IT i undervisningen på. FVU-læsning. Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT i undervisningen på. FVU-læsning. Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU"

Transkript

1 IT i undervisningen på FVU-læsning Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU Undervisningsministeriet November 2001

2 IT i undervisningen på FVU-læsning Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU. Indledning...3 Programtyper...4 Standardprogrammer...7 Tekstbehandling...7 Internet...11 Støtteprogrammer...12 Computeroplæsning...12 Elektroniske ordbøger...15 Pædagogiske eksempler på anvendelse af standard og støtteprogrammer...16 Træningsprogrammer Finger...20 Stav Løs...20 Stavekursus med tale...21 Billedordbogen...21 Dansk Arbejde...22 Stavevejen 1, 2 og Lexia...23 Skrivevejlederen...23 Dansk med datamaskinen 1, 2, 3 og Grammatik på kryds og tværs 1 og Forhandler- og programliste:...25 Litteraturliste...26 Materialet er udarbejdet for Undervisningsministeriet af Erik Arendal, Hjælpemiddelinstituttet i Århus. 2

3 Indledning I FVU-bekendtgørelsen præciseres det, at formålet med undervisningen i FVU-læsning er at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, og at undervisningen skal give deltagerne øgede muligheder for at forstå, anvende og producere skrevne tekster. Det er de funktionelle færdigheder og således forståelsen og det anvendelsesrettede perspektiv, der er centrale elementer i formålet med FVU-læsning. De funktionelle færdigheder og det anvendelsesrettede perspektiv betyder bl.a., at undervisningen i læsning og skrivning må tage udgangspunkt i og anvende tekster, materialer og medier, der er en væsentlig del af deltagerens dagligdag eksempelvis aviser, tidsskrifter, manualer m.m. En stadig større del af den funktionelle læsning og skrivning i informationssamfundet finder sted ved anvendelse af IT i form af læsning på en skærm og skrivning på et tastatur. Det gælder såvel erhvervs- og uddannelsesmæssigt, hvor skærmlæsning og tastaturskrivning udgør en stor del af deltagernes funktionelle læsning, stavning og skriftlige fremstilling. Også i fritiden har ikke mindst udbredelsen af internettet været kraftigt medvirkende til, at specielt læsning for en stor del af befolkningen også foregår som skærmlæsning, med de ændrede krav til funktionelle læsefærdigheder en sådan læsning medfører. I FVU-læsning er anvendelse af IT som redskab da også et vigtigt element, og det er præciseret i FVU-bekendtgørelsen ( 27), at de undervisningslokaler der anvendes skal indeholde det fornødne udstyr, der muliggør at: IT kan inddrages i undervisningen som redskab, og at IT kan integreres i undervisningen som ledsagekundskaber. Anvendelsen af IT i FVU-læsning har to formål: 1. Som undervisningsmiddel at understøtte deltagerens tilegnelse af de færdigheder undervisningen i FVU-læsning indeholder. Færdigheder som er vigtige forudsætninger for dennes funktionelle læsning, stavning og skriftlige fremstilling generelt både med og uden brug af computer. 2. At forbedre deltagerens funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling på computer herunder at øge deltagerens muligheder for at forstå, anvende og producere digitale tekster. Der er ikke i øjeblikket udviklet programmer, der specifikt retter sig mod FVU-læsning. Blandt de eksisterende programmer findes ikke et enkelt eller blot nogle få programmer, der kan tilgodese alle dele af FVU-undervisningen. Derimod findes en række programmer, der med forskellig anvendelse og i forskelligt omfang tilgodeser formålene for anvendelse af IT i FVU-læsning. 3

4 I denne gennemgang af udvalgte programmer beskrives forskellige typer af konkrete programmer samt deres anvendelsespotentiale i undervisning på FVU-læsning. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er valget af det enkelte program, der er det afgørende. Det er derimod underviserens pædagogiske anvendelse og integration af IT samt de valgte programmer, der afgør, i hvor høj grad deltageren får udbytte af anvendelsen af IT som redskab i undervisningen. Programtyper Anvendelse af IT i FVU-læsning kan tage udgangspunkt i 3 programtyper: 1. Standardprogrammer 2. Støtteprogrammer 3. Træningsprogrammer Standardprogrammer Ved standardprogrammer forstås dels programmer, som for de flestes vedkommende i forvejen er installeret og anvendes på mange computere. Det drejer sig eksempelvis om programmer, der vedrører tekstbehandling, internet, m.v. Fordelen ved anvendelse af standardprogrammer er for det første den store udbredelse, hvor deltagerne ofte kender programmerne i forvejen, føler sig trygge ved dem og kan se perspektivet i deres anvendelse såvel i undervisningen som i anden sammenhæng. For det andet har programmerne en meget høj grad af fleksibilitet, der fastholder, at det ikke er programmet i sig selv, men underviserens pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, der er det centrale. Netop fleksibiliteten betyder, at underviseren sammen med deltageren kan tilrettelægge undervisningen og udarbejde edb-baseret undervisningsmateriale individuelt med henblik på netop det trin og det indhold, den enkelte deltager har behov for. Støtteprogrammer Støtteprogrammer knytter sig til standardprogrammer og supplerer eller udvider standardprogrammernes muligheder. Støtteprogrammer er ikke så generelt udbredt som standardprogrammer, men kan om nødvendigt finde anvendelse i samme generelle omfang. Programmerne kan med fordel anvendes på undervisningsmaskiner, og deltageren kan sammen med underviseren vurdere, i hvor høj grad programmerne kan støtte deltagerens funktionelle læse- og skrive-kompetence i anden/senere uddannelse eller erhverv. Denne type programmer omfatter f.eks. fleksibel auditiv støtte i form af computeroplæsning af bogstaver, ord eller sætninger samt forskellige programmer til hjælp ved stave- og skriveundervisning. Programmerne er som standardprogrammerne helt fleksible, og forudsætter at underviseren kender programmernes potentiale og kan integrere de muligheder, de giver i undervisningen. 4

