol: På dagen for den interne prøve trækker du 2. del af casen, der beskriver en ny aktuel situation med patienten/borgeren. Du har herefter ca. 25 minutters forberedelse med hjælpemidler. Her skal du udarbejde et mundtligt oplæg i stikordsform svarende til 5 minutter. Du må ikke modtage uretmæssig hjælp. Til den efterfølgende eksamination må du udelukkende medbringe papir med stikord til mundtligt oplæg udarbejdet i forberedelsestiden. Du må ikke medbringe øvrige hjælpemidler. Din underviser henter dig i forberedelseslokalet. Den mundtlige eksamination har en varighed af i alt 35 minutter fordelt med: 5 minutter til mundtligt oplæg svarende til kriterier for prøven. 20 minutter til eksamination inden for semesterets fokusområder. 10 minutter til votering mellem underviserne og tilbagemelding til dig (Se afsnit 6.5). 6.3 Kriterier for prøve Med afsæt i sygeplejeprocessen som klinisk metode skal du i forberedelsestiden udarbejde et mundtligt oplæg ud fra casens 2.del, hvor du inddrager relevant teori fra semestrets temaer. Det mundtlige oplæg skal indeholde: Identifikation af et eller to aktuelle/potentielle sygeplejefaglige problemer med afsæt i patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, der underbygges med data fra casen. Analyse og vurdering af den/de sygeplejefaglige problemer med inddragelse af teori. Forslag til mål for det/de sygeplejefaglige problem/er Forslag til teoretisk begrundede sygeplejeinterventioner til opnåelse af målet/målene. Under den efterfølgende eksamination skal du besvare uddybende spørgsmål fra underviserne. Spørgsmålene vil være relateret til dit oplæg, den samlede case (dvs. både 1. og 2. del) samt semestrets samlede teori og fokusområder. I dine besvarelser skal du anvende relevante fagudtryk. 6.4 Kriterier for bedømmelse På baggrund af dit oplæg og den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang du inden for semestrets tre temaer har opnået semestrets fokusområder, der er baseret på det samlede læringsudbytte - viden, færdigheder og kompetencer. Prøven bliver bedømt efter 7-trins-skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Prøven er fagintegreret og der gives én samlet karakter 14

16 For at opnå karakteren 12 skal du med udgangspunkt i den samlede case og semestrets temaer og i relation til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge på fremragende vis og med ingen eller få uvæsentlige mangler: Demonstrere viden om og systematisk kunne anvende klinisk beslutningstagen herunder observere, identificere, analysere, vurdere, opstille mål og give forslag til interventioner samt demonstrere viden om dokumentation. Demonstrere viden om og kunne argumentere for udvalgte kliniske metoder til dataindsamling, herunder målinger. Demonstrere viden om klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis. Demonstrere viden om og kunne anvende udvalgt sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære, farmakologi og medicinhåndtering i klinisk beslutningstagen. Reflektere over og anvende viden om patientens/borgerens oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt patientens/borgerens mentale sundhed. Reflektere over og anvende viden om professionel relation og professionel kommunikation med patient/borger. Demonstrere og anvende viden om hygiejne. Demonstrere viden om udvalgte teknologier, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, samt ergonomi og arbejdsstillinger. Demonstrere viden om søgning af forskningslitteratur og kunne sammenfatte forskningslitteratur. For at opnå karakteren 02 skal du med udgangspunkt i den samlede case og semestrets temaer og i relation til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i en minimalt acceptabel grad: Demonstrere viden om og systematisk kunne anvende klinisk beslutningstagen - herunder observere, identificere, analysere, vurdere, opstille mål og give forslag til interventioner samt demonstrere viden om dokumentation. Demonstrere viden om og kunne argumentere for udvalgte kliniske metoder til dataindsamling, herunder målinger. Demonstrere viden om klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis. Demonstrere viden om og kunne anvende udvalgt sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære, farmakologi og medicinhåndtering i klinisk beslutningstagen. Reflektere over og anvende viden om patientens/borgerens oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt patientens/borgerens mentale sundhed. Reflektere over og anvende viden om professionel relation og professionel kommunikation med patient/borger. Demonstrere og anvende viden om hygiejne. Demonstrere viden om udvalgte teknologier, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, samt ergonomi og arbejdsstillinger. Demonstrere viden om søgning af forskningslitteratur og kunne sammenfatte forskningslitteratur. 6.5 Feedback og feedforward efter prøven Efter endt eksamination får du en tilbagemelding, der har fokus på feedback i forhold til din aktuelle præstation set i relation til semestrets fokusområder, og feedforward, der har fokus på dine fremadrettede studieaktiviteter. Formålet er at styrke dine læreprocesser. Se mere i afsnit 4.4 om feedback og feedforward. 15

17 6.6 Syge- og reeksamen Ved sygdom skal du melde dig syg til studiesekretæren for 1. semester senest på eksamensdagen - se kontaktinformation på IntraPol under 1.semester. Du skal endvidere aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice senest tre hverdage efter prøven er afholdt. Ved dokumenteret sygdom har du mulighed for at gå til prøve snarest muligt jf. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr 1500 af 02/12/2016 og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr 1502 af 28/11/2017. Du skal derfor kontakte studiesekretæren for 1.semester. Se yderligere information om sygdom ved eksamen på IntraPol: Hvis din mundtlige interne prøve bedømmes som ikke bestået, bliver du automatisk tilmeldt planlagt omprøve ved næste ordinære prøve i slutningen af juni Evaluering På Sygeplejerskeuddannelsen lægger vi stor vægt på at få de studerendes vurderinger af både undervisning og prøver. Du kan bidrage med din vurdering ved at besvare den evaluering, der gennemføres som afslutning i semestret. Evalueringen gennemføres som et elektronisk spørgeskema, som du får adgang til i IntraPol. Viden fra evalueringer bruges til at forbedre og udvikle de enkelte semestre og uddannelsen som helhed. Du kan læse beslutningsreferater fra tidligere evalueringer på IntraPol: 16

18 Bilag 1: Læringsudbytte for 1. semester Det samlede læringsudbytte beskrives i form af viden, færdigheder og kompetencer og er et udtryk for, hvad du skal vide og kunne, når semestret afsluttes. Du har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte: Viden Har viden om klinisk beslutningstagen, som hviler på en kundskabsbaseret praksis: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Har viden om elementer af klinisk beslutningstagen, herunder at observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner. Har viden om systematiske metoder til indsamling af data Har viden om, hvad klinisk lederskab indbefatter i konkrete situationer med patient/borger. Har viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi og medicinhåndtering til observation, analyse, vurdering og planlægning af sygeplejeinterventioner relateret til udvalgte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Har viden om og kan reflektere over den enkelte patients/borgers oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Har viden om og kan reflektere over egne og den enkelte patients/borgers oplevelser og reaktioner på personlig pleje, observation og kommunikation. Har viden om og kan reflektere over professionel relation og professionel kommunikation med patient/borger. Har viden om udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Har viden om ergonomi og arbejdsstillinger inden for virksomhedsområdet. Har viden om basale hygiejniske principper. Har viden om søgning og læsning af forskningslitteratur i forhold til semestrets tema. Færdigheder Kan systematisk anvende elementer af klinisk beslutningstagen, dvs. observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner i relation til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med afsæt i kundskabsbaseret praksis, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Kan systematisk anvende og vurdere udvalgte kliniske metoder til indsamling af data. Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis rettet mod enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Kan anvende udvalgt sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi og medicinhåndtering i klinisk beslutningstagen relateret til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Kan anvende viden om patientens/borgerens mentale sundhed, oplevelser og patient-/borgerviden i klinisk beslutningstagen. Kan anvende udvalgte dokumentationsformer. Kan anvende viden om basale hygiejniske principper. Kan søge og sammenfatte udvalgt forskningslitteratur i forhold til semestrets tema. 17

19 Kan observere, måle og dokumentere udvalgte typer af kliniske data samt vurdere validitet, reliabilitet og fejlkilder. Kompetencer Kan argumentere for og håndtere udvalgte metoder til dataindsamling samt identificere enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Kan håndtere observation, måling og dokumentation samt argumentere for udvalgte kliniske data samt vurdere validitet, reliabilitet og fejlkilder. Kan selvstændigt anvende viden om basale hygiejniske principper. 18

20 Bilag 2: Studieaktivitetsmodellen for teoretisk- og klinisk undervisning Teoretisk undervisning Klinisk undervisning 19