Forslag til Lokalplan nr for et område til fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk. Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Forslag til Lokalplan nr. 383 for et område til fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk Ringkøbing-Skjern Kommune 16. december 2014

2 Lokalplanen er udarbejdet af PlanEnergi i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planlægningsafdeling er offentliggjort fra 18. december til og med 12. februar 2015 Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Smed Sørensens Vej Ringkøbing land.by.kultur@rksk.dk - Planlægger: Margit Lund, tlf Forsidebilledet er en visualisering af forsøgsmøllerne set fra Stauningvej ved Lem

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... side 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... side 5 Lokalplanområdet... side 6 Lokalplanområdets omgivelser... side 7 Lokalplanens indhold... side 8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... side 15 Lokalplanens forhold til anden lovgivning... side 19 Miljøforhold... side 22 Tekniske forhold... side 25 Tilladelser, anmeldelser eller dispensationer efter anden lovgivning... side 25 Servitutter... side 27 Planbestemmelser Indledning... side Formål... side Område og zonestatus... side Arealanvendelse... side Udstykning... side Bebyggelsens placering og omfang... side Bebyggelsens udseende... side Ubebyggede arealer... side Veje, stier og parkering... side Tekniske anlæg... side Miljø... side Grundejerforening... side Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... side Lokalplan og byplanvedtægt... side Servitutter... side Retsvirkninger... side 37 Vedtagelse... side 38 Offentlig bekendtgørelse... side 38 Bilag Matrikelkort... Bilag 1 Eksisterende forhold... Bilag 2 Arealanvendelse... Bilag 3 Reduceret lokalplan nr Bilag 4 Ikke-teknisk resumé af: Miljøvurdering af lokalplan nr. 383 for et område til fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk, Ringkøbing-Skjern Kommune, November Bilag 5 Ringkøbing-Skjern Kommune

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består overordnet af en redegørelse, planbestemmelser og tilhørende kortbilag: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser, dispensationer eller anmeldelser i forhold til anden lovgivning. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Kortbilag, der består af: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området planlægges disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne som er bindende. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, er det teksten, der er bindende. Øvrige bilag Miljøvurdering af lokalplan nr. 383 For et område til fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk. Ringkøbing-Skjern Kommune. Oktober herefter kaldet miljøvurderingen af lokalplanen eller miljøvurderingen - med dertil hørende bilag. Hvorfor lokalplaner? Planloven fastlægger, at byrådet har pligt til at udarbejde lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Dette gælder også, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne og andre interessenter lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan planen vedtages endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige vedtagne lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort denne, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Kommuneplantillæg nr. 46 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer i Ringkøbing- Skjern Kommune Kommuneplan Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget, som har nummer 46, er udarbejdet af Naturstyrelsen. Miljøvurdering af lokalplanen For lokalplanen er der udarbejdet en miljøvurdering, som foreligger som en selvstændig rapport. Et ikke-teknisk resumé af den udarbejdede miljøvurdering er vedhæftet. Miljøvurderingen med bilag bliver offentliggjort samtidig med lokalplanen og kan ses på 4

5 Redegørelse Figur 1: Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget i maj Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for lokalplanen er en ansøgning om udlægning af testpladser til forsøgsmøller og en målemast i et område ved Velling Mærsk. Der ønskes testpladser til opstilling af fire forsøgsmøller med en totalhøjde på meter og en plads til en målemast med en højde på op til 140 meter. Denne lokalplan giver mulighed for at opstille fire uens forsøgsmøller med totalhøjde på mellem 150 og 200 meter, en målemast på op til 140 meter, diverse el-tekniske anlæg, herunder en større koblingsstation, diverse mindre bygninger samt tilkørselsveje og arbejdsarealer. Da det drejer sig om forsøgsmøller, gives der mulighed for at udskifte møller eller mølledele. De enkelte møller kan være forskellige med hensyn til udseende, højde og proportioner - dog stadig inden for de fastsatte krav. Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejder lokalplanen for området med tilhørende miljøvurdering. Staten ved Naturstyrelsen varetager udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse og miljøvurdering. Opstilling af forsøgsmøller er i overensstemmelse med kommunens målsætning om at skabe mulighed for udvikling og test af vindmøller med en totalhøjde på op til 250 meter og dertilhørende teknologi. Dele af området ved Velling Mærsk er i kommuneplanen identificeret til forsøgsmøller med totalhøjde på over 150 meter. 5

6 Redegørelse Projektforslag Lokalplanen udlægger pladser til fire forsøgsmøller med totalhøjder på meter, en målemast på op til 140 meter, el-tekniske anlæg, herunder koblingsstation, diverse mindre bygninger samt tilkørselsveje og arbejdsarealer. For at kunne overholde afstandskrav til nabobeboelser samt støjreglerne forudsættes to nabobeboelser og et sommerhus nedlagt. Det drejer sig om beboelserne på adresserne Tændpibe 4, 6 og 10. Vindmøllepladserne udlægges i en bue fra sydøst over syd til nordvest, hvor den nordligste mølle bliver placeret, så der ikke opstår vingeoverslag over vejen Tændpibe. Afstanden bliver 99,4 meter, så der er mulighed for afprøvning af en rotor med diameter op til 180 meter. Vindmøllepladserne har en indbyrdes afstand på cirka 680 meter. Det svarer til 4,1 gange rotordiameteren for en mølle af typen V164 med en rotordiameter på 164 meter, som opstilles på alle fire pladser i Afstanden er den mindste acceptable afstand ved afprøvning af mølletypen som prototype. Til måling af vindforhold m.v. kan der opstilles én enkelt målemast ca. 500 meter sydvest for vindmølleplacering nr. 2. Se figur 1. Masten må være op til 140 meter høj, idet den skal nå op i navhøjde for mølle nr. 2. For tilslutning til det offentlige el-net vil der blive etableret en koblingsstation, hvor strømmen fra de fire vindmøller bliver samlet fra fire kabler til ét kabel. På stationen vil der ud over et koblingsanlæg være en bygning med et areal på op til 140 m 2 og op til 6 meter høj, som blandt andet vil rumme SCADA-anlæg og andet udstyr til test og styring af vindmøllerne. For fremtidige forsøgsmøller er der givet mulighed for at udskifte fundamenter samt opstille en mindre bygning ved hver mølle. Bygningerne kan være op til 4 meter i højden og op til 30 m 2 i grundareal. Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er at sikre arealer til test og udvikling af store vindmøller på en måde, der udnytter de egnede områder til forsøgsmøller bedst mulig. Lokalplanen skal endvidere give mulighed for, at vindmøllerne kan udskiftes helt eller delvist, hvis og når der opstår behov for at teste andre mølletyper. Møllernes totalhøjde kan blive mellem 150 og 200 meter, og højden kan variere fra mølle til mølle, ligesom forholdet mellem navhøjde og rotordiameter - harmoniforholdet - kan variere. Derudover kan der blive tale om test af andre synlige forhold som for eksempel maling på vingetipper eller et rødt sikkerhedsrækværk på toppen af møllehatten til test af nedfiring fra helikopter. Formålet er endvidere at sikre arealer til målemast, el-tekniske anlæg og lignende, herunder koblingsstation og eventuelt senere transformatorstation og eventuelle mindre teknikbygninger samt tilkørselsveje og arbejdsarealer. Minimering af støj og skyggekast skal endvidere sikre, at vindmøllerne er til så lille gene som muligt for naboerne. Yderligere skal jordbrugets interesser tilgodeses ved, at vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst mulig. Slutteligt skal lokalplanen sikre, at vindmøllerne placeres i området på en måde, så der ikke sker skade på diger, vandløb og beskyttede naturområder. Lokalplanområdet Beliggenhed og afgrænsning Lokalplanområdet ligger ca. 3,5 km vest for Lem på østsiden af Ringkøbing Fjord. Områdets størrelse, anvendelse og zonestatus Området omfatter et areal på cirka 113 ha, der ligger i og forbliver i landzone. Området anvendes i dag til landbrug og er et åbent område opdelt af levende hegn samt drænkanaler. Der er ikke eksisterende boliger inden for området. Store dele af lokalplanområdet ligger inden for den nuværende lokalplan til 103 vindmøller på 45 meters totalhøjde. Den nordvestlige del af lokalplanområdet ligger delvist inden for en udpegning som potentielt deponeringsområde. Trafikale forhold Vest for lokalplanområdet ligger vejen Tændpibe og nord og øst for området ligger Vennervej og Stauningvej. Gennem området passerer Mærskvejen fra Stauningvej til Tændpibe. 6

7 Redegørelse Figur 2: Lokalplanområdets omgivelser. Kultur- og rekreative interesser Der ligger et fredet dige i lokalplanområdet mellem mølleplads nr. 3 og nr. 4 som vist på bilag 2. Lokalplanområdets omgivelser Projektområdet ved Velling Mærsk ligger i et fladt landbrugslandskab nær Ringkøbing Fjord. Landskabet er præget af lige afvandingskanaler, åbne arealer og få læhegn. Landskabet i Velling Mærsk har de sidste 30 år har været præget af vindmøller og har i dag et moderne teknisk præg. 7

8 Redegørelse Lokalplanområdet er som nævnt mod vest afgrænset af vejen Tændpibe. Vest for Tændpibe udgør strandenge den østlige del af Natura 2000-området Ringkøbing Fjord, der er udpeget som Habitatområde, Fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde samt som Natur- og vildtreservat. Mod nord afgrænses området af Vennervej, hvor der ligger en del landbrugsejendomme og enkeltboliger langs vejen. Mod øst ligger Stauningvej, som i nord går ind til Lem, der ud mod Velling Mærsk har industriområde med blandt andet Vestas fabrikker på Smed Hansens Vej. Øst for Lem stiger terrænet op mod Højmark på Skovbjerg Bakkeø. Mod syd fortsætter hedesletten med flere landbrugsejendomme, og syd for disse ligger Stauning Lufthavn. Mod sydvest ligger sommerhusområdet Stauning Vesterstrand ved Halby. Nord for Vennervej ligger Lem Kær vindmøllepark med 11 stk. V112 møller med totalhøjde på 149,9 meter. Mod sydøst findes vindmølleparken i Gestenge med 67 cirka 45 meter høje vindmøller. Lige øst for lokalplanområdet resterer fire vindmøller af de tidligere 100 opstillede i Velling Mærsk og Tændpibe vindmølleparker. Vindmøllerne er 45 meter i totalhøjde og forventes nedtaget inden for en kort årrække. De indgår ikke i lokalplanen for de fire forsøgsmøller. Lokalplanområdet ligger inden for det skrå og det vandrette højdegrænseplan for Stauning Lufthavn, og vindmøllerne gennembryder dem med op til 150 meter. Se nærmere under afsnittet lokalplanens forhold til anden lovgivning, lov om luftfart. Lokalplanens indhold Anvendelse Lokalplanen udlægger areal til opstilling af fire forsøgsmøller med tilhørende adgangsveje, fundamenter og arbejdsarealer samt målemast og koblingsstation. Lokalplanen har i øvrigt til hensigt ikke at påvirke den eksisterende anvendelse af lokalplanområdet, så det kan fortsat benyttes som landbrugsområde og til øvrige arealanvendelser, som ikke konflikter med anlæggelsen og driften af vindmøllerne. Inden for området kan der udføres test af fremtidige havvindmøller med totalhøjde mellem 150 meter og 200 meter. Det vil således være muligt at udskifte hele vindmøller og mølledele inklusive fundamenter. Vindmøllerne må være forskellige med varierende totalhøjde, harmoniforhold og udseende. Det primære formål er at teste vindmøllernes indbyrdes påvirkning. For test kan der påmonteres mindre enkeltdele, der eventuelt kan have andre farver, som for eksempel rækværk for øvning af nedfiring af servicepersonel fra helikopter. Energiproduktion Energiproduktionen er ikke det væsentligste ved forsøgsmøllerne, idet de i et bredere perspektiv skal være med til at sikre langt større og mere effektiv vedvarende energi samt sikre dansk produktion og beskæftigelse i vindmølleindustrien både lokalt og nationalt ved at optimere havmøller til miljøet i en vindmøllepark på havet. Produktionen ved fire 8 MW forsøgsmøller med en total højde på 200 meter er skønnet til at være MWh årligt. Det svarer til ca husstandes årlige elforbrug. Tallet er behæftet med nogen usikkerhed, da der som nævnt er tale om forsøgsmøller, som må forventes at kunne blive standset af og til og helt eller delvist blive udskiftet. Bebyggelse og anlæg Lokalplanen fastsætter antal møller, møllernes totalhøjde til maksimalt 200 meter og minimalt 150 meter, og fastsætter, hvor vindmøller og tilhørende anlæg kan placeres inden for lokalplanområdet. Bestemmelserne skal sikre, at vindmøllerne belaster det omgivende landskab mindst muligt, men stadig give mulighed for, at vindmølleproducenten kan udføre de nødvendige test af V164 møllen eller andre fremtidige modeller. De fire testpladser placeres i en bue fra sydøst over syd til nord. Se figur 1. Opstillingsmønster Der er ikke foreslået eller undersøgt egentlige alternative placeringer, da den foreslåede opstilling i en bue giver de bedste muligheder for at teste vindmøllernes indbyrdes påvirkning. Oprindeligt er projektområdet identificeret som et testområde til to vindmøller, men det har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at udføre de nødvendige måleprogrammer. For at kunne teste vindmøllernes indbyrdes påvirkning fra så mange retninger som muligt og påvirkningen fra flere vindmøller i en gruppe er det nødvendigt med mindst fire forsøgsmøller. Opstillingen på en bue er valgt, fordi den giver de mest optimale muligheder for målekampagner i modsætning til en ret linje eller kvadrat. Vindmøllerne står 8

9 Redegørelse med en afstand på cirka 680 meter. For nærmere redegørelse for målekampagner se afsnit i miljøvurderingen for lokalplanen. Vindmøllerne, der opstilles i 2015 Vindmøllerne er Vestas V164, 8 MW med en totalhøjde på 200 meter. Rotordiameteren er 164 meter og navnhøjden 118 meter. Forsøgsmøllerne vil blive opstillet på et fundament, som vil blive anlagt med 3/4 af højden oven på terræn. Fundamentet vil i alt være cirka 4 meter højt og have en diameter på 27 til 32 meter. Den nøjagtige udformning vil afhænge af dels jordbundsforholdene, dels størrelsen på møllen. Ved en mølle af typen V164 vil det være meter i diameter. Oven på fundamenterne vil der blive lagt et muldlag, så de efter få år vil fremstå grønne mod omgivelserne. Udformningen af fundamenterne er det mest hensigtsmæssige med de givne jordbundsforhold, og det tager samtidig højde for eventuelle oversvømmelser i overensstemmelse med kommunes klimahandlingsplan. Der kan ikke foretages yderligere terrænændringer. Inde i hver vindmølle vil der være en transformator, som vil bringe spændingen op på 60 kv. Der vil ikke være behov for en bygning ved de første fire vindmøller, idet de tekniske anlæg vil blive samlet på koblingsstationen. Fremtidige vindmøller Der skal være mulighed for, at hele den enkelte vindmølle inklusiv fundament - eller dele af den, for eksempel vingerne eller nacellen - kan udskiftes. Vindmøllerne vil således kunne have forskelligt udseende og dermed forskellig totalhøjde og harmoniforhold. Se figur 5.12 samt visualiseringer på figur i miljøvurderingen for lokalplanen. Fundamenterne vil kunne være lidt større end for de møller, der opstilles i Endvidere vil en eller flere møller eventuelt på et senere tidspunkt kunne blive udstyret med et rækværk oven på nacellen for at kunne øve nedfiring af servicepersonel fra helikopter. Dette vil ikke være tilfældet for de første 4 vindmøller af typen V164, da denne funktion bliver testet på prøvestationen ved Østerild. El-tekniske anlæg Inde i hver vindmølle, der bliver opstillet i 2015, vil der være en transformator, som vil bringe spændingen op på 60 kv. For tilslutning til det offentlige net af vindmøllestrømmen vil der blive etableret et koblingsanlæg på en koblingsstation, hvor strømmen fra de fire vindmøller kobles sammen på et fælles 60 kv jordkabel, som føres frem til nærmeste 150/60 kv station ved Koustrup. På koblingsstationen etableres ud over koblingsanlægget en teknikbygning, som også vil rumme SCADA-anlæg og vil være op til 140 m 2 og op til 6 meter høj. Koblingsstationen vil blive placeret lige vest for arbejdsarealet til vindmølle nr. 2. Omkring stationen vil der blive etableret en beplantning. Koblingsstationen vil optage et samlet areal på cirka 55 gange 55 meter, svarende til godt m 2. El-forsyningsselskabet RAH sørger selv for at udpege tracé og for tinglysning af jordkablet frem til 150/60 kv-stationen i Koustrup. Ved fremtidige vindmøller er der givet mulighed for at opstille en mindre bygning ved hver mølle. Bygningerne kan være op til 4 meter i højden og op til 30 m 2 i grundareal. Figur 3: Principtegning af vindmølle. Målemast og lysafmærkning Til brug for måling af vind og andre meteorologiske forhold vil der blive opstillet en målemast sydvest for vindmølleplacering nr. 2. Den vil have samme højde som navhøjden på den vindmølle, der skal udføres målinger for. Ved første anlæg vil det være 118 meter, men der kan måske blive behov for 9

10 Redegørelse at afprøve en vindmølle med højere tårn og mindre rotor, så det er planlagt, at masten kan være op til 140 meter høj. Af hensyn til fuglene fastsætter lokalplanen, at masten skal udføres som gittermast uden barduner. Af hensyn til flytrafikken ved Stauning Lufthavn vil målemasten og forsøgsmøllerne blive afmærket med lys, idet der placeres lamper midt på tårnet og målemasten samt en lampe i toppen af målemasten og to lamper bagerst på hver nacelle. Lyset vil være højintensivt hvidt blinkende lys i dagtimerne og hvidt blinkende men dæmpet lys i de mørke timer. Fremtidige møller under 200 meter skal afmærkes på samme måde. Adgangsveje, arbejdsarealer og trafik Lokalplanområdet vil ud over arealer til vindmøller også indeholde adgangsveje til projektområdet samt arbejdsarealer og vendepladser ved møllerne for at give plads til kørsel under anlægs- og driftsfasen. De første tiltag i projektområdet vil blive etablering af de nødvendige veje, der er op til 8 meter brede på lige strækninger og i sving op til 11 meter brede samt arbejdsarealer, der er cirka 1 hektar store. Vejadgangen er ikke endeligt fastlagt, men vil blive besluttet inden endelig vedtagelse af lokalplanen, idet kun én af de tre muligheder vist på bilag 3 må anvendes. Vejadgangen kan blive ad enten Vennervej til Tændpibe med tilslutning ved vindmølle nr. 4 og evt. nr. 3, eller ad Vennervej til ny adgangsvej vest for Vennervej 19, eller ad Stauningvej til Mærskvejen, som udvides og forstærkes. Der vil endvidere være behov for, at der friholdes et bælte på 3 meter på hver side af vejen uden hindringer. Disse udvidelser bibeholdes i møllernes levetid, da der skal være mulighed for at transportere nye mølledele ud til vindmølleområdet i driftsfasen. Det medfører, at der skal beskæres hegn enkelte steder ved Mærskvejen og eventuelt langs Tændpibe inden for lokalplanområdet. Uden for lokalplanområdet vil eventuel beskæring blive aftalt med de enkelte lodsejere. I anlægsfasen vil der komme i alt til biler med grus, beton og mølledele. I driftsfasen vil der normalt være et servicebesøg om året, men dertil kommer trafik som følge af forsøg på vindmøllerne. Dette kan forventes flere gange om ugen. Endelig kan der komme tung trafik, hvis hele eller større dele af vindmøllerne eller fundamenter udskiftes. Formentlig vil det ikke ske de første 3-4 år, idet formålet i første omgang er at teste samspillet - parkeffekten - for fire V164 vindmøller. Internt i lokalplanområdet vil der blive anlagt serviceveje mellem vindmøllerne, hvor man vil anvende Mærskvejen fra mølle nr. 1, forbi mølle nr. 2 og videre til vest for den nordgående kanal, hvorefter der vil blive anlagt nye veje over markerne til vindmølle nr. 3 og nr. 4. Landskab Anlægget fremstår mest harmonisk i landskabet, når det opfattes som en bue eller en række, mens det fra nogle vinkler er svært at se, hvordan møllerne står i forhold til hinanden. Hvor man kigger ned gennem rækken fra nordlig og sydlig retning opfatter man ikke buen, og vindmøllerne vil ofte stå mellem hinanden. Der er dog aldrig tvivl om, at de fire vindmøller er et samlet anlæg. Opstillingsmønsteret er ikke let at opfatte fra alle vinkler, og det betyder, at man skal fravige vindmøllecirkulærets bestemmelse om, at vindmøllers opstilling i landskabet skal være letopfatteligt. Da det er uvist, hvordan fremtidige vindmøller, der skal testes, vil se ud, er der udarbejdet visualiseringer, der viser forskellige worst case situationer - figur i miljøvurdering for lokalplanen. Ud fra visualiseringerne er det vurderet, at samlet set betyder variation i møllestørrelserne og harmoniforholdet noget for harmonien i anlægget, specielt fordi bueslaget betyder, at det kan være svært at forstå møllernes placering i forhold til hinanden. Overordnet set er oplevelsen af vindmøller i landskabet den samme, og det er derfor vurderet, at det, der har størst betydning for landskabet, er, om der bliver opstillet vindmøller, eller der ikke bliver opstillet vindmøller. I vurderingen af landskabspåvirkningen har oplevelsen fra nærområdet op til 6 kilometer fra området haft særlig stor interesse. Påvirkningen er gennemgået i miljøvurderingen af lokalplanen. Det er i miljøvurderingen konkluderet, at oplevelsen af kystforlandet fra Holmsland og Holmsland Klit vil blive påvirket i moderat til lille grad, mens udsigten fra bakkerne omkring Højmark vil blive påvirket i moderat til væsentlig grad. Anlægget har 10

11 Redegørelse Figur 4: Eksisterende forhold ved udsigten fra Vennervej 19 mod vindmøllerne. Ideel betragtningsafstand 14 cm. Panorama, der dækker cirka 70 grader af horisonten. Afstand til nærmeste vindmølle er 1078 meter. Figur 5: Visualisering af udsigten fra Vennervej 19 mod vindmøllerne. Ideel betragtningsafstand 14 cm. Panorama, der dækker cirka 70 grader af horisonten. Afstand til nærmeste vindmølle er 841 meter. 11

12 Redegørelse Figur 6: Eksisterende forhold ved udsigten fra Vennervej 7 mod vindmøllerne. Ideel betragtningsafstand 14 cm. Panorama, der dækker cirka 70 grader af horisonten. Figur 7:Visualisering af udsigten fra Vennervej 7 mod vindmøllerne. Ideel betragtningsafstand 14 cm. Panorama, der dækker cirka 70 grader af horisonten. Afstand til nærmeste vindmølle er 974 meter. 12