5 Træningsprogrammer Træningsprogrammer er udviklet med særlig henblik på at træne specifikke færdigheder, og de er i denne sammenhæng elementer, der kan indgå i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Programmerne har ikke samme generelle udbredelse eller anvendelses-potentiale som standard eller støtteprogrammer, og vil ofte ikke findes på uddannelsesinstitutioner, i erhvervslivet eller på private computere. Programmerne kan dog med fordel anvendes i undervisningslokaler, og de kan som undervisningsmidler træne vigtige elementer, der kan øge deltagerens funktionelle læsning, stavning og skriftlige fremstilling. Programmerne udnytter i forskelligt omfang computerens potentiale til f.eks. auditiv støtte og gentagen træning. De kan med deres indhold anvendes i forbindelse med eksempelvis lyd-bogstav problemer, ords bøjningsformer/endelser eller grammatiske problemstillinger. Programmernes anvendelse i FVU De tre typer af programmer peger med hver deres potentiale mod forskellige måder at anvende IT på, og de kan derved supplere hinanden med henblik på en vellykket integration af IT som redskab i FVU-undervisningen. De tre programtyper, samt de konkrete programmer indenfor den enkelte gruppe, kan anvendes på alle 4 trin i FVU-læsning i forskellig udstrækning. Specielt kan standardog støtteprogrammerne i kraft af deres fleksibilitet anvendes på alle trin. For træningsprogrammernes vedkommende er det vigtigt at vurdere træningsindholdet i de enkelte programmer i forhold til det undervisningsmæssige indhold på det pågældende trin samt deltagerens undervisningsbehov. Nogle træningsopgaver i et givet program vil være velegnede på et trin, andre på et andet trin, mens endnu andre slet ikke vil være relevante. Det er derfor vigtigt at underviseren vurderer de enkelte elementer og opgaver i træningsprogrammet i forhold til deltagerens undervisningsbehov, og ikke lader programmet og dets opgaver styre undervisningen. En optimal anvendelse af træningsprogrammer i FVU-læsning kræver således et udvalg af programmer og et godt kendskab til de enkelte opgaver i disse. Kendskabet til programmerne bør ligeledes være så godt, at underviseren, i de tilfælde hvor det er muligt, kan indlægge nye tekster og dermed lade træningen foregå med tekster, der er relevante i forhold til den enkelte deltagers hverdag og undervisningsbehov. Det er dog vigtigt, at underviseren i sin søgen efter den rigtige træningsopgave til en givet undervisning ikke mister det pædagogiske initiativ. Erfaringsmæssigt er det ofte bedre, at underviseren gør sig til superbruger i få men velvalgte programmer, så disse kan bruges på en pædagogisk optimal måde, frem for at 5

6 kende mange programmer overfladisk, med risiko for at programmernes træningsopgaver overtager fokus fra deltagerens undervisningsbehov. I FVU-læsning vil en udstrakt brug af standardprogrammer suppleret med de muligheder støtteprogrammerne giver, kunne udgøre basisanvendelse af IT som redskab. Herudover kan velvalgte elementer fra træningsopgaver understøtte undervisningen i specifikke læse-stave-skrivefaglige færdigheder. Det forudsætter dog, netop på grund af standard- og støtteprogrammernes fleksibilitet og mangel på færdige opgaver, at underviseren i disse programmer selv udvikler undervisnings- og træningsopgaver, som er målrettet deltagernes undervisningsbehov. I denne gennemgang af relevante programmer er især mulighederne i standard- og støtteprogrammer prioriteret højt, og der gives forslag til pædagogisk anvendelse af disse. I det følgende beskrives de tre programtyper hver for sig med udgangspunkt i konkrete eksempler. Selvom de valgte programmer er repræsentative, dækker de ikke hele området pr. juni 2001 ikke alle programmer er medtaget. Dels vil det være for omfattende, dels kommer der stadig nye programmer til. Formålet med beskrivelsen er derfor både at pege på konkrete programmer og nogle af deres anvendelsespotentialer i forhold til FVU-læsning på de 4 trin, samt indirekte at pege på nogle principper for udvælgelse og vurdering af andre og evt. nye programmer. Som allerede nævnt er ingen af programmerne udviklet specielt med henblik på FVUlæsning eller dennes inddeling i trin. Alligevel vil nogle programmer, eller dele af disse, være mere velegnet på nogle trin frem for andre. Ved beskrivelsen af det enkelte program vil der derfor være markeret et tal - 1, 2, 3 og/eller 4. Disse henviser til de 4 trin i FVU-læsning. En trinhenvisning ved et program vil dog kun være vejledende, og det er det konkrete undervisningsbehov, der er afgørende for valg af programmer. Sidst i beskrivelsen er en oversigt over forhandlere, med angivelse af hvilke af de omtalte programmer de forhandler. 6

7 Standardprogrammer Tekstbehandling Det helt centrale basisprogram ved anvendelse af IT som redskab er et tekstbehandlingsprogram. Selvom der er forskel på tekstbehandlingsprogrammer, indeholder de store programmer stort set de samme elementer. Beskrivelsen her henviser til tekstbehandlingsprogrammet Microsoft Word (version 97), der er et af de mest udbredte programmer. Desuden er omtalt en enkelt ny funktion i Word 2002 (Office XP), som er den seneste udgave. Digitale tekster Et tekstbehandlingsprogram er ikke kun til stavning og skrivning af deltagerens egne tekster i forbindelse med FVU-læsning vil det være velegnet til læsning, skrivning og sproglig bearbejdning af enhver digital tekst. Det gælder også lærerfremstillede undervisnings- og træningsopgaver, indskannede tekster af faglig eller interessemæssig relevans for deltageren, samt tekster kopieret fra internettet eksempelvis dele af digitale aviser, tidsskrifter eller fagtekster. Mængden af tilgængelige tekster på internettet er i dag så enorm, at det ved at supplere med indskannede papirtekster er muligt for lærer og deltager at anvende både relevante og udfordrende digitale tekster i et tekstbehandlingsprogram i undervisningen. En digital tekst er desuden en forudsætning for at kunne anvende de senere omtalte lydstøtteprogrammer, hvor computeren auditivt støtter læsningen og læseundervisningen. Redigering, læsbarhed og overskuelighed Ved bearbejdning af skriftsprog i et tekstbehandlingsprogram, fremtræder de enkelte bogstaver såvel som hele teksten altid ensartet til forskel fra håndskrift. Især for deltagere med relativ usikker håndskrift eller skriveuvante deltagere vil et tekstbehandlingsprogram derfor lette skrivningen og den efterfølgende bearbejdning. En tekst er meget lettere at rette, redigere og på anden vis bearbejde i et tekstbehandlingsprogram end ved håndskrivning, derfor opfattes teksten af mange voksne som en del af en proces teksten er let at rette og printe ud igen. Derved bliver motivationen for at viderebearbejde teksten ofte større end ved håndskrift, der for mange voksne ligeledes er forbundet med nederlag fra tidligere undervisning eller specialundervisning. I det omfang underviseren/deltageren skønner det nødvendigt, kan det være en fordel at ændre den digitale teksts layout, så den fremtræder mere læsbar og overskuelig for deltageren. Det kan f.eks. gælde skriftstørrelsen, der kan forstørres, eller skrifttypen kan ændres til en type med fødder som f.eks. Times New Roman. Særlig på trin 1 (2) kan læsbarheden ved f.eks. en fotokopi af en avisartikel vanskeliggøre læsningen, mens den samme artikel hentet på internettet og opsat med en 7

8 mere læsevenlig skrifttype på skærmen, eller printet på hvidt papir, er lettere for deltageren at læse. For yderligere at gøre programmet overskueligt for svage læsere kan der evt. udarbejdes og anvendes særlige skabeloner, hvor skriften, menuknapper og hele opsætningen af programmet ændres. Med hensyn til layout og brugervenlighed kan programmet således optimeres til målgruppen, hvor alle relevante funktioner bibeholdes i de skabeloner, der ligger til grund for de dokumenter, deltagerne arbejder med. Integration med læsning på Internettet Især svage læsere kan have svært ved selv at søge og finde relevante informationer og tekster på internettet. Særligt på trin 1 og 2 kan det være en fordel i starten at guide deltageren hen til relevant læsestof på bestemte og velvalgte hjemmesider. Et lærerfremstillet undervisningsmateriale kan også indeholde links til læsning af tekster på internettet. F.eks. laves links til en bestemt fagforening ved blot at skrive - eller til en bestemt avis ved at skrive idet programmet ved, at ord der starter med www. ikke kun er ord, men også links. Er computeren koblet til internettet, bringes deltageren ved tryk på dette link direkte til fagforeningens eller avisens forside. Ønskes et link til en specifik artikel på hjemmesiden, kan der laves et særlig hyperlink (Word-menupunktet: Indsæt Hyperlink). Et bestemt ord kan f.eks. laves til et hyperlink, så deltageren ved tryk herpå bringes til læsning af en specifik artikel på internettet frem for eksempelvis at læse en fotokopi eller den ovenfor nævnte lærerfremstillede kopi i tekstbehandlingsprogrammet. Stavekontrol Stavekontrol er et redskab til støtte af korrekt stavning i tekstbehandling. Samtidig kan det som undervisningsredskab sætte fokus på deltagerens stavemåde og bevidstgøre om staveproblemer på alle 4 trin. At bruge en stavekontrol skal læres, og det er nødvendigt at kende til stavekontrollens virkemåde for af udnytte den optimalt. En stavekontrol fortæller ikke, om et ord er forkert eller rigtigt i sammenhængen, men det kontrollerer kontekstuafhængigt, om et givet ord findes i den konkrete stavekontrols ordliste. En stavekontrol anvendes derfor ikke til at undgå røde streger i teksten ved f.eks. at svage stavere og læsere indsætter et korrekt stavet ord fra stavekontrollen i en forkert sammenhæng. En stavekontrol sætter spørgsmålstegn ved deltagerens stavemåde, og deltageren må ud fra dette bevidstgøres om egen stavemåde og fejl, og derefter vurdere stavekontrollens forslag og lære af disse. Stavekontrollen kan være løbende med røde streger, der fremkommer under skrivningen, eller den kan udføres efter første del af skriveprocessen som led i en retteproces. Ved trin 1 (2) og /eller ved skriveuvante deltagere kan det være en fordel ved skriftlig fremstilling at slå funktionen løbende stavekontrol fra, da denne kan flytte fokus fra 8

9 skrivning af et indhold til stavning af de enkelte ord. Nogle deltagere kan derved have svært ved at fastholde indholdet og stoppes unødigt i skriveprocessen. Mange røde streger under en tekst kan skade motivationen og evt. give associationer til barn- og ungdommens nederlag med stavning og skrivning. Hvornår det for den enkelte er en fordel i undervisningen af anvende løbende stavekontrol, bør vurderes i hvert tilfælde sammen med underviseren. Grammatikkontrol I Word 2002 (Microsoft Office XP, udgivet forår 2001) er dansk grammatikkontrol blevet integreret i programmet, som det har været med andre sprog i tidligere versioner. Erfaringer med anvendelse af dansk grammatikkontrol i voksenundervisningen er derfor sparsom, men funktionen kan udmærket finde anvendelse i undervisningen på FVUlæsning. Grammatikkontrollen vurderer, til forskel fra stavekontrollen, ordet i sin kontekst, idet sætningen i en vis udstrækning analyseres, og der foreslås evt. ændringer. De foreslåede ændringer begrundes i forhold til teksten og med grammatiske udtryk. Det er derfor en forudsætning for at kunne anvende grammatikkontrollen, at deltageren kender til og kan vurdere disse udtryk i forhold til egen skrivning. Grammatikkontrollen kan derved supplere og understøtte den øvrige undervisning i grammatiske emner. Grammatikkontrollen kræver, i forhold til stavekontrollen, højere funktionelle læsefærdigheder af deltageren til vurdering af forslag, og da de foreslåede ændringer ikke nødvendigvis er rigtige i den givne sammenhæng, vil grammatikkontrollen mest finde anvendelse på trin (2), 3 og 4. Korrektur Til kontrol og vurdering af ændringer i et dokument som flere forfattere skriver på findes en særlig korrekturfunktion (Word-menuen: Funktioner ændringer). I undervisningssammenhæng kan funktionen bruges til registrering af deltagerens ændringer og rettelser i en skriveproces, så lærer og deltager får et redskab til en fælles evaluering af skriveprocessen med dens ændringer og rettelser. Et eksempel: Uden at lade sig forstyrre af stave-, grammatiske-, og andre fejl, skriver en deltager en tekst med fokus på indholdet. Funktionen registrér ændringer slås til og deltageren retter og viderebearbejder teksten. Efterfølgende vælges at vise ændringerne, og disse kan danne grundlag for underviserens og deltagerens fælles vurdering og evaluering af de strategier deltageren bruger i sin skrive, stave og retteproces. Trin (1, 2), 3 og 4. Indtaling af tekst En mikrofon tilkoblet computeren muliggør indtaling af ord eller tekster direkte i dokumentet til senere afspilning: (Word-menuen: Indsæt Objekt Wave-lyd). Funktionen kan anvendes på alle trin, og kan bruges af både lærer og deltager. Underviseren kan vælge at indlæse dele af tekster eller opgaver til deltageren. Dels kan 9

10 deltageren have brug for denne støtte i læsning af dokumentet, og dels kan opgaven netop have et auditivt oplæg eksempelvis ved opgaver med udtale af brancheord, udenlandske ord/betydningsenheder eller f.eks. ved enkelt/dobbelt konsonanter (læse/læsse). Deltagere både med dansk som første eller andetsprog kan indlæse egne tekster eller dele heraf. Indlæsningen/dokumentet kan evt. gemmes til senere afspilning eksempelvis som dokumentation for en positiv udvikling af sproget hos deltageren. Underviseren kan, alene eller sammen med deltageren, analysere dennes indlæsning, f.eks. med henblik på en vurdering af vedkommendes stavestrategier eller fejl i forhold til udtale af ord. Erfaringen viser, at deltagere efterfølgende vurderer deres egen indlæsning meget kritisk, og specielt i starten har de svært ved at stille sig tilfreds med den. Ved gentagne indlæsninger øges fokus på sammenhængen mellem enkeltord/tekst, og deltageren tydeliggør og forbedrer herved sin egen udtale. Ved at lytte til og forbedre egen indlæsning bibringes deltageren en bevidsthed om egen udtale af ord, som kan medvirke til en øget stave- og afkodningskompetence. Brug af billeder Anvendelse af billeder i et tekstbehandlingsprogram har erfaringsmæssigt en meget motiverende effekt. Især brug af digitale og vedkommende billeder fra deltagerens fritids- eller erhvervssammenhæng er motiverede for skriftsproglige aktiviteter og skriftlig fremstilling. Billeder kan anvendes såvel i underviserens skriftlige oplæg/opgaver, som af deltageren selv i egne tekster - f.eks. i en procesorienteret skrivning på alle 4 trin. Via internettet kan hentes billeder om stort set ethvert emne, men et digitalt kamera kan i særlig grad fastholde fokus på deltagerens nærmiljø. Et eksempel: for deltagere med store læse-stavevanskeligheder, eller for deltagere med dansk som andetsprog på trin 1, kan et billede af en værktøjstavle eller en maskine fra deltagerens arbejdsplads danne basis for en billedordbog med tilhørende fagudtryk, som evt. kan indtales i et dokument. Ovenstående funktioner og muligheder er kun nogle af de faciliteter, der er til stede i et tekstbehandlingsprogram. Underviseren kan ved at udforske programmet udnytte dets potentiale optimalt i forhold til den enkelte deltagers undervisningsbehov. Underviserens udarbejdelse af undervisningsmaterialer til skriftsproglig bearbejdning i et tekstbehandlingsprogram er således ikke kun til uddeling af printede papirark, idet programmets potentiale med tekstredigering, anvendelse af lyd og billeder m.m. kun kommer til sin ret ved deltagerens eget arbejde ved computeren. Det gælder i særlig grad, hvis deltagerne, som et supplement til tekstbehandling, har adgang til at bruge 10

11 støtteprogrammer til yderligere anvendelse af computerens auditive potentiale. Jf. afsnit om støtteprogrammer. Internet Som allerede nævnt kan internettet opfattes som en næsten uendelig kilde til tekster, der kan finde anvendelse i undervisningen på FVU-læsning. Teksterne kan overføres til et tekstbehandlingsprogram, eller de kan læses direkte på internettet. Det er imidlertid væsentligt at påpege, at læsning på internettet indebærer beherskelse af anderledes og nye læsestrategier end læsning af papirtekster. Bag de fleste bog- og papirudgivelser ligger et større forarbejde, hvor forfatter og forlag/udgiver har tilrettelagt teksten med en målgruppe og en læsestrategi for øje. Ofte i form af en lineær læsning med en fastlagt rækkefølge i teksten. Internettet er derimod opbygget som en kaotisk og ustruktureret informationsdatabase med millioner af mere eller mindre relevante tekster, som er bundet sammen med links på kryds og tværs. Der findes ingen overordnet styring til hjælp for et overblik, og der er i mindre grad end for papirtekster garantier for at teksterne eller kilderne er troværdige. En funktionel læsning på internettet kræver således i endnu højere grad end læsning af papirtekster, at læseren tager stilling til indholdet. Ikke kun i form at forståelse af indholdet, men også i højere grad af indholdets validitet, vurdering af afsender m.m. På trin 1 (2) kan underviseren i nogle tilfælde, som allerede nævnt, med fordel guide deltageren til læsning af bestemte hjemmesider eller hente tekster ind i et tekstbehandlingsprogram. Skal tekster imidlertid bruges til en skriftsproglig bearbejdning i undervisningen, er det nødvendigt, at de flyttes over i tekstbehandlingen. Der er kun i ringe udstrækning indsamlet danske erfaringer om systematisk undervisning i læsning og brug af læsestrategier på internettet. Underviseren må i samarbejde med deltageren tage udgangspunkt i den anvendelse af internettet, som den enkelte deltager har, og som vedkommende må forventes at få brug for i fritids- studieog erhvervssammenhæng. Særlig må der på trin 3 og 4 undervises i brug af søgemaskiner og søgestrategier på internettet, rettet mod søgning af viden i relation til erhverv, uddannelse eller interesseområder. 11

12 Støtteprogrammer Computeroplæsning Computere har i dag som standard et lydkort til afspilning af musik, tale eller anden lyd. Som nævnt tidligere kan lærer eller deltager selv indtale tekst f.eks. i et tekstbehandlingsprogram. På en lang række Cd-rommer, f.eks. til undervisningsbrug på tekniske skoler, er tekster ligeledes indtalt til brug for bl.a. ordblinde elever og elever med svære læsevanskeligheder. Computeroplæsning defineres imidlertid i det følgende anderledes, idet computeroplæsningen sker på baggrund af vilkårlige tekster, og den er således helt fleksibel og uafhængig af en sammenhængende indtaling i forvejen. Computeroplæsning kan kun finde sted fra digitale tekster, f.eks. fra et tekstbehandlingsprogram eller på internettet, idet teksten skal kunne kopieres til computerens klippebord. Det er vigtigt at pointere, at anvendelse af computeroplæsning i FVU-læsning skal forstås som en auditiv og lydlig støtte i undervisningen ikke som en kompenserende foranstaltning. Den auditive støtte kan i kraft af fleksibiliteten principielt bruges på alle 4 trin, men vil praksis i størst omfang kunne finde anvendelse på trin 1 og i faldende omfang på trin 2, 3 og 4. Dog vil computeroplæsning af eventuelle fremmedsprogede tekster på originalsproget kunne anvendes på trin 3 og 4. Der findes 2 principielt helt forskellige former for computeroplæsning: 1. Digital computeroplæsning betyder at tusindvis af enkeltord er indtalt i forvejen. Ordene oplæses når de optræder f.eks. i et tekstbehandlingsprogram. 2. Syntetisk computeroplæsning betyder at enhver bogstavkombination, ord eller sætning genereres i nuet og oplæses af computeren. 1. Digital computeroplæsning Digital computeroplæsning fås gennem programmet CD-ord 3, der er den nyeste version. Her er ca ord indtalt enkeltvis i en god kvalitet, dvs. med en menneskestemme. Når et ord vælges til computerens klippebord oplæses ordet, hvis dette er indtalt og findes i databasen. Ud over de indtalte ord kan programmet oplæse sammensatte ord og endelser udfra disse. F.eks. oplæses ordet klippebord af de to ord klippe og bord mens ordet undervisningsprogram oplæses af undervisning, s og program. Der er ofte en lille men hørbar pause mellem de oplæste ord/delord. 12

13 Da programmet netop henter indtalte enkeltord, har en sammenhængende oplæsning af tekster ikke en optimal prosodi og rytmen er præget af stødvis oplæsning. Programmet har ikke indtalt alle og specielle ord og f.eks. kan der blandt brancheafhængige fagudtryk være mangler. Programmet fungerer ikke optimalt som oplæsningsprogram for hele og sammenhængende voksentekster af faglig eller anden særlig karakter, og den har i den sammenhæng sin begrænsning. I FVU-læsning og som undervisningsprogram i afkodning/læsning af enkeltord, stavning og til sproglig lydanalyse af tekster har programmet derimod et potentiale særlig på trin 1 og 2 (3). At programmet udtaler ordet skolebus som skole - bus i 2 morfemer med en lille pause og undervisningsprogram som nævnt ovenfor, kan netop være med til at skærpe opmærksomheden på de enkelte morfemer/elementer i sammensatte ord. Ved et arbejde med tekster i et tekstbehandlingsprogram muliggør programmets fleksibilitet, at deltageren selvstændigt kan eksperimentere med auditiv støtte til læsning, stavning og sproglige analyser af ord/tekster. Netop den auditive dimension i et selvstændigt analyse- og syntesearbejde, giver deltageren en vigtig mulighed for læring særlig ved lange og sammensatte ord. Deltageren kan høre hele ordet og/eller dele ordet i morfemer/elementer og lytte til de enkelte dele. Nogle dele læses op og sammenlignes med det visuelle billede. Andre dele læses ikke op, og deltageren kan vurdere begrundelsen for dette. Programmet analyserer og oplæser ikke ordet udfra stavelser eller morfemer, og i forhold til morfemer er det primært rodmorfemer der læses op, da disse som såkaldte frie morfemer, for de flestes vedkommende, kan optræde som ord i sig selv. Forstavelser, afledningsendelser og bøjningsformer, der ikke optræder som enkeltord er ikke indtalt særskilt, og kun hvor disse samtidig er ord i sig selv udtales disse f.eks. for, af, en, et og lig. Programmet vælger dog i visse tilfælde forkert i orddatabasen og udtaler f.eks. ordet morfemer som mor-fem-er. Bruges den auditive støtte til kontrol at deltagerens egen stavning og skrivning vil kun rigtigt stavede ord, eller ord som er indtalt blive oplæst. Som eksempel på hvilke ord der ikke kan oplæses, er dette afsnit (1. Digital computeroplæsning) blevet oplæst af CD-ord 3. De understregede ord i afsnittet er ord, som programmet ikke kunne oplæse. 2. Syntetisk computeroplæsning I syntetisk computeroplæsning benyttes den såkaldte difonteknik, der sammenkæder meget små lydstumper klippet ud af naturlig tale. Lydstumperne, der kaldes difoner, består af to nabolyde samt overgangen mellem disse lyde. Difonerne er lagret i en såkaldt difondatabase, der indeholder alle de lyde, som kendes fra det danske talesprog. Difonerne kan kombineres til alle danske ord og sætninger. 13

14 En principiel og helt afgørende konsekvens af dette er, at alle ord og enhver tænkelig bogstavkombination i princippet kan oplæses altså også deltagernes forkert stavede ord. Syntetisk computeroplæsning har ikke de begrænsninger som nævnt ved digitaliseret computeroplæsning, og programmet kan f.eks. oplæse enhver voksentekst med alle branchefaglige fagudtryk. Samtidig er oplæsningen ikke stødvis, men mere sammenhængende og med bedre prosodi. Oplæsningen er dog ikke helt som naturlig tale, og da det er danske sprogregler, der er brugt, udtales udenlandske ord i nogen grad også efter danske regler. Vital er et læseprogram, der anvender syntetisk tale, hvilket øger dets anvendelsesmuligheder i undervisningen. Programmet vil på forskellige måder kunne anvendes på trin 1, 2 og 3 (4), og tilføje den vigtige lydlige/auditive dimension til undervisningen. Det gælder såvel ved undervisning i afkodning, læseforståelse, stavning og skriftlig fremstilling. Fleksibiliteten gør programmet til deltagerens redskab, og det kan give auditiv støtte helt efter deltagerens eget valg. Ord kan f.eks. deles i tekstbehandlingsprogrammet og oplæses delt eller forblive samlet, hvor blot dele af ordet kan udvælges til oplæsning. Programmet holder ikke pause mellem dele af sammensatte ord som ved CD-ord, alle ord eller dele af ord udtales, eksempelvis ved deling i ordets forskellige stavelser eller morfemtyper. Programmet giver således deltageren mulighed for en lydlig analyse og syntese af skriftsprogets elementer. Det gælder både enkeltord i form af bogstaver, stavelser og morfemer samt sætninger, hele tekster og deres struktur og grammatiske opbygning. Brugt i Word indeholder Vital en læsebjælke til styring af læsningen, samt en funktion hvor det oplæste ord samtidig visuelt highlightes/markeres. Denne markering fastholder sammenhængen mellem den visuelle og auditive afkodning af det enkelte ord i læsningen. Vital behøver ikke kun at blive anvendt i Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer, idet enhver digitalt ord, sætning eller tekst på f.eks. internettet kan oplæses. Forudsætningen er dog som nævnt, at teksten kan udvælges til computerens klippebord. Der findes i skrivende stund 2 syntetiske taler på dansk og begge arbejder bl.a. sammen med programmet Vital. En udgave er fra Telia (Infovox 330, kaldet Poul) og i Juli 2001 er der netop frigivet en tale (kaldet Carsten) fra firmaet Speech-Ware. Der er endnu ikke opnået tilstrækkelige erfaringer med forskellen mellem synteserne og de forskellige anvendelses-potentialer, de giver. En umiddelbart vurdering tyder dog på, at Carsten har en mere præcis udtale ved enkeltord og sætninger. Den bagvedliggende 14

15 indstilling i programmerne er dog forskellig, så Carsten i højere grad foretrækker at læse rigtige ord op, mens Poul oplæser flere nonsensord. Ved en afprøvning på Diavok- og FVU-testmaterialet Find det ord, der lyder som et ord oplæser Poul således samtlige eksempler og opgaver, mens Carsten staver 25 % af ordene (22 ud af de i alt 88 nonsensord). Ved en detaljeret analyse af ords delelementer eller forkert stavede ord, vil Poul således oplæse en række bogstavkombinationer, som Carsten i stedet kun vil stave. Brugt i en sådan sammenhæng er Poul derfor at foretrække blandt de nuværende versioner. Carsten er dog en første prøveudgave, og hvordan kommende versioner kommer til at fungere, herunder hvilke ændringer brugeren kommer til at kunne foretage, må tiden vise. Elektroniske ordbøger Som supplement til papirudgaver af retskrivnings- og nudansk ordbøger m.m., kan man få elektroniske udgaver af standardordbøger. En afgørende forskel mellem papir- og elektroniske ordbøger er de elektroniske udgavers mulighed for at knytte sig direkte til et tekstbehandlingsprogram, samt ordbøgernes udnyttelse af computerens søgefunktion og opslagshastighed m.m. Ligeledes har nogle ordbøger indlæste ord, som kan oplæses for brugeren. Et eksempel er Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. Programmet består af et særligt vindue, der ligger hen over andre programmer (tekstbehandling, , internet, træningsprogrammer m.m.). Ved opslag i vinduet slås kontinuerligt op, og forslagsordene følger stavningen af det enkelte ord. Hvis brugeren undervejs staver forkert og forslagene stopper, kommer disse igen ved at slette bogstaver. Alle grundord er indtalt i forvejen, og anvendes syntetisk tale som støtteværktøj, kan betydninger og forklaringer ligeledes oplæses. Som en særlig søgefunktion kan fx indsættes stjerner (*). En * markerer, at et antal bogstaver mangler, og programmet søger i forhold til de skrevne bogstaver. Bogstaverne må dog være indeholdt i ordet. Et par eksempler: *klart giver ordene klart, krystalklart, soleklart og uklart ; sko*tør giver kun ordet skoleinspektør og ad*else giver adskillelse og adspredelse. Programmet analyserer ikke specifikt i forhold til hverken stavelser eller morfemer. En søgning på baggrund af deltagerens kendskab til stavelser eller morfemer i et ord kan hjælpe og klargøre ords opbygning, betydning og stavning, samt hjælpe brugeren ved opslag af ordene. Programmet er ikke udviklet med undervisning for øje, men tænkt i en pædagogisk sammenhæng kan sådanne programmer bruges på alle trin fra afkodning/stavning af enkeltord til betydningsforklaring af relevante fag- og fremmedord. 15

16 En særlig udviklet type af elektroniske ordbøger er programmer til ordforudsigelse/prediktion (fra engelsk word prediktion). Her skal nævnes 2 programmer: Iris Ordbank og Vise Ord. Mens opslag i elektroniske ordbøger udelukkende foregår i programmet, foreslås ordene i ordprediktionsprogrammer under skrivningen i f.eks. tekstbehandling, og internet. Programmerne foreslår ordene i et særligt vindue på skærmen, og som ved elektroniske ordbøger følger forslagene brugerens konkrete stavning af ordet. Begge programmer indeholder særlige ordlister, og det er herfra at forslagsordene hentes. Forslagsordene kan som hjælp, særlig på trin 1 (2), oplæses med computeroplæsning. For at kunne give relevante forslag skal brugeren skrive de første 2-4 bogstaver i et ord. Programmerne arbejder ikke direkte ud fra principper om stavelser eller morfemer, men ordlisterne og forslagene er inddelt i niveauer, hvor programmet i en vis udstrækning skelner mellem grundord/stamme/rodmorfem i første niveau og endelser/sammensatte ord i andet niveau. Skal ordet skoleinspektør f.eks. skrives med forslag fra Iris Ordbank giver starten sko forslag til rodmorfemet skole, som er det eneste i ordfamilien, der starter med skole. Når skole er valgt kommer bøjningsformer, afledningsendelser og sammensatte ord i næste og senere niveauer. Programmet kan således støtte og underbygge stavning/staveundervisning ud fra en opdeling af ord i rodmorfemer + noget mere, men kun hvis rodmorfemet er i begyndelsen af ordet. I begge programmer er det muligt at udarbejde egne og fagrelaterede ordlister og integrere disse ord i forslagsordene. De to programmer adskiller sig dog på forskellig vis. F.eks. er Iris Ordbank særlig gennemarbejdet i sin opdeling og brug af niveauer og ordbanker, mens Vise Ord er enklere med dens opbygning af særligt fagspecifikke ordlister. Fleksibiliteten og muligheden for udarbejdelse af særlige fagspecifikke og udenlandsk sprogede ordlister giver mulighed for anvendelse af programmerne på alle 4 trin i FVUlæsning. Pædagogiske eksempler på anvendelse af standard og støtteprogrammer Anvendelse af edb som redskab i FVU-læsning er, som det er fremgået, ikke et spørgsmål om valg af undervisningsmaterialer. Dog kan træningsprogrammer, som vil blive omtalt i næste afsnit, i højere grad end standard- og støtteprogrammer betegnes som materialer i sig selv materialer der i en forskellig udstrækning kan tilpasses deltagerne. 16

17 Standard- og støtteprogrammer er derimod ikke undervisningsmaterialer, men underviserens og deltagerens redskaber i undervisningen. De tekster, der skal udgøre undervisningsmaterialet, skal fremskaffes eller udarbejdes af lærer og deltager. Det vil ofte være de fag- eller interesserelevante tekster, der findes egnede til læsning for deltageren, som sprogligt kan danne udgangspunkt for læseundervisning og skriftsproglig bearbejdning på computeren. Ligeledes vil det være deltagerens egenproducerede tekster, der vil være udgangspunktet i forbindelse med stavning og skriftlig fremstilling. Underviseren vil desuden med udgangspunkt i bogligt baseret undervisningsmateriale selv kunne uarbejde velegnet undervisningsmateriale til computerbrug. Nogle eksempler kan vise hvordan standard- og støtteprogrammer kan anvendes på de 4 trin. Det skal dog understreges, at det er deltagerens undervisningsbehov og ikke de nedenstående eksempler på trinplacering, der er afgørende. Trin 1 1. Enkle og lærerfremstillede tekster og undervisningsmaterialer med f.eks. mange lydrette ord bearbejdes og læses i et tekstbehandlingsprogram med brug af auditiv støtte. Der fokuseres netop på den auditive/lydlige dimension og brug af computeroplæsning såvel ved stavning som ved læsning. 2. Ordene deles i elementer og analyseres. Der arbejdes både med stavelsesdeling, identifikation af rodmorfemer og opdeling af sammensatte ord. 3. Deltageren indlæser selv korte og enkle tekster, analyserer egen udtale og sammenholder evt. med computeroplæsning. 4. Læsning af sværere og læsemotiverende tekster i et tekstbehandlingsprogram - disse kan evt. være indskannede papirtekster. Læsningen sker både med auditiv støtte af Vital med visuel markering af læste ord, og med deltagerens egen valg af lydstøtte til enkeltord/sætninger. 5. Læsning af velvalgte tekster på internettet med auditiv støtte efter deltagerens eget valg 6. Anvendelse af ordprediktion i stavning og skrivning. Enkle og velkendte tekster bruges som ordlister i programmet Vise Ord. I Iris Ordbank vælges den lille ordbank med et relativt lille ordforråd. 7. Gennem computeroplæsning af deltagerens egenproducerede tekster kontrollerer, vurderer og bearbejder deltageren disse ved stavning og skriftlig fremstilling. Fik jeg skrevet det jeg mente? 8. Vedkommende digitale billeder bruges bl.a. som motivation ved mundtligt og skriftligt arbejde 17

18 9. Lærerudviklede opgaver og forklaringer kan støttes af underviserens indtaling i dokumentet. Trin 2 1. Eksemplerne fra trin 1 videreudvikles med andre tekst- og undervisningsmaterialer, der modsvarer trin 2. Lærer og deltagerindtalte tekster er evt. ikke relevante. Ved auditivt analysearbejde fokuseres i højere grad på betydningsenheder (morfemer) og arbejde med ordklasser. 2. Hastigheden ved computeroplæsning kan øges både ved den visuelle markering i Word og uden. Eksempelvis ved læsning på internettet. 3. Stavning og skriftlig fremstilling ved brug af ordprediktion og elektroniske ordbøger, idet der fokuseres på ords opbygning af morfemer. Trin 3 1. Eksemplerne fra trin 1 og 2 udbygges med tekst- og undervisningsmaterialer, der modsvarer trin 3. Analysearbejdet med ords deling i tekstbehandling fokuserer på morfemer og tegnkonstansprincippet i stavning. Dette udbygges i brug af ordprediktion og mere avancerede elektroniske ordbøger. Herunder videreudvikles anvendelse af eksempelvis Iris Ordbank s niveaudeling af ordlister samt søgefunktioner (*) i elektroniske ordbøger. Arbejdet med forstavelser og afledningsendelser inddrages heri. 2. Søgning på internettet og anvendelse af forskellige læsestrategier i forhold til tekster intensiveres. 3. Grammatikkontrollen i tekstbehandlingsprogrammet inddrages i det grammatiske arbejde. 4. Sammenhængende computeroplæsning til vurdering af sætningsopbygning og ordenes grammatiske sammenhæng. Lyder det også syntaktisk og grammatisk korrekt, når computeren læser teksten højt? 5. Computeroplæsning og analysearbejde med fx engelsk syntetiske tale tages i brug ved engelske tekster. Trin 4 1. Foregående eksempler udbygges med andre tekster af fag- og interessemæssig relevans. Der udvikles og arbejdes med ordbanker i eksempelvis Vise Ord med fagligt og erhvervsrettet indhold. 18

19 2. Søgning på internettet med henblik på tilegnelse af ny viden i relation til erhverv, uddannelse eller interesseområde. 3. I arbejdet med fagspecifikke og udenlandske ord kan deltagerens og underviserens indtaling af ord og tekster finde anvendelse. 4. Avancerede danske og udenlandske elektroniske ordbøger inddrages, ligesom udenlandske ordbanker bruges i ordprediktionsprogrammerne. 5. Udenlandske syntetiske taler bruges såvel ved arbejde med udenlandske lydfølgeregler, læseforståelse, forøgelse af ordforråd og skriftlig fremstilling. 6. Overvejelser om computeren som studierelevant hjælpemiddel vurderes af lærer og deltager, med henblik på hvilke programmer og muligheder der er relevant i vedkommendes studievalg. 7. Skriftlig fremstilling på computer med brug af studierelevante programmer efter pkt. 6. Anvendelse af edb som redskab i undervisningen i FVU-læsning skal som nævnt både støtte deltageren i sin tilegnelse af læse-skrivefaglige færdigheder, ligesom den skal pege på, hvordan computeren med standard- og eventuelle støtteprogrammer kan bruges som deltagerens redskab i anden undervisningssammenhæng, i senere studie eller erhverv. Dette gælder på alle 4 trin, selvom det ovenfor kun er præciseret for trin 4. Vurderes det, at eksempelvis ordblinde kursister på trin 1, også uden for FVU-undervisning, kan have glæde af f.eks. indskanning og computeroplæsning af tekster, kan der vejledes i mulighederne herfor det kunne være i forbindelse med skift til en anden undervisningsform eksempelvis kompenserende specialundervisning. Det kan ligeledes være relevant at informere deltagere med svære læse- og skrivevanskeligheder om, at bl.a. ovenstående støtteværktøjer i nogen udstrækning anvendes og evt. kan bevilges som specialpædagogisk støtte på forskellige uddannelser. Det gælder f.eks. tekniske skoler, AMU-centre og videregående uddannelser under SUstyrelsen. 19

20 Træningsprogrammer Der findes en række særligt udviklede træningsprogrammer, som på forskellig vis kan anvendes i undervisningen i FVU-læsning. Som tidligere nævnt, er de programmer der omtales i det følgende kun et repræsentativt udvalg. De er udtryk for forskellige typer af programmer, der kan træne forskellige elementer i FVU-læsning. Det er vigtigt at være opmærksom på andre træningsprogrammer og de træningselementer de indeholder, ligesom det må forventes, at der på sigt udgives programmer rettet netop på FVU-læsning eller specifikke emner, som relateret hertil. Beskrivelserne er i en kort oversigtsform, og de er derfor ikke dækkende for det detaljerede indhold i programmerne, samt de muligheder de giver. Det anbefales derfor, at underviseren/undervisningsstedet, i det omfang programmerne ikke i forvejen er kendte, konkret vurderer såvel de nævnte støtteprogrammer som de efterfølgende trænings-programmer ved at få tilsendt disse i demoversioner. Mange af programmerne vil ligeledes kunne ses og afprøves på amtslige undervisningscentre. 10 Finger Et enkelt program der kombinerer læsetræning og træning af tastaturfærdigheder (10-fingersystem) Programmet er opbygget så skærmbilledet bl.a. indeholder billedet at et tastatur, der kan vælges i forskelligt layout. Der vælges en tekst/øvelse, hvorefter denne skrives. Der kan ikke skrives forkert, idet der ved fejltryk blot afventes det rigtige tastetryk. Programmets idé er ikke at træne hastigheden, men derimod udover at træne tastaturfærdigheder at læsetræne, idet der skrives ord og sætninger, samtidig med, at man læser. Startøvelserne er primært til børn og unge, men det er muligt at lægge egne tekster og ordlister ind. I FVU-læsning kan øvelserne eksempelvis bestå af indlagte fag- eller emnerelevante tekster samt lister af de ord eller rodmorfemer m.m., der allerede bruges og bearbejdes i den øvrige undervisning. Egnet til trin 1 og 2. Stav Løs Træning af det fonematisk princip og stavetræning på enkeltordsniveau med lydforlæg og støtte Ud fra en lang række øvelseslister staves ved hjælp af tastaturet eller museklik til det foreslåede ord. Ordet visualiseres ved et billede, og det aktuelle bogstav visualiseres 20

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læs med CD-ORD 8. 4. Gem en lydfil. 5. Download af CD-ORD, Billedlæser, Skan Read og ekstra stemmer.

Læs med CD-ORD 8. 4. Gem en lydfil. 5. Download af CD-ORD, Billedlæser, Skan Read og ekstra stemmer. 4. Gem en lydfil Du kan få en tekst gemt som en lydfil, som du kan få oplæst fra din mobiltelefon, en mp3 -afspiller eller en anden computer. Det kunne være en større tekst som er scannet ind til dig,

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING Introduktion ViTal er et program, der er udviklet med henblik på at afhjælpe læse- og skriveproblemer, både i forbindelse med læseundervisning og ved læsning af elektroniske

Læs mere

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 8. Du kan finde en uddybende manual om programmet i CD-ORDs værktøjslinje.

