Miljøindsatsen i Arktis 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøindsatsen i Arktis 1999"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Miljøindsatsen i Arktis 1999 Beretningen for 1999 indeholder en gennemgang af aktiviteter og initiativer, der er støttet over Dancea-rammen. Beretningen indeholder endvidere et tema om det globale ansvar og affaldsbehandling i Grønland. ISBN: Pris: Gratis Publikationen kan rekvireres i Miljøbutikken Læderstræde 1-3, 1203 København K Telefon ,Telefax Miljøindsatsen i Arktis 1999 Miljøindsatsen i Arktis 1999 Miljø- og Energiministeriet Miljøbistand Nord - DANCEA Danish Cooperation for Environment in the Arctic Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K Tlf Internet: Miljøbistand Nord - DANCEA Danish Cooperation for Environment in Eastern Europe

2 Miljøindsatsen i Arktis 1999 Aktiviteter støttet af Dancea

3

4 Indhold 1 Forord 5 1 Dancea Folketingets vedtagelser 1.2 Administration af Dancea 1.3 Kriterier for udvælgelse af projekter 2 Det globale ansvar Zackenberg og ZERO-programmet 2.2 Tundraen og drivhusgasserne 2.3 De biologiske processer i havet 2.4 Dyrelivet og klimaændringer 2.5 Det globale ansvar 2.6 Zackenberg nu og i fremtiden 3 Affaldsbehandling i Grønland Ansvaret for miljøet i Grønland 3.2 Affaldshåndtering i Grønland 3.3 Landstingets og Landsstyrets initiativer 3.4 De store uløste problemer 3.5 Samarbejde inden for Rigsfællesskabet 3.6 Handlingsplan for affaldsbortskaffelse i Grønland 3.7 Affaldsforbrænding i Qaqortoq og Sisimiut 3.8 Planerne for fremtiden 4 Dancea-midlernes fordeling i The Arctic Monitoring and Assessment 33 Programme 2. fase 5.1 AMAP projekt-liste 3

5 6 Det Arktiske Miljøprogram - Videnopbygning AMP-V projektliste 7 Det Arktiske Miljøprogram konkrete tiltag AMP-K projektliste 8 De oprindelige folks sekretariat (IPS) 65 og NGO er med tilknytning til Arktis 8.1 Projektliste 9 Bilag Forkortelser og forklaringer 9.2 Oplysninger om Danmarks miljøbistand 9.3 Det rådgivende udvalg for Arktis Koordinationsgruppen for AMAP

6 Forord Årsberetninger risikerer at blive lange og kedelige. Derfor har Dancea valgt i to artikler at sætte fokus på to af de vigtigste temaer for miljøindsatsen i Arktis i 1999: Bidrag til klimaforskningen Indsatsen for at løse affaldsproblemerne i Grønland Den første temaartikel sætter fokus på forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland, der leverer et vigtigt bidrag til den internationale forskning på klimaområdet. Zackenberg tager udgangspunkt i den øgede bevidsthed, der er opstået omkring de mulige klimaændringer i Arktis, og gisninger om hvilken effekt disse ændringer kan få for klodens temperaturforhold. Resultaterne fra Zackenberg målingerne udgør ligeledes et vigtigt bidrag til de arktiske landes samarbejde omkring klimaændringer under Arktisk Råd. På Grønland, såvel som andre steder, har den moderne udvikling ført til stigende mængder affald og problemer med at håndtere affaldsmængderne. Grønland udarbejdede i 1996 en overordnet plan for affaldsbortskaffelse, og temaartiklen om affald fortæller om nogle af de projekter, der er iværksat som opfølgning på planen. Projekterne symboliserer, at miljøsamarbejdet mellem Grønland og Danmark er blevet intensiveret, og at både den grønlandske og danske befolkning lægger stor vægt på miljøbeskyttelse i erkendelse af at det sårbare arktiske miljø har krav på en høj grad af miljøbeskyttelse. Naturligvis indeholder årsberetningen også en mere komplet oversigt over de projekter og aktiviteter, som Dancea har støttet i løbet af året. Svend Auken Miljø- og Energiminister Alfred Jakobsen Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø 5

7 1 DANCEA Som led i Danmarks internationale indsats under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen ydes der under Dancea programmet støtte til projekter med et miljømæssigt sigte i Arktis. Under Dancea indgår flere delprogrammer med forskellig fokus og sigte, hvorfor indsatsen måske kan virke kompliceret i sin struktur. I det følgende redegøres derfor kort for baggrunden for miljøstøtten til Arktis og for de prioriterede indsatsområder. Udgangspunktet for miljøindsatsen i Arktis er den internationale arktiske miljøstrategi (AEPS), der blev vedtaget af Danmark og de øvrige arktiske lande i Rovaniemi, Finland, i Denne strategis hovedelementer omfatter beskyttelse af menneskene i Arktis med accept af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, hvor kulturelle behov så vidt muligt indpasses. Strategien har endvidere til formål at beskytte, genoprette og overvåge det arktiske miljø og som endeligt mål at eliminere forureningen af Arktis. I overensstemmelse hermed er det overordnede formål for Dancea at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling af især de danske dele af Arktis med særlig vægt på en bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer og på naturbevarelse samt på forebyggelse og begrænsning af forureningen af miljøet i Arktis. Selvom det arktiske miljø endnu er forholdsvis rent mange steder, har undersøgelser de sidste år dokumenteret, at sundhedstilstanden hos visse befolkningsgrupper i Arktis, og herunder Grønland, er truet som følge af grænseoverskridende forurening med tungmetaller, persistente organiske forurenende stoffer, de såkaldte POPer samt radioaktive stoffer. I forbindelse med de globale miljøproblemer mangler der endvidere tilstrækkelig viden om effekten af klimaændringer og nedbrydningen af ozonlaget i de arktiske egne. I Grønland har man desuden konkrete miljøproblemer i forbindelse med affald, herunder særlig forurenede områder (hot spots), energiforsyning og energiforbrug til blandt andet boligsektoren og 6

8 erhvervsudøvelse i relation til for eksempel turisme og stofeftersøgning. En særlig problemstilling knytter sig til fortidsminder og overudnyttelse af visse levende ressourcer. Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område, og mange områder har store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Ødelæggelsen af de oprindelige folks traditionelle jagt- og fangstområder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt, og eksempelvis er den forventede gennemsnitlige levealder 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning. Den arktiske del af MIFRESTA-rammen - Dancea omfatter følgende aktiviteter og programmer rettet mod de arktiske egne og deres indbyggere: Det Arktiske Moniterings- og Vurderingsprogram (AEPS/AMAP) Det Arktiske Miljøprogram videnopbygning (AMP-V) Det Arktiske Miljøprogram - konkrete tiltag (AMP-K) Sektorprogram for miljø- og energirigtig renovering af den grønlandske boligmasse og forsyningsvirksomhed Støtte til oprindelige folk i Arktis 1.1 Folketingets vedtagelser Regeringen fremlagde i 1993 en overordnet handlingsplan for Miljøog Katastroferammen, som indgik i betænkning 1252/1993 om Danmarks Internationale Indsats. Handlingsplanen var en opfølgning på Rio-konferencen i 1992 og Folketingets beretning af 18/ om global miljø- og katastrofebistand. Planen opererede med fire indsatsområder, herunder Indsatser til beskyttelse af Arktis. I forlængelse heraf fremlagde regeringen den 1. februar 1994 Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, dateret oktober

9 I 1999 fremlagde regeringen sin redegørelse af 14. januar om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø- Freds- og Stabilitetsrammen, og Folketinget har, også i 1999, i vedtagelse V79 opfordret regeringen til en række konkrete indsatser på miljøbistandsområdet, herunder at styrke indsatsen i Arktis med særlig vægt på Grønland. 1.2 Administration af Dancea Siden 1994 har der på Finansloven været afsat midler til en miljøindsats i Arktis - den såkaldte MIKA-Arktis ramme - nu Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic). Midlerne til indsatsen i Arktis administreres af Miljø- og Energiministeriet i henhold til Finanslovens rammer samt regeringens redegørelse af 14. januar 1999, Folketingets vedtagelse V79 i 1999 og delstrategien fra Administrationen af Dancea er henlagt til Miljøstyrelsen. Dancea er p.t. administrativt delt i fire delprogrammer: AEPS/AMAP, Det Arktiske Miljøprogram-videnopbygning, Det Arktiske Miljøprogram-konkrete miljøtiltag og Oprindelige folk. I perioden fra 1994 til 1998 er der kun i mindre grad givet støtte til projekter som er relateret til lokale miljøforhold i Grønland. I dag prioriteres indsatserne i retning af yderligere støtte til mere konkrete miljøforanstaltninger og øget støtte til en bæredygtig udvikling. Dette sætter større fokus på følgende indsatsområder: Støtte til projekter som skaber miljøbevidsthed samt inddrager lokalbefolkningen i Grønland i miljøarbejdet. Støtte til gennemførelse af konkrete miljøforbedrende aktiviteter, såsom forundersøgelser, design, anlæg, herunder etablering af demonstrationsanlæg og i særlige tilfælde drift inden for affaldssektoren, energisektoren og vandforsyningssektoren. Støtte til at sikre beskyttelse, forbedring og genopretning af den miljømæssige kvalitet samt bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, herunder lokale befolkningers brug af ressourcerne i Grønland. 8

10 Disse indsatsområder behandles primært i de to delprogrammer Det Arktiske Miljøprogram - Konkrete Miljøtiltag og Videnopbygning. Støtten til det arktiske moniteringsprogram AMAP, der også omfatter miljøbelastningens betydning for menneskers sundhed, prioriteres fortsat højt ligesom den generelle videnopbygning i AMP-V om miljørelaterede emner. Endelig gives fortsat støtte til inddragelse af de oprindelige folk i Arktis i miljøsamarbejde, herunder støtte til Oprindelige Folks Sekretariat i København (IPS). 1.3 Kriterier for udvælgelse af projekter Ved prioriteringen af støttetilsagn lægges der vægt på en vurdering af projektets mål og forventede resultater i relation til ovenstående prioriterede indsatsområder, og til dokumentation af den miljømæssige væsentlighed og gennemførligheden af indsatsen. Ansøgerens kompetence på de relevante fagområder tillægges også stor vægt. Der fortrækkes projekter som kan relateres og anvendes direkte til en konkret indsats til løsning af et problem, ligesom benyttelse af eksisterende dansk og grønlandsk erfaring og ekspertise inden for de konkrete fagområder og initiativer foretrækkes. Elementer, som indebærer videnoverførsel til eller videnopbygning i lokale arktiske systemer, eller institutioner, firmaer og lignende vægtes ligeledes højt. Projektresultater skal afrapporteres fyldestgørende og offentliggøres i en form, som gør resultaterne direkte synlige og anvendelige for relevante målgrupper. 9

11 2. Det globale ansvar Danmark tilsluttede sig i 1991 sammen med de øvrige cirkumpolare lande den arktiske miljøstrategi, AEPS (Arctic Environmental Protection Strategy). En vigtig del af denne aftale er det arktiske moniteringsprogram AMAP, der har til opgave løbende at monitere og vurdere miljøtilstanden i Arktis. Der er først og fremmest tale om grænseoverskridende forurening med f.eks. tungmetaller og POP er (persistente organiske forurenende stoffer), men også klimaændringernes betydning moniteres. Dancea har siden 1995 støttet det arktiske moniteringsprogram AMAP og har endvidere ydet støtte til etablering og drift af forskningsstationen Zackenberg i NØ-Grønland, der med sit ZEROmoniteringsprogram udgør en vigtig brik, når det gælder iagttagelser af nye balancer i naturen som følge af ændringer i det globale klima Zackenberg og ZERO-programmet Forurening kender ingen grænser har det lydt fra miljøbevægelserne i 60-erne, 70-erne, 80-erne og 90-erne. Og forureningen er fortsat både grænseløs og grænseoverskridende. Igennem det seneste tiår er det nok så meget de miljøproblemer som skyldes de globale klimaændringer, der er i fokus. En lang række steder på kloden simulerer videnskabsfolk en situation, hvor temperaturen er et par grader varmere for derigennem at have mulighed for at tage højde for en eventuel fremtid med højere gennemsnitstemperaturer. Således også på forskningsstationen beliggende 74 grader og 30 minutter nord på Grønlands østkyst ved den gamle fangststation Zackenberg. Zackenberg Ecological Research Operations (ZERO) består af fem træbarakker og et antal telte, der danner platform for en række aktiviteter fra 1. juni til 1. september hvert år. På stationen er der plads til ca. 20 personer. Aktiviteterne holdes inden for Zackenberg-dalen et 514 km 2 stort område afgrænset af vandskel. Heraf er et 10 km 2 stort område genstand for intense studier. 10

12 fangsthytten ved Zackenberg. Foto: Lars Moseholm. 11

13 Ideen med ZERO-projektet er tredelt. For det første foretages der avanceret og løbende registrering af det lokale klima. Dette er basis for, at man kan sikre biologiske og geologiske data, der er valide med hensyn til, om disse registreringer foregår i et klimatisk set ekstremt eller normalt år. Som anden del af ZERO-projektet foregår der registreringer og iagttagelser af de levende organismer, undersøgelser af de øverste jordlag af elvene og de marine miljøer. Projektet er lagt således til rette, at det skulle være muligt at iagttage ændringer i de biologiske og kemiske processer i Zackenberg-dalen, som enten kan være miljø- og/eller klimaskabte. Miljøovervågning er således det tredje element i ZERO-projektet Tundraen og drivhusgasserne En række steder rundt om polkalotten foretages der målinger af processerne i tundraen. Et af disse steder er ved Zackenberg, hvor forskere fra Lunds Universitet gennem flere år har været engageret i målinger af udslippet af methan fra jordlagene over permafrostzonen. Baggrunden er, at sker der en opvarmning af de øverste jordlag, så trænges den permanent frosne del af jorden længere ned. Derved bliver der mere biomasse, der kan frigive methan, der som bekendt er en potent drivhusgas. Pr. enhed er methan 21 gange kraftigere virkende end drivhusgassen kuldioxid. Den korte version er derfor: drivhusgassen kuldioxid øges i koncentration, derved øges temperaturen generelt på kloden og også i Arktis. Permafrostlaget presses ned af opvarmningen, og udslippet af drivhusgassen methan øges. Derved stiger den globale temperatur yderligere. Denne fulde sandhed er imidlertid langt mere detailleret. Naturen er ikke bare en passiv sparringspartner. Eller sagt på en anden måde: Der er en lang række feed-back mekanismer nogle der fremmer den ovenfor beskrevne mekanisme, andre der modvirker. Derfor er det nødvendigt at få registreret og kvantificeret så mange som muligt af de processer, der foregår i tundraen. 12

14 For at illustrere dette kan nævnes, at de methan-spisende bakterier, der lever i de øverste luftgennemstrømmede lag af tundraen, er tilpasset en bestemt koncentration af kuldioxid. Disse bakterier spiser så at sige en del af gassen methan, før den når at virke som en drivhusgas. Øges koncentrationen af CO2, så mister disse bakterier så at sige appetitten, og dermed forsvinder deres klimaregulerende effekt. I dette tilfælde altså et eksempel på, at drivhuseffekten bliver selvforstærkende. Det er sådanne mekanismer, man søger at klarlægge på Zackenberg. I forsøget på at spå om fremtiden har folkene bag tundra-projektet overdækket nogle forsøgsområder. Derved øges temperaturen. Gennem denne simulering af en eventuelt kommende klimaændring med forhøjede temperaturer kan man undersøge, hvad der sker med methan-udviklingen i de øverste jordlag under disse nye omstændigheder De biologiske processer i havet I Young Sund, 25 km øst for Zackenberg, leder Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) en række marin-biologiske undersøgelser, der på mange måder er analoge til tundraundersøgelserne. Undersøgelserne fokuserer bl.a. på kulstoffets kredsløb. Udgangspunktet er nøjagtig som ved undersøgelserne i tundraen at den globale gennemsnitstemperatur er steget med 0,3-0,6 grad gennem de seneste 100 år. I de arktiske havområder smelter havisen i større omfang end tidligere. Både dannelsen af ny havis er mindsket, og en stor del af den flerårige havis er smeltet. Perspektivet i dette er, at der ikke dannes så meget tungt saltholdigt havvand som hidtil. Dette kan få kraftig indvirkning på de globale havstrømme. Mekanismen i dannelsen af de globale havstrømme er beskrevet som følger. I de arktiske havområder er fordampningen større end nedbøren. Som følge af dette bliver det arktiske vand kraftigt saltholdigt og synker til bunds, følger havbunden sydover og skaber dér et vandoverskud på den sydlige 13

15 halvkugle. Dette overskud af vand strømmer tilbage til den nordlige halvkugle som overfladevand, fordi det på grund af nedbørsoverskud og det tropiske klima er mindre saltholdigt og varmere. Både Vestgrønland, Danmark og hele Nordeuropa nyder godt af dette fænomen i form af Golf-strømmen. Alene en generel opvarmning af havvandet vil betyde, at der ikke vil kunne optages så meget kuldioxid i havvandet som hidtil. Varmt vand kan indeholde mindre kuldioxid end koldt vand, men lige som tundraen er havet heller ikke en passiv sparringspartner i det globale klimaspil. Netop dette er baggrunden for undersøgelserne i Young Sund ca. 20 kilometer fra Zackenbergstationen, hvor et hold af forskere koncentreret omkring Danmarks Miljøundersøgelser forsøger at afdække det kolde vands biologiske mekanismer og kvantificere kulstoffets kredsløb fra kuldioxid i atmosfæren, gennem de biologiske kredsløb til en mere permanent deponering i havbunden. Spørgsmålet er i hvilket omfang denne transport af kulstof indvirker på de globale klimaforandringer. Der er imidlertid mange mellemregninger. I takt med at isen smelter, kommer der mere lys ned i havet. Derved øges primærproduktionen, det vil sige, at algerne vokser og formerer sig og forbruger CO2. Derved bliver der også mere føde til de næste led i den arktiske fødekæde, osv. Mens alger i de frie vandmasser og tang på havbunden vokser, så får de isalger, der lever i og på havisen, ringere levevilkår. Dette er eksempler på modsatrettede ændringer i havmiljøet. Det er indtil videre uoverskueligt, hvad der bliver slutresultatet for både det globale miljø og for de højere pattedyr i Arktis, hvalrosser, sæler og isbjørne og dermed også mennesker i Arktis Dyrelivet og klimaændringer Undersøgelserne på landjorden det såkaldte BioBasis-program er spredt over en lang række plante- og dyrearter. Vegetationen kortlægges. De levende organismer i jordbunden undersøges. Ynglefuglene optælles og kortlægges. Polarrævene og moskusokserne sættes i 14

16 mandtal. Bestanden af lemminger er genstand for særlig opmærksomhed. Halsbåndlemmingen er en nøgleart i økosystemet i Zackenbergdalen. Man kan populært sige, at den udgør et skæringspunkt og bindeled mellem planterne, de dyr der lever af planterne samt de arktiske rovdyr og rovfugle. Ved at følge svingningerne i bestanden af halsbåndlemminger kan man tolke en større del af, hvad der foregår på landjorden, dels i vegetationen og dels blandt de dyr sneugle, kjove, hermelin, polarræv og ulv der lever af lemmingerne. Disse dyrs succes er selvsagt afhængig af mængden af tilgængelig føde, altså antallet af lemminger. I de korte hektiske sommermåneder er lemmingen jaget af alle sine fjender. Lemmingen lever dog størstedelen af året under sneen. I dette miljø er lemmingens eneste fjende hermelinen, der forfølger lemmingerne i deres gange og vinterreder under sneen. Bestanden af lemminger svinger meget. Med fire til fem års intervaller kommer der op til tyve gange flere lemminger til verden end i andre år. Årsagen er ukendt. Sandsynligvis drejer det sig om en række samvirkende faktorer. Lige som løsningen af ålens gåde har ladet vente på sig, således arbejdes der flere steder i verden, bl.a. i Zackenberg på at løse lemmingegåden. At lemmingen er en nøgleart i det følsomme og komplicerede arktiske økosystem, kan illustreres med følgende eksempel. Lemmingens føde består af pil, rypelyng og græs. Når lemmingen spiser pil, udskiller pileplanten en række forsvarsstoffer, som gør at lemmingen formentlig søger føde på pileplanter, der ikke er bidt af. Dette fører til, at lemmingen må bevæge sig mere og derved udsætte sig for risiko for at blive set og ædt af rovfugle eller rovdyr. På denne måde er både klima (snedækkets udbredelse og hvor lang tid sneen dækker jorden) og den ligeledes klimapåvirkede vegetation 15

17 (udbredelse og eventuelle ændringer i sammensætning samt forsvarsstofferne) afgørende for halsbåndlemmingens ynglesucces og udbredelse Det globale ansvar Zackenberg forskningsstation er placeret i den del af Arktis, der skiller højarktis fra lavarktis. Ideen er, at denne placering sikrer mulighed for at registrere ændringerne i de arktiske miljøer, hvis eller når de indtræder, bl.a. ud fra iagttagelser af forskellige nøglearter inden for planteriget og dyreriget. Samtidig er havet ud for NØ-Grønland det sted i verden, hvor man først vil have mulighed for at få nagelfaste beviser for, om havstrømmene er ved at skifte som følge af ændrede temperaturforhold på kloden generelt, og de foreløbige undersøgelser tyder endvidere på en meget stor biologisk aktivitet, hvis betydning endnu ikke er tilbundsgående undersøgt. Perspektivet i forskningsstationerne i Arktis er, at trusler mod det globale miljø først kommer til udtryk i Arktis. Nationalstater, der er beliggende i arktiske områder, har derfor en global forpligtigelse til at følge udviklingen og udføre eksperimenter, der kan foruddiskontere virkningerne af eventuelle klimaforandringer. Alt i alt kan ZERO-forskningsprojekterne i NØ-Grønland levere et betydningsfuldt bidrag til den internationale forskning på en række områder. ZERO-projekterne og DMUs marin-biologiske undersøgelser kan fungere som miljøets vagthund i det høje nord Zackenberg nu og i fremtiden De logistiske rammer for aktiviteterne på Zackenberg og Daneborg er skabt i et tæt og uformelt samarbejde mellem en kreds af engagerede forskere og en række institutioner. Først og fremmest må nævnes Grønlands Hjemmestyre, der som ejer og offentlig myndighed så at sige har lagt område til forskningsaktiviteterne i Grønlands 16

18 Nattetåge over Zackenberg forskningsstation. Foto: Lars Moseholm. 17

19 Nationalpark. En helt anden part har været og er Forsvarsministeriets slædepatrulje, Sirius, som med sit hovedkvarter i Daneborg er nærmeste og eneste nabo til forskerne ved Zackenberg og Young Sund. Det uformelle samarbejde mellem den militære enhed og den civile dansk/grønlandske logistikplatform for forskerne er et godt eksempel på en praktisk grønlandsk indstilling til en tilværelse med barske livsforhold i et ekstremt klima og langt fra resten af verden. Her udmøntet i godt naboskab mellem en dansk militær operational enhed, Grønlands Hjemmestyre, Forskningsministeriet samt Miljøog Energiministeriet. Zackenberg forskningsprojekterne forestås af og finansieres af en bred vifte af interessenter. De grundlæggende basisprogrammer udføres af Miljø- og Energiministeriet (Bio-Basis), Dansk Polar Center og Geografisk Institut på Københavns Universitet (Geo-Basis) samt ASIAQ i Nuuk (Klima-Basis). Dertil kommer en række andre institutioner som udfører specialundersøgelser på stedet. Dancea har ydet støtte til flere konkrete tiltag i forbindelse med etableringen af Zackenberg forskningsstationen, og Dancea har siden 1998 indgået som en væsentlig finansieringskilde til driften af ZERO-programmet. Zero-programmet betragtes af Miljøstyrelsen som et væsentligt bidrag til monitering af klimaforandringer og disses betydning for Arktis. Zackenberg er derfor en vigtig brik i Rigsfællesskabets bidrag til det arktiske moniteringsprogram AMAP og de dertil hørende klimaundersøgelser. Dancea vil derfor fortsat støtte aktiviteterne ved Zackenberg og Young Sund og arbejde for en varig sikring af stationens virke som Rigsfællesskabets bidrag til moniteringen af de globale klimaændringer. 18

20 3. Affaldsbehandling i Grønland Affaldssektoren i Grønland har siden begyndelsen af 90 erne undergået store forandringer både i de små bygder og i de større bysamfund. Dancea har bidraget med økonomisk støtte til udvikling af Grønlands affaldssektor mod en større overensstemmelse med de standarder, der er gældende i resten af Rigsfællesskabet. Det drejer sig om støtte til udarbejdelse af handlingsplaner for affaldsbortskaffelse og efterfølgende støtte til projektering og etablering af affaldsforbrændingsanlæg og modtagestationer for miljøfarligt affald Ansvaret for miljøet i Grønland Januar 1989 blev ansvaret for miljøet i Grønland overdraget til Grønlands Hjemmestyre. Det blev starten på en møjsommelig og vanskelig proces med at tilnærme det grønlandske samfund de miljøstandarder, som på det tidspunkt i flere år havde været gældende i resten af Danmark. Den sydlige del af Danmark havde haft en miljølov siden 1974, men Grønland fik først sin miljølov i form af hjemmestyrets forordning om miljøbeskyttelse, som trådte i kraft 1. januar Det var en formel start på indførelse af miljø både i det administrative apparat i hjemmestyre og kommuner og i holdninger hos politikere og befolkning. Det skulle vise sig, at der var nok at tage fat på Affaldshåndtering i Grønland Et af de miljøproblemer, som sprang i øjnene, var affaldshåndteringen eller rettere manglen på en miljø- og hygiejnemæssig acceptabel håndtering og bortskaffelse. At affaldssituationen var så slem i Grønland i slutningen af 80 erne skyldes bl.a., at det grønlandske samfund var og er i fuld gang med at ændre sig fra et traditionelt fangersamfund til et moderne forbrugersamfund. Man kan sige, at Grønland så at sige blev overhalet indenom af den voldsomme vækst i affaldsmængden, som også resten af Danmark oplever. I Grønland var problemet dog i visse områder klart uacceptabelt set med nutidens øjne. Det skyldtes primært, at der i mange områder overhovedet ikke var opbygget systemer til affaldshåndtering, hvilket selvsagt giver markante problemer, når befolkningstallet stiger, og bosæt- 19

21 ningsmønstret ændrer sig til fastboende. Samtidig ændres livsformen fra en fangerkultur med et minimum af affald til en moderne forbrugskultur, der ønsker at leve i overensstemmelse med resten af Rigsfællesskabets uskrevne konventioner og standarder for affaldsbortskaffelse Landstingets og Landsstyrets initiativer Under det grønlandske landstings forårssamling i 1993 anmodede tinget det grønlandske landsstyre om på næste samling at redegøre for, hvordan man ville forbedre affaldsbortskaffelsen i Grønland. Anmodningen kunne formodentlig opfattes som et klart signal om, at store dele af den grønlandske befolkning fandt situationen for uacceptabel. Landsstyret kunne da også på efterårssamlingen samme år redegøre for tre konkrete initiativer, som allerede var igangsat. Landsstyret havde netop udarbejdet og ikraftsat tre bekendtgørelser Losseplads i grønlandsk by. Foto: Lars moseholm. 20

22 for affaldsområdet, således at miljømyndigheder og befolkning kunne forholde sig til en formel lovhjemmel på området. Desuden havde landsstyret gennemført en oplysningskampagne for et renere Grønland med det formål at skabe en holdningsændring i befolkningen. Sidst men ikke mindst havde landsstyret igangsat et praktisk fuldskala-forsøg med affaldsforbrændingsanlæg til brug i bygderne. Landsstyret fremlagde endvidere til landstingets godkendelse et forslag om afsættelse af 5 mio. kr. årligt på finansloven øremærket til miljøteknologisk udvikling af det grønlandske samfund og med særlig vægt på en hurtig implementering af teknologisk simple affaldsløsninger til brug i bygderne. Formålet var klart at sikre denne del af befolkningen et nødvendigt løft på affaldsområdet, som først og fremmest kunne eliminere uacceptable forhold omkring miljø og hygiejne i bygderne. Forslaget fik støtte fra tinget, og det grønlandske samfund har efterfølgende lavet et meget stort og omkostningstungt arbejde for bedring af affaldssituationen i bygderne. Landsstyret måtte dog på efterårssamlingen i 93 erkende, at der var problemer tilbage i affaldssektoren, som ikke var umiddelbart løselige hverken teknisk eller økonomisk. Det drejede sig om bortskaffelsen af dagrenovationsaffald fra de grønlandske byer samt spørgsmålet om, hvordan mere landsdækkende problemer med miljøfarligt affald skulle løses De store uløste problemer Det grønlandske landsstyre havde på egen hånd skabt nogle simple løsninger til brug i de små isolerede landsbylignende bygder, der typisk har indbyggere. Der var tale om anlæg, som teknologisk og økonomisk var tilpasset den konkrete situation, og hvor formålet var med en rimelig økonomisk indsats at afhjælpe et akut behov. 21

23 For de 18 grønlandske byer, der indbyrdes har meget forskellige indbyggertal, spændende fra under til Nuuks ca , var situationen imidlertid mere kompliceret, og ingen var i tvivl om, at omkostningerne til en nyordning også ville blive af en helt anden størrelsesorden. Hovedbyen Nuuks problemer var grundlæggende løst ved etablering i 80-erne af et traditionelt dansk affaldsforbrændingsanlæg af en type, som også blev brugt i små danske provinsbyer i 70-erne og 80-erne. Problemet var imidlertid, at udviklingen for affaldsforbrændingsanlæg havde bevæget sig mod langt større anlæg, og de anlæg, man nu manglede, skulle typisk håndtere belastningen fra ca indbyggere. Anlæg i den størrelsesorden kunne bogstavelig talt ikke købes som standardanlæg og desuden manglede en overordnet plan for håndteringen af den grønlandske affaldssituation. På den baggrund indledte landsstyreområdet for miljø drøftelser med Miljøministeriet for at finde en hensigtsmæssig løsning Samarbejde inden for Rigsfællesskabet Parallelt med miljøarbejdet i Grønlands Hjemmestyre udarbejdede den danske regering en delstrategi for indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, som blev forelagt det danske Folketing i februar 1994, og Finansudvalget tiltrådte i maj måned samme år et andragende om bevilling af 17,9 mill. kr. til opfyldelse af regeringens strategi. Det var denne bevilling, der dengang kom til at hedde MIKA-Arktis, og som i dag har betegnelsen Dancea. Senere samme år underskrev den danske miljøminister og det grønlandske landsstyremedlem for miljø en fælleserklæring om dansk/grønlandsk samarbejde på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Det fremgår af både strategi, fælleserklæring og efterfølgende hjemmel i finansloven, at Dancea bl.a. kan støtte udvikling og implementering af nye aktiviteter på miljø-området som er betinget af udviklingen i de internationale normer for miljø- og naturbeskyttelse, ligesom Dancea kan støtte initiativer, som forbedrer det lokale miljø. 22

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden Forside 117 Dagsorden Møde onsdag den 27. maj 2015, kl. 10.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndal Pedersen (IA) Formand Justus Hansen (D) Allan Pertti Frandsen (IA) Tim Serritzlev(S)

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Miljønyt. Nr. 52 2000 Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Indhold 1. Eksport af elektronikaffald 3 2. Hvordan skal elektronikaffald behandles? 4 3. De seks indsamlingsordninger 6 4.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl

MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl 11 MiljøBiblioteket Miljøgifte i Grønland Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl Hovedland Jesper Christensen er fysiker og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig turisme

Retningslinjer for ansvarlig turisme Retningslinjer for ansvarlig turisme Rejsearrangører i Danmark (RID) April 2008 Hvorfor ansvarlig turisme? I disse år rettes fokus i stigende grad mod social ansvarlighed og miljømæssig bæredygtighed.

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere