Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Transkript

1 Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Folkeskoleloven af 1993 lagde for alvor vægt på, at folkeskolen var for alle. Begrebet skolen for alle, hvor den enkelte elev var udgangspunktet, kom i fokus. De sidste 10 år har med al for stor tydelighed vist, at alle blev til cirka alle eller alle, men ikke lige ham eller hende. Det er blevet en skole for dem, der kan tilpasse sig skolen.,elever, som ikke kunne følge med den almindelige undervisning, fik tidligere en henvisning til specialundervisning. Ofte fik eleven længere tid til at lære gik måske et år eller to om eller fik de samme bøger endnu engang. Begrebet den rummelige folkeskole er også aktuelt i den pædagogiske debat. Det er der en god grund til i en tid, hvor mange er optaget af at måle og veje eleverne og hvor al den målen og vejen ofte kan resultere i en udskillelse: Dem der kan klare sig og dem, der ikke kan. Med begrebet Rummelighed ændres fokus. Nu er det skolen og undervisningstilbuddet, der er i fokus. Opmærksomheden retter sig mod skolen og en undervisning, der er tilpasset tidens børn og unge. Specialundervisning i dagens skole handler om elevernes særlige behov og den almindelige undervisnings rammer - og det er et ganske andet udgangspunkt. I dag har vi en langt bredere palet med differentieret undervisning, intensive kurser, støtte i klasserne, små hold eller særlige klasser og skoler. Alle steder med et nuanceret brug af forskellige materialer. IT, undervisning og læring I folkeskolens læseplaner indgår krav om computerrelaterede aktiviteter, hvilket er en understregning af, at elevers fremtidige behov for uddannelse og job kræver kompetencer, der ikke tidligere har været kendt som skolens opgave en udvidelse der rækker ud over de kendte kulturteknikker læsning, skrivning og regning. Indtil for få år siden blev computeren opfattet som en avanceret skrivemaskine og indlæringsmaskine til træningsprogrammer, som kunne bruges til træning af elevernes konkrete, faglige færdigheder. I dag betragtes computeren ikke alene som en super undervisningsmaskine, men der er udviklet et udvidet syn på IT, der også har indflydelse på tænkningen om, hvordan eleverne lærer, og hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Elever med særlige behov har krav på at lære at bruge computeren som redskab og til at kommunikere med andre. Eleverne har krav på at få styrket deres individuelle udvikling (bl.a. udnyttelse af personlige potentialer, evne til at analysere situationer, udnytte informationer, udvælge informationer og til selvstændig stillingtagen osv.), og deres menneskelige og sociale udvikling (bl.a. respekt for andre, evnen til at indgå i et fællesskab, samarbejdsevne osv.) for at sætte dem i stand til at løfte opgaverne i fremtidens samfund. 1

2 Specialundervisning Folkeskolens specialundervisning omfatter den almindelige specialundervisning af elever med vidtgående specialundervisningsbehov i den almene folkeskole samt elever i specialklasser/- skoler. Specialundervisning fastlægges ud fra elevens særlige behov. Særlige behov blev tidligere, defineret af skolen som et behov hos eleven i betydningen afstand mellem en norm og elevens aktuelle standpunkt. Særlige behov er karakteriserer i dag de udfordringer, der stilles til undervisningen. Undervisningsplanlægningen må stræbe efter at øge de kompetencer, alle elever har i forvejen i modsætning til at udfylde det hul, man får øje på, hvis man ser på opgaven ud fra en normativ synsvinkel. nødvendigt at se IT kan og skal understøtte undervisningen dels ved at være et redskab til kompensation for vanskeligheder, dels ved at være et redskab til at opstille nye læringsmiljø, således at undervisningen kan målrettes den enkelte elevs behov. I specialundervisningen skal computeren først og fremmest bruges som et pædagogisk værktøj, og informationsteknologien skal tilføre specialundervisningen nye metoder og nyt materiale. Anvendelsen af IT skal - for eleven - betyde, at hun kan gøre nogle ting eller lære nogle færdigheder, hun ellers ikke havde mulighed for. Computeren er en teknologi, der gør eleven til en aktiv deltager i egen læreproces. Den giver mulighed for, at hver elev kan lære i sit eget tempo, på eget niveau og med materialer, der passer til den enkeltes behov. Den kan bruges til selvstændig fordybelse i et stofområde og til samarbejde med andre, hvad enten disse er i samme lokale eller på den anden side af kloden. Teknologier giver således elever mulighed for at klare sig på egne præmisser og for at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. IT kræver en øget opmærksomhed omkring de særlige færdigheder, eleverne skal mestre for at få tilstrækkelig udbytte af de muligheder, IT giver. Det kræver, at lærerne kan tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at eleverne lærer at mestre de nye medier ud fra deres forudsætninger. I specialundervisningen skal eleverne blive i stand til at søge informationer, bearbejde dem til ny viden og kommunikere resultatet videre. Undervisningens pædagogiske metoder skal yderligere udvikle sig fra formidling til læring, hvilket betyder en bevægelse fra en statisk til en dynamisk læringssituation - fra en passiv til en aktiv elevrolle. Der er gennem tiderne opstillet mange teorier om, hvordan mennesker lærer. For lærere er det en selvfølgelighed - som det dog kan være svært at huske på i dagligdagen - at børn lærer på mange måder. Nye undersøgelser påpeger, at børn, som f.eks. er kropsligt og bevægelsesmæssigt orienterede, kan lære lige så godt som de bogligt stærke børn, hvis blot de får lov til at lære på deres egen måde. Programmer med farver, lyd og bevægelser er med til at gøre programmerne tiltrækkende og motiverende og giver samtidig nogle nye pædagogiske muligheder for at tilgodese elevers forskellige måder at lære på. Computerens styrke er, at den giver mulighed for at anvende forskellige strategier og andre indfaldsvinkler for at tilegne sig ny viden og nye færdigheder, end hvis undervisningsstoffet var præsenteret på én måde, fx som tekst i en bog. I den forbindelse er computeren uendelig tålmodig: Eleven kan få svar, præcis når hun har brug 2

3 for det, og kan få gentaget svaret lige så ofte, hun selv vil det. Oplevelsen at "at lave fejl" ændres til "man kan jo bare blive ved med at prøve, lige til man har forstået det". Computeren er også upersonlig. Den har ingen forventninger, som eleven skal leve op til, ingen følelser, der kan skuffes, og den giver tilbagemeldinger på elevens handlinger, ikke eleven selv. I gode programmer er interaktiviteten høj, og indholdet - og brugerfladen - kan tilpasses eleven, således at denne kan lære i sit eget tempo og på sit eget niveau. Erfaringer viser, at efterhånden som eleven opdager, at hun med computeren kan lære på sin egen måde, øger det oplevelsen af kompetence, hvilket igen styrker elevens selvtillid og lyst til at lære. Til brug i læseundervisningen kan der arbejdes med to forskellige typer af talegengivelse: digitaliseret tale og syntetisk tale, der hver for sig har fordele og ulemper. Den digitaliserede tale har en flot lydgengivelse. Kvaliteten er lige så god som den, vi kender fra kassettebånd og musik-cd'ere. Alt, hvad der skal gengives, skal i forvejen være lagret i computeren eller på f.eks. en cd-rom. Den syntetiske tale er, som navnet siger, kunstigt frembragt. Talekvaliteten ved syntetisk tale bliver stadig bedre. Talen frembringes ved, at et program aflæser skærmen og omsætter de aflæste data til lyd, som kan gengives fra computerens højttalere. Den syntetiske tale kan også bruges til formidling af indholdet i en tekst, hvor der ikke foreligger lydbånd, eller som led i elevens egen skriveproces. Programmer til syntetisk talegengivelse er således et godt supplement til den traditionelle læse- og skriveundervisning - og specielt i støttecentret. Syntetisk tale er en mulighed, som ikke er udnyttet i særlig stor udstrækning på skolerne, hvilket bl.a. skyldes pris og kvalitet. Syntetisk tale kan spille en væsentlig rolle både fagligt og kommunikativt, og samtidig har den ofte en motiverende effekt over for eleven. Den syntetiske tale kan anvendes både til undervisning og kommunikation, og selv om den ikke er perfekt på dansk, kan den i visse situationer være et supplement til elever med læsevanskeligheder. For blinde elever er det en selvfølgelighed, at syntetisk tale er en del af computerens udstyr, som anvendes til at kompensere for det manglende syn ved bl.a. at læse op, hvad der står på skærmen. Træningsprogrammer er naturligvis stadig anvendelige i skolen til fagspecifikke formål. Ved valg af træningsprogrammer til specialundervisning må det nøje overvejes, hvorvidt programmet gør en hensigtsmæssig bearbejdning af stoffet mulig. Og det må vurderes om programmerne - sammen med andre materialer - tilsammen kan befordre den specifikke sammenhæng og forståelse. At kunne læse og skrive Ikke at kunne læse og skrive eller at have svært ved det er en meget alvorlig hæmsko, både når det gælder personlig udfoldelse, og når det gælder mulighederne for aktiv deltagelse i det øvrige samfundsliv. Læsning er defineret som det at forstå skrevne meddelelser. Det gælder nu som hidtil. Forskellen fra tidligere er, at det skrevne ord findes både på tryk og på computerens skærm. Fremover bør alle - som hidtil - lære at læse i trykte medier. Dertil kommer, at alle må lære at læse på skærmen. Skærmtekster må derfor indgå i undervisningen på lige fod med andre teksttyper. At have læsevanskeligheder er alle de personlige begrænsninger, der følger af at læse dårligt. Graden af vanskelighed bestemmes af forholdet mellem læsekravene og læsefærdigheden. Undersøgelser har vist, at allerede fra de første skoleår grundlægges der en negativ selvopfattelse hos elever med læsevanskeligheder, som kan virke blokerende for undervisning også i andre fag, og som senere kan være meget vanskelig at ændre. 3

4 Også skriftligheden har ændret karakter. Evnen til at udtrykke sig skriftligt er også i stigende grad et spørgsmål om at være computerkyndig - hvilket blandt andet indebærer, at man kan bruge computeren til at skrive med. Det er en fordel for elever med dårlig håndmotorik, det vil sige elever, der dels har fysisk svært ved at skrive og dels har en håndskrift, som er svært læselig både for dem selv og andre. Computeren kompenserer for deres manglende motorik, lige som den giver et resultat, der viser, hvad eleverne kan. Eleverne får på den måde en større motivation og tilfredsstillelse ved det skriftlige arbejde, de præsterer, og dermed bedres mulighederne for at udvikle deres læse- og skrivefærdigheder. Læse- og skrivefærdigheder er således også et spørgsmål om at kunne bruge en computer. Og det at være computerukyndig er i fremtiden lige så belastende for ens uddannelses- og jobmuligheder, som manglen på læse- og skrivefærdigheder har været det hidtil. Elektroniske læsebøger og mange andre programtyper udnytter muligheden for at anvende digitaliseret taleforuden de lyde, der kommer med programmet, og dem man selv indspiller, er det også muligt at købe programmer med lydoptagelser, der kan bruges i multimedieprogrammer. Den elektroniske bog har to fortrin frem for papirbogen. Den ene er måden, hvorpå fortællingen præsenteres. Den anden er læserens mulighed for at interagere med programmet/den elektroniske bog. Disse muligheder kan med fordel udnyttes i undervisningen af elever med læsevanskeligheder, idet eleven har mulighed for: at få læst en fortælling højt, imens teksten vises og fremhæves på skærmen selv at læse fortællingen på skærmen at klikke på enkeltord og få dem fremhævet og udtalt at klikke på ord eller billeder og derved sætte gang i animationer, videoklip og lyde at klikke på ord eller billeder, der giver adgang til andre aktiviteter, f.eks. spil og værktøj. Den måde, hvorpå en elektronisk bog forbinder tekst og lyd via fremhævelse af teksten, er en støtte til elever, der har svært ved at knytte lyd til bogstaver. På samme måde er det en støtte, at eleverne ser netop de ord fremhævet i teksten, som de hører læst op, og at de siden hen kan vælge at få netop de enkeltord udtalt, som de er interesseret i - samtidig med at disse ord fremhæves på skærmen. Også hele sætninger og afsnit kan fremhæves - en støtte til at fastholde koncentrationen om den tekst, eleverne læser. Anvendelsen af lyd i læseprocessen er således et effektivt hjælpemiddel og kan fungere som kontrol eller støtte til forståelsen af indholdet. Nye kompetencer Kildekritik og udvælgelse af materialer har ikke hidtil været et fag på skemaet, men eleverne (og lærerne) skal have et nøje kendskab til, hvordan søgeredskaberne fungere, dels skal de kunne finde rundt i de mange informationskilder, og endelig skal de lære hensigtsmæssige spørgestrategier. Der er derfor behov for, at eleverne lærer særlige arbejdsmetoder: 1. planlægge en opgave før informationssøgning 2. udvælge sine informationskilder 3. vælge søgeudtryk og formulere spørgsmål 4. vurdere, udvælge og behandle svarene på informationssøgningen. 4

5 Eleverne lærer at finde nøgleord i en given tekst med henblik på at skabe sig overblik og forståelse af tekstens indhold. Den omvendte proces skal også læres: At finde nøgleord til det emne, som man er i gang med at søge stof til. Undervisning af børn med vidtgående behov Mange af de specielle redskaber, som findes til undervisningen af elever med vidtgående behov, skal klargøres og tilpasses med henblik på at indgå i meget afgrænsede og målrettede sammenhænge. Der er behov for kendskab til principper for at designe skærmbilleder på interaktive undervisningsmaterialer, hvor brugen af billeder og symboler hænger tæt sammen med den overordnede logik og design af multimediematerialet og med vurdering af elevens forudsætninger og de pædagogiske mål. Her er behovet tekniske færdigheder, men endnu vigtigere er de pædagogiske og didaktisk overvejelser som skal styre indsatsen. På talemaskineområdet findes der et stort behov for en systematik i forhold til tilrettelæggelse af kommunikative miljøer, hvor valg af ordforråd og tilpasning af hjælpemidler og undervisningsmaterialer er centrale. Det er samtidig et stort problem med at få dem til at virke i dagligdagen og at få det til at hænge sammen med en systematisk afklaring af ønsker og behov, fastlæggelse af fælles mål og strategier og koordinering af den tværfaglige indsats. Udnyttelse og anvendelse af talemaskinen er også central i forhold til specialpædagogisk bistand til småbørn. Lærerne og tilrettelæggelse af undervisningen for elever med særlige behov Lærere, der underviser elever med særlige behov på landets specialklasser/-skoler eller i den almene folkeskole, bringes her i fokus: Når de skal implementere IT i den særligt tilrettelagte undervisning, har disse lærergrupper typisk behov for råd og vejledning fra skolens pædagogiske IT-vejleder og andre sagkyndige. Der er således et stort behov for en målrettet indsats for at kvalificere såvel lærernes IT-kompetencer som undervisningstilbuddet til eleverne. Lærere, der er knyttet til den særligt tilrettelagte undervisning, skal kende til en lang række specialprogrammmer og de særlige tilpasningsmuligheder, som findes her. Lærerne skal introduceres for principper for en sådan tilpasning og kende til redskaber, som typisk kræver, at lærerne selv udarbejder centrale dele af undervisningsmaterialerne gennem brug af digitale kameraer, scannere, indlægning af tale i forskellige multimedieprogrammer og standardværktøjer. Et centralt element er individuel tilpasning af talesyntese til forskellige formål. Skolens pædagogiske IT-vejleder kan medvirke til kvalificering af anvendelsen af IT i den særligt tilrettelagte undervisning. Dette kan gøres ved introduktion af talesyntese, digitaliseret tale, informationssøgning på nettet, brug af multimedier og undervisningsprogrammer - og være til støtte for lærere, som har specialpædagogisk kompetence, men savner efteruddannelse i og kendskab til de nye muligheder. Pia Guttorm og Ole Hansen 5