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 8. Du kan finde en uddybende manual om programmet i CD-ORDs værktøjslinje.

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Kom godt i gang CD-ORD 8.3

Kom godt i gang CD-ORD 8.3 Kom godt i gang CD-ORD 8.3 CD-ORD Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 8.3. Du kan finde en uddybende manual om programmet i CD-ORDs værktøjslinje. Hjælp i værktøjslinjen. Kom

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Mikro Værkstedet. mikrov.dk. mikrov.dk. mikrov.dk

Mikro Værkstedet. mikrov.dk. mikrov.dk. mikrov.dk Mikro Værkstedet Mikro Værkstedet A/S - it til skoler og uddannelse Lucernemarken 8-12 5260 Odense S Telefon: 65 91 80 22 Fax: 65 91 79 22 1 Kære forælder Denne folder indeholder en kort beskrivelse af

Læs mere

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Formål: At give undervisere, vejledere og IT-ansvarlige indsigt i programmerne i ViTre pakken og samtidig sætte dem i stand til at foretage indstillinger i ViTre

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Læsning og it

UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Læsning og it Læsning og it Indledning... 3 Tekst og digital tekst... 3 At arbejde med tekster... 5 Oplæsning af tekst... 9 Lyd og den digitale båndoptager... 11 Om øvelserne til modulet... 15 Læsning til modulet...

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Apps til personer med læse-stavevanskeligheder

Apps til personer med læse-stavevanskeligheder Apps til personer med læse-stavevanskeligheder IntoWords IntoWords er et App / program til Ipad / MAc. IntoWords kan ikke sammenlignes med CD- Ord, men bygger på nogle af de samme principper. IntoWords

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed...

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed... Forslag til Apps til elever på mellemtrinnet, der har brug for kompenserende hjælpemidler. Nogle af informationerne er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens materiale. Kompenserende apps til mennesker med

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Fortæl NU! Brugervejledning. 2004 Mikro Værkstedet A/S

Fortæl NU! Brugervejledning. 2004 Mikro Værkstedet A/S Fortæl NU! Brugervejledning 2004 Mikro Værkstedet A/S Fortæl NU! & Fortæl! Glæd dig til at blive ført ind i fortællingens verden. Du vil meget hurtigt blive god til at lave dine egne historier med flotte

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Vejledning i brugen af CD-ORD ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning i brugen af CD-ORD ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning i brugen af CD-ORD ved folkeskolens afsluttende prøver Denne vejledning er skrevet for at være helt sikker på, at de, der virkelig er til eksamen, får den bedste støtte til brugen af CD-ORD

Læs mere

Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Vores overordnede mål Skriftligt dansk

Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Vores overordnede mål Skriftligt dansk Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Dansk er vores modersmål, og dansk er et sprog vi værner om. Vi ser det som vores mål, at vi gør eleverne så dygtige, som deres evner forudsætter. Vort endelige

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Skriv og læs med ørerne

Skriv og læs med ørerne Skriv og læs med ørerne En guide til undervisning med CD-ORD som læremiddel på begyndertrinnet pædagogisk mediecenter Guiden er udarbejdet af: Birthe Tipsmark (lærer på Højvangskolen) Christina Tagmose

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer Tilgængelighed er nøgleordet Af Kirsten Bach, lærer Som lærer i såkaldte specialklasser for børn med særlige behov og it-vejleder for børn med læsevanskeligheder på alle niveauer har jeg gennem to årtier

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

IT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office

IT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office UNDERVISNING IT undervisning Skræddersy dit eget forløb! WebGaits undervisere har en bred erfaring indenfor en lang række IT-områder. WebGait planlægger undervisningen så den passer til de udfordringer

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2012 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp: Mikro Værkstedet A/S Revision 1.5, 10. april 2008 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hvilke programmer kan bruges med den digitale stemme?...

Læs mere

CSU Center for Specialundervisning

CSU Center for Specialundervisning LÆSETEK HANDS-ON I VITRE ViTal (oplæsningsprogram) ViTal-bjælken Ikonforklaringer Hvis du bliver i tvivl om, hvad ikonerne på ViTal-bjælken betyder, kan du bruge ikonforklaringen. Når musen placeres på

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Vejledning og inspiration til materialeudvikling

Vejledning og inspiration til materialeudvikling Vejledning og inspiration til materialeudvikling FVU temadagen den 16. april 2015 Indholdsfortegnelse Indledende drøftelse mellem virksomhed og konsulent side 2 Materialeindsamling side 2 Materialeudvikling:

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Erik Arendal. Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder. - Lærer, Master i Specialpædagogik

Erik Arendal. Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder. - Lærer, Master i Specialpædagogik Erik Arendal Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder - Lærer, Master i Specialpædagogik Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts en del af Socialstyrelsen. Fusioneret til

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

SccaanDis ViT Trre USB Brugervejledning

SccaanDis ViT Trre USB Brugervejledning ScanDis ViTre USB Brugervejledning Velkommen til vejledningen i hvordan ViTre USB enheden anvendes. ViTre leveret på USB indeholder licenser til programp pakken samt ViTre programmerne samt et særligt

Læs mere

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2015-2016 I dette program

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

mobile112 TM mobile112 Ltd, 2011

mobile112 TM mobile112 Ltd, 2011 mobile112 TM mobile112 Ltd, 2011 p2 Index Indledning 4 Version 3.0.41 6 Hvad kan du? 13 Fejl 15 Generelt 16 Høre tekst fra et billede 18 Auto oplæsning 22 Farveversion 23 Farveversion filhåndtering 27

Læs mere

CD-ORD. CD-Ords værktøjslinje: Sådan læses op med CD-Ord

CD-ORD. CD-Ords værktøjslinje: Sådan læses op med CD-Ord CD-ORD CD-Ords værktøjslinje: Fra CD-ORDs værktøjslinje er der hurtig adgang til oplæsning og ordforslag i Windows-programmer. Værktøjslinjen lægger sig øverst på skærmen, sådan at den altid er tilgængelig

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 12 Retskrivningsprøver 15 De enkelte spil

Læs mere

Håndbog til Oribi Speak for Chrome

Håndbog til Oribi Speak for Chrome Håndbog til Oribi Speak for Chrome Oribi Speak for Chrome er et tillæg (eng. extension), til browseren Google Chrome og fungerer i Chrome OS (ChromeBook), Windows, OS X (Mac) og Linux. Oribi Speak læser

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 August begyndelsen af september. Pippi Læse skønlitterært, svensk forfatterskab og som oplæg til norsk/svensk-emne. Udvikle ordforråd og begreber. Læse fiktive

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere