Glædelig jul og godt nytår. nyhedsbrev om. i dette nummer: Gode intentioner store visioner. december 2000

Transkript

1 nyhedsbrev om Ulykkesforskning & december 2000 forebyggelse nr. 3 dec årgang ISSN i dette nummer: [ side 2 ] Sikkerhed for Aktive Børn Forebyggelse af børneulykker i Fyns Amt - en succes. [ side 4 ] Fyrværkerikampagne Kampagnen fortsætter på 10. år. I år er der produceret to nye film til skolerne. [ side 5 ] Kort nyt [ side 6 ] Konference i Odense Den Nationale konference om forebyggelse af ulykker, vold og selvmord blev afholdt d. 13 november. [ side 12 ] Kalender Glædelig jul og godt nytår Gode intentioner store visioner Der er mange aktiviteter i gang på ulykkesområdet. Forebyggelsestiltag iværksættes, forskningsmiljøer oprustes og nye opstår, der holdes konferencer og Folkesundhedsprogrammets initiativer iværksættes. Potentialerne er store. Visionen for de næste år drejer sig i høj grad om at koordinere og samarbejde om en prioritering af indsatsområder og metoder. I dette nummer kan du bl.a. læse om en forebyggelsesindsats der har virket, nemlig Sikkerhed for Aktive Børn. Denne kampagne nåede sit mål på 10 år. Kampagnen havde velafgrænsede målgrupper: Børn 0-15 år, deres forældre og en bestemt faggruppe, sundhedsplejerskerne. Men ulykkesforebyggelse retter sig mod meget forskellige målgrupper og miljøer og kræver metoder, der rettes ind efter disse. Ved den Nationale Konference om forebyggelse af ulykker, vold og selvmord (omtalt her i brevet) er der taget hul på mange af disse problemstillinger. Der er store og spændende udfordringer for forskning herunder interventionsforskning, skaderegistrering hvordan skaber vi en bedre koordinering og udnyttelse af data samt selve forebyggelsesindsatsen ideerne er talrige, men vi bør lære af hinanden. Formidling er en vigtig opgave fx at det kan betale sig at forebygge. I år 2001 er der to store konferencer på dansk jord, lad os fortsætte med at bygge bro mellem viden og handling. ham & bfm/cuf

2 Projekt Sikkerhed for Aktive Børn -en succes - Børneulykker reduceret med 25 % på 10 år i Fyns Amt Inge Bentzen amtssunhedsplejerske Fyns Amt En farlig situation. Billedet er taget af Kristine og Camilla med engangskamera, i fb.m. Projekt Sikkerhed for Aktive Børn. 2 Baggrund I 1988 besluttede Fyns Amts Forebyggelsesråd i samarbejde med Sundhedsstyrelsen at gennemføre projekt Sikkerhed for Aktive Børn, med det formål at nedbringe antallet af ulykker i barnealderen 0-15 år med 25% i Fyns Amt senest år I 1988 i Fyns Amt døde et barn hver anden måned på grund af en ulykke. Omtrent blev behandlet årligt på skadestuer og hos praktiserende læger, børn indlagdes og mange fik varige mèn. I Norge havde man udviklet et materiale der blev afprøvet i 3 fylker, med god effekt. Materialet bestod af en håndbog og 4 aldersrelaterede pjecer, som blev oversat og tilpasset danske forhold. Desuden havde Ulykkes Analyse Gruppen(UAG) ved Odense Universitetshospital lavet en undersøgelse om børneulykker i 1983 og 1985 i et samarbejde mellem Odense Kommunes sundhedspleje og Odense Universitetshospital (OUH). På Fyn havde indsatsen for børns sikkerhed overvejende drejet sig om færdselssikkerhed. Projekt Sikkerhed for Aktive Børn bygger på en koordineret indsats mellem amt og kommune, med sundhedsplejersken som nøgleperson. Definitionen på en ulykke fra UAG lyder: En ufrivillig hændelse karakteriseret ved en hurtigvirkende kraft eller påvirkning, som kan ytre sig i form af skade på kroppen. Målsætning for Sikkerhed for Aktive Børn Den overordnede målsætning for projektet er: at nedbringe antallet af ulykker i barne-alderen (0-15 år) med 25% i Fyns Amt senest år På baggrund af den overordnede målsætning fastsattes følgende mere konkrete mål for projektet, som ville danne udgangspunkt for evalueringen efter 3 år og i 2000: antallet af ulykker indenfor de nævnte områder og af de nævnte typer reduceres i forhold til tidligere i et sådant omfang, at reduktionen er statistisk signifikant. forældrenes opmærksomhed omkring ulykkes risici og forebyggelse skal være øget, samt have givet sig udslag i adfærdsmæssige ændringer. Følgende ulykkeskategorier er valgt som udgangspunkt for måling af hyppigheder: Ulykker i : Ulykkestyper: Hjem/have knoglebrud/ skole/inst. hjernerystelser trafik forgiftning/ætsning andre forbrænding/skoldning suturkrævende snitsår tandskader Foruden at øge informationen er der også et ønske om at forbedre registreringssystemet, så det bliver nemmere at identificere, hvad slags ulykker der er flest af, ulykkesårsagerne og måske finde de børn, der er mest risikoudsatte. Intervention Interventionen er sket via information, dels til fagpersonale og direkte til forældre via personlig kontakt med sundhedsplejersken med relevant materiale til børn og dels via pressen til politikere og planlæggere. Informationen er givet gennem pjecer, teater, video og aktiviteter med børnene. F.eks. uddelte vi 1000 éngangskameraer til ca børn i 3-7 klasse, der fik til opgave at fotografere steder hvor der kunne opstå farlige situationer, og sammen producere 4 plancher pr. klasse. Det gav et meget varieret udvalg af situationer som børn så som farlige, bl.a. var der fokus på voksnes adfærd i trafikken. To kommuner i amtet brugte børnenes plancher i det Incidensrater pr barn Kilde: UlykkesAnalyseGruppen Børneulykker 0-15 år Odense Kommune drenge videre arbejde i vejplanlægningen. Evaluering I 1994 blev der foretaget en midtvejs evaluering. Hvor fagpersonernes opfattelse af projektet, forældrenes opfattelse af projektet og de registrerede ulykker på OUH s skadestue blev analyseret. Tallene viste, piger at alle ulykker i aldersgruppen 0-15 år var faldet med 12%, en reduktion der var statistisk signifikant i forhold til Forældrenes opfattelse af kampagnen var generelt positiv, pjecerne opfattedes som gode, overskuelige og oplysende; amtet repræsenterer noget sobert, objektivt og neutralt. For fagfolkenes vedkommende var det hovedsageligt sundhedsplejerskerne som kendte til kampagnen og brugte materialet. Nu i 2000 viser tallene at det generelle ulykkestal er faldet med 25 %. En nærmere analyse vil vise hvor faldet er sket og inden for hvilke områder. På OUH i 1989 var der i alt 7434 ulykker i aldersgruppen 0-15 år og i 1999 var antallet faldet til Dette svarer til at der i 1989 var 243 børneulykker pr børn i alderen 0-15 år og i 1999 var der 183 børneulykker pr børn i alderen 0-15 år. Tallene viser, at målet er nået: børneulykkestallet i aldersgruppen 0-15 år er faldet med 25% inden år Info: inb@sus.fyns-amt.dk 3

3 Nyt-år forude! Kort nyt Som det nu har været tradition gennem næsten 10 år igangsættes også i år 2000 en kampagne imod fyrværkeriskader Arne poulstrup, Embedslæge Vejle Amt Fyrværkerikampagnen har i år lavet tegneserien Ballade på Bombenberg som et led i kampagnen Go dag til Danmarks TransportForskning Farvel til Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Danmarks TransportForskning (DTF) blev d. 1. august oprettet som en ny forskningsinstitution under Trafikministeriet. Instituttets opgave er at styrke transportforskningen i Danmark og skabe større vidensgrundlag til at styrke de trafikpolitiske beslutninger. Den tidligere departementschef i Trafikministeriet, Ole Zacchi er udnævnt til Direktør og medarbejderstaben er bl.a. hentet fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, der nu er nedlagt og Vejdirektoratet. Danmarks TransportForskning skal først og fremmest fokusere på følgende fagområder: Transportsikkerhed infrastruktur design og miljø Transportadfærd transportrisiko og miljø Transportøkonomi og trafikmodeller Kontaktadresen til DanmarksTransport Forskning er pt.: Ermelundsvej 101 i Gentofte. Tlf I år får kampagnen ikke samme omfang som ved det store knald i forbindelse med århundred- og årtusindeskiftet, men alligevel sættes der igen massivt ind de steder, vi mener at en indsats er nødvendig. Således vil der være et farverigt oplysningsmateriale til alle forhandlerne, der forklarer de 6 fyrværkeriråd og nødvendigheden af at omgås fyrværkeri med omtanke. Skolerne vil også i år få tilsendt et omfattende materiale: Plakat, artikel til skoleblad, lærervejledning, tegneserie og hele to videoer med lærer- og elevvejledning. Lærerne har i flere år rykket for en ny film, og så blev det altså til hele to nye! Filmene er lavet ud fra tanken ung til ung formidling, hvor tilskadekomne unge fortæller om deres uheld og dumheder. Èn af filmene henvender sig til de yngste årgange og tre unge mænd til de ældre årgange. Filmen til de yngste er ydermere kædet sammen af Bubber, som tidligere (sidste år) har slået et slag for fyrværkerisikkerhed. Filmen til de ældste er klippet lidt råt og hårdt med musikledsagelse. De tre unge mænd fortæller hver deres historie: én mistede fingre på ulovligt fyrværkeri; én mistede begge øjne og blev blind på hjemmelavet fyrværkeri og endelig én, som delvist mistede et øje med lovligt fyrværkeri. Til de unge mænd er der fremstillet en ny plakat til brug på virksomheder, hvor der især er ansat mænd, og til ungdomsuddannelserne. Også i år vil det blive forsøgt at få plakater i blade og magasiner til samme målgruppe. Endelig er der en hjemmeside med ressourcepersoner, kontaktpersoner, pressestof og nyheder - og en sjov underholdningsdel. Hjemmesideadressen bliver som altid: Forhåbentligt bliver det også muligt i år at få en bedre og mere opdateret statistik over ulykkerne. På Fyrværkerikampagnens hjemmeside præsenteres diverse statistikker vedr. skader efter fyrværkeriulykker. De farverige grafer viser bl.a. at antallet af skader rapporteret fra landets skadestuer ved sidste nytår (31/12-1/1) lå på omkring 520, hvoraf ca.1/3 af de indlagte var med øjenskader. Det kan også læses, at det primært er raketter, der er skyld i øjenskaderne. Fyrværkerikampagnen har primært været rettet mod børn og fra tallene at dømme, ser det ud som om børnene har lært hvordan man skal omgås fyrværkeri. Overlæge John Thygesen fra Rigshospitalet viser på hjemmesiden en sammenligning af øjenlæsioner ved nytåret 1974/ 75 og nytåret 1999/00. I 1974/75 var der 79% børn i alderen 0-14 år, der havde fået øjenlæsioner mens de voksne talte 21%. Ved nytåret 1999/00 var billedet vendt rundt og øjenlæsionerne fordelte sig med 78% hos voksne og 22 % hos børn. Graferne til venstre er taget fra kampagnens hjemmeside og de taler deres tydelige sprog om fyrværkeriskadernes farlighed. Det er raketter og kanonslag, der oftest er involveret i de alvorlige ulykker (der fører til indlæggelse) og håndskader og øjenskader tegner sig for langt den største del af skaderne. ham/cuf Sund By Netværket Siden 1993 har Sund By Netværket haft forebyggelse af ulykker som et særligt tema, og arbejdet i ulykkestemaet fortsættes og udbygges de næste år. I august blev den nye handlingsplan- og perspektivplan for Netværkets ulykkestema godkendt. Målsætningen i planen er bl.a., at der skal sikres en markant reduktion i ulykker/skader på indsatsområderne: ældres faldulykker og børneulykker. Netværket har netop fået udarbejdet to manualer i forebyggelse af børneulykker som Amtssundhedsplejerske Inge Bentzen har været konsulent på. Manualerne distribueres og introduceres ultimo 2000/ primo Nyt softwareprogram til skadesregistrering skal lette kodning af data i skadestuen. Programmet stilles gratis til rådighed for interesserede i Danmark. I starten af 2001 tager Ulykkesregisteret et nyt registreringssystem i brug på skadestuerne til registrering af skader. Systemet er webbaseret og fungerer ved, at de indtastede data sendes til en server i Sundhedsministeriet hvor de lagres og bliver back-uppet. Systemet er bygget op med en brugergrænseflade der Arbejdsgruppe om registrering D. 28 november (efter deadline) afholdt Amtsrådsforeningen det første møde i en arbejdsgruppe om registrering af skadestuedata - på trafikområdet. Der er i øjeblikket stor interesse i kommuner og amter for at få et bedre datagrundlag til forebyggelse. I sidste nr. af nyhedsbrevet præsenterede tre Amter/ kommuner projekter om trafikregistrering lokalt. Amtsrådsforeningens initiativ kan være med til at skabe en bedre koordinering af aktiviteterne på området og bidrage til, at der arbejdes hen mod et landsdækkende registreringssystem. Ulykkesregisterets online-registrering er specielt udviklet til indtastning af skadesdata efter NOMESKO Klassifikationen på dens mest detaljerede niveau. Det er udstyret med hjælpe- og rullemenuer, der angiver koder til hvert enkelt felt. Det er planen, at der skal udvikles en side på Sundhedsministeriets hjemmeside hvor brugerne kan søge på skadestuedata efter samme principper som de øvrige registre i sygehusvæsenet. Info: Center for Ulykkesforskning, tlf

4 Mangfoldig konference i Odense Foto: Hanne Møller 200 engagerede repræsentanter fra kommuner, amter, organisationer, foreninger og Folketinget brugte en dag på at diskutere forebyggelse i Odense den 13. november. Anledningen var den Nationale Konference om forebyggelse af Ulykker, Vold og Selvmord arrangeret af Fyns og Vejle Amter. Hanne Møller, Informationsmedarbejer Center for Ulykkesforskning, Statens Institut for Folkesundhed bygge bro mellem viden og handling, som også var konferencens motto. Odense Kommunes Uddannelsescenter lagde lokaler til konferencen og dannede vældig gode rammer for arrangementet. Oplæg og diskussioner foregik i 6 arbejdsgrupper med temaerne: Arbejdsulykker og sikkerhed, Børneulykker, Trafikulykker, Registrering til forebyggelse, Vold og Selvmord og dagen skiftede mellem plenumsamlinger og arbejde i arbejdsgrupperne. Sidst på dagen præsenterede alle arbejdsgrupper resultaterne af dagens diskussioner og oplæg i Plenum. Forud for konferencen havde planlægningsgrupper forberedt input og sørget for oplægsholdere til arbejdsgrupperne. De tværfaglige arbejdsgrupper var en god anledning til at diskutere de problemstillinger, der er på ulykkes,- volds- og selvmordsområdet set fra forskellige perspektiver. I de fleste arbejdsgrupper forsøgte man at indkredse problemets størrelse og definere de problemstillinger, der er på forskellige niveuaer med henblik på at udvikle handleplaner eller idékataloger over hvad, der bør arbejdes videre med. Vi har samlet indtryk fra konferencen fra nogle af deltagerne i arbejdsgrupperne. Børneulykker Størst interesse var der for arbejdsgruppen om børneulykker med 54 deltagere. Børneulykker er den hyppigste årsag til kontakt med sundhedsvæsenet for unge mellem 0 og 15 år. Problemets størrelse blev bl.a. belyst ved skadestuedata fra henholdsvis Ulykkesforsknings 10-års oversigt , baseret på Ulykkesregisterets data, ses at hyppigheden af børneulykker er faldet ganske lidt ca. 6% i perioden, mens den til sammenligning i Fyns Amt er faldet med 25%. Ordfører i børnegruppen, Overlæge Hans Ri Jørgensen fra Sygehus Fyn, Middelfart mener, at årsagen til succesen i Fyns Amt i høj grad skyldes formen i de forebyggende tiltag og den langvarige målrettede indsats (i projektet Sikkerhed for Aktive Børn). I Fyns Amt har man anvendt metoder, der bygger på øjenkontakt ved fx at udnytte sundhedsplejerskernes besøg i hjemmene til direkte påvirkning af forældrene/nærmiljøet. Oplæg og diskussioner om hvordan vi når ud til de-andre fx indvandrere og flygninge fyldte også godt i arbejdsgruppen. Anne Mette Tranberg Johansen fra Center for Ulykkesforskning har været med i planlægningen af arbejdsgruppen og hun fortæller, at under workshoppen blev det lagt ud til deltagerne at prøve at prioritere en handlingsplan til forebyggelse af børneulykker baseret på enten Regeringens Folkesundhedsprogram eller egne erfaringer. Anbefalingen fra arbejdsgruppen lyder:. at en prioritering udfra Regeringens Folkesundhedsprogram løbende frem til 2008 må tage udgangspunkt i overordnede rammer bestemt i statslig regi (ensartet registrering, målsætning på området) mens hovedindsatsen på området bør ske lokalt i øjenhøjde rettet mod børn i forskellige aldersgrupper og truede børn. Plenumsamlingerne foregik i den store sal på Odense Kommunes Uddannelsescenter Center for ulykkesforskning, UAG, forebyggelsesfolk fra amter og kommuner, fysioterapeuter og sundhedspersonale. Diskussionerne i gruppen kom vidt omkring men drejede sig som udgangspunkt om hvilke data, der er til rådighed for forebyggelse og hvilke data, der er brug for til at kunne forebygge lokalt. Sygehusvæsenets registre og skadestueregistrene kan levere mange nyttige data til brug for forebyggelse, men et af problemerne ved sygehusvæsenets data er omfanget af mørketallene, dvs. at der er ca. 60% som ikke henvender sig til sygehusvæsenet efter en ulykke. For at få et mere dækkende billede af tilskadekomst efter ulykker er der behov for en nærmere undersøgelse af problemet fx ved at få viden fra befolkningsundersøgelser og ved at koble til andre datakilder fx de praktiserende læger. Søren Kølster fra forebyggelsessekretariatet i Viborg Amt og formand for ulykkestemaet i Sund By Netværket lagde vægt på vigtigheden af at få data, for som han sagde da forebyggelsesfolk lever i et politisk ledet system, kræver det alle de data vi kan få. Det der mangler er gode metoder til at vise, at forebyggelsesindsatsen virker altså de gode historier mener Søren Kølster. Birthe Frimodt-Møller fra CUF gjorde opmærksom på, at amternes sygehusdata dækker kommunerne (der indgår i optageområder for amtets sygehuse). Skadestuekontakt og indlæggelse som følge af ulykker hos borgere i kommuner registreres mhp. indberetningen til LPR. etablere et samarbejde med amtet for at udnytte de oplysninger, der foreligger. Det kan også overvejes at samarbejde med embedslæger om analyser af data, der kan beskrive risikogrupper og miljøer lokalt, fortalte Birthe Frimodt Møller. Øvrige arbejdsgrupper David Sherson fra Vejle Sygehus beretter, at de i arbejdsgruppen vedr. arbejdsulykker bl.a. diskuterede begrebet sikkerhedskultur og nåede frem til følgende formulering: Nøglen til forebyggelse af arbejdsulykker er opbygning af en holdbar sikkerhedskultur. Arbejdstilsynets hold- og strategiplan samt deres kommende beskrivelse af gode forebyggelsesmetoder kan danne basis for opbygning af en sikkerhedskultur på de enkelte arbejdspladser. I de fleste arbejdsgrupper nåede man vidt omkring i diskussionerne, men tiden var ofte for knap til at man kunne komme frem til mere handlingsorienterede strategier. Det var svært at finde fodslag for interventioner, fordi der var interessenter fra mange forskellige miljøer eller rettere, der var slet ikke tid nok til at man kunne finde en fællesnævner eller tale sig varm udtaler Arne Poulstrup, embedslæge fra Vejle Amt. Han deltog i både Vold og Trafik arbejdsgrupperne. Konferencen gabte vidt og som sådan var den udmærket til at samle folk og skabe opmærksomhed på emner, der har rigtigt mange menneskers og miljøers interesse. Men der bør ske begrænsninger og fokuseringer samt af- Idéen med konferencen var at samle Registrering folk engageret i forebyggelse og folk I arbejdsgruppen vedr. Registrering til mens 20% har givet bedømmelsen for 6 med viden på området for at forsøge at Ulykkesregisteret og UAG. I Center for forebyggelse deltog repræsentanter for Som en begyndelse bør man lokalt sættes tilstrækkelig tid til, at der tales ind- mange gamle sandheder og 5% at det 7 var for abstrakt til deres dagligdag. gående om implementering og handleplaner, siger Arne Poulstrup. Foredrag Konferencen afsluttede med et foredrag af lektor Torben K. Jensen med titlen: Forebyggelsens budskaber - er afsender og modtager på bølgelængde. Foredraget var meget underholdende og samtidig fremlagde Torben K. Jensen tankevækkende pointer. Hans tre budskaber til forsamlingen var (1) Vigtigere at koble klogt snarere end at sende klart. Da afsender og modtager ofte har hver deres forforståelse risikerer man at budskabet preller af hvis modtageren ikke deler samme holdninger. (2) Det drejer sig mere om færdigheder, holdninger og identitet end det drejer sig om viden. Med udgangspunkt i Thomas Højrups Livsformer illustrede T. Jensen hvorledes livsformerne Selvstændig, Arbejder og Karriere har vidt forskellige opfattelser af arbejde/fritid, frihed og ansvar. (3) Forebyggelse og sundhedsfremme er to forskellige ting. Pga. tidnød blev denne pointe ikke særligt uddybet. Interesserede kan læse mere i bogen Sundhedsfremme i teori og praksis af Torben K. Jensen og Tommy J. Johnson. Evaluering Den Nationale Konference i Odense vil blive evalueret på baggrund af evalueringsskemaer, som deltagere udfyldte på konferencen. Den foreløbige vurdering af evalueringssvarene lyder, at 2/3 har angivet at have gavn af deltagelsen i mødet, Fakta Konferencen i Odense var en forberedelse til den Nordiske Ulykkeskonference i år Fyns og Vejle Amter er som led i optagelsen i WHO-netværket Safe Community værter for den Nordiske Ulykkeskonference SafeComm Nord 4 der finder sted august 2001 på Hotel Munkebjerg i Vejle. Materiale fra konferencen i Odense er tilgængeligt på Den 29. november blev der afholdt planlægningsmøde for dem, der er interesserede i at komme med input/og eller tage aktivt del i forberedelserne og gennemførelsen af Den 4. nordiske SafeComm konference. Interesserede kan henvende sig til: Poul Højmose, Vejle Amt safe4@vejleamt.dk og Jens Lauritsen, Fyns Amt: safe4@sus.fyns-amt.dk.

5 Kalenderen K onferencer Mini-NOFS. Nyborg Strand, 4. december kj@arbejdstilsynet.dk Arbejdstilsynet- og Industriens Branchearbejdsmiljøråds konference om arbejdsulykker. Nyborg Strand, december 2000 kj@arbejdstilsynet.dk 3 rd European Convention in Safety Promotion and Injury Prevention. The Challenge of Consumer Safety in New Europe. Wien, Østrig, oktober ecosa@consafe.nl The 10 th International Conference on Safe C0mmunities. -Safe Work, Safe Play Around the Clock. Anchorage, Alaska, USA maj nhudson@alaska.net 4 th Nordic Safe Community Conference. Hotel Munkebjerg i Vejle, august Safe4@sus.fyns-amt.dk og Safe4@vejleamt.dk 1 st WHO - Safe Community Conference on Cost Calculation and Cost-effectiveness in Injury Prevention and Safety Promotion. Viborg 30. september 3. oktober 6 th World Conference. Injury Prevention and Control. Montreal, Canada maj trauma@coplanor.qc.ca K urser 1 st MPH Course on Safety Promotion Stockholm, Sweden maj lily.mogess@socmed.sll.se International Course on Injury Prevention and Safety Promotion Prag, Tjekkiet juni michal.grivna@lfmotol.cuni.cz 4 th International Ph.D. Course on Safety Promotion Research A Public Health Approach to Accident and Injury Prevention. Stockholm, Sweden oktober moa.sundstrom@socmed.sll.se L inks Sundhedsministeriet Forbrugerstyrelsen Forbrugerinformationen Direktoratet for Arbejdstilsynet Arbejdsmiljøinstituttet Center for Ulykkesforskning Sund By Netværket SafeComm Danmark Vejdirektoratet Rådet for Større Færdselssikkerhed Danmarks TransportForskning Karolinska Instituttet EU kommisionens Generaldirektorat for sundhed og forbrugerbeskyttelse health_consumer_da.htm Folkhälsoinstitutet Folkesundhedsprogrammet Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet: Ønsker du at modtage en elektronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjemmesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til ham@dike.dk. K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej København Ø Tlf.: Telefax: Redaktion: Informationsmedarbejder Hanne Møller Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Fotograf: Mogens Ulderup Trykke ykkeri ri: Kailow Tryk 1. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 1. marts 2001 Nummer 4 udkommer 1. april 2001 Oplag: 800 ex. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med afsendernavn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: ham@dike.dk Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.