Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M"

Transkript

1 Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I

2 Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende argumenterer for eller imod. Formål At eleverne reflekterer over diverse temaer og problemstillinger for derved at undersøge forskellige argumenter og holdninger til samme sag samt at blive i stand til at give sin mening til kende og begrunde den. Fag Dansk I relation til trinmål for faget dansk efter 4. klassetrin arbejdes der med begyndende analytisk forståelse og med at forholde sig til holdninger og værdier. I relation til trinmål efter 6. klassetrin arbejdes der med at argumentere og debattere ud fra både oplevelse og analyse. Tidsforbrug 1 ½ lektion Materialer Ark med 8 udsagn om børn, unge og deltagelse (bilag 1) Lærerinputs og kommentarer til samtlige 8 udsagn (bilag 2)

3 Beskrivelse 1. Oplæg og introduktion til øvelsen Eleverne bedes sætte sig i en rundkreds, og du sætter dig sammen med eleverne. Forklar eleverne, at demokrati betyder folkestyre, men at der kan være et problem, hvis folket ikke tager del i det at styre. Fx har alle myndige danske statsborgere stemmeret dvs at man kan stemme ved folketingsvalg og kommunalvalg, når man er fyldt 18 år. Det er dog ikke alle, der bruger sin stemmeret. De kaldes for sofavælgere, fordi de bliver siddende hjemme i sofaen, i stedet for at bruge deres stemme. Tal kort om grunden dertil og også om at demokratiet kun kan være repræsentativt, hvis folket giver sin mening til kende. I skolen er der ikke så mange sofaer, men hvis eleverne gerne vil være med til at bestemme, skal de op af stolene og turde bruge deres stemme. I vil derfor nu lave en øvelse, hvor det handler om at tage stilling for eller i mod og give sin mening til kende. På baggrund af en efterfølgende diskussion får eleverne mulighed for at genoverveje deres stillingtagen, eftersom det samme udsagn bliver læst op to gange. 2. Udførelse af øvelsen første runde Gør eleverne opmærksom på, at de skal forholde sig tavse under oplæsningen af udsagnene og at de skal undlade at kommentere deres egne eller andres stillingtagen indtil samtlige udsagn har været læst op. Hvis de har afklarende spørgsmål til udsagnene, skal de kunne komme med dem, efter at du har oplæst udsagnet. Forklar at de først skal sætte sig igen (hvis de valgte at rejse sig op), efter at du har givet tegn fx ved at nikke med hovedet. Det er vigtigt, at alle elever har tid til at registrere hinandens stillingtagen. Efter 1. oplæsning af udsagnet skal eleverne tage stilling til, om de er for eller imod udsagnet. Er man enig, skal man rejse sig op; er man uenig - skal man blive siddende på sin stol. Efter at du har læst udsagnet op, og klassen efterfølgende har fordelt sig på enige og uenige, spørger du, hvorfor de har valgt enten at blive siddende eller at rejse sig op. Bidrag evt. med kommentarer og input til diskussionen fra bilag 2 og præciserer nogle af argumenterne. 3. Udførelse af øvelsen anden runde Efter diskussionsrunden, læses udsagnet op igen efter samme procedure. Fortæl dem forinden, at de, på baggrund af diskussionen og det I har drøftet i klassen, kan revur dere deres stillingtagen. Se om nogen har skiftet mening. Hvis det er tilfældet, spørg hvorfor vedkommende ændrede sin mening. Var det argumenter, gruppepres eller andre forhold, der gjorde sig gældende?

4 Refleksion og opsamling Øvelserne skulle gerne tydeliggøre, at man ikke altid kan finde et entydigt ståsted og at man kan føle sig usikker og skifte mening, efterhånden som man lærer mere, samt at dette er en sund proces - det vigtige er at inspirere eleverne til at tænke og få dem med i diskussionerne. Afrund øvelsen med at stille spørgsmål, fx: Var det nemt eller svært at stemme? Hvorfor? Var det nemmere at tage stilling anden gang, efter at alle argumenter var kommet frem? Hvilke argumenter fungerede bedst under diskussionerne? Hvorfor? Hvorfor tror I, at der er en del, der vælger at blive hjemme under valg? måske er det for besværligt, måske synes man ikke, at man ved nok til at tage stilling eller også at det ikke betyder noget, om man stemmer eller ej? Hvilke argumenter, tror I, kunne få sofavælgerne op af sofaerne? Her kan du fortælle lidt om de forskellige tiltag, man har indført i flere europæiske lande for at få folk til at stemme. I Danmark, får man fx sit stemmekort tilsendt med posten, bl.a. for at minde borgerne om, at de skal stemme. Derudover er der debatprogrammer og informative udsendelser i TV og radio op til valget, så danskerne kan blive bekendt med de forskellige politikeres meninger og holdninger og således tage stillingen til, hvem de skal stemme på. I Belgien er der indført stemmepligt. Tror I, I vil stemme, når I får stemmeret? Bed dem begrunde deres besvarelse! Øvelsen fungerer godt som opsamling på et demokratiundervisningsforløb, da eleverne forud for øvelsen bør have arbejdet med eller være bekendte med nogle af de problemstillinger, de skal tage stilling til i øvelserne, således at refleksionerne sker på et informeret grundlag. Lærerinputs til udsagn (se bilag 2) efter første vurderingsrunde kan også danne grundlag for at tage stilling i anden vurderingsrunde. Alt efter klassetrin, kan læren skrue op for sværhedsgrad af diskussionerne. Øvelsen fungerer fint i forlængelse af øvelsen Klassens egen grundlov, eller i sammenhæng med øvelsen Hører du?

5 Supplerende litteratur Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF): DUF har gjort sænkelsen af valgretsalderen til mærkesag og har i oktober 2010 oprettet en Valgretskommission, der skal undersøge de unges deltagelse i de demokratiske processer i Danmark, samt diskutere muligheden for at sænke valgretsalderen i Danmark. Valgforsker ved Syddansk Universitet og ekspert i unge og deltagelse, Klaus Levinsen, udtaler sig om prøvevalgene ved kommunalvalget i 2009 hvor årige i 31 kommuner fik mulighed for at stemme. Knap hver 5. unge valgte at sætte kryds ved prøvevalgene. Læs det korte resumé eller hør dele af udsendelsen på P1 Formiddag. Børnerådet har et tema om børn og unge som aktive lokale medborgere samt om børn og medindflydelse generelt. Se blandt andet Børnerådets inspirationsbank med eksempler på involvering af børn og unge Børnerådet har et kort beskrivelse på deres hjemmeside om undervisningsmiljø, både fysisk, psykisk og æstetisk og om at eleverne har et medansvar for at sikre dette. Se mere på Børneråddets hjemmeside, fx via:

6 Bilag 2 Introduktion til udsagn samt lærerinput bestående af forslag til hvordan læreren kan gribe diskussionerne an. De første tre udsagn (1-5) lægger op til en diskussion af skolens rolle i indlæring af demokratiske principper, samt en diskussion af, hvor ansvaret for denne indlæring skal placeres. De næste tre udsagn (5-7) handler om, hvornår man kan anse en borger for at have tilstrækkeligt information og erfaring til at deltage i beslutningsprocesser, samt tage ansvar for sine handlinger. Disse udsagn kan også føre til diskussion om, hvorvidt rettigheder og pligter skal følges ad. Man kan fx komme ind på, hvorvidt det er rimeligt, at man må køre knallert og købe alkohol som 16-årig, men at man derimod ikke må give sin mening til kende ved folketingsvalg. Det sidste udsagn (8) omhandler demonstration som aktionsform. Her kan man tale om, at en demonstration skal annonceres og at den skal foregå fredeligt (fx mellem demonstranter og lærere eller mellem demonstranter og politi hvis det er en større demonstration). Vigtigt at pointere at der er mange andre måder at tilkendegive sin mening end at demonstrere. Det er en god ide at bidrage til debatten med eksempler, som er relevante for jeres klasse eller emner, som eleverne kender fra TV og/eller radio. Fx under gennemgangen af udsagn 6-8 kan spørgsmålet om aldersgrænser i andre sammenhænge inddrages: Det kunne være i sager, hvor unge måske bør høres, fx hvor de ønsker at bo, hvis deres forældre bliver skilt, eller hvorvidt Facebooks politik burde ændres, så børn på 12 år kunne få lov til at oprette en facebook-profil, osv. Det kan være nyttigt, at du i forvejen har forberedt nogle eksempler til hvert udsagn, som er klar til at blive brugt i diskussionerne.

7 Lærerinput til hvert udsagn 1. Det er vigtigt at lære om demokrati og medborgerskab i skolen Retten til at gå i skole og pligten til at modtage undervisning er fælles for alle danske børn. Skolen kaldes endog demokratiets kravlegård stedet, hvor den enkelte bliver bevidst om, hvad det vil sige at være medborger i et demokratisk samfund med fælles værdier, rettigheder og pligter, jf. læringsmålene for demokrati og medborgerskab samt Folkeskolelovens formålsparagraf 1 stk 2-3. Læringsmålene for demokrati og medborgerskab skal ses i sammenhæng med folkeskolens formål. Diskuter med eleverne, hvad der egentlig menes med en god medborger! Folkeskolelovens formål 1. Stk. 2: Folkeskolen skal ( ) skabe rammer for oplevelse fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler ( ) baggrund for at tage stilling og handle 1 stk.3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Skolen er udemokratisk Skolen bygger på demokrati og skal opdrage eleverne til at være aktive borgere/deltagere i et demokratisk samfund jf. Folkeskolens formålsparagraf 1 stk.3. Skolen er således ikke et demokrati eftersom eleverne ikke har fuld medbestemmelse, men skolen skal forberede eleverne til demokrati. 3. Eleverne bør sørge for, at alle elever bliver hørt i klassen Her skal diskussionen holdes i forhold til udsagnet ovenfor. Med udgangspunkt i samme input, kan man diskutere, hvorfor det er vigtigt, at eleverne giver deres holdninger og meninger til kende. Man kan evt. spørge eleverne, om der findes noget på skolen, som de ved, de har været med til at bestemme: frokostordningen, regler for, hvordan man skal opføre sig overfor hinanden, hvordan man skal opføre sig i timerne, frikvarter osv. Man kan efterfølgende spørge, om de mener, at alle beslutninger bør tages af elever og hvilke konsekvenser, dette ville medføre. Et eksempel kunne være at eleverne skulle bestemme, om der måtte være slikautomater på skolen. I dette tilfælde ville de fleste elever højst sandsynligt stemme for (naturligvis en antagelse). Eleverne ville således få større og nemmere adgang til fristelserne, hvilket ikke nødvendigvist ville være så godt for deres helbred. Derudover, kan man forestille sig, at de børn som ikke får lommepenge, ville føle sig udenfor og grøften mellem børn fra bemidlede og mindre bemidlede familier ville blive større.

8 4. Man skal have lov at stemme til folketingsvalg, allerede når man er 16 år Der findes mange forskellige argumenter både for og imod nedsættelse af valgretsalderen. Nogle mener bl.a, at hvis unge i tidlig alder lærer at tage stilling og bruge deres stemme ved et valg, vil det på sigt nedsætte antallet af sofavælgere. Andre mener ikke, at unge er tilstrækkeligt bevidste og vidende til at vælge i en så ung alder. Dansk Ungdoms Fællesråd har i oktober 2010 nedsat en Valgretskommission der skal belyse emnet. Læs mere i denne artikel af journalist Christian Deichmann, fra Fagbladet Folkeskolen for Dansk Ungdoms Fællesråd, via: aarige-skal-redde-demokratiet/. 5. Det er også elevernes ansvar, at der er et godt undervisningsmiljø på skolen Som elever er det også Jeres ansvar, at der er et godt undervisningsmiljø på skolen. Eleverne skal samarbejde med lærerne og skolens ledelse for at sikre et godt undervisningsmiljø, og hvis der findes ordensregler for skolen, så skal du og dine kammerater overholde disse regler. Se mere på Børneråddets hjemmeside, fx via: 6. Man burde kunne få kørekort, når man er 16 år Der findes mange argumenter både for og imod at nedsætte alderen for, hvornår man kan få kørekort. I Tyskland og England har man gode erfaringer med, at unge, som er fyldt 16 år, må køre bil, så længe der sidder en voksen i bilen, som kan vejlede. Ifølge engelske og tyske undersøgelser betyder dette, at den unge bilist synes mere sikker i trafikken end sine jævnaldrende, når de bliver gamle nok til at køre alene. Men hvem skal fx holde øje med, om der er en ansvarlig voksen person i bilen? 7. Det er en god ide, at den kriminelle lavalder er sat ned Den 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder i Danmark sænket til 14 år. Den vedtagne lov indebærer, at maksimumstraffen for under 18 år, som tidligere har været med otte års fængsel, fjernes. Til gengæld må unge under 18 år fremover ikke idømmes en livstidsstraf. Ifølge Børneråddet viser forskning, at danske børn og unge bliver mere og mere lovlydige. I 2008 var der i følge Danmarks Statistik anmeldte lovovertrædelser begået af unge i alderen år. I forhold til 2007 er det et samlet fald på 20 pct., og tallet var på det tidspunkt det laveste i ni år. Derfor kan der argumenteres imod at sætte den kriminelle lavalder ned blandt andet fordi, det unødigt mistænkeliggør i forvejen udsatte unge. Kilde: Klumme: De slemme, slemme unge, Børneråddet, 17. august Tilgået via: boerneraadet.dk/nyt%20fra%20børnerådet/vis%20nyhed/?nyhed=3682

9 8. Demonstrationer er en god måde at få indflydelse/ medbestemmelse på for børn og unge En af de måder, som folk kan give deres mening til kende på i et demokrati, er at demonstrere. Ifølge Grundloven, har man i Danmark ret til frit at kunne demonstrere på offentlige steder, endog beskyttet af politiet. Men er det altid den bedste måde at udtrykke sin mening på? Spørg eleverne om de kender til demonstrationer, som gik for vidt (fx rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej). Er der situationer, hvor andre metoder eller aktionsformer kan sættes i brug, så man kan give sin mening til kende?

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til?

DEMOKRATI. Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? DEMOKRATI Hvad rager det mig? Er det vores ret eller pligt at deltage aktivt i demokratiet? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA DEMOKRATI - HVAD RAGER DET MIG? 1 ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Unge kræver stemmeret

Unge kræver stemmeret Side 1 2008 September DUF Fokus Belinda Kjær Andersen, 17-årig mor Unge kræver stemmeret Flere lande i Europa vil eller har givet 16-årige stemmeret. Kravet om 16-års valgret vokser nu i Danmark. Det er

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd?

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd? Ungdomsklubber Hæleri - er det prisen værd? 1 Unge og hæleri Hvorfor er det vigtigt at snakke om hæleri? Køb og salg af stjålne varer er udbredt, men mange unge (og voksne) kender ikke begrebet hæleri

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015 16:59 Lydløs de næste 2 timer Mod til at vælge Forebyggelsesindsats i forhold til risikoadfærd og sociale overdrivelser

Læs mere

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Vi er stolte af at kunne præsentere dette valgfagskatalog, som byder på mange forskelligartede og spændende valgfag.

Vi er stolte af at kunne præsentere dette valgfagskatalog, som byder på mange forskelligartede og spændende valgfag. Kære udskolingselever på Firehøjeskolen Vi er stolte af at kunne præsentere dette valgfagskatalog, som byder på mange forskelligartede og spændende valgfag. Valgfagene er i dette skoleår tænkt som halvårlige

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Demokratisk og fleksibel skole

Demokratisk og fleksibel skole Demokratisk og fleksibel skole Grundlaget for ideen om en fleksibel skole er udviklet gennem 40 års arbejde med skoleudvikling og skoleledelse i folkeskolen i Danmark og Grønland. Selve tankegangen bag

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL UDSKOLINGEN 7.kl -9.kl

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL UDSKOLINGEN 7.kl -9.kl BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL UDSKOLINGEN 7.kl -9.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

undervisningsmateriale: Erhvervsskolernes valg

undervisningsmateriale: Erhvervsskolernes valg undervisningsmateriale: Erhvervsskolernes valg indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Overblik over forløbet... 4 Hvad betyder noget for dig?... 5 Hvordan vil jeg argumentere for min sag?... 9 Hvem har

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Praktisk prøve. Dok. 585775. 2 praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev

Praktisk prøve. Dok. 585775. 2 praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev Dok. 585775 Formateret Praktisk prøve 2 praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev Formål Den praktiske prøve skal vise, om eleverne kan anvende den viden og risikoforståelse og kan udføre

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 Sommeren er ved at gå på hæld, og jeg håber, at man har nydt det typiske danske sommervejr, som må siges at være så uforudsigeligt. Bestyrelsen er atter i arbejdstøjet

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere