Ovita er et intensiv- og opvågningsafsnit tilhørende afdelingen Operation og Intensiv Syd på Aarhus Universitetshospital (AUH).

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ovita er et intensiv- og opvågningsafsnit tilhørende afdelingen Operation og Intensiv Syd på Aarhus Universitetshospital (AUH). AUH er inddelt i 5 centre og Operation og Intensiv Syd er tilhørende Mave-og-Barn-Centeret. Afdelingen har afsnit inden for specialerne operation, opvågning og intensiv. Operation og Intensiv Syds ledelse består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Ledelsen i Ovita består af to overlæger og to afdelingssygeplejersker. Den daglige koordinering varetages af to sygeplejerske som er faste koordinatorer. Fysiske rammer og organisering af sygeplejen I Ovita er der 6 intensivpladser fordelt på 3 tosengsstuer samt et særskilt afsnit med 3 intermidiære- og opvågningspladser. I afsnittet er der desuden en Bracky-stue, som bruges til stråleterapi. Sygeplejen i afsnittet er organiseret som tildelt patientpleje, og der tilstræbes størst mulig kontinuitet i sygeplejerske- patientforholdet. Sygeplejen i afsnittet tager afsæt i Basal Stimulation, som er en tilgang til patienten og en metode til at udføre sygepleje. Til de langtidsindlagte patienter etableres et fast tilknyttet team bestående af en læge, sygeplejersker og en fysioterapeut, som har ansvar for tilrettelæggelsen af behandlingen og sygeplejen i hele patientforløbet på Ovita. Mødetider Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sygeplejefagligt personale Der er ansat ca. 45 sygeplejersker og 5 social og sundhedsassistenter. Ca. 75% af sygeplejerskerne har taget den 1½ - årig Specialuddannelse i intensiv sygepleje. Der er ansat flere fysioterapeuter, og der er én fysioterapeut til stede alle hverdage i dagvagten. Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner Personale med ansvar for uddannelse: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Klinisk vejleder for sygeplejestuderende Side 1 af 11

2 Klinisk vejleder for Specialuddannelsen Personale med ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling: To specialeansvarlige sygeplejersker Klinisk sygeplejespecialist Kvalitetskoordinator. Uddannelse i afsnittet Afsnittet er uddannelsessted for to studerende på Modul 11 og 12 samt enkelte udenlandske studerende. Afsnittet er uddannelsessted for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje og modtager kursister fra andre intensivafsnit i praktik. I afsnittet foregår desuden uddannelse af medicinstuderende og falckreddere i behandleruddannelse. Lægefagligt personale Det lægefaglige personale er uddannet speciallæger i anæstesiologi/intensiv terapi, og de har behandlingsansvaret for patienterne i tæt samarbejde med læger fra patienternes stamafdelinger. Øvrige væsentlige tværfaglige samarbejdspartnere Serviceassistenter Fysioterapeuter Sekretærer Portører Sygehuspræsten Tandplejer Ergoterapeuter Falckreddere Tværsektorielt samarbejdes med intensivafsnit på andre sygehuse i forbindelse med overflytning af patienter. Samarbejde med sengeafsnit Der samarbejdes omkring det enkelte patientforløb med de afsnit, som patienterne modtages fra og overflyttes til. Der samarbejdes desuden med personalet der er i opvågningsenheden i forhold til patienterne i afsnit 810. Samarbejde med undersøgelses- og behandlingsafdelinger Operationsafsnit Anæstesiafsnit Radiologisk afsnit Klinisk biokemisk afdeling Klinisk mikrobiologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Ergo- og fysioterapien Side 2 af 11

3 Samarbejde med serviceafdelinger Køkkenet Medio-teknisk afdeling Patienthotellet Portørcentralen Patientkategorier/borgerkategorier Ovita er et medicinsk/kirurgisk intensivafsnit, som modtager patienter, der har behov for intensiv overvågning, sygepleje og behandling. Patienterne kan komme fra alle sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, TGH, og enkelte patienter kan overflyttes fra andre intensivafsnit og hospitaler. Patienterne i Ovita kommer fra følgende specialer: Kirurgisk afdeling P (Tarm-, bryst- og endokrin-kirurgi) Hæmatologisk afdeling R Medicinsk endokrinologisk afdeling, MEA Kardiologisk afdeling A Dermatologisk afdeling S Geriatrisk afdeling G Patienternes sygdomsdiagnoser vil være inden for et af ovenstående specialer. Diagnoserne vil således være meget forskelligartede og inden for både de medicinske og kirurgiske specialer. Patienternes alder spænder vidt - fra unge til patienter med høj alder. For alle patienter vil en eller flere af nedenstående patofysiologiske problemstillinger være årsagen til indlæggelsen på intensiv: Infektioner/sepsis Væske- og elektrolytforstyrrelser Kredsløbsinsufficiens Respirationsinsufficiens Akut nyreinsufficiens Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejeproblemstillinger knyttet til fysiologiske områder Patienten har problemer i forhold til: At opretholde sufficient respiration, eksempelvis på grund af pneumoni At opretholde sufficient kredsløb, eksempelvis på grund af sepsis At opretholde normal elektrolyt- og væskebalance, eksempelvis på grund af svær dehydrering Indtagelse af sufficient ernæring pr. oralt eksempelvis på grund af tarmkirurgi eller bevidsthedssvækkelse Side 3 af 11

