IT i undervisningen på. FVU-læsning. Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU

Transkript

1 IT i undervisningen på FVU-læsning Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU Undervisningsministeriet November 2001

2 IT i undervisningen på FVU-læsning Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU. Indledning...3 Programtyper...4 Standardprogrammer...7 Tekstbehandling...7 Internet...11 Støtteprogrammer...12 Computeroplæsning...12 Elektroniske ordbøger...15 Pædagogiske eksempler på anvendelse af standard og støtteprogrammer...16 Træningsprogrammer Finger...20 Stav Løs...20 Stavekursus med tale...21 Billedordbogen...21 Dansk Arbejde...22 Stavevejen 1, 2 og Lexia...23 Skrivevejlederen...23 Dansk med datamaskinen 1, 2, 3 og Grammatik på kryds og tværs 1 og Forhandler- og programliste:...25 Litteraturliste...26 Materialet er udarbejdet for Undervisningsministeriet af Erik Arendal, Hjælpemiddelinstituttet i Århus. 2

3 Indledning I FVU-bekendtgørelsen præciseres det, at formålet med undervisningen i FVU-læsning er at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, og at undervisningen skal give deltagerne øgede muligheder for at forstå, anvende og producere skrevne tekster. Det er de funktionelle færdigheder og således forståelsen og det anvendelsesrettede perspektiv, der er centrale elementer i formålet med FVU-læsning. De funktionelle færdigheder og det anvendelsesrettede perspektiv betyder bl.a., at undervisningen i læsning og skrivning må tage udgangspunkt i og anvende tekster, materialer og medier, der er en væsentlig del af deltagerens dagligdag eksempelvis aviser, tidsskrifter, manualer m.m. En stadig større del af den funktionelle læsning og skrivning i informationssamfundet finder sted ved anvendelse af IT i form af læsning på en skærm og skrivning på et tastatur. Det gælder såvel erhvervs- og uddannelsesmæssigt, hvor skærmlæsning og tastaturskrivning udgør en stor del af deltagernes funktionelle læsning, stavning og skriftlige fremstilling. Også i fritiden har ikke mindst udbredelsen af internettet været kraftigt medvirkende til, at specielt læsning for en stor del af befolkningen også foregår som skærmlæsning, med de ændrede krav til funktionelle læsefærdigheder en sådan læsning medfører. I FVU-læsning er anvendelse af IT som redskab da også et vigtigt element, og det er præciseret i FVU-bekendtgørelsen ( 27), at de undervisningslokaler der anvendes skal indeholde det fornødne udstyr, der muliggør at: IT kan inddrages i undervisningen som redskab, og at IT kan integreres i undervisningen som ledsagekundskaber. Anvendelsen af IT i FVU-læsning har to formål: 1. Som undervisningsmiddel at understøtte deltagerens tilegnelse af de færdigheder undervisningen i FVU-læsning indeholder. Færdigheder som er vigtige forudsætninger for dennes funktionelle læsning, stavning og skriftlige fremstilling generelt både med og uden brug af computer. 2. At forbedre deltagerens funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling på computer herunder at øge deltagerens muligheder for at forstå, anvende og producere digitale tekster. Der er ikke i øjeblikket udviklet programmer, der specifikt retter sig mod FVU-læsning. Blandt de eksisterende programmer findes ikke et enkelt eller blot nogle få programmer, der kan tilgodese alle dele af FVU-undervisningen. Derimod findes en række programmer, der med forskellig anvendelse og i forskelligt omfang tilgodeser formålene for anvendelse af IT i FVU-læsning. 3

4 I denne gennemgang af udvalgte programmer beskrives forskellige typer af konkrete programmer samt deres anvendelsespotentiale i undervisning på FVU-læsning. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er valget af det enkelte program, der er det afgørende. Det er derimod underviserens pædagogiske anvendelse og integration af IT samt de valgte programmer, der afgør, i hvor høj grad deltageren får udbytte af anvendelsen af IT som redskab i undervisningen. Programtyper Anvendelse af IT i FVU-læsning kan tage udgangspunkt i 3 programtyper: 1. Standardprogrammer 2. Støtteprogrammer 3. Træningsprogrammer Standardprogrammer Ved standardprogrammer forstås dels programmer, som for de flestes vedkommende i forvejen er installeret og anvendes på mange computere. Det drejer sig eksempelvis om programmer, der vedrører tekstbehandling, internet, m.v. Fordelen ved anvendelse af standardprogrammer er for det første den store udbredelse, hvor deltagerne ofte kender programmerne i forvejen, føler sig trygge ved dem og kan se perspektivet i deres anvendelse såvel i undervisningen som i anden sammenhæng. For det andet har programmerne en meget høj grad af fleksibilitet, der fastholder, at det ikke er programmet i sig selv, men underviserens pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, der er det centrale. Netop fleksibiliteten betyder, at underviseren sammen med deltageren kan tilrettelægge undervisningen og udarbejde edb-baseret undervisningsmateriale individuelt med henblik på netop det trin og det indhold, den enkelte deltager har behov for. Støtteprogrammer Støtteprogrammer knytter sig til standardprogrammer og supplerer eller udvider standardprogrammernes muligheder. Støtteprogrammer er ikke så generelt udbredt som standardprogrammer, men kan om nødvendigt finde anvendelse i samme generelle omfang. Programmerne kan med fordel anvendes på undervisningsmaskiner, og deltageren kan sammen med underviseren vurdere, i hvor høj grad programmerne kan støtte deltagerens funktionelle læse- og skrive-kompetence i anden/senere uddannelse eller erhverv. Denne type programmer omfatter f.eks. fleksibel auditiv støtte i form af computeroplæsning af bogstaver, ord eller sætninger samt forskellige programmer til hjælp ved stave- og skriveundervisning. Programmerne er som standardprogrammerne helt fleksible, og forudsætter at underviseren kender programmernes potentiale og kan integrere de muligheder, de giver i undervisningen. 4

5 Træningsprogrammer Træningsprogrammer er udviklet med særlig henblik på at træne specifikke færdigheder, og de er i denne sammenhæng elementer, der kan indgå i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Programmerne har ikke samme generelle udbredelse eller anvendelses-potentiale som standard eller støtteprogrammer, og vil ofte ikke findes på uddannelsesinstitutioner, i erhvervslivet eller på private computere. Programmerne kan dog med fordel anvendes i undervisningslokaler, og de kan som undervisningsmidler træne vigtige elementer, der kan øge deltagerens funktionelle læsning, stavning og skriftlige fremstilling. Programmerne udnytter i forskelligt omfang computerens potentiale til f.eks. auditiv støtte og gentagen træning. De kan med deres indhold anvendes i forbindelse med eksempelvis lyd-bogstav problemer, ords bøjningsformer/endelser eller grammatiske problemstillinger. Programmernes anvendelse i FVU De tre typer af programmer peger med hver deres potentiale mod forskellige måder at anvende IT på, og de kan derved supplere hinanden med henblik på en vellykket integration af IT som redskab i FVU-undervisningen. De tre programtyper, samt de konkrete programmer indenfor den enkelte gruppe, kan anvendes på alle 4 trin i FVU-læsning i forskellig udstrækning. Specielt kan standardog støtteprogrammerne i kraft af deres fleksibilitet anvendes på alle trin. For træningsprogrammernes vedkommende er det vigtigt at vurdere træningsindholdet i de enkelte programmer i forhold til det undervisningsmæssige indhold på det pågældende trin samt deltagerens undervisningsbehov. Nogle træningsopgaver i et givet program vil være velegnede på et trin, andre på et andet trin, mens endnu andre slet ikke vil være relevante. Det er derfor vigtigt at underviseren vurderer de enkelte elementer og opgaver i træningsprogrammet i forhold til deltagerens undervisningsbehov, og ikke lader programmet og dets opgaver styre undervisningen. En optimal anvendelse af træningsprogrammer i FVU-læsning kræver således et udvalg af programmer og et godt kendskab til de enkelte opgaver i disse. Kendskabet til programmerne bør ligeledes være så godt, at underviseren, i de tilfælde hvor det er muligt, kan indlægge nye tekster og dermed lade træningen foregå med tekster, der er relevante i forhold til den enkelte deltagers hverdag og undervisningsbehov. Det er dog vigtigt, at underviseren i sin søgen efter den rigtige træningsopgave til en givet undervisning ikke mister det pædagogiske initiativ. Erfaringsmæssigt er det ofte bedre, at underviseren gør sig til superbruger i få men velvalgte programmer, så disse kan bruges på en pædagogisk optimal måde, frem for at 5

6 kende mange programmer overfladisk, med risiko for at programmernes træningsopgaver overtager fokus fra deltagerens undervisningsbehov. I FVU-læsning vil en udstrakt brug af standardprogrammer suppleret med de muligheder støtteprogrammerne giver, kunne udgøre basisanvendelse af IT som redskab. Herudover kan velvalgte elementer fra træningsopgaver understøtte undervisningen i specifikke læse-stave-skrivefaglige færdigheder. Det forudsætter dog, netop på grund af standard- og støtteprogrammernes fleksibilitet og mangel på færdige opgaver, at underviseren i disse programmer selv udvikler undervisnings- og træningsopgaver, som er målrettet deltagernes undervisningsbehov. I denne gennemgang af relevante programmer er især mulighederne i standard- og støtteprogrammer prioriteret højt, og der gives forslag til pædagogisk anvendelse af disse. I det følgende beskrives de tre programtyper hver for sig med udgangspunkt i konkrete eksempler. Selvom de valgte programmer er repræsentative, dækker de ikke hele området pr. juni 2001 ikke alle programmer er medtaget. Dels vil det være for omfattende, dels kommer der stadig nye programmer til. Formålet med beskrivelsen er derfor både at pege på konkrete programmer og nogle af deres anvendelsespotentialer i forhold til FVU-læsning på de 4 trin, samt indirekte at pege på nogle principper for udvælgelse og vurdering af andre og evt. nye programmer. Som allerede nævnt er ingen af programmerne udviklet specielt med henblik på FVUlæsning eller dennes inddeling i trin. Alligevel vil nogle programmer, eller dele af disse, være mere velegnet på nogle trin frem for andre. Ved beskrivelsen af det enkelte program vil der derfor være markeret et tal - 1, 2, 3 og/eller 4. Disse henviser til de 4 trin i FVU-læsning. En trinhenvisning ved et program vil dog kun være vejledende, og det er det konkrete undervisningsbehov, der er afgørende for valg af programmer. Sidst i beskrivelsen er en oversigt over forhandlere, med angivelse af hvilke af de omtalte programmer de forhandler. 6

7 Standardprogrammer Tekstbehandling Det helt centrale basisprogram ved anvendelse af IT som redskab er et tekstbehandlingsprogram. Selvom der er forskel på tekstbehandlingsprogrammer, indeholder de store programmer stort set de samme elementer. Beskrivelsen her henviser til tekstbehandlingsprogrammet Microsoft Word (version 97), der er et af de mest udbredte programmer. Desuden er omtalt en enkelt ny funktion i Word 2002 (Office XP), som er den seneste udgave. Digitale tekster Et tekstbehandlingsprogram er ikke kun til stavning og skrivning af deltagerens egne tekster i forbindelse med FVU-læsning vil det være velegnet til læsning, skrivning og sproglig bearbejdning af enhver digital tekst. Det gælder også lærerfremstillede undervisnings- og træningsopgaver, indskannede tekster af faglig eller interessemæssig relevans for deltageren, samt tekster kopieret fra internettet eksempelvis dele af digitale aviser, tidsskrifter eller fagtekster. Mængden af tilgængelige tekster på internettet er i dag så enorm, at det ved at supplere med indskannede papirtekster er muligt for lærer og deltager at anvende både relevante og udfordrende digitale tekster i et tekstbehandlingsprogram i undervisningen. En digital tekst er desuden en forudsætning for at kunne anvende de senere omtalte lydstøtteprogrammer, hvor computeren auditivt støtter læsningen og læseundervisningen. Redigering, læsbarhed og overskuelighed Ved bearbejdning af skriftsprog i et tekstbehandlingsprogram, fremtræder de enkelte bogstaver såvel som hele teksten altid ensartet til forskel fra håndskrift. Især for deltagere med relativ usikker håndskrift eller skriveuvante deltagere vil et tekstbehandlingsprogram derfor lette skrivningen og den efterfølgende bearbejdning. En tekst er meget lettere at rette, redigere og på anden vis bearbejde i et tekstbehandlingsprogram end ved håndskrivning, derfor opfattes teksten af mange voksne som en del af en proces teksten er let at rette og printe ud igen. Derved bliver motivationen for at viderebearbejde teksten ofte større end ved håndskrift, der for mange voksne ligeledes er forbundet med nederlag fra tidligere undervisning eller specialundervisning. I det omfang underviseren/deltageren skønner det nødvendigt, kan det være en fordel at ændre den digitale teksts layout, så den fremtræder mere læsbar og overskuelig for deltageren. Det kan f.eks. gælde skriftstørrelsen, der kan forstørres, eller skrifttypen kan ændres til en type med fødder som f.eks. Times New Roman. Særlig på trin 1 (2) kan læsbarheden ved f.eks. en fotokopi af en avisartikel vanskeliggøre læsningen, mens den samme artikel hentet på internettet og opsat med en 7

8 mere læsevenlig skrifttype på skærmen, eller printet på hvidt papir, er lettere for deltageren at læse. For yderligere at gøre programmet overskueligt for svage læsere kan der evt. udarbejdes og anvendes særlige skabeloner, hvor skriften, menuknapper og hele opsætningen af programmet ændres. Med hensyn til layout og brugervenlighed kan programmet således optimeres til målgruppen, hvor alle relevante funktioner bibeholdes i de skabeloner, der ligger til grund for de dokumenter, deltagerne arbejder med. Integration med læsning på Internettet Især svage læsere kan have svært ved selv at søge og finde relevante informationer og tekster på internettet. Særligt på trin 1 og 2 kan det være en fordel i starten at guide deltageren hen til relevant læsestof på bestemte og velvalgte hjemmesider. Et lærerfremstillet undervisningsmateriale kan også indeholde links til læsning af tekster på internettet. F.eks. laves links til en bestemt fagforening ved blot at skrive - eller til en bestemt avis ved at skrive idet programmet ved, at ord der starter med www. ikke kun er ord, men også links. Er computeren koblet til internettet, bringes deltageren ved tryk på dette link direkte til fagforeningens eller avisens forside. Ønskes et link til en specifik artikel på hjemmesiden, kan der laves et særlig hyperlink (Word-menupunktet: Indsæt Hyperlink). Et bestemt ord kan f.eks. laves til et hyperlink, så deltageren ved tryk herpå bringes til læsning af en specifik artikel på internettet frem for eksempelvis at læse en fotokopi eller den ovenfor nævnte lærerfremstillede kopi i tekstbehandlingsprogrammet. Stavekontrol Stavekontrol er et redskab til støtte af korrekt stavning i tekstbehandling. Samtidig kan det som undervisningsredskab sætte fokus på deltagerens stavemåde og bevidstgøre om staveproblemer på alle 4 trin. At bruge en stavekontrol skal læres, og det er nødvendigt at kende til stavekontrollens virkemåde for af udnytte den optimalt. En stavekontrol fortæller ikke, om et ord er forkert eller rigtigt i sammenhængen, men det kontrollerer kontekstuafhængigt, om et givet ord findes i den konkrete stavekontrols ordliste. En stavekontrol anvendes derfor ikke til at undgå røde streger i teksten ved f.eks. at svage stavere og læsere indsætter et korrekt stavet ord fra stavekontrollen i en forkert sammenhæng. En stavekontrol sætter spørgsmålstegn ved deltagerens stavemåde, og deltageren må ud fra dette bevidstgøres om egen stavemåde og fejl, og derefter vurdere stavekontrollens forslag og lære af disse. Stavekontrollen kan være løbende med røde streger, der fremkommer under skrivningen, eller den kan udføres efter første del af skriveprocessen som led i en retteproces. Ved trin 1 (2) og /eller ved skriveuvante deltagere kan det være en fordel ved skriftlig fremstilling at slå funktionen løbende stavekontrol fra, da denne kan flytte fokus fra 8

9 skrivning af et indhold til stavning af de enkelte ord. Nogle deltagere kan derved have svært ved at fastholde indholdet og stoppes unødigt i skriveprocessen. Mange røde streger under en tekst kan skade motivationen og evt. give associationer til barn- og ungdommens nederlag med stavning og skrivning. Hvornår det for den enkelte er en fordel i undervisningen af anvende løbende stavekontrol, bør vurderes i hvert tilfælde sammen med underviseren. Grammatikkontrol I Word 2002 (Microsoft Office XP, udgivet forår 2001) er dansk grammatikkontrol blevet integreret i programmet, som det har været med andre sprog i tidligere versioner. Erfaringer med anvendelse af dansk grammatikkontrol i voksenundervisningen er derfor sparsom, men funktionen kan udmærket finde anvendelse i undervisningen på FVUlæsning. Grammatikkontrollen vurderer, til forskel fra stavekontrollen, ordet i sin kontekst, idet sætningen i en vis udstrækning analyseres, og der foreslås evt. ændringer. De foreslåede ændringer begrundes i forhold til teksten og med grammatiske udtryk. Det er derfor en forudsætning for at kunne anvende grammatikkontrollen, at deltageren kender til og kan vurdere disse udtryk i forhold til egen skrivning. Grammatikkontrollen kan derved supplere og understøtte den øvrige undervisning i grammatiske emner. Grammatikkontrollen kræver, i forhold til stavekontrollen, højere funktionelle læsefærdigheder af deltageren til vurdering af forslag, og da de foreslåede ændringer ikke nødvendigvis er rigtige i den givne sammenhæng, vil grammatikkontrollen mest finde anvendelse på trin (2), 3 og 4. Korrektur Til kontrol og vurdering af ændringer i et dokument som flere forfattere skriver på findes en særlig korrekturfunktion (Word-menuen: Funktioner ændringer). I undervisningssammenhæng kan funktionen bruges til registrering af deltagerens ændringer og rettelser i en skriveproces, så lærer og deltager får et redskab til en fælles evaluering af skriveprocessen med dens ændringer og rettelser. Et eksempel: Uden at lade sig forstyrre af stave-, grammatiske-, og andre fejl, skriver en deltager en tekst med fokus på indholdet. Funktionen registrér ændringer slås til og deltageren retter og viderebearbejder teksten. Efterfølgende vælges at vise ændringerne, og disse kan danne grundlag for underviserens og deltagerens fælles vurdering og evaluering af de strategier deltageren bruger i sin skrive, stave og retteproces. Trin (1, 2), 3 og 4. Indtaling af tekst En mikrofon tilkoblet computeren muliggør indtaling af ord eller tekster direkte i dokumentet til senere afspilning: (Word-menuen: Indsæt Objekt Wave-lyd). Funktionen kan anvendes på alle trin, og kan bruges af både lærer og deltager. Underviseren kan vælge at indlæse dele af tekster eller opgaver til deltageren. Dels kan 9

10 deltageren have brug for denne støtte i læsning af dokumentet, og dels kan opgaven netop have et auditivt oplæg eksempelvis ved opgaver med udtale af brancheord, udenlandske ord/betydningsenheder eller f.eks. ved enkelt/dobbelt konsonanter (læse/læsse). Deltagere både med dansk som første eller andetsprog kan indlæse egne tekster eller dele heraf. Indlæsningen/dokumentet kan evt. gemmes til senere afspilning eksempelvis som dokumentation for en positiv udvikling af sproget hos deltageren. Underviseren kan, alene eller sammen med deltageren, analysere dennes indlæsning, f.eks. med henblik på en vurdering af vedkommendes stavestrategier eller fejl i forhold til udtale af ord. Erfaringen viser, at deltagere efterfølgende vurderer deres egen indlæsning meget kritisk, og specielt i starten har de svært ved at stille sig tilfreds med den. Ved gentagne indlæsninger øges fokus på sammenhængen mellem enkeltord/tekst, og deltageren tydeliggør og forbedrer herved sin egen udtale. Ved at lytte til og forbedre egen indlæsning bibringes deltageren en bevidsthed om egen udtale af ord, som kan medvirke til en øget stave- og afkodningskompetence. Brug af billeder Anvendelse af billeder i et tekstbehandlingsprogram har erfaringsmæssigt en meget motiverende effekt. Især brug af digitale og vedkommende billeder fra deltagerens fritids- eller erhvervssammenhæng er motiverede for skriftsproglige aktiviteter og skriftlig fremstilling. Billeder kan anvendes såvel i underviserens skriftlige oplæg/opgaver, som af deltageren selv i egne tekster - f.eks. i en procesorienteret skrivning på alle 4 trin. Via internettet kan hentes billeder om stort set ethvert emne, men et digitalt kamera kan i særlig grad fastholde fokus på deltagerens nærmiljø. Et eksempel: for deltagere med store læse-stavevanskeligheder, eller for deltagere med dansk som andetsprog på trin 1, kan et billede af en værktøjstavle eller en maskine fra deltagerens arbejdsplads danne basis for en billedordbog med tilhørende fagudtryk, som evt. kan indtales i et dokument. Ovenstående funktioner og muligheder er kun nogle af de faciliteter, der er til stede i et tekstbehandlingsprogram. Underviseren kan ved at udforske programmet udnytte dets potentiale optimalt i forhold til den enkelte deltagers undervisningsbehov. Underviserens udarbejdelse af undervisningsmaterialer til skriftsproglig bearbejdning i et tekstbehandlingsprogram er således ikke kun til uddeling af printede papirark, idet programmets potentiale med tekstredigering, anvendelse af lyd og billeder m.m. kun kommer til sin ret ved deltagerens eget arbejde ved computeren. Det gælder i særlig grad, hvis deltagerne, som et supplement til tekstbehandling, har adgang til at bruge 10

11 støtteprogrammer til yderligere anvendelse af computerens auditive potentiale. Jf. afsnit om støtteprogrammer. Internet Som allerede nævnt kan internettet opfattes som en næsten uendelig kilde til tekster, der kan finde anvendelse i undervisningen på FVU-læsning. Teksterne kan overføres til et tekstbehandlingsprogram, eller de kan læses direkte på internettet. Det er imidlertid væsentligt at påpege, at læsning på internettet indebærer beherskelse af anderledes og nye læsestrategier end læsning af papirtekster. Bag de fleste bog- og papirudgivelser ligger et større forarbejde, hvor forfatter og forlag/udgiver har tilrettelagt teksten med en målgruppe og en læsestrategi for øje. Ofte i form af en lineær læsning med en fastlagt rækkefølge i teksten. Internettet er derimod opbygget som en kaotisk og ustruktureret informationsdatabase med millioner af mere eller mindre relevante tekster, som er bundet sammen med links på kryds og tværs. Der findes ingen overordnet styring til hjælp for et overblik, og der er i mindre grad end for papirtekster garantier for at teksterne eller kilderne er troværdige. En funktionel læsning på internettet kræver således i endnu højere grad end læsning af papirtekster, at læseren tager stilling til indholdet. Ikke kun i form at forståelse af indholdet, men også i højere grad af indholdets validitet, vurdering af afsender m.m. På trin 1 (2) kan underviseren i nogle tilfælde, som allerede nævnt, med fordel guide deltageren til læsning af bestemte hjemmesider eller hente tekster ind i et tekstbehandlingsprogram. Skal tekster imidlertid bruges til en skriftsproglig bearbejdning i undervisningen, er det nødvendigt, at de flyttes over i tekstbehandlingen. Der er kun i ringe udstrækning indsamlet danske erfaringer om systematisk undervisning i læsning og brug af læsestrategier på internettet. Underviseren må i samarbejde med deltageren tage udgangspunkt i den anvendelse af internettet, som den enkelte deltager har, og som vedkommende må forventes at få brug for i fritids- studieog erhvervssammenhæng. Særlig må der på trin 3 og 4 undervises i brug af søgemaskiner og søgestrategier på internettet, rettet mod søgning af viden i relation til erhverv, uddannelse eller interesseområder. 11

12 Støtteprogrammer Computeroplæsning Computere har i dag som standard et lydkort til afspilning af musik, tale eller anden lyd. Som nævnt tidligere kan lærer eller deltager selv indtale tekst f.eks. i et tekstbehandlingsprogram. På en lang række Cd-rommer, f.eks. til undervisningsbrug på tekniske skoler, er tekster ligeledes indtalt til brug for bl.a. ordblinde elever og elever med svære læsevanskeligheder. Computeroplæsning defineres imidlertid i det følgende anderledes, idet computeroplæsningen sker på baggrund af vilkårlige tekster, og den er således helt fleksibel og uafhængig af en sammenhængende indtaling i forvejen. Computeroplæsning kan kun finde sted fra digitale tekster, f.eks. fra et tekstbehandlingsprogram eller på internettet, idet teksten skal kunne kopieres til computerens klippebord. Det er vigtigt at pointere, at anvendelse af computeroplæsning i FVU-læsning skal forstås som en auditiv og lydlig støtte i undervisningen ikke som en kompenserende foranstaltning. Den auditive støtte kan i kraft af fleksibiliteten principielt bruges på alle 4 trin, men vil praksis i størst omfang kunne finde anvendelse på trin 1 og i faldende omfang på trin 2, 3 og 4. Dog vil computeroplæsning af eventuelle fremmedsprogede tekster på originalsproget kunne anvendes på trin 3 og 4. Der findes 2 principielt helt forskellige former for computeroplæsning: 1. Digital computeroplæsning betyder at tusindvis af enkeltord er indtalt i forvejen. Ordene oplæses når de optræder f.eks. i et tekstbehandlingsprogram. 2. Syntetisk computeroplæsning betyder at enhver bogstavkombination, ord eller sætning genereres i nuet og oplæses af computeren. 1. Digital computeroplæsning Digital computeroplæsning fås gennem programmet CD-ord 3, der er den nyeste version. Her er ca ord indtalt enkeltvis i en god kvalitet, dvs. med en menneskestemme. Når et ord vælges til computerens klippebord oplæses ordet, hvis dette er indtalt og findes i databasen. Ud over de indtalte ord kan programmet oplæse sammensatte ord og endelser udfra disse. F.eks. oplæses ordet klippebord af de to ord klippe og bord mens ordet undervisningsprogram oplæses af undervisning, s og program. Der er ofte en lille men hørbar pause mellem de oplæste ord/delord. 12

13 Da programmet netop henter indtalte enkeltord, har en sammenhængende oplæsning af tekster ikke en optimal prosodi og rytmen er præget af stødvis oplæsning. Programmet har ikke indtalt alle og specielle ord og f.eks. kan der blandt brancheafhængige fagudtryk være mangler. Programmet fungerer ikke optimalt som oplæsningsprogram for hele og sammenhængende voksentekster af faglig eller anden særlig karakter, og den har i den sammenhæng sin begrænsning. I FVU-læsning og som undervisningsprogram i afkodning/læsning af enkeltord, stavning og til sproglig lydanalyse af tekster har programmet derimod et potentiale særlig på trin 1 og 2 (3). At programmet udtaler ordet skolebus som skole - bus i 2 morfemer med en lille pause og undervisningsprogram som nævnt ovenfor, kan netop være med til at skærpe opmærksomheden på de enkelte morfemer/elementer i sammensatte ord. Ved et arbejde med tekster i et tekstbehandlingsprogram muliggør programmets fleksibilitet, at deltageren selvstændigt kan eksperimentere med auditiv støtte til læsning, stavning og sproglige analyser af ord/tekster. Netop den auditive dimension i et selvstændigt analyse- og syntesearbejde, giver deltageren en vigtig mulighed for læring særlig ved lange og sammensatte ord. Deltageren kan høre hele ordet og/eller dele ordet i morfemer/elementer og lytte til de enkelte dele. Nogle dele læses op og sammenlignes med det visuelle billede. Andre dele læses ikke op, og deltageren kan vurdere begrundelsen for dette. Programmet analyserer og oplæser ikke ordet udfra stavelser eller morfemer, og i forhold til morfemer er det primært rodmorfemer der læses op, da disse som såkaldte frie morfemer, for de flestes vedkommende, kan optræde som ord i sig selv. Forstavelser, afledningsendelser og bøjningsformer, der ikke optræder som enkeltord er ikke indtalt særskilt, og kun hvor disse samtidig er ord i sig selv udtales disse f.eks. for, af, en, et og lig. Programmet vælger dog i visse tilfælde forkert i orddatabasen og udtaler f.eks. ordet morfemer som mor-fem-er. Bruges den auditive støtte til kontrol at deltagerens egen stavning og skrivning vil kun rigtigt stavede ord, eller ord som er indtalt blive oplæst. Som eksempel på hvilke ord der ikke kan oplæses, er dette afsnit (1. Digital computeroplæsning) blevet oplæst af CD-ord 3. De understregede ord i afsnittet er ord, som programmet ikke kunne oplæse. 2. Syntetisk computeroplæsning I syntetisk computeroplæsning benyttes den såkaldte difonteknik, der sammenkæder meget små lydstumper klippet ud af naturlig tale. Lydstumperne, der kaldes difoner, består af to nabolyde samt overgangen mellem disse lyde. Difonerne er lagret i en såkaldt difondatabase, der indeholder alle de lyde, som kendes fra det danske talesprog. Difonerne kan kombineres til alle danske ord og sætninger. 13

14 En principiel og helt afgørende konsekvens af dette er, at alle ord og enhver tænkelig bogstavkombination i princippet kan oplæses altså også deltagernes forkert stavede ord. Syntetisk computeroplæsning har ikke de begrænsninger som nævnt ved digitaliseret computeroplæsning, og programmet kan f.eks. oplæse enhver voksentekst med alle branchefaglige fagudtryk. Samtidig er oplæsningen ikke stødvis, men mere sammenhængende og med bedre prosodi. Oplæsningen er dog ikke helt som naturlig tale, og da det er danske sprogregler, der er brugt, udtales udenlandske ord i nogen grad også efter danske regler. Vital er et læseprogram, der anvender syntetisk tale, hvilket øger dets anvendelsesmuligheder i undervisningen. Programmet vil på forskellige måder kunne anvendes på trin 1, 2 og 3 (4), og tilføje den vigtige lydlige/auditive dimension til undervisningen. Det gælder såvel ved undervisning i afkodning, læseforståelse, stavning og skriftlig fremstilling. Fleksibiliteten gør programmet til deltagerens redskab, og det kan give auditiv støtte helt efter deltagerens eget valg. Ord kan f.eks. deles i tekstbehandlingsprogrammet og oplæses delt eller forblive samlet, hvor blot dele af ordet kan udvælges til oplæsning. Programmet holder ikke pause mellem dele af sammensatte ord som ved CD-ord, alle ord eller dele af ord udtales, eksempelvis ved deling i ordets forskellige stavelser eller morfemtyper. Programmet giver således deltageren mulighed for en lydlig analyse og syntese af skriftsprogets elementer. Det gælder både enkeltord i form af bogstaver, stavelser og morfemer samt sætninger, hele tekster og deres struktur og grammatiske opbygning. Brugt i Word indeholder Vital en læsebjælke til styring af læsningen, samt en funktion hvor det oplæste ord samtidig visuelt highlightes/markeres. Denne markering fastholder sammenhængen mellem den visuelle og auditive afkodning af det enkelte ord i læsningen. Vital behøver ikke kun at blive anvendt i Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer, idet enhver digitalt ord, sætning eller tekst på f.eks. internettet kan oplæses. Forudsætningen er dog som nævnt, at teksten kan udvælges til computerens klippebord. Der findes i skrivende stund 2 syntetiske taler på dansk og begge arbejder bl.a. sammen med programmet Vital. En udgave er fra Telia (Infovox 330, kaldet Poul) og i Juli 2001 er der netop frigivet en tale (kaldet Carsten) fra firmaet Speech-Ware. Der er endnu ikke opnået tilstrækkelige erfaringer med forskellen mellem synteserne og de forskellige anvendelses-potentialer, de giver. En umiddelbart vurdering tyder dog på, at Carsten har en mere præcis udtale ved enkeltord og sætninger. Den bagvedliggende 14

15 indstilling i programmerne er dog forskellig, så Carsten i højere grad foretrækker at læse rigtige ord op, mens Poul oplæser flere nonsensord. Ved en afprøvning på Diavok- og FVU-testmaterialet Find det ord, der lyder som et ord oplæser Poul således samtlige eksempler og opgaver, mens Carsten staver 25 % af ordene (22 ud af de i alt 88 nonsensord). Ved en detaljeret analyse af ords delelementer eller forkert stavede ord, vil Poul således oplæse en række bogstavkombinationer, som Carsten i stedet kun vil stave. Brugt i en sådan sammenhæng er Poul derfor at foretrække blandt de nuværende versioner. Carsten er dog en første prøveudgave, og hvordan kommende versioner kommer til at fungere, herunder hvilke ændringer brugeren kommer til at kunne foretage, må tiden vise. Elektroniske ordbøger Som supplement til papirudgaver af retskrivnings- og nudansk ordbøger m.m., kan man få elektroniske udgaver af standardordbøger. En afgørende forskel mellem papir- og elektroniske ordbøger er de elektroniske udgavers mulighed for at knytte sig direkte til et tekstbehandlingsprogram, samt ordbøgernes udnyttelse af computerens søgefunktion og opslagshastighed m.m. Ligeledes har nogle ordbøger indlæste ord, som kan oplæses for brugeren. Et eksempel er Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. Programmet består af et særligt vindue, der ligger hen over andre programmer (tekstbehandling, , internet, træningsprogrammer m.m.). Ved opslag i vinduet slås kontinuerligt op, og forslagsordene følger stavningen af det enkelte ord. Hvis brugeren undervejs staver forkert og forslagene stopper, kommer disse igen ved at slette bogstaver. Alle grundord er indtalt i forvejen, og anvendes syntetisk tale som støtteværktøj, kan betydninger og forklaringer ligeledes oplæses. Som en særlig søgefunktion kan fx indsættes stjerner (*). En * markerer, at et antal bogstaver mangler, og programmet søger i forhold til de skrevne bogstaver. Bogstaverne må dog være indeholdt i ordet. Et par eksempler: *klart giver ordene klart, krystalklart, soleklart og uklart ; sko*tør giver kun ordet skoleinspektør og ad*else giver adskillelse og adspredelse. Programmet analyserer ikke specifikt i forhold til hverken stavelser eller morfemer. En søgning på baggrund af deltagerens kendskab til stavelser eller morfemer i et ord kan hjælpe og klargøre ords opbygning, betydning og stavning, samt hjælpe brugeren ved opslag af ordene. Programmet er ikke udviklet med undervisning for øje, men tænkt i en pædagogisk sammenhæng kan sådanne programmer bruges på alle trin fra afkodning/stavning af enkeltord til betydningsforklaring af relevante fag- og fremmedord. 15

16 En særlig udviklet type af elektroniske ordbøger er programmer til ordforudsigelse/prediktion (fra engelsk word prediktion). Her skal nævnes 2 programmer: Iris Ordbank og Vise Ord. Mens opslag i elektroniske ordbøger udelukkende foregår i programmet, foreslås ordene i ordprediktionsprogrammer under skrivningen i f.eks. tekstbehandling, og internet. Programmerne foreslår ordene i et særligt vindue på skærmen, og som ved elektroniske ordbøger følger forslagene brugerens konkrete stavning af ordet. Begge programmer indeholder særlige ordlister, og det er herfra at forslagsordene hentes. Forslagsordene kan som hjælp, særlig på trin 1 (2), oplæses med computeroplæsning. For at kunne give relevante forslag skal brugeren skrive de første 2-4 bogstaver i et ord. Programmerne arbejder ikke direkte ud fra principper om stavelser eller morfemer, men ordlisterne og forslagene er inddelt i niveauer, hvor programmet i en vis udstrækning skelner mellem grundord/stamme/rodmorfem i første niveau og endelser/sammensatte ord i andet niveau. Skal ordet skoleinspektør f.eks. skrives med forslag fra Iris Ordbank giver starten sko forslag til rodmorfemet skole, som er det eneste i ordfamilien, der starter med skole. Når skole er valgt kommer bøjningsformer, afledningsendelser og sammensatte ord i næste og senere niveauer. Programmet kan således støtte og underbygge stavning/staveundervisning ud fra en opdeling af ord i rodmorfemer + noget mere, men kun hvis rodmorfemet er i begyndelsen af ordet. I begge programmer er det muligt at udarbejde egne og fagrelaterede ordlister og integrere disse ord i forslagsordene. De to programmer adskiller sig dog på forskellig vis. F.eks. er Iris Ordbank særlig gennemarbejdet i sin opdeling og brug af niveauer og ordbanker, mens Vise Ord er enklere med dens opbygning af særligt fagspecifikke ordlister. Fleksibiliteten og muligheden for udarbejdelse af særlige fagspecifikke og udenlandsk sprogede ordlister giver mulighed for anvendelse af programmerne på alle 4 trin i FVUlæsning. Pædagogiske eksempler på anvendelse af standard og støtteprogrammer Anvendelse af edb som redskab i FVU-læsning er, som det er fremgået, ikke et spørgsmål om valg af undervisningsmaterialer. Dog kan træningsprogrammer, som vil blive omtalt i næste afsnit, i højere grad end standard- og støtteprogrammer betegnes som materialer i sig selv materialer der i en forskellig udstrækning kan tilpasses deltagerne. 16

17 Standard- og støtteprogrammer er derimod ikke undervisningsmaterialer, men underviserens og deltagerens redskaber i undervisningen. De tekster, der skal udgøre undervisningsmaterialet, skal fremskaffes eller udarbejdes af lærer og deltager. Det vil ofte være de fag- eller interesserelevante tekster, der findes egnede til læsning for deltageren, som sprogligt kan danne udgangspunkt for læseundervisning og skriftsproglig bearbejdning på computeren. Ligeledes vil det være deltagerens egenproducerede tekster, der vil være udgangspunktet i forbindelse med stavning og skriftlig fremstilling. Underviseren vil desuden med udgangspunkt i bogligt baseret undervisningsmateriale selv kunne uarbejde velegnet undervisningsmateriale til computerbrug. Nogle eksempler kan vise hvordan standard- og støtteprogrammer kan anvendes på de 4 trin. Det skal dog understreges, at det er deltagerens undervisningsbehov og ikke de nedenstående eksempler på trinplacering, der er afgørende. Trin 1 1. Enkle og lærerfremstillede tekster og undervisningsmaterialer med f.eks. mange lydrette ord bearbejdes og læses i et tekstbehandlingsprogram med brug af auditiv støtte. Der fokuseres netop på den auditive/lydlige dimension og brug af computeroplæsning såvel ved stavning som ved læsning. 2. Ordene deles i elementer og analyseres. Der arbejdes både med stavelsesdeling, identifikation af rodmorfemer og opdeling af sammensatte ord. 3. Deltageren indlæser selv korte og enkle tekster, analyserer egen udtale og sammenholder evt. med computeroplæsning. 4. Læsning af sværere og læsemotiverende tekster i et tekstbehandlingsprogram - disse kan evt. være indskannede papirtekster. Læsningen sker både med auditiv støtte af Vital med visuel markering af læste ord, og med deltagerens egen valg af lydstøtte til enkeltord/sætninger. 5. Læsning af velvalgte tekster på internettet med auditiv støtte efter deltagerens eget valg 6. Anvendelse af ordprediktion i stavning og skrivning. Enkle og velkendte tekster bruges som ordlister i programmet Vise Ord. I Iris Ordbank vælges den lille ordbank med et relativt lille ordforråd. 7. Gennem computeroplæsning af deltagerens egenproducerede tekster kontrollerer, vurderer og bearbejder deltageren disse ved stavning og skriftlig fremstilling. Fik jeg skrevet det jeg mente? 8. Vedkommende digitale billeder bruges bl.a. som motivation ved mundtligt og skriftligt arbejde 17

18 9. Lærerudviklede opgaver og forklaringer kan støttes af underviserens indtaling i dokumentet. Trin 2 1. Eksemplerne fra trin 1 videreudvikles med andre tekst- og undervisningsmaterialer, der modsvarer trin 2. Lærer og deltagerindtalte tekster er evt. ikke relevante. Ved auditivt analysearbejde fokuseres i højere grad på betydningsenheder (morfemer) og arbejde med ordklasser. 2. Hastigheden ved computeroplæsning kan øges både ved den visuelle markering i Word og uden. Eksempelvis ved læsning på internettet. 3. Stavning og skriftlig fremstilling ved brug af ordprediktion og elektroniske ordbøger, idet der fokuseres på ords opbygning af morfemer. Trin 3 1. Eksemplerne fra trin 1 og 2 udbygges med tekst- og undervisningsmaterialer, der modsvarer trin 3. Analysearbejdet med ords deling i tekstbehandling fokuserer på morfemer og tegnkonstansprincippet i stavning. Dette udbygges i brug af ordprediktion og mere avancerede elektroniske ordbøger. Herunder videreudvikles anvendelse af eksempelvis Iris Ordbank s niveaudeling af ordlister samt søgefunktioner (*) i elektroniske ordbøger. Arbejdet med forstavelser og afledningsendelser inddrages heri. 2. Søgning på internettet og anvendelse af forskellige læsestrategier i forhold til tekster intensiveres. 3. Grammatikkontrollen i tekstbehandlingsprogrammet inddrages i det grammatiske arbejde. 4. Sammenhængende computeroplæsning til vurdering af sætningsopbygning og ordenes grammatiske sammenhæng. Lyder det også syntaktisk og grammatisk korrekt, når computeren læser teksten højt? 5. Computeroplæsning og analysearbejde med fx engelsk syntetiske tale tages i brug ved engelske tekster. Trin 4 1. Foregående eksempler udbygges med andre tekster af fag- og interessemæssig relevans. Der udvikles og arbejdes med ordbanker i eksempelvis Vise Ord med fagligt og erhvervsrettet indhold. 18

19 2. Søgning på internettet med henblik på tilegnelse af ny viden i relation til erhverv, uddannelse eller interesseområde. 3. I arbejdet med fagspecifikke og udenlandske ord kan deltagerens og underviserens indtaling af ord og tekster finde anvendelse. 4. Avancerede danske og udenlandske elektroniske ordbøger inddrages, ligesom udenlandske ordbanker bruges i ordprediktionsprogrammerne. 5. Udenlandske syntetiske taler bruges såvel ved arbejde med udenlandske lydfølgeregler, læseforståelse, forøgelse af ordforråd og skriftlig fremstilling. 6. Overvejelser om computeren som studierelevant hjælpemiddel vurderes af lærer og deltager, med henblik på hvilke programmer og muligheder der er relevant i vedkommendes studievalg. 7. Skriftlig fremstilling på computer med brug af studierelevante programmer efter pkt. 6. Anvendelse af edb som redskab i undervisningen i FVU-læsning skal som nævnt både støtte deltageren i sin tilegnelse af læse-skrivefaglige færdigheder, ligesom den skal pege på, hvordan computeren med standard- og eventuelle støtteprogrammer kan bruges som deltagerens redskab i anden undervisningssammenhæng, i senere studie eller erhverv. Dette gælder på alle 4 trin, selvom det ovenfor kun er præciseret for trin 4. Vurderes det, at eksempelvis ordblinde kursister på trin 1, også uden for FVU-undervisning, kan have glæde af f.eks. indskanning og computeroplæsning af tekster, kan der vejledes i mulighederne herfor det kunne være i forbindelse med skift til en anden undervisningsform eksempelvis kompenserende specialundervisning. Det kan ligeledes være relevant at informere deltagere med svære læse- og skrivevanskeligheder om, at bl.a. ovenstående støtteværktøjer i nogen udstrækning anvendes og evt. kan bevilges som specialpædagogisk støtte på forskellige uddannelser. Det gælder f.eks. tekniske skoler, AMU-centre og videregående uddannelser under SUstyrelsen. 19

20 Træningsprogrammer Der findes en række særligt udviklede træningsprogrammer, som på forskellig vis kan anvendes i undervisningen i FVU-læsning. Som tidligere nævnt, er de programmer der omtales i det følgende kun et repræsentativt udvalg. De er udtryk for forskellige typer af programmer, der kan træne forskellige elementer i FVU-læsning. Det er vigtigt at være opmærksom på andre træningsprogrammer og de træningselementer de indeholder, ligesom det må forventes, at der på sigt udgives programmer rettet netop på FVU-læsning eller specifikke emner, som relateret hertil. Beskrivelserne er i en kort oversigtsform, og de er derfor ikke dækkende for det detaljerede indhold i programmerne, samt de muligheder de giver. Det anbefales derfor, at underviseren/undervisningsstedet, i det omfang programmerne ikke i forvejen er kendte, konkret vurderer såvel de nævnte støtteprogrammer som de efterfølgende trænings-programmer ved at få tilsendt disse i demoversioner. Mange af programmerne vil ligeledes kunne ses og afprøves på amtslige undervisningscentre. 10 Finger Et enkelt program der kombinerer læsetræning og træning af tastaturfærdigheder (10-fingersystem) Programmet er opbygget så skærmbilledet bl.a. indeholder billedet at et tastatur, der kan vælges i forskelligt layout. Der vælges en tekst/øvelse, hvorefter denne skrives. Der kan ikke skrives forkert, idet der ved fejltryk blot afventes det rigtige tastetryk. Programmets idé er ikke at træne hastigheden, men derimod udover at træne tastaturfærdigheder at læsetræne, idet der skrives ord og sætninger, samtidig med, at man læser. Startøvelserne er primært til børn og unge, men det er muligt at lægge egne tekster og ordlister ind. I FVU-læsning kan øvelserne eksempelvis bestå af indlagte fag- eller emnerelevante tekster samt lister af de ord eller rodmorfemer m.m., der allerede bruges og bearbejdes i den øvrige undervisning. Egnet til trin 1 og 2. Stav Løs Træning af det fonematisk princip og stavetræning på enkeltordsniveau med lydforlæg og støtte Ud fra en lang række øvelseslister staves ved hjælp af tastaturet eller museklik til det foreslåede ord. Ordet visualiseres ved et billede, og det aktuelle bogstav visualiseres 20