l TrygVesta l IR-nyhedsbrev l nr. 1 l 2009 l l Side A af 7 l IR-nyhedsbrev nr TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l

Transkript

1 l Side A af 7 l IR-nyhedsbrev nr TrygVesta årsrapport 2008 l Profil l

2 l Side 1 af 7 l Velkommen til TrygVesta s første IR-nyhedsbrev. Vi vil fremover udsende nyhedsbreve som med jævne mellemrum tager aktuelle emner op for at give en bedre forståelse for de faktorer, der er vigtige for TrygVestas udvikling. Denne første udgave handler om hensættelser og afløb. TrygVestas resultat har siden børsnoteringen i 2005 været positivt påvirket af afløb i størrelsesordenen mio. DKK årligt. I dette nyhedsbrev uddyber vi, hvordan afløb opstår og forklarer, hvorfor der ventes positive afløb fremover. Forsikringsmæssige hensættelser er de beløb, der sikrer, at indgåede forsikringsforpligtelser kan honoreres. Det skal svare til den skaderisiko, som et forsikringsselskab har påtaget sig, men som endnu ikke er betalt. ne kan opdeles i to kategorier: > Præmiehensættelser dækker den forudbetalte andel af præmien. Forsikringspræmier betales typisk helårligt, og præmiehensættelsen sikrer, at præmien optjenes løbende hen over året. > Erstatningshensættelser skal dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne skader. Både skader, der er anmeldt til selskabet, men endnu ikke betalt, samt et skøn over skader, der endnu ikke er anmeldt, er omfattet af erstatningshensættelserne. BETALINGSFLOW Præmier: DKK årspræmie 900 DKK (præmiehensættesle) 1/10 15/12 31/12 1/10 erstatninger: Skade IBNR-reserve Anmeldelse Udbetaling Slut Forløbet tid Ikke Forløbet tid Årlig præmie DKK betales 1. oktober. Efter 3 måneder (31. december) hensættes 900 DKK i præmiereserve, da der er 9 måneder tilbage af aftaleperioden. Den indtjente præmie for 3 måneder bliver således 300 DKK. En skade indtræffer 15/12, men anmeldes først til selskabet året efter. Den 31/12 afsættes et beløb (IBNR-reserve), som er et skøn for, hvad en sådan skade kommer til at koste selskabet. Efter anmeldelse, udbetaling, med videre tilpasses reserven de nye oplysninger.

3 l Side 2 af 7 l Erstatningshensættelser opdeles traditionelt i 1. Sagshensættelser, (vurdering pr. skade) 2. Statistisk beregnede hensættelser (vurderes pr. forsikringstype) I TrygVesta anvendes sagshensættelser udelukkende for større skader og personskader. De statistisk beregnede hensættelser fortages af aktuarerne, der med udgangspunkt i store datamængder og historik foretager en række korrektioner til skadebehandlernes sagsreserver. Herved sikres, at de afsatte reserver på de anmeldte skader, er tilstrækkelige. Desuden afsættes reserver til skader, der endnu ikke er anmeldt samt til skader, hvor skadebehandlerne ikke selv afsætter reserver. Hvis estimatet for den samlede erstatningsudgift vedrørende en given periode må ændres, medfører dette en afløbsgevinst eller et afløbstab. Muligheden for positive afløbsgevinster eller risikoen for afløbstab er større, jo længere det tager at afvikle en skadeperiode. De væsentligste årsager til afløbsgevinster eller -tab er: > Tilfældige udsving. Statistisk usikkerhed bevirker, at det faktiske skadeforløb afviger fra det forventede. Denne type afløb bør gå i 0 over tid, da der ikke er nogen systematik i den form for usikkerhed. > Nye oplysninger der medfører revurdering af tidligere estimater. Det kan eksempelvis være ny lovgivning eller praksisændring i behandlingen af personskader. > Systematisk konservatisme (margin) indeholdt i hensættelserne, og som automatisk frigives over tid. NORMAL SITUATION MARGIN SITUATION Hens. Margin Gevinst Hens. Udbetaling Gevinst Udbetaling Afløbstab Afløbsgevinst År 0 År 1 År 0 År 1 År 2

4 l Side 3 af 7 l TrygVesta opgør værdien af hensættelserne til nutidsværdi. Gældende international regnskabspraksis har introduceret begrebet markedsværdi. For de forsikringsmæssige hensættelser har det konsekvenser for opgørelsen af nutidsværdien af hensættelserne ( diskontering ) og for den grad af sikkerhed, man vælger at indbygge i hensættelserne ( margin ). I de gældende regnskabsregler er rammerne for begrebet margin blandt andet skitseret. TrygVestas regnskab aflægges i henhold til det danske Finanstilsyns regler. Under Internationale Regnskabsstandarder (IFRS) skal hensættelserne afsættes til markedsværdi. En markedsmæssig prisfastsættelse af et passiv af denne karakter vil indeholde en vis positiv margin (risikopræmie). Dette er konsistent med seneste Solvency II direktiv udkast. TrygVesta ønsker at tilpasse sig nuværende og kommende regelsæt, og der er allokeret en passende margin til hensættelserne. TrygVesta opererer med et sikkerhedstillæg til hensættelserne for dels leve at op til disse regler, og dels sikre den fornødne sikkerhed i afviklingen af koncernens eksisterende hensættelser. I TrygVesta diskonteres erstatningshensættelserne, da det er et krav fra det danske Finanstilsynet, at alle danske selskaber diskonterer hensættelserne. Den umiddelbare fortolkning af diskonteringselementet er, at en fremtidig betaling kan modsvares af et lavere indskud på en bankkonto i dag, når forrentning indtil udbetaling regnes med. Efterhånden som udbetalingstidspunktet nærmer sig, bliver nutidsværdien højere, hvilket svarer til en højere hensættelse. Den årlige stigning som følge af forkortelsen af (rest)løbetiden benævnes unwinding. Når erstatningshensættelserne diskonteres, opgøres hensættelserne til nutidsværdi, hvor der anvendes en rentekurve, der svarer til renten for de pågældende løbetider. DISKONTERINGSMODEL Skade -150 DKK Udbetaling -50 Diskontering> 10 Unwinding -5 Unwinding -5 Skade år 0 Erstatnings udgift -140 Skade år +1 Erstatningsudgift 0 Skade år +2 Erstatningsudgift 0

5 l Side 4 af 7 l Den løbende diskontering af erstatningshensættelserne betyder, at de regnskabsmæssige hensættelser på balancen indeholder et diskonteringselement, som alene ændres som konsekvens af ændringer i markedsrenterne. Herved er introduceret en kursfølsomhed i hensættelserne, som søges afdækket gennem køb af passende obligationer, således at match mellem passiver og aktiver er bedst muligt. I praksis betyder det, at de diskonterede hensættelser falder ved en eventuel rentestigning og dermed giver en gevinst, men at kursværdien af de modsvarende obligationsbeholdninger giver et tilsvarende tab. MATCH Udiskonteret Rentestigning Diskonteret Hens./Passiver Aktiver I TrygVesta bestræber vi os på, at det bedst mulige match ikke alene kan håndtere en renteændring på tværs af alle løbetider, men også de tilfælde, hvor rentekurven ændrer form for eksempel når de korte renter stiger, samtidig med de lange renter falder. Det betyder, at eksponeringen i forhold til rentebevægelser er tæt på 0. HENSÆTTELSER OG RENTEPÅVIRKNING 2 års rente 1 års rente Unwinding Unwinding Udbetaling År 0 År 1 År 2

6 l Side 5 af 7 l Usikkerhed Inden for skadesforsikring skelnes mellem forsikringer, hvor de dækkede skader kan have kort eller lang løbetid. (benævnes også korthalede og langhalede brancher). Forskellen i sondringen går på tiden fra skaden indtræffer, til den er endeligt afsluttet. Personskadebrancher (motor ansvar, arbejdsskade og sygdom) betragtes som langhalet forretning, og risikoen knyttet til hensættelserne vedrører således hovedsageligt denne type skader. Jo længere tid der går fra en skades indtræden til afslutning, jo større usikkerhed er der knyttet til hensættelsernes størrelse. FORDELING AF HENSÆTTELSER 25% 75% Person Øvrige En væsentlig del af selskabets risiko knytter sig til de forsikringsmæssige hensættelser og specielt erstatningshensættelserne. Risikoen opstår på grund af følsomhed for en række forudsætninger, som ligger til grund for beregningen af hensættelserne. Hvis hensættelserne er utilstrækkelige i forhold til de endelige erstatningskrav, må selskabets egenkapital dække forskellen. Storskader Følsomheden over for storskader, består i den usikkerhed, der knytter sig til udviklingen i (enkeltstående) store skader. Statistiske modeller vil ofte have svært ved at beskrive risikoen for, at en enkelt skade rapporteres sent, og hvis skadebeløbet er væsentligt, vil det påvirke hensættelserne negativt. Et eksempel på brancher, der er udsat for denne type følsomhed, er Marine og property. Underwriting På visse brancher indgår præmien eller antal forsikringer som parameter i beregning af hensættelserne, f.eks. hvis den første periode af en skades levetid erfaringsmæssigt indeholder meget begrænset information om skaden. Hvis risikoprofilen i forretningen ændres, går der en rum tid, før skadedata afspejler denne ændrede underwriting-risiko, og dermed før hensættelserne påvirkes. I den mellemliggende periode vil der være opbygget et hensættelsesover- eller underskud. Jo mere langhalet branchen er, des væsentligere kan påvirkningen blive.

7 l Side 5 af 7 l Langhalede brancher Ligesom der kan være utilstrækkelig information i den første del af en skades levetid, vil det ofte være tilfældet, når man skal skønne den sidste del af skadens udvikling (kaldet halen ). Enten fordi branchen endnu er for ung, til at der er observeret et fuldt afløb eller fordi den observerede skadeudvikling for gamle årgange, ikke vil være gældende for nye skadeårgange. Denne følsomhed er væsentlig, fordi ændrede forudsætninger berør mange skadeårgange, og effekten stiger med branchens varighed. Et eksempel herpå kan være ny lovgivning indenfor arbejdsskadeforsikringer: Senest er Arbejdsskadestyrelsens håndtering af genoptagne sager kendt ulovlig og visse gamle sager, som hidtil har været afvist, skal således genoptages det påvirker ikke alene de pågældende enkeltsager, men også forventningen til udviklingen af nyere sager, når de senere bliver modne til genoptagelse. Inflation Den væsentligste usikkerhed opstår som følge af ændringer i skadeinflationen. Skadeinflation består af mange komponenter, blandt andet ændring i materiale-/reservedelspriser, arbejdsløn, social inflation, konjunkturbestemte forhold og lovændringer. Effekterne kan være svære at isolere, og selv om det lykkes, er det selvsagt svært at forudsige de fremtidige ændringer, som vil have markant betydning for dagens sande erstatningsniveau. TrygVestas hensættelsespolitik skal sikre, at selskabets reserverisiko minimeres. Politikken udarbejdes i henhold til bestyrelsens Instruks for Risikostyring og udstikker retningslinjer for processer og forretningsgange og sikrer et ensartet grundlag for afsættelse af hensættelser på tværs af selskabet. Der udarbejdes en årlig aktuarrapport, som indeholder en tilstrækkelighedstest af erstatningshensættelserne, og rapportens konklusioner tilgår direktion, bestyrelse og revisionsudvalg. Endvidere er der nedsat en hensættelseskomite, der indgår i koncernens risikostyringsmiljø. Hensættelseskomiteens opgaver er at tilse efterlevelse af hensættelsespolitikken, og der opnås således en værdifuld transparens i relation til koncernens risikoniveau på hensættelsessiden.

8 l Side 7 af 7 l AFLØBSRESULTATETS PÅVIRKNING AF COMBINED RATIO FRA FLOWET I HENSÆTTELSERNE % Oprindelig margin Afløbsgevinst Margin ny årgang Den gode reservecirkel Efter TrygVesta i perioden styrkede hensættelserne væsentligt med deraf følgende afløbstab har TrygVesta bragt sig i en position, hvor der er en vis margin i hensættelsesniveauet. Gennem de seneste 3-4 år har det ledt til pæne afløbsgevinster, hvilket er en helt naturlig konsekvens af den måde, hvorpå en positiv margin passerer gennem regnskabet. Efterhånden som skadeårgange bliver ældre, og hensættelserne gradvist udbetales, vil en positiv buffer automatisk materialisere sig som afløbsgevinster. For at opretholde en konstant margin til de samlede hensættelser, må nye hensættelser på indeværende år til gengæld suppleres med en tilsvarende buffer. Så længe denne praksis opretholdes, vil der genereres afløbsgevinster, der i en ligevægtssituation modsvarer den margin, som allokeres til den nyeste årgang. De samlede erstatninger påvirkes således ikke, når en margin først er opbygget, men man vil i en sådan god cirkel være sikret et konstant positivt afløbsbidrag, som finansieres af en lidt højere erstatningsprocent på årgangen. Dog kan usikkerheden fra forrige side medføre en vis volatilitet, men med en positiv middelværdi. KONTAKT: Ole Søeberg Investor Relations Direktør ole.soeberg@tryg.dk Lars Møller Investor Relations Manager lars.moller@tryg.dk