ZACKENBERG ET HOLISTISK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ZACKENBERG ET HOLISTISK"

Transkript

1 ZACKENBERG ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER Klimaet er kommet på dagsordenen. De seneste årtiers markante ændringer i Jordens vejrforhold har skabt et stort behov for forståelse ikke alene af hvordan større klimasystemer påvirker vejret, men i høj grad også af hvilke biologiske konsekvenser sådanne ændringer i klimaet har. Dette er ikke en ny interesse. Forskere har siden Charles Darwins banebrydende arbejde i midten af 1800-tallet været interesserede i hvordan forskellige vejrforhold påvirker mange vidt forskellige organismer. Ikke overraskende finder Af Mads C. Forchhammer, Torben R. Christensen, Hans Meltofte & Morten Rasch man at de fleste organismer reagerer på ændringer i vejret. I Arktis var den danske zoolog Christian Vibe en af de første til undersøge hvorledes langtidsændringer i antallet af en række større dyrearter svingede sammen med ændringer i klimaet. Ikke alene var hans arbejde med til at understrege vigtigheden af at studere effekter af klima over længere tidsperioder, men i høj grad også for vigtigheden af at undersøge klimaeffekter på flere arter samtidig. På den måde kan man finde ud af om forskellige arter der lever i samme område, reagerer ens på de samme ændringer i klimaet. En hvilken som helst organisme er en del af et økosystem. Således ved man at både lækatten og den lille kjoves 1. Den lille kjoves yngleaktiviteter er tæt relaterede til antallet af lemminger. Kjoverne ankommer hvert år omkring 1. juni til deres gamle territorier, men de fleste par undlader at lægge æg i år med få lemminger. Dels kan de voksne fugle ikke opretholde kropskonditionen, dels ville der alligevel ikke være føde nok til at opfostre ungerne. (E. Thomsen) 12 5/2008 ZACKENBERG - ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER

2 Klima III Overordnet kan effekterne af klimaændringer på et økosystem summeres op som en to-vejs proces: For det første vil ændringer i de store omfattende atmosfære-hav-klimasystemer forårsage ændringer i lokale fysiske forhold udtrykt ved ændrede sne- og isforhold (pil I), fx har svingninger i det store klimasystem kaldet Den Nordatlantiske Oscillation (NAO, boks 3) gennem de sidste 35 år forårsaget ændringer i lokale sneforhold. Sådanne ændringer vil påvirke sammensætningen og funktionen af de biologiske komponenter i økosystemet, fx vil ændringer i sneforhold på den ene side påvirke moskusoksernes adgang til deres fødeplanter, men på den anden side samtidig påvirke planternes vækst og stofskifte. For det andet vil ændringer i fx planternes diversitet, vækst og udbredelse forårsage ændringer i kulstofomsætningen som i sidste ende vil bestemme om de arktiske tundraer i det lange løb via nedbrydning af organisk stof netto vil bidrage med kuldioxid (CO 2 ) til atmosfæren, eller om de netto vil optage kuldioxid fra atmosfæren og omsætte det til organisk stof. Dette vil i sig selv kunne påvirke selve drivhuseffekten og dermed klimaet. Ligeledes vil ændringer i sneens udbredelse og afsmeltning kunne påvirke de arktiske områders strålingsbalance, fordi en snedækket I Fysiske elementer Sne, havis Substrat Kulstof-, vand-, næringsstofog energibalancer Arktisk økosystem II Biologiske elementer Diversitet, struktur & funktion Konsument Resurse (Gengivet med tilladelse fra Academic Press) overflade reflekterer meget mere sollys end en snefri overflade. Dette vil samlet kunne føre til en ændret energibalance som igen vil kunne påvirke klimaet. Der er i de arktiske områder observeret en lang række tilsvarende processer som ved klimaændring vil påvirke det klima som udløste processen. Der er tale om såkaldt feedback fra økosystem til klima (pile II og III). BOKS 1: ZACKENBERG BASICS FAGLIGE KONCEPT ynglesucces (fig. 1) afhænger af hvor mange lemminger der er til stede det enkelte år. For at få det fuldstændige billede af hvorledes ændringer i klimaet vil påvirke enkelte arter og ikke mindst deres miljø, bliver man derfor nødt til også at vide, hvordan klimaet påvirker resten af økosystemet. At betragte et helt økosystem med alle dets fysiske og biologiske dele er kernen i det tværfaglige moniteringsprogram Zackenberg Basic (boks 1). ET HELT ØKOSYSTEM STUDERES Lad det være slået fast med det samme. Zackenberg Basic har sammen med sit nystartede vestgrønlandske søsterprogram, Nuuk Basic, markeret sig internationalt pga. sin omfattende tværfaglige monitering inden for et enkelt økosystem. Ikke alene undersøger Zackenberg Basic hvorledes et højarktisk økosystems opbygning og funktion ændres af klimasvingninger, men også hvordan sådanne ændringer igen vil påvirke klimaet via fx ændringer i overfladens refleksion af Solens lys (albedoen) samt frigørelsen af kulstof (boks 1). ZACKENBERG - ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER 2008/5 13

3 Sne K,G Jord B,G UV-stråling B,K,G Pattedyr B,M Vegetation B Klima K,G Is B,K,G Søer B Leddyr B Hydrologi K,G,M Fugle B,M Gas flux B,G Fjordis M Vandfasen M Havbund M 2. Skematisk præsentation af de vigtigste faglige områder der moniteres af Zackenberg Basic. Store bogstaver angiver hvilket af de fire store basisprogrammer som foretager moniteringen. K=KlimaBasis, G=GeoBasis, B=BioBasis og M=MarinBasis. (Gengivet med tilladelse fra Academic Press) Zackenberg Basic er altså en holistisk måde at studere klimaeffekter på. Den der bryder med tidligere studiers tradition for kun samtidig at undersøge en mindre del af økosystemet. Sammenlagt dækker moniteringen i Zackenberg Basic 14 videnskabelige områder der omfatter klimatiske og fysiske såvel som biologiske faktorer inden for det samme økosystem. Alle disse faktorer moniteres kontinuerligt gennem hele forårs- og sommersæsonen, år efter år. Zackenberg Basic består af fire basisprogrammer der hver især har fokus på forskellige dele af økosystemet ved Zackenberg. Tilsammen moniterer disse programmer over parametre hvert år. Parametrene kan samles i en række overordnede faglige områder fordelt på økosystemets fysiske og biologiske dele (fig. 2). De fysiske områder omfatter sne, jord, is, havis, søer, hydrologi, oceanografi og ultraviolet (UV) stråling, mens de biologiske områder omfatter fauna og stofomsætning i jord, vegetation, effekter af UV-stråling, udveksling af gasser mellem økosystemet og atmosfæren, flora og fauna i søer, leddyr, fugle og pattedyr. Da Zackenberg Basic moniterer gennem hele vækstsæsonen og år efter år, vil ændringer i alle disse parametre vise hvordan økosystemet reagerer inden for den enkelte sæson og samtidig vise de længerevarende klimarelaterede ændringer der sker over flere år. En samlet vurdering af de hidtidige effekter af klimaet, med anbefalinger for den fremtidige klimaforskning i Arktis, blev for nyligt fremlagt i Arctic Climate Impact Assessment (ACIA). Disse anbefalinger er en ledetråd i Zackenberg Basic med særlig fokus på langtidsobservationer af kryosfære, hydrologi, arktisk tundra, ferske- og marine systemer samt UVstråling og gasudveksling. ACIAs anbefalinger er formuleret meget generelt og er først og fremmest relaterede til et ønske om en fagligt og geografisk mere omfattende arktisk klimaforskning og klimaeffektforskning. På det område kan Zackenberg Basic bidrage med monitering af klimaændringernes effekt. KOMPLEKSE KLIMAEFFEKTER: ET KIG PÅ TVÆRS AF ARTER I sammenligning med tempererede og tropiske økosystemer kan det højarktiske økosystem med rette betegnes som simpelt, alene af den grund at systemet indeholder langt færre arter end tilsvarende økosystemer længere sydpå. Dette er en fordel, når man ønsker at beskrive hvorledes hele økosystemet reagerer på klimaændringer. Det højarktiske økosystem ved Zackenberg er simpelthen nemmere at overskue. Dette til trods, så er kortlægningen af effekter af klimaændringer i øko- 14 5/2008 ZACKENBERG - ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER

4 systemet ved Zackenberg ikke en simpel opgave. Kigger man nærmere på det terrestriske system der omfatter polarræv, lækat, lille kjove, moskusokse, lemming (fig. 3), vadefugle, planter og insekter, ser man hvordan klimaet ad flere veje påvirker de enkelte arter (boks 2). Resultaterne fra over ti års dataindsamling understreger at effekterne af klimaet på de enkelte arter er både af direkte og indirekte karakter. Den direkte effekt af klima er den letteste at observere. Eksempelvis vil moskusokser under snerige vintre have dårligere adgang til deres planteføde hvilket kan medføre en øget dødelighed og/eller lavere fødselsrate hos moskusokserne. Snerige vintre har imidlertidig også en indirekte negativ effekt på moskusokserne, idet vintre med megen sne vil forkorte planternes vækstsæson, og dermed give moskusokserne en kortere sæson hvor de har adgang til føde af høj kvalitet (boks 2). Forekomsten af de indirekte klimaeffekter dokumenteret ved moniteringen af økosystemet ved Zackenberg, kan oftest kun beskrives hvis alle centrale arter moniteres samtidig. Havde man fx kun overvåget moskusokserne, ville det være svært at afgøre om den negative effekt af øget snedække på bestanden er en direkte effekt af klimaet, eller om det er en indirekte effekt som følge af ændringer i vegetationen og dermed om vekselvirkningen mellem moskusokser og vegationen funktionelt vil ændres som følge af ændringer i klimaet. Med Zackenberg Basic er det altså muligt ikke kun at forudsige klimaets indflydelse på de enkelte arter, men også om hele økosystemet vil ændres i struktur og funktion. Arktisk ræv Alopex lagopus PLANTEÆDERE Moskusokse Ovibos moschatus Planter ROVDYR Lækat Mustela erminea Lemming Dicrostonyx groenlandicus RESURSER (+) (+) (+) (+) (+) Et økosystem kan opdeles i trofiske fødekæder hvor man grupperer organismerne funktionelt efter hvilken føde de æder. Som vist æder rovdyrene polarræv, lækat og lille kjove alle lemming og vadefugleæg og -unger, mens moskusokse og lemming som er planteædere, æder vegetationen. Vadefuglene er insektædere. Der er således en indbyrdes påvirkning imellem fødekædens forskellige niveauer og dermed ARTERS REAKTIONER PÅ KLIMAÆNDRINGER ER MEGET FORSKELLIGE Lille kjove Stercorarius longicaudus INSEKTÆDERE Vadefugle Charadrii Leddyr BOKS 2: ET KIG PÅ TVÆRST AF ARTER Forøget snedække (gengivet med tilladelse fra Academic Press) mulighed for at klimaet ikke kun påvirker de enkelte arter direkte, men også indirekte gennem vekselvirkninger på kryds og tværs af økosystemet. Figuren viser de samme fødekædeniveauer, og hvordan de enkelte arter i økosystemet ved Zackenberg reagerer direkte (fuldt optrukken pil) og indirekte (stiplet pil) på et øget snedække. Som det ses forekommer der både negative og positive effekter af mere sne. Resultaterne af de 13 år der er moniteret ved Zackenberg, viser at lufttemperaturen omkring snesmeltingstidspunktet var markant højere i årene , i 2007 nåedes en hidtidig varmerekord på 3,3 C i juni. Således steg den gennemsnitlige temperatur i juni med 0,08 C pr. år i denne periode, mens julitemperaturen i samme periode steg med 0,19 C pr. år. Selv ZACKENBERG - ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER 2008/5 15

5 3. Halsbåndlemmingen der lever i højarktisk Grønland, er en såkaldt nøgleart i den terrestriske del af økosystemet ved Zackenberg. De fleste rovdyr er afhængige af dens tilstedeværelse, men fx vadefuglenes ynglesucces kan også være indirekte påvirket, idet tilstedeværelsen af mange lemminger kan mindske rovdyrenes afhængighed af fx vadefuglenes æg, hvilket naturligvis vil være gavnligt for vadefuglebestanden. (E. Thomsen) om temperaturene i 2006 var mere normale, så er der tale om store stigninger. Det store spørgsmål er selvfølgelig om organismerne i et højarktisk økosystem evnede at tilpasse sig en så voldsom ændring på så kort tid. Ganske overraskende viser resultaterne fra Zackenberg Basic at dette var tilfældet. Af en større analyse af de gennemsnitlige tidspunkter for planters blomstring, insekters fremkomst og vadefuglenes æglægning fremgår det at disse mærkedage i årene indtraf to uger tidligere end ved begyndelsen af vores monitering. Dette gennemsnit dækker dog over en meget stor variation, selv inden for den samme art. Afhængigt af hvor man kigger i Zackenbergdalen, kan man finde steder hvor fx arktisk pil (fig. 4) blomstrede mere end tre uger tidligere end for ti år siden, mens den andre steder slet ikke ændrede blomstringstidspunkt. Dette hænger sammen med at snedybden varierer meget i Zackenbergdalen, og dermed sker afsmeltningen på forskellige tidspunkter. Så ved økosystemmonitering er det også vigtigt at dække den såkaldte rumlige (lokale) variation inden for økosystemet. Den imponerende plasticitet, dvs. evne til at tilpasse sig ændrede miljøforhold, som nogle arter udviser, fører til nye spøgsmål. Hvis ikke alle arter har samme plasticitet, vil det så påvirke økosystemet funktionelt? Vil fx vadefugle der overvintrer langt sydpå kunne tilpasse deres ankomsttidspunkt til ændringer i tidspunktet for sneafsmeltning og dermed til fremkomsten af insekter? Indtil videre har den tidligere fremkomst af insekter i visse år været en fordel for vadefuglene. Men vil fremtidige klimaændringer forårsage så store ændringer at ikke alle arter kan følge med, og vil dette medføre at selve økosystemets struktur og artssammensætning ændres? I skrivende stund er forskere tilknyttet Zackenberg Basic netop i gang med at undersøge disse spørgsmål. 16 5/2008 ZACKENBERG - ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER

6 A B Sammenhæng (korrelation) mellem NAO og vinternedbør i arktis. Farven illustrerer om der er en positiv (grøn til rød) eller negative (blå til violet) sammenhæng vist på søjlen til højre. (Gengivet med tilladelse fra Academic Press) Den Nordatlantiske Oscillation (NAO) svinger fra år til år mellem en høj og en lav fase. NAO udtrykkes som den mere kendte, men ganske beslægtede El Niño i Stillehavet, ved udregning af trykforskelle ved 0,9 0,7 0,5 0,3 0,1-0,1-0,3-0,5-0,7-0,7 havoverfladen. Mere præcist er NAO-indekset beregnet som afvigelsen i trykforskellen ved havoverfladen mellem Azoerne og Island. Er denne stor, er NAO i den høje fase. Omvendt, er forskellen lille, er NAO i den lave fase. Høj fase er ensbetydende med varme, fugtige vintre i Nordeuropa/Rusland og kolde vintre i Vestgrønland/Canada. I den lave fase er det omvendt. Herhjemme mærkes effekten af NAO, idet de seneste årtiers varme (og nok lidt kedligt grå) vintre skyldes at NAO har befundet sig i den høje fase. Det er lidt anderledes for Zackenberg. Som man kan se på figuren ligger Zackenberg (rød prik) klimamæssigt i en zone mellem øst og vest. A viser sammenhængen mellem vinternedbør og NAO i år hvor NAO befinder sig i den lave fase. I sådanne perioder er der i Zackenberg samme sammenhæng mellem NAO og vinternedbør (positiv) som i Nordeuropa. I længere perioder med NAO i den høje fase er sammenhængen negativ i Zackenberg, og altså modsat sammenhængen i Nordeuropa (B). Man kan altså konkludere at i perioder med NAO i den lave fase, udvikler klimaet i Zackenberg sig som i den østlige del af Arktis, mens klimaet i Zackenberg i perioder med NAO i høj fase udvikler sig som i den vestlige del af Arktis. BOKS 3: DEN NORDATLANTISKE OSCILLATION ZACKENBERG I EN CIRKUMPOLAR SAMMENHÆNG Økosystemet ved Zackenberg er kun et af de mange som findes i Arktis. For at forstå ændringer i klimaet og de efterfølgende effekter på økosystemerne bliver man nødt til at undersøge hvorledes ændringer i de store atmosfære-hav-systemer som dækker hele Arktis, påvirker de fysiske og biologiske dele af økosystemet ved fx Zackenberg. På de nordlige breddegrader har ændringer i den Nordatlantiske ZACKENBERG - ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER 2008/5 17

7 A B 4. A: arktisk pil på tundraen ved Zackenberg. B: farvet tværsnit af en gren fra arktisk pil. Afstanden mellem to på hinanden følgende mørke ringe viser pilens tilvækst over ét år. Årstilvæksten varierer meget fra år til år. En tælling af årringene viser at dette individ er 22 år gammelt. Der er dog arktiske pile i Zackenberg som er over 90 år gamle! (T.B. Berg, Aurora Foto) 18 5/2008 ZACKENBERG - ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER

8 Oscillation (NAO) store følger for hele det arktiske område (boks 3). Zackenbergs geografiske placering på den nordøstgrønlandske kyst er midt mellem det typiske vinterklima i Nordeuropa/Rusland og Vestgrønland/Canada. Og når NAO svinger mellem dets lave og høje faser, så svinger vinterklimaet i Zackenberg mellem et klima som er karakteristisk for henholdsvis det østlige og det vestlige Arktis (boks 3). Studerer man forholdet mellem NAO og de forskellige arter ved Zackenberg, så ser man også NAOs svingende påvirkning på flere forskellige arters biologi. For eksempel foregik årstilvæksten i pilebuske ved Zackenberg i perioden fra midten af 1960 erne til midten af 1980 erne (fig. 4) synkront med tilvæksten i pilebuske i Nordnorge tusinde af kilometer væk. NAO var i den lave fase i denne periode, og ændringer i vinternedbør foregik synkront i de to regioner (boks 3). I en senere periode hvor NAO var i en høj fase, var der ingen sammenhæng mellem årstilvæksten af pilebuske i Zackenberg og Nordnorge. Denne svingen i vinterklimaforhold komplicerer analyserne af klimaets indflydelse på økosystemet bl.a. fordi der ikke er en lineær sammenhæng mellem påvirkning (klimaet) og respons (effekten på økosystemet). I nogle perioder viser de store klimasystemer en positiv sammenhæng med snemængden ved Zackenberg, mens sammenhængen i andre perioder er negativ. For forskerne som er tilknyttet Zackenberg Basic, er det en stor fremtidig udfordring at analysere disse meget komplicerede klimaeffekter. Resultaterne kan dog åbne for en ny forståelse af hvorledes ændringer i klima og økosystemer hænger sammen. YDERLIGERE OPLYSNINGER Forchhammer, M.C., 2001: Terrestrial Ecological Responses to Climate Change in the Northern Hemisphere. I: Jørgensen, A.M.K., J. Fenger & K. Halsnæs: Climate Change Research. Danish Contributions Danish Climate Centre, Danish Meteorological Institute. s Høye, T.T., m.fl., 2007: Rapid advancement of spring in the High Arctic. Current Biology 17: Meltofte, H., m.fl. (red.), 2008: High-Arctic Ecosystem Dynamics in Changing Climate. Ten years of monitoring and research at Zackenberg Research Station, Northeast Greenland. Advances in Ecological Research 59, Academic Press. Meltofte, H. (red.), 2002: Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? TEMA-rapport fra DMU 41, 90 sider. Petersen, H., m.fl. 2001: The Arctic. I: Jørgensen, A.M.K., J. Fenger & K. Halsnæs: Climate Change Research. Danish Contributions. Danish Climate Centre, Danish Meteorological Institute. s ZACKENBERG - ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER 2008/5 19

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

41/2002 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland?

41/2002 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? 41/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Sne, is og 35 graders kulde Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Sne, is og 35 graders kulde

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Gylp fra Lille Kjove og Sneugle i relation til lemmingbestanden ved Zackenberg i Nordøstgrønland

Gylp fra Lille Kjove og Sneugle i relation til lemmingbestanden ved Zackenberg i Nordøstgrønland Gylp fra Lille Kjove og Sneugle i relation til lemmingbestanden ved Zackenberg i Nordøstgrønland Thomas Bjørneboe Berg & Hans Pedersen (With a summary in English: Pellets from Long-tailed Skuas and Snowy

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

4rd Jordbunden indeholder et lager

4rd Jordbunden indeholder et lager 4rd Jordbunden indeholder et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne frigives primært ved nedbrydning af jordens mineraler og organisk stof og er

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

ZACKENBERG ET LANGTIDS-

ZACKENBERG ET LANGTIDS- ZACKENBERG ET LANGTIDS- MONITERINGSPROGRAM Af Morten Rasch & Hans Meltofte En flok moskusokser går og græsser i dalen under fjeldet Zackenberg i det øde højarktiske Nordøstgrønland. Stilheden brydes af

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Polarrævens fødesøgningsstrategi

Polarrævens fødesøgningsstrategi Polarrævens fødesøgningsstrategi Eller Kunsten at lære at fange en polarræv Af biologistuderende Line A. Kyhn Ofte forbindes studietiden med indespærring bag stakkevis af tykke bøger, men som biologistuderende

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Af Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen

Af Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen ZACKENBERG JORD, PERMAFROST OG KULSTOF Det er en flot oplevelse at nærme sig den grønlandske østkyst fra luften. Området der adskiller havet og Indlandsisen domineres af stejle og nøgne fjelde samt gletschere.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland

Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland Kaskelot 127/2000_q3 22/06/00 11:16 Side 1 Biologforbundets blad Nr. 127 juni 2000 Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland Redigeret af Morten Rasch Kaskelot

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

At give den gas i laboratoriet

At give den gas i laboratoriet At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Side 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Akvatisk Biologi. Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi.

Akvatisk Biologi. Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi. Akvatisk Biologi Akvatisk Biologi Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi. Medarbejder status per 1/1 14 9 VIP 2 AC TAP 7 TAP (13 incl. fælles funktioner)

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Klima og klimaforandringer

Klima og klimaforandringer Klima og klimaforandringer Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet klima og klimaforandringer omfatter fire fagtekster, sytten opgaver og ni aktiviteter. Klima og klimaforandringer

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

l y s e t p å k l o d e n

l y s e t p å k l o d e n l y s e t p å k l o d e n arkitekt, ph.d. studerende Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole LYS temadag 23 september 2009 Arkitektskolen Aarhus Klima karakteristik Globale dynamiske vejrsystemer

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER TEKNOLOGISK INSTITUT BYGGERI FREMSTILLING Industrielt blandeanlæg Beton-bladeanlægget giver mulighed for at demonstrere de

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Danmark i det globale drivhus

Danmark i det globale drivhus Danmark i det globale drivhus Af Rolf Haugaard Nielsen Figur 1: På sporet af varmen. I april var temperaturen højere end nogensinde, siden de systematiske temperaturmålinger blev indledt i 1873. Foto:

Læs mere