Miljøindsatsen i Arktis 1999
|
|
- Line Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Energiministeriet Miljøindsatsen i Arktis 1999 Beretningen for 1999 indeholder en gennemgang af aktiviteter og initiativer, der er støttet over Dancea-rammen. Beretningen indeholder endvidere et tema om det globale ansvar og affaldsbehandling i Grønland. ISBN: Pris: Gratis Publikationen kan rekvireres i Miljøbutikken Læderstræde 1-3, 1203 København K Telefon ,Telefax Miljøindsatsen i Arktis 1999 Miljøindsatsen i Arktis 1999 Miljø- og Energiministeriet Miljøbistand Nord - DANCEA Danish Cooperation for Environment in the Arctic Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K Tlf Internet: Miljøbistand Nord - DANCEA Danish Cooperation for Environment in Eastern Europe
2 Miljøindsatsen i Arktis 1999 Aktiviteter støttet af Dancea
3
4 Indhold 1 Forord 5 1 Dancea Folketingets vedtagelser 1.2 Administration af Dancea 1.3 Kriterier for udvælgelse af projekter 2 Det globale ansvar Zackenberg og ZERO-programmet 2.2 Tundraen og drivhusgasserne 2.3 De biologiske processer i havet 2.4 Dyrelivet og klimaændringer 2.5 Det globale ansvar 2.6 Zackenberg nu og i fremtiden 3 Affaldsbehandling i Grønland Ansvaret for miljøet i Grønland 3.2 Affaldshåndtering i Grønland 3.3 Landstingets og Landsstyrets initiativer 3.4 De store uløste problemer 3.5 Samarbejde inden for Rigsfællesskabet 3.6 Handlingsplan for affaldsbortskaffelse i Grønland 3.7 Affaldsforbrænding i Qaqortoq og Sisimiut 3.8 Planerne for fremtiden 4 Dancea-midlernes fordeling i The Arctic Monitoring and Assessment 33 Programme 2. fase 5.1 AMAP projekt-liste 3
5 6 Det Arktiske Miljøprogram - Videnopbygning AMP-V projektliste 7 Det Arktiske Miljøprogram konkrete tiltag AMP-K projektliste 8 De oprindelige folks sekretariat (IPS) 65 og NGO er med tilknytning til Arktis 8.1 Projektliste 9 Bilag Forkortelser og forklaringer 9.2 Oplysninger om Danmarks miljøbistand 9.3 Det rådgivende udvalg for Arktis Koordinationsgruppen for AMAP
6 Forord Årsberetninger risikerer at blive lange og kedelige. Derfor har Dancea valgt i to artikler at sætte fokus på to af de vigtigste temaer for miljøindsatsen i Arktis i 1999: Bidrag til klimaforskningen Indsatsen for at løse affaldsproblemerne i Grønland Den første temaartikel sætter fokus på forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland, der leverer et vigtigt bidrag til den internationale forskning på klimaområdet. Zackenberg tager udgangspunkt i den øgede bevidsthed, der er opstået omkring de mulige klimaændringer i Arktis, og gisninger om hvilken effekt disse ændringer kan få for klodens temperaturforhold. Resultaterne fra Zackenberg målingerne udgør ligeledes et vigtigt bidrag til de arktiske landes samarbejde omkring klimaændringer under Arktisk Råd. På Grønland, såvel som andre steder, har den moderne udvikling ført til stigende mængder affald og problemer med at håndtere affaldsmængderne. Grønland udarbejdede i 1996 en overordnet plan for affaldsbortskaffelse, og temaartiklen om affald fortæller om nogle af de projekter, der er iværksat som opfølgning på planen. Projekterne symboliserer, at miljøsamarbejdet mellem Grønland og Danmark er blevet intensiveret, og at både den grønlandske og danske befolkning lægger stor vægt på miljøbeskyttelse i erkendelse af at det sårbare arktiske miljø har krav på en høj grad af miljøbeskyttelse. Naturligvis indeholder årsberetningen også en mere komplet oversigt over de projekter og aktiviteter, som Dancea har støttet i løbet af året. Svend Auken Miljø- og Energiminister Alfred Jakobsen Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø 5
7 1 DANCEA Som led i Danmarks internationale indsats under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen ydes der under Dancea programmet støtte til projekter med et miljømæssigt sigte i Arktis. Under Dancea indgår flere delprogrammer med forskellig fokus og sigte, hvorfor indsatsen måske kan virke kompliceret i sin struktur. I det følgende redegøres derfor kort for baggrunden for miljøstøtten til Arktis og for de prioriterede indsatsområder. Udgangspunktet for miljøindsatsen i Arktis er den internationale arktiske miljøstrategi (AEPS), der blev vedtaget af Danmark og de øvrige arktiske lande i Rovaniemi, Finland, i Denne strategis hovedelementer omfatter beskyttelse af menneskene i Arktis med accept af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, hvor kulturelle behov så vidt muligt indpasses. Strategien har endvidere til formål at beskytte, genoprette og overvåge det arktiske miljø og som endeligt mål at eliminere forureningen af Arktis. I overensstemmelse hermed er det overordnede formål for Dancea at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling af især de danske dele af Arktis med særlig vægt på en bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer og på naturbevarelse samt på forebyggelse og begrænsning af forureningen af miljøet i Arktis. Selvom det arktiske miljø endnu er forholdsvis rent mange steder, har undersøgelser de sidste år dokumenteret, at sundhedstilstanden hos visse befolkningsgrupper i Arktis, og herunder Grønland, er truet som følge af grænseoverskridende forurening med tungmetaller, persistente organiske forurenende stoffer, de såkaldte POPer samt radioaktive stoffer. I forbindelse med de globale miljøproblemer mangler der endvidere tilstrækkelig viden om effekten af klimaændringer og nedbrydningen af ozonlaget i de arktiske egne. I Grønland har man desuden konkrete miljøproblemer i forbindelse med affald, herunder særlig forurenede områder (hot spots), energiforsyning og energiforbrug til blandt andet boligsektoren og 6
8 erhvervsudøvelse i relation til for eksempel turisme og stofeftersøgning. En særlig problemstilling knytter sig til fortidsminder og overudnyttelse af visse levende ressourcer. Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område, og mange områder har store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Ødelæggelsen af de oprindelige folks traditionelle jagt- og fangstområder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt, og eksempelvis er den forventede gennemsnitlige levealder 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning. Den arktiske del af MIFRESTA-rammen - Dancea omfatter følgende aktiviteter og programmer rettet mod de arktiske egne og deres indbyggere: Det Arktiske Moniterings- og Vurderingsprogram (AEPS/AMAP) Det Arktiske Miljøprogram videnopbygning (AMP-V) Det Arktiske Miljøprogram - konkrete tiltag (AMP-K) Sektorprogram for miljø- og energirigtig renovering af den grønlandske boligmasse og forsyningsvirksomhed Støtte til oprindelige folk i Arktis 1.1 Folketingets vedtagelser Regeringen fremlagde i 1993 en overordnet handlingsplan for Miljøog Katastroferammen, som indgik i betænkning 1252/1993 om Danmarks Internationale Indsats. Handlingsplanen var en opfølgning på Rio-konferencen i 1992 og Folketingets beretning af 18/ om global miljø- og katastrofebistand. Planen opererede med fire indsatsområder, herunder Indsatser til beskyttelse af Arktis. I forlængelse heraf fremlagde regeringen den 1. februar 1994 Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, dateret oktober
9 I 1999 fremlagde regeringen sin redegørelse af 14. januar om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø- Freds- og Stabilitetsrammen, og Folketinget har, også i 1999, i vedtagelse V79 opfordret regeringen til en række konkrete indsatser på miljøbistandsområdet, herunder at styrke indsatsen i Arktis med særlig vægt på Grønland. 1.2 Administration af Dancea Siden 1994 har der på Finansloven været afsat midler til en miljøindsats i Arktis - den såkaldte MIKA-Arktis ramme - nu Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic). Midlerne til indsatsen i Arktis administreres af Miljø- og Energiministeriet i henhold til Finanslovens rammer samt regeringens redegørelse af 14. januar 1999, Folketingets vedtagelse V79 i 1999 og delstrategien fra Administrationen af Dancea er henlagt til Miljøstyrelsen. Dancea er p.t. administrativt delt i fire delprogrammer: AEPS/AMAP, Det Arktiske Miljøprogram-videnopbygning, Det Arktiske Miljøprogram-konkrete miljøtiltag og Oprindelige folk. I perioden fra 1994 til 1998 er der kun i mindre grad givet støtte til projekter som er relateret til lokale miljøforhold i Grønland. I dag prioriteres indsatserne i retning af yderligere støtte til mere konkrete miljøforanstaltninger og øget støtte til en bæredygtig udvikling. Dette sætter større fokus på følgende indsatsområder: Støtte til projekter som skaber miljøbevidsthed samt inddrager lokalbefolkningen i Grønland i miljøarbejdet. Støtte til gennemførelse af konkrete miljøforbedrende aktiviteter, såsom forundersøgelser, design, anlæg, herunder etablering af demonstrationsanlæg og i særlige tilfælde drift inden for affaldssektoren, energisektoren og vandforsyningssektoren. Støtte til at sikre beskyttelse, forbedring og genopretning af den miljømæssige kvalitet samt bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, herunder lokale befolkningers brug af ressourcerne i Grønland. 8
10 Disse indsatsområder behandles primært i de to delprogrammer Det Arktiske Miljøprogram - Konkrete Miljøtiltag og Videnopbygning. Støtten til det arktiske moniteringsprogram AMAP, der også omfatter miljøbelastningens betydning for menneskers sundhed, prioriteres fortsat højt ligesom den generelle videnopbygning i AMP-V om miljørelaterede emner. Endelig gives fortsat støtte til inddragelse af de oprindelige folk i Arktis i miljøsamarbejde, herunder støtte til Oprindelige Folks Sekretariat i København (IPS). 1.3 Kriterier for udvælgelse af projekter Ved prioriteringen af støttetilsagn lægges der vægt på en vurdering af projektets mål og forventede resultater i relation til ovenstående prioriterede indsatsområder, og til dokumentation af den miljømæssige væsentlighed og gennemførligheden af indsatsen. Ansøgerens kompetence på de relevante fagområder tillægges også stor vægt. Der fortrækkes projekter som kan relateres og anvendes direkte til en konkret indsats til løsning af et problem, ligesom benyttelse af eksisterende dansk og grønlandsk erfaring og ekspertise inden for de konkrete fagområder og initiativer foretrækkes. Elementer, som indebærer videnoverførsel til eller videnopbygning i lokale arktiske systemer, eller institutioner, firmaer og lignende vægtes ligeledes højt. Projektresultater skal afrapporteres fyldestgørende og offentliggøres i en form, som gør resultaterne direkte synlige og anvendelige for relevante målgrupper. 9
11 2. Det globale ansvar Danmark tilsluttede sig i 1991 sammen med de øvrige cirkumpolare lande den arktiske miljøstrategi, AEPS (Arctic Environmental Protection Strategy). En vigtig del af denne aftale er det arktiske moniteringsprogram AMAP, der har til opgave løbende at monitere og vurdere miljøtilstanden i Arktis. Der er først og fremmest tale om grænseoverskridende forurening med f.eks. tungmetaller og POP er (persistente organiske forurenende stoffer), men også klimaændringernes betydning moniteres. Dancea har siden 1995 støttet det arktiske moniteringsprogram AMAP og har endvidere ydet støtte til etablering og drift af forskningsstationen Zackenberg i NØ-Grønland, der med sit ZEROmoniteringsprogram udgør en vigtig brik, når det gælder iagttagelser af nye balancer i naturen som følge af ændringer i det globale klima Zackenberg og ZERO-programmet Forurening kender ingen grænser har det lydt fra miljøbevægelserne i 60-erne, 70-erne, 80-erne og 90-erne. Og forureningen er fortsat både grænseløs og grænseoverskridende. Igennem det seneste tiår er det nok så meget de miljøproblemer som skyldes de globale klimaændringer, der er i fokus. En lang række steder på kloden simulerer videnskabsfolk en situation, hvor temperaturen er et par grader varmere for derigennem at have mulighed for at tage højde for en eventuel fremtid med højere gennemsnitstemperaturer. Således også på forskningsstationen beliggende 74 grader og 30 minutter nord på Grønlands østkyst ved den gamle fangststation Zackenberg. Zackenberg Ecological Research Operations (ZERO) består af fem træbarakker og et antal telte, der danner platform for en række aktiviteter fra 1. juni til 1. september hvert år. På stationen er der plads til ca. 20 personer. Aktiviteterne holdes inden for Zackenberg-dalen et 514 km 2 stort område afgrænset af vandskel. Heraf er et 10 km 2 stort område genstand for intense studier. 10
12 fangsthytten ved Zackenberg. Foto: Lars Moseholm. 11
13 Ideen med ZERO-projektet er tredelt. For det første foretages der avanceret og løbende registrering af det lokale klima. Dette er basis for, at man kan sikre biologiske og geologiske data, der er valide med hensyn til, om disse registreringer foregår i et klimatisk set ekstremt eller normalt år. Som anden del af ZERO-projektet foregår der registreringer og iagttagelser af de levende organismer, undersøgelser af de øverste jordlag af elvene og de marine miljøer. Projektet er lagt således til rette, at det skulle være muligt at iagttage ændringer i de biologiske og kemiske processer i Zackenberg-dalen, som enten kan være miljø- og/eller klimaskabte. Miljøovervågning er således det tredje element i ZERO-projektet Tundraen og drivhusgasserne En række steder rundt om polkalotten foretages der målinger af processerne i tundraen. Et af disse steder er ved Zackenberg, hvor forskere fra Lunds Universitet gennem flere år har været engageret i målinger af udslippet af methan fra jordlagene over permafrostzonen. Baggrunden er, at sker der en opvarmning af de øverste jordlag, så trænges den permanent frosne del af jorden længere ned. Derved bliver der mere biomasse, der kan frigive methan, der som bekendt er en potent drivhusgas. Pr. enhed er methan 21 gange kraftigere virkende end drivhusgassen kuldioxid. Den korte version er derfor: drivhusgassen kuldioxid øges i koncentration, derved øges temperaturen generelt på kloden og også i Arktis. Permafrostlaget presses ned af opvarmningen, og udslippet af drivhusgassen methan øges. Derved stiger den globale temperatur yderligere. Denne fulde sandhed er imidlertid langt mere detailleret. Naturen er ikke bare en passiv sparringspartner. Eller sagt på en anden måde: Der er en lang række feed-back mekanismer nogle der fremmer den ovenfor beskrevne mekanisme, andre der modvirker. Derfor er det nødvendigt at få registreret og kvantificeret så mange som muligt af de processer, der foregår i tundraen. 12
14 For at illustrere dette kan nævnes, at de methan-spisende bakterier, der lever i de øverste luftgennemstrømmede lag af tundraen, er tilpasset en bestemt koncentration af kuldioxid. Disse bakterier spiser så at sige en del af gassen methan, før den når at virke som en drivhusgas. Øges koncentrationen af CO2, så mister disse bakterier så at sige appetitten, og dermed forsvinder deres klimaregulerende effekt. I dette tilfælde altså et eksempel på, at drivhuseffekten bliver selvforstærkende. Det er sådanne mekanismer, man søger at klarlægge på Zackenberg. I forsøget på at spå om fremtiden har folkene bag tundra-projektet overdækket nogle forsøgsområder. Derved øges temperaturen. Gennem denne simulering af en eventuelt kommende klimaændring med forhøjede temperaturer kan man undersøge, hvad der sker med methan-udviklingen i de øverste jordlag under disse nye omstændigheder De biologiske processer i havet I Young Sund, 25 km øst for Zackenberg, leder Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) en række marin-biologiske undersøgelser, der på mange måder er analoge til tundraundersøgelserne. Undersøgelserne fokuserer bl.a. på kulstoffets kredsløb. Udgangspunktet er nøjagtig som ved undersøgelserne i tundraen at den globale gennemsnitstemperatur er steget med 0,3-0,6 grad gennem de seneste 100 år. I de arktiske havområder smelter havisen i større omfang end tidligere. Både dannelsen af ny havis er mindsket, og en stor del af den flerårige havis er smeltet. Perspektivet i dette er, at der ikke dannes så meget tungt saltholdigt havvand som hidtil. Dette kan få kraftig indvirkning på de globale havstrømme. Mekanismen i dannelsen af de globale havstrømme er beskrevet som følger. I de arktiske havområder er fordampningen større end nedbøren. Som følge af dette bliver det arktiske vand kraftigt saltholdigt og synker til bunds, følger havbunden sydover og skaber dér et vandoverskud på den sydlige 13
15 halvkugle. Dette overskud af vand strømmer tilbage til den nordlige halvkugle som overfladevand, fordi det på grund af nedbørsoverskud og det tropiske klima er mindre saltholdigt og varmere. Både Vestgrønland, Danmark og hele Nordeuropa nyder godt af dette fænomen i form af Golf-strømmen. Alene en generel opvarmning af havvandet vil betyde, at der ikke vil kunne optages så meget kuldioxid i havvandet som hidtil. Varmt vand kan indeholde mindre kuldioxid end koldt vand, men lige som tundraen er havet heller ikke en passiv sparringspartner i det globale klimaspil. Netop dette er baggrunden for undersøgelserne i Young Sund ca. 20 kilometer fra Zackenbergstationen, hvor et hold af forskere koncentreret omkring Danmarks Miljøundersøgelser forsøger at afdække det kolde vands biologiske mekanismer og kvantificere kulstoffets kredsløb fra kuldioxid i atmosfæren, gennem de biologiske kredsløb til en mere permanent deponering i havbunden. Spørgsmålet er i hvilket omfang denne transport af kulstof indvirker på de globale klimaforandringer. Der er imidlertid mange mellemregninger. I takt med at isen smelter, kommer der mere lys ned i havet. Derved øges primærproduktionen, det vil sige, at algerne vokser og formerer sig og forbruger CO2. Derved bliver der også mere føde til de næste led i den arktiske fødekæde, osv. Mens alger i de frie vandmasser og tang på havbunden vokser, så får de isalger, der lever i og på havisen, ringere levevilkår. Dette er eksempler på modsatrettede ændringer i havmiljøet. Det er indtil videre uoverskueligt, hvad der bliver slutresultatet for både det globale miljø og for de højere pattedyr i Arktis, hvalrosser, sæler og isbjørne og dermed også mennesker i Arktis Dyrelivet og klimaændringer Undersøgelserne på landjorden det såkaldte BioBasis-program er spredt over en lang række plante- og dyrearter. Vegetationen kortlægges. De levende organismer i jordbunden undersøges. Ynglefuglene optælles og kortlægges. Polarrævene og moskusokserne sættes i 14
16 mandtal. Bestanden af lemminger er genstand for særlig opmærksomhed. Halsbåndlemmingen er en nøgleart i økosystemet i Zackenbergdalen. Man kan populært sige, at den udgør et skæringspunkt og bindeled mellem planterne, de dyr der lever af planterne samt de arktiske rovdyr og rovfugle. Ved at følge svingningerne i bestanden af halsbåndlemminger kan man tolke en større del af, hvad der foregår på landjorden, dels i vegetationen og dels blandt de dyr sneugle, kjove, hermelin, polarræv og ulv der lever af lemmingerne. Disse dyrs succes er selvsagt afhængig af mængden af tilgængelig føde, altså antallet af lemminger. I de korte hektiske sommermåneder er lemmingen jaget af alle sine fjender. Lemmingen lever dog størstedelen af året under sneen. I dette miljø er lemmingens eneste fjende hermelinen, der forfølger lemmingerne i deres gange og vinterreder under sneen. Bestanden af lemminger svinger meget. Med fire til fem års intervaller kommer der op til tyve gange flere lemminger til verden end i andre år. Årsagen er ukendt. Sandsynligvis drejer det sig om en række samvirkende faktorer. Lige som løsningen af ålens gåde har ladet vente på sig, således arbejdes der flere steder i verden, bl.a. i Zackenberg på at løse lemmingegåden. At lemmingen er en nøgleart i det følsomme og komplicerede arktiske økosystem, kan illustreres med følgende eksempel. Lemmingens føde består af pil, rypelyng og græs. Når lemmingen spiser pil, udskiller pileplanten en række forsvarsstoffer, som gør at lemmingen formentlig søger føde på pileplanter, der ikke er bidt af. Dette fører til, at lemmingen må bevæge sig mere og derved udsætte sig for risiko for at blive set og ædt af rovfugle eller rovdyr. På denne måde er både klima (snedækkets udbredelse og hvor lang tid sneen dækker jorden) og den ligeledes klimapåvirkede vegetation 15
17 (udbredelse og eventuelle ændringer i sammensætning samt forsvarsstofferne) afgørende for halsbåndlemmingens ynglesucces og udbredelse Det globale ansvar Zackenberg forskningsstation er placeret i den del af Arktis, der skiller højarktis fra lavarktis. Ideen er, at denne placering sikrer mulighed for at registrere ændringerne i de arktiske miljøer, hvis eller når de indtræder, bl.a. ud fra iagttagelser af forskellige nøglearter inden for planteriget og dyreriget. Samtidig er havet ud for NØ-Grønland det sted i verden, hvor man først vil have mulighed for at få nagelfaste beviser for, om havstrømmene er ved at skifte som følge af ændrede temperaturforhold på kloden generelt, og de foreløbige undersøgelser tyder endvidere på en meget stor biologisk aktivitet, hvis betydning endnu ikke er tilbundsgående undersøgt. Perspektivet i forskningsstationerne i Arktis er, at trusler mod det globale miljø først kommer til udtryk i Arktis. Nationalstater, der er beliggende i arktiske områder, har derfor en global forpligtigelse til at følge udviklingen og udføre eksperimenter, der kan foruddiskontere virkningerne af eventuelle klimaforandringer. Alt i alt kan ZERO-forskningsprojekterne i NØ-Grønland levere et betydningsfuldt bidrag til den internationale forskning på en række områder. ZERO-projekterne og DMUs marin-biologiske undersøgelser kan fungere som miljøets vagthund i det høje nord Zackenberg nu og i fremtiden De logistiske rammer for aktiviteterne på Zackenberg og Daneborg er skabt i et tæt og uformelt samarbejde mellem en kreds af engagerede forskere og en række institutioner. Først og fremmest må nævnes Grønlands Hjemmestyre, der som ejer og offentlig myndighed så at sige har lagt område til forskningsaktiviteterne i Grønlands 16
18 Nattetåge over Zackenberg forskningsstation. Foto: Lars Moseholm. 17
19 Nationalpark. En helt anden part har været og er Forsvarsministeriets slædepatrulje, Sirius, som med sit hovedkvarter i Daneborg er nærmeste og eneste nabo til forskerne ved Zackenberg og Young Sund. Det uformelle samarbejde mellem den militære enhed og den civile dansk/grønlandske logistikplatform for forskerne er et godt eksempel på en praktisk grønlandsk indstilling til en tilværelse med barske livsforhold i et ekstremt klima og langt fra resten af verden. Her udmøntet i godt naboskab mellem en dansk militær operational enhed, Grønlands Hjemmestyre, Forskningsministeriet samt Miljøog Energiministeriet. Zackenberg forskningsprojekterne forestås af og finansieres af en bred vifte af interessenter. De grundlæggende basisprogrammer udføres af Miljø- og Energiministeriet (Bio-Basis), Dansk Polar Center og Geografisk Institut på Københavns Universitet (Geo-Basis) samt ASIAQ i Nuuk (Klima-Basis). Dertil kommer en række andre institutioner som udfører specialundersøgelser på stedet. Dancea har ydet støtte til flere konkrete tiltag i forbindelse med etableringen af Zackenberg forskningsstationen, og Dancea har siden 1998 indgået som en væsentlig finansieringskilde til driften af ZERO-programmet. Zero-programmet betragtes af Miljøstyrelsen som et væsentligt bidrag til monitering af klimaforandringer og disses betydning for Arktis. Zackenberg er derfor en vigtig brik i Rigsfællesskabets bidrag til det arktiske moniteringsprogram AMAP og de dertil hørende klimaundersøgelser. Dancea vil derfor fortsat støtte aktiviteterne ved Zackenberg og Young Sund og arbejde for en varig sikring af stationens virke som Rigsfællesskabets bidrag til moniteringen af de globale klimaændringer. 18
20 3. Affaldsbehandling i Grønland Affaldssektoren i Grønland har siden begyndelsen af 90 erne undergået store forandringer både i de små bygder og i de større bysamfund. Dancea har bidraget med økonomisk støtte til udvikling af Grønlands affaldssektor mod en større overensstemmelse med de standarder, der er gældende i resten af Rigsfællesskabet. Det drejer sig om støtte til udarbejdelse af handlingsplaner for affaldsbortskaffelse og efterfølgende støtte til projektering og etablering af affaldsforbrændingsanlæg og modtagestationer for miljøfarligt affald Ansvaret for miljøet i Grønland Januar 1989 blev ansvaret for miljøet i Grønland overdraget til Grønlands Hjemmestyre. Det blev starten på en møjsommelig og vanskelig proces med at tilnærme det grønlandske samfund de miljøstandarder, som på det tidspunkt i flere år havde været gældende i resten af Danmark. Den sydlige del af Danmark havde haft en miljølov siden 1974, men Grønland fik først sin miljølov i form af hjemmestyrets forordning om miljøbeskyttelse, som trådte i kraft 1. januar Det var en formel start på indførelse af miljø både i det administrative apparat i hjemmestyre og kommuner og i holdninger hos politikere og befolkning. Det skulle vise sig, at der var nok at tage fat på Affaldshåndtering i Grønland Et af de miljøproblemer, som sprang i øjnene, var affaldshåndteringen eller rettere manglen på en miljø- og hygiejnemæssig acceptabel håndtering og bortskaffelse. At affaldssituationen var så slem i Grønland i slutningen af 80 erne skyldes bl.a., at det grønlandske samfund var og er i fuld gang med at ændre sig fra et traditionelt fangersamfund til et moderne forbrugersamfund. Man kan sige, at Grønland så at sige blev overhalet indenom af den voldsomme vækst i affaldsmængden, som også resten af Danmark oplever. I Grønland var problemet dog i visse områder klart uacceptabelt set med nutidens øjne. Det skyldtes primært, at der i mange områder overhovedet ikke var opbygget systemer til affaldshåndtering, hvilket selvsagt giver markante problemer, når befolkningstallet stiger, og bosæt- 19
21 ningsmønstret ændrer sig til fastboende. Samtidig ændres livsformen fra en fangerkultur med et minimum af affald til en moderne forbrugskultur, der ønsker at leve i overensstemmelse med resten af Rigsfællesskabets uskrevne konventioner og standarder for affaldsbortskaffelse Landstingets og Landsstyrets initiativer Under det grønlandske landstings forårssamling i 1993 anmodede tinget det grønlandske landsstyre om på næste samling at redegøre for, hvordan man ville forbedre affaldsbortskaffelsen i Grønland. Anmodningen kunne formodentlig opfattes som et klart signal om, at store dele af den grønlandske befolkning fandt situationen for uacceptabel. Landsstyret kunne da også på efterårssamlingen samme år redegøre for tre konkrete initiativer, som allerede var igangsat. Landsstyret havde netop udarbejdet og ikraftsat tre bekendtgørelser Losseplads i grønlandsk by. Foto: Lars moseholm. 20
22 for affaldsområdet, således at miljømyndigheder og befolkning kunne forholde sig til en formel lovhjemmel på området. Desuden havde landsstyret gennemført en oplysningskampagne for et renere Grønland med det formål at skabe en holdningsændring i befolkningen. Sidst men ikke mindst havde landsstyret igangsat et praktisk fuldskala-forsøg med affaldsforbrændingsanlæg til brug i bygderne. Landsstyret fremlagde endvidere til landstingets godkendelse et forslag om afsættelse af 5 mio. kr. årligt på finansloven øremærket til miljøteknologisk udvikling af det grønlandske samfund og med særlig vægt på en hurtig implementering af teknologisk simple affaldsløsninger til brug i bygderne. Formålet var klart at sikre denne del af befolkningen et nødvendigt løft på affaldsområdet, som først og fremmest kunne eliminere uacceptable forhold omkring miljø og hygiejne i bygderne. Forslaget fik støtte fra tinget, og det grønlandske samfund har efterfølgende lavet et meget stort og omkostningstungt arbejde for bedring af affaldssituationen i bygderne. Landsstyret måtte dog på efterårssamlingen i 93 erkende, at der var problemer tilbage i affaldssektoren, som ikke var umiddelbart løselige hverken teknisk eller økonomisk. Det drejede sig om bortskaffelsen af dagrenovationsaffald fra de grønlandske byer samt spørgsmålet om, hvordan mere landsdækkende problemer med miljøfarligt affald skulle løses De store uløste problemer Det grønlandske landsstyre havde på egen hånd skabt nogle simple løsninger til brug i de små isolerede landsbylignende bygder, der typisk har indbyggere. Der var tale om anlæg, som teknologisk og økonomisk var tilpasset den konkrete situation, og hvor formålet var med en rimelig økonomisk indsats at afhjælpe et akut behov. 21
23 For de 18 grønlandske byer, der indbyrdes har meget forskellige indbyggertal, spændende fra under til Nuuks ca , var situationen imidlertid mere kompliceret, og ingen var i tvivl om, at omkostningerne til en nyordning også ville blive af en helt anden størrelsesorden. Hovedbyen Nuuks problemer var grundlæggende løst ved etablering i 80-erne af et traditionelt dansk affaldsforbrændingsanlæg af en type, som også blev brugt i små danske provinsbyer i 70-erne og 80-erne. Problemet var imidlertid, at udviklingen for affaldsforbrændingsanlæg havde bevæget sig mod langt større anlæg, og de anlæg, man nu manglede, skulle typisk håndtere belastningen fra ca indbyggere. Anlæg i den størrelsesorden kunne bogstavelig talt ikke købes som standardanlæg og desuden manglede en overordnet plan for håndteringen af den grønlandske affaldssituation. På den baggrund indledte landsstyreområdet for miljø drøftelser med Miljøministeriet for at finde en hensigtsmæssig løsning Samarbejde inden for Rigsfællesskabet Parallelt med miljøarbejdet i Grønlands Hjemmestyre udarbejdede den danske regering en delstrategi for indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, som blev forelagt det danske Folketing i februar 1994, og Finansudvalget tiltrådte i maj måned samme år et andragende om bevilling af 17,9 mill. kr. til opfyldelse af regeringens strategi. Det var denne bevilling, der dengang kom til at hedde MIKA-Arktis, og som i dag har betegnelsen Dancea. Senere samme år underskrev den danske miljøminister og det grønlandske landsstyremedlem for miljø en fælleserklæring om dansk/grønlandsk samarbejde på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Det fremgår af både strategi, fælleserklæring og efterfølgende hjemmel i finansloven, at Dancea bl.a. kan støtte udvikling og implementering af nye aktiviteter på miljø-området som er betinget af udviklingen i de internationale normer for miljø- og naturbeskyttelse, ligesom Dancea kan støtte initiativer, som forbedrer det lokale miljø. 22
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereMiljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen
Læs mereArktisk råds arbejdet, september 2012, AU
Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om Dancea-miljøstøtten til Arktis. Januar 2008
Beretning til Statsrevisorerne om Dancea-miljøstøtten til Arktis Januar 2008 BERETNING OM DANCEA-MILJØSTØTTEN TIL ARKTIS i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 1 II. Indledning... 5 A. Baggrund
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereMiljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereRåd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag
- jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereGrønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt
Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Den 9. november 2016 Sagsnummer: 2016-8665 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereHindsgavl 29.-30. september 2014
Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereSkolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på elevernes egne
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereHjørring Kommune har modtaget anmeldelse af etablering af rekreativt bakkelandskab på ejendommen matr.nr. 1a V. Tirup By, Skt. Olai.
Hjørring Kommune Materielgården, Hjørring Kommune Vesterhedevej 251 9800 Hjørring Att: Jens Baggesen TeamVandogJord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon72333333 Fax72333030 hjoerring@hjoerring.dk
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet
Læs mereAffaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko
Affaldsanlægssektorplanen Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Koalitionsaftale 2014 2018 Miljø/affald Vi har et fælles ansvar for at passe på vores natur og miljø. Borgerne
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004
Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk
Læs mereHvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen
Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereEuropaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Forsvarsministeriet Klima- og Energiministeriet 26. maj 2011 SAMLENOTAT 4. Stress test af kernekraftværker KOM-dokument foreligger
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereKommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv KOM(2005) 20 endelig
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 89 Offentlig MILJØstyrelsen 24. februar 2005 Kemikalieenheden asc/hh/kemikalier GRUNDNOTAT Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv
Læs mereSamlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget
Læs mereKlima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Læs mereForslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7
MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA 30. november 2016 Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereLokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6
MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA xx april 2016 Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige myndigheder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereBekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)
BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033
Læs mere"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne
"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereSTATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR
STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Halvårstatus 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereCitat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.
PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs mereSiumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.
SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereStrategisk udvikling af socialpsykiatrien
Oktober 2019. Virksomme indsatser på socialområdet Strategisk udvikling af socialpsykiatrien Omlægning til recovery-orienteret rehabilitering via implementering af metoder. Specialkonsulent Finn Blickfeldt
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets
Læs mereFolketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 31. august 1. september 2017
Skjal 1: Tilráðingar 2017 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 31. august 1. september 2017 Forslag til Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2017 Vestnordisk råds Præsidium foreslår på Rådets
Læs mereZACKENBERG ET HOLISTISK
ZACKENBERG ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER Klimaet er kommet på dagsordenen. De seneste årtiers markante ændringer i Jordens vejrforhold har skabt et stort behov for forståelse ikke alene af hvordan
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs mereForurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereAlmindelige bemærkninger
Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af Landstingslov om landstinget og landsstyret indeholder 2 præciseringer af lovteksten. Dels præciseres Landstingets Revisionsudvalgs opgaver dels præciseres
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereNGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande
Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2017
Klimaprojekter i Arktis 2017 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2017. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereDe store jordforureninger i Danmark
De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mere