4 At kontrollere og opretholde normal udskillelse af urin og afføring eksempelvis på grund af tarmkirurgi, påvirket kredsløb eller sengeleje At udføre sin kropspleje, eks. pga. svært påvirket almentilstand At opretholde kroppens fysik og mobilitet pga. sengeleje og patofysiologisk tilstand Selv at mobilisere sig, eksempelvis på grund af tilkoblet teknisk udstyr At få en døgnrytme, hvor sammenhængen mellem hvile/søvn og aktivitet er tilpasset patientens behov Risiko for at få infektion og/eller komplikationer til infektion Svær fysiologisk stresspåvirkning på grund af kritisk sygdom og eventuelt smerter Centrale sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder Patienten oplever smerter og ubehag eksempelvis på grund af anlagte dræn og katetre eller behandlingsprocedurer eksempelvis trachealsugning Patienten har ingen eller begrænset mulighed for verbal kommunikation eksempelvis på grund af sedering og bevidsthedspåvirkning Patienten har nedsat eller uhensigtsmæssig sansestimulering, som kan medføre intensiv delirium Patient og pårørende oplever trussel om tab af livet Pårørende oplever tab af deres nærmeste og dermed sorg Patienten oplever væsentlige tab af muligheder for at opretholde sin integritet og livsfunktioner Patienten oplever stress, utryghed, angst, magtesløshed og håbløshed Problemstillinger knyttet til patientforløb i forhold til kontinuitet og dokumentation Patientsituationen er kendetegnet ved at have rigtig mange og sammenhængende problemstillinger, som fordrer mange behandlings- og sygeplejetiltag. Disse skal løbende vurderes tæt og justeres Patienten kommer fra et forløb i et sengeafsnit og flyttes tilbage dertil efter et forløb i Ovita, som kræver sammenhæng og kontinuitet Problemstilling knyttet behandling Patienternes patofysiologiske problemstillinger vil medføre delegerede sygeplejefaglige opgaver rettet mod observationer af væsentlige organfunktioner som respiration, hjerte-kredsløb, nyrefunktion og mave/tarmfunktion. Observationer der danner grundlag for behandlingen Delegerede opgaver retter sig desuden mod at udføre omfattende medicinsk terapi og terapi rettet mod at afhjælpe respiratoriske problemer eksempelvis i form af respiratorbehandling. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Overordnet retter de sygeplejefaglige opgaver sig mod at tilrettelægge og udføre sygeplejen samt behandlingen til én af afsnittets patienter. Dette foregår i et tæt samarbejde med afsnittes læger og omfatter både delegerede og selvstændige sygeplejeopgaver. Den intensive sygepleje har et væsentligt fokus på den behandlende, forebyggende, sundhedsbevarende og lindrende sygepleje. Der er i mindre grad fokus på den sundhedsfremmende og rehabiliterende sygepleje. Side 4 af 11

