Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit 600 er et intensivafsnit i Anæstesiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i Region Midtjylland. Århus Sygehus er inddelt i 5 centre og Anæstesiologisk Afdeling er tilhørende Kirurgisk Center. Anæstesiologisk Afdeling har afsnit på både Nørrebrogade (NBG) og Tage Hansens Gade (). De øvrige anæstesiologiske afsnit på er: Opvågningsafsnit Anæstesiafsnit Dagkirurgisk afsnit Smerteteamet Anæstesiologisk Afdelings ledelse består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Ledelsen i afs. 600 består af to overlæger og to afdelingssygeplejersker. Se i øvrigt afdelingens hjemmeside: Link Den daglige koordinering varetages af en sygeplejerske som er fast koordinator. Fysiske rammer og organisering af sygeplejen I afsnit 600 er der 6 intensivpladser fordelt på 3 tosengsstuer samt et særskilt afsnit (810) med 3 intermidiære pladser og opvågningspladser. I afsnittet er der desuden en Bracky-stue, som bruges til stråleterapi. Mødetider Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Sygeplejen i afsnittet er organiseret som tildelt patientpleje og der tilstræbes størst mulig kontinuitet i sygeplejerske- patientforholdet. Sygeplejen i afsnittet tager afsæt i Basal Stimulation, som er en tilgang til patienten og en metode til at udføre sygepleje. Til de langtidsindlagte patienter etableres et fast tilknyttet plejeteam, som har ansvar for tilrettelæggelsen af sygeplejen i hele patientforløbet på afsnit 600. Patient/borger kategorier Afsnit 600 er et medicinsk/kirurgisk intensivafsnit som modtager patienter, der har behov for intensiv overvågning, sygepleje og behandling. Patienterne kan komme fra alle sengeafsnit på Århus Sygehus, TGH, og enkelte patienter overflyttes fra andre sygehuse. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

2 Patienterne i afsnit 600 kommer fra følgende specialer: Kirurgisk afdeling P (Tarm-, bryst- og endokrin-kirurgi) Hæmatologisk afdeling R Medicinsk endokrinologisk afdeling, MEA Kardiologisk afdeling A Dermatologisk afdeling S Geriatrisk afdeling G Patienternes sygdomsdiagnoser vil være inden for et af ovenstående specialer. Diagnoserne vil således være meget forskelligartede og inden for både de medicinske og kirurgiske specialer. Patienternes alder spænder fra ungepatienter til patienter med høj alder. For alle patienter vil en eller flere af nedenstående patofysiologiske problemstillinger være årsagen til indlæggelsen på intensiv: Infektioner/sepsis Væske- og elektrolytforstyrrelser Kredsløbsinsufficiens Respirationsinsufficiens Akut nyreinsufficiens Samarbejdsrelationer Samarbejde med sengeafsnit Der samarbejdes omkring det enkelte patientforløb med de afsnit, som patienterne modtages fra og overflyttes til. Der samarbejdes desuden med opvågningsafsnittet i forhold til patienterne i afsnit 810. Samarbejde med undersøgelses- og behandlingsafdelinger Operationsafsnit Anæstesiafsnit Radiologisk afsnit Klinisk biokemisk afdeling Klinisk mikrobiologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Ergo- og fysioterapien Samarbejde med serviceafdelinger Køkkenet Medio-teknisk afdeling Patienthotellet Portørcentralen Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Sygeplejefagligt personale Der er ansat ca. 45 sygeplejersker og 5 social og sundhedsassistenter. Ca. halvdelen af sygeplejerskerne har taget den 1½ - årig Specialuddannelse i intensiv sygepleje. Der er ansat flere fysioterapeuter, og der er tilstedeværelse af én fysioterapeut dagligt mellem kl Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner Personale med ansvar for uddannelse: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Klinisk vejleder for sygeplejestuderende Klinisk vejleder for Specialuddannelsen Personale med ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling: To specialeansvarlige sygeplejersker Klinisk sygeplejespecialist Ph.d. studerende Kvalitetskoordinator i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDK) og E- dok. Uddannelse i afsnittet Afsnittet er uddannelsessted for to studerende på og 12 samt enkelte udenlandske studerende. Afsnittet er uddannelsessted for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje modtages kursister fra andre intensivafsnit i praktik. I afsnittet foregår desuden uddannelse af medicinstuderende og falckreddere i behandleruddannelse. Lægefagligt personale Det lægefaglige personale er uddannet speciallæger i anæstesiologi/intensiv terapi, og de har behandlingsansvaret for patienterne i tæt samarbejde med læger fra patienternes stamafdelinger. Øvrige væsentlige tværfaglige samarbejdspartnere Serviceassistenter Fysioterapeuter Sekretærer Portører Sygehuspræsten Tandplejer Ergoterapeuter Falckreddere Tværsektorielt samarbejdes med intensivafsnit på andre sygehuse i forbindelse med overflytning af patienter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Nedenstående illustrerer komplekse kliniske patientsituationer i afsnit 600 Patient overflyttes fra afd. P på grund af komplikationer opstået efter kirurgisk indgreb i mavetarmregion. Pt. har lækage fra mave-tarmkanalen, som har medført svær infektion med svær almen påvirkning samt påvirkning af respiration og blodtryk (sepsis). Pt. behandles for infektionen samt de påvirkninger, den har medført. Det kan eksempelvis være respiratorbehandling og stabilisering af kredsløb. Indlæggelsesforløbet på afsnit 600 kan blive langvarigt eksempelvis 2-3 uger. Patient overflyttes fra medicinsk afdeling. Pt. har en kronisk obstruktiv lungelidelse, som nu er forværret på grund af en pneumoni. Pt. indlægges i afsnit 600 til intensiv observation af respirationen med overvågningsudstyr og med blodgas-analyser, intensiv CPAP-behandling og Lomholt-behandling. Pt. behandles med antibiotika intravenøst. Efter 5 dage i afsnit 600 flyttes pt. tilbage til sengeafsnittet. Patienten overflyttes fra Hæmatologisk afdeling, hvor pt. er indlagt med Akut Myelocoid Leukæmi. Pt. er immunsupprimeret på grund af kemokur og har udviklet en svær pneumoni. Dette medfører respirationsinsufficiens. Pt. behandles med Non-invativ ventilation (NIV) på respiratoren og antibiotika behandling. Patienten vil under indlæggelsen i afsnit 600 være isoleret. Efter 4-5 dag vil pt. kunne flyttes tilbage til Hæmatologisk afdeling. Centrale kliniske problemstillinger Centrale sygeplejeproblemstillinger knyttet til fysiologiske områder Patienten har problemer i forhold til: At opretholde sufficient respiration eksempelvis på grund af pneumoni At opretholde sufficient kredsløb eksempelvis på grund af sepsis At opretholde normal elektrolyt- og væskebalance eksempelvis på grund af svær dehydrering Indtagelse af sufficient ernæring pr. oralt eksempelvis på grund af tarmkirurgi eller bevidsthedssvækkelse At kontrollere og opretholde normal udskillelse af urin og afføring eksempelvis på grund af tarmkirurgi eller påvirket kredsløb. At udføre sin kropspleje, eks. pga. svært påvirket almentilstand Selv at mobilisere sig, eksempelvis på grund af tilkoblet teknisk udstyr At få en døgnrytme, hvor sammenhængen mellem hvile/søvn og aktivitet er tilpasset patientens behov Stor risiko for at få en infektion eller problemer knyttet til eksisterende infektion Svær fysiologisk stresspåvirkning på grund af kritisk sygdom og eventuelt smerter Centrale sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder Patienten oplever smerter og ubehag eksempelvis på grund af anlagte dræn og katetre eller Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

5 behandlingsprocedurer eksempelvis trachealsugning Patienten har ingen eller begrænset mulighed for verbal kommunikation eksempelvis på grund af sedering og bevidsthedspåvirkning Patienten har nedsat eller uhensigtsmæssig sansestimulering, som kan medføre intensiv delirium Patient og pårørende oplever trussel om tab af livet Pårørende oplever tab af deres nærmeste og dermed sorg Patienten oplever væsentlige tab af muligheder for at opretholde integritet og egne livsfunktioner Problemstillinger knyttet til patientforløb i forhold til kontinuitet og dokumentation Patientsituationen er kendetegnet ved at have rigtig mange og sammenhængende problemstillinger, som fordrer mange behandlings- og sygeplejetiltag. Disse skal løbende vurderes tæt og justeres Patienten kommer fra et forløb i et sengeafsnit og flyttes tilbage dertil efter et forløb i afsnit 600 Problemstilling knyttet behandling Patienternes patofysiologiske problemstillinger vil medføre delegerede sygeplejefaglige opgaver rettet mod observationer af væsentlige organfunktioner som respiration, hjerte-kredsløb, nyrefunktion og mave/tarmfunktion. Observationer der danner grundlag for behandlingen De delegerede opgaver retter sig desuden mod at udføre omfattende medicinsk terapi og terapi rettet mod at afhjælpe respiratoriske problemer eksempelvis respiratorbehandling Sygeplejefaglige opgaver Overordnet retter de sygeplejefaglige opgaver sig mod at tilrettelægge og udføre sygeplejen samt behandlingen til én af afsnittets patienter. Dette foregår i et tæt samarbejde med afsnittes læger og omfatter både delegerede og selvstændige sygeplejeopgaver. Den intensive sygepleje har et væsentligt fokus på den behandlende, forebyggende, sundhedsbevarende og lindrende sygepleje. Der er i mindre grad fokus på den sundhedsfremmende og rehabiliterende sygepleje. Følgende er en skitsering af de sygeplejeopgaver, der kan være aktuel at udøve til patienterne i afsnittet, og som udgør læringsmuligheder for de studerendes i afsnit 600. Monitorering og observation Alle intensive patienter er tilkoblet teknisk udstyr, der giver mulighed for monitering og overvågning af hjerterytme, puls, BT, saturation, respirationsfrekvens, CVP (centralt venetryk) og temperatur Observationerne vurderes og dokumenteres på observationskurven. Observationer såvel de kliniske som de monitorerede er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne i forhold til den intensive patient. Kropspleje Sengebad/b rusebad Hårvask i sengen Nedre toilette og kateterpleje Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

6 Hud-, negle-, næse- og øjenpleje Mundpleje herunder mundpleje til pt. med oraltube Sengeredning og skift af sengetøj med og uden patient i sengen Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskillelse af og omgang med rent/urent Beskyttelse af patient og personale mod smitte og anvendelse af isolation Funktionen af skyllerum og præparation Mobilisering og aktivering Brug af hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående/gående Vending og lejring af den intensive patient Forebygge og behandle følger af nedsat mobilitet og immobilitet Tilrettelægge patientens døgnrytme i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Observation og vurdering af patientens respiration Observation og vurdering af sekret og sekretmængde Lejring af den respirationspåvirkede patient CPAP-behandling Behandling med ilt nasalt eller på Lomholt Opretholde frie luftveje Cirkulation Observation og vurdering af puls, hjerterytme og blodtryk Observation og vurdering af patientens kredsløb Udføre behandling til opretholdelse af sufficient kredsløb med medicin, væske og blodprodukter Væske- og elektrolytbalance Observation og vurdering af patientens væskebalance Udregning af patientens væskebalance Observation og vurdering af patientens elektrolytbalance Udføre væske- og elektrolytbehandling ud fra lægeordination Ernæring Vurdering af patientens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Afhjælpe hæmmende faktorer på patientens appetit Anvende forskellige kostformer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

7 Servering og hjælp til indtagelse af mad Registrering af patientens kost- og væskeindtagelse Udføre sondeernæring med forskellige typer sondeernæring / ernæringssonder Udføre iv- ernæring Udskillelse Observation og vurdering af patientens forskellige former for udskillelser Hjælpe patienten med bækken/bækkenstol Regulering af patientens mave- og tarmfunktion Afhjælpe inkontinens for afføring Anlæggelse af kateter a demeur (KAD) Engangskaterisation (SIK) Legemstemperatur Observation og vurdering af patientens temperatur perifert/centralt Regulering af patientens temperatur perifert/centralt Sygepleje til patienter med hypertermi eller hypotermi Sanse- og nervesystem Observation og vurdering af patientens bevidsthedsniveau ved hjælp af scoringsredskab (RASS) Observation og vurdering af patientens mentale tilstand ved hjælp af scoringsredskab (CAM-ICU) Stimulere patientens sanser og skærme mod uhensigtsmæssig sansestimulering Observation og vurdering af patientens neurologiske forhold herunder sensibilitet og bevægelse Smerter Observation og vurdering af patientens smerter eventuelt ved hjælp af NRS/VAS Afhjælpe patientens smerter ud fra aspekter der er fremmende og hæmmende for smerter Udføre farmakologisk behandling af smerter Hud og slimhinder Observation og vurdering af patientens hud og slimhinder Observation og vurdering af patientens sår Forbindskift og sårpleje ved rene/urene sår Observation og pleje af hud og slimhinder ved anlagte dræn, katetre, sonder og tube Diagnostik Undersøgelse herunder at forberede og støtte patient Prøvetagning herunder at bestille, tage og sende prøver Udføre administrative opgaver i forbindelse med prøver og undersøgelser Kommunikation og relation med patient og pårørende Etablere og målrette en faglig og omsorgsfuld relation og kommunikation med den intensive patient og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

8 eventuelt med dennes pårørende Udøve omsorgen for patienten med afsæt i patientens oplevelse Medinddrage og guide patienten i relation til sygeplejeinterventioner Medinddrage og guide patienten i relation til den forebyggende og rehabiliterende sygepleje Formidle relevant information til patienten og eventuelt til dennes pårørende Dokumentation Dokumentere observationer samt behandlings- og sygeplejetiltag på observationskurven Dokumentere i sygeplejejournalen Udarbejde plejeplaner Medicinering Varetage dispensering og administration af den ordinerede medicin - herunder anvende sikkerhedsforanstaltninger for korrekt medicinering, Hygiejniske forskrifter, teknisk udstyr til administration og dokumentationsredskaber Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der arbejdes med udviklingsprojekter i forhold til opfølgende samtaler med tidligere patienter. Ph.d.-studerende Helle Svenningsen er i gang med et forskningsprojekt inden for emnet; intensiv delirium. I afdelingen er ansat en kvalitetskoordinator som arbejder med implementering af standarder, fra Den danske kvalitetsmodel i alle afdelingens afsnit. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessen anvendes som et redskab til systematisk at indsamle og analysere patientdata samt til at planlægge og evaluere sygeplejen. Samtidig anvendes sygeplejeprocessen som et analyse- og refleksionsredskab i den kliniske undervisning. Model for praktiske færdigheder Modellen anvendes i den kliniske undervisning i forhold til den instrumentelle sygepleje. Dokumentationsredskaber Patientens ernæringsbehov beregnes ved hjælp af et ernæringsskema med fastlagte beregningskriterier. Alle observationer af patientens fysiologiske og mentale livsfunktioner, eks. cirkulation og respiration dokumenteres løbende over hele døgnet på en observationskurve. Observationskurven og sygeplejejournalen udgør dokumentationsredskaberne for sygeplejen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

9 Scoringsredskaber Til vurdering af patientens oplevelse af smerteintensitet anvendes scoringsredskabet NRS eller VAS. RASS er et scoringsredskab, der anvendes til vurdering af sederede patienters bevidsthedsniveau. CAM-ICU er et scoringsredskab, der anvendes til identifikation af intensiv delirium hos patienterne. Ved observation og vurdering af patientens mentale og neurologiske funktion anvendes Glasgow Coma Scale. Udviklingsmetoder Det tilstræbes at afholde sygeplejefaglige og tværfaglige konferencer, hvor aktuelle patientsituationer og problemstillinger drøftes. Hver onsdag afholdes undervisning i forskellige sygeplejefaglige emner. Der er mulighed for sygeplejefaglig vejledning eller debrifing ved behov eksempelvis ved meget følelsesmæssigt belastende patientsituationer/patientforløb. Der er løbende undervisning rettet både mod nyansatte og mere erfarent personale, hvor simulatorundervisning indgår. Mindre arbejdsgrupper arbejder med udvikling indenfor både tværfaglige og selvstændige sygeplejefaglige områder. En forflytningsgruppe bestående af social og sundhedsassistenter og sygeplejersker arbejder kontinuerligt med at sikre de bedste forflytningsredskaber til patientforflytning, og de står til rådighed med instruktion og vejledning i forflytning. Sikkerhedsrepræsentanter arbejder kontinuerligt med at sikre vores arbejdsplads, så vi forebygger skader og uhensigtsmæssige arbejdsforhold. Der er fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Der arbejdes med patientsikkerhed for at sikre, at vi lærer af vores fejl og nær-ved-fejl. En dokumentationsgruppe arbejder løbende med kvalificering af dokumentationen af sygeplejen i afsnittet i forhold til regionale og nationale strategier. En proceduregruppe arbejder med opdatering afsnittets beskrivelser af kliniske sygeplejeprocedurer ud fra den bedst anerkendte viden og procedurerne. Disse overføres til en regional elektronisk database (E-dok). Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er ansvarlig for tilrettelæggelsen og organiseringen af den kliniske undervisning og varetager den kliniske undervisning i samarbejde med afsnittets sygeplejersker. Den studerendes tilstedeværelse i afdelingen planlægges ud fra et læringshensyn og med henblik på at sikre bedst mulighed for kontinuitet i forhold til patientforløb. Tilstedeværelsestiden er 30 timer pr uge. Ved planlægningssamtalen udarbejder den studerende sammen med den kliniske vejleder en individuel klinisk studieplan for organiseringen af den kliniske undervisning i forhold til de obligatoriske studiemetoder og læringsmål. Studieplanen sendes til afsnittets sygeplejelærer inden for den første uge. I den daglige koordinering og tildeling af patienter til den studerende tilstræbes det, at kompleksiteten af patientsituationen er passende i forhold til den studerendes læringsforløb, og at der er mulighed for at den studerende kan følge patienten over flere dage. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

10 Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnit 600 er et afsnit med et meget positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale/studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i afsnittes personalegruppe. Miljøet er desuden præget af et sygeplejefagligt speciale, der spænder utrolig vidt, hvor der i høj grad er fokus på den enkeltes sygeplejefaglige udvikling i forhold til at varetage de specialiserede opgaver inden for den intensive sygepleje. Der er en høj grad af sygeplejefaglig sparring blandt personalet. I afsnittet er der et miljø, hvor det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. Vejlednings- og evalueringstilbud Planlægningssamtale og den afsluttende evaluering af den kliniske undervisning afholdes med deltagelse af den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige. Den kliniske vejleder afholder ugentlige evalueringssamtale med den studerende og følges med den studerende omkring plejen af patienter gennemsnitlig én dag om ugen. Den studerende vil altid være tilknyttet en sygeplejerske i forhold til den enkelte tildelte patient. Den kliniske vejleder giver vejledning og tilbagemelding på de skriftlige beskrivelser, som de studerende skal udarbejder ud fra obligatoriske studiemetoder. Seminaret tilrettelægges sammen med de to studerende i ITA. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Susanne Kronborg har mange års erfaring inden for det intensive speciale og har Specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Hun har indgået i projekt om arbejdsmiljø og er på nuværende med i udviklingsarbejde omkring dokumentation af sygeplejen. Susanne har varetaget funktionen som klinisk vejleder i mere end ti år og har en Sundhedsfaglig diplomuddannelse i formidling og klinisk undervisning. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten med angivelse af litteratur for sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Den selvvalgte pensum på sider, dokumenteres af den studerende i Studiebogen og godkendes af den kliniske vejleder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal opfylde nedenstående kriterier for at kunne indstille sig til den interne kliniske prøve ved afslutningen af : Være forberedt til planlægningssamtalen ved præsentation af udkast til individuel klinisk studieplan jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Sende individuel klinisk studieplan til afsnittets sygeplejelærer. Engagere sig i sygeplejefaglige temaer og deltage i sygeplejefaglige opgaver, der er centrale for sygeplejen i afsnittet. Udarbejde og følge op på den individuelle kliniske studieplan. Være forberedt til evalueringssamtaler med en opdateret individuel klinisk studieplan. Organisere studiet i forhold til ét patientforløb, jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Organisere studiet i forhold til ét sygdomsforløb, jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Organisere studie i forhold til én patientfortælling jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Deltage i ét seminar jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Godkendt selvvalgt pensum. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11