Besvarelse af høringssvar vedrørende nedklassificering af vandløb

Transkript

1 Besvarelse af høringssvar vedrørende nedklassificering af vandløb Indhold Generelt svar...2 Besvarelse vedrørende Lundergårds bæk (153)...3 Besvarelse vedrørende Den øverste Mosegrøft (nr. 208)...4 Besvarelse vedrørende Sydvestre Ringkanal og Søndre Damkanal (224)...5 Besvarelse vedrørende Strøjkær vandløbet (nr. 401)...7 Besvarelse vedrørende Thorup kærgrøft (406) og Spanggrøften (407)...7 Besvarelse vedrørende Nordre Damkanal og Østre Damkanal (223)...7 Besvarelse vedrørende Røde Rende (418)...7 Besvarelse vedrørende Skivergrøftens Nedre del (460)...8 1

2 Generelt svar I forbindelse med nedklassificering af vandløb træffes 2 uafhængige beslutninger: 1. Afgørelse om nedklassificering fra offentligt til privat vandløb. Denne afgørelse træffes af kommunen med tilhørende høringsperiode og klagefrist. l tilfælde af at en part i sagen klager over en afgørelse om nedklassificering, skal kommunen fremsende klagen og sagens akter til Natur- og Miljøklagenævnet. 2. Fastsættelse af udgiftsfordeling til vandløbsvedligeholdelse blandt lodsejerne. Efter afgørelse om nedklassificering beslutter lodsejerne, hvorledes arbejdet med vandløbsvedligehold organiseres, og hvordan udgifterne fordeles. a. Som udgangspunkt fordeles udgiften til vandløbsvedlighold efter ejerskab af antal bredmeter ved vandløbet i henhold til Vandløbslovens 35, stk. 1. Lodsejerne kan træffe afgørelse om en anden fordeling, men det forudsætter enighed. Kommunen har ikke lovhjemmel til at træffe en afgørelse, der fraviger 35 stk. 1. Såfremt bredejerne ikke kan blive enige om en anden fordelingsnøgle og er utilfredse med en fordeling efter bredmetermetoden, kan en eller flere rejse sagen ved en civil domstol. b. Hvis uenigheden ikke kun handler om udgiftsfordelingen, men også om omfang eller udførelse af vedligeholdet, kan bredejerne anmode Jammerbugt Kommune om at afholde en såkaldt vandløbsforretning, hvor kommunen i henhold til 36 i vandløbsloven har hjemmel til at fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse, herunder om der skal foretages opsamling af afskåret grøde. Hvis en bredejer ikke betaler I tilfælde af at en bredejer ikke betaler til vedligeholdelsen i henhold til en indgået aftale om fordeling af udgiften, kan kreditor fremsætte privat søgsmål ved domstol. I tilfælde af beløb under kr., hvor kreditor ikke forventer, at skyldneren protesterer mod kravet, kan han fremsende et betalingspåkrav til fogedretten. Fogedretten vil videresende det til skyldneren og give vedkommende en frist på 14 dage til at protestere mod kravet. 2

3 Besvarelse vedrørende Lundergårds bæk (153) Møde ved vandløbet den af 9 bredejere deltog i mødet. 4 af de 5 fremmødte ønskede i tilfælde af en nedklassificering, at fordele udgifter til vandløbsvedligehold efter bredmetermetoden. De argumenterede for metoden på grund af dens enkelhed og pegede på Ole Nørholm Jensen som vandløbsformand. Mogens Hedegaard (MH), høringssvar afleveret den MH mener, at Lundergårds bæk er et betydende vandløb, som det på sigt vil være mest fornuftigt at opretholde som offentligt vandløb Referat fra mødet med opgørelse af antal bredmeter er sendt til alle bredejere. Vandløbet er et 1106 m langt tilløb til Hune Bæk, som udelukkende afvander private arealer. JBK vurderer ikke, at det har en størrelse eller kvalitet, der betinger, at det bør være et offentligt vandløb. MH s interesse i vandafledning er mindre end, hvad der svarer til antal bredmeter langs Lundergårds bæk, idet vandafledningen fra matr. 21a, Jetsmark nordlige del, overvejende sker til et privat vandløb nord for matriklen og kun en mindre del sker til Lundergårds bæk. MH ønsker i tilfælde af en privatisering, at vedligeholdelsesudgifterne fordeles efter et nyttevirkningsprincip, svarende til de historiske aftaler omkring vandløbet (1898, 1904 og 1947). Det vil indebære, at ejere af matrikler i opland til vandløb betaler forholdsmæssigt mindre jo længere arealet ligger fra vandløbet i faldretningen. Det fremgår af det generelle svar ovenfor, at udgifterne som udgangspunkt fordeles efter bredmeterejerskab. Vandløbsafdelingen vurderer, at der ikke skal ske ændringer i omfang eller udførelse af vedligeholdet, så MH vil derfor ikke kunne anmode at kommunen afholder en vandløbsforretning iht. vandløbslovens 36 stk. 3, men MH kan rejse sagen ved civil domstol. 3

4 Besvarelse vedrørende Den øverste Mosegrøft (nr. 208) Møde ved vandløbet den af 36 bredejere deltog i mødet. De fremmødte var enige om at protestere mod en nedklassificering. I tilfælde af en nedklassificering var der enighed om at fordele udgifter til vandløbsvedligehold efter bredmeter-metoden. Høringssvar fra Vibeke Kornerup (VK), V.K. protester mod nedklassificering med henvisning til vandløbets længde og det store antal bredejere. V.K. anmoder om at matr. nr. 71C fritages for vedligeholdelse V.K. anmoder kommunen om at genetablere overkørsler på matr.nr. 71c, Vildmosen Biersted Høringssvar fra Asger Tjell underskrevet af 31 lodsejere modtaget Det bliver meget svært at opnå enighed om vandløbsvedligeholdets omfang og udgiftens fordeling, på grund af de store forskelle i lodsejernes interesse i vedligeholdelsen. Landbruget bør ikke pålægges flere udgifter i disse krisetider, så vandløbet bør fortsat oprenses af kommunen. Kommunen få problemerne, hvis nogle lodsejere ikke oprenser grøften eller undlader at betale til oprensningen. Referat fra mødet med opgørelse af antal bredmeter er sendt til alle bredejere. Kriteriet for nedklassificering er primært afledning af vand fra private arealer. Vandløbets længde og antal bredejere indgår ikke i kriterierne. Bredejerne omkring vandløbet kan beslutte ikke at vedligeholde en del af vandløbet under forudsætning af, at det ikke er i konflikt med afledningsinteresser fra højereliggende arealer iht. Vandløbslovens 6. Kommunen har genetableret overkørsler efterfølgende. Det kan godt blive svært at opnå enighed, men det er ikke et juridisk problem iht. vandløbsloven. Se det generelle svar ovenfor. Vandløbet nedklassificeres iht. 3, stk. 1 i Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb, BEK 1235 af i vandløbsloven, LBK nr af 28. september Heri indgår ikke hensyn til landbrugets krisetider jf. generelt svar ovenfor Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at offentlige vandløb eller vandløbsstrækninger skal nedklassificeres til private vandløb, når de vurderes primært at tjene private formål Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse 4

5 Besvarelse vedrørende Sydvestre Ringkanal og Søndre Damkanal (224) Møde ved vandløbet den af 9 bredejere var repræsenterede ved mødet. Høringssvar fra Jens Jungersen iht referat Jørgen Skeel er ikke er bredejer, idet Sydvestre Rindkanal er blevet etableret på statens jord ca. 1 m. fra skel, efter at familien Skeel i 1922 havde frasolgt arealerne til staten mod nordøst (ud for matr.1bl, Vildmosen, Åby). Familien Skeel er blevet pålagt ikke at afvande højmosen til Sydvestre Ringkanal Jørgen Skeel har ikke afledningsinteresser i vandløbet og vil derfor ikke betale for vedligehold. Høringssvar og spørgsmål fra Poul V. Christensen (PVC), Hvem ejer Sydvestre Ringkanal Referat fra mødet er sendt til alle bredejere. Det fremgår af købekontrakt, 11. august 1922, da staten købte en del af Store Vildmose af Skeelfamilien, er det aftalt under pkt. 6. at Stamhuset (Skeel) skal have uindskrænket ret til at afvande sin del af mosen og sine tilgrænsende ejendomme gennem de nye kanaler og grøfter, som staten måtte anlæg, og det fremgår af punkt 5, at staten alene skal vedligeholde de nye vandløb. Jammerbugt Kommune vurderer, at bredejer øst og nordøst for vandløbet ejer vandløbet, da skøderne på disse matrikler er pålagt en servitut herom. Hvis bredejerne ikke er enige heri, kan spørgsmålet forelægges en civil domstol. Hvornår overtog Aabybro Kommune vedligeholdelsesforpligtelserne og på hvilke Staten blev ved tinglysning pålagt vedligehold af evt. nye kanaler ved køb i Efter statens salg til private er vedligeholdelsespligt pålagt de ny 5

6 betingelser Broen over Perleraden (matr.nr. 1d, Vildmosen, Åby) ønskes besigtiget og ansvaret for dens vedligeholdelse placeret, så den kan genåbnes inden en privatisering kan finde sted, da den er en del af Sydvestre Ringkanal. I henhold til landvæsensnævns kendelsen sendt er det tilladt at opstemme vandet i en periode 1. maj-15 oktober. Er den stadig gældende? I modsat fald, hvem skal fjerne fundamenterne? Er der yderligere påtegninger ifølge vandløbsloven på omtalte vandløb? Kommunikation med Jens Dalsgaard Jens D. har efter fremsendelse af referat anmodet om dokumentation for, at J. Skeel som ejer af arealerne sydvest for vandløbet ikke har vedligeholdelsespligt til vandløbet. ejere. Det fremgår af skøderne. Hvornår vedligeholdelsesforpligtelsen siden er overdraget til først Nordjyllands Amt og siden kommunen er uvist. Det fremgår af ovenstående matrikelkort fra 1969, at kun den sydligste del af Sydvestre Ringkanal er indtegnet som offentligt vandløb. Det kan skyldes, at staten fortsat ejede dele af vandløbet i Den nugældende kommunale forpligtelse til vedligehold fremgår af det eksisterende regulativ for vandløbet, som kan ses på kommunens hjemmeside. Broen er en del af den private fællesvej, der går langs Helledigrøften. Broen er pt. afspærret, fordi den er i dårlig stand. Hvis broen ønskes istandsat, er det de brugere, der ønsker at bruge broen, der skal afholde udgiften Jammerbugt Kommunes Beredskab, har oplyst, at Beredskabet ikke længere har behov for at kunne opstemme vand i Sydvestre Ringkanal med henblik på at bekæmpe brand i Store Vildmose. Der var oprindelig 3 stem i vandløbet, men de 2 er fjernet. Der resterer et fundament fved det 3. stem ved stationering 3449 m (betonbygværk til styring af opstuvning). Vandløbsafdelingen har den besigtiget fundamentet og besluttet at fjerne fundamentets bund, så det ligger i kote med vandløbsbunden. Nej, der er ikke yderligere påtegninger ud over den ved mødet nævnte udpegning som 3-vandløb i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Vandløbsafdelingen har den fremsendt kopi af Jens Dalsgaards skøde på matrikel ved Sydvestre Damkanal som dokumentation for, at han som ejer er pålagt vandløbsvedligeholdelsen på begge sider af vandløbet, da det drejer sig om jord, som staten købte i 1922, jf. ovenfor. Der er tale om en service til borger mht. klarlæggelse af fordelingsforpligtelsen, da kommunen ikke kan træffe afgørelse i spørgsmålet. En strid om pligten til vandløbs-vedligehold skal afgøres ved en civil domstol. Besvarelse vedrørende Strøjkær vandløbet (nr. 401) Møde ved vandløbet den af 10 bredejere var repræsenterede ved Referat af møde er sendt til alle lodsejere 6

7 mødet. 1 bredejer mødte op efter mødet og fik en orientering. Gudmund Kirkensgård (GK) høringssvar GK har i høringssvar den meddelt, at han ikke ønsker Strøjkær vandløbet privatiseret GK spurgte den til baggrunden for, at Strøjkær vandløbet ved udløbet i Lund Fjord skal henligge som naturligt vandløb. Regulativet udgør det juridiske grundlag for vedligeholdelsen af Strøjkær vandløbet. Historikken omkring fastlæggelsen af delstrækning som naturligt vandløb er ikke kendt. Efter en nedklassificering vil bredejerne kunne bestemme tidspunkter for vedligehold og vedligeholdelses-frekvens, blot vandføringsevnen ikke forringes, jf. vandløbslovens 6. Den strækning, som i henhold til det nuværende regulativ skal henligge naturligt, kan ligeledes vedligeholdes så længe dimensioner og koter overholdes. Besvarelse vedrørende Thorup kærgrøft (406) og Spanggrøften (407) Møde ved vandløbet den af 8 bredejere var repræsenterede ved mødet. Ingen høringssvar. De fremmødte foreslog, at det fremtidige vedligehold af koordineret med det eksisterende pumpedigelag nedstrøms de berørte vandløb. Ejvind Nielsen, som er formand for pumpedigelaget, påtog sig at koordinere dette. Referat af møde er sendt til alle lodsejere Ingen bemærkninger Besvarelse vedrørende Nordre Damkanal og Østre Damkanal (223) Møde ved vandløbet den af 9 bredejere deltog i mødet. Jens Damsgaard har nægtet at have modtaget indkaldelsen og rejst tvivl om, hvorvidt høringsforslag og mødeindkaldelse er sendt til alle bredejere. IT-afdelingen har fremskaffet dokumentation for at e-post er modtaget i Jens Damsgaards e-boks den Referat af møde er sendt til alle lodsejere. Høringssvar fra DN Jammerbugt De berørte vandløb afleder vand fra såvel 3- beskyttede naturarealer og statsligt ejede arealer, hvilket er i modstrid med det udsendte Det er korrekt, at formuleringen i kommunens udsendte forslag til nedklassificering er misvisende, idet det ikke er et kriterie for nedklassificering at 7

8 forslag til nedklassificering, hvoraf det fremgår som et kriterium, at vandløbet næsten udelukkende afvander private arealer. DN ønsker en vådere natur med naturlig hydrologi omkring Store Vildmose. Vandløbene, der afvander mosen, ønskes på sigt sløjfet. Såfremt vandløbet skal privatiseres, ønskes vandløbene klippet så skånsom som muligt med en klipning hvert 5. år. DN gør opmærksom på at Naturstyrelsen skal inviteres til møde ved vandløbet. et vandløb næsten udelukkende afvander private arealer. Kriteriet er, at vandløbet primært tjener private formål. Naturarealer henregnes til arealer med private formål, uanset om de ejes af det offentlige, mens kun afløb fra offentlige anlæg og offentlige befæstede arealer regnes som arealer med offentlige formål. Formuleringen er ændret i nye forslag til nedklassificering. Vandløbslovens 1 tilsiger, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, og 6 at Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse ændre vands naturlige afløb til anden ejendom eller hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme. Jammerbugt Kommune vurderer, at 1 og 6 ikke vil kunne imødekommes ved en klipning hvert 5. år, men vurderingen vil fremover være overladt til de private lodsejere. Naturstyrelsen var inviteret vedr. Nordre Damkanal og har modtaget referat, men kom kun til møde vedrørende Sydvestre Damkanal. Besvarelse vedrørende Røde Rende (418) Møde ved vandløbet den af 3 bredejere var repræsenterede ved Referat af møde er sendt til alle lodsejere. mødet. Ingen høringssvar. Besvarelse vedrørende Skivergrøftens Nedre del (460) Møde ved vandløbet den af 9 bredejere var repræsenterede ved mødet. Ingen høringssvar. Høringsperiode udløb Referat af møde er sendt til alle lodsejere. 8