5 Følgende er en skitsering af de sygeplejeopgaver, der kan være aktuel at udøve til patienterne i afsnittet, og som udgør læringsmuligheder for de studerendes i Ovita. Monitorering og observation Alle intensive patienter er tilkoblet teknisk udstyr, der giver mulighed for monitering og overvågning af hjerterytme, puls, BT, saturation, respirationsfrekvens, CVP (centralt venetryk) og temperatur Observationerne vurderes og dokumenteres på observationskurven. Observationer såvel de kliniske som de monitorerede er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne i forhold til den intensive patient. Kropspleje Sengebad/brusebad Hårvask i sengen Nedre toilette og kateterpleje Hud-, negle-, næse- og øjenpleje Mundpleje herunder mundpleje til pt. med oraltube Sengeredning og skift af sengetøj med og uden patient i sengen Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskillelse af og omgang med rent/urent Beskyttelse af patient og personale mod smitte og anvendelse af isolation Funktionen af skyllerum og præparation Mobilisering og aktivering Anvende forflytningsteknik og hjælpemidler til forflytning Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående/gående Vending og lejring af den intensive patient Forebygge og behandle følger af nedsat mobilitet og immobilitet Tilrettelægge patientens døgnrytme i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Observation og vurdering af patientens respiration Observation og vurdering af sekret og sekretmængde Lejring af den respirationspåvirkede patient CPAP-behandling Udføre forskellige former for iltterapi Opretholde frie luftveje Cirkulation Observation og vurdering af puls, hjerterytme og blodtryk Observation og vurdering af patientens kredsløb Udføre behandling til opretholdelse af sufficient kredsløb med medicin, væske og blodprodukter Side 5 af 11

6 Væske- og elektrolytbalance Observation og vurdering af patientens væskebalance Udregning af patientens væskebalance Observation og vurdering af patientens elektrolytbalance Udføre væske- og elektrolytbehandling ud fra lægeordination Ernæring Vurdering af patientens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Afhjælpe hæmmende faktorer på patientens appetit Anvende forskellige kostformer Servering og hjælp til indtagelse af mad Registrering af patientens kost- og væskeindtagelse Udføre sondeernæring med forskellige typer sondeernæring / ernæringssonder Udføre iv- ernæring Udskillelse Observation og vurdering af patientens forskellige former for udskillelser Hjælpe patienten med bækken/bækkenstol Regulering af patientens mave- og tarmfunktion Afhjælpe inkontinens for afføring Anlæggelse af kateter a demeur (KAD) Engangskaterisation (SIK) Legemstemperatur Observation og vurdering af patientens temperatur perifert/centralt Regulering af patientens temperatur perifert/centralt Sygepleje til patienter med hypertermi eller hypotermi Sanse- og nervesystem Observation og vurdering af patientens bevidsthedsniveau ved hjælp af scoringsredskab (RASS) Observation og vurdering af patientens mentale tilstand ved hjælp af scoringsredskab (CAM-ICU) Stimulere patientens sanser og skærme mod uhensigtsmæssig sansestimulering Observation og vurdering af patientens neurologiske forhold herunder sensibilitet og bevægelse Smerter Observation og vurdering af patientens smerter eventuelt ved hjælp af NRS/VAS Afhjælpe patientens smerter ud fra aspekter der er fremmende og hæmmende for smerter Udføre farmakologisk behandling af smerter Hud og slimhinder Observation og vurdering af patientens hud og slimhinder Side 6 af 11

7 Observation og vurdering af patientens sår Forbindskift og sårpleje ved rene/urene sår Observation og pleje af hud og slimhinder ved anlagte dræn, katetre, sonder og tube Diagnostik Undersøgelse herunder at forberede og støtte patient Prøvetagning herunder at bestille, tage og sende prøver Udføre administrative opgaver i forbindelse med prøver og undersøgelser Kommunikation og relation med patient og pårørende Etablere og målrette en faglig og omsorgsfuld relation og kommunikation med den intensive patient og eventuelt med dennes pårørende Udøve omsorgen for patienten med afsæt i patientens oplevelse Medinddrage og guide patienten i relation til sygeplejeinterventioner Medinddrage og guide patienten i relation til den forebyggende og rehabiliterende sygepleje Formidle relevant information til patienten og eventuelt til dennes pårørende Dokumentation Dokumentere observationer samt behandlings- og sygeplejetiltag på observationskurven Dokumentere i EPJ Medicinering Varetage dispensering og administration af den ordinerede medicin - herunder anvende sikkerhedsforanstaltninger for korrekt medicinering, hygiejniske forskrifter, teknisk udstyr til administration og dokumentation. Dette i flg. Retningslinjer for studerendes ansvar og kompetencer ved medicinering og infusionsterapi (bilag 1). Organisation og ledelse Tilrettelægge og koordinere sygepleje- og behandlingstiltag til den tildelte patient herunder etablere og indgå i mono- og tværfagligt samarbejde Indgå i samarbejde med afsnittets læger omkring stuegang Tilrettelægge og iværksætte ordinerede behandlingstiltag Tilrettelægge og medvirke ved lægesamtaler Samarbejde med afsnittets koordinator omkring tilrettelæggelsen af personalefordelingen Tilrettelægge sygeplejen med fokus på de faktorer, der har betydning for kvaliteten i patientforløb Kvalitetssikring og -udvikling Vurdere kvaliteten af egen og personalets sygepleje ud fra faglige vurderinger, retningslinjer og instrukser samt organisatoriske forhold. Medvirke til implementering af sygeplejefaglige udviklingstiltag i afsnittet Side 7 af 11

8 Typiske patientforløb/borgerforløb Nedenstående illustrerer komplekse kliniske patientsituationer i Ovita Patient overflyttes fra afd. P på grund af komplikationer opstået efter kirurgisk indgreb i mave-tarmregion. Pt. har lækage fra mave-tarmkanalen, som har medført svær infektion med svær almen påvirkning samt påvirkning af respiration og blodtryk (sepsis). Pt. behandles for infektionen samt de påvirkninger, den har medført. Det kan eksempelvis være respiratorbehandling og stabilisering af kredsløb. Indlæggelsesforløbet på i Ovita kan blive langvarigt eksempelvis 2-3 uger. Patient overflyttes fra medicinsk afdeling. Pt. har en kronisk obstruktiv lungelidelse, som nu er forværret på grund af en pneumoni. Pt. indlægges i Ovita til intensiv observation af respirationen med overvågningsudstyr og med blodgas-analyser, intensiv CPAP-behandling og Lomholt-behandling. Pt. behandles med antibiotika intravenøst. Efter 5 dage i Ovita flyttes pt. tilbage til sengeafsnittet. Patienten overflyttes fra Hæmatologisk afdeling, hvor pt. er indlagt med Akut Myelocoid Leukæmi. Pt. er immunsupprimeret på grund af kemokur og har udviklet en svær pneumoni. Dette medfører respirationsinsufficiens. Pt. behandles med Non-invasiv ventilation (NIV) på respiratoren og antibiotika behandling. Patienten vil under indlæggelsen i Ovita være isoleret. Efter 4-5 dag vil pt. kunne flyttes tilbage til Hæmatologisk afdeling. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessen anvendes som et redskab til systematisk at indsamle og analysere patientdata samt til at planlægge og evaluere sygeplejen. Samtidig anvendes sygeplejeprocessen som et analyse- og refleksionsredskab i den kliniske undervisning. Model for praktisk færdighedsudøvelse Modellen anvendes i den kliniske undervisning i forhold til den instrumentelle sygepleje. Narrativ metode Den narrative metode bruges som et redskab for refleksion og som en måde at forstå patientens situation på. Dokumentationsredskaber Patientens ernæringsbehov beregnes ved hjælp af et ernæringsskema med fastlagte beregningskriterier. Alle observationer af patientens fysiologiske og mentale livsfunktioner, eks. cirkulation og respiration dokumenteres løbende over hele døgnet på en observationskurve. Observationskurven og EPJ udgør dokumentationsredskaberne for sygeplejen. Scoringsredskaber Til vurdering af patientens oplevelse af smerteintensitet anvendes scoringsredskabet NRS, VAS eller CPOT (critical-care pain observation tool). RASS er et scoringsredskab, der anvendes til vurdering af sederede patienters bevidsthedsniveau. Side 8 af 11

9 CAM-ICU er et scoringsredskab, der anvendes til identifikation af intensiv delirium hos patienterne. Ved observation og vurdering af patientens mentale og neurologiske funktion anvendes Glasgow Coma Scale. Udviklingsmetoder Det tilstræbes at afholde sygeplejefaglige og tværfaglige konferencer, hvor aktuelle patientsituationer og problemstillinger drøftes. Hver onsdag afholdes undervisning i forskellige sygeplejefaglige emner. Der er mulighed for sygeplejefaglig vejledning eller debrifing ved behov eksempelvis ved meget følelsesmæssigt belastende patientsituationer/patientforløb. Der er løbende undervisning rettet både mod nyansatte og mere erfarent personale, hvor simulatorundervisning indgår. Mindre arbejdsgrupper arbejder med udvikling indenfor både tværfaglige og selvstændige sygeplejefaglige områder. En forflytningsgruppe bestående af social og sundhedsassistenter og sygeplejersker arbejder kontinuerligt med at sikre de bedste forflytningsredskaber til patientforflytning, og de står til rådighed med instruktion og vejledning i forflytning. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der arbejdes med udviklingsprojekter i forhold til: Opfølgende samtaler med tidligere patienter Sygepleje til patienter med fejlsynkning i relation til intubering Optimering af patienternes søvn Kommunikation med intuberede patienter Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Ovita er et afsnit med et meget positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale/studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i afsnittes personalegruppe. Miljøet er desuden præget af et sygeplejefagligt speciale, der spænder utrolig vidt, hvor der i høj grad er fokus på den enkeltes sygeplejefaglige udvikling i forhold til at varetage de specialiserede opgaver inden for den intensive sygepleje. Der er en høj grad af sygeplejefaglig sparring blandt personalet og et miljø, hvor det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. Den uddannelsesansvarlige samarbejder med den kliniske vejleder omkring kvalitetssikring og udvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder er ansvarlig for tilrettelæggelsen og organiseringen af den kliniske undervisning og varetager den kliniske undervisning i samarbejde med afsnittets sygeplejersker. Side 9 af 11

10 Den studerendes tilstedeværelse i afsnittet planlægges ud fra et læringshensyn og med henblik på at sikre bedst mulighed for kontinuitet i forhold til patientforløb. I den daglige koordinering og tildeling af patienter til den studerende tilstræbes det, at kompleksiteten af patientsituationen er passende i forhold til den studerendes læringsforløb, og at der er mulighed for at den studerende kan følge patienten over flere dage. Den studerende vil altid følges med en af afsnittes sygeplejersker i den daglige sygepleje til intensiv patienten, hvilket i høj grad giver mulighed for at iagttage kompetente sygeplejersker som rollemodeller. Herudover tilstræbes det, at den kliniske vejleder en formiddag ugentlig følger den studerende i klinisk praksis som ekstra person. Disse dage er der afsat tid til og fokus på både før, - under og efter vejledning. Ligeledes er der disse dage afsat tid til ugesamtaler, hvor udgangspunktet er en ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Ved planlægningssamtalen udarbejder den studerende sammen med den kliniske vejleder en individuel klinisk studieplan for organiseringen af den kliniske undervisning. Der planlægges én uges studieperiode i sengeafsnit P 280 eller 260. Det forventede læringsudbytte ved dette studiebesøg er: At opøve klinisk observation og vurdering knyttet til patienter i sengeafsnit At få indblik i patientens oplevelse og erfaring knyttet til indlæggelse i sengeafsnit At få indblik i faktorer der har betydning for kvaliteten af patientforløb og overgangen mellem intensiv afsnit og sengeafsnit, eks. samarbejde og dokumentation Den planlagte studieaktivitet; Seminar gennemføres jævnfør til modulbeskrivelsen. Gruppen til seminaret består af to studerende fra Ovita og to fra ITA. Den planlagte studieaktivitet; Udvikling af klinisk sygepleje, gennemføres jvf. bilag 3 til modulbeskrivelsen. Det planlægges i samråd med specialeansvarlige sygeplejersker i afsnittet, og det anbefales, at det udføres sammen med medstuderende. Forventninger til den studerende Være forberedt til planlægningssamtalen ved præsentation af udkast til individuel klinisk studieplan jævnfør beskrivelsen i eportfolio/praktikportalen. Sende individuel klinisk studieplan til afsnittets sygeplejelærer inden for de første to uger. Engagere sig i sygeplejefaglige temaer og deltage i sygeplejefaglige opgaver, der er centrale for sygeplejen i afsnittet. Være opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Tilstræbe en stigende selvstændighed i forhold til mere komplekse sygeplejeopgaver. Side 10 af 11

11 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Susanne Kronborg har mange års erfaring inden for det intensive speciale og har Specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Susanne har varetaget funktionen som klinisk vejleder i mere end ti år og har en Sundhedsfaglig diplomuddannelse i formidling og klinisk undervisning. Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten til klinisk sendes sammen med velkomstbrevet. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur løbende under hele forløbet. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og angiver litteraturtypen ud fra kategoriseringsnøglen, som udleveres ved studiestart. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til skolens tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal opfylde nedenstående kriterier for at være indstillet til den interne kliniske prøve ved afslutningen af modul 12: Engagere sig i sygeplejefaglige temaer og deltage i sygeplejefaglige opgaver, der er centrale for sygeplejen i afsnittet. Udarbejde og følge op på den individuelle kliniske studieplan. Være forberedt til evalueringssamtaler med en opdateret ugeplan i eportfolio/praktikportalen. Deltage i eget og medstuderendes seminar jævnfør bilag 2 til modulbeskrivelsen for Modul12. Gennemføre planlagt studieaktivitet jævnfør bilag 3 til modulbeskrivelsen for Modul12. Dokumentere selvvalgt litteratur i eportfolio/praktikportalen senest én uge før den kliniske prøve. Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig Britta Schmidt, Operation og Intensiv Syd, August Godkendt af, august Side 11 af 11