MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
|
|
- Augusta Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2011) 795 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Forsyningspligt inden for e-kommunikation: Rapport om resultaterne af den offentlige høring og den tredje periodiske nyvurdering af forsyningspligtens omfang i henhold til artikel 15 i direktiv 2002/22/EF (EØS-relevant tekst) {SEK(2011) 1398 endelig}
2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Forsyningspligt inden for e-kommunikation: Rapport om resultaterne af den offentlige høring og den tredje periodiske nyvurdering af forsyningspligtens omfang i henhold til artikel 15 i direktiv 2002/22/EF (EØS-relevant tekst) 1. FORMÅLET MED MEDDELELSEN I sin anden periodiske nyvurdering af forsyningspligtens omfang i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester af september forpligtede Kommissionen sig til at høre interesseparterne om en række langsigtede strategiske spørgsmål. Før vedtagelsen af telekommunikationspakken i 2009 bekræftede Kommissionen over for Europa- Parlamentet, at den ville gennemføre en bred høring om emnet. Med denne meddelelse aflægges beretning om resultaterne af høringen vedrørende forsyningspligtprincipperne inden for e-kommunikation, som blev afholdt fra marts til maj Rapporten dækker også den tredje periodiske nyvurdering af forsyningspligtens omfang i henhold til artikel 15 i direktiv 2002/22/EF 2 ("forsyningspligtdirektivet"). Endelig beskriver rapporten nogle overvejelser vedrørende de foranstaltninger, som medlemsstaterne bør iværksætte i forbindelse med gennemførelsen af forsyningspligtdirektivet. Den ledsages af et kort arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 3, som sammenfatter de indkomne svar i forbindelse med den offentlige høring. EU's regler om forsyningspligt inden for e-kommunikation fremkom som følge af den fuldstændige markedsliberalisering i 1990'erne. Ræsonnementet bag forsyningspligten er, at den skal virke som et socialt sikkerhedsnet i de tilfælde, hvor markedskræfterne alene ikke bevirker, at forbrugerne til en rimelig pris får adgang til basistjenester, herunder navnlig forbrugere i fjerntliggende områder, forbrugere med en lav indkomst og handicappede forbrugere. For at sikre, at de tre mål for sikkerhedsnetkonceptet opfyldes, dvs. der skal være et tjenesteudbud, prisen skal være rimelig, og man skal kunne få adgang til dem, kan en eller flere specifikt udpegede udbydere få pålagt at levere sådanne basistjenester. Medlemsstaterne skal derfor sikre, at alle slutbrugere har adgang til tale- og datakommunikation på et fast sted, herunder også "funktionel adgang til Internettet", samtidig med at de holder konkurrenceforvridningen på det mindst mulige niveau. Forsyningspligtdirektivet er neutralt i forhold til, hvilken teknologi der skal benyttes til at levere tjenesterne KOM(2008) 572. EFT L 108 af , s. 51. SEK(2011) DA 2 DA
3 Hvis forsyningspligten medfører en urimelig omkostningsbyrde for den eller de udpegede udbydere, skal disse have godtgjort deres nettoomkostninger. Denne godtgørelse kan finansieres med offentlige midler og/eller midler fra en fond, som markedsaktørerne i e- kommunikationssektoren bidrager til. I øjeblikket er der 22 medlemsstater, som kun benytter sektormidler 4, to regner med at bruge både offentlige midler og sektormidler, og tre har valgt kun at benytte offentlige midler. En række medlemsstater har benyttet sig af deres ret til ikke at udpege en forsyningspligtudbyder eller har slækket på kravene til tjenester, som allerede udbydes af markedet (f.eks. offentlige betalingstelefoner og nummeroplysningstjenester). Forsyningsdirektivet fra 2002 begrænsede "funktionel adgang til Internettet" til smalbåndshastigheder 5, men telekommunikationspakken fra 2009 gav medlemsstaterne fleksibilitet til om nødvendigt at fastlægge datatransmissionshastigheder på nationalt niveau, og dette kan også omfatte bredbåndshastigheder 6. Indtil videre har Finland, Spanien og Malta vedtaget lovgivning, som indlemmer bredbånd i de nationale forsyningspligtydelser. Den 5. juli 2011 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning 7, som understreger forsyningspligtens rolle som et sikkerhedsnet i forbindelse med social inklusion. 2. RESULTATERNE AF DEN OFFENTLIGE HØRING Målet med høringen var at undersøge, om der i nutidens konvergerede og konkurrenceprægede e-kommunikationsmiljø er behov for at revidere EU's overordnede tilgang og principper for forsyningspligten. Et nøglespørgsmål var, om forsyningspligtydelser skal være et proaktivt værktøj i forbindelse med bredbånd og dermed spille en rolle, når det gælder om at opfylde målet om "bredbånd for alle", eller om dette mål skal fremmes ved hjælp af andre EU-politikker og nationale politiske foranstaltninger, samtidig med at forsyningspligtydelser bibeholdes som et sikkerhedsnet. Andre vigtige spørgsmål, som blev taget op i forbindelse med høringen, var konceptet for forsyningspligten, dens finansiering og medlemsstaternes fleksibilitet i dens gennemførelse. Der fremkom en bred vifte af synspunkter under høringen, men der var ikke enighed om forsyningspligtens fremtidige rolle, når det gælder at fremme EU's bredbåndsmål. Der var dog mange interesseparter, herunder navnlig regeringsrepræsentanter og nationale tilsynsmyndigheder, der støtter de nuværende principper og går ind for at bibeholde de vigtigste træk ved forsyningspligtordningen. En sammenfatning af svarene præsenteres i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene I Letland er oprettelsen af en sektorfond udsat til den 1. juni i mellemtiden betales godtgørelsen af offentlige midler. Betragtning 8 i forsyningspligtdirektivet. Betragtning 5 i direktivet om brugerrettigheder, EUT L 337 af , s. 11. Beslutning P5_TA(2011) De indkomne svar er offentliggjort på adressen: DA 3 DA
4 3. UDFORDRINGER: FORSYNINGSPLIGT OG BREDBÅND EU's regelværk og åbne adgangspolitik har fremmet konkurrenceprægede markeder og dermed øget forbrugernes valgmuligheder og sænket priserne foruden at gøre nogle EU-lande verdensførende på bredbåndsområdet. I EU er udbredelsen af bredbånd størst i medlemsstater med infrastrukturkonkurrence i kombination med forudgående regulering, som fremmer tjenestekonkurrence, hvis infrastrukturkonkurrence ikke er en mulighed. I den digitale dagsorden for Europa 9 beskrives de samfundsøkonomiske fordele ved bredbånd, herunder også betydningen for social inklusion og beskæftigelsen. Den digitale dagsordens mål for "basale bredbåndsnet" er, at 100 % af EU-borgerne skal være dækket af sådanne net i For så vidt angår "hurtigt" og "ultrahurtigt" Internet, er målet at sikre, at der senest i 2020 er 30 Mbps-dækning for alle EU-borgere, og at mindst 50 % af husstandene i EU har abonnement på forbindelser med en hastighed over 100 Mbps. Det er en forudsætning for at nå disse mål, at både offentlige og private aktører foretager betydelige investeringer. For at fremme denne proces vedtog Kommissionen i september 2010 "bredbåndspakken", som omfatter: i) bredbåndsmeddelelsen 10, som fastlægger rammerne for handling og beskriver forslag, som medlemsstaterne kan benytte til at nå målene; ii) henstillingen om NGA-net 11, som beskriver retningslinjer for regulering, som skal fremme den retlige sikkerhed og dermed opmuntre til private investeringer; og iii) et forslag til et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram 12, som skal fremme samordningen og forvaltningen af frekvensressourcer i EU og dermed fremme udbredelsen af trådløs bredbåndsadgang. Herudover findes der en række politiske værktøjer, som kan bruges til (sam-)finansiering af infrastrukturudviklingen, herunder offentlige midler (f.eks. lån og tilskud til offentlige/private partnerskaber). Bredbåndsretningslinjerne 13 afklarer, hvordan offentlige midler kan anvendes til udviklingen af bredbåndsnet i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler for også at give dækning i områder, hvor der ikke er nogen kommerciel interesse. Strukturfondsprogrammer for har også øremærket næsten 2,3 mia. EUR til ikt-infrastruktur, herunder navnlig bredbåndsnet. Kommissionen har desuden i de finansielle overslag for foreslået at oprette Connecting Europe-faciliteten 14 med et budget på 9,2 mia. EUR for at opmuntre til konkurrencefremmende investeringer, tilskud og øgede kreditter til bredbåndsprojekter og infrastruktur til digitale tjenester. I den digitale dagsorden indgår en række foranstaltninger, som skal fremme efterspørgslen, herunder fremme af e-sundheds- og e-forvaltningstjenester, fremme af licensordninger for forvaltning af online-rettigheder og online-adgang til audiovisuelt indhold 15, samt initiativer, som skal sikre it-kendskab og -færdigheder samt social inklusion. Kommissionen mener, at fremme af efterspørgslen efter bredbåndstjenester vil udløse en videre udbredelse af bredbåndsnet, således at der opstår et positivt kredsløb KOM(2010) 245. KOM(2010) 472. EUT L 251 af , s. 35. KOM(2010) 471. EUT C 235 af , s. 7. Næsten 3,5 mia. EUR støtte er godkendt under dette program til konkurrencefremmende bredbåndsprojekter frem til udgangen af oktober KOM(2011) 500. Jf. grønbogen om audiovisuelle tjenester: KOM(2011) 427. DA 4 DA
5 I modsætning til telefonimarkedet i de gamle EU-15-lande for mere end 10 år siden, er bredbåndsmarkedet i EU-27 endnu ikke et modent marked, men derimod et marked karakteriseret ved innovation og dynamisk evolution. Den teknologiske, konkurrencemæssige og reguleringsmæssige udvikling, f.eks. de faldende omkostninger for trådløs teknologi og frigjorte frekvensressourcer som følge af digitaliseringen, vil sandsynligvis øge bredbåndsdækningen betydeligt. Gennemsnitligt har 95,1 % af EU's befolkning bredbåndsadgang på et fast sted, men tallet er kun 82,8 % i EU's landdistrikter, og 60 % eller mindre i landdistrikterne i Bulgarien, Slovakiet, Polen, Rumænien og Cypern (jf. afsnit 4.1). Der er betydelige omkostninger forbundet med at etablere eller opgradere bredbåndsinfrastruktur i dårligt dækkede områder. I en undersøgelse iværksat af Kommissionen 16 anslås det, at de samlede nettoomkostninger for hele EU for at sikre tjenesteudbud (dækning) og rimelige priser (subsidierede sociale takster) for en 2 Mbps-bredbåndsforbindelse 17 via forsyningspligt er ca. 13,6 mia. EUR over en femårs periode. Ifølge undersøgelsen giver det et samlet beløb på ca. 2,7 mia. årligt, hvilket udgør ca. 0,69 % af omsætningen i hele EU's telekommunikationssektor 18. Andelen er meget forskellig fra den ene medlemsstat til den anden, idet den er større i lande med lille befolkningstal, vanskelige terrænforhold eller knap så udviklet infrastruktur. Rumænien ville have det højeste omkostningsforhold (4,6 %) og Luxembourg det laveste (0,08 %). I absolutte tal ville den gennemsnitlige omkostning pr. husstand i EU beløbe sig til ca. 14,40 EUR årligt og op til 30 EUR i Rumænien. Til sammenligning er de nuværende årlige omkostninger pr. husstand på mellem 0,05 EUR og 4,19 EUR i de syv medlemsstater, som har etableret fonde til finansiering af forsyningspligtydelser 19. Med telekommunikationspakken fra 2009 erkendtes det, at forholdene er meget forskellige i EU-27, og medlemsstaterne fik fleksibilitet til at fastlægge datatransmissionshastighederne for forsyningspligtydelser ud fra de nationale forhold, og at finansiere de dermed forbundne nettoomkostninger med offentlige og/eller private midler, som skulle tilvejebringes af sektoren selv. Det står dog klart, at hvis forsyningspligten udvides til at omfatte bredbånd i hele EU, ville behovet for sektormidler og "krydssubsidiering" mellem grupper af forbrugere i et givet land blive øget væsentligt, hvorved byrderne for branchen og virkningen på forbrugerpriserne ville være størst i de medlemsstater, som i øjeblikket har den dårligste bredbåndsdækning og de laveste indkomstniveauer. Desuden ville en for tidlig indførelse af obligatorisk bredbånd på EU-niveau eller nationalt niveau kunne medføre konkurrenceforvridning og en forsinkelse af private investeringer i bredbånd. Teleselskaber kan forventes at investere i rentable nye net, Impact of EU Policy options for revision of the universal service provision, Van Dijk Management Consultants et al., oktober 2010: ext_studies/index_en.htm. Baseret på en blanding af trådbaserede og trådløse teknologier. Undersøgelsens skøn bygger på en årlig omsætning i telekommunikationssektoren på 394 mia. EUR. I forhold til den faktiske omsætning i EU-27 i 2009 (332 mia. EUR), som er dokumenteret i resultattavlen for den digitale dagsorden 2011, ville de årlige nettoomkostninger således udgøre ca. 0,81 % af telekommunikationssektorens indtægter i De samlede omkostninger for forsyningspligtydelser i disse medlemsstater ligger på mellem 0,5 mio. EUR og 70 mio. EUR. DA 5 DA
6 men spørgsmålet er, om en udvidet forsyningspligt, som pålægger sektoren alene en tung byrde af hensyn til den sociale inklusion, ville være passende og bæredygtig, når andre private enheder og samfundet som helhed drager nytte af allestedsnærværende bredbånd. 4. TREDJE PERIODISKE NYVURDERING AF FORSYNINGSPLIGTENS OMFANG PÅ EU- NIVEAU Forsyningspligtdirektivet pålægger Kommissionen at nyvurdere forsyningspligtens omfang hvert tredje år i lyset af den samfundsmæssige, økonomiske og teknologiske udvikling, under særlig hensyntagen til mobilitet og datatransmissionshastigheder. Bilag V til forsyningspligtdirektivet fastlægger en række elementer, som skal indgå i Kommissionens overvejelser om, hvorvidt en tjeneste skal indgå i forsyningspligten: 1. Har størsteparten af forbrugerne adgang til og anvender de specifikke tjenester, og fører det til social udstødelse, at et mindre antal forbrugere ikke har adgang til eller ikke anvender disse tjenester? 2. Medfører adgangen til og brugen af specifikke tjenester som helhed en nettofordel for samtlige forbrugere, sådan at myndighederne bør gribe ind, hvis disse tjenester ikke udbydes til offentligheden på normale forretningsmæssige betingelser? Herudover anfører forsyningspligtdirektivets betragtning 25, at for at blive medtaget bør de pågældende tjenester allerede være til rådighed for langt størsteparten af befolkningen. De foregående nyvurderinger i 2005/06 og konkluderede, at disse kriterier ikke var opfyldt for mobilitet eller bredbånd, og derfor blev omfanget ikke ændret Bredbånd I gennemsnit havde 95 % af EU's befolkning adgang til faste (DSL) bredbåndsnet ved udgangen af KOM(2005) 203 og KOM(2006) 163, se også fodnote 1. På grund af den store rækkevidde kan DSL-teknologiens udbredelse bruges som en rimelig tilnærmelse ved konstateringen af udbredelsen af fastnetbredbånd. Der findes dog også andre fastnetteknologier, som kan bruges til bredbåndsforbindelser. DA 6 DA
7 Figur 1. Udbredelsen af faste bredbåndsnet i EU i % af befolkningen, % 92% 92% 92% 94% 95% 95,10% 96% 96% 96% 97% 97% 97% 98% 98% 98% 99% 99% 99% 99% 100% 100% 100% 100% 100% 90% 89% 89% 80% 77% 81% 82% 83% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58% 18% 60% 55% 69% 67% 62% 84% 85% 80% 86% 82,80% 89% 90% 86% 96% 45% 91% 93% 94% 92% 94% 99% 99% 100% 100% 100% 100% 100% PL BG RO SK LT LV EL SI CZ EE IS EU- 27 IE FI IT NO CY DE HU AT SE PT MT NL ES UK BE DK FR LU DSL-dækning i landdistrikter National DSL-dækning Kilde: IDATE, Der var ca. 133 mio. faste bredbåndsabonnentlinjer og 36 mio. mobilbredbåndslinjer i EU i begyndelsen af 2011, og det viser, at den største udbredelse nu foregår inden for mobilbredbånd. 70 % af EU-husstandene har nu internetadgang og 61 % har en trådbaseret eller trådløs bredbåndsforbindelse 22. Udbredelsen af bredbånd er dog meget forskellig fra den ene medlemsstat til den anden. Der er bredbånd i 23 % af husstandene i Rumænien og 26 % i Bulgarien og op til 80 % i Nederlandene og Danmark og 83 % i Sverige. 22 Tallene for husstandenes bredbåndsforsyning bygger på Eurostats undersøgelse af husstandes ikt og omfatter husstande med mindst én person i alderen år ( DA 7 DA
8 Figur 2. Bredbånd i hjemmet, % af EU-husstande, % hussstande med en bredbåndsforbindelse År % husstande Island Norge Sverige Danmark Nederlandene Finland Tyskland Luxembourg Belgien Malta Frankrig Estland Østrig Slovenien EU - 27 lande Irland Spanien Polen Tjekkiet Litauen Letland Ungarn Cypern Portugal Slovakiet Kroatien Italien Grækenland Tyrkiet Bulgarien Rumænien EU-Kommissionen - Resultattavle for den digitale dagsorden På husstandsniveau er tærsklen for bredbåndsbrug for et (simpelt) flertal altså nået, men det er endnu ikke langt størsteparten af befolkningen som anført i forsyningspligtdirektivets betragtning 25. Endnu vigtigere er dog, at omkostningerne for en bredbåndsforsyningspligt for hele EU på grund af de store forskelle i udbredelsen og det forhold, at udbredelsen ligger på under 50 % i 5 medlemsstater, ville pålægge telekommunikationsudbydere og i sidste ende forbrugerne i de pågældende lande uforholdsmæssigt store byrder. Undersøgelsesdata 24, som også medtager husstande, hvor beboeren er mindst 75 år viser, at 12 medlemsstater ligger under 50 %. Udgifterne ved at sørge for bredbånd til alle ville være særlig høje i lande med en lille befolkning, vanskelige terrænforhold og/eller mindre udviklet infrastruktur. Som anført i det foregående vil den gennemsnitlige omkostning pr. husstand i Rumænien sandsynligvis være dobbelt så høj som EU-gennemsnittet. At medtage bredbåndsadgang i forsyningspligten på EU-niveau på nuværende tidspunkt ville derfor ikke opfylde forsyningspligtdirektivets andet kriterium, nemlig at der skal være en nettofordel for samtlige europæiske forbrugere Mobilitet Mobilnet dækker 95 % af EU-befolkningen på grundlag af nationale mobiltilladelser 25. Samlet set nåede udbredelsen af mobilabonnenter i EU 124,2 % i oktober Tal for Det Forenede Kongerige foreligger ikke dataene for UK var 69,5 %. Særnummer Eurobarometer 362: _en_final.pdf. KOM(2005) 203. DA 8 DA
9 Figur 3. Mobilabonnenter og udbredelse på EU-niveau, Mobilabonnenter (i mio.) og udbredelsen på EU-niveau, oktober oktober ,6% Antal abonnenter Udbredelse 95,0% 103,2% 111,8% 118,3% 121,9% 124,2% 140% 120% 100% % ,6 436,7 478,4 553,5 588,7 611,0 622,3 60% 40% % 0 Okt Okt Okt Okt Okt Okt Okt % Kilde: Resultattavle for den digitale dagsorden 2011 markedsindikatorer for e-kommunikation 89 % af EU-husstandene har et mobiltelefonnetabonnement og 71 % et fastnettelefonabonnement, således at 98 % af alle EU-husstande nu har adgang til telefoni. DA 9 DA
10 Figur 4. Adgang til telefoni fra hjemmet, i % af EU-husstandene, % % 71% 95% % 70% 97% 2003* 81% 82% 1999* 42% 92% *) EU-15 Fastnet Mobilnet I alt Kilde: Undersøgelser af husholdningernes anvendelse af elektronisk kommunikation, juli 2011 For så vidt angår rimelige priser, så er den gennemsnitlige månedlige pris for en basispakke mobiltjenester (forudgående og efterfølgende betaling) i EU 9,07 EUR i 2010, hvilket er et fald på ca. 30 % fra Siden den seneste nyvurdering er udbredelsen af mobiltjenester vokset, og priserne er faldet. Det bekræfter analyserne i tidligere nyvurderinger, som konstaterede at det konkurrenceprægede udbud af mobilkommunikation har ført til, at forbrugerne har udbredt adgang til disse tjenester til en rimelig pris, således at der ikke er nogen risiko for social udstødelse. Kriterierne for at medtage mobilitet i forsyningspligten på EU-niveau er således ikke opfyldt. Dette udelukker ikke, at trådløs teknologi anvendes til at give adgang på et fast sted i medfør af forsyningspligten. Kommissionen vil fortsat overvåge de særlige behov, som handicappede har, herunder navnlig også særlige problemstillinger i forbindelse med mobiltelefontjenester 27, og berette om resultaterne heraf i den næste nyvurdering Report on Telecoms Price Developments from 1998 to 2010, Teligen, Strategy Analytics Ltd, december igangværende EU-pilotprojekt Reach112 om adgang til alternativer til traditionel taletelefoni ( DA 10 DA
11 5. VEJEN FREM På baggrund af de betydelige summer, der vil skulle bruges til at sikre bredbåndsdækning via forsyningspligten, og den potentielle virkning for branchen og forbrugerne, bør medlemsstaterne nøje analysere, om deres nationale forhold berettiger til en udvidelse af forsyningspligten til at omfatte bredbånd, under hensyntagen til risikoen for social udstødelse og for en eventuel konkurrenceforvridning og urimelige byrder for sektoren. Med tanke på risikoen for forskellige tilgange til gennemførelsen af forsyningspligtdirektivet og de potentielle finansielle virkninger for branchen mener Kommissionen, at der er behov for yderligere retningslinjer for at sikre, at gennemførelsen sker i overensstemmelse med ensartet anvendte principper, samtidig med at der tages hensyn til markedernes forskellige udviklingsstade i medlemsstaterne. Sådanne retningslinjer vil hjælpe med at mindske risikoen for social udstødelse, samtidig med at man undgår at pålægge sektoren en uforholdsmæssig byrde. Hermed reageres på anmodningerne om afklaring fra interesseparterne under høringen og Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om "at udarbejde retningslinjer for den bedste gennemførelse og håndhævelse af det reviderede forsyningspligtdirektiv og undgå markedsforvridninger, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at vedtage bestemmelser, der passer bedre til deres nationale forhold" 28. Kommissionen er af den opfattelse, at en konsekvent gennemførelse af forsyningspligten forudsætter en kohærent tilgang til kriterierne for fastlæggelse af "funktionel internetadgang" med bredbåndshastigheder, ordninger for udpegelse, finansiering og foranstaltninger til gavn for handicappede slutbrugere. Kommissionen agter at drøfte problemstillingerne yderligere med medlemsstaterne Europa-Parlamentet og andre interesseparter. - Omfanget af forsyningspligten i relation til "funktionel internetadgang" med bredbåndshastighed 29. Når medlemsstaterne overvejer, om de ønsker at fastlægge en netforbindelse, som giver "funktionel internetadgang" med bredbåndshastighed på nationalt plan, kunne det være nyttigt med et sæt kohærente kriterier, som afspejler kriterierne for at ændre forsyningspligtens omfang på EU-niveau 30, så der sikres konsekvens og mindst muligt konkurrenceforvridning, samtidig med at målet om at undgå social udstødelse opfyldes. Medlemsstaterne kunne f.eks. få pålagt at foretage en forudgående evaluering af en sådan beslutnings virkninger, hvilket kunne inkludere en vurdering af den samlede udbredelse af bredbånd nationalt, udtrykt som andelen af nationale husstande med bredbånd og andelen af husstande med bredbåndshastigheder, som mindst svarer til den påtænkte hastighed Se fodnote 7. Se fortolkningsdokument (COCOM10-31), som Kommissionens tjenestegrene har forelagt Kommunikationsudvalget. Forsyningspligtdirektivets artikel 15, bilag V og betragtning 25. DA 11 DA
12 Med udgangspunkt i ideen i forsyningspligtdirektivets betragtning 25 om, at de omfattede tjenester skal være tilgængelige for "langt størsteparten af befolkningen", kunne der anvendes tærskler for at konstatere, om den krævede kritiske masse for udbredelsen af bredbånd er nået. Kommissionen mener, at medlemsstaterne på nuværende tidspunkt bør anmodes om at overveje medtagelsen af bredbåndsforbindelser i forsyningspligten, hvis den pågældende datatransmissionshastighed på nationalt niveau i) anvendes af mindst halvdelen af alle husstande og ii) af mindst 80 % af alle husstande med en bredbåndsforbindelse 31. Medlemsstaterne kunne også opfordres til - når de træffer deres beslutning - at fastlægge deres specifikke sociale og økonomiske mål og ønskede resultater. Det kunne omfatte en vurdering af: forventet bredbåndsudbud på markedet uden offentlig indgriben de sociale og økonomiske ulemper, som personer uden adgang til en bredbåndsforbindelse lider under, herunder handicappede slutbrugere udgifterne til en offentlig indgriben via forsyningspligten og en sammenligning af disse udgifter og andre løsninger fordelene ved en offentlig indgriben og virkningen på konkurrencen, markedsforvridninger og bredere politiske mål. Det vil sige, at der gribes kun ind, hvis de samlede fordele er større end de samlede omkostninger. - Fælles tilgange til udpegelse At finde den bedst mulige mekanisme til udpegelse af forsyningspligtudbydere kan medvirke til at minimere markedsforvridninger og øge effektiviteten. Krav om territorial dækning, som ligger fast allerede ved begyndelsen af udpegelsesprocessen, kan have en unødigt restriktiv virkning på antallet af kvalificerede operatører. En udpegelsesmekanisme, som giver medlemsstaterne mulighed for at overveje alle tekniske muligheder i forbindelse med forsyningspligtudbuddet, vil sandsynligvis også give det mest omkostningseffektive resultat. En unødig lang eller ubegrænset udpegelsesperiode kan også på forhånd udelukke andre operatører fra at blive udpeget 32. F.eks. kan gennemsigtighed og ikke-diskrimination fremmes ved hjælp af begrænsede udpegelsesperioder som forsyningspligtudbyder (som f.eks. i Grækenland og Polen). En grundig evaluering af de mulige løsninger (herunder alle til rådighed værende teknologier) og deres virkninger vil medvirke til at finde den mest effektive måde at udbyde forsyningspligtydelser på, hvilket kan føre til, at der oftere udpeges alternative operatører (som f.eks. i Estland) eller udpegelse af mere end én operatør (som f.eks. i Tjekkiet og Frankrig). For at undgå diskrimination kunne en udpegelse udformes således, at den ikke varer længere, end det tager at få dækket investeringsomkostningerne, og ikke overskrider en maksimal varighed (f.eks. 10 år) Ifølge undersøgelsen (fodnote Error! Bookmark not defined.) har gennemsnitlig mere end 80 % af EU's bredbåndsabonnenter via fastnet bredbåndshastigheder på over 2 Mbps nu. Sag C-154/09, Kommissionen mod Portugal. DA 12 DA
13 - Konsistente metoder til beregningen af nettoomkostningerne ved forsyningspligtydelser Med henblik på at sikre omkostningseffektivitet og lige forhold for alle EU-operatører er det yderst vigtigt, hvilken metode de nationale myndigheder anvender til at beregne nettoomkostningerne ved udbuddet af forsyningspligtydelser. Effektiviteten kunne øges ved at fastlægge metoden for beregning af nettoomkostningerne ved udbuddet af forsyningspligtydelser forud for udpegelsesprocessen og gennemføre en offentlig høring herom. Hvis der samtidig gennemføres en specifik nettoomkostningsberegning for hver udpeget virksomhed, ville det også sikre gennemsigtighed og nøjagtighed. Domstolen har peget på særlige elementer, som der bør tages hensyn til, når der foretages en vurdering af forsyningspligtens immaterielle goder. Disse elementer bør opstilles i overensstemmelse med beregninger, der anvendes til virksomhedsvurderinger, og omfatter bl.a.: dækningsområde, livscyklusvirkninger, markedsførings-, salgs- og reklamefordele, mærkeimage (brand), loyalitet og kendthedsgrad/virksomhedsry, fordelene ved udbud af andre ydelser på et kommercielt grundlag, adgang til abonnentdata og oplysninger om tekniske og kommercielle fordele ved nettets udvidede omfang. Det er også vigtig at afklare, hvilke principper der skal anvendes af de nationale myndigheder ved deres vurdering af, om forsyningspligten pålægger udbyderen en urimelig byrde 33. De nationale tilsynsmyndigheder bør i denne forbindelse undersøge alle relevante karakteristika for hver udpeget virksomhed, dvs. de tekniske og økonomiske egenskaber ved det udstyr, som virksomheden anvender til at udbyde forsyningspligtydelserne, dens økonomiske og finansielle situation og dens markedsandel Jf. artikel 12 i forsyningspligtdirektivet. Sag C-222/08 Kommissionen mod Belgien og sag C-389/08 Base NV og andre mod Ministerraad. DA 13 DA
14 - Finansiering Enhver sektoriel finansieringsmekanisme for forsyningspligt skal være gennemsigtig, objektiv, forholdsmæssig og ikke-diskriminerende, og den bør søge at minimere forvridninger af konkurrencen og brugerefterspørgslen 35. Brugen af almen beskatning til at finansiere forsyningspligten kan anses for at være mindre forvridende end brugen af sektormidler, eftersom førstnævnte bedre afspejler den generelle karakter af de resulterende sociale og økonomiske fordele og forbrugernes evne til at betale. I Finland, Sverige og Tjekkiet dækkes omkostningerne udelukkende med offentlige midler, medens der i Malta og Portugal bruges en blanding af offentlige midler og sektormidler. Med tanke på de potentielt højere omkostninger ved en forsyningspligt, som også omfatter bredbåndsforbindelser, kunne medlemsstaterne overveje (og det er allerede tilfældet i en række medlemsstater) en passende blanding af offentlig og sektorspecifik finansiering af forsyningspligten 36. De kunne også fastsætte grænser for bidragene fra telekommunikationsoperatører til en sektorkompensationsfond. Sådanne grænser kan fastlægges på to møder. Den første måde, jf. artikel 13, stk. 3, i forsyningspligtdirektivet, er at medlemsstaterne kan vælge ikke at kræve bidrag fra operatører, hvis nationale omsætning ikke overstiger en fastsat grænse (minimumstærskel). En række medlemsstater anvender denne bestemmelse. En fælles minimumstærskel kunne fastsættes på grundlag af de berørte operatørers indtægter. Det kunne enten være i form af et fast pengebeløb (f.eks. 5 mio. EUR) eller en procentandel af den nationale omsætning i sektoren som helhed. Den anden måde, som en række medlemsstater har fundet det passende at anvende, er - med henblik på overholdelse af proportionalitetsprincippet som udtrykkeligt nævnt i artikel 13, stk. 3 i forsyningspligtdirektivet og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2002/77/EF - at fastlægge en øvre grænse for de enkelte operatørers bidrag. Der kan fastsættes en øvre fælles grænse for operatørernes individuelle bidrag, og resten af nettoomkostningerne betales så af offentlige midler. Denne øvre grænse kan fastsættes en procentandel af operatørens nationale årsomsætning inden for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Procentandelen kunne ligge i et interval (f.eks. fra 0,40 % til 0,65 % af årsomsætningen), som afspejler de forventede omkostninger ved at opfylde forsyningspligten, herunder også bredbånd, for en effektiv operatør, men må ikke overstige de faktiske nettoomkostninger ved at opfylde forsyningspligten i et givet land. En række medlemsstater har i deres lovgivning allerede fastsat en øvre grænse for enkeltbidrag, enten ud fra bruttoindtægter eller nettoindtægter Jf. artikel 13, stk. 3, i forsyningspligtdirektivet og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2002/77/EF) Finansieringen af forsyningspligten skal i alle tilfælde være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. DA 14 DA
15 - Foranstaltninger for handicappede slutbrugere Med tanke på de styrkede bestemmelser i det reviderede forsyningspligtdirektiv for så vidt angår handicappede slutbrugere, kunne medlemsstaterne også opmuntres til at tage behørigt hensyn til sådanne brugeres behov ved udformningen af deres nationale forsyningspligt i henhold til princippet om at sikre lige adgang til tjenester. 6. KONKLUSIONER Kommissionen ser i øjeblikket ikke noget behov for at ændre det grundlæggende koncept og principperne for forsyningspligten som et instrument til bekæmpelse af social udstødelse. På nuværende tidspunkt vil det ikke være hensigtsmæssigt at inkludere mobilitet eller gøre bredbåndsadgang med en bestemt hastighed obligatorisk på EU-niveau. Telekommunikationspakken fra 2009 giver medlemsstaterne fleksibilitet til i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at fastlægge passende datatransmissionshastigheder for netforbindelser til "funktionel internetadgang" ud fra deres egne nationale forhold. Basisbredbåndstjenester kan derfor indgå i forsyningspligten i et land i begrundede tilfælde, herunder navnlig hvor markedskræfterne og andre politiske værktøjer og finansieringsinstrumenter ikke har medført en almen bredbåndsdækning. For at begrænse markedsforvridningerne mest muligt bør medlemsstaterne fuldt ud anvende andre offentlige interventionsværktøjer end forsyningspligten til at sikre adgang til bredbånd. Medlemsstaterne har således mulighed for, men er ikke forpligtet til, at inkludere bredbåndsforbindelser i deres nationale forsyningspligt. Der er dog en risiko for, at forskellige nationale tilgange til gennemførelsen på bredbåndsområdet kan føre til markedsforvridninger og pålægge sektoren en urimelig byrde. Kommissionen mener, at det er tilrådeligt at følge en fælles linje ved anvendelsen af forsyningspligtdirektivets bestemmelser i sammenhæng med bredbånd. Det vil gøre forsyningspligtordningerne mere effektive og øge reguleringsforudsigeligheden for sektoren, således at investeringer i og konkurrencen på det digitale indre marked giver øget innovation og forbrugervalg og rimelige priser. Kommissionen vil på grundlag af denne meddelelse drøfte situationen med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og andre interesseparter. På grundlag af en gennemgang af de forskellige muligheder, vil Kommissionen også i første kvartal 2012 fremsætte forslag med henblik på at sikre, at det offentliges internetsider og internetsider med basistjenester til borgerne er fuldt tilgængelige for handicappede brugere senest Betydningen af bredbåndsadgang for EU-borgerne forventes at fortsætte med at vokse. Selv om det på nuværende tidspunkt er for tidligt at medtage bredbånd i forsyningspligten på EUniveau, fortsætter Kommissionen med at følge udviklingen på bredbåndsmarkedet, herunder også i en social sammenhæng. Der vil blive taget hensyn til denne udvikling ved den næste nyvurdering af forsyningspligtens omfang. DA 15 DA
Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes
IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 25.9.2008 KOM(2008) 572 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01.06.2004-30.09.2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 1 (1.4) BE - Belgien 4 (5.8)
Læs mereHØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01/06/2004-30/09/2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 9 (4.5) BE - Belgien 13 (6.5)
Læs mereSvarstatistik for Det europæiske private selskab
Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark
Læs mereHØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,
Læs mereHVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?
HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) 9046/17 ADD 1 EF 97 ECOFIN 351 AGRIFIN 50 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 8. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mere1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2010 KOM(2010)364 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM MEDLEMSSTATERNES ANVENDELSE AF RÅDETS DIREKTIV 95/50/EF OM INDFØRELSE
Læs mereBetalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009
September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke
Læs mereTelesektoren: Kommissionen griber ind for at øge konkurrencen
IP/09/710 Bruxelles, den 7. maj 2009 Telesektoren: Kommissionen griber ind for at øge konkurrencen Europa-Kommissionen fastlagde i dag klare retningslinjer til EU's telemyndigheder angående den omkostningsbaserede
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereI den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.
Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt NOTAT Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (november 2014 maj 2015) Resumé Europa-Kommissionen offentliggør halvårligt
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereNOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.8.2016 C(2016) 5091 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2014 C(2014) 6767 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af de oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereTABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I TAL Nedenstående tabeller indeholder grundlæggende statistiske oplysninger for en række områder, der hører ind under den fælles landbrugspolitik: landbrugs- og fødevareindustrierne
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereFORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 COM(2013) 518 final FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION DA DA FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING
Læs mereBILAG. til forslag til. Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.3.2016 COM(2016) 156 final ANNEX 1 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne, vedrørende udkastet til
Læs mereI. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse
FORMULAR TIL (FRIVILLIG) BRUG FOR DEN ANMODENDE MYNDIGHED I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse I overensstemmelse med artikel 4
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2018 COM(2018) 475 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014
Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2017 COM(2017) 622 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Den Europæiske Udviklingsfond (): Prognoser over forpligtelser, betalinger og bidrag fra medlemsstaterne
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.11.2013 C(2013) 8101 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation
BEK nr 161 af 05/03/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00006 Senere ændringer
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig
Læs mereHVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?
HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland
Læs mere(EØS-relevant tekst) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk.
L 189/48 14.7.2016 RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1146 af 27. juni 2016 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen om lejlighedsvis
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer (KRES)
Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Finanstilsynet 4 april 2017 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet indberette eksponeringer over en
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal
Læs mereOffentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)
Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2017 COM(2017) 112 final ANNEXES 1 to 9 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2010 KOM(2010) 285 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Rapport
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereL 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER
Den Europæiske Unions L 172 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 9. juli 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/963 af
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Læs mereKOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT. over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.2.2017 COM(2017) 67 final KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1233/2011
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0467 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0467 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2013 COM(2013) 467 final 2013/0219 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages
Læs mereStandard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning
Læs mereHøring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester
Se vedlagte modtagerliste Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Vedlagt fremsendes i høring Kommissions meddelelse
Læs mereOverførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre
Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.8.2010 KOM(2010) 421 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008
Læs mereBaggrund for udvidelsen af Schengen-området
MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereEU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien
IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en) 13159/15 FIN 699 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. oktober 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle
Læs mereFormat Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).
SKATTENUMRE TIN-numre opdelt på emne : Skattenummerstruktur 1. AT Østrig 99-999/9999 9 cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling). 2. BE Belgien 99999999999
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.2.2017 COM(2017) 61 final 2017/0018 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Republikken Estland til at anvende en særlig foranstaltning,
Læs mereMØDER MELLEM BORGERE
Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen
Læs mere11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD
Læs mereKommissionens afgørelse i sag DK/2011/1251: Terminering af sms i individuelle mobilnet Nærmere oplysninger om priskontrolforanstaltningen
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13/10/2011 K(2011) 7433 SG-Greffe (2011) D/16990 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 DK-2100 København Ø Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: + 45 35 45
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juli 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juli 2015 (OR. en) 10933/15 FIN 523 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115
Læs mereDenne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
4.4.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 93/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 311/2008 af 3. april 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)
L 118/18 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/704 af 8. maj 2018 om overensstemmelsen af enhedsraterne for afgiftszoner med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 i
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. marts 2017 (OR. en) 7057/17 ADD 1 TRANS 97 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 6. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereBilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål
Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet Kvalifikationsspøgsmål 1. Jeg bekræfter, at min virksomhed er en forretningsenhed med industriel eller kommerciel karakter
Læs mereFattigdom i EU-landene
Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mere