Der kan søges om skoleprojekter indenfor følgende indsatsområder

Transkript

1 APRIL 2013 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYT FRA MBU Fase 2 af Udviklingsplanen for de gymnasiale uddannelser er offentliggjort sidst i januar, og et antal orienterende møder for skoleledere har været afholdt rundt omkring i regionerne. Udviklingsplan 1 og 2 er en del af det serviceeftersyn, der ligesom fokus på Ny Nordisk Skole ligger i regeringsgrundlaget. Formålet med udviklingsplanen hviler på et politisk ønske om et kvalitetsløft af ungdoms- og voksen- uddannelserne. Der er især fokus på eleverne og kvaliteten af deres uddannelse, bl.a. "skal lærerne blive endnu bedre til at undervise, og lederne blive endnu bedre til at lede", som det hedder i Udvik- lingsplanen s. 2. Ministeriet har været i dialog med sektoren omkring rammerne for forsøg, og fase 2 forsøger at imødekomme sektorens krav. Visioner om udvikling af ungdomsuddannelserne, kan man læse mere om i GL og Rektorforeningens fælles oplæg, hvor det bl.a. pointeres, at rammer for skolefor- søg ikke skal være en "spareøvelse" men et reelt "forsøg på at sætte fokus på kvalitet og en effektiv og målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til formål og opgaver", s. 1 i oplægget, der også skitse- rer forskellige tilgange til undervisning og ledelse. De overordnede mål med fase 2 i ministeriets udviklingsplan er flg.: Alle gymnasieegnede elever skal kunne udvikle sig optimalt inden for de gymnasiale uddannelsers profiler. Studenternes faglige kompetencer og studiekompetencer skal styrkes. Ministeriet beder skolerne om at lave forsøg indenfor de områder, hvor man oplever, at en ændret praksis er nødvendig for at nå målene, både i forhold til en bedre udnyttelse af de muligheder, der lig- ger inden for de nuværende rammer og regler, men også i forhold til at tænke ud over eksisterende regler for at bidrage med ny viden og nye praksisformer, der kan gavne den gymnasiale sektor som helhed (s. 3). Der er altså muligheder for at de enkelte lærere ude på skolerne og på tværs af skolerne kan være med til at udvikle ungdomsuddannelserne. Der kan søges om skoleprojekter indenfor følgende indsatsområder 1. Faglig overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser. 2. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen. 3. Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen. 4. Klare studieretningsprofiler og fagligt samspil. 5. Elevernes internationale kompetencer. 6. Talentudvikling og praktik i de videregående uddannelser. Især område 4 kunne være relevant for skoler, hvor psykologi indgår i studieretninger. Det er vigtigt at få skærpet studieretningernes profil og skabe et bedre rum for fagligt samspil i studieretningerne med psykologi. Det gælder både i forhold til studieretningsfagene men også i forhold til toning af studieret- Side 1

2 ningerne. Forsøg med dette vil kunne bidrage til mere erfaring om muligheder og praksisformer i stu- dieretninger med psykologi. I skoleprojekter fokuserer skolen på et bestemt fagligt- pædagogisk felt, som skolen ønsker at udvikle, både indenfor gældende regler og gennem brud på reglerne. Hvis der sker brud på gældende regler, kan der søges indenfor jjv. rammeforsøg, eksamensforsøg og/eller lokale forsøg. Rammeforsøg kan skolerne frit tilmelde sig, og det kræver ikke en særlig godkendelse. Rammeforsø- gene kan kombineres med de syv indsatsområder og blive en del af et skoleudviklingsprojekt. Skoleprojekter forudsætter normalt flg. (s. 5) En gennemtænkt målformulering En begrundet beskrivelse af den ændrede praksis Et forpligtende samarbejde mellem ledelsen og de involverede lærere og elever, herunder en klar ansvarsfordeling og et løbende samarbejde. Afklaring af proces, rammer, ressourcer og projektstyring. En strategi for opsamling af resultater og effekt i forhold til elevernes udbytte. Præcise evalueringskriterier. En strategi for spredning og forankring af en eventuel ændret praksis. LOKALE FORSØG MED LÆREPLANER I Fase 2. åbnes der for lokale forsøg med læreplaner (s ). Reglen er, at mindst frem skoler skal gå sammen om at ansøge, og relevante fagkonsulenter skal inddrages, og skolerne skal stille sig til rådig- hed for fagkonsulenternes erfaringsopsamling. Et hvilket som helst lokalt forsøg skal have overfø- ringsværdi til sektoren i al almindelighed. Der er visse restriktioner (Udviklingsplanen s. 25, fx vil der ikke blive godkendt forsøg med læreplaner der indebærer ændring i fagenes identitet og formål indebærer væsentlige ændringer i fagenes faglige mål. indebærer ændrede skriftlige prøver. FORSØGS- OG UDVIKLINGSMIDLER I FORHOLD TIL PSYKOLOGI Der kan søges om midler til udvikling af kurser indenfor flg. to områder OMRÅDE 1: PSYKOLOGI OG UDVIKLING AF STUDIEKOMPETENCE I DE GYMNASIALE UDDANNELSER. Psykologifaget kan bidrage til udvikling af studiekompetencen, både i gennem undervisningen i faget i forhold til den enkelte elev men også i mere overordnede sammenhænge. Undervisningen i psykologi kan fx fokusere på viden om læring, hukommelse og motivation og anvende det til at højne elevernes bevidsthed om vigtige faktorer i forhold til forbedring af studiekompetence. Psykologi kan også bidra- ge til udvikling af studiekompetencen i fagligt samspil med fx biologi og idræt bl.a. med fokus på hjerne og læring og måske med idræt i illustration af betydning af træning for at lære. OMRÅDE 2: PSYKOLOGI I FAGLIGT SAMSPIL I STUDIERETNINGER. Side 2

3 Her er der mulighed for at udvikle kurser indenfor de forskellige studieretningssammenhænge med psykologi. Det vil være oplagt at fokusere på muligheder indenfor de studieretningsbærende fag, fx engelsk og psykologi; biologi og psykologi, afsætning og psykologi, eller samfundsfag og psykologi, men man kan også forestille sig, at der udover dette satses på muligheder for toning i forhold til diver- se studieretninger. Deadline for ansøgninger er 15.april Se mere om muligheder for at søge om midler til forsøg og udvikling af kurser her- der findes også ansøgningsblanket. og- dagtilbud/gymnasiale- uddannelser/i- fokus- paa- omraadet- gymnasiale- uddannelser/forsoegs- og- udviklingsarbejde- i- de- gymnasiale- uddannelser TONING AF STUDIERETNINGER Et fokus i udviklingsplanen er profilering og toning af studieretningerne. Psykologi optræder typisk i studieretninger med engelsk og andre sprogfag, sammen med biologi i en naturvidenskabelig studie- retning eller med samfundsfag og sprog. Det vil sige, at psykologi indgår i studieretninger med huma- nistiske, samfundsvidendenskabelige og naturvidenskabelige fag. Alt efter studieretning kan faget to- nes, så der skabes gode rammer for det faglige samspil. I psykologi arbejdes der ifølge læreplanerne med udgangspunkt i den moderne videnskabelige psyko- logi og primært med det normaltfungerende menneske. Læreplanen refererer til den videnskabelige psykologi som et fag, der har tilknytning til alle de viden- skabelige hovedområder, hvorfor psykologi uden vanskelighed kan tones i forhold til studieretninger indenfor alle hovedområder. Læreplanerne bygger på en didaktisk tilgang baseret på tematisk tilrette- læggelse af undervisningen, hvilket muliggør en meget åben og fleksibel brug af kernestoffet i diverse undervisningsforløb og projekter. Det faglige indhold i psykologi udgøres af kernestofområderne socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognition og læring samt personlighed og identitet (C- niveau). Det supplerende stof giver mulighed for at tone kernestoffet i forhold til det anvendelsesorienterede, det arbejds- og erhversrelaterede eller videnskabelige og metodiske forhold alt efter skoleform og studieretning. På B- niveau er der mulighed for at inddrage psykologisk metode i større omfang samt udføre feltun- dersøgelser, og det supplerende stof åbner for muligheder i forhold til andre fagområder med fx sund- hedspsykologi, neuropsykologi, idrætspsykologi, mediepsykologi, pædagogisk psykologi, retspsykologi samt arbejds- og organisationspsykologi. Psykologiundervisningen bygger på arbejdet med at kunne identificere psykologiske problemstillinger af forskellig art ud fra aktuelt stof og cases samt analyse og diskussion af disse gennem psykologiske teorier og empiriske undersøgelser, metodekendskab og kritisk tænkning, dvs. kritisk forholden sig til psykologisk viden ud fra faglige kriterier. I forhold til psykologi vil der typisk være tale om toning i forhold til fagene i en given studieretnings- amt de fag, der indgår som obligatoriske fag i en studieretning med psykologi, fx dansk, historie, og idræt. Da psykologi på C og B ofte er valgfag, og der undervises i faget i hold på tværs af klasser vil det Side 3

4 være vanskeligt at forestille sig, at psykologi skulle kunne tones i forhold til studieretningsfagene, uden at faget er en del af studieretningen. NATURVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER I naturvidenskabelige studieretninger vil man typisk finde psykologi i samspil med biologi og matema- tik. Her vil psykologi fx kunne tones i retning mod områder som fx evolution, neuropsykologi, multita- sking og overbelastning af arbejdshukommelse, matematikangst, immunologi, hjerneskader, rusmid- ler, stress, kræft eller fedmeepidemien kunne være mulige temaeri fagligt samspil med fagene i studie- retningen. Naturvidenskabelige metoder som eksperimentet, observation, spørgeskema og diverse former for hjerneskanningkan indgå som en del af undervisningen i psykologi, når faget indgår i fagligt samspil indenfor en naturvidenskabelig studieretning. HUMANISTISKE STUDIERETNINGER I samspillet med sprogfagene i en studieretning kan valget af temaer afhænge af de konkrete sprog, der udgør studieretningen. Det vil være naturligt at inddrage psykologifagets fokus på "vurdering af kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd" som et centralt omdrejningspunkt. Samspillet med sprogfagene kunne fokusere på fiktion- faktaproblematikken, dvs. forskellen mellem litterære fremstil- linger af psykologiske problemstillinger overfor den videnskabelige psykologis viden om samme em- ner, hvorved fagenes genstandsområde og metoder kunne gøres til genstand for analyse. Dokumenta- rer om psykologiske problemstillinger kunne danne udgangspunkt for analyse ud fra en psykologifag- lig tilgang overfor en sproglig tilgang.. Det vil også være naturligt at den narrative psykologi, eksisten- tiel psykologi og psykoanalysen indgår i tværfaglige forløb i en humanistisk studieretning. Hermeneu- tisk metode kunne indgå som en del af undervisningen i psykologi i fagligt samspil med sprogfagene, fx i forhold til kvalitative tematatiske analyser af interview som en del af feltarbejde. Hvis psykologi er et valgfag i en kunsterisk studieregning, kunne toning ske i retning musik, mediefag eller billedkunst i et vist omfang. SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER I samspil med fag i en samfundsvidenskabelig studieretning kan psykologifaget tones i retning af soci- alpsykologi og kulturpsykologi ligesom områder indenfor sociologien er en naturlig del af psykologi. Her kunne temaer omkring social arv og betydning af kultur for individets opvækst og handlemulig- heder belyses. Ligeledes kunne kulturens påvirkning af psyken i form af "mental software" samt be- tydning af globalisering og "kulturchok" i forbindelse med migration indgå i projekter, der beskæftiger sig med individet i en foranderlig verden. Områder som identitet, etnocentrisme, stereotyper, for- domme og diskriminering kunne indgå i temaer på tværs af fag i en samfundsvidenskabelig studieret- ning, hvor man kunne tage udgangspunkt i konkrete begivenheder, dokumentarer, fiktion eller kunst- neriske fremstillinger. Samfundsvidenskabelige metoder ville kunne indgår som en del af undervisnin- gen i psykologi, fx i forbindelse med feltarbejde på B men også i forbindelse med indddragelse af empi- riske undersøgelser. SRP OG SRO - KORT OM ÅRETS OPGAVER Side 4

5 Psykologilærerforeningen har afholdt kurser i både SRP og SSO i år, hvor kursisterne har kunnet ar- bejde med at formulere gode opgaveformuleringer. Det kan nok være nyttigt, da der er mange elever og kursister, der vælger at skrive SRP eller SRO med psykologi. Årets censur er nu næsten afsluttet, og der har været en nedgang i henvendelser til fagkonsulenten på grund af problemer med opgaveformu- leringer i forhold til sidste sæson. Det gælder især i opgaver med et humanistisk fag. Det ser ud til, at der er ved at komme en større forståelse for, hvordan man skruer en opgaveformulering sammen med et litterært fag og psykologi. Her er to vellykkede eksempler fra årets opgaveformuleringer, hvor der inddrages psykologifaglig empiri, som bliver en naturlig del af det faglige samspil i besvarelsen. Fag spansk A/psyk B Der ønskes en redegørelse for teorier om identitet og kulturmøde. Inddrag i den forbindelse vedlagte bilag.dernæst ønskes en kort introduktion til latinobefolkningen i USA med fokus på Mexicanerne. Endvidere ønskes en analyse af sangteksten Estoy enamorada og uddraget fra romanen Cajas de Car- ton af Fransico Jiminés med særligt henblik på de problemer og udfordringer indvandrere kan møde. Endelig ønskes en vurdering af i hvilket omfang de spanskfaglige tekster svarer overens med din psy- kologifaglige viden. bilag: Information Immigranterne kan ikke længere kende USA INformation Papirløse latinoer: USA's nye underklasse. Fag engelsk A/psyk B Der ønskes en redegørelse for dyssocial personlighedforstyrrelse, herunder symptomer og årsagsfor- klaringer. Anaysér bilag 1 ud fra din psykologisk viden. Dernæst ønskes en analyse og fortolking af Bret Easton Ellis' American Psycho' med særligt fokus på miljø, fortælleteknik, personkarakteristik af Bateman samt romanes budskab. Ligeledes skal du vurde- re, i hvilket omfang bogens beskrivelse af hovedpersonen svarer til den psykologifaglige viden om dyssocial personlighedsforstyrrelse. Idet du inddrager romanen og bilag 2, ønskes en diskussion af, hvorvideet Ellis mener, at det moderne samfund fremelsker psykopater. Bilag. Chili November 2000: 23- årig psykopat: masser af piger er vilde med mig. Det moderne samfund fremelsker psykopater. Kristeligt Dagblad Jeg henviser i øvrigt til fagkonsulentens side på EMU, hvor der ligger materiale om SRP og vurdering af de store skriftlige opgaver. Side 5

6 Hvis kolleger er interesseret i at blive skrevet op til censur i de store opgaver, bedes de henvende sig til mig. EKSAMEN Eksamen er snart over os. Eksamenstiden er en travl periode, hvor vi både skal optræde som eksami- nator og censor. Det går for det meste uden problemer. Der er dog kommet en hel del nye kolleger i psykologi, så jeg benytter lejligheden til at orientere om nogle helt grundlæggende ting omkring eksa- men. Måske kan det også være til nytte for andre. Jeg får en del henvendelser i eksamenstiden vedr. formelle ting såsom antal bilag, udformning af ek- samensspørgsmål, uenighed om karakterfastsættelse og hvordan censor skal gribe det an, hvis der er problemer med eksamensspørgsmål mm.. Jeg forsøger at svare på noget af det her og vil i øvrigt sup- plere fagkonsulentens side med dette i FAQ. Imidlertid er EMU under omorganisering, og der kan gå lidt tid før det hele er på plads i den nye form. Her er foreløbig lidt svar på nogle af de hyppigt stillede spørgsmål. Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksa- mensbekendtgørelsen. Det anbefales at genlæse relevante læreplaner, vejledninger (Råd og Vink) samt måske friske reglerne for eksamen op. OPDATERET VEJLEDNING Vær opmærksom på, at Råd og vink er opdateret i Her er der blandt andet nogle opdaterede modeller for eksamensspørgsmål på C niveau, (s. 15 ff) EKSAMENSSPØRGSMÅL Alle ønsker at lave så gode spørgsmål som muligt, så det er nok grunden til, at der hvert år er spørgs- mål om formulering af eksamensspørgsmål på C, bl.a. omkring de taksonomiske niveauer, art af bi- lagsmateriale og brugen af det. Der er forskellige måder at lave eksamensspørgsmål på, men helt overodnet skal et eksamensspørgmål på C niveau give eleven/kursisten mulighed for at leve op til de faglige mål i faget. Man kan diskutere, om det er hensigtsmæssigt at bede eleven om at gøre rede for specifikke teorier og undersøgelser i forhold til eksamensspørgsmålets tema. Et af de faglige mål i læ- replanen er at eleven skal kunne 'udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problem- stillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag'. Her lægges der op til, at eleven selv skal finde relevant viden og anvende det på en given problemstilling. Ligele- des skal eleven kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag. Det er min er- faring, at der går meget tid med redegørelse, når man har et eksamensspørgsmål der beder elever gøre rede for et antal navngivne teorier i spørgsmål 1. Det giver mindre tid til analyse og diskussion af den rejste problemstilling. Desuden er den psykologiske viden givet på forhånd. så eleven får altså ikke mulighed for at 'udvælge og anvende relevant psykologisk viden'. Det er et problem. Man må have til- lid til, at eleverne gennem undervisning i de forskellige temaer har fået en tilstrækkelig viden om, hvad der kunne være relevant viden i forhold til en given psykologisk problemstilling indenfor det læste tema. Side 6

7 Taksonomiske niveauer: Det er god tradition at formulere spørgsmål, der lægger op til brug af de højeste taksonomiske niveauer (fx analyse, vurdering, diskussion) fra Blooms taksonomi. Typisk star- tes med redegørelse (fx redegøre for psykologisk problemstilling i bilag eller for teori, og dernæst læg- ges op til analyse/diskussion og endelig vurdering, fx kritisk vurdering af den anvendte viden i form af teori, undersøgelse mm. Et spørgsmål kunne se sådan ud: Eksamensspørgsmål Tema: Sundhed og Stress 1. Gør rede for problemstillingen i bilagene og forklar begreberne stress og coping. 2. Inddrag relevant psykologisk viden til at forklare, hvorfor man kan blive syg af stress. Giv herunder en kri- tisk vurdering af undersøgelsen i bilag Diskutér med udgangspunkt i din psykologiske viden, hvorfor nogle copingstrategier er bedre end andre. Bilag: (1) Alle Krævede noget af mig (Politiken og (2) Stress og immunsystemet - endnu en- gang.forskningsnyt fra Psykologi, 2002, 11(5). Bilagsmaterialet og anvendelse af det: Bilagsmaterialet består typisk af 'aktuelt stof' (dvs. materiale fra aviser, blade, cases, filmklip, uddrag af radioudsendelser, psykologiske undersøgelser mm.). Bi- lagsmaterialet er højst på 3 sider. Der kan indgå tabelmateriale eller billeder også. Overordnet set skal være egnet til at bringe den psykologifaglige viden i spil, som eleven har kendskab til gennem under- visningen, dvs. bilagene rejser en psykologisk problemstilling, som har forbindelse til et gennemgået tema. Det skal være muligt for en elev at sætte sig ind i bilagsmaterialet og finde relevant psykologisk viden til at arbejde med spørgsmålene indenfor den givne forberedelsestid. Derfor er det vigtigt, at bilagene er af en sådan art, at en gennemsnitselev kan læse dem uden problemer. GENERELT OM EKSAMENSSPØRGSMÅL OG EKSAMEN Eksamensspørgsmål - både i C og B - skal afspejle undervisningen. Det betyder bl.a. at det ikke er en god ide at overtage andres spørgsmål uden at ændre dem i forhold til ens egen undervisning. Alle bilag skal være forsynet med kildeangivelse, og de skal være læselige. Spørgsmålene skal sendes til censor i god tid, så censor får mulighed for at læse spørgsmålene og evt. kontakte eksaminator, hvis nogle af spørgsmålene skal justeres. Alle eksamensspørgsmål skal foreligge den første dag. Der skal være så mange spørgsmål, at den sidste elev kan vælge mellem 4 spørgsmål (dvs. antallet af spørgsmål skal svare til antal elever +3). Et spørgsmål må bruges 3 gange i samme form. Bilagsmaterialet kan genbruges i forskellige spørgsmål. Eksaminationstiden indholder tid til votering og karakterfastsættelse (jvf. 16 stk. 2 i eksamens- bekendtgørelsen). Det betyder, at man så vidt muligt skal sikre forberedelsestid ikke rammes og at man har meget travlt på C- niveau med kun ca. 20 minutters eksaminationstid. Man finder samtlige regler for prøver og eksamen her og- dagtilbud/gymnasiale- uddannelser/proever- og- eksamen Eksamensbekendtgørelsen Side 7

8 KORT OM DE FORMELLE TING OMKRING EKSAMEN if. 15 i eksamensbekendtgørelsen kan der anvendes hjælpemidler i forberedelsestiden (dvs. noter, lærebøger, artikler mm.) samt elektroniske hjælpemidler (computer), men eleven skal ikke kunne kommunikere med omverdenen. I eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse er indeholdt tid til votering og karakter- fastsættelse. if. 29 er censors opgave at 1. påse at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overenstemmelse med de gældende regler og 3. medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præ- stationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmles med reglerne for karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. a. stk. 2: censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. b. stk. 3 censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en evt. klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. c. stk. 4. konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prø- ven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående under- visninge eller vejledning, afgiver censor indheretning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. d. stk. 5. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine eventuelle be- mærkninger. e. stk. 6 Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet en rapport om prøveafhol- delse og prøve- og eksamensresultater. 29 Bedømmelse af en præstation sker efter reglerne i bekendgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Det betyder kort fortalt, at karakteren gives på baggrund af en vurdering af i hvilket omfang præstationen lever op til de faglige mål i læreplanen. KARAKTERFASTSÆTTELSE Karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af i hvilken grad præstationen lever op til de faglige mål i psykologi. ( 12-13). Karakteren fastsættes af eksaminator og censor efter en fælles drøftelse. Hvis censor og eksaminator ikke kan blive enige, giver de hver en karakter. Hvis gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter. Ellers er det den nærmeste lavere karakter( 14, stk. 2). Hvis der er uenighed om, hvorvidet præstationen skal bedømmes til 'bestået' eller' ikke bestået', er censors bedømmelse afgørende ( 14, stk. 3). Vær opmærksom på at læreplanerne fra 2010 (og Råd og Vink 2012) samt eksamenbekendtgørelsen fra 2012 kun gælder elever, der har påbegyndt uddannelsen i august Side 8

9 Elever/kursister der har påbegyndt et to- tre- eller fireårigt forløb før den 1.august 2010 gælder eksa- mensbekendtgørelsen fra Jeg ønsker alle kolleger en god eksamenstid. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 9