13 Redegørelse Figur 8: Eksisterende forhold set fra den sydlige udkant af Velling mod syd. Det er vurderet, at landskabet her har en stor skala. Over hustaget i billedets venstre del ses de fire eksisterende vindmøller i Velling Mærsk.. Figur 9: Visualisering fra den sydlige udkant af Velling. Vindmøllerne er store og dominerende, og selv om landskabet har en stor skala, overskrider møllerne dimensionerne i landskabet. Fra denne vinkel er det muligt at opfatte buen. Afstand til nærmeste nye vindmølle er omkring 1,8 kilometer. 13

14 Redegørelse Figur 10: Eksisterende forhold set mod vest fra den sydvestlige del af Lem, der ligger nede i det flade landskab og hovedsageligt består af erhverv og industri. Her ligger storskalalandskabet udstrakt med store åbne vidder, og de fire eksisterende vindmøller ved Velling Mærsk er synlige over bevoksningen. Figur 11: Visualisering fra den sydvestlige udkant af Lem. Vindmøllerne opleves som på en række med uens afstand mellem møllerne. Vindmøllernes proportioner svarer nogenlunde til landskabets store skala, men de er markante og dominerende i landskabet. Afstand til nærmeste nye vindmølle er omkring 2,7 kilometer. 14

15 Redegørelse en lille horisontal udstrækning og påvirker ikke opfattelsen af det store landskab, men anlægget kan forstyrre oplevelsen af overgangen mellem det flade kystforland og Skovbjerg Bakkeø fra et mindre område omkring Højmark. Der er ingen væsentlig visuel påvirkning af kirkerne. Dette gælder både set i forhold til oplevelsen af kirkerne i landskabet og udsigter fra kirkegårdene. Kun oplevelsen af Velling Kirke i landskabet vil blive visuelt påvirket af vindmøllerne. Fra et mindre område nordvest for Velling Kirke vil der være en væsentlig påvirkning af oplevelsen af kirken i landskabet, da vindmøllerne kan forstyrre oplevelsen af kirken. Fra andre steder i området omkring Ringkøbing Fjord, hvor kirken fremstår markant, er samspillet acceptabelt, og der er en moderat eller ingen påvirkning. Fra Kirkerne i Højmark og Stauning vil der fra dele af kirkegårdene være udsigt til vindmøllerne. Fra kirkegården i Stauning er det uden betydning for oplevelsen af udsynet og kirken. Fra Kirkegården i Højmark vil udsynet fra dele af kirkegården blive påvirket i moderat til lille grad, og oplevelsen af vindmøller i landskabet forøges. De fire ansøgte forsøgsmøller er i miljøvurderingen visualiseret fra 27 steder i det omgivende landskab, samt fra 11 nabobeboelser, der ligger mindre end 2 kilometer fra vindmøllerne. Enkelte af visualiseringerne er vist på figur 4 til 11. Man kan finde yderligere visualiseringer i miljøvurderingen af lokalplanen, bilag 1 og 2. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Internationale naturbeskyttelsesinteresser Det nærmeste Natura 2000-område er Ringkøbing Fjord, der er udpeget som habitat, nr. 62, fuglebeskyttelsesområde, nr. 43, og Ramsarområde, nr. 2, samt som natur- og vildtreservat. Afstanden fra områdeafgrænsningen af Natura 2000-området, som er vestsiden af vejen Tændpibe, til den nærmeste vindmølleplads, den nordligste, er godt 100 meter. Der vil ikke forekomme vingeoverslag over Natura 2000-område. Afstanden til de øvrige møllepladser er henholdsvis ca. 300, 800 og meter. Afstanden til målemasten er ca. 300 meter. Herefter ligger de nærmeste Natura 2000-områder, Stadil Fjord, Skjern Å og Borris Hede, henholdsvis ca. 10 km og 20 km nord, syd og sydøst for mølleområdet. Figur 12: Natura 2000-områder omkring vindmølleområdet. Det fremgår, at området ligger tæt op ad Ringkøbing Fjord, som for en stor del er udpeget såvel som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde som ramsarområde. Desuden er fjorden udlagt som natur- og vildtreservat. Øverst på kortet ses dele af Natura2000-området Stadil Fjord og i bunden dele af Natura2000-områdets Skjern Å. I miljøvurderingen for lokalplanen er det vurderet, at meter høje forsøgsmøller på de fire vindmøllepladser samt målemast ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området i anlægsfasen, driftsfasen eller nedtagningsfasen. Dog er det i miljøvurderingen anbefalet, at målemasten udføres som gittermast frem for bardunmast, da fuglene har svært ved at se de smalle barduner. Der er ikke sikkert kendskab til forekomst af Bilag IV arter i projektområdet. Der findes dog med sikkerhed ingen beskyttede arter på selve mølleplaceringerne, eller hvor servicevejene placeres, da ingen af disse berører biotoper, hvor beskyttede arter eventuelt kunne findes. Men derfor kan visse af ar- 15

16 Redegørelse terne eventuelt alligevel træffes i området, f.eks. på træk eller lignende. I miljøvurderingen for lokalplanen viser tabel 9.1 de arter, der er registreret i området fra Det fremgår af listen, at mindst fem arter af flagermus måske kan træffes i området. To udførte flagermustællinger har vist, at der kun er få flagermus i området, deriblandt ingen sjældne arter. Miljøvurderingen konkluderer, at der ingen væsentlig påvirkning er af dyrenes levesteder eller ved flagermusenes eventuelle kollision med vindmøllerne. Lokalplanområdet anvendes i dag til landbrug, og det vurderes ikke at indeholde særlige naturværdier. På baggrund af den udarbejdede miljøvurdering for lokalplanen er det vurderet, at der næppe er forekomster af de beskyttede plantearter på arealet. Grundet bilag IV-dyrearternes levevis vurderer kommunen, at dyrearterne heller ikke vil blive påvirket negativt som følge af en realisering af lokalplanen, idet området ikke er et egnet levested eller fødesøgningsområde. Det er endvidere vurderet, at en realisering af lokalplanen ikke vil skade yngleeller rasteområder for arter, der er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV. Forholdet til kysten Projektområdet ligger inden for kystnærhedszonen, hvor der ifølge planlovens 5b, kun kan planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. Dette forhold er behandlet i kommuneplantillæg nr. 46, hvor der er beskrevet følgende: Den funktionelle begrundelse for en kystnær placering, er dels for at testmøllerne optimalt kan udnytte vindenergien effektivt, hvor vindressourcen er størst og uden for megen turbulens, som bedst kan efterligne en situation på havet, og dels for at sikre let adgang til udskiftning af mølledele og andet udstyr. Da vinden hyppigst kommer fra vestlige retninger er vestkysten velegnet for forsøgsmøller. Yderligere medfører testmøller for dette projekts 200 meter høje havmøller, store krav til afstande til de nærmeste boliger og arealer udlagt til støjfølsom anvendelse, bl.a. sommerhusområder, som der i VVM-redegørelse er redegjort for i kapitel Projektområdet ligger netop ved et af de områder, der er udpeget i den tværministerielle rapport Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020, hvor en VVM-redegørelse vil foretage en afvejning af natur- og landskabsinteresserne ift. projektet. Påvirkningen af anlæggets visuelle påvirkning af kystlandskabet er blevet nærmere vurderet i VVMredegørelsens kapitel og , blandt andet gennem flere visualiseringer (bilag 1 og 2 til miljøvurderingen). Fra kysten langs Ringkøbing Fjord vil vindmøllerne ofte blive oplevet i kystlandskabet, og det er vurderet, at det ofte vil påvirke den visuelle oplevelse af kystlandskabet, idet landskabet tilføres nye store tekniske elementer. Vindmøllerne forandrer derved oplevelsen af kystlandskabet og det bagvedliggende landskab. Anlægget optager dog en mindre del af kyststrækningen omkring fjorden, og det er stadig muligt, at opleve kystlandskabet og karakteristika i landskabet. På baggrund af dette er det vurderet, at vindmøllerne påvirker kystlandskabet i moderat grad. Den samlede visuelle påvirkning af landskab og kulturelementer er, at de fire store vindmøller vil forandre oplevelsen af landskabet og kan være markante, afhængig af nærhed til dem, forstyrrende og dominerende, men landskabet omkring denne del af Ringkøbing Fjord har været præget af vindmøller i omkring 30 år, og der er stadig flere andre vindmølleparker i nærområdet. Samtidig er landskabet omkring Velling Mærsk, med den store Ringkøbing Fjord, slettelandskabet og den markante bakkeø, af en sådan skala, at de fire testmøller kan opstilles i landskabet, som stadig kan bevare de karakteristika og værdier der i dag kan aflæses og opleves i dette. Se også endvidere i kapitel 7.7. Anlægget hindrer ikke offentlighedens adgang til kystområderne. Bevaringsværdige landskaber I Ringkøbing-Skjern Kommune er der udpeget en række mindre områder, hvor landskabelige værdier har særlig stor vægt. Lokalplanområdet ligger i en udpegning for bevaringsværdige landskaber, hvilket betyder, at nye anlæg skal vurderes i forhold til, om anlæggene skader de landskabelige karaktertræk i en væsentlig grad. Etablering af anlæg i disse landskaber skal i så høj grad som muligt udføres med hensynstagen til landskabets karakteristika. 16

17 Redegørelse Det vurderes i miljøvurderingen, at landskabet inden for det bevaringsværdige landskab bliver påvirket, men landskabet kan rumme fire forsøgsmøller på meter. Se ovenfor under forholdet til kysten, da der er sammenfald mellem kystnærhedszonen og de bevaringsværdige landskaber. Lavbundsareal og potentielle vandstigninger Lokalplanområdet er en del af et større område, der er udpeget som lavbundsareal i kommuneplanen for Det vil sige, at der skal være mulighed for, at der eventuelt senere kan ske vandstandsstigninger i området. Der skal derfor være bestemmelser i lokalplanen, der sikrer, at vindmøllernes etablering ikke vil konflikte med ønsker om vandstandsstigninger, og sikrer, at vindmøllerne ikke vil tage skade af vandstandsstigningen. Hvis pumpning ophører, kan der blive tale om, at vandet kan stige til niveau med Ringkøbing Fjord. Fundamenterne sikrer som tidligere nævnt vindmøllerne, og bygninger og elektriske anlæg på koblingsstationen vil blive sikret mod vandstandsstigning med en hævet sokkel og ved, at strømførende dele er hævet mindst 1 meter over terræn. Opstillingsområdet er tørlagt landbrugsjord, som holdes tørt ved oppumpning, der varetages af et lokalt pumpelaug. Det skal under etablering af fundamenterne til forsøgsmøllerne sikres, at fremtidig tørlægning ikke begrænses af møllerne. Vindmøllerne og øvrige anlæg bør endvidere placeres i en højde, så de kan tåle en vandstandsstigning på 0,5 meter til 1 meter i tilfælde af, at oppumpningen ophører. Da overkanten af vindmøllernes fundamenter vil være 3-4 meter over terræn, vil det kun være koblingsstation og andre el-tekniske anlæg der bør hæves 0,5-1 meter over terræn. Elkablerne skal kunne tåle at ligge i vand. Almindelig service af møllerne vil skulle begrænses til de perioder, der kan køres til møllerne. Alternativt skal der etableres veje, der ligger højere i området end selve engene. Mærskvejen ligger 0,3-0,5 meter over terræn og vil blive forhøjet yderligere, så den forhøjes til 0,5-0,7 meter over terræn. Figur 13: Bevaringsværdige landskaber. Vandplanerne Projektområdet ligger ikke inden for statslige vandplaner. Når vindmøller opstilles i lavbundsområder eller vådområder, som lokalplanområdet kan blive på sigt, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå en situation, hvor der er givet tilladelse til vindmøllerne, og hvor der ved tilladelsens tilblivelse ikke er konstateret rastende eller ynglende bilag IV-arter i området, f.eks. flagermus, men hvor der ved projektets igangsættelse alligevel viser sig at være bilag IV-arter i området. Her kan Naturstyrelsen som tilsynsmyndighed for forbuddet efter Naturbeskyttelseslovens 29a have pligt til at gribe ind og stoppe projektet med henblik på at sætte en ny undersøgelse af bilag IV-arter i gang jf. Miljøministeriets Rapport om fremtidens planlægning for vindmøller på land. Endvidere beskriver rapporten, at der er en række vilkår, som skal opfyldes i forbindelse med EUtilskud til etablering af vådområder. Det gælder f.eks. krav om omkostnings- og arealeffektivitet, som betyder, at eventuelle ekstraomkostninger til etablering af vindmøller i eksisterende og kommende vådområder forudsættes afholdt, så vådområdets omkostnings- eller arealeffektivitet ikke på- 17

18 Redegørelse virkes nævneværdigt. Er etableringen af vådområderne ikke omkostnings- eller arealeffektiv i forhold til vandrensning, vil vådområdeprojekterne ikke kunne opnå tilsagn om de statslige tilskud, der søges opnået som EU-refusion gennem Landdistriktsprogrammet. Kommuneplanen Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune omfatter retningslinjer for vindmølleplanlægningen i kommunen. Lokalplanområdet ligger i det åbne land, og dele af området er i Kommuneplan identificeret som potentielt område for opstilling af forsøgsmøller. De to nordligste møller er placeret uden for dette område. Lokalplan tidligere Ringkøbing Kommune Den eksisterende lokalplan nr omfatter en tidligere vindmøllepark med 103 vindmøller, hvoraf kun fire som nævnt står tilbage lige uden for nærværende lokalplanområde for testmølleanlægget. Da de eksisterende møller er af ældre dato, forventes de nedtaget inden for en kortere årrække. Hvor nærværende lokalplanområde overlapper arealet i lokalplan nr vil dette område blive reduceret ved vedtagelse af lokalplan nr Se figur 14. Dele af lokalplanområdet er i kommuneplanen udlagt som almindeligt rammeområde til vindmøller, hvor der i dag står fire mindre møller fra Dette rammeområde nr. 00ta042 er ikke udlagt i kommuneplanen til udskiftning af møllerne, og rammen reduceres ved udlægning af nyt rammeområde for nærværende testmølleprojekt. Anlægget med fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk er VVM-pligtigt, da vindmøller med en totalhøjde over 80 meter og opførelse af flere end tre møller er VVM-pligtige anlæg i følge 1, stk. 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. I forbindelse med VVM-pligtige anlæg skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, der præciserer rammebestemmelserne og rammeafgrænsningen på baggrund af VVM-redegørelsen og den endelige anlægsbeskrivelse. Da testmølleanlægget blev anmeldt før den 1. januar 2014 og de ansøgte forsøgsmøller er over 150 meter, er det Naturstyrelsen der udarbejder kommuneplantillæg til Ringkøbing- Skjern Kommuneplan Der skal udlægges et område til opstilling af forsøgsmøller, målemast og tilhørende tekniske anlæg og til sikring af, at der etableres et støjkonsekvensområde omkring vindmøllerne. Det nye rammeområde får nummer 00ta125. Figur 14: Fremtidigt område for lokalplan nr samt område i lokalplan nr Matrikelnumre, der helt eller delvist udtages af lokalplan nr ved vedtagelse af lokalplan nr. 383: Velling Mærsk, Velling 16, 24, 25a, 2, 27, 34c, 50, 51, 52, 56b, 63, 64, 65a, 65b, 66a, 66b, 73a, 74, 76a, 76b, 79, 80, 81, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 91, 115a, 116d, 117a, 118, 121, 125, 126, 127, 128, 129, 132a og 133. Se bilag 4 til lokalplanen. Landzoneadministration bonusvirkning Lokalplanområdet er i landzone, og zonestatus forbliver landzone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone, jævnfør planlovens 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at arealet reetableres, når det ikke længere er i brug til vindmølleområde. Ved reetablering skal vindmøllerne, herunder fundamenter, tekniske anlæg, må- 18

19 Redegørelse lemast og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Potentielt affaldsdeponeringsområde En del af lokalplanområdet ligger inden for et større område, der er udpeget til potentielt deponeringsområde for affald på i alt 3187 hektar. Der må ikke etableres eller planlægges for nye anlæg i større omfang, der kan vanskeliggøre etableringen af deponeringsanlæg i de udpegede områder. Kun en lille del af deponeringsområdet berøres, og Naturstyrelsen har derfor vurderet, at vindmøllerne i Velling Mærsk ikke vil påvirke muligheden for fremtidige deponeringsmuligheder. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Miljøvurdering og VVM-redegørelse Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, at lokalplanforslaget er omfattet af lovens krav om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Miljøvurderingen er sammenfattet i et selvstændigt dokument med et antal bilag, og den offentliggøres sammen med forslag til lokalplan. Et ikke-teknisk resumé af den udarbejdede miljøvurdering er vedhæftet som bilag til denne lokalplan. Miljøvurderingen indeholder detaljerede beskrivelser og vurderinger af miljøforholdene, herunder et stort antal visualiseringer af anlægget set fra det omgivende landskab og naboejendomme. VVM-redegørelse Forslaget til kommuneplantillæg ledsages af en Vurdering af Virkning på Miljøet en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen undersøger et projektforslag med faste placeringer, hvor der kan opstilles fire forskellige forsøgsmøller med en totalhøjde på op til 200 meter samt en målemast på op til 140 meter. Møllerne er over 150 meter. VVM-redegørelsen, som også indeholder miljøvurdering af kommuneplantillægget er udarbejdet af Naturstyrelsen. Lov om luftfart Cirka 3 km fra projektområdet ligger Stauning Lufthavn. Naturstyrelsen har i forslag til kommuneplantillæg nr. 46 redegjort for vindmølleprojektets forhold til Stauning Lufthavn. Heraf fremgår: For Stauning Lufthavn er der udarbejdet en VVMredegørelse og udstedt VVM-tilladelse i Kommuneplantillægget er indarbejdet i Kommuneplan , og der er redegjort herfor i kapitel 5.1. Stauning Lufthavn har en godkendt indflyvningsplan, jf. bekendtgørelse om luftfart mv. Selve indflyvningen berøres ikke af projektet, men maksimalhøjden for de hindringsfrie flader bliver overskredet med henholdsvis 150 meter for de tre sydligste møller og 125 meter for den nordligste mølle. Dette er beskrevet i VVM- redegørelsens kapitel 7.8. Betydningen af denne overskridelse er, at der kun kan foretages cirkling syd for lufthavnens baner. For at kunne dette, skal Trafikstyrelsen ifølge de danske og internationale lovgivninger give en dispensation. Trafikstyrelsen har i juli 2014 (se VVMredegørelsens bilag 11) tilkendegivet, at der sandsynligvis vil blive udstedt en dispensation til projektet, så snart de modtager en ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kommune, og at forholdene i sikkerhedsrapporten Etablering af fire testvindmøller ved Stauning Lufthavn vil blive overholdt (se VVM-redegørelsens bilag 3). VVM-redegørelsen har redegjort for konsekvenserne i kapitel og de afledte konsekvenser i bl.a og I kapitel 10.7 fremgår det, at ændring af de støjmæssige konsekvenser er marginale, og der vil ikke være problemer i forhold til overholdelse af støjmæssige rammer fastlagt i lufthavnens miljøgodkendelse, som dermed ikke kræves ændret. Trafikstyrelsens tilkendegivelse forudsætter, at 1) Stauning Lufthavn kun kan opererer med luftfartøjer med total 10 personer, og 2) at Stauning Lufthavn implementerer sikkerhedsprocedurer i relation til opsætning af de fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk. Det er oplyst fra lufthavnen, at flyvninger med over 10 passagerer udgør ca. 1 % af det samlede antal operationer på lufthavnen om året. Ringkøbing-Skjern Kommune vil søge Trafikstyrelsen om en generel dispensation til, at der må være mere end 10 personer ombord. 19

20 Redegørelse Det er VVM-redegørelsens sammenfattende vurdering, at forsøgsmøllerne og en målemast på 140 meter ikke nævneværdigt vil begrænse de nuværende aktivitetsmuligheder i Stauning Lufthavn. Forsøgsmøllerne vil blive afmærket i overensstemmelse med krav fra Trafikstyrelsen. Kravene vil ifølge sikkerhedsrapporten være højintensivt blinkende lys placeret på nacellerne og på målemasten. Firmaet INTEGRA har gennemført en supplerende risikoanalyse med henblik på at få fjernet begrænsningen på de 10 personer. Den supplerende risikoanalyse er gennemført med deltagelse af piloter med lokalt kendskab og en flyveleder fra Stauning Lufthavn. Den supplerende risikoanalyse har resulteret i rapporten Supplerende risikovurdering af beflyvning af Stauning Lufthavn efter opstilling af fire testvindmøller. Konklusionen på den supplerende risikovurdering er, at såfremt de risikoreducerende tiltag implementeres, vil Stauning Lufthavn efter opførelsen af vindmøllerne kunne beflyves med fly med mere end 10 personer ombord, idet alle risici kan reduceres til acceptabelt eller mindst et tolerabelt niveau. De supplerende risikoreducerende tiltag, som rapporten peger på, er: VFR rapportpunkt NORTH flyttes ca. 2 km mod øst til jernbanen Advarsel vedrørende mulig turbulens forårsaget af vindmøller Radarovervågning til brug ved flyvepladsinformationstjeneste Herudover peges på følgende supplerende tiltag, som eventuelt kan implementeres: Fuld ILS til bane 27 inkl. Glidepath Gennemførelse af en teknisk undersøgelse af turbulenseffekten Trafikstyrelsen har forholdt sig til den supplerende risikovurdering og fremsendt bemærkninger. Af bemærkningerne fremgår bl.a.: Trafikstyrelsen anerkender, at tiltag, der har til formål at fremme trafikafviklingen og øge kapacitetsudnyttelsen, kan have en positiv afledt effekt på sikkerheden. AFIS operatører har imidlertid ikke de samme beføjelser som flyveledere, hvilket reducerer radarovervågningens risikoreducerende effekt. I den sammenhæng bør det nævnes, at man ikke blot kan give AFIS operatøren særlige beføjelser ved anvendelse af radar. Skal AFIS-operatørens beføjelser udvides kræver det, at vedkommende bliver certificeret flyveleder. På baggrund af ovenstående vurderer Trafikstyrelsen, at introduktionen af radarovervågning under givne AFIS-kompetencer kun kan tillægges en meget begrænset sikkerhedsmæssig værdi. Endvidere fremgår: For så vidt flyvning til stadighed skal ske uden begrænsning i antallet af personer ombord, anbefaler Trafikstyrelsen, at kommunen overvejer, at der indføres krav til vejrminima ved brug af Stauning Lufthavn, så det nuværende sikkerhedsniveau holdes. En tilsvarende tilgang er anvendt på andre flyvepladser. Med vejrminima menes meteorologisk sigtbarhed samt skydækkets højde. Det kunne fx være et krav om meteorologisk sigtbarhed på 1500 meter og at skydækkets højde ikke må være under 480 fod ved brug af Stauning Lufthavn Med baggrund i Trafikstyrelsens bemærkninger er der igangsat en dialog mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Stauning Lufthavn og Trafikstyrelsen. Fredninger og beskyttede naturområder Beskyttet natur De væsentligste beskyttede naturområder i og omkring projektområdet er engene ned mod Ringkøbing Fjord. Hertil kommer flere af områdets afvandingsgrøfter samt et enkelt vandhul i den nordlige del af mølleområdet. Endelig er der et mindre moseområde umiddelbart nord for området til målemast. Masten og transport dertil må ikke berøre mosen og dens tilstand. Se kortbilag 2 og 3. Områdets vandløb, hvoraf nogle er beskyttede vandløb i medfør af naturbeskyttelseslovens 3, er primært afvandingskanaler uden væsentligt dyreog planteliv, og alle er belastede i større eller min- 20

21 Redegørelse dre grad med okker. Det forventes, at projektet ikke vil påvirke kanalerne. Beskyttede fortidsminder Ingen synlige fortidsminder vil blive berørt af vindmølleprojektet, hverken i anlægsfasen, driftsfasen eller nedtagningsfasen. I forbindelse med debatfasen er Ringkøbing-Skjern Museum blevet spurgt om, hvorvidt der vil være risiko for at støde på arkæologiske fund. Museet har svaret, at der er mulighed for, at der på området er skjulte fortidsminder. Museet tilråder derfor en forundersøgelse, før anlægsarbejdet ved vindmølleprojektet igangsættes. Beskyttelseslinjer Projektområdet ligger ca. 400 meter fra strandbeskyttelseslinjen og vil ikke berøre områder inden for beskyttelseslinjen hverken i anlægsfasen, driftsfasen eller nedtagningsfasen. Fredninger Inden for lokalplanområdet ligger et fredet dige mellem vindmølleplacering nr. 3 og nr. 4. Diget vil ikke blive berørt af anlægsarbejdet. Servicevej mellem vindmøllerne passerer øst om diget og vil blive anlagt, så diget ikke beskadiges. Jordforurening Der er i lokalplanområdet ikke registreret jordforurening eller mistanke herom. I tilfælde af, at bygherre, under anlæggelse eller drift støder på forurenet jord, skal arbejdet standses i følge 71 i lov om forurenet jord. Der er pligt til at anmelde en eventuel forurening til Ringkøbing-Skjern Kommune. Vindmøllecirkulæret Cirkulære nr af 22. maj 2009, også kaldet Vindmøllecirkulæret, pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser ved planlægning for vindmøller. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. Dette krav vil blive opfyldt ved vedtagelse af Naturstyrelsens kommuneplantillæg nr. 46. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Dette krav er overholdt for projektet, idet to beboelser og et sommerhus nedlægges for at skabe plads til fire forsøgsmøller. Vindmøllecirkulærets 2 stk. 1 fastsætter, at vindmøllerne skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt mønster. Opstilling af 4 vindmøller i en bue er ifølge vejledningen til vindmøllecirkulæret ikke let opfatteligt, men Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde fravige dette krav. Naturstyrelsen har i forslag til kommuneplantillæg nr. 46 fraveget kravet med denne begrundelse: VVM-redegørelsen har i kapitel 5 og 6 redegjort for, hvorfor netop et opstillingsmønster med mindst 4 møller på en bue er nødvendig og dermed frembragt grundlaget for, at Naturstyrelsen kan vurdere om Vindmøllecirkulærets 2, stk. 1 og 2, skal fraviges. Det er Naturstyrelsens vurdering, at det er nødvendigt at opstillingsmønster fraviges for at imødekomme muligheden for at kunne teste oftere og bedre simulere forhold til havs samt hensyn til parkeffekt, og at der ikke er eksisterende alternativer, når samtidig støj- og afstandskrav ift. vindmøllecirkulæret og bekendtgørelse om støj fra vindmøller skal overholdes. Naturstyrelsen giver med offentliggørelsen af dette forslag til kommuneplantillæg godkendelse til, at de fire forsøgsmøllers højde og opstillingsmønster afviger i dette konkrete forsøgsmølleprojekt, jf. 6 vindmøllecirkulæret. Vindmøllecirkulæret indeholder også bestemmelser og vejledninger for vindmøllers harmoniforhold samt afstanden mellem vindmøllegrupper. Da det er et testområde, fraviges vejledende anbefalinger til harmoniforhold for at sikre, at fremtidige modeller kan testes. I vindmøllecirkulæret er der endvidere en bestemmelse om, at samspillet med vindmøller inden for en afstand af 28 gange totalhøjden skal være ubetænkeligt. I Miljøvurderingen er det samlede visuelle udtryk fra eksisterende og planlagte vindmøller undersøgt med flere visualiseringer, og på den baggrund er det vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt 21

22 Redegørelse ved Velling Mærsk fremstår som et særskilt anlæg, og der ikke er nogen visuelle konflikter, samt det samlede udtryk ikke påvirker væsentlige elementer i landskabet. På den baggrund er det vurderet, at det samlede udtryk er ubetænkeligt. Lov om fremme af vedvarende energi Lov om fremme af vedvarende energi, kaldet VEloven, har som mål at fremme produktionen af vedvarende energi med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, øge forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser. Loven indeholder fire ordninger, som har til formål at fremme accepten af vindmøller i lokalbefolkningen, og som er af betydning for opsætning af vindmøller. Blandt de fire ordninger er Værditabsordningen, Køberetsordningen og Grøn ordning, som behandles i det følgende. Værditabsordningen Værditabsordningen pålægger vindmølleopstilleren at betale for boligejendommes værditab forårsaget af opførelsen af vindmøllerne. Mener en boligejer at få værditab, kan ejeren søge værditabet betalt af vindmølleopstilleren. Ansøgning sendes til Energinet.dk, der efter kommunens endelige vedtagelse af lokalplanen er sekretariat for taksationskommissionen, som vurderer værditabet. Kommissionen besigtiger forholdene ved ansøgerboligerne og vurderer værditabets omfang ud fra en analyse af påvirkningen fra vindmøllerne ved den enkelte bolig. Opstillere af vindmøller er forpligtet til at afholde et møde om værditabsordningen senest fire uger før udløbet af den offentlige høring af forslaget til kommuneplantillæg, som normalt varer otte uger. Boligejere inden for en afstand af seks gange totalhøjden fra vindmøllerne kan gratis få vurderet eventuelt værditab, mens ejere i større afstand fra skal betale kr. for at få vurderet eventuelt værditab. Køberetsordningen Køberetsordningen giver vindmølleopstilleren pligt til at udbyde 20 % af produktionen i andele til fastboende, myndige personer. Fastboende inden for afstanden 4,5 km fra vindmøllerne har fortrinsret til at købe op til 50 andele. De resterende andele kan købes af fastboende i hele opstillingskommunen. Andelsprisen må kun indeholde de forholdsmæssige anlægsudgifter, så andelsprisen for opstilleren og andelshaverne er forholdsmæssigt ens. Vindmølleopstilleren har pligt til at udarbejde et udbudsmateriale for vindmølleandelene. Udbudsmaterialet skal blandt andet indeholde frister og betingelser for afgivelse af købstilbud. Energinet.dk skal vurdere og godkende materialet. Vindmølleopstilleren er endvidere forpligtet til tydeligt at annoncere udbud af vindmølleandelene og holde et møde for hele udbudskredsen. Annonceringen skal foretages senest otte uger før, fristen for køb af andele udløber. Køberetsordningen gælder ikke prototypemøller. Det er Energinet.dk, der afgør, om møllerne i et konkret projekt er prototype-møller - og om opstiller således kan undtages fra kravet om at udbyde lokale andele. Energinet.dk afgør spørgsmålet om eventuel undtagelse efter dialog med Godkendelsessekretariatet for Vindmøller. Grøn ordning For hver installeret MW indbetales kr. til en pulje til brug for den pågældende kommune. Ved Velling Mærsk drejer det sig om 32 MW, i alt kr. Puljen administreres af Energinet.dk. Ved en udskiftning af en vindmølle skal der indbetales et beløb på ny. På baggrund af ansøgning fra kommunen kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til 1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen og 2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Miljøforhold Oliespild og spildevand Fra vindmøller kan der ske udslip af olie med videre, der kan føre til forurening af jorden omkring møllerne, af overfladevand og af grundvandet, hvis der ikke sker en hurtig oprydning. Ved akut forurening skal kommunen straks kontaktes. Ringkøbing- Skjern Kommune ønsker, at vindmølleopstiller, in- 22

23 Redegørelse den vindmøllerne tages i brug, skal have en beredskabsplan for, hvordan der reageres i tilfælde af udslip. Kommunen skal have mulighed for at udtale sig om planen og stille yderligere krav, hvis det vurderes, at miljøet ikke er sikret tilstrækkeligt. Der skal forefindes en relevant sikring mod udslip - opsamlingskar, alarmer med videre. Ved rengøring af vindmøllerne efter eventuelt udslip skal der anvendes godkendte rengøringsprodukter. Spildevand skal opsamles, og der skal indhentes tilladelse til at levere spildevandet til rensningsanlæg eller kloak. Lokalplanområdet er placeret uden for OSDområde. Kommunen skal derfor orienteres, når der er rengjort efter eventuelt udslip. Henvendelse skal ske til Land, By og Kultur. Nacellen i en Vestas V164 indeholder ca. 800 liter hydraulikolie, gearet indeholder ca liter olie og i selve tårnet findes en olieisoleret transformer, der indeholder ca liter olie. Derudover indeholder nacellen og tårnet henholdsvis 450 og 250 liter kølevæske. Overfladevand For at mindske risikoen for en forøget belastning af kanalerne ved grundvandssænkning i anlægsperioden vil det oppumpede vand blive udledt ved overrisling af marker ca meter fra vandløbene, eventuelt suppleret med midlertidige render eller volde. Græs og korn på markerne forøger nedsivningen af vandet væsentligt. Den midlertidige grundvandssænkning og bortledning af oppumpet vand vurderes derfor ikke at få negative effekter for områdets vandløb eller dyreliv, hverken på kort eller lang sigt. Den største trussel vurderes at være oppumpning og afledning af grundvand, som kan indeholde jern, og som dermed er okkerpotentielt, under etablering af fundamenterne. Afledning af oppumpet vand kan mest hensigtsmæssigt ske direkte på græsmark eller fugtig eng til nedsivning. Herved vil en potentiel okkerforurening af vandløbene kunne undgås. Alternativt kan der eventuelt etableres et eller flere midlertidige nedsivnings- og forsinkelsesbassiner så længe, som grundvandssænkning er påkrævet. Naturstyrelsen vil i VVM-tilladelsen stille betingelser for udførelse af anlægsarbejdet i nærheden af de beskyttede naturtyper. Endvidere vil kommunen overvåge, at kravene bliver overholdt i anlægsfasen. Grundvand Lokalplanområdet ligger uden for områder med drikkevandsinteresser (OD) og særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI) og indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). Renovation Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reglerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsregulativ. Støj fra vindmøllerne Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 31. december 2011, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller, vindmøllestøjbekendtgørelsen. Der er nærmere redegjort for støj fra vindmøllerne i VVM-redegørelse og i miljøvurderingen. Inden vindmøllerne bliver opført, skal bygherren anmelde vindmøllerne til Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved anmeldelsen skal bygherren påvise, at støjgrænserne kan overholdes såvel for almindelig støj som lavfrekvent støj. For at sikre, at grænseværdierne ikke bliver overskredet, vil kommunen forlange en efterfølgende akkrediteret støjmåling, når møllerne er opstillet. VVM-redegørelse og miljøvurderinger af henholdsvis kommuneplantillæg og denne lokalplan viser, at den samlede støj for lokalplanens vindmøller og eksisterende vindmøller i området overholder grænseværdierne i vindmøllestøjbekendtgørelsen. Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal ved enkeltboliger i det åbne land ikke overstige 44 db (A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db (A) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 m fra boligen. I støjfølsom arealanvendelse må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt maksimalt være på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Der er udarbejdet støjberegninger i forbindelse med VVMredegørelse og miljøvurderinger for de nabobeboel- 23

24 Redegørelse ser og støjfølsomme arealanvendelser, der ligger inden for en radius af to kilometer fra de fire pladser til forsøgsmøller ved Velling Mærsk. Der er støjberegnet for både de nye og eksisterende vindmøller i området. syd for området samt en planlagt motocrossbane ved Gestenge vindmøllepark. I miljøvurderingen af lokalplanen er det vurderet, at den sammensatte støj ikke udgør et væsentligt problem. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse ikke overstige 20 db(a) ved vindhastighederne 8 m/s og 6 m/s. Kravene til den lavfrekvente støj er opfyldt ved alle boligerne. Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd fra vindmøller betragtes således ikke som et problem. Støjfølsom arealanvendelse er områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- campingeller kolonihaveformål, eller områder, som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. Der er i forbindelse med planlægningsarbejdet lokaliseret støjfølsomme arealanvendelser i Lem, Velling og sommerhusområdet Stauning Vesterstrand ved Halby. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning og bygninger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Støjkonsekvenszoner. I forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillægget vil der blive udlagt en støjkonsekvenszone omkring vindmøllerne. Ifølge bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, er det i 7 fastsat, at beboelse med videre, der opføres eller indrettes i eksisterende bygninger inden for et støjkonsekvensområde omkring forsøgsmøller efter tidspunktet for offentliggørelse af forslag til lokalplan, der udlægger området til opstilling af forsøgsmøller, er uden betydning for vurderingen af støj fra forsøgsmøller. Støj fra andre kilder Vindmøllerne ved Velling Mærsk opstilles i et område, hvor der er flere eksisterende og planlagte støjkilder. Det drejer sig blandt andet om støj fra veje, landbrug, knuseplads og Stauning Lufthavn Figur 15: Støjkonsekvenszoner Det eksisterende lovgrundlag giver ikke mulighed for indgreb over for støj med den begrundelse, at den samlede støj fra forskellige typer støjkilder overskrider de vejledende grænseværdier. Det er ikke lovpligtigt at lægge støj fra forskellige typer støjkilde sammen, da sådanne beregninger anses for at være yderst komplekse. Desuden er måling af baggrundsstøjen meget følsom for tidspunktet af døgnet, vejrlig og årstid, og dermed svær at foretage ensartet og objektivt. Der er desuden forskellige målemetoder og grænseværdier for forskellige typer støj. Der er derfor ikke fastsat nogen fælles db(a)- værdi, der angiver, hvornår støjkilderne samlet giver en generende støj i omgivelserne. Skyggevirkninger og reflekser Vindmøller kaster skygger. Skyggerne fra de roterende vinger er generende. Miljøministeriet anbefaler i Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, at ingen naboer udsættes for skyggekast i mere end ti timer årligt. Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter, at ingen nabo må få over ti timer 24

25 Redegørelse skyggekast om året, beregnet som reel tid. I VVMredegørelse og miljøvurderinger er der redegjort for skyggekast ved naboboliger. Heraf fremgår, at 16 boliger teoretisk får mere end ti timer reel udendørs skyggekast om året. Beregningen har ikke taget hensyn til træer og bygninger og opholdsarealernes korrekte placering, som kan reducere skyggekastet. Naturstyrelsen vil i VVM-tilladelsen stille som vilkår, at der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver boligerne mere end ti timer reel udendørs skyggekast om året. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Moderne vindmøller er overfladebehandlet, så der ikke skulle opstå væsentlige reflekser fra vingerne. Afstand til nabobeboelser Ifølge vindmøllecirkulæret skal vindmøller opstilles med en afstand til nærmeste nabobeboelser på mindst fire gange vindmøllens totalhøjde. For de ansøgte vindmøller betyder det en mindsteafstand på 800 meter. Kravet er overholdt. Alle nabobeboelser har større afstand til vindmøllerne. I VVMredegørelse og miljøvurderingerne er der nærmere redegjort for forhold ved nærmeste naboejendomme og boligområder. Realisering af projektet forudsætter nedlæggelse af beboelsen på tre adresser: Tændpibe 4, 6 og 10. Beboelserne nedlægges, da kravene til afstand samt kravene i støjbekendtgørelsen for vindmøller ikke kan overholdes ved de pågældende boliger. Tekniske forhold Radiokæder Der skal om muligt holdes en afstand på 200 meter fra vingespids til overordnede radiokæder i henhold til Vindmøllesekretariatets liste over placeringshensyn ved opstilling af vindmøller. Det vurderes, at der ikke er radiokæder i området. Nettilslutning Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser for tilslutning til kollektiv varmeforsyning, vandforsyning eller til offentligt spildevandsanlæg, da vindmøllerne ikke skal tilsluttes nogen af disse anlæg. Nettilslutning af vindmøllerne til det overordnede net sker ved koblingsstationen, der er nettilslutningspunkt. Herfra føres et 60 kv jordkabel frem til 150/60 kv stationen Koustrup nord for Lem Kær. Netselskabet træffes selv aftaler med berørte lodsejere om kabellægningen. Station Koustrup vil inden for kort tid blive udbygget med den anden 60/150 kv-transformator-enhed af hensyn til nettilslutning af vindmølleparken ved Rindum. Strømmen fra forsøgsmøllerne i Velling Mærsk vil blive tilsluttet samme enhed. Der skal således ikke ske udvidelse af Station Koustrup på grund af forsøgsmøllerne i Velling Mærsk. Tilladelser, anmeldelser eller dispensationer efter anden lovgivning For at lokalplanen kan virkeliggøres, kræves der en række anmeldelser, tilladelser og dispensationer i henhold til anden lovgivning end planloven. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Inden etablering af forsøgsmøllerne skal der indgives anmeldelse herom til kommunen med dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne i vindmøllestøjbekendtgørelsen. Vindmøllerne kan først anmeldes, når der foreligger en endelig vedtaget lokalplan. VVM-bekendtgørelsen Som tidligere nævnt skal der opnås VVM-tilladelse til vindmølleparker i henhold til VVM-bekendtgørelsen. Naturstyrelsen er myndighed herfor. I VVM-tilladelsen har Naturstyrelsen mulighed for at fastsætte vilkår for projektet. Bygningsreglement 2010 Opførelsen af de nye vindmøller skal anmeldes til kommunen i henhold til Bygningsreglement 2010, så kommunen kan udstede byggetilladelse. Udskiftning af væsentlige dele af en mølle som f.eks. tårnet eller rotoren, betragtes som en nedtagning, og der skal indhentes nedtagnings- og byggetilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved ændringer, der kan påvirke støjen fra møllerne, skal støjbidraget forelægges i form af støjberegninger. 25

26 Redegørelse Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder Fortidsminder, som for eksempel bopladser og grave fra oldtiden, er beskyttet af Museumsloven. For at sikre, at eventuelle fortidsminder ikke berøres af anlægsarbejdet, er ARKVEST blevet hørt for at få en udtalelse for området. Museet har vurderet, at der skal foretages en forundersøgelse, før anlægsarbejdet går i gang, for så vidt muligt at forhindre, at arbejdet må indstilles, medens en arkæologisk undersøgelse foretages. Findes der ved forundersøgelse ikke fortidsminder på området, kan bygherren gå i gang med anlægsarbejdet. Findes der ved forundersøgelsen fortidsminder, som bør undersøges, skal der foretages en arkæologisk undersøgelse, som skal være afsluttet, inden anlægsarbejdet igangsættes. Se i øvrigt folderen Vi graver før du går i gang om Museumsloven og anlægsarbejde. Folderen kan også ses på ARKVEST hjemmeside: Findes der under anlægsarbejdet spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeriet eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Udgiften til en eventuel arkæologisk undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet udføres. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til en sådan forundersøgelse. Naturbeskyttelsesloven Beskyttet natur Ingen af de planlagte møller, arbejdsarealer eller tilkørselsveje kommer til at få berøring med de registrerede naturtyper, og projektet kræver derfor ingen dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vandforsyningsloven Grundvandssænkning og bortledningen af grundvand kræver tilladelse efter Vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Der skal ikke gives tilladelse, hvis bortledningen antages at vare højest to år og der hvert af disse år maksimalt bortledes m 3 og der ikke er boringer indenfor 300 m. Det vil sige, at hvis der er boringer til markvanding, vandværker og lignende skal der gives tilladelse - uanset hvor stor en mængde der pumpes op. Ved Velling Mærsk er der tale om så store mængder, at der skal søges om tilladelse til grundvandssænkning. Der skal måske gives en udledningstilladelse til vandet fra grundvandssænkningerne, men hvis det kan ske udelukkende ved udledning/nedsivning på marker, som det er beskrevet og ønsket, er det dog ikke nødvendigt. Okkerloven Hvis der graves nye grøfter i okkerpotentielt område, skal der gives tilladelse efter okkerloven. Landbrugsloven Størstedelen af arealerne, hvor vindmøllerne opstilles, er omfattet af landbrugspligt. Opstillingen af vindmøller vil ikke være til hinder for fortsat landbrugsmæssig drift inden for lokalplanområdet. Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om landbrugsejendomme kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til brugs- eller lejeaftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom, hvis møllernes grundareal er på over 25 m 2, eller aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år. Ophævelse af landbrugspligten ved eventuel udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje kræver også kommissionens tilladelse. Lov om luftfart Vindmøller med totalhøjde over 150 meter skal anmeldes til Trafikstyrelsen, før opførelsen påbegyndes, jævnfør Lov om luftfart, 67a, og vindmøllerne er underlagt internationale regler for flytrafik. Trafikstyrelsen kræver vindmøllerne afmærket af hensyn til flysikkerheden ved Stauning Lufthavn, da møllerne er placeret i lufthavnens indflyvningszone og gennembryder de hindringsfrie flader. Trafikstyrelsen har oplyst, at der vil blive stillet krav om, at de nye møller og målemasten afmærkes med højintensivt hvidt blinkende lys. Lysafmærkningen, der skal være aktiveret døgnet rundt, består af to lamper øverst på generatorhuset, nacellen, for at sikre, at lyset altid er synligt 360 grader i et vandret plan. 26

27 Redegørelse Der placeres yderligere mindst tre lamper på midten af mølletårnet samt i toppen og på midten af målemast. Lamperne vil lyse med candela i fuldt dagslys, candela i svagt dagslys, skumringen, og 2000 candela om natten. Lyset vil blinke gange i minuttet. Lyset vil blive afskærmet, så det ikke stråler ud under 3 o under vandret. Det medfører, at man ikke får lysstrålen lige ind i øjnene, men lyset vil stadig være synligt fra terræn. For at opnå bedst mulig synlighed i forhold til det bagvedliggende mørkere landskab henstiller Trafikstyrelsen endvidere, at møllernes bemaling er så lys som muligt og helst hvid. De planlagte vindmøllers lyse, grå farve opfylder Styrelsens krav til bemalingen. Det kræver dispensation for gennembrydning af de hindringsfrie planer ved Stauning Lufthavn i forbindelse med dette vindmølleprojekt. Trafikstyrelsen skal give bygherre dispensationen, før projektet kan gennemføres. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for byggeog anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan for eksempel dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og Tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger, drænledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Inden der foretages grave og anlægsarbejder i vejarealer, skal der foretages forespørgsel i LER, Ledningsregistret. Formålet med graveforespørgslen er at få afklaret hvilke ledninger, der ligger i det pågældende areal og dermed undgå, at der sker skade på ledningerne ved gravearbejder. Ledningsanlæg kan også søges på ledningsejerregisteret, Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, at den ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i en servitutoversigt. 27

28 Planbestemmelser Figur 14: Lokalplanområdets afgrænsning. Indledning I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Det fremgår af Planlovens 15, hvad der kan træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens bestemmelser suppleres af bestemmelse i anden lovgivning navnlig byggeloven - herunder bygningsreglementet. Lokalplanens bestemmelser er bindende og registreres i PlansystemDK. Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre margen. I højre spalte - med kursiv - er der korte supplerende kommentarer til de enkelte bestemmelser. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 28

29 Planbestemmelser 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er: At sikre arealer til test og udvikling af store vindmøller på en måde, der udnytter de egnede områder til forsøgsmøller bedst muligt. Lokalplanen skal endvidere give mulighed for, at vindmøllerne inklusive fundamenter kan udskiftes helt eller delvist, hvis og når der opstår behov for at teste andre mølletyper. Møllernes totalhøjde kan blive mellem 150 meter og 200 meter, og højden kan variere fra mølle til mølle, ligesom forholdet mellem navhøjde og rotordiametre, harmoniforholdet, kan variere. Derudover kan der blive tale om test af andre synlige forhold som for eksempel maling på vingetipper eller et rødt sikkerhedsrækværk på toppen af møllehatten til test af nedfiring fra helikopter. At sikre arealer til målemast, el-tekniske anlæg og lignende, herunder koblingsstation og eventuelt senere transformatorstation og eventuelle mindre teknikbygninger samt tilkørselsveje og arbejdsarealer. At minimere anlæggets genevirkning ved nabobeboelse og omgivelser. At tilgodese jordbrugets interesser ved, at vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt. At placere vindmøllerne i området på en måde, så der ikke sker skade på nærliggende vandløb, diger og beskyttede naturområder At sikre, at vindmøllerne etableres, så de ikke hindrer eller tager skade af eventuelle fremtidige vandstandsstigninger i området. 2. Område og zonestatus 2.1. Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på bilag 1 og omfatter hele eller dele af følgende matrikelnumre: Lokalplanområdet udgør ca. 113 ha, der ligger i landzone. Halby By, Stauning: 58a Nørby By, Velling: 28b, 2c og 2 m. 29

30 Planbestemmelser Velling Mærsk, Velling: 16, 24, 26, 27, 28, 50, 51, 52, 63, 64, 74, 79, 80, 81, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 91, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 110, 112, 113, 118, 121, 125, 126, 127, 128, 129, 133, 107a, 107c, 111a, 111c, 115a, 116d, 117a, 130c, 130m, 132a, 132b, 25a, 29a, 29c, 34c, 56a, 56b, 65a, 65b, 66a, 66b, 73a, 76a og 76b. Venner By, Velling: 8, 1ax, 1bl, 1bv, 1ch, 1cz, 1dk, 1dn, 1dq, 1dt, 2x, 4l, 4r, 5a, Vennergård, Velling: 1c Zoneforhold Lokalplanområdet er i og forbliver i landzone Bonusvirkning Lokalplanen erstatter, jævnfør Planlovens 15, stk. 4, de tilladelser til bebyggelse, anlæg og udstykning i landzonen, jævnfør 35, stk. 1. (landzonetilladelse), der er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at følgende vilkår er opfyldt: Ophører brugen af vindmøllerne, skal vindmøllerne inklusive fundamenter, tekniske anlæg og installationer samt arbejdsarealer og veje, der alene anvendes til vindmøllerne, fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Arealer, der før vindmøllerejsningen var landbrugsarealer, skal af møllejer reetableres til landbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Hvis vindmøller skal udstykkes på selvstændig parcel, skal der på ejendommen tinglyses en deklaration med Ringkøbing-Skjern Kommune som påtaleberettiget om, at ejendommen skal sammenlægges med den omgivende landsbrugsjord senest et år efter, at vindmøllen er nedtaget eller ophørt med at producere strøm til elnettet. Ligeledes betinges det, at det tinglyses, at møllevingerne må overstryge naboejendomme. Udgiften ved tinglysningen afholdes af mølleejer. 30 Med denne bestemmelse skal der ikke søges om landzonetilladelse for at udføre byggeri og anlæg, som er beskrevet i lokalplanen. I forbindelse med udstedelse af byggetilladelse til opførelse af de i 5 og 6 nævnte anlæg, vil kommunen som vilkår for tilladelserne kræve, at der tinglyses deklaration om de nævnte forhold. Vindmøllerne inklusive fundamenter og øvrige tekniske anlæg og installationer vil efter endt drift blive betragtet som affald. Affald skal bortskaffes i henhold til den til enhver tid gældende miljølovgivning. Hvis grundejeren ønsker, at fundamenter eller dele heraf skal forblive i jorden, efter at møllen tages ud af drift, skal grundejeren søge om og opnå tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Det er miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet, der tager stilling til, om den vil tillade, at dele af fundamentet bliver liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamenter vil blive pålagt grundejeren. Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at grundejeren indgår en privatretlig aftale med mølleejeren om fjernelse af vindmøllen inklusive fundamenter og tekniske installationer efter endt drift, f.eks. i form af en bankgaranti. Vilkåret om sammenlægning med omgivende landbrugsjord ved udstykning sikrer, at der i landzone ikke opstår enkelte små parceller uden tilhørsforhold til anden ejendom.

31 Planbestemmelser 3. Arealanvendelse 3.1 Overordnet Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til udvikling og test af vindmølleanlæg. 3.2 Detaljeret Inden for lokalplanområdet kan der opføres op til fire uens forsøgsmøller med en totalhøjde på mellem 150 meter og 200 meter samt dertil hørende arbejdsarealer, veje, en målemast på op til 140 meter og eltekniske anlæg og lignende inklusiv koblingsstation og transformatorstation. En forsøgsmølle er ifølge Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, BEK nr. 1284, defineret som: Serie Omøller eller vindmøller, der er prototypecertificeret eller ombygget til brug for forsøg i henhold til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller. 3.3 Ikke anvendt areal Arealer, der ikke anvendes til det nævnte i 3.2, må kun anvendes til landbrug og skovbrug eller henligge som natur. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke inddrages mere landbrugsjord end nødvendigt som følge af vindmølleprojektet. Bestemmelsen har ikke til hensigt at indskrænke de anvendelsesmuligheder, der i øvrigt er muligt i det åbne land. 4. Udstykning 4.1 Parceludstykning af vindmøller Hver vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Hver parcel skal have et grundareal svarende til minimum møllens fundament og maksimum vindmøllens roterareal. Bestemmelsen giver mulighed for, at arealet ved den enkelte vindmølle kan udstykkes til en selvstændig parcel. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Antal og placering Vindmøller Inden for lokalplanområdet må der maksimalt placeres fire forsøgsmøller. Vindmøllerne må ikke have vingeoverslag uden for lokalplanområdet. Målemast Én målemast kan opstilles inden for det markerede område vist på bilag 3. Kommunen ønsker, at vindressourcerne udnyttes optimalt i området, ved at alle vindmøllerne opstilles. Uanset denne bestemmelse må vindmøllerne ikke placeres nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde eller de til enhver tid gældende regler herfor. P.t. Cirkulære nr om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller af Elforsyningsanlæg og lignende Der kan inden for lokalplanområdet, nær vindmølle nr. 2, anlægges en koblingsstation, som inklusiv omgivende hegn og beplantning optager et areal på op til m2, som vist på bilag 3. På arealet til koblingsstationen kan der placeres et 31

32 Planbestemmelser koblingsanlæg, en teknikbygning på maksimalt 140 m2 samt et anlæg til test af lagring af el eller lignende anlæg. Ved hver vindmølle må der endvidere være en bygning på op til 4 meters højde og 30 m Opstillingsmønster Vindmøllerne skal placeres i en bue fra sydøst over syd til nordvest med tilnærmelsesvis lige stor afstand mellem vindmøllerne. Der må maksimalt være en variation på 5 %. 5.3 Byggefelter Vindmøllerne skal placeres inden for de byggefelter, der er vist på bilag 3. Byggefeltet under den enkelte mølle udgør en cirkel med en diameter på 100 meter. 5.4 Dimensioner totalhøjde Vindmøllerne Vindmøllernes totale højde over terræn til vingespids i højeste position inklusive fundament over jorden: Må maksimalt være 200 meter. Skal mindst være 150 meter. Ved terræn forstås terrænkote efter eventuel nødvendig regulering. Målemast Målemasten må maksimalt have en højde på 140 meter over terræn. Koblingsstation Master med videre samt bygning på koblingsstationen må maksimalt have en højde på 6 meter over terræn. Der foretages ikke terrænregulering. Soklen på bygningen forhøjes, så vand ikke trænger ind, og strømførende dele på koblingsanlægget sikres ved isolering på den første meter over terræn. Soklen på bygningen og strømførende dele skal være sikrede mod oversvømmelse. Sokkel på bygning skal være 1 meter høj og strømførende dele skal være isolerede fra terræn til en meter over terræn. 5.5 Byggebestemmelser Uanset bestemmelser i medfør af byggeloven om bebyggelseshøjde i forhold til afstand til vej, naboskel, sti og anden bebyggelse, må vindmøllerne, målemasten og koblingsstationen opføres med den totalhøjde, der er anført i 5.1 og 5.4. En bygning kan være en koblingsstation eller en bygning til andet teknisk udstyr, som er nødvendig for møllernes drift. En bygning kan også opstilles midlertidigt i forbindelse med opstilling af møllerne. Den enkelte vindmølles transformere til 60 kv vil blive indbygget i selve møllen ved de første vindmøller, der opføres, men der kan senere eventuelt blive brug for bygninger til transformere uden for vindmøllerne. 32

33 Planbestemmelser 5.6 Elforsyningsanlæg Elforsyningsanlæg og lignende, herunder koblingsanlæg, må rumme de nødvendige master og koblingsskinner for vindmølleparkens tilslutning til højspændingsnettet. På koblingsstationen kan der også placeres anlæg til forsøg med el, for eksempel oplagring. 5.7 Målemast Målemasten skal udføres som en gittermast uden barduner. Målemasten skal udføres som gittermast uden barduner af hensyn til kollisionsrisiko for fugle 5.8 Fundamenter Møllernes fundamenter kan anlægges med op til fire meter inklusiv tildækning med grus og jord over terræn, De skal tildækkes med jord, så de kommer til at fremstå grønne mod omgivelserne. Fundamenterne vil blive anlagt med 1 meter under terræn. Over terræn vil der være 3 meter af selve fundamentet for de første vindmøller, men det kan ikke udelukkes, at fremtidige fundamenter kan blive lidt højere. Oven på selve fundamentet lægges grus, så der kan køre mindre biler, og oven på gruset bliver der lagt jord, så fundamenterne med tiden fremstår grønne mod omgivelserne. 6. Bebyggelsens udseende 6.1. Vindmøllerne Der må opføres vindmøller med forskelligt udseende, totalhøjder og proportioner, da det er et område til test og forsøg. Møllernes rotor skal dog have omdrejningsretning med uret - set med ryggen mod vinden, og de skal have tre vinger. Igennem anlæggets levetid kan der ske udskiftning af hele vindmøller eller dele af vindmøllerne, da de opføres til test og forsøg for at optimere havmøller, inden de opstilles på havet Vindmølletårnene Vindmølletårnene må kun opføres som ensartede koniske, lukkede rørtårne uden markerede indsnævringer Vindmøllernes farve Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal fremtræde i samme lysegrå farve. Af hensyn til flysikkerheden skal farven være lysegrå, ikke mørkere end RAL Dog kan der for forsøg opsættes mindre dele med andre farver, som for eksempel rødt rækværk på nacellen eller røde vingespidser. Farven RAL 7035 er en lys grå farve, som dels er godkendt som den mørkeste, som Trafikstyrelsen vil godkende af hensyn til synlighed for lufttrafik, dels den lyseste, som Ringkøbing-Skjern Kommune vil godkende for at vindmøllerne ikke skal blive alt for lyse i forhold til omgivelserne Overfladebehandling Overfladebehandlingen på vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at undgå reflekser. 33

34 Planbestemmelser 6.5. Reklamer Der må ikke opsættes reklamer eller skilte inden for lokalplanområdet. Dog tillades et mindre firmalogo på hver side af hver mølles nacelle Sikkerhedsafmærkning Forsøgsmøllerne og målemasten er placeret i indflyvningszonen for Stauning lufthavn og skal afmærkes i overensstemmelse med Trafikstyrelsens bestemmelser. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opsættes vindmøller med påfaldende store logoer, da det vil øge synligheden af vindmøllerne. Da vindmøllerne er over 150 meter høje, skal de afmærkes efter de internationale regler for afmærkning af hensyn til flysikkerheden. Da vindmøllerne yderligere gennembryder det horisontale indflyvningsområde omkring Stauning Lufthavn, forventes det, at Trafikstyrelsen kræver, at der opsættes højintensivt hvidt blinkende lys på nacellen og midt på møllen samt i toppen og midt på målemasten Øvrige bygninger m.v. Øvrige bygninger, elforsyningsanlæg og lignende, herunder koblingsstation jævnfør 5.4 skal udføres i neutrale farver og afskærmes af beplantning i mindst samme højde som byggeriet. Eksisterende bevoksning skal så vidt muligt bevares Vedligehold Møller, målemast og bygninger skal til stadighed vedligeholdes, så de har et ordentligt udseende. Med ordentlig menes i denne sammenhæng ryddeligt og velholdt 7. Ubebyggede arealer 7.1. Generelt Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til adgangsveje, arbejdsarealer og vendepladser, skal så vidt muligt fortsat anvendes til land- eller skovbrugsformål Ubebyggede arealers udseende Ubebyggede arealer og arbejdsarealer, som ikke kan anvendes som i 7.1 skal gives et ordentligt udseende ved tilsåning, belægning eller beplantning eller henligge som naturareal. Det kan for eksempel være arealer, som er svært tilgængelige med landbrugsredskaber Faste hegn Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøllerne Terrænregulering Der må højst foretages terrænreguleringer på +/0,5 meter i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så de fremtræder som en naturlig del af landskabet. 34 Fundamentsdele over terræn anses ikke for en terrænregulering og er derfor ikke omfattet af denne bestemmelse.

35 Planbestemmelser 8. Veje, stier og parkering 8.1. Adgangsveje Der udlægges areal til adgangsveje som vist på bilag 3. Der må kun etableres veje, som er nødvendige for driften af forsøgsmøllerne eller for jordbrugsdriften. Der er skitseret tre mulige adgangsveje, men kun én af dem må anvendes. Kun én af de tre mulige vejadgange må etableres og benyttes Transport Al trafik til forsøgsmølleområdet skal ankomme ad den af de tre mulige adgangsveje til lokalplanområdet der vælges. Det vil sige enten via Stauningvej til Mærskvejen eller via Vennervej til ny tilkørselsvej eller via Tændpibe til nye tilkørselsveje til vindmølle nr. 4 og/eller nr Vejbredde Veje må have en kørebanebredde på højst 8 meter på lige stykker og højst 11 meter i svingbaner. Derudover kan der etableres et tre meter hindringsfrit bælte på begge sider af vejen, hvor det er nødvendigt. Vejene skal udføres med en kørefast belægning. Som kørefast belægning kan anvendes grus eller materialer, som genanvendes i medfør af de til enhver tid gældende regler herfor - for tiden bekendtgørelse nr af om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer Arbejdsarealer I tilknytning til den enkelte vindmølle må der anlægges et arbejdsareal i hele møllens levetid på maksimalt m2. Arbejdsarealerne skal udføres med en kørefast belægning af grus eller andet godkendt vejmateriale, jævnfør stk I anlægsperioden må der anlægges et midlertidigt arbejdsareal på yderligere m2. Arealet skal reetableres til eksisterende anvendelse, når anlægsarbejdet er færdiggjort. 8.5 Vandstandsstigninger Ved projektering og anlæggelsen af veje og arbejdsarealer skal eventuelle fremtidige vandstandsstigninger iagttages Vejbelysning Der må ikke etableres permanent belysning af vejene. 35

36 Planbestemmelser 9. Tekniske anlæg 9.1. Ledningsanlæg Alle ledningsanlæg skal udføres som jordledninger. Det gælder også for tilslutning til højspændingsnettet. Ledningsanlæg skal kunne tåle at stå permanent under vand. 10. Miljø Ingen bestemmelser. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Før nye vindmøller tages i brug, skal området være ryddet for byggeaffald og med tilsåning eller belægning være givet et ordentligt udseende jf Lokalplan og byplanvedtægt Eksisterende lokalplan En del af lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr fra tidligere Ringkøbing Kommune. Med den endelige vedtagelse og bekendtgørelse af Lokalplan nr. 383, vil den del af Lokalplan nr , der er sammenfaldende med Lokalplan nr. 383, blive ophævet jævnfør bilag Servitutter 36 Der ophæves ingen servitutter.

37 Planbestemmelser 15. Retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger Når forslaget til lokalplan er offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved Byrådets endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der er i overensstemmelse med forslaget. Der gælder efter planlovens 17, stk. 1 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget, og vedtagelsen er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørelsen. Endelige retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet og vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Dispensationsmuligheder Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere omfattende afvigelser kan kun foretages ved at udarbejde en ny lokalplan. Efter udløbet af indsigelsesfristen i forbindelse med den offentlige høringsperiode kan Byrådet eventuelt give tilladelse til, at en ejendom udnyttes i overensstemmelse med forslaget. En lokalplan medfører ikke handlepligt. Det betyder, at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men når ejerne eller brugerne af en ejendom ønsker at ændre forholdene - opføre ny bebyggelse, bygge om med videre - så skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, med mindre Byrådet skønner, at en sådan orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der skal orienteres. Overtagelsespligt Da der ikke er handlepligt, medfører en lokalplan som altovervejende hovedregel ikke erstatningspligt for kommunen. Men hvis en ejendom er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan, så kan ejeren under visse forudsætninger forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. I henhold til planlovens 47 kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. 37

38

39 Matrikelkort: Bilag 1

40 Eksisterende forhold: Bilag 2

41 Arealanvendelse: Bilag 3

42 Reduceret lokalplan nr : Bilag 4

43 Bilag 5 Ikke teknisk resumé Miljøvurdering af lokalplan nr Indledning Som en del af en fremadrettet helhedsløsning for placering af nye forsøgsmøller frem mod 2020 har Naturstyrelsen udpeget syv områder som potentielle testcentre for forsøgsmøller, de såkaldte prototypemøller og 0-seriemøller. Heraf er tre områder placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune modtog i 2013 en ansøgning om opstilling af fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk med en totalhøjde op til 250 meter, som senere blev ændret til en totalhøjde på 200 meter. Desuden ønskes placeret en op til 140 meter høj målemast. Ved vindmøller med totalhøjde på 150 meter og derover er det Naturstyrelsen, der varetager kommuneplanlægningen for projektet, mens kommunen udarbejder lokalplanen. Baggrunden for projektet er, at den danske vindmølleindustri har et behov for at afprøve de store havmøller ikke bare som enkeltmøller, men også hvorledes de vil påvirke hinanden i en havmøllepark. Det er væsentligt, at vindmøllerne er optimerede før de sættes på havet, da det er meget kostbart, at reparere møllerne efter de er stillet op. Desuden vil det gøre havmølleparkernes drift upålidelig og få store konsekvenser for energiforsyningen. Sluttelig vil det svække beskæftigelse og produktion i Danmark, hvis man ikke kan foretage afprøvning på land, men industrien bliver tvunget til at rykke til udlandet. Da Vestas allerede har ordre om levering af de første vindmøller med rotordiameter 164 meter i 2016, er det essentielt, at vindmøllerne ved Velling Mærsk kan afprøves fra midten af Vindmøller med en højde over 80 meter er anlæg, der påvirker omgivelserne væsentligt, og derfor skal der udarbejdes en miljøvurdering for projektet. Miljøvurderingen for lokalplanen har titlen Miljøvurdering af lokalplan nr. 383 for et område til fire forsøgsmøller i Velling Mærsk. Ringkøbing- Skjern Kommune oktober Miljøvurderingen beskriver konsekvenserne af projektet samt et 0- alternativ, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold. I dette kapitel er miljøvurderingen resumeret. Området er delvist identificeret som område for testcenter for forsøgsmøller i kommuneplanen. Ved nedlæggelse af tre naboejendomme har det været muligt at udvide området mod nordvest, så der kan være fire i stedet for to vindmøller på 200 meter totalhøjde. Vindmøllerne ved Velling Mærsk berører særligt beflyvningen af Stauning Lufthavn, naboboliger visuelt fra møller og lysafmærkning af disse samt støj og skyggekast. Endelig berører det særligt landskabet, der både er kystlandskab og værdifuldt landskab. Opstillingsmønsteret bryder særligt den anbefalede opstilling i en lige række, som vejledningen til vindmøllecirkulæret foreskriver. 2 Projektet Formålet med projektet er i første omgang at teste, hvorledes vindmøllerne påvirker hinanden, når der er flere vindmøller. For kunne gøre det, skal der være mindst fire vindmøller. Desuden skal der testes forskellige installationsmetoder og -værktøjer, regulering, servicekoncepter med mere. Ved projektforslaget opstilles fire forsøgsmøller i en bue fra sydøst over syd til nordvest. Opstillingsmønsteret er valgt, idet det giver de bedste og fleste muligheder for måleprogrammer af vindmøllernes indbyrdes påvirkning. Opstillingsmønsteret bryder med anbefalingerne i vejledningen til vindmøllecirkulæret, hvor det anbefales at grupper med mindre end fem vindmøller opstilles i lige rækker. Naturstyrelsen har valgt at fravige denne regel, da behovet for test ellers ikke kan imødekommes. Anlæg ved opførelse i 2015 De fire vindmøller som opstilles i 2015 vil være ens. De vil have en totalhøjde på 200 meter og er af modellen Vestas V164 8MW med en rotordiameter på 164 meter og navhøjde 118 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn. Vindmøllerne vil have et fundament, der kun er delvist nedgravet, således at godt tre meter vil være over terræn. Det vil have en diameter på meter og være dækket med grus og muld, så det med tiden fremstår grønt mod omgivelserne. Vindmøllerne vil stå på et arbejdsareal, hvor kraner også vil operere i anlægsperioden. Til vindmøllerne 43

44 Bilag 5 Ikke teknisk resumé Miljøvurdering af lokalplan nr.383 Figur1: Kort med projektet. jordkabel fra hver vindmølle koblet sammen til ét kabel der føres til 150 kv stationen Kousturp cirka fem kilometer nord for Velling Mærsk. Koblingsanlægget vil blive placeret på en koblingsstation, hvor der også vil være en bygning på op til 140 m 2 og op til 6 meter høj, der rummer øvrige tekniske anlæg som for eksempel SCADA-anlæg og arbejdsplads for servicepersonel. Koblingsstationen vil optage et areal på cirka m 2 og vil blive omgivet af et hegn og beplantning. Der vil ikke blive yderligere bygninger i projektområdet i vil der blive anlagt veje fra enten Tændpibe, Vennervej eller Stauningvej og der vil være en intern vej mellem vindmøllerne Strømmen fra vindmøllerne vil blive transformeret til 60 kv inde i mølletårnet. For nettilslutning til det offentlige net vil der til de første vindmøller alene blive etableret et koblingsanlæg, der består af master og galger med videre og er maksimalt 4,5meter højt. På koblingsanlægget bliver et Der vil eventuelt blive opstillet en målemast til brug for måling af vind og andre meteorologiske forhold. Målemasten vil kunne være op til 140 meter høj. højde på 4,5 meter. Vindmøllerne og målemasten vil få monteret højintensivt hvidt blinkende lys dels på nacellen møllehatten - og toppen af masten dels midt på tårnet og masten af hensyn til sikkerheden ved beflyvning af Stauning Lufthavn. 44