nyhedsbrev om i dette nummer: Amtsrådsforeningens arbejdsgruppe om registrering af skadestuedata april 2001

Transkript

1 nyhedsbrev om Ulykkesforskning & april 2001 forebyggelse nr. 4 april årgang ISSN i dette nummer: [ side 2 ] Sund By Netværket fylder 10 år Konference afholdt og jubilæumsskrift udgivet i anledningen. [ side 3 ] Medicin og bilkørsel Pilotprojekt i Roskilde Amt. Amtsrådsforeningen nedsatte i efteråret 2000 en arbejdsgruppe vedrørende registrering af skadestuedata med særligt henblik på trafikskader. Baggrunden for dette initiativ er bl.a. erkendelsen af mørketal for de færdselsuheld, der alene registreres på skadestuer men ikke af politiet. Supplering af politiets registreringer med registrering af trafikskadede på skadestuer giver et øget vidensgrundlag, som kan medvirke til at forbedre grundlaget for trafiksikkerhedsarbejdet. Flere amter har igangsat forsøgsprojekter angående brug af skadestuedata i arbejdet for trafiksikkerheden. Amtsrådsforeningens arbejdsgruppe om registrering af skadestuedata [ side 4 ] Konference om sikkerhedskultur Center for Forskning i Arbejdsulykker, AMI arrangerede forskerkonference med fokus på kulturanalytiske tilgange. [ side 5 ] Nekrolog Overlæge Henning Bay-Nielsen er død. [ side 6 ] Ulykkesforebyggelse i Frederiksborg Amt Amtet vil fokusere på forebyggelse af børneulykker, arbejdsulykker, faldulykker og ulykkesregistrering de kommende år. [ side 8-9] To store Safe Comm Konferencer i Danmark i år Safe Comm 4-Nord i Vejle og Safe Comm om cost i Viborg. [ side 10] International forskning Udvalgte artikler. [ side 12 ] Kalender GIS-kort fra Arbejdsgruppen har fået som kommissorium at fungere som forum for erfaringsudveksling for igangværende og forestående aktiviteter inden for indsamling og registrering af skadestueoplysninger samt at vurdere nytteværdien af registrering og anvendelse af skadestueoplysninger i trafiksikkerhedsarbejdet. Endvidere skal arbejdsgruppen beskrive en strategi for det videre arbejde, der kan udvikle et fælles koncept for dataregistrering samt formidling af skadestueoplysninger og mulighederne for at etablere et fælles ensartet system til dataregistrering. Som led i beskrivelsen af strategier kan arbejdsgruppen beskrive og vurdere mulige systemløsninger og herunder, hvordan der kan ske en hensigtsmæssig kooordinering i forhold til andre systemer. Arbejdsgruppen skal også vurdere ressourceforbruget til systemudviklingen samt iværksættelse og drift af mulige systemer. Arbejdsperioden er netop begyndt. Arbejdsgruppen holdt sit indledende møde før jul 2000, og har udstukket en detaljeret arbejdsplan. Planen sigter mod en statusbeskrivelse for området i løbet af sommeren Herefter vil arbejdsgruppen fortsat følge udviklingen og formidle erfaringer. Formand for arbejdsgruppen er Civilingeniør Palle Jørgensen, Ribe Amt. Som medlemmer af arbejdsgruppen er udpeget repræsentanter for Fyns Amt, Nordjyllands Amt og Storstrøms Amt foruden repræsentanter for Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital hhv. Center for Ulykkesforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. Amtssundhedsdirektør Sten Bang Christensen, Frederiksborg Amt repræsenterer Amtsrådsforeningen.

2 Sund by Fylder 10 år Netværket I anledning af jubilæet afholdt netværket i februar en konference i København, hvor politikere og sundhedspersonale fra hele landet deltog. Hanne Møller, Informationsmedarbejder af den metodeudvikling, der er sket indenfor netværket, og have mulighed for at bruge den. Og det vil vi naturligvis benytte os af i Sundhedsministeriet. netværket en ny dynamik fase, sådanne uartige betragtninger hører med i en 10-års jubilæums status, bemærkede Finn Kamper-Jørgensen. 2 Center for Ulykkesforskning, Statens Institut for Folkesundhed Jubilæumsskrift Netværket præsenterede ved konferencen jubilæumsskriftet Sammen om Sundhed, der gør status over netværkets arbejde igennem de 10 år. En politiker i hvert medlemsamt og hver medlemskommune er blevet spurgt om deres erfaringer og visioner med arbejdet i netværket. De adspurgte politikere giver netværket cadeau for, at bevidstheden om forebyggelse og sundhedsfremme er blevet øget hos både politikere og ansatte i kommunerne samt også i den brede befolkning. Netværket roses også for bidraget med visioner for sundhedspolitikken og at det har stillet nyttige værktøjer og materialer til rådighed for kommunerne. En del politikere giver udtryk for, at de ønsker en Sund By database hvor materialer og resultater kan lægges ud, således at man kan udveksle erfaringer med andre. Samtidig er der et udtrykt ønske om, at flere kommuner kunne komme med i netværket. Sundhedsminister Arne Rolighed udtaler i skriftet at Vi står foran at skulle trække Folkesundhedsprogrammet fra regeringsplanet over til den enkelte borgers hverdag. Sådan en proces vil Sund By Netværket være god til. Alle kommuner og amter kan tage ved lære Netværket - en succes Statens Institut for Folkesundhed har igennem alle 10 år været faglig sparringspartner for netværket. Direktør Finn Kamper-Jørgensen (FKJ), SIF holdt på dagen en tale med overskriften Hvad har resultatet været af 10 års arbejde i Sund By Netværket. FKJ betegnede netværket som en succes. At det er lykkedes at skabe og vedligeholde et funktionsdueligt netværk igennem 10 år, er en flot bedrift der ikke på nogen måde er en selvfølgelighed. FKJ gav 4 forklaringer på, at det er lykkedes: Netværket er et politisk forpligtende netværk og medlemmerne har vidtgående holdt, hvad man lovede. Der har været rimelige ressourcer til arbejdet. Arbejdsprogrammet har været afgrænset, realistisk og overkommeligt. Der har været en god ledelse af netværket, dygtige folk, som har kunne samspille med entusiastiske repræsentanter fra amter og kommuner, der er med i netværket. Her ved 10- års jubilæet er jeg meget spændt på om den næste fase i netværket bliver: Har vi ikke gjort det godt og hvile på laurbærrene fase eller om det bliver en -Nu tilfører vi Ved samme lejlighed blev den første årsberetning for det samlede Sund By Netværk præsenteret. Årsberetning 2000 kan rekvireres gratis ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed Jubilæumsskriftet kan rekvireres ved henvendelse til Sund By Sekretariatet i Nordborg, tlf

3 Håndbøger i forebyggelse af børneulykker Sidst i februar måned 2001 udsendte Sund By Netværket 2 håndbøger om forebyggelse af børneulykker målrettet hjemmet 0-6 år og skole og institutioner 6-15 år. Håndbøgerne indeholder bl.a. forslag til forebyggelsesmetoder samt erfaringer fra danske projekter på området. Håndbøgerne er sendt til de ledende sundhedsplejersker i netværkets kommuner, der vil sikre, at relevante faggrupper modtager håndbøgerne. Udgivelsen af håndbøgerne er i god tråd med Regeringens Folkesundhedsprogram , hvor det under initiativ 8.9 er omtalt, at der skal ske en landsdækkende indsats for at forebygge børneulykker. Og der er god grund til at sætte fokus på forebyggelse af børneulykker, fordi: ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn under 15 år. ca børn under 15 år behandles årligt på landets skadestuer som følge af ulykker. I 1998 blev 40 børn og unge under 18 år dræbt i trafikken. Håndbøgerne kan købes for 70,- pr. stk. inkl. forsendelsesomkostninger ved henvendelse til Forebyggelsessekretariatet, Vejle Amt på tlf Søren Kølster, Forebyggelsessekretariatet, Viborg Amt tlf Medicin og bilkørsel er et overset problem - et pilotprojekt i Roskilde Amt skal give øget information om faren ved at køre bil når man får ordineret beroligende medicin Karin Skolnik, pressekoordinator Rådet for Større Færdselssikkerhed Spiritus nedsætter reaktionsevnen, og risikoen for at blive involveret i et u- held i trafikken øges. Det ved de fleste. Langt færre er opmærksom på at nerve- og sovemedicin benzodiazepiner - har tilsvarende virkning. Tager man nerve- eller sovemedicin påvirkes man med hvad der svarer til en alkoholpromille på mellem 0,5 1,0. Påvirkningen er størst i de første 14 dage af behandlingen. Hvis man ydermere drikker spiritus, stiger risikoen mange gange. Benzodiazepiner hører ind under kategorien: Trafikfarlig medicin. Det er svært at fastslå hvor stort problemet er i forhold til trafikulykker, for kun ca. 200 danske trafikanter bliver årligt testet og dømt for at køre med andre stoffer end alkohol i blodet. Til sammenligning bliver omkring bilister sigtet for spirituskørsel. Ifølge Lægemiddelstyrelsen fik danskere i 1999 udskrevet mindst én recept på benzodiazepiner. Pilotprojekt i Roskilde I april iværksætter Rådet for Større Færdselssikkerhed en informationskampagne i Roskilde Amt. Den direkte målgruppe er alle bilister i amtet der begynder på en behandling med benzodiazepiner. Den indirekte målgruppe er læger og apoteker. Via foldere, plakater m.v. får lægerne, apotekerne og patienterne information om medicinens trafikfarlige virkning. En mindre forundersøgelse viser at mange af benzodiazepinbrugerne kører bil i den periode de tager medicinen, og en del angiver at de er afhængige af bil i deres job. Mindre end halvdelen havde ifølge undersøgelsen fået information om risikoen ved bilkørsel af deres læge i forbindelse med ordinering af medicinen. Når selve informationskampagnen er gennemført bliver den evalueret via spørgeskemaer til patienter, læger og apoteker for på denne måde at vurdere om kampagnens form og indhold bør udbredes til resten af landet. Info: Projektleder Pernille Ehlers

4 kulturanalyse onfer erenc ence e om sikk kkerhedsk Konf erhedskultur Charlotte Baarts, antropolog, ph.d. studerende Arbejdsmiljøinstituttet 4 De seneste år er der kommet fokus på arbejdsulykker. Der sker årligt dødsulykker i Danmark og der skønnes at ske mellem og arbejdsulykker i det hele taget. Gennem tiden har man søgt at forklare ulykker med alt fra tekniske fejl, samspillet mellem menneske og maskine, til miljø og organisation. I en erkendelse af at ulykker sjældent opstår som følge af en enkeltstående faktor, men er et samspil mellem mange faktorer, f.eks. sociale aspekter, lovgivning, normer, læring, procedurer, ansættelsesforhold m.m. synes kulturanalyse en relevant tilgang til at forstå kompleksiteten af de processer og forhold som kan føre til, at ulykker opstår. Med dette som udgangspunkt arrangerede Center for Forskning i Arbejdsulykker en forskerkonference om sikkerhedskultur, som fandt sted den 21. marts 2001 på Arbejdsmiljøinstituttet. Foto: Hanne Møller Paneldeltagerne: Niels Olsen og Helge Hvid Konferencen samlede 37 personer fra forskellige faglige områder Formiddagens fokus på kulturbegrebet og kulturanalytiske tilgange til forskning i sikkerhed og organisationer resulterede i en levende diskussion. Diskussionen foregik mellem de tre oplægsholdere antropolog Niels Olsen (Akademiet for de Tekniske Videnskaber), sociolog Helge Hvid (RUC) og sociolog Mats Alvesson (Lund Universitet) og deltagerne i konferencen. Samme scenarie gentog sig om eftermiddagen, hvor fokus var sikkerhedskultur, og oplægsholderne var psykolog Kathryn Mearns (University of Aberdeen) samt specialestuderende Marlene Dyrløv Madsen (RUC) og filosof Henning Boje Andersen (Risø). Fotos: Hanne Møller 37 personer deltog i konferencen og nød godt af de 5 inviterede oplægsholdere som, med deres faglige baggrunde i psykologi, sociologi, antropologi samt filosofi og kommunikation, repræsenterede meget multidisciplinære tilgange til kultur og sikkerhedskultur. Hensigten med konferencen var ikke at skabe konsensus om begreber eller tilgange til kultur og sikkerhedskultur, men gennem frugtbare oplæg og diskussioner at nærme sig en forståelse af, hvordan vi som forskere kan bruge kulturanalyse i forhold til sikkerhedsspørgsmål og ulykker. De forskellige oplæg og diskussioner afspejlede netop den variation, der er i forståelser og tilgange til kultur og sikkerhedskultur. Resultaterne af konferencen vil blive formidlet i form af proceedings i løbet af foråret Proceedings udsendes til konference deltagerne, øvrige interesserede kan rekvirere proceedings, så længe lager haves, via sekretær Pia Gøtterup, pg@ami.dk.

5 Nekrolog Henning Bay-Nielsen er død Henning Bay-Nielsen døde 77 år gammel i januar i år. Hans indsats for ulykkesforskning og ulykkesforebyggelse er kendt både i Danmark og i Norden samt på videre internationalt plan. Baggrunden for dette er især Bay-Nielsens interesse for klassifikationsarbejde, registerdata og udnyttelsen af de indsamlede oplysninger til fornuftige tiltag. Hans liv inden for klinik, kirurgi og i særdeleshed urologi samt tillidshverv inden for sygehusverdenen er et helt kapitel for sig selv. Men de sidste ca. 20 år af sit liv helligede han det arbejde, der kom ulykkesforskningen og forebyggelsen til gode. Bay-Nielsen blev i slutningen af erne opmærksom på kritikken af WHO s internationale sygdomsklassifikation hvad angår koder for omstændigheder ved ulykker. Kritikken gik på, at oplysninger om ulykkeshændelser var mangelfulde, usystematiske og meget lidt orienterede imod forebyggelse. Resultatet var, at ulykkesforebyggelse blev et forsømt område, fordi de sektorer der havde ansvar for skadeforebyggelse ikke kunne få relevante oplysninger fra sundhedssektoren, der typisk opsamler viden om konsekvenser af ulykker. Bay- Nielsen gav sig til at studere de kapitler af den internationale sygdomsklassifikation der vedrører ulykker og deres årsager. Hans sans for systematik blev således udfordret samtidig med, at han lyttede til tidens krav om konkret handling på forebyggelsesområdet. På nordisk plan var forbrugersektoren gået forrest med krav om ulykkesoplysninger, der kunne danne grundlag for aktiv forebyggelse. Forskellige begivenheder førte således til, at Bay-Nielsen påtog sig i NOMESKO (Nordisk Medicinal- Statistisk Komite) at danne en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en klassifikation, der kunne forbedre vidensgrundlaget om omstændigheder ved tilskadekomst. Sigtet med arbejdet var at de indsamlede oplysninger skulle kunne anvendes til planlægning af ulykkesforebyggelse. Den nordiske arbejdsgruppe, ARON (Arbejdsgruppen for Olycksfall i Norden) havde Bay-Nielsen som formand fra begyndelsen af arbejdet i 1981 til afslutningen i 1997, hvor NOMESKO udgav den 3. reviderede udgave af NOMES- CO Classification of External Causes of Injuries. Denne udgave rummer kodesæt, der beskriver omstændigheder for tilskadekomst ved henholdsvis ulykker, vold og selvmordsforsøg. Arbejdet blev en spændende opgave for de involverede parter, ikke mindst fordi Bay-Nielsens engagement i selve sagens substans var et stærkt incitament. Dertil kom hans humør, livsglæde og varme som knyttede alle deltagerne i arbejdet sammen i et særligt venskab. Mange vil kunne fortælle muntre minder fra ARON s lange historie. I Danmark satte denne klassifikation sig spor således, at den Nordiske ulykkesklassifikation kom til at erstatte WHO s sygdomsklassifikation med hensyn til koder for eksterne årsager til tilskadekomst (E-kapitlet) i Landspatientregisteret (LPR) siden LPR har desuden siden 1995 benyttet den Nordiske ulykkesklassifikation i sit skadestueregister. Mange lande misunder i dag Danmark for dette skaderegistreringssystem. Det obligatoriske datasæt, der indberettes til LPR fra alle landets somatiske sygehuse gør det således muligt at beskrive på landsplan overordnede mønstre for forekomst af ulykker, vold og selvmordsforsøg, der behandles ambulant Henning Bay-Nielsen født død eller ved indlæggelse. Systemet kan suppleres ved hjælp af de detaljerede registreringer, der foretages i Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed og ved Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital. I ca. 10 år ( ) var Bay-Nielsen projektleder for den danske del af det europæiske projekt, EHLASS (European Home and Leisure Accident Surveillance System). Som navnet antyder drejede dette sig om hjemme- og fritidsulykker og med fokus på produktrelaterede ulykker. Bay-Nielsen tog initiativ til, at denne registrering, der foregik på 5 skadestuer i Danmark, blev udvidet til at dække alle typer af ulykker. Dermed blev Ulykkesregisteret grundlagt. Bay-Nielsen var også medvirkende til, at Ulykkesregisteret blev konsolideret som kernefunktionen i det Center for Ulykkesforskning, som i 1999 blev oprettet på Statens Institut for Folkesundhed. Alle der beskæftiger sig med ulykkesog skadedata i Danmark kan takke Bay-Nielsen for hans grundlæggende indsats for at systematisere viden på dette område til gavn for skadeforebyggelsen. Birthe Frimodt-Møller, SIF Foto: Olfert Larsen 5

6 Ulykkesforebyggelse i sundhedsplanlægningen En vifte af initiativer i Frederiksborg Amt Sten Bang Christensen (tv), Amtssundhedsdirektør Stein Nygård (th), Forebyggelsesleder 6 Baggrund Frederiksborg Amt har for tiden forslagene til Sundhedsplan 2001 og Strategi - og handleplan for folkesundhed i høring. Forebyggelse af ulykker er et af de vigtige områder, som amtet vil fokusere yderligere på i de kommende år. Forebyggelsesindsatserne vil omfatte: børneulykker arbejdsulykker faldulykker hos ældre ulykkesregistrering Frederiksborg Amt Mål og midler Børneulykker Målet er at reducere antallet af børns hjemme- og fritidsulykker og ulykker i børneinstitutioner samt at reducere antallet af henvendelser til amtets skadestuer. Vi arbejder med de tre klassiske sundhedspædagogiske virkemidler: Oplysning og information, træning af færdigheder og opbygning af støttende miljøer. Derfor fokuserer vi på at: styrke indsatsen til forebyggelse af børneulykker via oplysningskampagner med mere udvikle undervisningstilbud som udbygger pædagogers, læreres og forældres viden om og interesse for emnet styrke indsatsen indenfor børns motoriske færdigheder generelt uddannelse af nøglepersoner/netværk på sygehusene og i lokalsamfundene De helt konkrete og målrettede aktiviteter indenfor de enkelte aldersgrupper, forebyggelsesmiljøer mv. bliver nu fastlagt efter grundigt forarbejde i en tværfaglig arbejdsgruppe, og den endelige prioritering inkluderer en afvejning af følgende spørgsmål: - Hvor vigtigt er emnet? Her spiller hyppighed og konsekvens af ulykken en rolle. - I hvilket omfang kan vi skabe forandring? Nogle ulykker er vanskelige at påvirke. - Hvordan får vi mest sundhed, livskvalitet og lighed for pengene? Ressourcerne er begrænsede og bør bruges effektivt. Erfaringerne fra fx Fyns og Vejle Amter og rapporten Ulykker tal, trends og temaer fra Statens Institut for Folkesundhed udgør et vigtigt baggrundsmateriale. Arbejdsulykker Målet er at reducere antallet af arbejdsulykker ved at udvikle en forebyggel-

7 Fotos: Kresten Scheel sesmodel, implementere den i samarbejde med udvalgte virksomheder og efterfølgende tilbyde andre virksomheder mulighed for at anvende modellen. Målgruppen omfatter i første omgang 4 virksomheder - offentlige og private -, der er blandt de 10 virksomheder i Frederiksborg Amt, som har forholdsvis flest arbejdsulykker. Der er tale om en interviewbaseret undersøgelse med indlagt intervention med registrering af ulykker før og efter. De vigtigste projektaktiviteter er: kortlægning af organiseringen af sikkerhedsarbejdet og sikkerhedskulturen kortlægning af specifikke problemområder udarbejdelse af stressprofil for virksomheden gennemførelse og evaluering af målrettet forebyggelse udarbejdelse af kogebog for ulykkesforebyggelse til brug for andre virksomheder. Faldulykker hos ældre Målet er at reducere antallet af faldulykker blandt ældre i Frederiksborg Amt. Målgruppen er 100 borgere over 65 år med øget risiko for fald, som bliver identificeret af sundhedsfagligt personale i kommunerne og randomiseret i to grupper. Den ene gruppe får 3 måneders holdtræning med vægt på styrkeog balancetræning. Denne gruppe screenes for knogleskørhed før og efter træningsperioden. Den anden gruppe får udleveret og instrueres i brugen af hoftebeskyttere. Begge grupper får tilbud om en forebyggende samtale med vejledning om boligindretning, kost, rygning mv. Alle deltagere testes 3 gange - ved projektstart og efter 3 respektive 6 måneder - ved Bergs Balanceskala, funktionstesten Timed up and go og SF Der anvendes desuden faldregistreringsskemaer. Ulykkesregistrering Skadestuen på Frederikssund Sygehus har deltaget i EHLASS-projektet. Vi vil nu udvide ulykkesregistreringen, så den også omfatter skadestuerne på vore andre sygehuse med akutfunktion, Hillerød Sygehus og Helsingør Sygehus. Der bliver nu nedsat en ulykkesanalysegruppe, så vi bl.a. kan sikre, at ulykkesregistreringen også bliver brugt i det praktiske forebyggende arbejde - både når vi opstiller målsætninger for, planlægger og evaluerer de enkelte indsatser. Perspektiv Når vi i Frederiksborg Amt arbejder med ulykkesforebyggelse i sundhedsplanlægningen tilstræber vi naturligvis at gøre de rigtige ting - og gøre dem rigtigt. Derfor er seriøsitet, samarbejde og sammenhæng kodeord. Seriøsitet -altså at vi arbejder med de rigtige problemer på en metodemæssigt relevant måde - sikrer vi ved at benytte erfaringer fra både forsknings- og praksisfeltet, fx SIF og andre amter. Samarbejdet om de enkelte indsatser er af afgørende betydning, ikke mindst for forankringen. Det gælder både internt i amtet i forhold til fx sundhedsvæsenet og trafikområdet og eksternt i forhold til fx kommunernes forebyggende Poul medarbejdere Højmose, og institutioner Vejle Amt på børneområdet. safe4@vejleamt.dk Sammenhæng og Jens Lauritsen, i indsatserne Fyns betyder Amt: flere safe4@sus.fyns-amt.dk. ting. Sammenhæng mellem: aldersgrupper, forebyggelsesmiljø, ulykkestype og -mekanisme forskning og praksis forebyggelse og sundhedsfremme i kort og langttids-perspektiv Ulykkesforebyggelsen er derfor også koblet til amtets andre indsatser mht. især børn og ældre. Info: Stein Nygård, Forebyggelses-leder tlf stny@fa.dk 7

8 Safe Communitykonference i Viborg 2001 Sundhedsministeren åbner stor international konference i Viborg. I dagene fra den 30. september til den 3. oktober 2001 er Viborg Amt vært for en international konference om et af de største globale sundhedsproblemer - skader og død som følge af ulykker. 8 Sundhedsministeren har givet tilsagn om at åbne konferencen, og med de foreløbige tilkendegivelser fra ind- og udland forventes, at der kommer 250 konferencedeltagere fra mere end 50 lande over hele verden. Det er med stor glæde, at vi her i Viborg Amt kan samle så mange eksperter og meningsdannere om et emne, der er på den sundhedspolitiske dagsorden over hele verden. Jeg er glad for, at sundhedsministeren har givet tilsagn om at åbne konferencen, og at sponsorer har vist interesse i at støtte konferencen økonomisk, - udtaler konferencevært, amtsborgmester Bent Hansen, Viborg Amt. Konferencen er organiseret i samarbejde med WHO Collaborating Centre on Community Safety Promotion og Karolinska Institutet, Sverige, og er resultatet af mange års vedholdende arbejde med at forebygge skader og ulykker i Viborg Amt. I forbindelse med konferencen forventes det, at Viborg Amt bliver certificeret som WHO - Safe Community. Info: Abstract skal indsendes senest pr. 30. april indenfor emnerne Ulykkesforebyggelse, safety promotion, omkostningsberegninger og effektiv forebyggelse: - Trafik - Hjemmet - Fritid- og sport - Arbejde - Selvmord - Vold - Modeller - Programmer SafeConf2001@vibamt.dk Tlf.: Fax: Adresse: Viborg Amt - Safe Community konference 2001 Skottenborg Viborg Info: Søren Kølster, Forebyggelsessekretariatet, tlf Læs mere om konferencen på: Søren Kølster, Forebyggelsessekretariatet Viborg Amt Rapporten kan downloades på Hanne Møller, SIF UNICEF-rapport: Ulykkesdødsfald hos børn i de rige lande Rapporten beskriver dødsulykker i de rige lande (OECD-lande) med børn under 14 år impliceret. I disse lande dør over børn årligt ved ulykker. I landene er ulykker den væsentligste dødsårsag blandt børn under 14 år, idet næsten 40% af alle dødsfald i denne aldersgruppe skyldes ulykker. Sverige, Italien, Storbritannien og Holland indtager de fire bedste pladser med under 7 dødsfald som følge af ulykker pr børn pr. år. I bunden af opgørelsen ligger USA og Portugal, hvor antallet af børnedødsfald på grund af ulykker er mere end dobbelt så stort som i ovennævnte lande. Sverige topper statistikken med kun 5,2 dødsfald pr børn. Mindst børns liv kunne være reddet, hvis alle OECD-lande havde den samme lave statistik som Sverige. Danmark ligger på 7. pladsen med 8,1 dødsfald pr børn. 120 af disse ville sandsynligvis være overlevet, hvis de var vokset op i Sverige. I forbindelse med det tidligere EHLASS projekt, udarbejdede Henning Bay- Nielsen en dansk rapport om ulykkesdødsfald hos børn 0-14 år i Danmark Rapporten beskriver alle ulykkesdødsfald men fokuserer specielt på de ydre omstændigheder ved dødsfald efter hjemme- og fritidsulykker bl.a. skadesmekanisme, ulykkessted og de produkter, der var involveret i ulykkesforløbet. Den danske rapport kan rekvireres ved henvendelse til Center for ulykkesforskning på SIF Tlf: Prisen er 50,- kr. + porto.

9 Nordisk konference SafeComm Nord Som led i optagelsen I WHO-netværket Safe Community afholder Fyns og Vejle amter i fællesskab den nordiske ulykkeskonference - SafeComm Nord-4- den august 2001 på Hotel Munkebjerg i Vejle. Målgruppe for konferencen er politikere på internationalt og lokalt niveau, planlæggere, aktive forebyggere, personale i kommuner og amter og andre, som har interesse for arbejdet med forebyggelse af ulykker, vold og selvmord. Konferencens overordnede tema er at Bygge bro mellem viden og handling. Hermed ønsker vi at markere, at vi vil fastholde og forstærke arbejdet med ulykkesforebyggelse, og vi ser frem til at dele erfaringer om ulykkesforebyggelse med andre på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Som det fremgår af workshopoversigten, omhandler konferencen både ulykker, vold og selvmord og øget opmærksomhed på sikre forhold generelt. Konferencen er tænkt som et arbejdsseminar, hvor man bidrager med egne erfaringer, mere end det er en traditionel konference. Der skal arbejdes i følgende temaer/workshops på konferencen: Temaer 1. Børneulykker 2. Selvmordsadfærd 3. Vold 4. Trafikulykker 5. Arbejdsulykker og sikkerhed 6. Fra registrering til forebyggelse 7. Produktsikkerhed 8. Ældres faldulykker Der søges gennemført feltbesøg i relation til arbejdsgruppernes temaer. Oplysninger herom vil blive udleveret i konferencemappen ved ankomst. Udstillinger, posters og foredrag: Vi opfordrer alle til at udarbejde posters og plancher, medbringe aktuelle materialer og rapporter m.m., således at det bliver muligt at få konkrete ideer til det videre arbejde. Der vil blive afsat tid og plads til, at alle kan fremvise det, de ønsker. Løbende nyheder vedr. konferencen med mere kan ses på hjemmesiden Info: Fyns Amt , Vejle Amt , safe4@sus.fyns-amt.dk safe4@vejleamt.dk 9 Program: Tirsdag, 21. August Ankomst/indkvartering Velkomst/program/praktisk information kaffe/the Onsdag, 22. august og Torsdag, 23. august Vekslende mellem workshops, plenum og materiale- og postergennemgang. I alle indlæg vil indgå et forskningsmæssigt, et praktisk og et nordisk perspektiv. Torsdag, d 23. august Feltbesøg Festmiddag på Hindsgavl Fredag, 24. august Praktisk information, opsamling Afslutning

10 International forskning 10 Et vindue til verden Laflamme L, Diderichsen F et al. Social differences in traffic injury risks in childhood and youth a literature review and a research agenda. Inj Prev 2000;6: Karolinska Institutet. Department of Public Health Sciences, Stockholm Sweden. Lucie.laflamme@phs.ki.se Artiklen gennemgår den videnskabelige litteratur vedr. sociale forskelle i unges trafikulykker, med det formål at belyse tilgængelig viden og skitsere hovedlinien i en forskningsagenda på området. Konklusionen er, at de mekanismer der fører til sociale uligheder i trafikulykker i barndommen kræver større granskning i fremtidig forskning. Rosman DL. The Western australian road injury database ( ): ten years of linked police, hospital and death records of road crashes and injuries. Accid Anal Prev 2001;33:81-8. Department of Public Health, the University of Western Australia, Nedlands, Australia. diana@dph.uwa.edu.au Artiklen beskriver de fordele der ligger i at samkøre/linke systemer i forhold til at besvare komplekse forskningsspørgsmål vedr. outcome og underrapportering. Kruse M. Ulykker i daginstitutioner i Danmark i 1990 erne. Ugeskr. laeger 2001;163: Statens Institut for folkesundhed, Danmark. Udviklingen i incidensen af daginstitutionsulykker for 1-6 årige i Danmark i 1990 erne analyseres på baggrund af skadestuedata fra 5 danske sygehuse. Kruse når frem til, at der er sket en markant stigning i forekomsten af ulykker men målt per barn i institution er stigningen mindre markant. De lette skader er dominerende og står for den største del af stigningen. Hjern A. et al. Socio-demographic risk factors for home-type injuries in Swedish infants and toddlers. Acta Paediatr 2001;90:61-8. Department of Clinical Sciences, Huddinge University Hospital Karolinska Institutet, Sweden. anders.hjern@sos.se. I artiklen bruges data fra Swedish national registers til at studere sociodemografiske mønstre ved indlæggelser som et resultat af børns hjemmeulykker (forgiftning, skoldning, fremmedlegemer). Undersøgelsen viser, at børn i familier med en ung mor og i familier der er på overførselsindkomst er særligt udsatte for hjemmeulykker i Sverige. Kopjar B. Population preventable fraction of bicycle related head injuries. Inj Prev 2000;6: Department of Population Health Sciences, National Institute of Public Health, Oslo, Norway. branko.kopjar@samfundsmed.uio.no Er et studie der ved brug af matematiske modeller forsøger at beskrive hvor mange hovedlæsioner, der kan undgås ved brug af cykelhjelm. Kopjar når frem til, at 133 ud af 210 læsioner kunne være undgået I Stavanger, Norge mellem 1990 og 1996 hvis alle børn mellem 0-14 år havde brugt cykelhjelm. Krug EG et al. The global burden of injuries. Am J Public Health 2000; 90: World Health Organization, Geneva, Switzerland. kruge@who.int. De seneste vurderinger viser, at ulykker er blandt de førende årsager til død og invaliditet i verden. I artiklen beskriver Krug ulykker som et negligeret område indenfor Public Health og slår til lyd for, at Public Health officials må tilegne sig en bedre forståelse af problemets omfang og karakter. Mathers CH et al. The Australian Burden of Disease Study: Measuring the loss of health from diseases, injuries and risk factors. Med J Aust 2000;172: Australian Institute of Health and Welfare, Canberra ACT. Artiklen er et overblik over de første burden of disease og injury studier i Australien. Metoden der er anvendt på Australske befolknings sundhedsdata, blev udviklet for Verdensbanken. Den førende årsag til DALY er iskæmisk hjerte sygdom og hjerteanfald (stroke). Melinder KA. Stable and dynamic differences in injury mortality between the Nordic countries. What do they say about inherent national characteristics with regard to risk? Scand J Public Health 2000; 28: National Institute of Public Health, Karolinska Institutet, Department of Public Health Sciences, Stockholm, Sweden. karin.melinder@fhinst.se Formålet med dette studie var at analysere udviklingen I ulykkesdødsfald mellem de nordiske lande over tid. Der skelnes mellem to former for ulykker dem der primært har en social årsag og de, der primært kan henføres til miljømæssige årsager. Et generelt mønster har været en stigning i ulykker med en social årsag og et fald i ulykker med en miljømæssig årsag.

11 Søren Kølster Forebyggelsessekretariatet, Viborg Amt Kort nyt Transportforum januar 2001 afholdtes Transportforum 2001 (Forskerdage) i Linköping i Sverige. Et vigtigt tema var forebyggelse af skader på børn i biler i forbindelse med transport. I en 1999 undersøgelse i Göteborg-området blandt 2400 forældre til børn i aldersgruppen 2 måneder til 9 år blev viden om sikring af børn i biler belyst. Undersøgelsen viser foruroligende, at mindst hvert 4. barn transporteres på uforsvarlig vis. Regler mv. på området er stort set de samme i Danmark og Sverige. Et svensk nationalt informationssystem (STRADA) om skader og ulykker indenfor vejtransportområdet blev præsenteret. Aktuelt testes systemet i 2 län og i byerne Umeå, Göteborg og Stockholm. STRADA er et registreringssystem, der kobler skades- og ulykkesdata fra politi og sygehuse (skadestuer). Data stedfæstes vha. GIS-teknologi og i præsentationsdelen markeres ulykker på et kort ved en signatur og med et klik på signaturen får man oplysninger om ulykken og antal skadede, hvorfra man kan hente informationer fra politi- og/eller sygehusrapport. STRADA har som noget nyt et specielt modul, der håndterer faldulykker blandt gående. Det er kendt, at det officielle trafikulykkesstatistik-system, der alene er baseret på data fra politiet er mangelfuldt således registrerer politiet kun omkring 17 % af de ulykker/ skader som registreres på skadestuerne. Politiet registrerer f.eks. mindre end 1% af de cykel-eneuheld som registreres på skadestuerne. STRADA betyder således et bedre og rigtigere grundlag for et kvalificeret og effektivt arbejde med forebyggelse af trafikulykker. På skadestuen i Viborg sygehus arbejdes pt. på udvikling af et lignende ulykkesregistreringssystem i samarbejde med bl.a. forebyggelsessekretariatet, politi og vejmyndighed. Info: forebyggelsessekretariatet, Viborg Amt Europæisk forskningsdatabase vedr. hjemme-fritidsulykker under opbygning Databasen er en del af EU-projektet COCOL (beskrevet i nyhedsbrev nr. 2. sept. 2000) som Statens Institut for Folkesundhed har kontrakt på. Databasen skal fungere som et redskab for forskere og folk med interesse i ulykkesforskning til at orientere sig om og drage nytte af forskningsprojekter på området. Databasen vil i første omgang indeholde forskningsprojekter og publikationer, der er baseret på EHLASS data. Senere er der mulighed for at udvide databasen med anden ulykkesbaseret forskning. I marts og april er der mulighed for at indlevere oplysninger til databasen. Så har du skrevet artikler, rapporter mv. på baggrund Af EHLASS data, opfordres du til at inddatere disse oplysninger til databasen inden 30. april. Gå ind på eireda. Her vil du finde et inddateringsskema som kan udfyldes elektronisk. Spørgsmål vedr. databasen og inddateringen stiles til Hanne Møller, SIF Vejdirektoratet udvider trafikinformation på internettet Den øjeblikkelige trafiksituation på motorveje i Storkøbenhavn kan følges på Vejdirektoratets hjemmeside. Ud fra følere i vejbanen registreres trafikken hvert minut, så der kan meldes om normal trafik, tæt trafik eller kø. Hidtil har ca. 95 km af motorvejene været omfattet af dette system der går under betegnelsen TRIM (TRrafikInformation på Motorveje) Systemet er nu udvidet med i alt ca. 14 km fordelt på 2,6 km nord for Jægersborg på Helsingørmotorvejen, Nul arbejdsulykker med 4,2 km nord for Fiskebækbroen på Hillerødmotorvejen, med 1 km vest for Roskilde på Holbækmotorvejen, med 5,2 km syd for Solrød på Køge Bugt Motorvejen samt med 1 km på Amagermotorvejen, så systemet rækker helt frem til Øresundsmotorvejen og forbindelsen mod Sjællandsbroen. Yderligere information: Tek.ing. René Ring, Vejdirektoratet, , rr@vd.dk På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man downloade 30 metoder til forebyggelse af arbejdsulykker. Metoderne har været anvendt med succes i danske og udenlandske virksomheder. Beskrivelserne er lavet af professionelle rådgivere, der har brugt metoderne i praksis. Blandt emnerne er bl.a. sikkerhedskultur, læring af ulykker, sikkerhedstræning og identificering af risici. Hver metode er anført med et kort resumé, og den længere beskrivelse af metoden kan downloades som pdf-fil. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man også downloade ny rapport om holdninger til sikkerhed på arbejdspladsen. Holdningsundersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og den baserer sig på fokusgruppeinterview med ca. 100 personer samt en telefonundersøgelse med over 3500 respondenter. 11

12 Kalenderen Konferencer The 10 th International Conference on Safe C0mmunities. -Safe Work, Safe Play Around the Clock. Anchorage, Alaska, USA maj th World Conference on Health Promotion and Health Education Paris, Frankrig juni or 4 th Nordic Safe Community Conference. Hotel Munkebjerg i Vejle, august Safe4@sus.fyns-amt.dk og Safe4@vejleamt.dk 1 st WHO - Safe Community Conference on Cost Calculation and Cost-effectiveness in Injury Prevention and Safety Promotion. Viborg 30. sept. 3. okt th World Conference. Injury Prevention and Control. Montreal, Canada maj trauma@coplanor.qc.ca K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej København Ø Tlf.: Telefax: K urser 1 st MPH Course on Safety Promotion Stockholm, Sweden maj lily.mogess@socmed.sll.se International Course on Injury Prevention and Safety Promotion Prag, Tjekkiet juni michal.grivna@lfmotol.cuni.cz 4 th International Course on Safety Research first week: Accidents and Risks Getå Conference Hotel, Åby (Norrköping) Sverige juni th International Ph.D. Course on Safety Promotion Research A Public Health Approach to Accident and Injury Prevention. Stockholm, Sverige september moa.sundstrom@socmed.sll.se 4 th International Course on Safety Research second week: Safety Promotion Getå Conference Hotel, Åby (Norrköping) Sverige februar Redaktion: Informationsmedarbejder Hanne Møller Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Fotograf: Mogens Ulderup Trykke ykkeri ri: Kailow Tryk 2. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 6. Juli 2001 Nummer 5 udkommer 6. august 2001 Oplag: 800 ex. Links Udenlan landske sites på ulykkeso ykkesområdet childinjury HarborView Medical Center Systematic Review of Childhood Injury Prevention Interventions the Injury Prevention Internet Library Bla. med papers fra tidsskriftet Injury Prevention WHO Collaborating Centre on Community Safety Promotion Skadeforebyggende forum Norge Accident Research Centre på Monash University I Australien Cochrane Injuries Group Centers for Disease Control and Prevention Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet: Ønsker du at modtage en elektronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjemmesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til ham@dike.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med afsendernavn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: ham@dike.dk Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.