Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M"

Transkript

1 Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I

2 Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende argumenterer for eller imod. Formål At eleverne reflekterer over diverse temaer og problemstillinger for derved at undersøge forskellige argumenter og holdninger til samme sag samt at blive i stand til at give sin mening til kende og begrunde den. Fag Dansk I relation til trinmål for faget dansk efter 4. klassetrin arbejdes der med begyndende analytisk forståelse og med at forholde sig til holdninger og værdier. I relation til trinmål efter 6. klassetrin arbejdes der med at argumentere og debattere ud fra både oplevelse og analyse. Tidsforbrug 1 ½ lektion Materialer Ark med 8 udsagn om børn, unge og deltagelse (bilag 1) Lærerinputs og kommentarer til samtlige 8 udsagn (bilag 2)

3 Beskrivelse 1. Oplæg og introduktion til øvelsen Eleverne bedes sætte sig i en rundkreds, og du sætter dig sammen med eleverne. Forklar eleverne, at demokrati betyder folkestyre, men at der kan være et problem, hvis folket ikke tager del i det at styre. Fx har alle myndige danske statsborgere stemmeret dvs at man kan stemme ved folketingsvalg og kommunalvalg, når man er fyldt 18 år. Det er dog ikke alle, der bruger sin stemmeret. De kaldes for sofavælgere, fordi de bliver siddende hjemme i sofaen, i stedet for at bruge deres stemme. Tal kort om grunden dertil og også om at demokratiet kun kan være repræsentativt, hvis folket giver sin mening til kende. I skolen er der ikke så mange sofaer, men hvis eleverne gerne vil være med til at bestemme, skal de op af stolene og turde bruge deres stemme. I vil derfor nu lave en øvelse, hvor det handler om at tage stilling for eller i mod og give sin mening til kende. På baggrund af en efterfølgende diskussion får eleverne mulighed for at genoverveje deres stillingtagen, eftersom det samme udsagn bliver læst op to gange. 2. Udførelse af øvelsen første runde Gør eleverne opmærksom på, at de skal forholde sig tavse under oplæsningen af udsagnene og at de skal undlade at kommentere deres egne eller andres stillingtagen indtil samtlige udsagn har været læst op. Hvis de har afklarende spørgsmål til udsagnene, skal de kunne komme med dem, efter at du har oplæst udsagnet. Forklar at de først skal sætte sig igen (hvis de valgte at rejse sig op), efter at du har givet tegn fx ved at nikke med hovedet. Det er vigtigt, at alle elever har tid til at registrere hinandens stillingtagen. Efter 1. oplæsning af udsagnet skal eleverne tage stilling til, om de er for eller imod udsagnet. Er man enig, skal man rejse sig op; er man uenig - skal man blive siddende på sin stol. Efter at du har læst udsagnet op, og klassen efterfølgende har fordelt sig på enige og uenige, spørger du, hvorfor de har valgt enten at blive siddende eller at rejse sig op. Bidrag evt. med kommentarer og input til diskussionen fra bilag 2 og præciserer nogle af argumenterne. 3. Udførelse af øvelsen anden runde Efter diskussionsrunden, læses udsagnet op igen efter samme procedure. Fortæl dem forinden, at de, på baggrund af diskussionen og det I har drøftet i klassen, kan revur dere deres stillingtagen. Se om nogen har skiftet mening. Hvis det er tilfældet, spørg hvorfor vedkommende ændrede sin mening. Var det argumenter, gruppepres eller andre forhold, der gjorde sig gældende?

4 Refleksion og opsamling Øvelserne skulle gerne tydeliggøre, at man ikke altid kan finde et entydigt ståsted og at man kan føle sig usikker og skifte mening, efterhånden som man lærer mere, samt at dette er en sund proces - det vigtige er at inspirere eleverne til at tænke og få dem med i diskussionerne. Afrund øvelsen med at stille spørgsmål, fx: Var det nemt eller svært at stemme? Hvorfor? Var det nemmere at tage stilling anden gang, efter at alle argumenter var kommet frem? Hvilke argumenter fungerede bedst under diskussionerne? Hvorfor? Hvorfor tror I, at der er en del, der vælger at blive hjemme under valg? måske er det for besværligt, måske synes man ikke, at man ved nok til at tage stilling eller også at det ikke betyder noget, om man stemmer eller ej? Hvilke argumenter, tror I, kunne få sofavælgerne op af sofaerne? Her kan du fortælle lidt om de forskellige tiltag, man har indført i flere europæiske lande for at få folk til at stemme. I Danmark, får man fx sit stemmekort tilsendt med posten, bl.a. for at minde borgerne om, at de skal stemme. Derudover er der debatprogrammer og informative udsendelser i TV og radio op til valget, så danskerne kan blive bekendt med de forskellige politikeres meninger og holdninger og således tage stillingen til, hvem de skal stemme på. I Belgien er der indført stemmepligt. Tror I, I vil stemme, når I får stemmeret? Bed dem begrunde deres besvarelse! Øvelsen fungerer godt som opsamling på et demokratiundervisningsforløb, da eleverne forud for øvelsen bør have arbejdet med eller være bekendte med nogle af de problemstillinger, de skal tage stilling til i øvelserne, således at refleksionerne sker på et informeret grundlag. Lærerinputs til udsagn (se bilag 2) efter første vurderingsrunde kan også danne grundlag for at tage stilling i anden vurderingsrunde. Alt efter klassetrin, kan læren skrue op for sværhedsgrad af diskussionerne. Øvelsen fungerer fint i forlængelse af øvelsen Klassens egen grundlov, eller i sammenhæng med øvelsen Hører du?

5 Supplerende litteratur Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF): DUF har gjort sænkelsen af valgretsalderen til mærkesag og har i oktober 2010 oprettet en Valgretskommission, der skal undersøge de unges deltagelse i de demokratiske processer i Danmark, samt diskutere muligheden for at sænke valgretsalderen i Danmark. Valgforsker ved Syddansk Universitet og ekspert i unge og deltagelse, Klaus Levinsen, udtaler sig om prøvevalgene ved kommunalvalget i 2009 hvor årige i 31 kommuner fik mulighed for at stemme. Knap hver 5. unge valgte at sætte kryds ved prøvevalgene. Læs det korte resumé eller hør dele af udsendelsen på P1 Formiddag. Børnerådet har et tema om børn og unge som aktive lokale medborgere samt om børn og medindflydelse generelt. Se blandt andet Børnerådets inspirationsbank med eksempler på involvering af børn og unge Børnerådet har et kort beskrivelse på deres hjemmeside om undervisningsmiljø, både fysisk, psykisk og æstetisk og om at eleverne har et medansvar for at sikre dette. Se mere på Børneråddets hjemmeside, fx via:

6 Bilag 2 Introduktion til udsagn samt lærerinput bestående af forslag til hvordan læreren kan gribe diskussionerne an. De første tre udsagn (1-5) lægger op til en diskussion af skolens rolle i indlæring af demokratiske principper, samt en diskussion af, hvor ansvaret for denne indlæring skal placeres. De næste tre udsagn (5-7) handler om, hvornår man kan anse en borger for at have tilstrækkeligt information og erfaring til at deltage i beslutningsprocesser, samt tage ansvar for sine handlinger. Disse udsagn kan også føre til diskussion om, hvorvidt rettigheder og pligter skal følges ad. Man kan fx komme ind på, hvorvidt det er rimeligt, at man må køre knallert og købe alkohol som 16-årig, men at man derimod ikke må give sin mening til kende ved folketingsvalg. Det sidste udsagn (8) omhandler demonstration som aktionsform. Her kan man tale om, at en demonstration skal annonceres og at den skal foregå fredeligt (fx mellem demonstranter og lærere eller mellem demonstranter og politi hvis det er en større demonstration). Vigtigt at pointere at der er mange andre måder at tilkendegive sin mening end at demonstrere. Det er en god ide at bidrage til debatten med eksempler, som er relevante for jeres klasse eller emner, som eleverne kender fra TV og/eller radio. Fx under gennemgangen af udsagn 6-8 kan spørgsmålet om aldersgrænser i andre sammenhænge inddrages: Det kunne være i sager, hvor unge måske bør høres, fx hvor de ønsker at bo, hvis deres forældre bliver skilt, eller hvorvidt Facebooks politik burde ændres, så børn på 12 år kunne få lov til at oprette en facebook-profil, osv. Det kan være nyttigt, at du i forvejen har forberedt nogle eksempler til hvert udsagn, som er klar til at blive brugt i diskussionerne.

7 Lærerinput til hvert udsagn 1. Det er vigtigt at lære om demokrati og medborgerskab i skolen Retten til at gå i skole og pligten til at modtage undervisning er fælles for alle danske børn. Skolen kaldes endog demokratiets kravlegård stedet, hvor den enkelte bliver bevidst om, hvad det vil sige at være medborger i et demokratisk samfund med fælles værdier, rettigheder og pligter, jf. læringsmålene for demokrati og medborgerskab samt Folkeskolelovens formålsparagraf 1 stk 2-3. Læringsmålene for demokrati og medborgerskab skal ses i sammenhæng med folkeskolens formål. Diskuter med eleverne, hvad der egentlig menes med en god medborger! Folkeskolelovens formål 1. Stk. 2: Folkeskolen skal ( ) skabe rammer for oplevelse fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler ( ) baggrund for at tage stilling og handle 1 stk.3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Skolen er udemokratisk Skolen bygger på demokrati og skal opdrage eleverne til at være aktive borgere/deltagere i et demokratisk samfund jf. Folkeskolens formålsparagraf 1 stk.3. Skolen er således ikke et demokrati eftersom eleverne ikke har fuld medbestemmelse, men skolen skal forberede eleverne til demokrati. 3. Eleverne bør sørge for, at alle elever bliver hørt i klassen Her skal diskussionen holdes i forhold til udsagnet ovenfor. Med udgangspunkt i samme input, kan man diskutere, hvorfor det er vigtigt, at eleverne giver deres holdninger og meninger til kende. Man kan evt. spørge eleverne, om der findes noget på skolen, som de ved, de har været med til at bestemme: frokostordningen, regler for, hvordan man skal opføre sig overfor hinanden, hvordan man skal opføre sig i timerne, frikvarter osv. Man kan efterfølgende spørge, om de mener, at alle beslutninger bør tages af elever og hvilke konsekvenser, dette ville medføre. Et eksempel kunne være at eleverne skulle bestemme, om der måtte være slikautomater på skolen. I dette tilfælde ville de fleste elever højst sandsynligt stemme for (naturligvis en antagelse). Eleverne ville således få større og nemmere adgang til fristelserne, hvilket ikke nødvendigvist ville være så godt for deres helbred. Derudover, kan man forestille sig, at de børn som ikke får lommepenge, ville føle sig udenfor og grøften mellem børn fra bemidlede og mindre bemidlede familier ville blive større.

8 4. Man skal have lov at stemme til folketingsvalg, allerede når man er 16 år Der findes mange forskellige argumenter både for og imod nedsættelse af valgretsalderen. Nogle mener bl.a, at hvis unge i tidlig alder lærer at tage stilling og bruge deres stemme ved et valg, vil det på sigt nedsætte antallet af sofavælgere. Andre mener ikke, at unge er tilstrækkeligt bevidste og vidende til at vælge i en så ung alder. Dansk Ungdoms Fællesråd har i oktober 2010 nedsat en Valgretskommission der skal belyse emnet. Læs mere i denne artikel af journalist Christian Deichmann, fra Fagbladet Folkeskolen for Dansk Ungdoms Fællesråd, via: aarige-skal-redde-demokratiet/. 5. Det er også elevernes ansvar, at der er et godt undervisningsmiljø på skolen Som elever er det også Jeres ansvar, at der er et godt undervisningsmiljø på skolen. Eleverne skal samarbejde med lærerne og skolens ledelse for at sikre et godt undervisningsmiljø, og hvis der findes ordensregler for skolen, så skal du og dine kammerater overholde disse regler. Se mere på Børneråddets hjemmeside, fx via: 6. Man burde kunne få kørekort, når man er 16 år Der findes mange argumenter både for og imod at nedsætte alderen for, hvornår man kan få kørekort. I Tyskland og England har man gode erfaringer med, at unge, som er fyldt 16 år, må køre bil, så længe der sidder en voksen i bilen, som kan vejlede. Ifølge engelske og tyske undersøgelser betyder dette, at den unge bilist synes mere sikker i trafikken end sine jævnaldrende, når de bliver gamle nok til at køre alene. Men hvem skal fx holde øje med, om der er en ansvarlig voksen person i bilen? 7. Det er en god ide, at den kriminelle lavalder er sat ned Den 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder i Danmark sænket til 14 år. Den vedtagne lov indebærer, at maksimumstraffen for under 18 år, som tidligere har været med otte års fængsel, fjernes. Til gengæld må unge under 18 år fremover ikke idømmes en livstidsstraf. Ifølge Børneråddet viser forskning, at danske børn og unge bliver mere og mere lovlydige. I 2008 var der i følge Danmarks Statistik anmeldte lovovertrædelser begået af unge i alderen år. I forhold til 2007 er det et samlet fald på 20 pct., og tallet var på det tidspunkt det laveste i ni år. Derfor kan der argumenteres imod at sætte den kriminelle lavalder ned blandt andet fordi, det unødigt mistænkeliggør i forvejen udsatte unge. Kilde: Klumme: De slemme, slemme unge, Børneråddet, 17. august Tilgået via: boerneraadet.dk/nyt%20fra%20børnerådet/vis%20nyhed/?nyhed=3682

9 8. Demonstrationer er en god måde at få indflydelse/ medbestemmelse på for børn og unge En af de måder, som folk kan give deres mening til kende på i et demokrati, er at demonstrere. Ifølge Grundloven, har man i Danmark ret til frit at kunne demonstrere på offentlige steder, endog beskyttet af politiet. Men er det altid den bedste måde at udtrykke sin mening på? Spørg eleverne om de kender til demonstrationer, som gik for vidt (fx rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej). Er der situationer, hvor andre metoder eller aktionsformer kan sættes i brug, så man kan give sin mening til kende?

Argumentations battle om O M

Argumentations battle om O M Argumentations battle om nedsa Ettelse af valgretsalderem D A O M K E T R I Indhold Argumentations battle. På baggrund et af kort læreroplæg om argumentation, inddeles klassen i to grupper der skal battle

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

ret og pligt i skolen O M

ret og pligt i skolen O M ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev

Læs mere

Sa gor / dog noget O M

Sa gor / dog noget O M O Sa gor / dog noget T D A O M K E R I Indhold En kombination af formidlings- og vurderingsøvelser, hvor eleverne skal lære at vurdere, hvordan man sætter fokus på og forandrer utilfredsstillende situationer

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet

Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 0 Indholdsfortegnelse Formål side 2 Didaktiske overvejelser side 4 Arbejdet med temaerne side 6 Aktiviteter til de

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt

Læs mere

Spejder og politik. Leder 2, Silkeborg 2010. KFUM-Spejderne i Danmark

Spejder og politik. Leder 2, Silkeborg 2010. KFUM-Spejderne i Danmark Spejder og politik Leder 2, Silkeborg 2010 Introduktion Mål At gøre jer i stand til at kunne redegøre for KFUM- Spejdernesopbygning og arbejdsmetode og at I ved hvad det vil sige at KFUM-Spejderne er et

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

horer du? / R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Digital literacy. Digital kompetence

Digital literacy. Digital kompetence Digital literacy Digital kompetence 1 Formål og læringsmål Eleverne skal lære at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde. Eleverne skal udvikle kendskab til sociale mediers fremstillingsformer.

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Kladde til informationsdias

Kladde til informationsdias Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015 16:59 Lydløs de næste 2 timer Mod til at vælge Forebyggelsesindsats i forhold til risikoadfærd og sociale overdrivelser

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2017...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk...

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed. til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere