Fusion vil give mere indflydelse. Side OK2007 skudt i gang Side 4-5 Underbetaling på Ærø Side på særlige vilkår Side 16-17

Transkript

1 nr. 1 januar 2007 Fusion vil give mere indflydelse Side OK2007 skudt i gang Side 4-5 Underbetaling på Ærø Side på særlige vilkår Side 16-17

2 Godt Nytår Leder Ansvarlighed. Ordet er efterhånden ved at være lidt slidt. Prøv engang at sige det for dig selv et par gange. Ansvarlighed. Ansvarlighed. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) talte om ansvarlighed i sin nytårstale: Vi har en ansvarlig fagbevægelse og ansvarlige arbejdsgivere, som også ser på hele samfundets forhold, når de indgår aftaler på arbejdsmarkedet, sagde statsministeren blandt andet. God økonomi Samtidig understregede Anders Fogh, hvor godt det går i Danmark med lav ledighed, høj beskæftigelse og en stabil økonomisk politik. Lige før jul blev Danmark kåret til at have den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi i EU, fremhævede ministeren stolt. Et par dage senere tog industriens område hul på sine overenskomstforhandlinger, og her var ansvarlighed et emne igen. Administrerende direktør i Dansk Industri Hans Skov Christensen benyttede nemlig lejligheden og appellerede til, at lønmodtagerne i CO-industri udviser ansvarlighed ved forhandlingerne: Overenskomsterne vil kunne bidrage til en større dansk velfærd i den kommende periode. Det har dog som forudsætning, at vi når et resultat, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og muligheder for fleksibilitet. God fleksibilitet Ønsket blev udtrykt lidt klarere i månederne op til årsskiftet, hvor DI offentligt krævede, at arbejdsugen i industrien blev udvidet fra 37 til 39 timer, mens tillæggene for arbejde om natten skulle fjernes. Men ansvar går vel begge veje? Når de ansatte i industrien gennem en årrække har udvist så stor ansvarlighed og fleksibilitet i produktionen, at pengekasserne i virksomhederne bugner som aldrig før, og tallene på bundlinjen er blevet sorte i stedet for røde. Så er det vel på tide, at arbejdsgiverne er sig bevidste om deres ansvar og kommer til lommerne og lader de ansatte få del i virksomhedernes overskud? God overenskomst Det kunne ske ved at indgå et forlig, der på væsentlige punkter imødekommer de industriansattes ønsker til forbedringer i forhold til blandt andet efteruddannelse, pension, skifteholdsarbejde samt lønnen for lærlinge, elever og ungarbejdere. Eller skal grådige topchefer, der rager rekordbonusser til sig, fortsat være dem, der alene har gavn af de gode tider i virksomhederne, mens de overlader til de ansatte at udvise ansvarlighed og løntilbageholdenhed? Det må nu være op til arbejdsgiverne at efterleve det ønske om ansvarlighed, som både statsministeren og DI s direktør giver udtryk for. For de ansatte i industrien har opfyldt det i mange år. indhold Tre krigsskibe kan ikke redde Lindø 3 OK2007 skudt i gang 4 Underbetaling på Ærø 6 Dommen er en halv sejr 10 Tyske kolleger kein problem 11 Fusion med mere indflydelse 12 Man kan ikke slås om alt ansatte på særlige vilkår 16 International fagbevægelse 18 Noter 20 Faglig orientering 22 God morgen Linak 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf lin@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forside: Jens Nybo Stilling Sørensen, havneformand og tillidsmand. Foto: Harry Nielsen.

3 Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm Tre krigsskibe kan ikke redde Lindø Udmærket med ordre på tre krigsskibe til Søværnet, men der skal nye ordrer på containerskibe til for at sikre den nuværende høje beskæftigelse Medarbejderne på Lindøværftet ved Munkebo på Fyn hilser med tilfredshed, at det nu endelig er lykkedes at få kontrakt på byggeri af tre nye krigsskibe til Søværnet. Men selv om konstruktion og byggeri af de tre krigsskibe vurderes at kunne give fast arbejde til 300 mand i fire år, er ordren ikke tilstrækkelig til at sikre, at Lindøværftet overlever med den nuværende bemanding. Den er for øjeblikket 10 gange højere nemlig 3000 mand. - Det er udmærket at vi har fået en ny ordre på tre flådefartøjer, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen, Lindøværftet. - Det mest positive ved ordren er, at vi tidligere har bygget to flådefartøjer næsten magen til, som har fungeret så tilfredsstillende for Søværnet, at de gerne vil have os til at bygge tre nye fartøjer. - Derfor er ordren på byggeri af de tre krigsskibe et positivt signal, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre værftet med den nuværende høje bemanding. Vi skal have flere containerskibe i ordre for at fastholde den nuværende beskæftigelse, oplyser Lars Hansen. Fællestillidsrepræsentanten vurderer, at ordren fra Søværnet er et tegn på, at ledelsen ikke har aktuelle planer om at nedlukke Lindøværftet, idet det sidste flådefartøj skal leveres i Spekulationer Indtil september 2008 har Lindøværftet ordrer på byggeri af i alt otte containerskibe, hvor Emma Mærsk, verdens hidtil største containerskib, søsat 2006, var den første i den serie. Hvad der skal ske efter september 2008 udover produktion af de tre krigsskibe til Søværnet, vides ikke. Flere danske og internationale aktieanalytikere har regnet sig frem til, at A.P. Møller- Mærsk, der også driver verdens største containerrederi, vil have behov for omkring 16 til 18 skibe i Emma Mærsk -klassen. Hidtil har A. P. Møller-Mærsk, og også Lindøværftet, afvist ethvert kendskab til, at der skulle være 16 til 18 af de nye kæmpestore containerskibe på vej fra værftet. - Hvor langt rækker jeres containerordrer frem? - Til september 2008, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. - Jeg kan ikke få bekræftet ordrer, der rækker Fællestillidsrepræsentant på Lindø Lars Hansen efterlyser flere ordrer til værftet. længere frem. Men der bliver arbejdet på sagen. Jeg synes, der er en god stemning herude. Vi laver nogle fantastisk gode skibe. Krigsskibene Det A.P. Møller-Mærsk ejede værft har indgået aftalen om de tre krigsskibe med Søværnets Materielkommando. Skibene bliver bygget fra 2008 og skal leveres fra 2010 til Folketinget har bevilget 4,3 milliarder kroner til byggeri og udrustning af de tre krigsskibe, men Lindø får ikke andel i hele beløbet, da Søværnet selv står for installation af blandt andet våbensystemer. Ordren på de tre krigsskibe kommer i forlængelse af, at Lindø tidligere har bygget de to fleksible støtteskibe Absalon og Esbern Snare til Søværnet, men værftet tabte penge på byggeriet af de to skibe: - Men denne gang forventer vi at få en forretningsmæssig acceptabel indtjening på ordren, siger administrerende direktør Finn Buus Nielsen, Lindøværftet, ifølge Fyens Stiftstidende. Manglende løn efter arbejde i udlandet kan hentes hjem En dansk maskinarbejder blev tilbage i 2003 fyret fra sin arbejdsplads hos TC Teknik GmbH i Berlin. Da metalmedlemmet gjorde regningen op, manglede arbejdsgiveren at udbetale blandt andet feriepenge og en sidste månedsløn til en samlet værdi af knap 5000 euro til ham. Et par år senere hørte maskinarbejderen, at en af hans kammerater havde haft held med at få efterbetalt løn fra den tyske arbejdsgiver. Derfor kontaktede han sit fagforbund Dansk Metal for at få dem til at gå ind i sagen. Og det gav bonus. Via CO-industri og dernæst det tyske metalarbejderforbund IG Metall fik Dansk Metal nemlig kradset den manglende månedsløn og en del af de manglende feriepenge samt en del af et udlæg hjem. Pengene gik ind på kontoen i december som en ekstra julegave. Sagerne kan køre i Tyskland, fordi CO-industri har en solidaritetspagt med EMF. Den indebærer blandt andet, at CO-industri kan rejse sager for medlemmer, der har arbejdet i udlandet, via søsterorganisationen i det pågældende land. Indtil nu gælder det alene for metalindustrien, men der er et tilsvarende initiativ på vej på kemiområdet. Sådan gør du, hvis du har haft problemer efter arbejde i udlandet: Du henvender dig til dit forbund. Forbundet går til CO-industri. CO-industri går til søsterorganisationen i det pågældende land. Herefter kører de sagen, som om du var et af deres egne medlemmer. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen Arbejdsgiverne må til lommerne Stærk konkurrenceevne, økonomisk vækst og gode regnskaber i virksomhederne forpligter. Medarbejderne skal have deres del af kagen Konkurrenceevne. Det ord var i centrum, da overenskomstforhandlingerne på industriens område blev skudt i gang i begyndelsen af januar i Industriens Hus i København. Topforhandlerne i henholdsvis Dansk Industri (DI), administrerende direktør Hans Skov Christensen, og CO-industris formand, forbundsformand Thorkild E. Jensen var fra starten enige om, at hvis ikke konkurrenceevnen på virksomhederne bevares, så koster det arbejdspladser. Men herfra stopper enigheden så også. For mens DI kræver mere fleksibilitet og løntilbageholdenhed for at bevare konkurrenceevnen, mener Thorkild E. Jensen nu nok, at der er råd til bedre løn- og arbejdsvilkår. - Vi går til forhandlingerne for at sikre vores medlemmer en del af den stærke økonomiske vækst, danske virksomheder oplever i disse år. For det andet ønsker vi at sikre en holdbar konkurrenceevne, så vores medlemmer også har arbejde i de kommende år, og for det tredje for at sikre dem bedre løn- og arbejdsforhold, sagde Thorkild E. Jensen. Mere fleksibilitet DI s administrerende direktør Hans Skov Christensen appellerer i stedet til, at der kommer endnu mere fleksibilitet ind i overenskomsterne. Hovedkrav: Pension forhøjelse af indbetalingen Bedre forhold under barsel og sygdom Bedre forhold for skifteholdsarbejdere Forhøjelse af lønninger for lærlinge, elever og ungarbejdere Muligheder og rettigheder for voksen- og efteruddannelse Generelle satsforhøjelser - Den danske omkostningsudvikling og den skærpede konkurrence kræver simpelthen, at vi får udviklet den fleksibilitet, vi har i den nuværende overenskomst, sagde han på et pressemøde. CO-industris formand mener dog ikke, at der er grund til mere fleksibilitet i overenskomsterne i forhold til i dag. - Vi er opmærksomme på, at en stærk konkurrenceevne er vigtig. Vi mener, at konkurrenceevnen er god ikke mindst fordi vi har nogle af verdens mest fleksible overenskomster, siger Thorkild E. Jensen. God vækst Lønmodtagerne lægger ikke skjul på, at i en tid med rekordlav ledighed, god vækst i økonomien og virksomhedsregnskaber med sorte tal på bundlinjen, så skal arbejdsgiverne til lommerne. - Konkurrenceevne bliver skabt af dygtige medarbejdere, og dem er der rift om. Derfor er det vigtigt, at industrien Dansk Industris medlemsvirksomheder har gode lønog arbejdsforhold, der kan tiltrække de unge og fastholde de ældre, siger Thorkild E. Jensen. Kravene til overenskomstforhandlingerne omfatter desuden et ønske om at forbedre tillidsrepræsentanternes arbejdsforhold. - Der vil blive sat fokus på tillidsrepræsentanternes forhold, for det er jo blandt andet dem, der skal hjælpe med at udmønte den aftale, vi laver, siger CO-industri-formanden. Forhandlingerne på industriens område omfatter direkte ansatte på omkring 6100 virksomheder i industrien. De to største overenskomster er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer.

5 Vanskelige forhandlinger i sigte Vejen til en overenskomst på industriområdet er belagt med tårnhøje forventninger Industriens forhandlinger om en ny overenskomst har fået en svær start, fordi der blandt lønmodtagerne er skabt tårnhøje forventninger om betragtelige forbedringer af løn- og arbejdsforhold. Ikke mindst efter det er kommet frem, at en række topchefer har forgyldt sig selv med diverse bonusordninger og store lønstigninger, samtidig med at landets virksomheder har fremvist regnskaber med store overskud. Derfor står ordet løntilbageholdenhed ikke skrevet på de papirer, som CO-industri har med til forhandlingerne i Dansk Industri. Omvendt taler arbejdsgiverne om at sikre virksomhedernes konkurrencevne, og det indebærer sædvanligvis ikke en mild gaveregn til COindustris medlemmer. OK1998 skræmmer Det ligger i luften, at forhandlerne vil gøre sig ekstra umage i denne forhandlingsrunde. For sidst der var tårnhøje forventninger til et resultat på industriens område var i Dengang strakte forhandlingerne sig over flere måneder kun afbrudt af et folketingsvalg midt i det hele. Efter en række sammenbrud og til slut forhandlinger i forligsmand Asbjørn Jensens regi i Forligsinstitutionen blev der indgået et forlig. Det blev til en del af det samlede mæglingsforslag, som forligsmanden sendte til afstemning langt senere. Det endte som bekendt med et rungende nej fra medlemmerne: Knap 42 procent stemte ja, mens knap 58 procent stemte nej til mæglingsforslaget. Resultat: 11 dages storkonflikt og et regeringsindgreb. Regeringsindgreb Indgrebet gav blandt andet en feriefridag årligt, tre børnefridage, reguleringer i diverse tillæg, mindstelønnen og lærlingelønnen samt en betalt fridag juleaftensdag. I 2000 gik det hele noget nemmere. Forhandlingerne indledtes 4. januar, og den 22. januar var forliget i hus med blandt andet en fireårig overenskomst med de resterende fire feriefridage, så ønsket om den fulde sjette ferieuge blev opfyldt. Desuden var der stigninger i pensionsbidraget, mindstelønssatserne og barselslønnen, og løn under sygdom blev udvidet fra fire til fem uger. Det gav et stort flertal for forliget ved urafstemningen. På CO-området vendte knap 83 procent af medlemmerne tommelen opad til forliget, mens knap 17 procent takkede nej til det endte med en treårig aftale med forhøjelser af blandt andet pensionsbidraget, fuld løn i de sidste fire uger af graviditeten, løn til forældre under børns hospitalsindlæggelse, løn under sygdom udvidet fra fem til ni uger og en helt ny efteruddannelse i op til to uger ved fyringer. Resultatet blev stemt hjem af mere end 60 procent, mens knap 40 procent sagde nej til de nye overenskomster. De to topforhandlere, DI s administrerende direktør Hans Skov Christensen (tv) og CO-industris formand Thorkild E. Jensen, forudser svære forhandlinger. Forhandlerne: CO-industri: Formand Thorkild E. Jensen, forbundsformand i Dansk Metal. Næstformand Børge Frederiksen, gruppeformand i 3F. DI: Administrerende direktør Hans Skov Christensen. Direktør Kim Graugaard. Du kan få flere oplysninger om resultaterne ved overenskomstforhandlingerne siden 1971 på CO-industris hjemmeside Her klikker du på nyheder i øverste venstre side, og dernæst vælger du fra menuen. Desuden kan du tilmelde dig CO-industris nyhedsbrev om overenskomstforhandlingerne Det gør du ved at klikke på linket allernederst til højre på hjemmesiden og udfylder med din adresse. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm Hvid slavehandel Polske skibsbyggere turde ikke klage til deres danske kolleger Det er i begyndelsen af juli, sommeren er endelig på vej til Danmark, og M/F Søby- Færgen er på vej til Søby på Ærø. På soldækket står en lille flok glade og forventningsfulde mænd fra Gdansk i Polen. Det første hold polske gæstearbejdere med 32-årige Krzysztof Olszewski i spidsen er på vej til vikarjob på Søby Værft. Snart kan de se de store værftsbygninger. Søby Værft, står der med store bogstaver på den største af de gråsorte værftsbygninger. På bygningen hænger Ærø-flaget i tre farver gul, grøn, rød. Drømme I bagagen har Krzysztof Olszewski og hans syv kammerater proviant, arbejdstøj, personlige fornødenheder og kontanter til den første tid. Og en underskrevet kontrakt med vikarbureauet JobServer ApS. Ifølge kontrakten skal de have en timeløn på 168,42 kroner. Krzysztof Olszewski drømmer om at spare penge op, så han kan købe et lille hus i Polen. Hans kollega, 37-årige Dudek, har også sine drømme. Han har kone og to sønner, Patryk på 13 år og Mateusz på 9 år. I Polen er det en tradition, at forældrene køber nyt tøj, skoletaske, bøger og blyanter, før skolen starter 1. september. De skal få nyt tøj, ny skoletaske, nye bøger og nye blyanter, planlægger Dudek. Kun danskerne får løn Dagen efter knokler de polske skibsbyggere løs i sommervarmen på Søby Værft. De kan svejse, de kan skære, de kan arbejde i gamle skibe. De polske kolleger bor i et rødt parcelhus Granly i udkanten af Søby. De kører til og fra arbejde i en ældre polsk indregistreret blå Fiat Punto. Indtil første lønudbetaling er stemningen blandt de polske arbejdere god. Men skuffelsen breder sig, da de polske medarbejdere hverken modtager lønseddel eller løn. Snak er billig De polske arbejdere kontakter gentagne gange deres arbejdsgiver, JobServer, der beroliger: Pengene skal nok komme. Ingen problemer. Kun manglende CPR-numre, manglende skattekort. Ren formalitet. De polske vikarer kan ikke forstå eller tale dansk. Kun polsk og enkelte tyske og engelske gloser. De har fået at vide, at de ikke må kontakte værftet eller deres danske kolleger. Metalarbejder Gert Eriksen, der er kontaktperson for de polske kolleger på Søby Værft, og fællestillidsrepræsentant Christen Axel Hansen fornemmer stigende utryghed og utilfredshed. De polske medarbejdere virker nervøse og skræmte men de tør ikke fortælle, hvad der er galt. Direktør tager affære På et tidspunkt i august hører direktør Roar Falkenberg, Søby Værft, at de polske medarbejdere virker frustrerede. Han indkalder derfor vikarbureauet og de 8 polske medarbejdere til et fælles møde på værftet. Hvad de polske medarbejdere siger på dette møde, vides ikke, for der er ingen tolk til stede. Kun en polsktalende repræsentant fra JobServer. Ifølge Roar Falkenberg virker det alligevel, som om de polske medarbejdere bliver beroliget og tilfredsstillet af JobServers forklaringer og nye løfter. Men også ved næste lønudbetaling får de 8 polske medarbejdere en lang næse. Underbetaling sort på hvidt Timeløn til vikarer faldt markant i forhold til det lovede To måneder på sultegrænsen er forbi for 8 polske skibsbyggere, der knoklede som vikarer på Søby Værft på Ærø. Det er fællestillidsrepræsentant Christen Axel Hansen, Søby Værft, der afslørede de horrible forhold, som han kalder for hvid slavehandel, efter et tip fra fællestillidsrepræsentant Lars Hansen fra Lindøværftet på Fyn. Del af ansættelseskontrakt Efter to måneders ansættelse havde de ikke modtaget løn, timelønsopgørelse eller opgørelse over antal overarbejdstimer. Kun kroner i a conto betaling om ugen. Antagelig for at de ikke skulle løbe fra jobbet. Det fremgår af ansættelseskontrakten, som CO-Magasinet er i besiddelse af, at Krzysztof Olszewski skulle have en timeløn på 168,42 kroner. Men det beløb har han aldrig fået udbetalt. Efter afsløring af den manglende løn gik Dansk Metal ind i sagen. Og så lavede JobServer en lønseddel, hvoraf det fremgår, at timelønnen er 95,15 kroner. Af ansættelseskontrakten fremgår det også, at Krzysztof Olszewski skulle betale kroner til JobServer for forskellige ydelser i de tre måneder, kontrakten løb. Det svarer til kroner per måned. Hvis han ville stoppe vikarjobbet før tid, skulle han alligevel betale alle ydelser, fremgår det af kontrakten.

7 Magtesløse Det nye skoleår starter 1. september, men Dudek har ikke en krone at sende hjem til sin kone til nyt tøj og skoleudstyr til de to sønner. Flere af hans kolleger føler sig i voldsom forlegenhed i forhold til deres koner og kærester i Polen. Kvinderne kan ikke forstå, hvorfor mændene ikke sender penge. De polske arbejdere er fortvivlede, frustrerede og magtesløse. Tip fra Lindø På det tidspunkt deltager fællestillidsrepræsentant Christen Axel Hansen fra Søby Værft i et formøde i Odense med tillidsfolk fra hele Fyn op til Dansk Metals kongres. Fællestillidsrepræsentant Lars Hansen fra Lindøværftet opsøger tillidsrepræsentanten fra Ærø. På Lindø har Fællesklubben afsløret, at 34 polske skibsbyggere har arbejdet i tre måneder uden løn og lønsedler. De polske kolleger har fortalt Fællesklubben på Lindø, at et antal polakker arbejder på Søby Værft for samme vikarbureau. Rasende Metal-formand Afdelingsformand Jørn Jensen fra Metal Sydfyn kommer til øen. Han er rystet og rasende over den behandling, polakkerne har fået. Han kalder det for hvid slavehandel og sulteløn. Først på det tidspunkt efter to måneder bliver der udarbejdet lønsedler og udbetalt løn. Men vikarbureauet trækker en række gebyrer, administrationsgebyr, international transport, lokal transport og husleje fra før lønudbetaling. Samtidig er timelønnen væsentlig lavere end lovet. Forsøgt ført bag lyset Flere af de polske gæstearbejdere er i mellemtiden rejst til Gdansk blandt andet for at rykke det lokale JobServer-kontor for manglende løn. Blandt de hjemvendte er Krzysztof Olszewski, der ikke har hørt, at Metal har været på Søby Værft, og at værftet har afbrudt samarbejdet med vikarbureauet. Krzysztof Olszewski og hans kammerater får en helt anden forklaring på JobServers lokale kontor i Gdansk. De får at vide, at de ikke skal tilbage til Danmark, fordi Søby Værft har brudt kontrakten i utilfredshed med deres arbejdsindsats. Ifølge Krzysztof Olszewski forsøger bureauet at forhindre, at de rejser til Danmark for at hente deres arbejdstøj og personlige ejendele på Ærø. Da de ankommer til Søby omkring 7. september og kommer på værftet for at sige farvel, får de en helt anden forklaring. Søby Værft vil gerne beholde de polske gæstearbejdere blot ikke vikarbureauet JobServer. I dag er syv af polakkerne ansat på værftet på helt almindelige vilkår og uden vikarbureauets mellemkomst. Tilbage venter nu en sag mellem Dansk Metal og JobServer. Fagforbundet har nemlig indklaget vikarbureauet for Arbejdsretten, blandt andet for underbetaling, manglende lønsedler samt andre brud på overenskomsten. Sagen ventes behandlet i begyndelsen af februar Ifølge kontrakten, der er underskrevet af JobServer og af Krzysztof Olszewski, dækker betalingen over de påtvungne ydelser og gebyrer: kroner i før arbejde service kroner for transport til Polen kroner for husleje kroner for transport i Danmark kroner i efter arbejde service. Huslejen på 3500 kroner per måned per person svarer for alle otte polske vikarer til et samlet beløb på i alt kroner om måneden. Og polakkerne betalte ikke for et luksusværelse med eget bad. Nej, to personer måtte dele et værelse på omkring 15 kvadratmeter. Efter at samarbejdet med JobServer er stoppet, lejer polakkerne det samme rødstenshus uden for Søby. Men nu betaler de kun kroner i husleje per person om måneden. Den lokale transport til kroner per person i ansættelseskontrakten gik ud på, at JobServer stillede en ældre polsk indregistreret Fiat Punto til rådighed, så de kunne køre til og fra arbejde en strækning på meter. Søby Værft har afbrudt samarbejdet med vikarbureauet JobServer, da de kritisable lønforhold blev afsløret. De polske vikarer er tilbudt direkte ansættelse ved Søby Værft, og i dag er 7 polakker ansat ved Søby Værft. Alle er nu medlem af Dansk Metal, og de er ansat på samme lønog arbejdsvilkår som de danske kolleger. Svejsearbejde på Søby Værft CO-Magasinet side 6-7

8 Gert Eriksen (tv) i samtale med Krzysztof Olszewski og Tomasz Juszko. Krzysztof Olszewski og Wieslaw (Victor) Sypion deler soveværelse. Christen Axel Hansen, Krzysztof Olszewski og Wieslaw (Victor) Sypion i huset i Søby. Rystede og chokerede: Man skulle ikke tro, det kunne foregå i dagens Danmark, siger flere om sagen De involverede i sagen om de polske vikarer på Søby Værft har svært ved at tro deres egne ører, da historien ridses op igen. Fællestillidsrepræsentanten på værftet ryster på hovedet af den behandling, som polakkerne har været igennem. - De er jo blevet behandlet umenneskeligt. Det er mig ubegribeligt, at et firma som JobServer kan være medlem af Dansk Industri. De har gået til sultelønninger på slavekontrakt, og det hele minder om hvid slavehandel, mener fællestillidsrepræsentant Christen Axel Hansen. - Man skulle ikke tro, det kunne foregå i dagens Danmark, siger metalarbejder Gert Eriksen, Søby Værft, der har været og stadig er kontaktperson for de polske arbejdere: - De har følt sig i klemme og været bange for at sige noget til os, tror jeg. Grov underbetaling Fællestillidsrepræsentanten mener, der er flere årsager til, at der gik så lang tid, før nogen fattede mistanke om grov underbetaling. Dels kunne de polske vikarer intet dansk, dels brugte værftet ikke uafhængig tolk. Og foruden sprogbarrieren har der været meget store kulturforskelle. - De polske kolleger har følt sig klemt. De har været fuldstændig uvidende om dansk arbejdsmarked og dansk mentalitet, og det er blevet udnyttet. De har fulgt parolen fra JobServer. De har ikke turdet klage til os, fortæller Christen Axel Hansen, der råder andre tillidsfolk til at gå mere håndfast til værks. - Hvis vi kommer i den situation, at vi igen skal ansætte vikarer fra Polen eller andre tilsvarende lande, vil jeg gå mere kontant til sagen. Jeg vil forlange at se og kontrollere ansættelseskontrakter samt lønsedler. Og jeg vil tilkalde en uafhængig tolk, siger Christen Axel Hansen. Direktør: Tiltro til DI I modsætning til tillidsrepræsentanten afviser direktør Roar Falkenberg, at han har været for godtroende eller naiv i forhold til JobServer. Han lagde vægt på, at JobServer var medlem af Dansk Industri. Kort forinden havde det A. P. Møller-ejede Lindøværftet bestilt vikarer fra JobServer. - Jeg havde tiltro til, at et firma, der var medlem af Dansk Industri, ville overholde både overenskomsten og lokalaftaler. Hvor meget skal vi kontrollere ind til benet? spørger Roar Falkenberg. Polakker: Ingen anden udvej De syv tilbageværende polakker Wieslaw Sypion, 26 år, Tomasz Juszko, 32 år, Dariusz Brddowski, 40 år, Krzysaztof Olszewski, 32 år, Janusz Gierszewski, 36 år, Kobierzywski Margk, 42 år og Bogdan Rogocki, 44 år, fortæller via tolk om deres erfaringer med vikarbureauet JobServer til CO-Magasinet. - Hvorfor sagde I ikke NEJ til alle disse ydelser? - Kontrakten var en betingelse for at kunne få vikarjob i Danmark, oplyser de polske skibsbyggere samstemmende. Alle krydser på kontrakten var sat på forhånd, før vi skrev under. Hvis vi ikke ville godkende hele kontrakten, kunne vi ikke komme i betragtning til jobbet. - Hvorfor har I ikke protesteret? - Vi fik besked på, at vi ikke måtte henvende os til nogen på værftet. Danskerne ville ikke høre på problemer. Så ville de bryde kontrakten, fik vi at vide. Hvis vi brød kontrakten, skulle vi betale erstatning, fortæller de polske skibsbyggere. JobServer: Vi har lavet fejl Det hollandsk ejede men fynsk baserede vikarbureau JobServer, der har specialiseret sig i at hente polsk arbejdskraft til Danmark, har fået ny direktør i Danmark. Det er den 48-årige fynbo Carsten Petersen, der har påtaget sig opgaven at genskabe arbejdsgivernes og de polske jobsøgendes tillid til vikarbureauet, efter at hans forgænger, hollandske Gijs van Gemert er fratrådt. CO-Magasinet har forelagt kritik fra polske vikarer og danske tillidsrepræsentanter over for Carsten Petersen, men han ønsker ikke at kommentere de konkrete klager. Carsten Petersen lægger ikke skjul på, at han

9 Uden kvikke tillidsfolk var sagen ikke afsløret - Uden kvikke tillidsrepræsentanter på Lindøværftet og på Søby Værft var vi ingen vegne kommet. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanter er vågne og tjekker løn- og arbejdssedler og kontrollerer, hvorvidt udenlandske vikarer får udbetalt korrekt løn i forhold til Industriens Overenskomst, oplyser faglig sekretær Kent Madsen, Metal Odense. Efter afsløring af manglende løn og lønsedler til de otte skibsbyggere på Søby Værft indklages vikarbureauet JobServer for Arbejdsretten. JobServer er medlem af Dansk Industri og dermed forpligtet til at overholde Industriens Overenskomst. Sagen rejses dels på grund af generel underbetaling, og dels fordi JobServer har krævet betaling for en række påtvungne tjenester som betingelse for ansættelsesforholdene samt angiveligt har begået en række andre overenskomstbrud. Efter forhandlinger ved fællesmøde og mæglingsmøde, hvor der ikke kunne opnås enighed, ender sagen om den påståede underbetaling af de polske skibsbyggere i Arbejdsretten, hvor sagen ventes behandlet i begyndelsen af februar Sagen behandles sammen med en lignende sag om underbetaling af 34 polske skibsbyggere på Lindøværftet. Ifølge kontrakten var de 8 polske skibsbyggere på Ærø lovet en timeløn på 168,42 kroner, men de fik ifølge lønsedler udarbejdet af JobServer kun udbetalt 95,15 kroner. Ifølge Dansk Metal er ansættelseskontrakten udformet på en måde, som ikke overholder bestemmelsen i Industriens Overenskomst om ansættelsesbeviser. Den leder angiveligt til grov underbetaling og andre overenskomstbrud. Det fremgår af kontrakten, at det er en betingelse for ansættelsen, at der indgås en kontrakt om køb af ekstra ydelser til over kroner eller mere end kroner om måneden. Det fremhæves, at der skal betales for ydelserne en hel periode også selv om kontrakten måtte opsiges forinden. Realiteten af ansættelsen og de ekstra ydelser er derfor, at JobServer foretager en række fradrag i lønnen for blandt andet administrationsgebyr, international transport, husleje og transport til og fra arbejde. Foruden det overenskomststridige i selve underbetalingen har JobServer undladt at udlevere behørig lønspecifikation, lyder anklagen. Desuden binder virksomheden medarbejderne til virksomheden i strid med den almindelige opsigelsesadgang. Det sker både ved at påtvinge ydelserne for hele perioden uanset brug og ved, at det i ansættelseskontrakterne bestemmes, at medarbejderne ikke må tage ansættelse hos danske arbejdsgivere, men kun må arbejde for JobServer. Søby Værft er blevet ansat for at rette op på vikarbureauets flossede image og genskabe tillid. Ejerne har besluttet, at virksomheden skal gøres mere dansk, og forretningsgangen skal ændres i overensstemmelse hermed. - Nogle rutiner og forretningsgange har ikke været etableret godt nok. Der er klart nogle ting der skal ændres. Der er lavet fejl. Det vil jeg ikke bestride, siger Carsten Petersen. - Det er min opgave at gennemgå de forretningsmæssige gange, der har været, og få dem justeret. Det er vi i fuld gang med, men jeg har kun været ansat i 14 dage. Og du kan frem for alt ikke ændre på fortiden på 14 dage, siger Carsten Petersen. - Vi arbejder på højtryk. I den forbindelse vil vi have et møde på topplan mellem COindustri og Dansk Industri med henblik på at få drøftet de forhold på en rimelig fornuftig måde, oplyser Carsten Petersen, Job- Server. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Lars Horn Dommen er en halv sejr - Dommen blev ikke som forventet, men vi har ikke de to medarbejdere mere, siger fællestillidsrepræsentant Harry Andersen, Aalborg Portland, om dom i sag om fagforeningsstrid To medarbejdere har fået kroner i erstatning, men de har til gengæld mistet deres job som procesoperatører ved Aalborg Portland, hvor de havde en årsløn på kroner. I dag står den ene uden arbejde, mens den anden har fået job uden for sit fag. Sådan er status for to tidligere medarbejdere ved cementfabrikken Aalborg Portland. De meldte sig imod kollegernes ønske ud af fællesskabet i Fagligt Fælles Forbund/3F, der har overenskomst med Aalborg Portland, og ind i Danmarks Frie Fagforening, der IKKE har overenskomst med Aalborg Portland. Halv sejr Trods erstatningen til de to tidligere ansatte bedømmer fællestillidsrepræsentant Harry Andersen dommen til at være en halv sejr for de ansatte. - Mine kolleger betragter udgangen på sagen som en halv sejr, for der er ingen uorganiserede ansat i produktionen i dag. Jeg synes ikke, vi står som taber, siger Harry Andersen. - Hvis det var penge de to omstridte medarbejdere gik efter, har de vundet en mindre sejr, men de får dog kun kroner i Fællestillidsrepræsentant Harry Andersen kæmper for at få ansatte på Aalborg Portland organiseret i LO-forbund. erstatning i stedet for de 1,1 million kroner de forlangte. Til gengæld er de ikke ansat i virksomheden, hvor de blev uddannet som procesoperatører. På spørgsmålet, hvad andre kan lære af sagen, opfordrer Harry Andersen tillidsrepræsentanter til at veje deres ord på en guldvægt, før de udtaler sig. Det er hans erfaring, at det er nemt at blive fejlfortolket og tillagt forkerte motiver. Han afviser således fremsatte beskyldninger om, at han skulle have truet de to medarbejdere. Medarbejderne på cementfabrikken nedlagde arbejdet i protest og nægtede at samarbejde med de to medarbejdere, der indtil da havde arbejdet som procesoperatører i et lille team på tre holds skiftehold. Trygt arbejdsmiljø Den rokade skete for at skabe et trygt arbejdsmiljø, understreger direktør Frands Grex i en pressemeddelelse efter dommen: - Vi omplacerede de to medarbejdere fra natholdet til dagholdet efter uenigheder om fagforeningsforhold blandt medarbejderne. Omplaceringen til dagholdet skete for at fastholde et trygt arbejdsmiljø for alle og sikre grundlaget for at opretholde en normal produktion. Virksomheden tager dommen til efterretning og har ikke tænkt sig at anke den. Blev ikke fyret Det var Danmarks Frie Fagforening, med hovedsæde i Aalborg, der udtog stævning imod Aalborg Portland med krav om 1,1 million kroner i erstatning til de to nye medlemmer. Fællestillidsrepræsentant Harry Andersen oplyser, at Aalborg Portland ikke på noget tidspunkt har opsagt de to procesoperatører, hvoraf den ene var valgt som sikkerhedsrepræsentant. De blev blot forflyttet til andet arbejde. Ifølge fællestillidsrepræsentanten opretholdt de to medarbejdere deres hidtidige løn, men da de kom på daghold kunne de ikke opnå betaling for natarbejde, ligesom andre genetillæg faldt bort. De to omstridte medarbejdere var ansat på funktionærlignende ansættelsesvilkår. De fik forelagt nye ansættelseskontrakter, men de nægtede at skrive under og udtog i stedet stævning imod virksomheden. Faglig kamp I dag betragter Harry Andersen hele sagen som et led i fagbevægelsens kamp mod de gule fagforeninger. - Vi har ikke noget udestående med de to som personer. Det her er ikke andet end en faglig kamp. Kernen i sagen er enkel: Vi ønsker ikke at dele goder med nogle, som ikke vil betale. Det er jo en flok nasserøve det er jo det, der er galt, siger han.

11 Af Erik Sandager Foto Karin Riggelsen Tyske kolleger kein problem Tyskerne bliver ansat på samme løn- og arbejdsvilkår som danskerne og alle bliver medlem af dansk fagforening og arbejdsløshedskasse 39-årige Torsten Christensen pendler dagligt over grænsen fra Tyskland til Danmark 67 kilometer hver vej for at komme til og fra jobbet som lagermedarbejder ved Danfoss i Røde Kro i Sønderjylland. Han er ikke alene om at bo i Tyskland og arbejde i Danmark. Omkring 25 tyske grænsependlere, ud af 160 lagermedarbejdere, har job ved Danfoss i Røde Kro. Tyskerne er blevet ansat løbende siden Danfoss åbnede afdeling i Røde Kro i 2002, men det sidste halve år har ansættelser af tyskere haft et større omfang på grund af mangel på dansk arbejdskraft. - Tyskerne bliver ansat på samme løn- og arbejdsvilkår som danskerne. Alle bliver medlem af dansk fagforening og arbejdsløshedskasse, oplyser tillidsrepræsentant Helle Borring, Danfoss Røde Kro. Hun mener, det er en væsentlig årsag til, at de danske kolleger kun har positive erfaringer med de tyske kolleger. Tillidsrepræsentant Helle Borring mener, der er grænser for, hvor mange tyskere der kan være i en afdeling. - Er der for mange tyskere i en afdeling, har de sværere ved at integrere sig, for så snakker de kun tysk. Selv om de fleste danskere i Sønderjylland taler og forstår tysk, vil vi jo helst tale dansk. Jens, Peter og Hansi Arbejdsleder Bo Berdin, Danfoss Røde Kro, oplyser, at tyskerne søger job på lige fod med danskerne, men Danfoss stiller krav om, at de skal kunne tale og forstå dansk på et vist niveau. - Hvis kvalifikationerne ellers er i orden, kigger vi ikke på, om det er Jens, Peter eller Hansi, vi ansætter, siger arbejdsleder Bo Berdin. Vi har derfor, i kraft af vor placering tæt på den dansk-tyske grænse, et større rekrutteringsgrundlag. Bo Berdin fortæller, at hans erfaring er, at forskellige nationaliteter og kulturer medfører en positiv udvikling på arbejdspladsen. - Vi har også flygtninge og indvandrere fra Mellemøsten, men det er ikke sådan, at vi har en målsætning om, at vi skal have et bestemt antal fremmedsprogede medarbejdere. Det starter med ansættelse af en eller to fremmedsprogede. Hvis de viser sig som gode ambassadører på arbejdspladsen, åbner de vejen for deres landsmænd. Men der er en grænse. Det er jo stadig et dansk firma, siger Bo Berdin. Fuld beskæftigelse og stor ledighed Fællestillidsrepræsentant Gunnar Jensen, Danfoss Nordborg, skønner, at mellem 50 og 90 tyske medarbejdere arbejder ved Danfoss i Danmark. Nogle har arbejdet ved Danfoss fabrik i Flensborg, den skal lukke ned og reducere mandskabsstyrken væsentligt i løbet af De er ansat på samme overenskomst som os. De bliver medlem af vore fagforeninger. De får kyndig vejledning, og vi fortæller om deres rettigheder. Hvis de ikke er medlem af en fagforening og arbejdsløshedskasse her, har de ikke optjent ret til arbejdsløshedsdagpenge, når de kommer tilbage, fortæller fællestillidsrepræsentanten. - Vi har haft svært ved at finde folk i lokalområdet, for vi har næsten fuld beskæftigelse. Men i Nordtyskland og Slesvig har de en ledighed på omkring 14 procent. Danfoss havde en nedtur i begyndelsen af Men siden foråret 2006 er der blevet antaget mange tyske medarbejdere, siger fællestillidsrepræsentant Gunnar Jensen. Han oplyser, at Danfoss har medarbejdere på verdensplan. Det er en stigning på omkring 300 medarbejdere i løbet af et år. Torsten Christensen, Helle Borring og Berndt Schramm på lageret på Danfoss. Uligheden større i Tyskland Tillidsrepræsentant Helle Borring, Danfoss Røde Kro, synes ikke, der er stor forskel i mentalitet mellem danske og tyske kolleger, men der er stor forskel på at arbejde i en dansk og en tysk virksomhed. Den tyske grænsependler Torsten Christensen kan bekræfte den opfattelse. Han synes, det tyske arbejdsmarked virker meget mere stift, autoritært og uvenligt: - Her i Danmark er omgangen mellem arbejdskolleger og ledelse meget anderledes i forhold til Tyskland. Uligheden er større i Tyskland end i Danmark. I Tyskland er det mit og dit arbejde. Det hele virker mere autoritært. Og arbejdslederen føler sig hævet over almindelige medarbejdere, fortæller Torsten Christensen. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Bodil Rohde Foto Harry Nielsen Fusion med mere indflydelse Koncernsamarbejdsudvalg for medarbejdere i DONG Energy Mere indflydelse til tillidsfolkene. Det er, hvad Jens Nybo Stilling Sørensen, havneformand og tillidsmand for 3F erne på Avedøreværket, venter, at den nye kraftværksfusion i DONG Energy vil bringe med sig. Efter et større aktiebytteri mellem den danske energikoncern og det svenske statsejede Vattenfall blev seks af landets største kraftværker Enstedværket, Esbjergværket, Skærbækværket, Studstrupværket, Asnæsværket, Avedøreværket og en række mindre kraftværker samlet i DONG Energy 1. juli Indtil da havde vi været en del af Energi E2, hvor vi var omkring 1400 ansatte, siger Jens Nybo Stilling Sørensen. - Nu er vi ansat i en koncern med omkring 4800 medarbejdere, og det betyder nye tider. Vi skal ikke længere kun tænke på kraftværksproduktion, men forholde os til energiproduktion i en langt større målestok. For eksempel at det fremover kan være lige så vigtigt at bore efter olie som at bygge et kraftværk. Det handler om at være der, hvor der kan tjenes penge. Prioriteringen bliver vigtig for vores arbejdsforhold, og dem ønsker og regner vi med at få indflydelse på. KSU Udover de lokale samarbejdsudvalg og hovedsamarbejdsudvalgene på kraftværkerne bliver et vigtigt forum for indflydelse for tillidsfolkene et koncernsamarbejdsudvalg, KSU, som bliver etableret. Det får DONG Energys administrerende direktør Anders Eldrup som formand, og blandt medlemmerne er tillidsfolk fra de syv forretningsben. Det er energiproduktion, efterforskning, økonomi og service, energimarkeder, vedvarende energi, gasdistribution og -opbevaring samt salg og distribution. - Energiproduktionen eller generation som det hedder, fordi alt nu skal være på engelsk, er den største del, fortæller Jens Nybo Stilling Sørensen. - Her er vi i alt 1800 medarbejdere fordelt på blandt andet fem LO-faggrupper, som hver får en plads i KSU, og det samme er tilfældet for maskinmestre og akademikere. I alt syv pladser, mens medarbejderne fra de andre forretningsben tilsammen får ni pladser i udvalget. - Med KSU udvikler vi samarbejdsstrukturen. Vi får et vigtigt forum, når det handler om, få indflydelse på, hvad der skal ske med vore arbejdspladser på landsplan. Det er her, at de overordnede beslutninger om både arbejdsforholdene og koncernens udvikling og prioriteringer skal diskuteres. Udvalget er koblet sammen med DONG Energys direktion, og lige over direktionen sidder selskabets bestyrelse, som i sidste ende skal nikke ja eller nej til de beslutninger, der træffes. 80 mistede jobbet På landsplan mistede omkring 80 ansatte deres job ved kraftværksfusionen. For tillidsfolkene var den første store fælles opgave at sørge for, at det blev med ordentlige fratrædelsesordninger. - Vi nedsatte et udvalg i KSU-regi, som forhandlede en fratrædelsespakke, siger Jens Nybo Stilling Sørensen. Pakken betød, at nogle blev hjulpet via jobkontorer, andre kom derfra med 13 måneders løn, mens andre kolleger igen kunne træde af på pensionsvilkår. På Avedøreværket mistede de fire medarbejdere, men normeringen blev 19 medarbejdere færre. Alligevel er der stort set det samme antal ansatte som før fusionen, men i dag er ikke alle fastansatte. - En del af arbejdet er blevet outsourcet. Vi har fået en masse underleverandører og folk fra eksterne firmaer, som går her hver dag, og det svarer egentlig til det antal faste medarbejdere, vi havde tidligere. Så denne variable omkostning, som det skulle være, er faktisk blevet til en fast variabel omkostning. Ideer om arbejdsmiljø Jens Nybo Stilling Sørensen venter, at der også vil blive en stor udveksling af ideer og erfaringer omkring arbejdsmiljøet. Eventuelt en fælles database for kraftværkerne. Et af Avedøreværkets bidrag vil være fortællingen om, hvordan det i løbet af nogle år er lykkedes at gennemføre en kraftig reduktion af stoffer og materialer. - På et tidspunkt havde vi 7000 forskellige stoffer og materialer, og i dag er de reduceret til et par tusinde. Mange af de kræftfremkaldende stoffer er også blevet udskiftet med mindre farlige stoffer, siger han.

13 Avedøre Holme Avedøreværket ligger i Danmarks største og mest markante erhvervs- og industriområde. Nemlig på Avedøre Holme, hvor der er 375 virksomheder med i alt cirka 9000 ansatte. Alt sammen placeret på et 450 hektar stort areal mellem Køge Bugt og E20-motorvejen i Hvidovre Kommune. Avedøre Holme har sin egen specielle historie. I begyndelsen af 1960 erne var der begyndt at blive mangel på plads til ny industri i København. Derfor faldt valget på Avedøre Holme, som dengang var et lavvandet område med små øer og masser af fugleliv. Det blev fyldt op og indrettet helt på industriens præmisser. Der er ingen boliger, forretninger eller cafeer, og virksomhederne er placeret ved lange lige veje, som alle hedder noget med -holmen. I dag er Avedøre Holme et centralt område for handel, transport og produktion i Øresundsregionen. Her finder man alle mulige typer virksomheder fra slik- og fødevareproduktion, biotek- og medicinalfabrikker, lager- og transportvirksomheder til Skandinaviens største bilauktion. Der bliver også trykt og distribueret aviser til Storkøbenhavn, og masser af elever går på TEC-Landtransport på Stamholmen, som er en af landets største erhvervsskoler. Den ene af de to adgangsveje til området går gennem buen. Et 340 meter langt og kvadratmeter stort kontorhus, som entreprenøren og byggematadoren Bøje Nielsen byggede i 1981, umiddelbart inden han gik konkurs i Det er nu overtaget af det internationale investeringsselskab Teesland iog, som planlægger at udstyre det med blandt andet supermarked og hotel. Avedøre Holme er medvirkende årsag til, at Hvidovre sammen med Hjørring, Haderslev og Ålborg er blevet udpeget til at deltage i et to-årigt forsøg med kulturarvskommuner. Det er Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania, der står bag. Forsøget går ud på at finde ud af, om kulturarven herunder den industrielle kulturarv kan bruges i den fremtidige udvikling af kommunerne. I det kommende år skal kommunens byrådspolitikere godkende en ny lokalplan for Avedøre Holme, som skal kunne rumme nye typer produktioner. Og måske skal der også være rekreative elementer, hvor beliggenheden ved vandet udnyttes. Avedøreværket Der er 127 ansatte på Avedøreværket. 39 3F ere og 30 medlemmer af Dansk Metal og Dansk El-Forbund, mens resten er maskinmestre, ingeniører og kontorpersonale. Administrationen styres centralt fra DONG Energy. Værket består af to blokke, det kul- og oliefyrede Avedøre 1 og multibrændselsanlægget Avedøre 2. Det sidste kan fyre med både olie, naturgas og biobrændsel som for eksempel halmballer og træpiller. De to blokke kan tilsammen forsyne husstande med varme og 1,4 millioner hjem med el. Langs kysten er der også opført en stor vindmøllepark med 12 møller. Hver mølle producerer cirka 8 millioner kilowatt-timer årligt, hvilket svarer til 130 familiers strømforbrug. Avedøreværkets to blokke producerer både el og varme. CO-Magasinet side 12-13

14 Man kan ik Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen En hverdag i et kollektiv me repræsentant, siger Werner I fritiden bygger Werner Jørgensen modelskibe. På arbejdspladsen udvikler de dieselmotorer til bl.a. skibe og kraftværker. MAN Diesel på Teglholmen i København er arbejdsplads for cirka 1300 mennesker heraf 214 smede og 50 ufaglærte i produktionen. Oprindeligt var fabrikken en del af skibsværftet B&W, men i 1979 blev motorfabrikken skilt ud i et selvstændigt selskab og solgt til den tyske MAN Koncern. I dag hedder virksomheden MAN Diesel B&W forsvandt fra navnet, da virksomheden tidligere på året blev omdannet til et Europæisk Selskab. I mange år boede Werner Jørgensen og hans kone Margit i kollektiv med seks andre voksne mennesker, og som tillidsmand på B&W kom han tit på besøg hos kammeraterne på værftet i den østtyske by Rostock. Begge dele har han senere haft stor fordel af i sit hverv som tillidsrepræsentant. - Vi var otte voksne og en del børn, der boede i et stort hus i Hvidovre. Det var sådan et sted med total fællesøkonomi. Man afleverede hele sin indtægt, havde fælles madordning og fik udbetalt lommepenge. Alle bidrog med det, de kunne, og det fungerede fint, siger han og understreger, at privatlivet i et kollektiv, hvor hverdagen bare skulle fungere, har været med til at gøre ham til en bedre tillidsrepræsentant. - Men det stiller krav til éns samarbejdsevner at fungere i et kollektiv, så man får udviklet sit menneskekundskab, siger han og tilføjer, at der automatisk træder en sorteringsmølle i kraft. I et kollektiv kan man ikke slås om alting. Det kan man heller ikke som tillidsmand. På det praktiske plan var kollektivet også en god løsning for to fagligt aktive forældre. - Børnepasning var aldrig et problem, for der var altid voksne hjemme, og så tog de sig af pasningen af alle børnene, og jeg har skiftet lige så mange bleer på de andres børn som på mine egne to, understreger han. DDR De mange besøg i DDR er kommet ham til gode i de senere år. De betød nemlig, at han er blevet rigtig god til at tale tysk et fag han ikke nåede så meget af i skolen. Men da koncernen lavede sit første Europæiske Samarbejdsudvalg i 1993 og senere, da virksomheden blev omdannet til et Europæisk Selskab i 2006, fik han glæde af det tyske. Selv om der bliver stillet tolke til rådighed på de officielle møder, har medarbejderne altid sørget for en ekstra dag, så de kan holde uformelle møder med kollegerne, lære dem at kende og undgå, at forskellige afdelinger bliver spillet ud mod hinanden, og tysk er det mest brugbare sprog i den tyskejede koncern.

15 ke slås om alt d syv andre voksne og en flok børn gjorde mig til en bedre tillids- Jørgensen, MAN Diesel Spar buskortet MAN Diesel sidder på mindst 80 procent af verdensmarkedet for store dieselmotorer til blandt andet skibe og kraftværker. På Teglholmen bygger de ikke motorer. De udvikler dem og har et meget avanceret forsøgscenter til at teste dem i. Desuden laver de reservedele og komponenter til reservedele. Selve motorerne bygges i Fjernøsten. Han fremhæver, at der er tale om en god og velordnet arbejdsplads. - Selvfølgelig kan det være stressende at være tillidsrepræsentant, men vi har generelt et godt samarbejde med ledelsen, siger han og tilføjer, at de har en flot og ren fabrik. - Den sorte smed og den halvbeskidte maskinarbejder findes ikke her, og vi er forskånet for uheld har nærmest en ulykkesprocent på nul, og har egen bedriftssundhedstjeneste, siger han og fremhæver, at de ansatte har mange goder eksempelvis et medarbejderhus, der også bruges til møder og konferencer. Her er kondirum, sauna og billard, og lokalerne lejes ud til private fester. Også på andre områder betegner han fabrikken som i orden. Alle er organiseret i de rigtige fagforeninger, selv om Jyllands-Postens hoverende artikel fra starten af 2006 om, at eksklusivaftaler blev forbudt, hænger på opslagstavlen. - Ingen har meldt sig ud, fremhæver han og tilføjer, at de fleste er godt opdraget. Men han indrømmer også, at kollegerne nok ville nævne, at den, der melder sig ud, kan spare buskortet til linje 10, der stopper lige udenfor. Akkord afskaffet Siden 1. marts 2005 har akkordsystemet været afskaffet på virksomheden og erstattet af et system, der efter ni måneders ansættelse giver alle med samme uddannelse samme løn. For maskinarbejderne er det cirka 180 kroner i timen. Men undervejs nåede Werner Jørgensen at blive stemt ned af kollegerne, da han foreslog et nyt lønsystem, efter at en værdivurdering af jobbene havde vist, at det gamle system var uretfærdigt. Efter nogle interne diskussioner blev et modificeret lønsystem indført og Werner Jørgensen regner ikke med, at akkord nogensinde bliver indført igen. - Det er for dyrt at administrere, konstaterer han. Truet For nylig er Werner Jørgensen begyndt at se sin arbejdsplads truet fra en ganske uventet kant. Det er nemlig ikke truslen fra lavtlønnede kolleger i Østen, der kan drive MAN Diesel ud af København. Det er københavnerne. Han frygter, at beboerne i de dyre ejerlejligheder, der bygges rundt om fabrikken, ikke ønsker at være nabo til en virksomhed, der bl.a. giver vibrationsproblemer, når de store motorer afprøves. - Vi flyttede herud fra Christianshavn i 1987 og blev lovet, at vi kunne blive her, selv om vi er en virksomhed, der giver støj og vibrationer. Men i kommunens helhedsplan for Sydhavnen rykker boligerne meget tæt på, og jeg er bange for, at folk, der køber lejligheder til 3 1 /2 million kroner, ikke vil have os som nabo, siger han og tilføjer, at selv om naboerne ikke kan tvinge fabrikken væk, er han bange for, om miljøgodkendelsen fortsat bliver fornyet eller om de tyske ejere vil undlade at investere på stedet. Han har deltaget i adskillige møder med Ritt Bjerregaard og andre lokalpolitikere for at sikre fremtiden. - Det er også en del af en tillidsmands arbejde, siger han. 50 år Werner Jørgensen er 63, men holder ikke op med at arbejde før efter 2. august Den dag er det 50 år siden, han begyndte som lærling på B&W, og det jubilæum vil han ikke gå glip af. Siden midten af 90 erne har han været tillidsrepræsentant på fuld tid, men det faglige arbejde blev han engageret i allerede som lærling, da han blev lærlingeformand. I 1971 blev han første gang valgt som tillidsrepræsentant, og siden har han altid haft en eller flere tillidsposter. - På den måde er du med til at lave din egen hverdag, understreger han. Skrevet op som 12-årig At han skulle på B&W var der ikke tvivl om i barndomshjemmet. Her var farfaren arbejdsmand, faren blev udlært smed og to farbrødre havde også deres arbejde der, så allerede som 12-årig blev Werner skrevet op til en fremtid på værftet. Han var dog lige ved at svigte familiens ambitioner, for da han blev smidt ud af skolen i 9. klasse, fik han job som svajer i Bianco Lunos trykkeri og overvejede en tid at blive typograf. - Jeg havde en fornemmelse af, at der var en mere sikker fremtid på skibsværfterne, og for mit vedkommende har det jo været rigtig nok, siger han. Navn: Werner Jørgensen Alder: 63 år Fødested: København Arbejdsplads: MAN Diesel Uddannelse: Smidt ud af skolen i 9. klasse. Derefter uddannet maskinarbejder Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant, næstformand i Bedriftsrådet i MAN Diesel, bestyrelsesmedlem i medarbejderforeningen, næstformand i Samarbejdsudvalget, sikkerhedsrepræsentant, medlem af MANs Europæiske Samarbejdsudvalg. Familie: Gift, to børn (den ene er død), to børnebørn Fritid: Bygge skibsmodeller, akvarium, hund og have werner.joergensen@manbw.com CO-Magasinet side 14-15

16 Af Bodil Rohde Foto Michael Lange 120 ansatte på særlige vilkår Et job, der passer til arbejdsevnen, er Grundfos tilbud til medarbejdere, som ikke kan klare et almindeligt arbejde Fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen. På Grundfos i Bjerringbro er der i dag 120 ansatte på særlige vilkår primært i fleks- og skånejob. Det er medarbejdere, som af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan klare et almindeligt arbejde. I stedet har de job, som passer til deres arbejdsevne, og det betyder, at de både kan yde en indsats og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. - Hvis der bliver taget tilstrækkeligt hensyn, så kan de fleste lave et stykke arbejde, selv om arbejdsevnen er nedsat, siger fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen. - Det er holdningen på Grundfos og grunden til, at vi har så mange i fleksjob og på særlige vilkår. Det betyder også meget, at man kan bevare tilknytningen til den arbejdsplads, som man måske har været på i mange år. Desuden er det vigtigt at komme hjemmefra og møde andre mennesker. Vi har jo alle brug for social kontakt, siger fællestillidsrepræsentanten. Arbejdet Der er mange forskellige fleksværksteder i fabrikkens afdelinger. Så uanset årsagen til, at man ikke er ansat på almindelige vilkår, vil der være job, som passer til arbejdsevnen. - Fleksværkstederne fungerer oftest som underleverandører til produktionen, fortæller Gert Steen Nielsen. Værkstederne laver typisk samle- og montageopgaver. Det kan også være sortering, pakning og sideproduktionsopgaver. - Hvis folk er fysisk nedslidte, arbejder de i værksteder, hvor det lette arbejde og de tilhørende maskiner fra produktionen er flyttet ind. Her bliver der arbejdet uden pres. For ansatte med psykiske problemer handler det især om at arbejde i rolige omgivelser. - Nogle arbejder i administrationen og har blandt andet opgaver vedrørende økonomi, planlægning og personaleforhold. Men alle er - kan man sige - under beskyttende vinger. De fleste af medarbejderne kommer fra Grundfos. Men der er også folk fra eksempelvis landbrug og slagterier. Kønsfordelingen er fifty-fifty, og det er den også i virksomhedens almindelige produktion. Lønnen og arbejdsvilkårene Målet for, hvor mange ansatte der kan være ansat på særlige vilkår, er tre procent af de omkring medarbejdere på virksomheden i Bjerringbro. Lønnen og ansættelsesvilkårene er blandt andet baseret på 30 i Industriens Overenskomst og på socialloven. - Der er forskellige muligheder, siger lederen af fleksafdelingen, Mogens Lindhard. De medarbejdere, der har den laveste erhvervsevne, er på førtidspension. De må kun tjene et mindre beløb, ellers bliver førtidspensionen taget fra dem. Så de får omkring 50 kroner i timen. - Medarbejderne i egentlige fleksjob er ansat til mindstelønnen plus et tillæg og 50 procent eller 2/3 refusion af lønnen fra kommunen. De er sat uden for bonus og produktivitetsfremmende foranstaltninger, fordi det er skadeligt i forhold til de skånehensyn, vi skal tage til dem. Nogle af disse medarbejdere er her også, fordi vi skal passe på, at de ikke bliver stressede. Det kan de ikke tåle. - Så er der en gruppe, som er for gode til et fleksjob og for dårlige til at have et ordinært arbejde. For dem har vi lavet en lokalaftale sammen med tillidsfolkene. Det er det, vi kalder et aftalebaseret job, og det betyder, at vi ikke modtager lønrefusion fra kommunen, men giver dem en løn, som er lidt mere end mindstelønnen. De får ikke bonus og må ikke være under arbejdsmæssigt pres. Grundfos bruger også 56 i socialloven. Den indebærer, at medarbejdere med en kronisk lidelse og mere fravær end normalt kan få sygedagpengerefusion fra den første dag. På den måde kan man fastholde medarbejdere i længere tid. De er ansat på ordinære vilkår, og det er virksomheden, som laver en aftale med kommunen om sygedagpengerefusion fra første sygedag. Stress Alle selskaber i Grundfos-koncernen arbejder målrettet med social ansvarlighed, og det er de mange job på særlige vilkår et udtryk for. Hvem der vil blive ansat i dem i fremtiden, er selvfølgelig svært at sige. Men fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen forudser, at det blandt andet kan blive folk, som er stressramte. - Man bliver ikke fysisk nedslidt som tidligere, siger han. Men også i industrien er der tegn på, at folk rammes af stress. Problemerne kan for eksempel opstå i selvstyrende grupper, hvor man ganske vist har fået medindflydelse og selv kan planlægge og tilrettelægge sin hverdag. Men samtidig skal man jo passe sit arbejde, og produktiviteten skal være i top, og det kan medføre psykiske problemer og stress, slutter Gert Steen Nielsen.

17 Der er lavet et særligt lærlingeforløb for unge, som har svært ved at gennemføre et traditionelt uddannelsesforløb. Sygemeldte på skånearbejde Grundfos har et mål om, at tre procent af de ansatte kan arbejde på særlige vilkår, siger Mogens Lindhard Aktiv sygemelding, delvis sygemelding, delvis raskmelding eller betinget sygemelding. Fællestillidsmand Gert Steen Nielsen og Mogens Lindhard, leder af fleksafdelingerne på Grundfos i Bjerringbro, er ikke helt sikre på, hvad man skal kalde det. Men uanset hvad, så er de enige om, at et nyt projekt, som går ud på at få sygemeldte medarbejdere tilbage på arbejdspladsen på skånearbejde, er en god idé. - Det kommer ikke an på diagnosen, men på det arbejde, man kan udføre, siger Gert Steen Nielsen. Det særlige ved projektet er, at virksomheden og den sygemeldte sammen finder ud af et arbejde, som vedkommende kan klare, og forelægger det for den praktiserende læge - og eventuelt den kommunale sagsbehandler, der så siger ja eller nej. - Afklaringen af, om en medarbejder kan have et skånearbejde, sker ved rundbordssamtaler, siger Mogens Lindhard. Her bliver der talt om, hvad medarbejderen fejler, de jobmuligheder, der er, og hvilke skånehensyn der skal tages. Herefter udfylder virksomheden og medarbejderen en formular med oplysninger til lægen, som vurderer de helbredsmæssige hensyn ved arbejdsopgaverne. - Lønmæssigt er det en delvis sygemelding, hvor man får sygedagpenge for den tid, man ikke er på arbejde. Skåneforløbet en del af projektet Bedre Samarbejde - Hurtig indsats, som Viborg Kommune, Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive og blandt andre Grundfos har sat i gang. Et specielt lærlingeprojekt Sammen med erhvervsuddannelsescentret EUC Midt og Landsforeningen Ligeværd har Grundfos sat et specielt lærlingeprojekt i gang, som både har et socialt sigte og skal være med til at sikre virksomheden lærlinge og faguddannet arbejdskraft fremover. Projektet retter sig mod unge, som af forskellige årsager - for eksempel problemer med ordblindhed eller en ressourcesvag baggrund - kan have svært ved at gennemføre et traditionelt uddannelsesforløb. Til dem er der lavet et uddannelsesforløb med krav og rammer, der svarer til deres kunnen. Projektet giver også lærlinge, som dumper til tre måneders prøven på erhvervsuddannelsen på Grundfos, en ny chance for at gennemføre uddannelsen. I første omgang skal de unge igennem en kompetenceafklaring, og så bliver der lavet en handlingsplan for dem. Nogle skal for eksempel opkvalificeres til at bestå 9. klasses afgangsprøve, og når de har den, kan de få en uddannelsesaftale. Afhængig af, hvilke problemer de har, er der ekstra støtte at hente undervejs, og selve uddannelsen kan forlænges med 2 år og op til 6 år i alt for hele erhvervsuddannelsen. Lærlingeforløbet blev startet 2006, og foreløbig er 12 unge i gang. I øjeblikket er der omkring 150 lærlinge i hovedproduktionen i Bjerringbro. Virksomheden har desuden aktiveringsprojekter for blandt andre kontanthjælpsmodtagere, omsorgssvigtede unge, unge med en potentiel kriminel løbebane samt flygtninge og indvandrere. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe International solidaritet gør en forskel I midten af december demonstrerede metalarbejdere fra hele verden for at støtte retten til frie fagforeninger i Mexico. Demonstrationerne havde samtidig det formål at få genindsat Napoleón Gómez Urrutia som generalsekretær for de mexicanske metalog minearbejdere i fagforeningen Mexican Metalworkers and Miners Union. Generalsekretæren, der er demokratisk valgt, blev med magt fjernet fra sin post tilbage i marts 2006 af de mexicanske myndigheder. De samme myndigheder tvangsindsatte dernæst en ny generalsekretær, som hverken var medlem af fagforeningen eller valgt på demokratisk vis. Ved samme lejlighed beslaglagde myndighederne den afsatte generalsekretærs samt fagforeningens værdier. Den tvungne udskiftning kom, da Urrutia havde krævet både regeringen og mineselskabet stillet til ansvar efter en tragisk mineulykke i Pasta de Conchos-minen, hvor 65 minearbejdere døde. Demonstrationen blev støttet af 60 metalarbejderfagforbund under den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund, IMF, fra tilsammen 35 lande. De mange protesterklæringer blev afleveret på ambassader og til den mexicanske regering, og alene truslen om aktionerne i midten af december havde tilsyneladende effekt. På et møde mellem en delegation fra de mexicanske metal- og minearbejdere og den nye mexicanske arbejdsminister Javier Lozano Alarcón et par dage før de globale demonstrationer lovede ministeren, at han vil respektere retten til frie fagforeninger. Hvis aktionerne alligevel ikke er nok til at ændre på tingenes tilstand, kan der være hjælp at hente hos FN s arbejdsorganisation ILO. Her har IMF startet en sag, hvor man anklager den mexicanske regering for at krænke en af ILO s konventioner. Britisk fagbevægelse kæmper for comeback Fagforbund i Storbritannien er gået til kamp mod årtiers faldende medlemstal, blandt andet ved at gå fra virksomhed til virksomhed for at organisere nye medlemmer. Og det har tilsyneladende givet bonus og sat en stopper for nedgangen i antallet af medlemmer. I 2005 steg organisationsgraden nemlig med 0,2 procentpoint. Men forskere vurderer, at fagbevægelsen skal kæmpe hårdt alene for at fastholde de tre ud af ti briter, der i dag er organiserede. Det skriver LO s nyhedsbrev A4. Medlemstallet i den britiske fagbevægelse toppede i 1979 med 13,2 millioner briter og nordirere som medlemmer, hvilket svarer til en organisationsprocent på 49. I 1990 var medlemstallet faldet til kun 9,9 millioner, svarende til en organisationsprocent på 35. Ud over at troppe op på arbejdspladserne er forbundenes egne tiltag blandt andet blevet suppleret ved, at Storbritanniens svar på LO, Trade Union Congress (TUC), har oprettet et organiseringsakademi, hvor aktive fagforeningsfolk lærer at hverve nye medlemmer. Samtidig har man indledt et samarbejde med de studerendes organisationer. - Det betyder, at vi kommer ud på uddannelsesinstitutionerne og introducerer fagbevægelsen for de unge. En del af vores medlemstilbagegang skyldes, at de unge tager længere uddannelser og er år, inden de kommer ud på arbejdsmarkedet og for første gang møder en fagforening. Det gør dem sværere at hverve, siger Gloria Mills, der indtil for et par måneder siden var præsident for TUC. Optimismen i den britiske fagbevægelse deles dog ikke af de britiske arbejdsmarkedsforskere. Her understreger blandt andre David Metcalf, der er professor i arbejdsmarkedsforhold på London School of Economics, at fagbevægelsen ikke skal gøre sig det store håb for fremtiden. - Hvis jeg skal karakterisere britisk fagbevægelses nuværende tilstand, er den én lang nedtur, som blot er midlertidig stoppet på grund af vækst i den offentlige sektor. Der er blevet ansat flere pædagoger, sygeplejersker og lærere i de seneste år, og det er i den offentlige sektor, at fagbevægelsen står stærkest. Men den kommer aldrig tilbage til tid- Klip fra fagbladene Illegal arbejdskraft Da vi etablerede blokaden, gik der kun ti minutter, før politiet dukkede op. Til gengæld har vi til dato mere end en måned senere ikke fået en reaktion på vores anmeldelse til politiet om Nova Baus anvendelse af illegal arbejdskraft og for at bryde EU s udstationeringsdirektiv. Det er ganske tankevækkende, at politiet ikke magter anmeldelser, der bliver en smule komplicerede. Bygningsgruppeformand Palle Bisgaard i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) om blokade af Nova Bau, der bruger illegal arbejdskraft. Alarm til AT Vi har undersøgelser, der viser, at 15 til 20 procent af kollegerne oplever stress, og mellem 20 og 40 procent har problemer med smerter og nedslidning i bevægeapparatet. Vi er allerede i forhandling med ledelsen, og der er blandt andet nedsat et fælles sundhedsudvalg. Men vi ønsker via Arbejdstilsynet (AT) at kunne få dokumenteret, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden. Fællestillidsrepræsentant på Københavns Postcenter Henrik Larsen til Fagbladet (3F) i forbindelse med, at Post Danmark har effektiviseret og derfor nærmer sig noget, der ligner rovdrift på medarbejderne. Chikane som arbejdsskade Der var intet i vejen med ham, før chikanen begyndte. Men han blev langsomt og systematisk brudt ned og brugte til slut al sin energi på at prøve at forudse, hvor det næste angreb ville komme fra. Det kan ingen mennesker holde til i længden. Vejen er nu banet for, at flere kan få erstatning for de skader, som opstår på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø og elendig ledelse. Sagt af formand Hanne Jessen til fagbladet HK Privatbladet (HK/Privat) i forbindelse med, at chikane er anerkendt som en arbejdsskade for første gang.

19 l fagbevægelse ligere tiders styrke. De skal være meget glade, hvis de kan holde det nuværende niveau, siger David Metcalf. Asbest er den store dræber i Canada Asbest er årsag til, at antallet af arbejdsbetingede dødsfald er steget markant i perioden fra 1993 til 2005 i Canada. Det viser en nylig offentliggjort rapport fra Centre for the Study of Living Standards i Ottawa, Canada. Mens antallet af arbejdsbetingede dødsfald i 1993 lå på 758, så var det årlige antal dødsfald steget til 1097 i Det svarer til knap fem dødsfald per arbejdsdag. Mest markant er det dog, at størstedelen af stigningen skyldes en voldsom stigning i antallet af dødsfald som følge af den arbejdsbetingede sygdom asbestose. Dødsfald på grund af arbejde med asbest var alene årsag til 340 af de knap 1100 dødsfald i Sagt på en anden måde så steg dødeligheden på grund af asbestrelaterede sygdomme fra 0,4 procent per lønmodtagere til en dødelighed på 2,1 procent per lønmodtagere i Og den stigende dødelighed viste sig stort set udelukkende hos lønmodtagere i gruppen af 65-årige og derover. Canada er et af de eneste lande, der stadig både producerer og eksporterer produkter med asbest. LO fordømmer dødsdomme Den libyske højesteret har for nylig udstedt dødsdomme mod fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk overlæge, der arbejdede i landet. Ifølge dommene skulle de seks udsendte sundhedsarbejdere have spredt hiv/aids-virus til næsten 400 børn på et børnehospital i Libyen i slutningen af 1990 erne. Alle seks har siddet fængslet i Libyen lige siden. LO i Danmark mener, at alle seks er dømt på et fuldstændig uretmæssigt grundlag, og har derfor sendt en mail til den libyske chargé d affaires i Danmark for på det kraftigste at tage afstand fra dommene. - Det her er de værste bananstatsmetoder. Der er absolut ingen beviser for, at det udsendte sundhedspersonale skulle have påført børnene hiv/aids-virus. Tværtimod er det lægeligt bevist, at børnene var smittede, inden de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge blev ansat, siger LOsekretær Marie-Louise Knuppert i en kommentar. - Vi må derfor antage, at dommene er politisk begrundet. LO tager stærkt afstand fra dem og appellerer til præsident Moammar Gadaffi om, at dødsdommene ophæves, siger hun. Med appellen tilslutter LO sig en international fordømmelse af dommene fra den libyske højesteret. En fordømmelse, der blandt andre er ført an af PSI (Public Services International), en paraplyorganisation for 500 fagforeninger for offentligt ansatte i 140 lande. Også den verdensomspændende faglige paraplyorganisation ITUC (The International Trade Union Confederation) og dennes europæiske søsterorganisation ETUC har skrevet til Libyens præsident og protesteret. Global aftale for telearbejdere Mere end ansatte rundt om i verden er blevet omfattet af en aftale mellem UNI Telecom, der er en global paraplyorganisation for teleansatte, og koncernen France Telecom, som særlig opererer i Frankrig, Polen, England og Afrika. Aftalen blev underskrevet i slutningen af december, og den betyder, at de teleansatte omfattes af de grundlæggende rettigheder for lønmodtagere, som FN s arbejdsorganisation ILO udstikker. Det vil blandt andet sige, at France Telecom har forpligtet sig til at respektere de ansattes ret til at organisere sig, lave kollektive forhandlinger, og at koncernen vil arbejde mod diskrimination samt tvangs- og børnearbejde. Aftalen sikrer samtidig, at rettighederne også omfatter ansatte i telesektoren i lande, der ikke har ratificeret de ILO-konventioner, som omfattes af aftalen. Højteknologi i Metal Snakken om den sorte industri er rent vrøvl. Jeg behøver i hvert fald ikke skifte tøj for at sætte mig ind i bilen, når arbejdsdagen er forbi. At man kommer til at arbejde med så meget højteknologi, havde jeg ikke drømt om. Faktisk så vidste jeg slet ikke, hvad en værktøjsmager var, inden en af mine venner fortalte mig om det. Der er masser af udfordring i at arbejde med tegning og styring. Lærling Simon Brandi Kofod i Metal (Dansk Metal) om uddannelsen som værktøjsmager på virksomheden Teccon Form A/S. Skævhed i lønnen Ved de kommende overenskomstforhandlinger skal vi have stærk fokus på de timelønnede servicesvende. De fortjener det. For set i bakspejlet har vi ikke været lige så årvågne overfor denne store medlemsgruppe, som vi har været overfor vores akkordsvende. Jeg tror sågar, at vi i den skriftlige beretning direkte har sagt, at vi har sovet i timen. Forbundsformand Kurt H. Jakobsen om skævhed i lønnen i gruppen af timelønnede servicesvende i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). Tværgående a-kasser Tager du eksempelvis en af de tværgående a-kasser, der optager alle som medlemmer, det være sig selvstændige, malere, sygeplejersker, har a-kassen jo ikke en kinamands chance for at kende den enkeltes kvalifikationer, og det er da heller ikke sådan en a-kasse, som arbejdsgiveren først ringer til, hvis han står og savner en maler. Hovedkasserer Ib Hansen om de tværgående a-kasser i Maleren (Malerforbundet i Danmark) fra Malerforbundets kongres. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Ledigheden falder til under personer LO vurderer i sin halvårlige konjunkturudsigt Øje på beskæftigelsen, at den gennemsnitlige ledighed vil falde til under personer i Samtidig bliver køen af kontanthjælpsmodtagere helt uden for arbejdsmarkedet kortet af med personer. Mens den faldende ledighed fører til flaskehalse på arbejdsmarkedet, særlig på byggeog anlægsområdet, har det endnu ikke ført til en overophedning med lønstigninger på linje med direktører i det private erhvervsliv. Og det kommer sandsynligvis heller ikke til at ske, vurderer LO. For efterspørgslen på arbejdskraft er på vej væk fra byggeriet og over mod den private servicebranche. Derfor holder lønstigningstakten sig også nogenlunde i ro. Generelt vil der være en pæn fremgang i reallønnen, og arbejdsstyrken stiger selv om de store årgange begynder at gå på pension i samme periode. De gode tider for lønmodtagerne betyder, at det er det private forbrug, der vil trække det meste af væksten de kommende år. Både 2007 og i 2008 står privatforbruget for halvdelen af væksten. Eksporten er pænt med, men udjævnes af en tilsvarende høj vækst i importen af varer til landet. Trods danskernes stigende lyst til at svinge dankortet falder den høje vækst dog fra 3,5 procent i år til to procent i Arbejdsmiljøinstituttet får nyt navn Fra årsskiftet har Arbejdsmiljøinstituttet skiftet navn til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Navneskiftet sker i forbindelse med universitetsreformen, der blev gennemført i efteråret En af de største forskelle fra tidligere vil være et styrket samarbejde med en række universiteter, og derfor har NFA blandt andet dannet netværk med Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. I forbindelse med navneskiftet har NFA fået nye web- og adresser. Hjemmesiden hedder mens den nye adresse er nfa@arbejdsmiljoforskning.dk. Ny kommunikationschef i IP Industriens Pension (IP) får per 1. marts 2007 ny kommunikationschef, når 47-årige Jens Almegaard sætter sig i chefstolen. Han kommer fra TDC, hvor han gennem de seneste seks år har haft ansvar for intern kommunikation. Jens Almegaard har tidligere været kommunikationschef i Pension Danmark, PFA Pension og Magistrenes Pensionskasse. Danskerne er blandt de flittigste i Europa Det er en sejlivet myte, at danskerne arbejder mindre end borgerne i de øvrige OECDlande. For i modsætning til de øvrige lande i OECD er de fleste danske kvinder også ude på arbejdsmarkedet. Sådan lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har taget temperaturen på arbejdstiden i de 29 OECD-lande. Det skriver Politiken. - Det er simpelthen en myte, at vi går og feder den her i landet. Sandheden er, at vi er et af de mest arbejdsomme folkefærd blandt de gamle EU-lande, siger økonom i AE Martin Windelin til avisen. OECD-tallene viser ellers, at Danmark så sent som sidste år måtte tage til takke med en 24. plads af de 29 lande i OECD i forhold til gennemsnitlig arbejdstid, men det er der en logisk forklaring på, understreger AE. For sagen er, at langt flere danske kvinder er ude på arbejdsmarkedet i forhold til i de fleste andre OECD-lande. Men eftersom kvinderne generelt arbejder færre timer end mændene, trækker de den gennemsnitlige arbejdstid ned. Og dermed ser danske lønmodtageres gennemsnitlige arbejdstid rigtig skidt ud i sammenligningen. Ifølge AE er den eneste rigtige måde at måle den gennemsnitlige arbejdstid per indbygger i den erhvervsaktive alder. Og med den model ser statistikken pludselig helt anderledes ud: Så rykker Danmark op på en 13. plads, og blandt de gamle EU-lande er det kun Grækenland og Storbritannien, der overhaler Danmark, når det gælder arbejdstid målt på antal arbejdstimer. Ledigheden er under personer Køen af arbejdsløse er nu nede på under personer. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Korrigeret for sæsonudsving lå ledigheden i november på fuldtidspersoner, og det svarer til, at fire procent af arbejdsstyrken er uden arbejde. Antallet af arbejdsløse har været jævnt faldende siden december 2003, hvor den toppede med knap ledige. Siden er ledigheden faldet med knap personer eller 41 procent. Eller sagt på en anden måde: I gennemsnit er ledigheden hver måned faldet med 2200 fuldtidspersoner siden december Fagforbund på voldsom hestekur Faldende medlemstal tvinger nu en række af LO s fagforbund til at skære dybt i udgifter til både administration og lønninger. Det skriver flere af de store dagblade. Særlig tre af de store forbund, nemlig 3F, HK og FOA, er hårdt presset økonomisk og er derfor tvunget ind i store sparerunder for at få regnskaberne til at hænge sammen. Og afskedigelser er uundgåelige i den forbindelse. I 3F skal der findes besparelser for omkring 150 millioner kroner over de næste tre år, og i HK forventer ledelsen en nedgang i kontingentindtægterne på omkring 170 millioner kroner de næste tre år. Hos FOA er der aftalt en langsigtet spareplan med de ansatte, og den indebærer, at op mod 70 fuldtidsstillinger skal fjernes i fagforbundet frem til udgangen af LO: Det offentlige mangler voksenlærlinge Det offentlige mangler arbejdskraft, og en del af løsningen kan være at ansætte flere voksenlærlinge. Det mener LO, der peger på,