Teknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
|
|
- Harald Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2
3 INDHOLD FORORD 4 INDLEDNING 5 OVERSIGT OVER INDSATSENS FOKUSOMRÅDER 6 TEKNOLOGI OG INNOVATION SOM DIMENSION 7 KOMPETENCEMÅL FOR DIMENSION OG FAG 8 TEKNOLOGI OG INNOVATION SOM FAG 9 FAGETS KOMPETENCE-, VIDENS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER 10 FORMÅL FOR FAGET OG DIMENSIONEN 11 LÆRINGS- OG UNDERVISNINGSTILGANG 12 FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 13 LÆRINGS- OG UNDERVISNINGSRESSOURCER 14 3
4 FORORD I Rødovre ønsker vi, at vores elever har de bedst mulige forudsætninger for at kunne indgå og bidrage til fremtidens samfund. Vi ønsker elever, der kan innovere, har en stor anvendelsesorienteret viden om moderne teknologier, og som konsekvens heraf kan byde ind på løsninger af den virkelige verdens problemer. Elever, der er klar til ungdomsuddannelserne og fremtidens samfund. Nutidens samfund er under hastig forandring med afsæt i den teknologiske udvikling. Arbejdsmarkedet ændrer karakter, job nedlægges, og nye skabes. Det forudsættes, at Danmark i løbet af en kort årrække vil mangle arbejdskraft med stærke IT-faglige forudsætninger, ligesom det erhvervsfaglige og naturfaglige perspektiv skal styrkes. Vi styrker derfor indsatsen i vores skoler med denne handleplan og indfører Teknologi og Innovation som fag på 6. til 8. årgang, men arbejder også med færdighederne som en dimension i fagrækken på skolernes andre årgange. Indsatsen blev enstemmigt vedtaget i Rødovres Kommunalbestyrelse i juni 2017, og siden har vores skoler arbejdet intensivt med udvikling og implementering af indsatsen. Med Teknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovres skoler byder vi Rødovres elever ind i fremtiden. Velkommen til. Erik Nielsen, borgmester Rødovre Kommune 4
5 INDLEDNING Fremtiden vil bringe endnu mere automatisering og digitalisering på en lang række områder. Samtidig trænger sociale, klimamæssige og økonomiske problemer sig i stigende grad på jf. FN s 17 verdensmål. For at understøtte håndteringen af denne udvikling er det nødvendigt at se på hvilke kompetencer, der bliver nødvendige i fremtidens samfund. Eleverne skal dannes, uddannes digitalt og teknologisk samt tilegne sig innovative kompetencer. Skolerne i Rødovre Kommune skal derfor arbejde endnu mere og endnu dybere med teknologier i samspil med innovation, design, programmering og kodning, så de kommende generationer af medborgere kan forholde sig kritisk, konstruktivt og bidrage med løsninger til den videre udvikling. Gennem et selvstændigt fag i klasse og som en dimension i hele skoleforløbet skal eleverne lære: at bruge teknologi at forholde sig kritisk til, hvordan teknologi fungerer og benyttes hvordan kreativ og innovativ brug af teknologi kan være med til at skabe værdi og løse lokale og globale problemer Det forventes således, at de digitale og innovative kompetencer bliver så indarbejdede, at de kan understøtte og forberede eleverne til ungdomsuddannelse og som fremtidsmagere af en ukendt fremtid. 5
6 OVERSIGT OVER INDSATSENS FOKUSOMRÅDER 6
7 TEKNOLOGI OG INNOVATION SOM DIMENSION I Rødovre Kommune indgår Teknologi og Innovation som en dimension i skolens pædagogisk-didaktiske aktiviteter fra 0. til 9. klasse og som et obligatorisk fag i 6., 7. og 8. klasse fra august Det er den understøttende undervisning, der er konverteret til timerne i faget. Dimensionen fra klasse omfatter tre kompetenceområder med tilhørende kompetencemål. Kompetenceområderne er: digital dannelse teknologi innovation Dimensionens kompetencemål knyttes til læringsforløb i fagrækken på lige fod med fagenes egne kompetencemål og spiller sammen med de tværgående temaer i Forenklede Fælles Mål: It og medier, innovation og entreprenørskab samt sproglig udvikling. Rødovres skolers pædagogiske personale skal integrere arbejdet med teknologi og innovation i undervisningen og pædagogiske aktiviteter. Det vil sige, at alle skal forholde sig til, hvordan de med netop deres fag og pædagogiske faglighed kan understøtte, at eleverne kan nå de opsatte mål. Kompetencemålene for dimensionen i henholdsvis 2. og 5. klasse leder op til faget Teknologi og Innovation. Kompetencemålene for dimensionen i 9. klasse tager afsæt i og bygger videre på kompetencemålene for faget. Dimensionens kompetenceområder Digital dannelse Digital dannelse som kompetenceområde defineres i denne sammenhæng som elevernes evne til at forstå og anvende digitale medier og teknologi og reflektere kritisk over brug og betydning for individer og fællesskaber. Innovation Innovation som kompetenceområde defineres i denne sammenhæng som elevernes evne til sammen med andre at udvikle og omsætte ideer, der skaber værdi i bred forstand. Teknologi Teknologi som kompetenceområde defineres i denne sammenhæng som elevernes evne til gennem computationel tænkning, programmering og forståelse af netværk og systemer at kunne skabe med og forholde sig kritisk til teknologi. 7
8 KOMPETENCEMÅL FOR DIMENSION OG FAG DIGITAL DANNELSE INNOVATION TEKNOLOGI 9. Kl. 8. Kl. 5. Kl. 2. Kl. Eleven kan anvende og forholde sig kritisk til teknologi og mægtiggøre sig i forhold til en positiv indflydelse på det samfund, de er en del af. DIGITAL DANNELSE Eleven kan beskrive og forholde sig kritisk til sociale medier og digital teknologis betydning for trivsel, fællesskab og virkelighedsopfattelse. Eleven har grundlæggende kendskab til sikker færdsel på internettet og kan forklare, hvordan sociale medier kan bruges i en identitetsskabende sammenhæng. Eleven kan genkende, benytte og beskrive fordele og ulemper ved brug af sociale medier og digital teknologi. Eleven kan eksperimentere, udvikle, designe og formidle ideer med en bred vifte af digitale medier og i samarbejde med andre give bud på løsninger af problemer i det omgivende samfund. INNOVATION, KREATIVITET OG PRODUKTION Eleven kan eksperimentere, udvikle, designe og formidle ideer ved hjælp af digitale medier og i samarbejde med andre. Eleven kan lege, eksperimentere og få ideer og kan formidle disse ved hjælp af simple digitale medier. Eleven kan lege, eksperimentere og få ideer sammen med andre. Eleven kan inddrage og anvende teknologi og computationel tænkning i løsningen af problemer fra det omgivende samfund. COMPUTATIONEL TÆNKNING Eleven kan forstå, udtrykke, forholde sig kritisk til og løse problemer ved at konstruere enkle opskrifter, programmer eller mønstre. tænkning. Rødovres skoler PROGRAMMERING SYSTEMER NETVÆRK Eleven kan designe og skrive et sæt instruktioner i computersprog, der kan løse et givent problem. Eleven kan kende forskel på og beskrive forskellige systemer, herunder talsystemer, hardware- og softwaresystemer, søgningslogikker og de komponenter, systemerne er sammensat af. Eleven kan forklare, hvordan forskellige digitale netværk er konstrueret, hvordan de kommunikerer med hinanden, og hvordan man benytter sig af dem herunder, hvordan man laver hjemmesider. Eleven kan analysere samt løse enkle problemer ved hjælp af simpel programmering og forklare søgemaskiners funktion samt anvende forskellige strategier til søgning på internettet. Eleven kan identicere og benytte simple teknologier samt genkende, konstruere og følge simple opskrifter. F A G E T 8
9 TEKNOLOGI OG INNOVATION SOM FAG Faget Teknologi og Innovation (6., 7. og 8. klasse) bygger videre på, udfolder og nuancerer kompetenceområderne og -målene for teknologi og innovation som dimension i hele skolens virke. Undervisningen i faget omfatter grundlæggende viden om og færdigheder inden for kompetenceområderne, som skal gøre eleverne i stand til at bruge deres viden til at løse problemstillinger ved hjælp af teknologier. Faget omfatter seks kompetenceområder med underliggende videns- og færdighedsområder (se model på næste side). Kompetenceområderne er: Det er centralt, at der arbejdes med konkrete faglige værktøjer og teknologier, så eleverne kan benytte disse i andre fag og sammenhænge samt forholde sig kritisk og refleksivt (digitalt dannet) til innovationsprocesser, teknologier og medier. Til faget hører en læseplan, som indeholder kompetenceområder, kompetencemål, samt en oversigt over færdigheds- og vidensområderne herunder beskrivelser af, hvordan elevarbejdet med kompetenceområderne kan tilrettelægges. Alle undervisere i faget skal planlægge, gennemføre og evaluere deres undervisningsforløb i forhold til læseplanen. digital dannelse innovation, kreativitet og produktion computationel tænkning programmering netværk systemer 9
10 FAGETS KOMPETENCE-, VIDENS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER DIGITAL DANNELSE INNOVATION, KREATIVITET OG PRODUKTION COMPUTATIONEL TÆNKNING PROGRAMMERING SYSTEMER NETVÆRK IDENTITET DATAANVENDELSE ALGORITMER PROGRAMMERINGS- SPROG TALSYSTEMER INTERNETTET PRIVATLIV OG SIKKERHED KOLLABORATION DEKOMPOSITION PROGRAMMETS OPBYGNING OG DATASTRUKTUR LOGISKE KREDSLØB WWW KILDEKRITIK INNOVATION OG KREATIVITET ABSTRAKTION FEJLFINDING HARDWARE SØGEMASKINER DIGITALT MEDBORGERSKAB PROBLEMLØSNING MØNSTRE OG GENERALISERING SOFTWARE KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION EVALUERING PROGRAMMERBARE ENHEDER 10
11 FORMÅL FOR FAGET OG DIMENSIONEN Eleverne i Rødovre Kommune skal gennem faget ( kl.) - og som en dimension i den almene undervisning gennem hele skoleforløbet - opnå viden og færdigheder, der gør dem i stand til ved hjælp af teknologi og digitale løsninger at innovere og skabe konkret værdi både for dem selv og for andre (socialt, klimamæssigt, økonomisk m.m.) Digital dannelse - eleverne skal lære at forholde sig reflekteret, kritisk, etisk og handlingsorienteret til det, de møder, oplever og gør på nettet herunder de sociale medier vide, hvordan de kan beskytte deres eget og andres privatliv Innovation - eleverne skal lære at få ideer, eksperimentere og designe lære at skabe produkter digitalt lære at bruge it til at formidle viden og indtryk lære at bruge it til at udtrykke sig på nye måder lære at skabe i samarbejde (også digitalt) Teknologi - eleverne skal lære at digitale enheder skal programmeres, før de kan fungere lære hvordan programmer er bygget op lære at anvende algoritmer, gentagelser og strukturerede logiske beslutningsprocesser have praktiske erfaringer med selv at designe, skrive, evaluere og rette programmer lære at design, innovativ tænkning og brug af teknologi kan producere flere løsninger til samme problem erfare, at nøjagtighed er væsentlig opleve i praksis, at de ved hjælp af teknologien kan problemløse og skabe værdi både for sig selv og for andre have et indblik i de enkelte fysiske dele, som en digital enhed består af, og hvordan disse arbejder sammen lære, hvordan et computernetværk kan bygges op få indblik i, hvordan internettet er opbygget, og hvordan informationer udveksles gennem det 11
12 LÆRINGS- OG UNDERVISNINGSTILGANG Problembaseret undervisning og læring FN s verdensmål Det 21. århundredes kompetencer Medborgerskab og dannelse Toolcamp Børnene præsenteres for FN s verdensmål, som en integreret del af læringsforløbene, der involverer teknologi og innovation. Verdensmål som fx øget trivsel og sundhed, ligestilling, bekæmpelse af fattigdom eller adgang til rent drikkevand, tænkes omsat til en lokal sammenhæng og danner grundlag for det, der kan kaldes problembaseret undervisning og læring. Hensigten med at arbejde problembaseret er netop at knytte undervisning og læring til praksis. Det betyder, at undervisningen og læringen i perioder er: organiseret omkring virkelige problemstillinger baseret på børnenes medinddragelse, motivation og aktive deltagelse i vid udstrækning gruppebaseret støttet af lærere, pædagoger og andre, der vejleder og hjælper med rammesætning De erfaringer Rødovre Kommune har med læringsforløb fra eksempelvis Toolcamp, eksisterende innovationsuger m.m. er, at undervisning og læring, der har netop dette afsæt, skaber rammer for, at børnene frembringer innovative og ofte digitalt/teknologisk baserede løsninger på virkelige problemstillinger. Vel at mærke løsninger, der kan skabe værdi i bred forstand. Således understøtter den verdensmåls- og problembaserede tilgang også elevernes mulighed for at udvikle det 21. århundredes kompetencer: at kunne udvikle kreative ideer til løsning af virkelige problemer at kunne anvende IT at kunne samarbejde og bruge hinandens styrker at kunne formidle sine ideer præcist at kunne udvikle konkrete produkter Således rummer tilgangen også samlet en mulighed for at styrke elevernes medborgerskab og dannelse fx i form af et blik for at skabe en bedre verden. Udover ovennævnte tilgang vil både fag og dimension naturligvis også rumme mere traditionelle læringsforløb, der kan give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder inden for fx programmering, visuel kommunikation med mere, der kan bringes i spil fx i de problembaserede forløb og i den øvrige faglige undervisning og læring. 12
13 FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 13
14 LÆRINGS- OG UNDERVISNINGSRESSOURCER TekX TekX er Rødovre Kommunes teknologieksperimentarium med højt til loftet og fyldt med teknologisk hardware og kreative udfoldelsesmuligheder. Her skal elever og lærere anvende og udforske de nye digitale teknologier. TekX udgør en ramme, der kan udvikle og udvide elevernes kompetencer, mod og lyst til at eksperimentere sig frem til løsninger på virkelige problemstillinger. TekX er åbent og tilgængeligt i skoletiden og er indrettet med mulighed for at rumme flere klasser/grupper ad gangen på tværs af skolerne. TekX understøtter derved et tværkommunalt perspektiv og sikrer videndeling skolerne i mellem. Der er desuden mulighed for at udnytte faciliteterne i et bredere perspektiv til gavn for flest mulige borgere eksempelvis ved at dække hele børne- og ungeområdet inklusiv ungdomsuddannelserne. Endelig er indgåelse af en række partnerskabsaftaler med relevante foreninger og organisationer en mulighed, der kan sikre en optimal udnyttelse af ressourcen. Ressourcepersoner En konsulent har særligt ansvar for TekX og arbejder med implementering og udvikling af indsatsen omkring Teknologi og Innovation. Desuden er der en digital ressourceperson per skole, der dels underviser i faget Teknologi og Innovation på klassetrin og dels understøtter lærernes arbejde med inddragelse af Teknologi og Innovation som dimension i de øvrige fag fra klasse. Endelig indgår skolernes it-vejledere og øvrige ressourcepersoner i varetagelsen af undervisning og vejledning samt udgør en stærk ressource i forhold til at indgå i og udvikle hele indsatsen. De digitale ressourcepersoner og it-vejlederne har deres daglige gang på skolerne og i TekX og fungerer sammen med konsulenten som et netværk af ressourcepersoner til gavn for alle skoler i Rødovre. Praksisnær kompetenceudvikling Der vil løbende blive udviklet inspirerende læringsforløb til forskellige klassetrin, der understøtter henholdsvis fagets og dimensionens kompetencemål. Disse bliver delt på tværs af skolerne via læringsplatforme og TekX s hjemmeside. 14
15 Skolelederne gennemgår løbende kompetenceforløb med henblik på at styrke implementeringen af indsatsen på de enkelte skoler, ligesom skolernes ressourcepersoner løbende deltager i relevante kompetenceudviklende sammenhænge. Der er fokus på indsatsen i forbindelse med skolernes pædagogiske dage, hvor det samlede pædagogiske personale vil styrke kompetencerne inden for teknologi og innovation. De enkelte lærere og pædagoger vil løbende få sparring af it-vejledere og digitale ressourcepersoner til udvikling af læringsforløb og tilrettelæggelse af undervisningen, ligesom der løbende vil foregå videndeling i team på de enkelte skoler. I regi af Pædagogisk Udviklingscenter udbydes en række fagfestivaller med fokus på kompetenceudvikling inden for pædagogisk-didaktisk arbejde med Teknologi og Innovation. Andre aktører eksempelvis professionsskoler, erhvervsakademier, private aktører m.m. inddrages efter behov. Åben Skole I faget Teknologi og Innovation såvel som i dimensionen i de øvrige fag indgår der løbende et åben skole-perspektiv i forbindelse med fx virksomhedsbesøg og samarbejde med eksterne aktører og i forbindelse med konkret problemløsning af lokale og globale problemstillinger. Eleverne skal stifte bekendtskab med den erhvervsrettede praksis og udvikle analytiske såvel som kreative og skabende kompetencer i mødet med det omgivende samfund. Løsning af problemer fra den virkelige verden giver mening for eleverne og skaber værdi for andre. Hermed vil kompetencerne inden for teknologi og innovation opleves som nødvendige, meningsfulde, spændende og perspektivrige samt skabe udsyn til den globale verden. Kommunens åben skole konsulent og den obligatoriske åben skole pakke understøtter skolernes samarbejde og kontakt med relevante virksomheder, foreninger mv. Samarbejder og partnerskaber Rødovre Kommune har indgået og vil løbende indgå nye samarbejder og partnerskabsaftaler med eksterne aktører inden for henholdsvis det private erhvervsliv og undervisningsverdenen. Disse skal bidrage til at understøtte og styrke indsatsen dels i forbindelse med åben skole aktiviteter og dels i forbindelse med kompetenceudvikling, videndeling, sparring og input i forhold til udviklingen generelt og i forhold til relevant udstyr og it-didaktik. 15
16 Rødovre Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre Tlf E-post Udgivet juni 2018
Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereLæseplan for Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovres skoler
Læseplan for Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovres skoler Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Kompetencemål for dimension og fag... 5 Teknologi og innovation som dimension i Rødovres
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereKompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6
INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mereTeknologiforståelse. Måloversigt
Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereTeknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Børn og unge I en ukendt fremtid hvordan møder vi de nye teknologiske muligheder?
KL's Børn & Unge Topmøde Børn og unge I en ukendt fremtid hvordan møder vi de nye teknologiske muligheder? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen Det er undervisningsminister
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereFremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fremtidens Fremtidens Åben Skole fra skoleåret 2017/2018 Hvorfor Ønske om at fremtidssikre Åben Skole (strategisk og finansielt) Ønske om videreudvikling af indsatsen på baggrund af en lang række tilbagemeldinger
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereI projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.
Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereDIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER
DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER FORSKNINGSPROJEKT OM DIGITALE KOMPETENCER Francesco Caviglia Helle Meibom Færgemann Mette Alma Kjærsholm Boie Anders Hjortskov Larsen Mette Brinch Thomsen Christian
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring
Punkt 7. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet, og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget musik
Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereINDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7
INDHOLD Forord 3 Naturfagstrategiens afsæt 5 Ambitionen 6 Mål med strategien 6 Målgruppe for naturfagstrategien 7 STEAM Strategiens faglige pejlemærker 9 Forord Lyngby-Taarbæk Kommune har som ambition
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereForenklede Fælles Mål tysk
Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLæseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereLæseplan for valgfaget musik
Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereUdvikling af læringsplan eller læseplan
Udvikling af læringsplan eller læseplan Indledning Hvis man interesserer sig for opbyggende eller forebyggende arbejde, er skolen et oplagt sted at sætte ind. Her er næsten alle børn og unge samlet i et
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mere