Akademisk Råd Ordinært møde. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Tirsdag den 6. juni kl B Sted

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd Ordinært møde M Ø D E I N D K A L D E L S E 29. MAJ 2017 Forum Akademisk Råd LEDELSE OG KOMMUNIKATION Mødedato Tirsdag den 6. juni kl KAREN BLIXENS PLADS 8 Sted 15.B KØBENHAVN S. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Den økonomiske situation 3. Prisopgaver: Status (bilag 1) 4. Indstilling af æresdoktorer til Rektor (lukket punkt) 5. Fusionsaftale mellem INSS og NFI: Orientering (bilag 2) 6. Implementering af undervisningsportfolio: Orientering (bilag 3, 4) 7. Evt. MOB dvh@hum.ku.dk REF: DVH Bilag Bilag 1: Sagsnotatet Prisopgaver status, Ledelse og Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet (KU), 29. maj 2017 Bilag 2: Sagsnotatet Fusion af Nordisk Forskningsinstitut og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, dekan Ulf Hedetoft, 16. maj 2017 Bilag 3: Rapport om Implementering af undervisningsportfolio på HUM Indstilling, Ledelse og Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet (KU), 17. maj 2017 Bilag 4: Sagsnotatet Implementering af undervisningsportfolio på HUM, Projektgruppen, Det Humanistiske Fakultet (KU), 17. maj 2017

2 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd S A G S N O T A T 29. MAJ 2017 Vedr. Prisopgaver: Status LEDELSE OG KOMMUNIKATION Sagsbehandler Dorthe Vejen Hansen Baggrund Københavns Universitet belønner hvert år de bedste prisopgavebesvarelser med guld- eller sølvmedaljer. Promoveringen af medaljetagerne sker ved universitetets årsfest. Den forfatter, som belønnes med guld- eller sølvmedalje, modtager tillige henholdsvis og kr. samt et rejselegat fra Direktør Ib Henriksens Fond. KAREN BLIXENS PLADS KØBENHAVN S. MOB dvh@hum.ku.dk REF: DVH Universitetets hjemmel til at udskrive prisopgaver findes i Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), hvori der blandt andet står: 25. Universitetet kan fastsætte regler om udskrivning og konvertering af prisopgaver. Stk.2. Universitetet kan for den enkelte uddannelse fastsætte, at en prisopgave kan konverteres til et speciale. En prisopgave, der har fået guldmedalje, konverteres til karakteren 12. Universitetets udfyldende bestemmelser findes i Københavns Universitets regler om prisopgaver (vedlagt).

3 Status På Det Humanistiske Fakultet varetages sagsbehandlingen af Uddannelse og Studerende ved kontorfuldmægtig Bente Anette Sørensen. Denne oplyser følgende: SIDE 2 AF 3 Indleverede prisopgaver i perioden : 3 besvarelser 2014: 5 besvarelser 2015: 4 besvarelser Prisopgaver 2016 udskrevet ved årsfesten medio november 2015 Der blev udskrevet 31 prisopgavespørgsmål på HUM Der indleveredes primo januar 2016 tre (3) prisopgaver. En opgave tildeltes guldmedalje, og en opgave tildeltes sølvmedalje. Den tredje opgave opnåede ingen belønning. Promoveringen sker ved universitetets årsfest i november Prisopgaver 2017 udskrevet ved årsfesten medio november 2016 Der blev udskrevet 27 prisopgavespørgsmål på HUM Besvarelser skal være fakultetet i hænde senest den 15. januar 2018 kl Tildeling af medaljer finder sted ved årsfesten den 16. november Udskrivning af prisopgaver 2018 Udskrivningen sker officielt ved årsfesten i november 2017 Forslag til prisopgavespørgsmål skal være Uddannelse og Studerende i hænde senest den 14. juni 2017 Akademisk Råd vil efterfølgende blive skriftligt hørt om de foreslåede prisopgavespørgsmål

4 De af Akademisk Råd godkendte prisopgavespørgsmål fremsendes senest den 29. september 2017 til KUsekretariatet. Besvarelser skal være fakultetet i hænde i januar 2019 og belønnes ved årsfesten i november SIDE 3 AF 3

5 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets regler om prisopgaver I henhold til bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser 25, stk. 1 har Københavns Universitet 31. oktober 2012 fastsat følgende regler. Udskrivningen af prisopgaver 1. Københavns Universitet udskriver hvert år et antal prisopgaver ved hvert fakultet. 2. Dekanerne sørger for, at der udskrives prisopgaver inden for fakulteternes respektive fagområder. Det akademiske råd afgør, hvilke opgaver der skal udskrives. Det akademiske råd kan delegere denne beføjelse til et udvalg. Fakulteterne kan i samarbejde udskrive opgaver, som går på tværs. I så fald aftales det, hvilket fakultet der varetager bedømmelsen. Stk. 2. Opgaverne bør give mulighed for besvarelser fra en forholdsvis bred kreds. Stk. 3. Opgaveteksterne sendes inden 1. oktober til rektor, der sørger for en samlet udskrivning i forbindelse med universitetets årsfest i november. Stk. 4. I forbindelse med offentliggørelsen oplyses der om, at interesserede kan få udpeget en vejleder ved henvendelse til dekanen for det pågældende fakultet.

6 Besvarelsen af prisopgaver SIDE 2 AF 7 3. Prisopgavebesvarelser kan indleveres af personer, som er under universitetsuddannelse eller har afsluttet universitetsuddannelsen indenfor de seneste 3 år. Forfatteren må ikke ved indleveringen være ansat som adjunkt, lektor, professor eller i en tilsvarende stilling ved et universitet. Stk. 2. En besvarelse kan have indtil tre forfattere. Såfremt en besvarelse har mere end én forfatter, skal hver enkelt forfatters andel i besvarelsen kunne udskilles. 4. Besvarelser skal affattes på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Besvarelser af opgaver i klassisk filologi kan affattes på latin. Dekanen kan tillade anvendelse af et andet sprog. Stk. 2. Alle besvarelser skal have resumeer på dansk og engelsk. 5. Besvarelsen afleveres i fem eksemplarer til det fakultet, der har udskrevet opgaven. Stk. 2. Såfremt besvarelsens titel har en anden formulering end prisspørgsmålet, skal det oplyses, hvilket prisspørgsmål der er besvaret. Stk. 3. Besvarelsen skal vedlægges en af forfatteren underskreven erklæring med oplysning om forfatterens fulde navn, stilling, bopæl, CPRnummer, akademiske grader samt tidspunktet og stedet for erhvervelsen af disse. Forfatteren kan vedlægge disse oplysninger i en lukket kuvert med angivelse af, at kuverten kun må åbnes, når bedømmelsesudvalget har indstillet, at besvarelsen tildeles guld- eller sølvmedalje. Såfremt forfatteren ønsker at foretage ændringer i afhandlingen efter bedømmelsen, men før offentliggørelsen, af de i 11, stk. 2, nævnte grunde, skal dette oplyses i erklæringen. Stk. 4. Såfremt besvarelsen har mere end én forfatter, jfr. 3, stk. 2, skal det af en vedlagt erklæring fremgå, hvilke dele den enkelte forfatter har skrevet. Stk. 5. En afhandling, der tidligere er blevet bedømt på et universitet, kan ikke indleveres som besvarelse. Såfremt besvarelsen indeholder dele af et tidligere bedømt arbejde i uændret eller omarbejdet form, skal der vedlægges en redegørelse herfor. 6. Besvarelser skal indleveres til fakultetet inden kl den 15. januar i det næstfølgende kalenderår, medmindre der i opgaven er angivet en

7 anden frist. Er den 15. januar ikke en almindelig arbejdsdag, er fristen kl den følgende almindelige arbejdsdag. SIDE 3 AF 7 Stk. 2. Dekanen kan, når der foreligger særlige omstændigheder, beslutte, at en besvarelse tages under bedømmelse, selv om den indleveres senere. Bedømmelsen 7. Fakultetets akademiske råd nedsætter et bedømmelsesudvalg med to medlemmer. Det ene medlem skal være professor eller lektor eller have tilsvarende kvalifikationer; dette medlem er formand for bedømmelsesudvalget. Det andet medlem skal opfylde betingelserne for at kunne udpeges som censor ved fakultetet. Stk. 2. Såfremt der i udvalget ikke er enighed om bedømmelsen, kan det akademiske råd udvide udvalget med yderligere ét medlem med kvalifikationer som nævnt i stk. 1, 2. pkt. 8. Bedømmelsesudvalget afgiver en skriftlig, motiveret indstilling til det akademiske råd om tildeling af guldmedalje, tildeling af sølvmedalje eller ingen tildeling af medalje til de enkelte forfattere. Er der uenighed, afgiver hvert udvalgsmedlem sin indstilling. Stk. 2. Forfatteren høres over indstillingen inden behandlingen i det akademiske råd. Stk. 3. Det akademiske råd træffer afgørelsen. Stk. 4. Fakultetet meddeler afgørelsen til rektor inden 1. juli. 9. Guldmedalje tildeles, når emnet er beskrevet dækkende og selvstændigt, med fuld forståelse af problemerne, med et godt overblik og på en måde, der vidner om videnskabelig modenhed. Sølvmedalje gives, når afhandlingen ikke fuldt ud opfylder disse krav, men afhandlingen dog viser den pågældendes videnskabelige evner og en særdeles god forståelse for problemerne samt giver en udmærket og selvstændig fremstilling af emnet. Stk. 2. Såfremt en forfatter til en afhandling med flere forfattere skal tildeles en medalje, skal såvel den samlede afhandling som den pågældende forfatters bidrag isoleret set, jfr. 3, stk. 2, opfylde kravene.

8 Stk. 3. Medaljerne har på aversen Pallas Athene og på reversen teksten "Ingenio et studio" omgivet af en laurbærkrans. SIDE 4 AF 7 Stk. 4. Forfattere, der får tildelt en medalje, får desuden et diplom samt et beløb, hvis størrelse fastsættes af rektor. 10. Promoveringen sker ved universitets årsfest. Offentliggørelsen og arkiveringen 11. Besvarelser, der belønnes med guld- eller sølvmedalje, skal gøres offentligt tilgængelige gennem universitetets aflevering af et eksemplar til Det Kongelige Bibliotek. Stk. 2. Inden offentliggørelsen kan forfatteren foretage ændringer, som er nødvendige for at undgå krænkelser af enkeltpersoners privatliv, jfr. herved 5, stk. 3, og Såfremt en forfatter offentliggør en afhandling, der er belønnet med guldmedalje eller sølvmedalje, og oplyser om tildelingen af prisen, skal forfatteren samtidig orientere om eventuelle ændringer og tilføjelser i teksten. 13. Besvarelser, indstillinger og referater opbevares og behandles efter de almindelige regler om universitetets arkivalier. Meritoverførsel 14. En studerende, der har fået tildelt guldmedalje, kan meritoverføre, således at besvarelsen bliver godkendt som speciale med karakteren 12. En sølvmedalje, der indleveres som speciale skal karakterbedømmes konkret. Stk. 2. Samtidig med indleveringen til bedømmelse som prisopgave eller senere kan besvarelsen indleveres til bedømmelse som speciale eller afløsningsopgave. Stk. 3. Beslutninger om godkendelse som speciale træffes af studieleder og forudsætter at opgavens emne ligger indenfor det formål, der i uddannelsesbekendtgørelsen og i studieordningen er fastlagt for den aktuelle kandidatuddannelse.

9 SIDE 5 AF 7 Ikrafttræden 15. Disse regler træder i kraft 1. november Københavns Universitet, den 31. oktober Ralf Hemmingsen, rektor Vejledning om prisopgaver 1 om udskrivningen af prisopgaver svarer indholdsmæssigt til den tidligere 1, stk. 1, men med den forskel, at det er universitetet, ikke fakultetet, der formelt set udskriver opgaverne. At det er universitetets hædersbevisning fremgår af, at den udlyses af rektor og uddeles på årsfesten. Det er fakultetets afgørelse, hvor mange prisopgaver der skal udskrives. 1 kræver, at der udskrives prisopgaver på alle fakulteter. Det er dekanen, der skal sørge for, at der bliver stillet et antal opgaver. Det er også dekanen, der fastlægger proceduren for udfindelsen af forslag. Det akademiske råd træffer beslutning om, hvilke prisopgaver der skal udskrives. I de tidligere regler fandtes en bestemmelse om medarbejdernes pligt til at fremkomme med forslag; i de nuværende er bestemmelsen udeladt som overflødig. Denne arbejdsopgave er ligestillet med de videnskabelige medarbejderes andre opgaver. Det skal tilstræbes, at de udskrevne opgaver ikke er så specielle, at de reelt udskrives til en enkelt person, jfr. 2, stk. 2. I opslaget kan der angives en senere frist end den normale, jfr. 6, stk. 1, 1. pkt., f.eks. hvis besvarelsen af opgaven forudsætter en omfattende indsamling af data.

10 Vejlederens pligter er af begrænset omfang, eftersom opgavebesvarelsen skal vise besvarerens selvstændighed. SIDE 6 AF 7 Der er ingen begrænsninger i den almindelige indleveringsadgang for specialestuderende eller ph.d.-studerende, jfr. 3. Det vil være naturligt at udpege sådanne personers almindelige vejleder til at dække også denne vejledning. 5 indeholder forskellige regler, som vedrører modtagelsen af afhandlingen og afhandlingens ydre form. Såfremt en person vælger at aflevere anonymt, kan indstillingen ikke sendes til høring efter 8, stk. 2, hvis indstillingen går ud på, at den pågældende hverken skal tildeles guld- eller sølvmedalje. Den tidligere regel om kvittering for modtagelsen er udeladt som overflødig. Det er en del af almindelig administration at kvittere for modtagelsen med angivelse af modtagelsestidspunktet. Antallet af eksemplarer er ændret fra to til fem. 6 indeholder reglerne om indleveringstidspunktet. De tidligere reglers forbud mod offentliggørelse af besvarelsen, før bedømmelsen har fundet sted, er udeladt som uhensigtsmæssig. 9 indeholder kriterierne for tildeling af guldmedalje m.m. 11 indfører en pligt til offentlig tilgængelighed og er dermed videregående end de tidligere regler. Hvis en afhandling ikke kan offentliggøres med respekt af hensynet til forsøgspersoners privatliv m.m., reguleres offentliggørelsen af stk indfører en pligt til at redegøre for ændringer i afhandlingen, hvis det oplyses, at afhandlingen er belønnet med guldmedalje eller sølvmedalje. Overtrædelse må formentlig betragtes som videnskabelig uhæderlighed og dermed som undergivet de derom gældende regler. 14 regulerer nogle spørgsmål i forbindelse med meritoverførsel. Bestemmelsen i stk. 1 har hjemmel i eksamensbekendtgørelsens 25, stk. 2. Reglen må også gælde, når guldmedaljen er opnået på et andet dansk universitet.

11 De almindelige regler om bedømmelse af specialer m.m. skal anvendes. Det er dog forudsat, at eventuelle almindelige regler om maksimering af sidetal ikke gælder i disse tilfælde. SIDE 7 AF 7 Hvis besvarelsen sideløbende skal bedømmes som speciale eller afløsningsopgave, foretages bedømmelsen af det samme bedømmelsesudvalg. Hvis besvarelsen senere indleveres til en sådan bedømmelse, kan det samme bedømmelsesudvalg nedsættes. Karaktergivningen skal ikke afvente behandlingen af indstillingen om tildeling af medalje.

12 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T S A G S N O T A T 16. MAJ 2017 KAREN BLIXENS PLADS KØBENHAVN S Vedr.: Fusion af Nordisk Forskningsinstitut og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1. Beslutning om og rationale bag fusionen dekan@hum.ku.dk hum.ku.dk REF: DEKAN ULF HEDETOFT Med henblik på at opnå størst mulig faglig synergi og optimal udnyttelse af især administrative resurser er der på Det Humanistiske Fakultet truffet beslutning om at fusionere Nordisk Forskningsinstitut (NFI) og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) pr. 1. september Fusionen er begrundet i den tætte faglige sammenhæng mellem de to naboinstitutter. Der bliver tale om Danmarks største nordiske institut som vil rumme førende forskning inden for nordiske sprog, sprogvidenskab, sprogteknologi, litteratur og kultur, fra oldtiden til i dag. Det nye institut vil ud over de tre kerneopgaver, uddannelse, forskning og formidling, rumme en fjerde opgave nemlig: national og nordisk kulturarvsforvaltning og udvikling. Desuden indgår fusionen som et element i Fakultetets rammeplan om besparelser for den kommende fem-årsperiode, og der er i lighed med andre områder på Fakultetet udpeget en række besparelsesmuligheder og sat mål for i hvilket omfang og hvornår disse besparelser skal realiseres.

13 Siden beslutningen om fusion blev truffet i efteråret 2016, har syv fusionsgrupper med bred repræsentation fra de to fusionerende institutter yderligere kvalificeret rationalet bag fusionen med en række anbefalinger og bruttolister inden for temaer som administration, institutnavn, fysisk placering, forskning og uddannelse. Disse indgår som bilag til denne aftale. SIDE 2 AF 4 2. Institutnavn efter fusionen Efter anbefaling fra en bredt sammensat fusionsnavnegruppe har de to fusionerende institutter besluttet at bibeholde det ene institutnavn: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, men at ændre forkortelsen fra INSS til NorS. Kriterierne for valget af navn har været repræsentation af fagligheder, mundrethed, længde, egnet forkortelse og hensyn til etablerede brands. 3. Fysisk placering Det ny Institut, NorS, vil også i fremtiden være at finde i bygning 27 og 22, men efter anbefaling fra den nedsatte arbejdsgruppe om placering og fortætning fraflyttes etage 4 og 5 i bygning 27 pr. 1.sept 2018, med tilsvarende fortætning i begge bygninger. Det sker bl.a. for at opnå en besparelse i arealbeskatning og en besparelse ved udlejning til anden side. Ved arealreduktioner i bygning 27, der fører til udlejning til anden side, nedbringes reduktionen af fakultetsbevillingen tilsvarende. 4. Ledelse og organisation Institutledelsen på NorS vil bestå af fire medlemmer, nemlig en Institutleder, en viceinstitutleder, en studieleder og en institutadministrator. Instituttet vil fungere som et enhedsinstitut med en samlet administration. Instituttet vil være organiseret i forskningscentre og grupper med forskningsledere. Undervisningen organiseres gennem lærergrupper tilknyttet instituttets uddannelser der hver har sin fagkoordinator. De eksisterende afdelinger på NFI videreføres som forskningscentre/- grupper. I forbindelse med fusionen skal der i løbet af efteråret 2017 udarbejdes funktionsbeskrivelser for lederne af forskercentre og grupper, samt for fagkoordinatorer. Desuden skal betingelserne for at oprette og drive forskningsgrupper og centre præciseres. Som noget nyt nedsættes et Koordineringsudvalg der mødes regelmæssigt med institutlederen som formand og medlemmer der repræsenterer Instituttets faglige områder. Dette sker for at sikre gode

14 kommunikationsveje og mindske afstande mellem medarbejdere og ledelse på det ny store institut. SIDE 3 AF 4 5. Fagligt samarbejde og integration De nedsatte fusionsgrupper har fremsendt (vedlagte) forslag til integration og samarbejde på henholdsvis forsknings-, undervisnings- og biblioteksområdet. Der er for forskningsområdet udpeget både konkrete samarbejdsmuligheder og virkemidler på en række nærmere definerede områder, og der er stor villighed fra medarbejderne til at indgå heri. Undervisningssamarbejdet bliver nyreguleret gennem den vedlagte aftale om undervisningsforpligtelse for nuværende NFI-ansatte ved det ny institut, som er godkendt af den fælles ledelse og Dekanen. Endelig er der fra gruppen om Biblioteker og Samlinger i god overensstemmelse med Fakultetets Biblioteksgruppe peget på nødvendige pladsreduktioner gennem digitalisering samt opstillede prioriterede ønsker til videreførsel af instituttets samlinger og studiemiljø på bibliotekerne. Disse ønsker og prioriteringer opfyldes så langt det er økonomisk muligt. 6. Økonomi og administration Rammerne for det fusionerede instituts økonomi er fastlagt gennem fakultetsbeslutning jf. direktionsreferat af 13. september 2016 og gennem den gældende budgetmodel. Instituttet opererer med tre typer indtægter og dermed også tre typer udgifter: ordinær virksomhed, eksternt finansieret virksomhed samt aktiviteter finansieret af en fakultetsbevilling. Af resursemæssige grunde er det efter forslag fra fusionsgruppen for administration og økonomi planlagt at beholde den nuværende stednummerstruktur i en periode. Dette sker også af hensyn til behovet for at dokumentere anvendelsen af basisbevillingen fra Fakultetet samt levere oplysninger af relevans for budgetmodellen, der stadig undtager visse dele af det ny institut for beskatning. Den nye institutadministration vil som hidtil blive organiseret i enheder, og forslag om implementering er udarbejdet. 7. Repræsentation i råd, udvalg, nævn m.m. Der er på Fakultetet udarbejdet et udkast til udfyldning af og tidsplan for repræsentationen i råd, udvalg, nævn m.m. Dette er vedlagt som bilag 7.

15 Den endelige repræsentation vil med udgangspunkt heri blive fastlagt internt på instituttet. SIDE 4 AF 4 Mvh Ulf Hedetoft, dekan Bilag: 1: Indstilling af nyt institutnavn fra arbejdsgruppen 2: Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. fortætning 3: Bruttoliste over muligheder for forskningssamarbejder og virkemidler 4: Notat vedr. undervisningsforpligtelse 5: Arbejdsgruppens anbefalinger biblioteker og samlinger 6: Arbejdsgruppens anbefalinger vedr. økonomi 7: Råd og udvalg

16 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Direktionsmøde 23. maj 2017 Pkt. 5 Mødeforum Direktionen I N D S T I L L I N G 17. MAJ 2017 Sag Sagstype Rapport om Implementering af undervisningsportfolio på HUM LEDELSE & KOMMUNIKATION KAREN BLIXENS PLADS KØBENHAVN S. Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Indstilling Hermed fremsættes til godkendelse den endelig rapport om Implementering af undervisningsportfolio på HUM. I forhold til den tidligere direktionsdrøftelse er der kun en væsentlig rettelse i rapporten. jhe@hum.ku.dk hum.ku.dk REF: JHE Rettelsen angår punkt 4 (Forslag til kriterier for indhold i og anvendelse af portfolio samt definition af krav til forskellige undervisergrupper). Ved høringen i direktionen blev det påpeget, at portfolio ikke bør være fortrolig. Ved høringen i Akademisk Råd blev det påpeget, at MUS må og skal være fortrolig. For at balancere disse to synspunkter foreslås det nu i punkt 4, at en udviklingsportfolio inddrages i MUS, men gøres tilgængelig for relevante medarbejdere (fx studieledere) efterfølgende. Afdelingschef Jesper Hede

17 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Direktionsmøde 23. maj 2017 pkt. 5 S A G S N O T A T 17. MAJ Vedr. Implementering af undervisningsportfolio på HUM INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE Sagsbehandler: Projektgruppen OG REGIONALE STUDIER Præambel KU s ledelse (LT) har besluttet, at universitetets fastansatte undervisere fra 2018 skal etablere og vedligeholde undervisningsportfolier (UP) for at sikre en mere ligelig vægtning af undervisning og forskning. KAREN BLIXENS VEJ KØBENHAVN S jpd293@ku.dk Projektgruppens anbefalinger Projektgruppen foreslår i nedenstående, at en undervisningsportfolio ses som bestående af to dele: en udviklingsportfolio, som anvendes i forbindelse med den årlige MUS, og en dokumentationsportfolio, som anvendes i forbindelse med ansættelse i stillinger, som inkluderer undervisning. tors.ku.dk REF: AH Derudover anbefaler projektgruppen at: deltagelse i workshops og andre kurser angående undervisningsportfolio tilbydes alle VIP, både fuldtids- og deltidsansatte. der udarbejdes vejledninger til brug for bedømmelsesudvalg og MUS, til brug for implementeringen af UP-konceptet. link til vejledning til dokumentations-up indsættes i alle stillingsopslag udfyldte eksempler på udviklings- og dokumentationsportfolio uploades på underviserportalen

18 der afsættes midler til kursusudvikling, for at give underviserne incitament til undervisningsudvikling Anbefalingerne er uddybet i de nedenstående punkter. SIDE 2 AF 9 Formål med undervisningsportfolio Ifølge LT skal undervisningsportfolien tjene til: at sætte fokus på undervisernes pædagogiske kompetencer og på vægtningen af undervisningskvalifikationer i ansættelses- og udviklingssammenhæng med det formål at understøtte høj kvalitet i uddannelserne og fremme en mere ligelig vægtning af forskning og undervisning på KU (Bilag 1, slide 2) LT har godkendt den pædagogiske kompetenceprofil, samt koncept for undervisningsportfolier. Disse er tilgængelige på underviserportalen. Det fremgår af dette materiale, at undervisningsportfolio bør have til formål at støtte den enkelte undervisers betragtninger over nuværende og fremtidig undervisning og arbejde med undervisningsudvikling. Dels i forbindelse med MUS, hvor refleksioner i forhold til såvel rammesættende forhold for undervisning, samt ønsker for videreudvikling af undervisning kan foregå. Dels i forhold til ansættelser, hvor det siden 2011 har været obligatorisk at anvende UP til ansøgninger på adjunkt-, lektor- og professorniveau. Arbejdet med en individuelt undervisningsportfolio (UP) påbegyndes i løbet af 2017, og UP skal indgå i MUS fra 2018, jfr. LT s beslutning af 5. oktober Fakulteterne er ansvarlige for at udarbejde lokale implementeringsplaner, som indleveres senest 1. juni 2017, efter forinden at have været til høring i SSK, AR, FSU, HR og godkendt af direktionen. Dekanatet har, i samarbejde med direktionen og Akademisk Råd, nedsat en projektgruppe med det formål at udarbejde en implementeringsplan for, hvordan UP skal anvendes på det Humanistiske Fakultet. Projektgruppen består af følgende medlemmer: o Ledelsesrepræsentanter: Studieleder Annika Hvithamar (ToRS) (formand) og studieleder Signe Mellemgaard (SAXO) o Repræsentant for TEACH: Centerleder Anne Holmen o Repræsentant for HR: Personalechef Hanne Møller o Repræsentant for U&S: Merete Dirac Reuss o VIP-repræsentanter udpeget af Akademisk Råd: Lektor Brian Arly Jacobsen (ToRS) og professor Isak Winkel Holm (IKK).

19 Projektgruppen har holdt tre møder (14. marts, 4. april og 18. april 2017), hvor følgende implementeringsplan er udarbejdet forud for høringen i Direktionen og relevante råd og nævn. Derudover har projektgruppen holdt et afsluttende møde tirsdag d. 16. maj 2017, hvor høringerne er blevet diskuteret og dokumentet tilpasset. SIDE 3 AF 9 Projektgruppens anbefalinger i forhold til kommissorium Det har været væsentligt for projektgruppens arbejde, at indførelsen af UP ikke skal føre til et unødigt ressourceforbrug. Det skal gøres så enkelt og meningsfuldt som muligt til gavn for den enkelte VIP og uddannelserne. Projektgruppen finder i øvrigt, at UPs formål ikke bør være kontrol af den enkelte medarbejders undervisning. I forbindelse med udvalgsarbejdet har udvalget undersøgt udbredelsen af portfolio på andre danske universiteter. På et af universiteterne har der i flere år været krav om obligatorisk UP for alle undervisere, og på dette universitet har man følgelig betydelig erfaring med UP. Her er det institutlederne, som har pligt til at inddrage UP i forbindelse med MUS, herunder følge op på eventuelle handleplaner for pædagogisk kompetenceudvikling. men Der er på dette universitet endnu ikke en systematisk ekstern opfølgning på, hvordan og i hvilken udstrækning UP bør bruges af institutlederen i de - fortrolige - MUS. Dette bør være et opmærksomhedspunkt for implementeringen af UP på HUM. Det har endvidere været et diskussionspunkt, hvordan en drøftelse af undervisningsog uddannelsesudvikling, som traditionelt varetages af studielederne, frugtbart indgår i en MUS med institutlederne. Projektgruppen anbefaler, at disse overvejelser drøftes i direktionen. Derudover har følgende problematikker været drøftet: At MUS-konceptet, med fokus på den enkelte medarbejders udvikling kun delvist passer til den fælles kollegiale udfordring, der ligger i at tilbyde god undervisning. En løsning kunne være at tage undervisningsudvikling op til GRUS, og på tværs af uddannelsesgrupper. At CURIS i sin nuværende form ikke understøtter dokumentations portfolio, men at det, når det bliver muligt, rejser spørgsmålet om, i hvilken grad en dokumentationsportfolio er fortrolig. En løsning kunne være, at underviseren selv afgør, hvilken del af UP der er offentlig (i lighed med indberetning af forskningsaktiviteter). At implementering af UP kræver opfølgning, for at konceptet forbliver kendt af alle undervisere. En løsning kan være, at konceptet bliver drøftet på et fast årligt punkt på direktionsmøder.

20 At undervisningsspørgsmål ofte drøftes i studielederregi, hvorfor udvalget foreslår, at institutleder forud for MUS drøfter aktuelle uddannelsesstrategiske spørgsmål med studielederen. At kendskabet til fakultetets vejledning om UP i forbindelse med ansøgninger er ringe, hvorfor denne del af ansøgningsmaterialet fremstår højst forskelligartet, særligt når andelen af udenlandske ansøgere er høj. SIDE 4 AF 9 1. Udarbejdelse af implementeringsplan for undervisningsportfolio Tidspunkt Aktør Handling 25. april 2017 DIR Drøftelse af foreløbig indstilling fra projektgruppen Ultimo april - medio maj AR, SSK, FSU, HR Høring af foreløbig indstilling 23. maj 2017 DIR Drøftelse og indstilling til Dekan 1. juni 2017 Dekanatet Indsendelse af implementeringsplan til US Forår 2017 HUM, Institutter Information om UP til medarbejdere på relevante platforme, herunder medarbejdermøder Efterår 2017 TEACH i samarbejde med KU's andre pædagogiske centre Afholdelse af workshops for VIP 1 og undervisende TAP Efterår 2017 TEACH i samarbejde med KU's andre pædagogiske centre Afholdelse af workshops for institut- og studieledere Efterår 2017 TEACH i samarbejde med KU's andre pædagogiske centre Afholdelse af workshops for DVIP og studenterundervisere Efterår 2018 DIR Statusopfølgning på første MUSrunde 1 VIP omfatter både forsknings-vip (herunder ph.d.-studerende og postdocs) og undervisning-vip (herunder undervisningsadjunkter og -lektorer).

21 Projektgruppen anbefaler, at deltagelse i kurser og workshops om UP tilbydes alle fastsansatte i undervisningsstillinger. Ph.d.-studerende, postdocs, DVIP og studenterundervisere bør ligeledes tilbydes målrettede kurser. Projektgruppen anbefaler, at deltagelse i kurser og workshops er frivillig, idet registrering af deltagelse vil udgøre en unødig og tung kontrol. Projektgruppen anbefaler, at UP til MUS formidles i sammenhænge, hvor de fastansatte allerede er til stede og/eller orienterer sig, fx ved medarbejderinformationsmøder, medarbejderseminarer, samt i nyhedsbreve på institut- og fakultetsniveau. Der udestår dog diskussion og beslutning i direktionen om, hvorvidt deltagelse af Ph.d.-studerende, postdocs, DVIP og studenterundervisere i kurser og workshops kan/skal timehonoreres og/eller aftales i forbindelse med MUS. SIDE 5 AF 9 2. Udarbejdelse af målrettet informationsmateriale Projektgruppen anbefaler, at dekanatet i samarbejde med relevante afdelinger, foruden ovennævnte kurser, udarbejder følgende informationsmateriale: Nyhed til HUM-nyt, omhandlende implementering af portfolio, herunder format for udviklings- og dokumentationsportfolier. Relevant informationsmateriale til brug for institutternes informationsmøder med medarbejdere. Revision af MUS-skemaer, som specifikt nævner undervisningsdimensionen i udviklingsplanen. Nyt HUM-skema til undervisningsansatte uden forskningsforpligtelse. Instruks til bedømmere i ansættelsesudvalg, som understreger forpligtigelsen til at vurdere undervisning ligeligt med forskning på baggrund af UP. Vejledning på dansk og engelsk i krav til undervisningsportfolio i forbindelse med stillingsopslag Vejledning til institutledere om undervisningsportfolioens funktion i MUS

22 3. Plan for undervisningstilbud To af HUM-institutterne, IKK og ToRS har en væsentlig gruppe af ansatte, som ikke har forskningsforpligtigelse. På IKK har uddannelseskoordinatoren MUS med disse ansatte, mens det er studieledelsen på ToRS, som varetager MUS med undervisningsadjunkter og -lektorer. Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) har desuden seks sprogkonsulenter, som er fuldtidsundervisere uden forskningsforpligtelse. Der undervises allerede i undervisningsportfolier i forbindelse med ph.d.- uddannelsen og universitetspædagogikum, hvorfor disse grupper ikke behøver specifikke kurser. Undervisningstilbud vil omfatte nedenstående, alle varetaget af TEACH i samarbejde med KU s andre pædagogiske centre: Workshop om undervisningsportfolio, herunder udviklings- og dokumentationsportfolier til MUS for VIP og TAP. Workshop om undervisningsportfolio, herunder udviklingsportfolio til MUS for DVIP og studenterundervisere. Tværfakultær workshop om udviklingsportfolio til MUS for institutledere og studieledere SIDE 6 AF 9 4. Forslag til kriterier for indhold i og anvendelse af portfolio samt definition af krav til forskellige undervisergrupper Som ovenfor nævnt anbefaler projektgruppen, at der skelnes mellem en udviklingsportfolio som inddrages i den årlige MUS, og en dokumentationsportfolio primært til brug for ansættelse/viderekvalificering. Begge indgår i den samlede undervisningsportfolio. De årlige udviklingsportfolier som indgår i den årlige MUS, kvalificerer dermed dokumentationsportfoliens registrering af undervisningsrelaterede aktiviteter og meritter. Derved vil den enkelte medarbejder ad åre udvikle en undervisningsportfolio, som både omfatter de årlige betragtninger over undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter og den årlige dokumentation. Udviklingsportfolio En udviklingsportfolio anvendes som udgangspunkt for MUS og har til formål at facilitere samtalen om undervisnings- og uddannelsesudvikling mellem institutleder og medarbejder. En udviklingsportfolio har et omfang af 1/2-1 side og bør indeholde

23 - medarbejderens undervisning, vejledning og andre undervisningsrelaterede opgaver i det seneste år - medarbejderens betragtninger i forbindelse med MUS vedrørende det forløbne års undervisning, ikke mindst angående muligheder og problemer i forbindelse med undervisningsformer og -formater. - medarbejderens eventuelle ønsker til pædagogiske kurser, seminarer o. lign for fagets/instituttets undervisningsmiljø - medarbejderens input til institutleder i forhold til udvikling af undervisergruppen, instituttets samlede undervisningslandskab, mulige (nye) samarbejdsflader og områder, som instituttets ledelse fremadrettet med fordel kan prioritere for at understøtte den enkelte medarbejders undervisning. SIDE 7 AF 9 Medarbejdernes individuelle eller eventuelle personfølsomme overvejelser over undervisningen hører derimod til i det fortrolige MUS-referat. Det bemærkes, at da udviklingsportfolio er et vigtigt redskab for kvalitetsudvikling bør denne være tilgængelig for relevante medarbejdere (fx studieledere eller fagkoordinatorer). En udviklingsportfolio er således at betragte som undervisernes årlige betragtninger over deres undervisnings aktiviteter og forholdene forbundet hermed. Dokumentationsportfolio En dokumentationsportfolio omfatter fx en registrant over afholdte kurser, (ph.d.- og adjunkt-)vejledning, studieadministration, universitetspædagogiske kvalifikationsforløb, kollegial supervision, medvirken til udvikling af nye undervisningsmoduler, undervisningsmateriale, samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, nominering til/modtagelse af undervisningspriser samt evt. personlige overvejelser over undervisning og undervisningsudvikling. En dokumentationsportfolio anvendes primært i forbindelse med ansættelser eller i forbindelse med kompetenceudvikling. Projektgruppen finder, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne registrere oplysninger til brug for et dokumentationsportfolio i CURIS - under forudsætning af at det forudgående afklares, i hvor høj grad sådanne oplysninger skal være offentligt tilgængelige. For nærværende er der imidlertid ikke systemunderstøttelse fra Elsevier til at understøtte en sådan registrant. Udvalg vedrørende registrering af undervisning i PURE med deltagelse af repræsentanter fra de danske universiteter har i efteråret 2016 udfærdiget en rapport om status, og forventer at udgive endnu en rapport i

24 løbet af foråret Indtil der forelægger en systemunderstøttelse, kan de nævnte oplysninger til en dokumentationsportfolio således ikke registreres i CURIS. KU har siden 2011 haft krav om UP i forbindelse med ansøgninger til VIPstillinger, som indeholder undervisningsforpligtelser. På KU's jobportal findes et pædagogisk charter på dansk og fremover også på engelsk. Det er dog udvalgets erfaring, at kendskabet til denne vejledning ikke er tilstrækkeligt, hvorfor UP i forbindelse med ansættelser er højst forskelligartet, særligt når andelen af udenlandske ansøgere er høj. Det gør det svært at sammenligne portfolio i ansættelsessager. Projektgruppen anbefaler, der udarbejdes en vejledning til undervisningsportfolio på dansk og engelsk, og at link til denne vejledning gøres obligatorisk som del af stillingsopslag. Kurser i dokumentationsportfolio tilbydes i ovenstående kursusrække, og yngre adjunkter, lektorer og professor har i forbindelse med universitetspædagogikum og ansættelser allerede nu udarbejdet en dokumentationsportfolio. Kendskabet til dokumentationsportfolier kan dog udbredes til andre grupper. Projektgruppen anbefaler, at der på underviserportalen foruden de eksisterende templates uploades eksempler på udfyldte portfolio fra HUM. Projektgruppen anbefaler, at postdocs og deltidsansatte tilbydes kurser i såvel udviklings- som dokumentationsportfolio. SIDE 8 AF 9 5. Plan for igangsættelse indeholdende overvejelser om lokal tilpasning på institutter med særlige undervisergrupper IKK, TORS og CIP har, som ovenfor nævnt alle en gruppe af medarbejdere med stor undervisningsforpligtelse og ingen forskningsforpligtelse. Disse er fastansatte og indgår derfor i den gruppe af medarbejdere, hvor UP til MUS er obligatorisk (MUS afholdes med studieleder, koordinator eller centerleder for denne gruppe). Projektgruppen anbefaler, at der udarbejdes et særskilt MUS-koncept til denne gruppe, idet det nuværende koncept er rettet mod undervisere med forskningsforpligtelse. I den forbindelse anbefales det, at der fremover afsættes midler til kompensation for pædagogikum/særlige kurser for disse undervisergrupper, netop fordi disse medarbejdergrupper er fuldtidsundervisere, og derfor bør kompetenceudvikles i overensstemmelse med deres ansvar for undervisningen.

25 6. Anbefalinger til opfølgning på undervisningsportfolio I ovennævnte erfaringsudveksling med et andet dansk universitet blev det påpeget, at der er behov for en incitamentsstruktur i forhold til udvikling af undervisning. Dette kan være i form af tildeling af ressourcer i forbindelse med udviklingsarbejde (fx samundervisning, midler til udvikling af nye kurser/uddannelser, udvalgsarbejde, kompetenceudvikling mv.), information om løntillæg, eller afklaring af, hvordan undervisningsudvikling er meriterende i forhold til fx professorater. Projektgruppen anbefaler, at ovennævnte forslag til incitamentsstruktur særlig i forhold til afsætning af midler til undervisningsudvikling drøftes i direktionen, men at der på kort sigt afsættes en pulje til udvikling af fx. værktøjs- og redskabsorienterede kurser. Derudover anbefaler projektgruppen, at det i instruksen til medlemmer af bedømmelsesudvalg tydeliggøres, at undervisning og forskning bør vægtes lige, fx ved at bedømmelsen af en ansøgers undervisningskvalifikationer i omfang tilnærmelsesvis har samme omfang som bedømmelsen af forskningsaktiviteter. Endelig anbefaler projektgruppen at implementering af undervisningsportfolio får en årlig opfølgning, som et fast punkt på direktionsmøder, for at konceptet forbliver kendt af alle undervisere. SIDE 9 AF 9

26 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd Temamøde om besparelsesgrupperne (anden drøftelse) M Ø D E I N D K A L D E L S E 29. MAJ 2017 Forum Akademisk Råd LEDELSE OG KOMMUNIKATION Mødedato Tirsdag den 6. juni kl Sted 15.B KAREN BLIXENS PLADS KØBENHAVN S. MOB Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af 2. maj 2017 (bilag 1) 3. Direktionens seneste drøftelse af sparekatalog efter behandling i diverse råd og fora og tiltagenes implementeringskadencer: Fælles drøftelse (bilag 2, 3, 4) 4. Den videre proces: Orientering 5. Evt. dvh@hum.ku.dk REF: DVH Bilag Bilag 1: Mødereferat udkast (ikke godkendt), Ledelse og Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet (KU), 5. maj 2017 Bilag 2: Sparekatalog medio maj 2017, Ledelse og Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet (KU) Bilag 3: Markerede ændringer sparekatalog medio maj 2017, Ledelse og Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet (KU) Bilag 4: Oversigt over tiltagenes implementeringskadencer, Ledelse og Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet (KU) - eftersendes

27 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd Temamøde om besparelsesgrupperne (første drøftelse) M Ø D E R E F E R A T - U D K A S T ( I K K E G O D K E N D T) 5. MAJ 2017 Forum Akademisk Råd LEDELSE OG KOMMUNIKATION Møde afholdt Tirsdag den 2. maj 2017 kl KAREN BLIXENS PLADS 8 Sted 15B KØBENHAVN S. Referent Dorthe Vejen Hansen MOB Til stede Dekan Ulf Hedetoft (formand), prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen, prodekan for omverdensrelationer Julie Sommerlund, fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen, professor Frans Gregersen, professor Margit Warburg, professor Isak Winkel Holm, lektor Nan Dahlkild, lektor Nete Nørgaard Kristensen, lektor Christian Troelsgård, lektor Annette Lassen, lektor Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen (suppleant for professor Detlef Siegfried), specialkonsulent Hans Otto Emborg Bünemann (TAP-observatør, ingen stemmeret), forskningsfuldmægtig Lin Fitje Solvang (TAPobservatør, ingen stemmeret), kontorfuldmægtig Toke Nordbo (TAP-observatør, ingen stemmeret), stud. mag. Jonathan Morell, stud. mag. Gustav Ryberg Smidt, stud. mag. Niklas Zenius Jespersen og stud. mag. Nanna Fusager Larsen dvh@hum.ku.dk REF: DVH Afbud Professor Detlef Siegfried Gæst Sekretariatschef Jesper Hede Dagsorden Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden kommentarer.

28 Ad 2) Om direktionens foreløbige drøftelse oplæg ved Ulf Hedetoft, formand for Akademisk Råd Ulf Hedetoft redegjorde for direktionens drøftelser i forhold til den største del af de nødvendige økonomiske reduktioner, som fakultetet skal finde frem mod Han oplyste, at direktionens besparelsesforslag udspringer fra og bygger på de anbefalinger, som fire bredt sammensatte arbejdsgrupper fremkom med primo marts På tre møder i marts og april har direktionen drøftet gruppernes anbefalinger og besluttet, hvilke af disse den ønsker at sende i høring. Direktionen vil på møde den 20. juni på baggrund af de indkomne høringssvar beslutte reduktionernes fordeling og implementeringskadencen for dem. Som eksempel på sidstnævnte pegede Ulf Hedetoft på, at en række af de besparelsesforslag der vedrører tilvalgsområdet vil kræve et stort ressourcetræk på institutter og U & S, fordi studieordningerne forudsættes ændret. Dette får betydning for implementeringskadencen. SIDE 2 AF 6 Ulf Hedetoft oplyste supplerende, at besparelserne på NFI og i forbindelse med fusionen mellem de to 'nordiske' institutter ikke er medtaget i drøftelsen i de partshørte fora, herunder Akademisk Råd, men at disse opretholdes og forventes indfriet inden for samme tidsproces. Forespurgt præciserede Ulf Hedetoft, at afskedigelser tidligst forventes iværksat i løbet af 2019 med virkning fra Ligeledes forespurgt estimerede han, at ca. en tredjedel af de nødvendige afskedigelser vil kunne erstattes ved medarbejdernes naturlige afgang og mobilitet. Ulf Hedetoft konkluderede, at besparelser i denne størrelsesorden nødvendigvis vil føre til kvalitetsforringelser. I implementeringsfasen bør det derfor være en fællesopgave at finde frem til løsninger, der tager størst muligt hensyn til medarbejderne, og som er fagligt forsvarlige. Som eksemplifikation af sidstnævnte fremhævede han, at det ikke er fagligt forsvarligt, hvis der konsekvent 'lukkes ned' for genbesættelser. Genbesættelser vil derfor fortsat blive praktiseret, dog under forudsætning af, at det er fagligt relevant og nødvendigt. Christian Troelsgård pointerede, at kun ganske få af de foreslåede besparelser efter hans vurdering kan gennemføres uden væsentlig forringelser af uddannelseskvaliteten. Han opfordrede derfor ledelsen til at italesætte dette problem tydeligere, end det har været gjort tidligere. Han gjorde desuden opmærksom på, at der synes at være betydelig usikkerhed omkring nettopotentialet for de forskellige spareforslag, hvilket gør prioriteringen mellem dem meget problematisk. Kristian Boye Petersen pegede afrundende på, at det i den forestående implementeringsproces er afgørende, at der identificeres de facto opgavebortfald, og ikke blot grønthøster -lignende besparelser. Det bør også holdes for øje, at opgavebortfald vil medføre et lavere aktivitets- og

29 serviceniveau. Beslutningen om, hvilke opgaver der skal falde bort, bør derfor udspringe af en fælles vedtaget prioritering. SIDE 3 AF 6 Akademisk Råd tog formandens gennemgang til efterretning. Ad 3) Fælles drøftelse efterfulgt af statusopsummering af de enkelte besparelsesgrupper Frans Gregersen efterspurgte indledningsvis, om direktionen som en del af den løbende drøftelse af de enkelte besparelsesforslag har foretaget en prioritering af disse? Ulf Hedetoft responderede, at der i drøftelsen er gjort overvejelser om implementeringskadencen, jf. også ad 2) ovenfor, men at direktionen ikke har foretaget yderligere prioritering. Frans Gregersen fremhævede efterfølgende, at besparelsesforslagene - efter hans vurdering og over en bred kam - udtrykker en markant og bekymrende centraliseringstendens. Ulf Hedetoft replicerede, at det ikke er et mål i sig selv at centralisere. Opgaven, som er bunden, er derimod at fremkomme med forslag til besparelser, der i størst mulig omfang tager hensyn til medarbejderne og som er fagligt forsvarlige. Derfor er 'grønthøstermetoden', der implicerer, at den samlede besparelse deles ligeligt mellem institutterne, ikke en option. Dertil kommer en række andre opmærksomhedspunkter, f.eks. de studerendes retssikkerhed, pædagogisk-didaktiske overvejelser og nødvendigheden af løbende kvalitetssikring- og udvikling af både uddannelse og forskning. Frans Gregersen efterspurgte endelig, om direktionen havde overvejet institutsammenlægning som en mulighed? Han vurderede, at større institutter både ville kunne dæmme op for centralisering og føre til yderligere besparelser (sammenlignet med den eksisterende institutstruktur). Ulf Hedetoft replicerede, at denne problematik ikke var omfattet af arbejdsgruppernes kommissorier, hvorfor muligheden ikke fremgik af gruppernes anbefalinger. Christian Troelsgård efterspurgte, om efter- og videreuddannelse, herunder også udbud i ÅU, var omfattet af arbejdsgruppernes kommissorier og/eller om området indgik i direktionens overvejelser på anden måde? Ulf Hedetoft svarede, at dette ikke var tilfældet, fordi fakulteterne p.t. afventer beslutning om, hvorvidt området skal/vil indgå i universitetets nye strategi, jf. den verserende strategiproces. Jens Erik Mogensen oplyste supplerende, at behovet for eksempelvis forskningsbaseret fagdidaktisk og pædagogisk viden i hele uddannelsesfødekæden stiger eksplosivt fra førskole til grundskole, i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. I den sammenhæng forventes KU, herunder fakultetet, at skulle spille en central rolle, hvad angår efter- og videreuddannelse af en betydelig andel af den danske arbejdsstyrke. Derfor forventes efter- og videreuddannelse af få en central plads i den nye strategi.

30 Rådets studenterrepræsentanter efterspurgte, om direktionen som et yderligere besparelsestiltag havde overvejet at reducere i antallet af ledere (dvs. ledelseslaget både på institut- og fakultetsniveau)? Ulf Hedetoft svarede, at ingen medarbejdergrupper har været fredede. Medarbejdere på alle ledelsesniveauer har derfor været omfattet af afdækningen og undersøgelsen i samtlige arbejdsgrupper. SIDE 4 AF 6 Forespurgt præciserede Ulf Hedetoft afrundende, at økonomiområdet ikke har været genstand for nærmere undersøgelse i forbindelse med arbejdet i de fire arbejdsgrupper. Han tilføjede, at der er gennemført et pilotprojekt mellem Økonomicenteret og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk med det formål at afdække, om instituttets administrative behov på økonomiområdet kan varetages af det fakultære center. På baggrund af de foreløbige erfaringer er projektet nu udvidet til også at omfatte SAXO Instituttet og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. På baggrund af den indledende drøftelse gennemgik Akademisk Råd de af arbejdsgrupperne udarbejdede og af direktionen foreslåede besparelsesforslag: I. Prøveformer og censur II. Tilvalg og reduceret valgfrihed III. Administrationsområdet IV. Biblioteksområdet I det følgende gives en kort opsummering af Akademisk Råds drøftelse (hovedpointer og forslag) af de enkelte besparelsesområder. Rådets input vil blive videreformidlet til direktionen til opfølgende drøftelse, jf. ad 4). Ad I) Prøveformer og censur Akademisk Råd gav sin overordnede tilslutning til samtlige besparelsesforslag. Rådet fremhævede dog følgende opmærksomhedspunkter: Direktionen bør foretage en prioritering af de enkelte forslag i forbindelse med denne prioritering anbefaler rådet, at implementering af hhv. forslag 2 vedr. reduktion af bedømmelsestid på specialer og forslag 3. vedr. reduktion af bedømmelsestid på BA-projekter udskydes længst muligt. Rådet anerkender nødvendigheden af at omlægge alle skriftlige prøver med intern bedømmelse til kun at blive bedømt af én bedømmer (dvs. eksaminator). Rådet henstiller dog til, at der i implementeringen af forslaget er skærpet fokus på de studerendes retssikkerhed. Rådet anerkender nødvendigheden at reducere forberedelsesnormen for ph.d.-studerende. Rådet henstiller

31 dog til, at institutter og Ph.d.-skole i implementeringen af forslaget har et skærpet fokus på uddannelsesforløbets samlede tilrettelæggelse, således en øget undervisningsportefølje ikke fører til studietidsforlængelse og/eller frafald. Dette kan f.eks. ske gennem øget samundervisning med mere erfarne kollegaer og ved brug af nye undervisningsformer. SIDE 5 AF 6 Ad II) Tilvalg og reduceret valgfrihed Akademisk Råd gav sin overordnede tilslutning til samtlige beregnede besparelsesforslag. Rådet fremhævede dog følgende opmærksomhedspunkter: Direktionen bør foretage en prioritering af de enkelte forslag - i forbindelse med denne prioritering anbefaler rådet, at implementering af hhv. forslag 4 vedr. reduktion af valgfrihed på KA og forslag 5. øget samlæsning udskydes længst muligt. Rådet anerkender behovet for og nødvendigheden af at etablere af en fakultetsfælles ramme for 30 ECTS-point ikke-samunderviste tilvalgspakker på maksimalt 25/BA og 15/KA (med holdstørrelse på minimum 30 studerende og efter nærmere aftalt fordelingsnøgle) som hovedprincip. I implementeringen af forslaget bør det dog sikres, at fag/områder, der af specifikke og dokumenterede faglige årsager ikke kan opfylde kravet om minimum 30 studerende fortsat har mulighed for at udbyde ikkesamunderviste tilvalgspakker. Ad III) Administrationsområdet Akademisk Råd gav i hovedtræk sin tilslutning til samtlige besparelsesforslag. Rådet fremhævede dog følgende opmærksomhedspunkter: Direktionen bør foretage en prioritering af de enkelte forslag. I forbindelse med denne prioritering anbefaler rådet, at den af direktionen foreslåede implementeringsproces, hvor kommunikationsområdet skal fungere som pilotprojekt for senere samlinger på områderne for studieadministration og forskningsstøtte, genovervejes. At direktionen i forbindelse med prioriteringen af de enkelte besparelsesforslag foretager en grundlagsdrøftelse