Semesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDF 2017

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDF 2017 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den og revideret den Ret til ændringer forbeholdes.

2 Kolofon Dato 13. januar 2017 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol 1.semester Semesterbeskrivelsen er gældende for studerende indskrevet på Studieordning

3 1. Semesterets overordnede tema Semesteropbygning Læringsudbytte for første semester Viden Færdigheder Kompetencer Studieaktivitetsmodel Semesterets indhold og tilrettelæggelse Indhold... 9 Tema 1: Patient/borger med hjerte- og kredsløbsproblemer... 9 Tema 2: Patient/borger med respirationsproblemer... 9 Tema 3: Patient/borger med infektion eller infektionsrisiko Tilrettelæggelse Semesterets obligatoriske studieaktiviteter OSA OSA Klinisk undervisning Klinisk forberedende undervisning (KFU) Forudsætning for klinisk undervisning Rammer for klinisk undervisning Fokusområder i klinisk undervisning Studiesamtaler og individuel studieplan Portfolio og logbog i medicinhåndtering Obligatorisk studieaktivitet (OSA2) i samarbejde mellem læringsrum fra henholdsvis den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning Klinisk bearbejdende undervisning (KBU) Afvikling af KBU: Afsluttende intern prøve på første semester Prøveform Rammer for prøven Mål for prøven Kriterier for bedømmelse Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i intern teoretisk prøve Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af 1. semester Bilag I Anbefalet litteratur til 1. semester Sundhedsvidenskabelige fag;

4 Naturvidenskabelige fag; Humanvidenskabelige fag; Samfundsvidenskabelige fag: Bilag II Semesterplan 1. semester Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, PH Metropol/UC Diakonissestiftelsen (gældende). Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte udmøntes i det enkelte semester. Den anbefalede litteratur til de respektive fagområder angiver mængde og niveau for semesterets litteraturgrundlag. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTSpoint) svarer til en studieindsats på ca. 42 timer. Semesteret begynder d. 1. september og d. 1. februar. 4

5 1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge indenfor sygeplejerskens virksomhedsområde. Fokus er at opnå viden og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patient/borger. 2. Semesteropbygning Første semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 23 ECTS, hvor der undervises både fagomdelt og på tværs af fagene, og et klinisk undervisningsforløb svarende til 7 ECTS point. Følgende fagområder indgår på første semester: Fagområder Sygepleje Ergonomi Farmakologi Teknologi/dokumentation Sygdomslære Videnskabsteori, forskningsmetodologi Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi Mikrobiologi Kommunikation Organisation, ledelse og jura Folkesundhed Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. Der er fire obligatoriske studieaktiviteter samt en afsluttende individuel mundtlig intern prøve. Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende professionsfaglige elementer på første semester og gennem hele uddannelsen: Curologi Patientologi Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab Curologi er læren om omsorg og sygepleje med fokus på sygepleje som fag og profession herunder genstands- og virksomhedsområde. Patientologi er forståelsen af, hvad det vil sige at være patient og patientens oplevelser og reaktioner herpå. 5

6 Klinisk beslutningstagning udgør en ramme for sygeplejevirksomhed, hvor sygeplejersken i samspil med patienten skal vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med henblik på at kunne iværksætte relevante sygeplejeinterventioner. Klinisk lederskab er rettet mod egen sygeplejepraksis samt at agere og kommunikere professionelt med patient/borger. Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod patienters/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge eksemplificeret ved følgende tre temaer: 1. Patient/borger med hjerte- og kredsløbs problemer 2. Patient/borger med respirationsproblemer 3. Patient /borger med infektion eller infektionsrisiko De fire professionsfaglige elementer knyttes an til de tre temaer, som samlet indfanger semesterets læringsudbytte; viden, færdigheder og kompetencer. Der arbejdes systematisk og progressivt med tre vidensformer: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til patientens/borgerens sundhedsudfordringer. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet: Introduktion Tema 1 Tema 2 Tema 3 KFU* Klinik KBU* Intern prøve Introduktion til: Uddannelsen, semesterets læringsudbytte, Fagområder og klinik Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Fremlæggelse Feedback Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Fremlæggelse Feedback Fagintegration Oplæg Gruppearbejde Fremlæggelse Feedback Simulation Introduktion til klinik Oplæg OSA 2 (1.del) OSA 1 OSA 2 (2. del) Individuel teoretisk mundtlig prøve *OSA = obligatorisk studieaktivitet *KFU = klinikforberedende undervisning *KBU = klinikbearbejdende undervisning 6

7 3. Læringsudbytte for første semester Den studerende har efter gennemført første semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. 3.1 Viden Har viden om klinisk beslutningstagen, som hviler på en kundskabsbaseret praksis: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om og kan beskrive elementer af klinisk beslutningstagen, at observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner Har viden om systematiske metoder til indsamling af data Har viden om, hvad klinisk lederskab indbefatter i konkrete situationer med patient/borger Har viden om og kan beskrive udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi og medicinhåndtering til observation, analyse, vurdering og planlægning af sygeplejeinterventioner relateret til udvalgte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Har viden om den enkelte patients/borgers oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer Har viden om den enkelte patients/borgers oplevelser og reaktioner på personlig pleje, observation og kommunikation og kan reflektere over egne oplevelser og reaktioner Har viden om professionel relation og professionel kommunikation med patient/borger Har viden om udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har viden om ergonomi og arbejdsstillinger inden for virksomhedsområdet Har viden om og kan beskrive basale hygiejniske principper Har viden om søgning og læsning af national/international forskningslitteratur i forhold til semestrets tema. 3.2 Færdigheder Kan systematisk anvende elementer af klinisk beslutningstagen: observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner i relation til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer med afsæt i kundskabsbaseret praksis, patient-/ borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan systematisk anvende og vurdere udvalgte kliniske metoder til indsamling af data Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis rettet mod enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Kan anvende udvalgt sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi og medicinhåndtering i klinisk beslutningstagen relateret til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer 7

8 Kan anvende udvalgte dokumentationsformer Kan anvende viden om basale hygiejniske principper Kan søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningslitteratur i forhold til semestrets tema Kan observere, måle og dokumentere udvalgte typer af kliniske data samt vurdere validitet, reliabilitet og fejlkilder. 3.3 Kompetencer Kan håndtere og argumentere for udvalgte metoder til dataindsamling samt identificere enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Kan håndtere observation, måling og dokumentation samt argumentere for udvalgte kliniske data samt vurdere validitet, reliabilitet og fejlkilder Kan selvstændigt anvende viden om basale hygiejniske principper. 4. Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. Studieaktivitetsmodel 1. semester 47% 13% 3% 37% Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende - initieret af undervisere Kategori 2 Deltagelse af studerende - initieret af undervisere Kategori 3 Deltagelse af studererende initieret af studerende Kategori 4 Deltagelse af studerende og undervisere - initieret af studerende 8

9 5. Semesterets indhold og tilrettelæggelse Forberedelse til undervisningen og engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og læring. 5.1 Indhold Inden for semesterets tre temaer arbejdes der gennem hele semesteret med klinisk beslutningstagen ud fra sygeplejeprocessen. Indholdsmæssigt er der fokus på at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Klinisk lederskab retter sig mod egen sygeplejepraksis i forhold til enkelte dele af patientens/borgerens sundhedsudfordringer. I det professionsfaglige element, curologi er indholdet rettet mod sygeplejens historie, virksomhedsområde samt professionsfaglighed. I det professionsfaglige element, patientologi er indholdet rettet mod patientens/borgerens oplevelse af at være patient knyttet til livet med kronisk sygdom og lidelse. Tema 1: Patient/borger med hjerte- og kredsløbsproblemer I dette tema opnår den studerende viden og færdigheder i forhold til at observere og vurdere patienten/borgeren med hjerte- og kredsløbssygdomme. Der er fokus på at kunne observere og identificere sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt at analysere og vurdere sygeplejeinterventioner til disse patienter/borgere. Ligeledes er der fokus på sygeplejeprocessen som metode til dataindsamling. Se i øvrigt Semesterplan bilag II. Tema 2: Patient/borger med respirationsproblemer I dette tema opnår den studerende viden og færdigheder i forhold til at observere og vurdere patienten/borgeren med respirationssygdomme. Der er fokus på at kunne observere og identificere sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt at analysere og vurdere sygeplejeinterventioner til disse patienter/borgere. Ligeledes er der fokus på sygeplejeprocessen som metode til dataindsamling. Se i øvrigt Semesterplan bilag II. Tema 3: Patient/borger med infektion eller infektionsrisiko I dette tema opnår den studerende viden og færdigheder i forhold til at observere og vurdere patienten/borgeren med infektionssygdomme eller infektionsrisiko. Der er fokus på at kunne observere og identificere sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt at analysere og vurdere sygeplejeinterventioner til disse patienter/borgere. Ligeledes er der fokus på sygeplejeprocessen som metode til dataindsamling. Se i øvrigt Semesterplan bilag II. 5.2 Tilrettelæggelse I semesterets introduktionsperiode introduceres de studerende til Diakonissesstiftelsen, studiet, gruppeprocesser, de digitale platforme IntraPol og PraktikPortalen samt Metropols bibliotek. Endvidere præsenteres de studerende for indholdet i hele semesteret, og hvordan de forskellige fagområder indgår i undervisningen. Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i de tre temaer: sygepleje til patienter/borgere med hjerte- og kredsløbsproblemer, sygepleje til patienter/borgere med respirationsproblemer samt sygepleje 9

10 til patienter med infektion eller infektionsrisiko. Efter hvert tema afvikles et fagintegreret forløb, hvor der er mulighed for vejledning. I alle forløb er der fokus på at inddrage evidensbaseret sygepleje. Igennem hele semesteret arbejdes i studiegrupper, som giver den studerende mulighed for at diskutere, begrunde og reflektere over forskellige problemstillinger relateret til patienters/borgers sundhedsudfordringer. Der undervises i sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære samt farmakologi, ligesom andre udvalgte fagområder inddrages. Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, simulationsbaseret undervisning, undervisning i klynger, studenteroplæg, casebearbejdelse med feedback, gruppearbejde samt vejledning individuelt og i grupper. Ligeledes indgår studiebesøg og besøg af patienter. Litteratursøgning i udvalgte nationale og internationale databaser i relation til de tre temaer. Desuden inddrages IT og e-learning i og som forberedelse til undervisningen. Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring. Simulationsundervisningen består af aktiviteter inden for semesterets tre temaer. Simulationsbaseret undervisning er en undervisningsform, der på væsentlige måder ligner virkeligheden, uden at udsætte mennesker for risiko. Den studerende øver forskellige teknikker og procedurer i et trygt læringsrum rettet mod patienters/borgers sundhedsudfordringer. Simulationsundervisningen er placeret som en del af kliniskforberedende undervisning. Professionspersonlige kompetencer i forbindelse med sansning, krop og bevægelse inddrages ligeledes i den klinisk forberedende undervisning. 6. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Første semester indeholder tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA): OSA 1: En aktivitet inden for det natur- og sundhedsfaglige område som gennemføres udelukkende i den teoretiske undervisning. OSA 2: En aktivitet som foregår i et samarbejde mellem den teoretiske undervisning som læringsrum og den kliniske undervisning som læringsrum (se afsnittet om klinisk undervisning i semesterbeskrivelsen). OSA 3: En obligatorisk studiefaglig samtale, som finder sted i relation til den teoretiske undervisning på første eller andet semester. De to førstnævnte aktiviteter skal gennemføres med opfyldte kriterier og dokumenteres af den semesteranvarlige underviser, som en forudsætning for deltagelse i intern prøve på første semester. Den tredje aktivitet foregår på andet semester og gennemførelse af denne aktivitet er en forudsætning for deltagelse i ekstern prøve på andet semester. 6.1 OSA 1 I sidste halvdel af semesteret gennemføres en e-learningsaktivitet inden for det natur- og sundhedsfaglige område med fokus på viden inden for anatomi, fysiologi, biokemi og sygdomslære. Aktiviteten finder sted i relation til den teoretiske undervisning, men gennemføres individuelt og uafhængigt af den skemalagte undervisning. Der vil i løbet af semesteret blive introduceret til den obligatoriske studieaktivitet. Kriterier: Aktiviteten er individuel og besvares selvstændigt 10

11 Aktiviteten indeholder 70 spørgsmål, som skal besvares elektronisk Aktiviteten skal være gennemført inden for en periode på 10 døgn og med en korrekt besvarelse på 100 %, for at aktiviteten betragtes som gennemført Aktiviteten skal gennemføres med opfyldte kriterier og dokumenteres på IntraPol som en forudsætning for deltagelse i intern prøve. 6.2 OSA 2 Se beskrivelse af studieaktiviteten under punkt 7.5 (1. del) og 7.6 (2.del). 7. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af 4 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i primær eller sekundær sundhedssektor i Region Hovedstaden. 7.1 Klinisk forberedende undervisning (KFU) Uddannelsesinstitutionen introducerer til: Generelle rammer og vilkår for klinisk undervisning herunder obligatorisk studieaktivitet Sygeplejerskens virksomhed i relation til love og retningslinjer herunder tavshedspligt, uniformsretningslinjer, hygiejniske principper At være studerende i klinisk undervisning, herunder Portfolio og Logbog i medicinhåndtering Det kliniske undervisningssted introducerer til: Rammer, vilkår og læringsmuligheder lokalt på det kliniske undervisningssted Forudsætning for klinisk undervisning Den studerende skal fremskaffe følgende attester: Samtykkeerklæring til indhentning af børneattest skal foreligge inden studiestart. Erklæringen afleveres i studieadministrationen på uddannelsesinstitutionen. Børneattesten anvendes, hvor der er direkte kontakt med børn under 15 år. Hvis den studerende skal i klinik i en kommune, kræves nogle steder at fremvise en straffeattest ved påbegyndelse af den kliniske undervisning. Det gælder ikke Københavns kommune. Straffeattesten kan bestilles på: Den studerende skal gennemføre følgende aktiviteter og uploade dokumentation for gennemførelse i PraktikPortalen: E-learning: Håndhygiejne E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse Der er link til E-learning kurser på den kliniske hjemmeside: Den studerende skal inden klinik på andet semester have gennemført undervisning og færdighedstræning i basal hjerte-lunge-redning (HLR). 11

12 Dokumentation for gennemførelse opbevares i den studerendes Portfolio og uploades i PraktikPortalen Rammer for klinisk undervisning Den kliniske undervisning er obligatorisk. Den studerende skal deltage mindst 30 timer ugentligt i gennemsnit for at gennemføre den kliniske undervisning og for at deltage i semesterets prøve. 1 De resterende 12 timer svarende til en ca. 42 timers studieuge kan anvendes til studierelaterede aktiviteter i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen for første semester fx forberedelse herunder søgning og læsning af litteratur efter bearbejdning samt arbejde med portfolio. Hvis deltagelsespligten ikke kan opfyldes, skal der i et samarbejde mellem den kliniske vejleder, underviser fra uddannelsesinstitutionen og den studerende udarbejdes en skriftlig plan for placering af de resterende timer ud fra et læringsmæssigt sigte. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen. Den kliniske vejleder forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning i overensstemmelse med semesterets læringsudbytte og temaer herunder: At udvælge relevante eksemplariske patient/borgersituationer At skabe mulighed for progression i læring Den studerende er ansvarlig for: At forberede sig og deltage aktivt i planlagte undervisnings- og vejledningsforløb At indgå i et konstruktivt samarbejde i samspil med den kliniske vejleder Den studerende og den kliniske vejleder er gensidig ansvarlige, for at gøre det muligt for den studerende at opnå semesterets læringsudbytte. Den studerende kan deltage i aften-, natte- og weekendvagter, hvis det har et læringsmæssigt sigte i henhold til semesterets læringsudbytte, fx ved at følge et patient/borgerforløb. En forudsætning for at deltage i disse vagter er, at der er mulighed for vejledning. I et begrænset omfang kan udvalgte elementer af den kliniske undervisning tilrettelægges i et simulationslaboratorium fx som forberedelse til patientkontakt. 7.2 Fokusområder i klinisk undervisning Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for første semester. I den kliniske undervisning indgår den studerende i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og temaer. I relation til patient/borgersituationer har den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske fokus på: 1 Opfyldelse af deltagelsespligten forudsætter 90 % tilstedeværelse af det obligatoriske krav om 30 timer gennemsnitligt tilstedeværelse om ugen svarende til minimum 108 timer i 1. semester. Helligdage inklusiv Grundlovsdag 5.juni og 1. maj giver ikke reduktion i deltagelsespligten med undtagelse af perioden 24/12 og til og med 1/1. Deltagelse i uddannelsesinstitutionens faglige råd og fora indgår som en del af deltagelsespligten. Det kliniske undervisningssted skal orienteres om mødedeltagelsen i god tid. 12

13 Klinisk beslutningstagen dvs. observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygepleje Kliniske metoder til dataindsamling Klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis Professionel relation og kommunikation med patient/borger Patientens/borgerens oplevelser og reaktioner samt mentale sundhed Refleksion over egne oplevelser og reaktioner Medicinhåndtering herunder: o Faste lægemiddelformer (tabletter) o Inhalationer o Salver, cremer Basale hygiejniske principper Patientsikkerhed Teknologi i sygeplejen Ergonomi og arbejdsstillinger. Vægtning af fokusområder kan være forskellig afhængigt af det kliniske undervisningssted. 7.3 Studiesamtaler og individuel studieplan På første semester gennemføres minimum to studiesamtaler. Den første studiesamtale afholdes inden for den første uge og har fokus på: Planlægning af det kliniske undervisningsforløb herunder deltagelsespligt Gensidige forventninger Individuelle studiebehov Portfolio og Logbog i medicinhåndtering. Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studiesamtalerne kan afholdes individuelt eller i grupper af studerende. Efter første studiesamtale udarbejder den studerende en obligatorisk individuel studieplan med udgangspunkt i den generelle studieplan for det kliniske undervisningssted. Den individuelle studieplan omfatter aftaler om: Fremmøde Undervisning og vejledning Fokusområder for den kliniske undervisning Obligatorisk studieaktivitet Studiesamtale Studierelaterede aktiviteter herunder søgning og læsning af litteratur. Den individuelle studieplan opbevares i den studerendes portfolio og uploades i PraktikPortalen indenfor to dage. Den kliniske vejleder godkender den individuelle studieplan i PraktikPortalen indenfor tre dage. 13

14 Den individuelle studieplan justeres undervejs i den kliniske undervisningsperiode i samarbejde med den kliniske vejleder. Ved den afsluttende studiesamtale evalueres det samlede kliniske undervisningsforløb. Evalueringen har fokus på feedback og feedforward i relation til: Læringsmæssige erfaringer Uddannelsesmæssige rammer og muligheder Samarbejde Den kliniske vejleder godkender opnåelse af deltagelsespligten i PraktikPortalen. 7.4 Portfolio og logbog i medicinhåndtering Portfolio er et obligatorisk studieredskab, der danner grundlag for refleksion og læring i den teoretiske og kliniske undervisning i samarbejde med undervisere fra uddannelsesinstitution og kliniske vejledere. Portfolio består af en præsentationsdel, en læringsdel og en dokumentationsdel. Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab, der understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Logbogen indgår som en del af den studerendes portfolio. Læs mere om Portfolio og Logbog i medicinhåndtering: Obligatorisk studieaktivitet (OSA2) i samarbejde mellem læringsrum fra henholdsvis den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning Den obligatoriske studieaktivitet består af to dele: 1.del gennemføres i den kliniske undervisning 2.del gennemføres i den teoretiske undervisning (se afsnit om Klinisk bearbejdende undervisning). Første del gennemføres i samarbejde med den kliniske vejleder. Her skal den studerende: Indsamle data rettet mod en udvalgt patient/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for semestrets undertemaer. Mundtligt identificere en eller to af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Udvælge og gennemføre en eller flere sygeplejeinterventioner ud fra udvalgte kliniske metoder. Efterfølgende skal den studerende skriftligt og ud fra følgende kriterier: Beskrive patientens/borgerens situation, fx alder, indlæggelsesårsag, aktuelle fysiske, psykiske og mentale tilstand, vitale værdier, sociale forhold, patientens/borgerens oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer. Det skriftlige omfang er på min og max tegn med mellemrum. 14

15 Skal indeholde forside med opgaveløsers fulde navn, studienummer, semester, dato for aflevering og antal tegn med mellemrum (kun tekstsider medregnes). 2 Udarbejdes ud fra gældende juridiske retningslinjer. Se Uploades i PraktikPortalen senest tre dage efter gennemførelse af sygeplejeinterventioner og opbevares i din portfolio. Dataindsamling og sygeplejeinterventioner danner grundlag for mundtlig refleksion med den kliniske vejleder individuelt eller i grupper af studerende. Den kliniske vejleder godkender gennemførelse af: Den skriftlige dataindsamling i henhold til kriterier De udvalgte sygeplejeinterventioner ud fra udvalgte kliniske metoder. Hvis den studerende ikke gennemfører første del af den obligatoriske studieaktivitet i løbet af den kliniske undervisning, skal vedkommende kontakte det kliniske undervisningssted og aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. Anden del af den obligatoriske studieaktivitet gennemføres som klinisk bearbejdende undervisning (KBU) efter klinikforløbet. 7.6 Klinisk bearbejdende undervisning (KBU) Den skriftlige dataindsamling fra første del af den obligatoriske studieaktivitet danner grundlag for udarbejdelse af en teoretisk analyse af patienten/borgerens sundhedsudfordringer med inddragelse af et eller flere af semesterets fagområder. Analysen udarbejdes og fremlægges mundtligt i studiegruppen. Afvikling af KBU: Hver enkelt studerende medbringer den skriftlige dataindsamling fra første del af den obligatoriske studieaktivitet. Efter et kort underviseroplæg, arbejder de studerende i grupper med mulighed for vejledning Hver enkelt studerende arbejder en litteratursøgning med henblik på at finde relevant forskningslitteratur, som kan bidrage til analyse af datamateriale Til fremlæggelsen, som foregår i studiegrupper, præsenterer hver enkelt studerende mundtligt aktuel litteratursøgning og begrundet valg af forskningsviden, som bidrager til analyse af datamaterialet. Underviser på uddannelsesinstitutionen godkender gennemførelse af anden del af den obligatoriske studieaktivitet på IntraPol. Hvis den studerende ikke gennemfører anden del af den obligatoriske studieaktivitet, skal der udarbejdes en individuel skriftlig analyse på max tegn med mellemrum (svarende til ca. to tekstsider). Den skriftlige analyse godkendes på IntraPol af underviser på uddannelsesinstitutionen. Anden del af den obligatoriske studieaktivitet skal være gennemført inden påbegyndelse af intern prøve i første semester. 2 For opsætning af opgaven kan henvises til tekniske retningslinjer afsnit 4.3. Se 15

16 8. Afsluttende intern prøve på første semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er fagintegreret og udprøver dele af klinisk beslutningstagen i en afgrænset kontekst. Semesterets fire professionsfaglige indholdselementer og tre temaer indgår i prøven. Med udgangspunkt i en case skal den studerende mundtligt identificere, analysere og vurdere en patients/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og komme med forslag til og reflektere over sygeplejeinterventioner. Prøven afholdes i semesterets sidste uge. 8.1 Prøveform Den interne prøve er en individuel teoretisk, mundtlig prøve. 8.2 Rammer for prøven Prøven tager udgangspunkt i en case, der retter sig mod patienters/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for et af semesterets tre temaer: Patient/borger med hjerte- og kredsløbsproblemer Patient/borger med respirationsproblemer Patient /borger med infektion eller infektionsrisiko. Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Prøveforløb Prøveforløbet indledes med at Uddannelsesinstitutionen tildeler hver enkelt studerende en case inden for semesterets fire professionsfaglige elementer og ét af semesterets temaer. Casen danner grundlag for den mundtlige eksamination og er tilgængelig på IntraPol minimum 24 timer før eksaminationstidspunktet. Besvarelsens form Individuel mundtlig eksamination. Der er afsat 25 minutter til eksaminationen, hvoraf den studerende har 5 minutter til et selvstændigt mundtligt oplæg med udgangspunkt i casen. Den studerende kan medbringe en disposition for sit oplæg (max. 1 A4 side). Derudover afsættes 10 minutter til votering mellem underviserne og tilbagemelding til den studerende. Efterfølgende eksamineres i henhold til semesteret mål for læringsudbytte. 8.3 Mål for prøven At den studerende kan: Identificere to af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Begrunde forslag til sygeplejeinterventioner i relation til patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge ud fra patientviden, erfaringsviden samt forskningsviden. Efterfølgende eksamineres i henhold til mål for læringsudbytte for første semester. 16

17 8.4 Kriterier for bedømmelse Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer udpeget af Uddannelsesinstitutionen (eksaminator(er)). På baggrund af den studerendes oplæg og mundtlige eksamination vurderes det i hvilket omfang semestrets samlede læringsudbytte, -viden, færdigheder og kompetencer er nået. Der gives en samlet karakter. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i intern teoretisk prøve Præstationen 12 gives for den fremragende præstation; Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende; har ingen eller få uvæsentlige mangler ift. at opnå mål og kriterier for den interne prøve i første semester. Præstationen 02 gives for den tilstrækkelige præstation; Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende har minimale acceptabel viden ift. at opnå mål og kriterier for den interne prøve i første semester. 8.5 Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på første semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. 8.6 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på første semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 9. Evaluering af 1. semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres både elektronisk og mundtligt, og der er afsat tid på skema til begge dele ved afslutning af semesteret. 17

18 Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager semesterets evaluering, da studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde. 18

19 Bilag I Anbefalet litteratur til 1. semester Den anbefalede litteratur tager afsæt i nedenstående litteratur, og der kan være suppleret med artikler, rapporter m.m., som er knyttet til de enkelte lektionsplaner på IntraPol. Sundhedsvidenskabelige fag; Sygepleje Frederiksen K. & Glinsvad B. (red.) Fag. Munksgaard, København. Danbjørg D.B. & Tvistholm N. (red.) Patient. Munksgaard, København. Jastrup S & Rasmussen DH (red.) Klinik. Munksgaard, København. Maglekær K.M. & Veje P.L (red.) Sygeplejebogen 5. Gads Forlag, København. Nielsen K.B. (red.) Sygeplejebogen 4. Gads Forlag, København, 4. udg. Dietz S.M Køn, Kald og Kompetencer Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København udleveres ved studiestart Eriksson K Det Lidende menneske. Gyldendal Akademisk Forlag, København. Graubæk A.M Patientologi. At være patient. 2.udgave. Gads Forlag, København. Henderson V ICN. Sygeplejens grundlæggende principper. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Dansk Sygeplejeråd, København. Ergonomi Mogensen M.& Böcher M Ergonomi og forflytnings- og arbejdsteknik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Teknologi og kvalitetssikring og dokumentation Huniche L. & Olsen F. (red.) Teknologi i sundhedspraksis. Munksgaard, København. Fredskild T.U. (red.) Velfærdsteknologi i sundhedsvæsenet, Gads Forlag, København. Sygdomslære Torup A.W. & Viborg A.L. (red.) Sygdomslære Hånden på hjertet. Munksgaard, København. Farmakologi Olsen I. & Hallin S.P Farmakologi hånden på hjertet. Munksgaard, København. Videnskabsteori og forskningsmetodologi Birkler J Videnskabsteori - En grundbog. Munksgaard, København. 19

20 Naturvidenskabelige fag; Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi; Bojsen-Møller M.J. & Falkenberg O Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. Munksgaard, København. Nielsen O. og Bojsen-Møller M.J. Biokemi og genetik Nyt Nordisk forlag, 2016, 6. udgave Mikrobiologi; Nielsen L.A. & Østergaard C Mikrobiologi Hånden på hjertet. Munksgaard, København. Humanvidenskabelige fag; Kommunikation Eide H. & Eide T Kommunikasjon i relasjoner, samhandling, konkliftløsning, etikk. Gyldendal akademisk. Metze E., Nystrup J., Jerlang E. & Porsborg R. (red.) Samtaletræning. Hans Reitzels Forlag. Samfundsvidenskabelige fag: Organisation, ledelse og jura Hjortbæk B.R. (red.) Sundhedsvæsenet på tværs. Munksgaard, København, 2. udg. Opgaveskrivning: Rienecker L. & Jørgensen P.S. (red.) Den gode opgave Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur, 4.udg. Glasdam, S (red.) Bachelor projekter indenfor det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråde Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2.udgave. Klinikforberedende undervisning: Sygeplejerskeuddannelsen, Region Hovedstaden. Portfolio: Klinisk undervisning i Region Hovedstaden. Uniformsretningslinjer: Glasdam S. & Hundborg S (red) Læring i og af klinisk praksis. Dansk Sygeplejeråde Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1.udgave. 20

21 Projekt krop og bevægelse: ved Susanne Næsgaard Grøntved Lektor UCD Lawler J Bak Skjermbrettene, Sykepleie, somologi og kroppslige problemer, Ad Notam Gyldendal AS, Oslo. Winther H Kroppens sprog i professionel praksis om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation, Billesø & Baltzer, Værløse. Uhrenfeldt L. & E. E. Sørensen Sundhedsfaglig ledelse. GADS Forlag 21

22 Introduktion Introduktion til teori: Sygeplejerskeuddannelsen Diakonissestiftelsen IntraPol Studievejledning og SU Studiemetodik Biblioteket og litteratursøgning Sygepleje: Introduktion til sygeplejefaget: Klinisk beslutningstagen Klinisk lederskab Curologi Patientologi Sygeplejens historie Sygeplejerskens virksomhedsområde Krop og bevægelse Anatomi og fysiologi: Introduktion Næringsstoffer Celler og væv Sygdomslære: Almen patologi Farmakologi: Introduktion Farmakokinetik Farmakodynamik Teknologi og dokumentation: Introduktion Videnskabsteori og forsknings-metodologi: Introduktion til evidensbaseret sygepleje Organisation, ledelse og jura: Sundhedsvæsenets opbygning Kommunikation: Introduktion Tema 1 Hjerte og kredsløb Anatomi og fysiologi: Hjerte og kredsløb Sygdomslære: Hjerte- og kredsløbsproblemer Farmakologi: Lægemidler ift. hjerte og kredsløb Teknologi og dokumentation: Måle- og monitoreringsteknologi Sygepleje: Sygepleje ift. hjerte- og kredsløb V. Henderson Grundlæggende sygepleje M. Holen Patientidentitet Besøg af patient med hjerteinsufficiens Folkesundhed: Introduktion til folkesygdomme Fagintegration Case ift. patient med hjerte- og kredsløbsproblemer Tema 2 Respiration Anatomi og fysiologi: Respiration Sygdomslære: Respirationsproblemer Farmakologi: Lægemidler ift. respiration Sygepleje: Sygepleje ift. respiration K. Eriksson Lidelse A. Antonovsky Oplevelse Af Sammenhæng Besøg af patient med KOL Teknologi og dokumentation: Telemedicin Folkesundhed: Begreber og undersøgelsesmetoder Fagintegration Case ift. patient med respirationsproblemer Tema 3 Infektion Anatomi og fysiologi: Huden Temperaturregulering Mikrobiologi: Mikrober Infektionsbegrebet og smitte Diagnose, behandling og forebyggelse af infektioner Immunforsvaret Inflammation og infektion Udvalgte infektioner Sygdomslære: Infektion eller infektionsrisiko Farmakologi: Lægemidler ift. infektion Sygepleje: Sygepleje ift. infektion J. Lawler Blufærdighed A-M. Graubæk De fire eksistentialer Teknologi og dokumentation: Pleje- og omsorgsteknologi Folkesundhed: Forebyggelse Fagintegration Case ift. patient med infektion eller infektionsrisiko KFU Klinik KBU Prøve Introduktion til klinik: Klinisk periode Praktikportalen Simulation: Hjerte- og kredsløbs-sim: Måling af blodtryk og puls Anlæggelse af comprilanbind Respirations-SIM: Måling af respirationsfrekvens og saturation Peakflow måling Iltbrille Inhalationsmaske Lungestetoskopi Infektions-SIM: Måling af temperatur og bevidsthedsniveau Mund- og tandpleje Øvre personlig pleje Ergonomi: Sengeredning Sengekørsel Forflytningsprincipper Kommunikation: Aktiv lytning inkl. kommunikationsøvelser Organisation, ledelse og jura: Organisationsstruktur Autorisations- og sundhedsloven Teknologi og dokumentation: Teknologisk udvikling Sygepleje: Portfolio Logbog Medicinhåndtering ift. ansvar og kompetence Krop og bevægelse Klinisk forberedende undervisning 4 uger: Somatisk afdeling eller primærsektor OSA: Teori/klinik dataindsamling Videnskabsteori og forskningsmetodologi: Akademisk argumentation OSA: Teori/klinik analyse og fremlæggelse Sygepleje: Krop og bevægelse OSA: Natur- og sundhedsfaglig Introduktion til prøve Prøve: Intern individuel mundtlig prøve Evaluering: Mundtligt og skriftligt Semesterbeskrivelse 1.semester Sygeplejerskeuddannelsen Diakonissestiftelsen Bilag II Semesterplan 1. semester 22