Miljøindsatsen i Arktis 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøindsatsen i Arktis 1999"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Miljøindsatsen i Arktis 1999 Beretningen for 1999 indeholder en gennemgang af aktiviteter og initiativer, der er støttet over Dancea-rammen. Beretningen indeholder endvidere et tema om det globale ansvar og affaldsbehandling i Grønland. ISBN: Pris: Gratis Publikationen kan rekvireres i Miljøbutikken Læderstræde 1-3, 1203 København K Telefon ,Telefax Miljøindsatsen i Arktis 1999 Miljøindsatsen i Arktis 1999 Miljø- og Energiministeriet Miljøbistand Nord - DANCEA Danish Cooperation for Environment in the Arctic Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K Tlf Internet: Miljøbistand Nord - DANCEA Danish Cooperation for Environment in Eastern Europe

2 Miljøindsatsen i Arktis 1999 Aktiviteter støttet af Dancea

3

4 Indhold 1 Forord 5 1 Dancea Folketingets vedtagelser 1.2 Administration af Dancea 1.3 Kriterier for udvælgelse af projekter 2 Det globale ansvar Zackenberg og ZERO-programmet 2.2 Tundraen og drivhusgasserne 2.3 De biologiske processer i havet 2.4 Dyrelivet og klimaændringer 2.5 Det globale ansvar 2.6 Zackenberg nu og i fremtiden 3 Affaldsbehandling i Grønland Ansvaret for miljøet i Grønland 3.2 Affaldshåndtering i Grønland 3.3 Landstingets og Landsstyrets initiativer 3.4 De store uløste problemer 3.5 Samarbejde inden for Rigsfællesskabet 3.6 Handlingsplan for affaldsbortskaffelse i Grønland 3.7 Affaldsforbrænding i Qaqortoq og Sisimiut 3.8 Planerne for fremtiden 4 Dancea-midlernes fordeling i The Arctic Monitoring and Assessment 33 Programme 2. fase 5.1 AMAP projekt-liste 3

5 6 Det Arktiske Miljøprogram - Videnopbygning AMP-V projektliste 7 Det Arktiske Miljøprogram konkrete tiltag AMP-K projektliste 8 De oprindelige folks sekretariat (IPS) 65 og NGO er med tilknytning til Arktis 8.1 Projektliste 9 Bilag Forkortelser og forklaringer 9.2 Oplysninger om Danmarks miljøbistand 9.3 Det rådgivende udvalg for Arktis Koordinationsgruppen for AMAP

6 Forord Årsberetninger risikerer at blive lange og kedelige. Derfor har Dancea valgt i to artikler at sætte fokus på to af de vigtigste temaer for miljøindsatsen i Arktis i 1999: Bidrag til klimaforskningen Indsatsen for at løse affaldsproblemerne i Grønland Den første temaartikel sætter fokus på forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland, der leverer et vigtigt bidrag til den internationale forskning på klimaområdet. Zackenberg tager udgangspunkt i den øgede bevidsthed, der er opstået omkring de mulige klimaændringer i Arktis, og gisninger om hvilken effekt disse ændringer kan få for klodens temperaturforhold. Resultaterne fra Zackenberg målingerne udgør ligeledes et vigtigt bidrag til de arktiske landes samarbejde omkring klimaændringer under Arktisk Råd. På Grønland, såvel som andre steder, har den moderne udvikling ført til stigende mængder affald og problemer med at håndtere affaldsmængderne. Grønland udarbejdede i 1996 en overordnet plan for affaldsbortskaffelse, og temaartiklen om affald fortæller om nogle af de projekter, der er iværksat som opfølgning på planen. Projekterne symboliserer, at miljøsamarbejdet mellem Grønland og Danmark er blevet intensiveret, og at både den grønlandske og danske befolkning lægger stor vægt på miljøbeskyttelse i erkendelse af at det sårbare arktiske miljø har krav på en høj grad af miljøbeskyttelse. Naturligvis indeholder årsberetningen også en mere komplet oversigt over de projekter og aktiviteter, som Dancea har støttet i løbet af året. Svend Auken Miljø- og Energiminister Alfred Jakobsen Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø 5

7 1 DANCEA Som led i Danmarks internationale indsats under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen ydes der under Dancea programmet støtte til projekter med et miljømæssigt sigte i Arktis. Under Dancea indgår flere delprogrammer med forskellig fokus og sigte, hvorfor indsatsen måske kan virke kompliceret i sin struktur. I det følgende redegøres derfor kort for baggrunden for miljøstøtten til Arktis og for de prioriterede indsatsområder. Udgangspunktet for miljøindsatsen i Arktis er den internationale arktiske miljøstrategi (AEPS), der blev vedtaget af Danmark og de øvrige arktiske lande i Rovaniemi, Finland, i Denne strategis hovedelementer omfatter beskyttelse af menneskene i Arktis med accept af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, hvor kulturelle behov så vidt muligt indpasses. Strategien har endvidere til formål at beskytte, genoprette og overvåge det arktiske miljø og som endeligt mål at eliminere forureningen af Arktis. I overensstemmelse hermed er det overordnede formål for Dancea at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling af især de danske dele af Arktis med særlig vægt på en bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer og på naturbevarelse samt på forebyggelse og begrænsning af forureningen af miljøet i Arktis. Selvom det arktiske miljø endnu er forholdsvis rent mange steder, har undersøgelser de sidste år dokumenteret, at sundhedstilstanden hos visse befolkningsgrupper i Arktis, og herunder Grønland, er truet som følge af grænseoverskridende forurening med tungmetaller, persistente organiske forurenende stoffer, de såkaldte POPer samt radioaktive stoffer. I forbindelse med de globale miljøproblemer mangler der endvidere tilstrækkelig viden om effekten af klimaændringer og nedbrydningen af ozonlaget i de arktiske egne. I Grønland har man desuden konkrete miljøproblemer i forbindelse med affald, herunder særlig forurenede områder (hot spots), energiforsyning og energiforbrug til blandt andet boligsektoren og 6

8 erhvervsudøvelse i relation til for eksempel turisme og stofeftersøgning. En særlig problemstilling knytter sig til fortidsminder og overudnyttelse af visse levende ressourcer. Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område, og mange områder har store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Ødelæggelsen af de oprindelige folks traditionelle jagt- og fangstområder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt, og eksempelvis er den forventede gennemsnitlige levealder 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning. Den arktiske del af MIFRESTA-rammen - Dancea omfatter følgende aktiviteter og programmer rettet mod de arktiske egne og deres indbyggere: Det Arktiske Moniterings- og Vurderingsprogram (AEPS/AMAP) Det Arktiske Miljøprogram videnopbygning (AMP-V) Det Arktiske Miljøprogram - konkrete tiltag (AMP-K) Sektorprogram for miljø- og energirigtig renovering af den grønlandske boligmasse og forsyningsvirksomhed Støtte til oprindelige folk i Arktis 1.1 Folketingets vedtagelser Regeringen fremlagde i 1993 en overordnet handlingsplan for Miljøog Katastroferammen, som indgik i betænkning 1252/1993 om Danmarks Internationale Indsats. Handlingsplanen var en opfølgning på Rio-konferencen i 1992 og Folketingets beretning af 18/ om global miljø- og katastrofebistand. Planen opererede med fire indsatsområder, herunder Indsatser til beskyttelse af Arktis. I forlængelse heraf fremlagde regeringen den 1. februar 1994 Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, dateret oktober

9 I 1999 fremlagde regeringen sin redegørelse af 14. januar om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø- Freds- og Stabilitetsrammen, og Folketinget har, også i 1999, i vedtagelse V79 opfordret regeringen til en række konkrete indsatser på miljøbistandsområdet, herunder at styrke indsatsen i Arktis med særlig vægt på Grønland. 1.2 Administration af Dancea Siden 1994 har der på Finansloven været afsat midler til en miljøindsats i Arktis - den såkaldte MIKA-Arktis ramme - nu Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic). Midlerne til indsatsen i Arktis administreres af Miljø- og Energiministeriet i henhold til Finanslovens rammer samt regeringens redegørelse af 14. januar 1999, Folketingets vedtagelse V79 i 1999 og delstrategien fra Administrationen af Dancea er henlagt til Miljøstyrelsen. Dancea er p.t. administrativt delt i fire delprogrammer: AEPS/AMAP, Det Arktiske Miljøprogram-videnopbygning, Det Arktiske Miljøprogram-konkrete miljøtiltag og Oprindelige folk. I perioden fra 1994 til 1998 er der kun i mindre grad givet støtte til projekter som er relateret til lokale miljøforhold i Grønland. I dag prioriteres indsatserne i retning af yderligere støtte til mere konkrete miljøforanstaltninger og øget støtte til en bæredygtig udvikling. Dette sætter større fokus på følgende indsatsområder: Støtte til projekter som skaber miljøbevidsthed samt inddrager lokalbefolkningen i Grønland i miljøarbejdet. Støtte til gennemførelse af konkrete miljøforbedrende aktiviteter, såsom forundersøgelser, design, anlæg, herunder etablering af demonstrationsanlæg og i særlige tilfælde drift inden for affaldssektoren, energisektoren og vandforsyningssektoren. Støtte til at sikre beskyttelse, forbedring og genopretning af den miljømæssige kvalitet samt bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, herunder lokale befolkningers brug af ressourcerne i Grønland. 8

10 Disse indsatsområder behandles primært i de to delprogrammer Det Arktiske Miljøprogram - Konkrete Miljøtiltag og Videnopbygning. Støtten til det arktiske moniteringsprogram AMAP, der også omfatter miljøbelastningens betydning for menneskers sundhed, prioriteres fortsat højt ligesom den generelle videnopbygning i AMP-V om miljørelaterede emner. Endelig gives fortsat støtte til inddragelse af de oprindelige folk i Arktis i miljøsamarbejde, herunder støtte til Oprindelige Folks Sekretariat i København (IPS). 1.3 Kriterier for udvælgelse af projekter Ved prioriteringen af støttetilsagn lægges der vægt på en vurdering af projektets mål og forventede resultater i relation til ovenstående prioriterede indsatsområder, og til dokumentation af den miljømæssige væsentlighed og gennemførligheden af indsatsen. Ansøgerens kompetence på de relevante fagområder tillægges også stor vægt. Der fortrækkes projekter som kan relateres og anvendes direkte til en konkret indsats til løsning af et problem, ligesom benyttelse af eksisterende dansk og grønlandsk erfaring og ekspertise inden for de konkrete fagområder og initiativer foretrækkes. Elementer, som indebærer videnoverførsel til eller videnopbygning i lokale arktiske systemer, eller institutioner, firmaer og lignende vægtes ligeledes højt. Projektresultater skal afrapporteres fyldestgørende og offentliggøres i en form, som gør resultaterne direkte synlige og anvendelige for relevante målgrupper. 9

11 2. Det globale ansvar Danmark tilsluttede sig i 1991 sammen med de øvrige cirkumpolare lande den arktiske miljøstrategi, AEPS (Arctic Environmental Protection Strategy). En vigtig del af denne aftale er det arktiske moniteringsprogram AMAP, der har til opgave løbende at monitere og vurdere miljøtilstanden i Arktis. Der er først og fremmest tale om grænseoverskridende forurening med f.eks. tungmetaller og POP er (persistente organiske forurenende stoffer), men også klimaændringernes betydning moniteres. Dancea har siden 1995 støttet det arktiske moniteringsprogram AMAP og har endvidere ydet støtte til etablering og drift af forskningsstationen Zackenberg i NØ-Grønland, der med sit ZEROmoniteringsprogram udgør en vigtig brik, når det gælder iagttagelser af nye balancer i naturen som følge af ændringer i det globale klima Zackenberg og ZERO-programmet Forurening kender ingen grænser har det lydt fra miljøbevægelserne i 60-erne, 70-erne, 80-erne og 90-erne. Og forureningen er fortsat både grænseløs og grænseoverskridende. Igennem det seneste tiår er det nok så meget de miljøproblemer som skyldes de globale klimaændringer, der er i fokus. En lang række steder på kloden simulerer videnskabsfolk en situation, hvor temperaturen er et par grader varmere for derigennem at have mulighed for at tage højde for en eventuel fremtid med højere gennemsnitstemperaturer. Således også på forskningsstationen beliggende 74 grader og 30 minutter nord på Grønlands østkyst ved den gamle fangststation Zackenberg. Zackenberg Ecological Research Operations (ZERO) består af fem træbarakker og et antal telte, der danner platform for en række aktiviteter fra 1. juni til 1. september hvert år. På stationen er der plads til ca. 20 personer. Aktiviteterne holdes inden for Zackenberg-dalen et 514 km 2 stort område afgrænset af vandskel. Heraf er et 10 km 2 stort område genstand for intense studier. 10

12 fangsthytten ved Zackenberg. Foto: Lars Moseholm. 11

13 Ideen med ZERO-projektet er tredelt. For det første foretages der avanceret og løbende registrering af det lokale klima. Dette er basis for, at man kan sikre biologiske og geologiske data, der er valide med hensyn til, om disse registreringer foregår i et klimatisk set ekstremt eller normalt år. Som anden del af ZERO-projektet foregår der registreringer og iagttagelser af de levende organismer, undersøgelser af de øverste jordlag af elvene og de marine miljøer. Projektet er lagt således til rette, at det skulle være muligt at iagttage ændringer i de biologiske og kemiske processer i Zackenberg-dalen, som enten kan være miljø- og/eller klimaskabte. Miljøovervågning er således det tredje element i ZERO-projektet Tundraen og drivhusgasserne En række steder rundt om polkalotten foretages der målinger af processerne i tundraen. Et af disse steder er ved Zackenberg, hvor forskere fra Lunds Universitet gennem flere år har været engageret i målinger af udslippet af methan fra jordlagene over permafrostzonen. Baggrunden er, at sker der en opvarmning af de øverste jordlag, så trænges den permanent frosne del af jorden længere ned. Derved bliver der mere biomasse, der kan frigive methan, der som bekendt er en potent drivhusgas. Pr. enhed er methan 21 gange kraftigere virkende end drivhusgassen kuldioxid. Den korte version er derfor: drivhusgassen kuldioxid øges i koncentration, derved øges temperaturen generelt på kloden og også i Arktis. Permafrostlaget presses ned af opvarmningen, og udslippet af drivhusgassen methan øges. Derved stiger den globale temperatur yderligere. Denne fulde sandhed er imidlertid langt mere detailleret. Naturen er ikke bare en passiv sparringspartner. Eller sagt på en anden måde: Der er en lang række feed-back mekanismer nogle der fremmer den ovenfor beskrevne mekanisme, andre der modvirker. Derfor er det nødvendigt at få registreret og kvantificeret så mange som muligt af de processer, der foregår i tundraen. 12

14 For at illustrere dette kan nævnes, at de methan-spisende bakterier, der lever i de øverste luftgennemstrømmede lag af tundraen, er tilpasset en bestemt koncentration af kuldioxid. Disse bakterier spiser så at sige en del af gassen methan, før den når at virke som en drivhusgas. Øges koncentrationen af CO2, så mister disse bakterier så at sige appetitten, og dermed forsvinder deres klimaregulerende effekt. I dette tilfælde altså et eksempel på, at drivhuseffekten bliver selvforstærkende. Det er sådanne mekanismer, man søger at klarlægge på Zackenberg. I forsøget på at spå om fremtiden har folkene bag tundra-projektet overdækket nogle forsøgsområder. Derved øges temperaturen. Gennem denne simulering af en eventuelt kommende klimaændring med forhøjede temperaturer kan man undersøge, hvad der sker med methan-udviklingen i de øverste jordlag under disse nye omstændigheder De biologiske processer i havet I Young Sund, 25 km øst for Zackenberg, leder Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) en række marin-biologiske undersøgelser, der på mange måder er analoge til tundraundersøgelserne. Undersøgelserne fokuserer bl.a. på kulstoffets kredsløb. Udgangspunktet er nøjagtig som ved undersøgelserne i tundraen at den globale gennemsnitstemperatur er steget med 0,3-0,6 grad gennem de seneste 100 år. I de arktiske havområder smelter havisen i større omfang end tidligere. Både dannelsen af ny havis er mindsket, og en stor del af den flerårige havis er smeltet. Perspektivet i dette er, at der ikke dannes så meget tungt saltholdigt havvand som hidtil. Dette kan få kraftig indvirkning på de globale havstrømme. Mekanismen i dannelsen af de globale havstrømme er beskrevet som følger. I de arktiske havområder er fordampningen større end nedbøren. Som følge af dette bliver det arktiske vand kraftigt saltholdigt og synker til bunds, følger havbunden sydover og skaber dér et vandoverskud på den sydlige 13

15 halvkugle. Dette overskud af vand strømmer tilbage til den nordlige halvkugle som overfladevand, fordi det på grund af nedbørsoverskud og det tropiske klima er mindre saltholdigt og varmere. Både Vestgrønland, Danmark og hele Nordeuropa nyder godt af dette fænomen i form af Golf-strømmen. Alene en generel opvarmning af havvandet vil betyde, at der ikke vil kunne optages så meget kuldioxid i havvandet som hidtil. Varmt vand kan indeholde mindre kuldioxid end koldt vand, men lige som tundraen er havet heller ikke en passiv sparringspartner i det globale klimaspil. Netop dette er baggrunden for undersøgelserne i Young Sund ca. 20 kilometer fra Zackenbergstationen, hvor et hold af forskere koncentreret omkring Danmarks Miljøundersøgelser forsøger at afdække det kolde vands biologiske mekanismer og kvantificere kulstoffets kredsløb fra kuldioxid i atmosfæren, gennem de biologiske kredsløb til en mere permanent deponering i havbunden. Spørgsmålet er i hvilket omfang denne transport af kulstof indvirker på de globale klimaforandringer. Der er imidlertid mange mellemregninger. I takt med at isen smelter, kommer der mere lys ned i havet. Derved øges primærproduktionen, det vil sige, at algerne vokser og formerer sig og forbruger CO2. Derved bliver der også mere føde til de næste led i den arktiske fødekæde, osv. Mens alger i de frie vandmasser og tang på havbunden vokser, så får de isalger, der lever i og på havisen, ringere levevilkår. Dette er eksempler på modsatrettede ændringer i havmiljøet. Det er indtil videre uoverskueligt, hvad der bliver slutresultatet for både det globale miljø og for de højere pattedyr i Arktis, hvalrosser, sæler og isbjørne og dermed også mennesker i Arktis Dyrelivet og klimaændringer Undersøgelserne på landjorden det såkaldte BioBasis-program er spredt over en lang række plante- og dyrearter. Vegetationen kortlægges. De levende organismer i jordbunden undersøges. Ynglefuglene optælles og kortlægges. Polarrævene og moskusokserne sættes i 14

16 mandtal. Bestanden af lemminger er genstand for særlig opmærksomhed. Halsbåndlemmingen er en nøgleart i økosystemet i Zackenbergdalen. Man kan populært sige, at den udgør et skæringspunkt og bindeled mellem planterne, de dyr der lever af planterne samt de arktiske rovdyr og rovfugle. Ved at følge svingningerne i bestanden af halsbåndlemminger kan man tolke en større del af, hvad der foregår på landjorden, dels i vegetationen og dels blandt de dyr sneugle, kjove, hermelin, polarræv og ulv der lever af lemmingerne. Disse dyrs succes er selvsagt afhængig af mængden af tilgængelig føde, altså antallet af lemminger. I de korte hektiske sommermåneder er lemmingen jaget af alle sine fjender. Lemmingen lever dog størstedelen af året under sneen. I dette miljø er lemmingens eneste fjende hermelinen, der forfølger lemmingerne i deres gange og vinterreder under sneen. Bestanden af lemminger svinger meget. Med fire til fem års intervaller kommer der op til tyve gange flere lemminger til verden end i andre år. Årsagen er ukendt. Sandsynligvis drejer det sig om en række samvirkende faktorer. Lige som løsningen af ålens gåde har ladet vente på sig, således arbejdes der flere steder i verden, bl.a. i Zackenberg på at løse lemmingegåden. At lemmingen er en nøgleart i det følsomme og komplicerede arktiske økosystem, kan illustreres med følgende eksempel. Lemmingens føde består af pil, rypelyng og græs. Når lemmingen spiser pil, udskiller pileplanten en række forsvarsstoffer, som gør at lemmingen formentlig søger føde på pileplanter, der ikke er bidt af. Dette fører til, at lemmingen må bevæge sig mere og derved udsætte sig for risiko for at blive set og ædt af rovfugle eller rovdyr. På denne måde er både klima (snedækkets udbredelse og hvor lang tid sneen dækker jorden) og den ligeledes klimapåvirkede vegetation 15

17 (udbredelse og eventuelle ændringer i sammensætning samt forsvarsstofferne) afgørende for halsbåndlemmingens ynglesucces og udbredelse Det globale ansvar Zackenberg forskningsstation er placeret i den del af Arktis, der skiller højarktis fra lavarktis. Ideen er, at denne placering sikrer mulighed for at registrere ændringerne i de arktiske miljøer, hvis eller når de indtræder, bl.a. ud fra iagttagelser af forskellige nøglearter inden for planteriget og dyreriget. Samtidig er havet ud for NØ-Grønland det sted i verden, hvor man først vil have mulighed for at få nagelfaste beviser for, om havstrømmene er ved at skifte som følge af ændrede temperaturforhold på kloden generelt, og de foreløbige undersøgelser tyder endvidere på en meget stor biologisk aktivitet, hvis betydning endnu ikke er tilbundsgående undersøgt. Perspektivet i forskningsstationerne i Arktis er, at trusler mod det globale miljø først kommer til udtryk i Arktis. Nationalstater, der er beliggende i arktiske områder, har derfor en global forpligtigelse til at følge udviklingen og udføre eksperimenter, der kan foruddiskontere virkningerne af eventuelle klimaforandringer. Alt i alt kan ZERO-forskningsprojekterne i NØ-Grønland levere et betydningsfuldt bidrag til den internationale forskning på en række områder. ZERO-projekterne og DMUs marin-biologiske undersøgelser kan fungere som miljøets vagthund i det høje nord Zackenberg nu og i fremtiden De logistiske rammer for aktiviteterne på Zackenberg og Daneborg er skabt i et tæt og uformelt samarbejde mellem en kreds af engagerede forskere og en række institutioner. Først og fremmest må nævnes Grønlands Hjemmestyre, der som ejer og offentlig myndighed så at sige har lagt område til forskningsaktiviteterne i Grønlands 16

18 Nattetåge over Zackenberg forskningsstation. Foto: Lars Moseholm. 17

19 Nationalpark. En helt anden part har været og er Forsvarsministeriets slædepatrulje, Sirius, som med sit hovedkvarter i Daneborg er nærmeste og eneste nabo til forskerne ved Zackenberg og Young Sund. Det uformelle samarbejde mellem den militære enhed og den civile dansk/grønlandske logistikplatform for forskerne er et godt eksempel på en praktisk grønlandsk indstilling til en tilværelse med barske livsforhold i et ekstremt klima og langt fra resten af verden. Her udmøntet i godt naboskab mellem en dansk militær operational enhed, Grønlands Hjemmestyre, Forskningsministeriet samt Miljøog Energiministeriet. Zackenberg forskningsprojekterne forestås af og finansieres af en bred vifte af interessenter. De grundlæggende basisprogrammer udføres af Miljø- og Energiministeriet (Bio-Basis), Dansk Polar Center og Geografisk Institut på Københavns Universitet (Geo-Basis) samt ASIAQ i Nuuk (Klima-Basis). Dertil kommer en række andre institutioner som udfører specialundersøgelser på stedet. Dancea har ydet støtte til flere konkrete tiltag i forbindelse med etableringen af Zackenberg forskningsstationen, og Dancea har siden 1998 indgået som en væsentlig finansieringskilde til driften af ZERO-programmet. Zero-programmet betragtes af Miljøstyrelsen som et væsentligt bidrag til monitering af klimaforandringer og disses betydning for Arktis. Zackenberg er derfor en vigtig brik i Rigsfællesskabets bidrag til det arktiske moniteringsprogram AMAP og de dertil hørende klimaundersøgelser. Dancea vil derfor fortsat støtte aktiviteterne ved Zackenberg og Young Sund og arbejde for en varig sikring af stationens virke som Rigsfællesskabets bidrag til moniteringen af de globale klimaændringer. 18

20 3. Affaldsbehandling i Grønland Affaldssektoren i Grønland har siden begyndelsen af 90 erne undergået store forandringer både i de små bygder og i de større bysamfund. Dancea har bidraget med økonomisk støtte til udvikling af Grønlands affaldssektor mod en større overensstemmelse med de standarder, der er gældende i resten af Rigsfællesskabet. Det drejer sig om støtte til udarbejdelse af handlingsplaner for affaldsbortskaffelse og efterfølgende støtte til projektering og etablering af affaldsforbrændingsanlæg og modtagestationer for miljøfarligt affald Ansvaret for miljøet i Grønland Januar 1989 blev ansvaret for miljøet i Grønland overdraget til Grønlands Hjemmestyre. Det blev starten på en møjsommelig og vanskelig proces med at tilnærme det grønlandske samfund de miljøstandarder, som på det tidspunkt i flere år havde været gældende i resten af Danmark. Den sydlige del af Danmark havde haft en miljølov siden 1974, men Grønland fik først sin miljølov i form af hjemmestyrets forordning om miljøbeskyttelse, som trådte i kraft 1. januar Det var en formel start på indførelse af miljø både i det administrative apparat i hjemmestyre og kommuner og i holdninger hos politikere og befolkning. Det skulle vise sig, at der var nok at tage fat på Affaldshåndtering i Grønland Et af de miljøproblemer, som sprang i øjnene, var affaldshåndteringen eller rettere manglen på en miljø- og hygiejnemæssig acceptabel håndtering og bortskaffelse. At affaldssituationen var så slem i Grønland i slutningen af 80 erne skyldes bl.a., at det grønlandske samfund var og er i fuld gang med at ændre sig fra et traditionelt fangersamfund til et moderne forbrugersamfund. Man kan sige, at Grønland så at sige blev overhalet indenom af den voldsomme vækst i affaldsmængden, som også resten af Danmark oplever. I Grønland var problemet dog i visse områder klart uacceptabelt set med nutidens øjne. Det skyldtes primært, at der i mange områder overhovedet ikke var opbygget systemer til affaldshåndtering, hvilket selvsagt giver markante problemer, når befolkningstallet stiger, og bosæt- 19

21 ningsmønstret ændrer sig til fastboende. Samtidig ændres livsformen fra en fangerkultur med et minimum af affald til en moderne forbrugskultur, der ønsker at leve i overensstemmelse med resten af Rigsfællesskabets uskrevne konventioner og standarder for affaldsbortskaffelse Landstingets og Landsstyrets initiativer Under det grønlandske landstings forårssamling i 1993 anmodede tinget det grønlandske landsstyre om på næste samling at redegøre for, hvordan man ville forbedre affaldsbortskaffelsen i Grønland. Anmodningen kunne formodentlig opfattes som et klart signal om, at store dele af den grønlandske befolkning fandt situationen for uacceptabel. Landsstyret kunne da også på efterårssamlingen samme år redegøre for tre konkrete initiativer, som allerede var igangsat. Landsstyret havde netop udarbejdet og ikraftsat tre bekendtgørelser Losseplads i grønlandsk by. Foto: Lars moseholm. 20

22 for affaldsområdet, således at miljømyndigheder og befolkning kunne forholde sig til en formel lovhjemmel på området. Desuden havde landsstyret gennemført en oplysningskampagne for et renere Grønland med det formål at skabe en holdningsændring i befolkningen. Sidst men ikke mindst havde landsstyret igangsat et praktisk fuldskala-forsøg med affaldsforbrændingsanlæg til brug i bygderne. Landsstyret fremlagde endvidere til landstingets godkendelse et forslag om afsættelse af 5 mio. kr. årligt på finansloven øremærket til miljøteknologisk udvikling af det grønlandske samfund og med særlig vægt på en hurtig implementering af teknologisk simple affaldsløsninger til brug i bygderne. Formålet var klart at sikre denne del af befolkningen et nødvendigt løft på affaldsområdet, som først og fremmest kunne eliminere uacceptable forhold omkring miljø og hygiejne i bygderne. Forslaget fik støtte fra tinget, og det grønlandske samfund har efterfølgende lavet et meget stort og omkostningstungt arbejde for bedring af affaldssituationen i bygderne. Landsstyret måtte dog på efterårssamlingen i 93 erkende, at der var problemer tilbage i affaldssektoren, som ikke var umiddelbart løselige hverken teknisk eller økonomisk. Det drejede sig om bortskaffelsen af dagrenovationsaffald fra de grønlandske byer samt spørgsmålet om, hvordan mere landsdækkende problemer med miljøfarligt affald skulle løses De store uløste problemer Det grønlandske landsstyre havde på egen hånd skabt nogle simple løsninger til brug i de små isolerede landsbylignende bygder, der typisk har indbyggere. Der var tale om anlæg, som teknologisk og økonomisk var tilpasset den konkrete situation, og hvor formålet var med en rimelig økonomisk indsats at afhjælpe et akut behov. 21

23 For de 18 grønlandske byer, der indbyrdes har meget forskellige indbyggertal, spændende fra under til Nuuks ca , var situationen imidlertid mere kompliceret, og ingen var i tvivl om, at omkostningerne til en nyordning også ville blive af en helt anden størrelsesorden. Hovedbyen Nuuks problemer var grundlæggende løst ved etablering i 80-erne af et traditionelt dansk affaldsforbrændingsanlæg af en type, som også blev brugt i små danske provinsbyer i 70-erne og 80-erne. Problemet var imidlertid, at udviklingen for affaldsforbrændingsanlæg havde bevæget sig mod langt større anlæg, og de anlæg, man nu manglede, skulle typisk håndtere belastningen fra ca indbyggere. Anlæg i den størrelsesorden kunne bogstavelig talt ikke købes som standardanlæg og desuden manglede en overordnet plan for håndteringen af den grønlandske affaldssituation. På den baggrund indledte landsstyreområdet for miljø drøftelser med Miljøministeriet for at finde en hensigtsmæssig løsning Samarbejde inden for Rigsfællesskabet Parallelt med miljøarbejdet i Grønlands Hjemmestyre udarbejdede den danske regering en delstrategi for indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, som blev forelagt det danske Folketing i februar 1994, og Finansudvalget tiltrådte i maj måned samme år et andragende om bevilling af 17,9 mill. kr. til opfyldelse af regeringens strategi. Det var denne bevilling, der dengang kom til at hedde MIKA-Arktis, og som i dag har betegnelsen Dancea. Senere samme år underskrev den danske miljøminister og det grønlandske landsstyremedlem for miljø en fælleserklæring om dansk/grønlandsk samarbejde på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Det fremgår af både strategi, fælleserklæring og efterfølgende hjemmel i finansloven, at Dancea bl.a. kan støtte udvikling og implementering af nye aktiviteter på miljø-området som er betinget af udviklingen i de internationale normer for miljø- og naturbeskyttelse, ligesom Dancea kan støtte initiativer, som forbedrer det lokale miljø. 22

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Dancea-miljøstøtten til Arktis. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om Dancea-miljøstøtten til Arktis. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om Dancea-miljøstøtten til Arktis Januar 2008 BERETNING OM DANCEA-MILJØSTØTTEN TIL ARKTIS i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 1 II. Indledning... 5 A. Baggrund

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko

Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Affaldsanlægssektorplanen Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Koalitionsaftale 2014 2018 Miljø/affald Vi har et fælles ansvar for at passe på vores natur og miljø. Borgerne

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på elevernes egne

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

ZACKENBERG ET HOLISTISK

ZACKENBERG ET HOLISTISK ZACKENBERG ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER Klimaet er kommet på dagsordenen. De seneste årtiers markante ændringer i Jordens vejrforhold har skabt et stort behov for forståelse ikke alene af hvordan

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Forsvarsministeriet Klima- og Energiministeriet 26. maj 2011 SAMLENOTAT 4. Stress test af kernekraftværker KOM-dokument foreligger

Læs mere

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk seminar Nuuk 9. februar 2011 Kristian Birk Afdelingschef Vækst og Klima Footer indsættes via: 'Vis' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget vedr. Grønlandske Forhold den 26. februar 2009

Ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget vedr. Grønlandske Forhold den 26. februar 2009 Ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget vedr. Grønlandske Forhold den 26. februar 2009 Spørgsmål C: Ministeren bedes redegøre for status for de undersøgelser og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af Landstingslov om landstinget og landsstyret indeholder 2 præciseringer af lovteksten. Dels præciseres Landstingets Revisionsudvalgs opgaver dels præciseres

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve År 1 med fælles naturfag Den enkelte og samfundets udledning af stoffer Den fællesfaglige naturfagsprøve Program Præsentation af DK og MFB 1. øvelse, sortér affald (fælles) År 1, fra mindmap til de 4 forløb

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden

Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden Ilulissat, 4. juni 2012 1 Oplæg til workshop Indledning Vision 125 sigter på at etablere et arktisk teknologisk universitetscenter

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere