Studerende: Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen. Studie nr.: & Modul: 14. Vejleder: Anne Prip

Transkript

1 Studerende: Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen Studie nr.: & Modul: 14 Vejleder: Anne Prip Dato for aflevering: Antal anslag: anslag inkl. mellemrum I henhold til Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. August , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrifter: Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen Denne opgave må ikke anvendes til intern brug.

2 Resumé Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge de psykosociale behov og den formodede krise den unge indlagte cancerpatient oplever, samt hvordan sygeplejersken skaber en mellemmenneskelig relation til de unge, så de føler sig imødekommet og medinddraget. For at belyse dette har vi valgt en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang og tager udgangspunkt i bogen Livet for givet som er baseret på kvalitative interviews af 13 unge med cancer og deres oplevelser og tanker omkring et cancerforløb. Vi har valgt at belyse empirien ud fra tre temaer: Psykosociale behov som tager udgangspunkt i Erik Eriksons udviklingsteori, formodet krise med brug af Johan Cullbergs kriseteori, relation mellem sygeplejersken og den unge cancerpatient, som tager udgangspunkt i både Joyce Travelbees menneske-til-menneske teori og Vibeke Zoffmann Knudsen og Marit Kirkevold relationsteori. Ud fra analysen kan vi konkludere, at unge er i en sårbar livsfase hvor deres identitet er under udvikling. Den mellemmenneskelige relation er derfor vigtig da sygeplejersken derigennem kan finde frem til hvilke behov den unge cancerpatient har og derved imødekomme og medinddrage den unge i plejen. Det kan konkluderes at sygeplejen til unge cancerpatienter stiller særlige krav til sygeplejersken. Projektet har givet indsigt i den unges udvikling og formodede krise samt behovet for den mellemmenneskelige relation opnået gennem kommunikation, hvilket er en forudsætning for at kunne yde sygepleje til denne patientgruppe.

3 Abstract The purpose of this bachelor dissertation is to investigate the psychosocial needs and the presumed crisis that a young adult, hospitalised cancer patient experiences. It also investigates how the nurse creates an inter-human relationship that benefits the young adult patients so that they feel accepted and involved. In order to highlight this we have chosen a phenomenological and hermeneutic approach and have taken as its starting point the book Livet for givet, which is based on qualitative interviews with 13 young adult cancer patients and their experiences with and thoughts about their case of cancer. We have chosen to highlight the empirical knowledge based on three themes: Psychocoial needs that takes Erik Erikson s development theory as a starting point; Presumed Crisis using Johan Cullberg s crisis theory; The Relationship Between The Nurse And The Young Cancer Patient that takes both Joyce Travelbee s human-to-human theory and the relational theory of Vibeke Zoffmann Knudsen and Marit Kirkevold as a starting point. Based on our analysis we conclude that young adults are in a vulnerable phase of their lives when their identity is being created, and that they can be presumed to be in a state of crisis. The inter-human relationship is therefore important as it will enable the nurse to find out what requirements the young adult cancer patient has and thus make the patient feel accepted and included in the care provided. It can be concluded that the health care provided to young adult cancer patients demands a special set of skills from the nurse. The dissertation has provided insight into the development of the young adult and their presumed crises as well as the need for inter-human relationships created through communication that are required in order to provide health care to this group of patients.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Cancerpopulationen i befolkningen Den unge cancerpatient som særlig patientgruppe Den unge cancerpatients særlige behov og krav Afgrænsning Problemformulering Metode og teori Valg af informationskilder og litteratursøgningsproces (Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen) Videnskabsteoretisk position (Anne-Marie Lei G. Ipsen) Analysestrategi (Louise Fjordbak Kristensen) Beskrivelse af og begrundelse for valg af empiri (Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen) Beskrivelse af og begrundelse for valg af teori (Louise Fjordbak Kristensen & Anne- Marie Lei G. Ipsen) Etiske og juridiske overvejelser (Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen) Analyse Psykosociale behov (Anne-Marie Lei G. Ipsen) Formodet krise (Anne-Marie Lei G. Ipsen) Relation mellem sygeplejersken og den unge cancerpatient (Louise Fjordbak Kristensen) Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode Diskussion af teorivalg Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Redegørelse for søgeproces Pakkeforløb

5 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 1 1. Indledning Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i unge som får stillet en cancerdiagnose der kræver hospitalsindlægning og behandling. Vores interesse for emnet er blevet inspireret af et foredrag holdt af en sygeplejerske fra Ungdomsmedicinsk Videncenter, hvor vi blev gjort opmærksom på, at man som ung ofte er svær at placere som gruppe i sundhedsvæsnet. Dette understøttes af undersøgelser, der belyser hvordan de unge ofte føler sig for unge på en voksenafdeling og for gamle på en pædiatrisk afdeling (Olsen, 2008). Ovenstående rejser spørgsmålet om, hvordan det er at være ung og pludselig blive syg og hospitalsindlagt. Unge som før har levet et normalt liv med uddannelse, venner og familie får pludselig ændret deres livssituation. Cancer kan af de unge opleves som akut og livstruende, og kan derfor give store begrænsninger i deres livskvalitet. Ofte må de unge gennemgå et langt behandlings- pleje- og rehabiliteringsforløb, samtidig med at de står i en sårbar fase af livet hvor de går fra at være barn til voksen (Olsen, 2008). Bogen Livet for givet er baseret på interviews af 13 forskellige unge, der har fået stillet en cancerdiagnose og derfor har gennemgået et behandlings- pleje og rehabiliteringsforløb i sundhedsvæsnet. Gennem bogen, får man indtryk af deres tanker og oplevelser omkring det at et ungdomsliv pludselig bliver sat på standby og af deres tackling af sygdomssituationen (Kehlet, 2012). Igennem vores uddannelse har ingen af os mødt mange unge, der har fået diagnosticeret cancer. Cancer i Danmark er højt prioriteret som indsatsområde i form af forskellige kræftplaner, uden særlig fokus på unge. Derfor ønsker vi at fordybe os i området og belyse, hvordan man som sygeplejerske bedst muligt støtter den unge gennem deres sygdomsforløb. 2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling I det følgende udfoldes og præsenteres sygeplejefaglige problemstillinger, problemernes omfang og relevans. Vi har valgt at se på cancerpopulationen i befolkningen, den unge cancerpatient som særlig patientgruppe, samt den unge

6 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 2 cancerpatients særlige behov og krav. På baggrund af udfoldelsen af problemstillingerne vil vi afgrænse os til en problemformulering. 2.1 Cancerpopulationen i befolkningen Ifølge Danmarks Statistik udgør unge ca af den danske befolkning (Danmarks Statistik, 2012). Heraf fik ca. 475 unge mellem år i 2010 diagnosen cancer. Det udgør kun en lille del af det samlede billede af cancertilfælde i Danmark som i 2010 var nye tilfælde (Cancerregisteret, 2010). Flere og flere unge mellem år rammes i dag af cancer i forhold til for 20 år siden. En af årsagerne menes at være stigningen indenfor modermærkekræft, malignt melanom, samt testikelkræft, cancer testis (Kræftens Bekæmpelse, 2010). Stigningen af unge med cancer bevidner at vi i Danmark må have et større fokus på unge som patientgruppe i forhold til pleje og behandling. I det sidste årti er der blevet udviklet tre kræftplaner (Sundhedsstyrelsen kræftplan, 2010). Kræftplan I (2000) & II (2005) har til formål at styrke hele cancerområdet. Kræftplan I indeholder et overordnet fokus på sygdomsspecifikke forbedringer på klinisk niveau. Kræftplan II har til formål at sikre indsatsen gennem hele cancerforløbet for bedre tilrettelæggelse af behandling og sygepleje. Kræftplan III (2010) har fokus på rehabiliteringstilbud og på at udvikle dette område. Derudover er der i Kræftplan III fokus på generel forebyggelse gennem en informationskampagne målrettet børn og unges sundhed (ibid.). Men ingen af disse tre kræftplaner omhandler unge cancerpatienter. Dette kan være et problem, da der som tidligere nævnt er flere unge der bliver diagnosticeret med cancer, og de kan derfor føle sig som en overset patientgruppe (Kræftens Bekæmpelse, 2010). I forbindelse med kræftplanerne blev der i udgangen af 2008 udarbejdet et pakkeforløb til patienter med specifikke cancerdiagnoser. Disse pakkeforløb er siden starten blevet udvidet (se bilag 2). Pakketilbuddet defineres som et patientforløb, hvor tid og indhold er tilrettelagt på forhånd. I 2012 blev der lavet et pakkeforløb til børn under 15 år (Sundhedsstyrelsens pakkeforløb, 2012). Dette bevidner manglende fokus på sygepleje til unge fra 15 år og opefter. Yderligere tiltag inden for cancerområdet er specialuddannelse i kræftsygepleje som blev

7 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 3 etableret i Uddannelsens formål er at sygeplejersken skal videreudvikle sine kommunikative og pædagogiske kompetencer, da kommunikation er en vigtig del af behandlingen og plejen (Bekendtgørelse om specialuddannelse, 2012). Denne specialuddannelse bevidner, at der er fokus på området kræftsygepleje. I 2009 blev der på Rigshospitalet etableret et Ungdomsmedicinsk Videncenter, der arbejder med fokus på unge i hospitalsvæsnet (Rigshospitalet ungeambassadør, 2012). Derigennem blev der udviklet en ungeambassadøruddannelse, fordi det var et problem for sygeplejerskerne og de unge, at der ikke fandtes et afsnit eller afdeling til unge, men at de derimod blev spredt ud over de forskellige afdelinger. Uddannelsen kvalificerede sygeplejerskerne til at videreudvikle sygepleje til unge. Det er hensigten at andre sygeplejersker kan søge råd og vejledning om unge hos ungeambassadørerne (ibid.). Dette siger os at der er ved at komme større fokus på området sygepleje til unge. 2.2 Den unge cancerpatient som særlig patientgruppe Som nævnt tidligere, er unge cancerpatienter en minoritet i hele den danske cancerpopulation. Derfor argumenteres der for, at sygeplejerskerne ikke jævnligt udfører sygepleje til unge og af den grund har svært ved at udvikle ekspertise på dette område (Smith, 2004). Jeg oplever virkelig, at vi unge med kræft er en overset gruppe. Hvorfor? Jeg tror, det er, fordi det mest er ældre mennesker eller folk midt i livet, der rammes af kræft og så har det vel været naturligt, at det er der fokus har ligget (Hølge-Hazelton, 2008, s. 200) Unge er en aldersgruppe karakteriseret ved at gennemleve en livsfase med rivende udvikling i overgangen fra barn til voksen. Det er en fysisk, emotionel og kognitiv udvikling, som påvirker og ændre de unge, deres hverdag og forhold til venner og familie (Olsen & Hølge-Hazelton, 2008) Det er i disse ungdomsår, hvor de unge står over for store valg og skal tage ansvar for disse. Også den psykosociale udvikling går hurtigt, og nye sociale sammenhæng og relationer til andre unge opstår. Samværet med andre unge hænger tæt sammen med løsrivelsen fra forældrene, autonomiudvikling og identitetsudviklingen (Stokkebæk, 2007).

8 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 4 Som nævnt befinder de unge sig i en sårbar livsfase og får deres liv og udviklingsproces vanskeliggjort ved at få en livstruende sygdom (Olsen, 2004). Dette kan yderligere blive vanskeliggjort af ændret udseende pga. behandlingen. I dag er der høje krav til unge omring deres udseende og kropsopfattelse/body Image. Body Image dækker ikke kun over den fysiske krop men også over den psykiske og sociale krop (Olsen, 2004). For tiden er jeg faktisk helt skaldet og sådan har jeg ikke lyst til at vise mig på gaden. Så vil folk kigge efter mig og jeg vil måske føle mig mere syg (Kehlet, 2011, s. 85). Den unge oplever den fysiske fase som værende vanskelig, fordi udseendet ændrer sig grundet behandlingen (Olsen, 2004). Ifølge undersøgelsen Kræftpatientens verden oplever cancerpatienter en lang række alvorlige problemer såsom ændret kropsopfattelse grundet hårtab, vægttab, vægtøgning og amputation, hvilket påvirker den unge cancerpatients fysiske, psykiske og sociale færdigheder (Grønvold et al. 2006). Den ændrede kropsopfattelse og begrænsede udfoldelse samt evt. forsinkelsen af den fysiske udvikling skal ikke undererkendes, da det kan have store psykosociale betydninger. Undersøgelsen viser også, at patienterne ikke får opfyldt deres behov omkring det psykosociale. Flere patienter mener, at de ikke bliver taget alvorlige, og at de mangler psykisk støtte (ibid.). Yderligere viser undersøgelsen, at især unge med cancer er i større risiko for at udvikle psykosocial komorbiditet, såsom depression, suicidaltanker og spiseforstyrrelse (ibid.). Kroppens forandring i forbindelse med cancer påvirker som sagt psykisk og derved også den identitet, den unge er i færd med at skabe (Stokkebæk, 2007). Ifølge Erik Erikson beskrives identitet som individets individuelle oplevelse af sig selv som en bestemt person i en social sammenhæng (ibid.). Den unge er ikke bare en cancerpatient, men også et individ i færd med at skabe sin egen identitet. Derfor kan den unge med cancer føle sig dobbelt presset i forhold til voksne cancerpatienter, som allerede har skabt deres egen identitet (Hove et al. 2004). På den ene side skal den unge håndtere sin frigørelse og identitetsskabelse, og på den anden side har den unge en livstruende sygdom, som gør den unge afhængig af sine omgivelser (ibid.) Ofte føler, unge cancerpatienter, at have mistet egenkontrol og derved mistet deres identitet. Sygdommen har overtaget størstedelen af deres liv, og de har mistet kontrollen (Wicks, 2010). Der skal tages beslutninger i forhold til behandling, og dette kan være svært. Forældre er oftest medinddraget i

9 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 5 beslutningerne omkring behandlingen, hvilket kan medføre, at den unge ikke kun har mistet følelsen af egenkontrol, men igen er blevet afhængig af sine forældre (Hove et al., 2004). Men det har været svært for mig at blive afhængig af mine forældre igen, nu da jeg var 30 og på vej væk, men jeg havde behov for den hjælp (Kehlet, 2011, s. 42). Konsekvensen af at miste egenkontrollen, kan have den konsekvens, at den unge er non-compliant i forbindelse med at tage sin medicin samt mindre involveret i sin behandling, hvilket kan skabe yderligere en krise (Wicks, 2010). Ah, den her pille, den behøver jeg ikke nødvendigvis at tage lige nu. (Kehlet, 2011, s.99). Som skrevet er den unge ved at opbygge sin identitet og sit beredskab til at kunne leve sit liv (Hove et al. 2004). Beredskabet til at håndtere en livstruende sygdom og døden opstår normalt gennem erfaringer med det levede liv. Derved er den unge stillet anderledes end voksne og ældre som får cancer. Den unge skal altså både lære at leve og samtidig lære at forholde sig til en livstruende sygdom og døden (Jerlang, 2008). Derfor kan det formodes at der opstår en alvorlig krise. Ifølge Erik Erikson er den unge i et udviklingsstadie hvor der er tale om en eksistens- og udviklingskrise samtidig med den krise, der kan opstå i forbindelse med en livstruende sygdom (Jerlang, 2008). Ifølge Cullberg er det vigtigt at være opmærksom på at den unge cancerpatient kommer igennem den formodede krise, og derpå kan skabe en ny tilværelse. Hvis krisen ikke forløber hensigtsmæssigt kan den give anledning til livslang psykisk invaliditet (Cullberg, 2007). Dette kan blive et problem for sundhedsvæsnet, da den unge efter endt cancerforløb forbliver i sundhedssystemet pga. psykiske lidelser pådraget under cancerforløbet. 2.3 Den unge cancerpatients særlige behov og krav Unge med cancer bliver ofte beskrevet som det 21. århundredes nye patienter karakteriseret af autonomi, kompetence og kritisk indstilling til autoriteter (Hølge- Hazelton, 2008). I en undersøgelse beskriver unge hvad deres behov og krav er til en god sygeplejerske (Olsen, 2008). Humor, smil og evnen til at få den unge til at grine, definerede de som vigtige egenskaber og dernæst at sygeplejersken kan være en ven, men også en sygeplejerske. Endelig skal sygeplejersken have god viden indenfor sygdom og behandling, og være nem at kommunikere med. For den

10 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 6 unge har det en stor betydning, at sygeplejersken ikke behandler vedkommende som et barn (ibid.). Unge mellem år bliver ofte indlagt på en pædiatrisk afdeling og derefter på en voksenafdeling (Olsen, 2008). En engelsk undersøgelse viser at unge på voksenafdelinger ikke føler, at de får nok information omkring deres behandling, hvor autonomi er styrende for sygeplejen. Dette står i modsætning til unge indlagt på en pædiatrisk afdeling, hvor fokus for sygeplejen er familiecenteret pleje (Smith, 2004). Erfaringer fra England viser også, at unge har størst gavn af at blive indlagt på en ungdomsafdeling, men alligevel viser undersøgelser at de bliver indlagt på pædiatriske eller voksenafdelinger (Smith, 2004). Selvom man ikke direkte kan overføre erfaringer fra andre lande, må man formode at det er meget lig forhold i Danmark da vores kulturer er meget ens. Disse erfaringer er med til at give en undren og stille spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke findes flere ungdomsafsnit i Danmark. Ved første kemokur lå jeg på en enestue på en voksenafdeling det var ikke så fedt, men så kom jeg ned på en afdeling hvor jeg lå sammen med andre unge (Kehlet, 2011, s. 33). Erfaringer bevidner vigtigheden af et ungdomsafsnit, hvor de unge kan få lov til at være unge og hvor fokus er på patienten som ung og ikke som barn eller voksen (Smith, 2004). En dansk undersøgelse antyder desuden, at der i Danmark må være behov for ungdomsafsnit og for uddannelse af sygeplejersker så man er faglig kompetent indenfor ungdomssygepleje (Hove et al., 2008). Onkologisk afdeling på Århus Universitetshospital har siden 2000 haft et særligt fokus på, hvordan pleje og behandling af unge med cancer bedst organiseres og udføres. De så på afdelingen, at det var problematisk, at der ikke fandtes ungeafsnit og sygepleje til unge med cancer. Dette udmøntede sig i et praksisforskningsprojekt og i sidste ende et ungdomsafsnit. Ifølge Hove et al. er det er en faglig udfordring at pleje og støtte unge cancerpatienter og deres familier (Hove, et al., 2004). Ofte føler sygeplejerskerne sig utilstrækkelige og afvist af den unge cancerpatient og de oplever især følelsen af afmagt og manglende viden om unge som patienter og deres ungdomsliv. På Århus Universitetshospital bestod afmagten i, at sygeplejerskerne ikke følte, at de havde ressourcer til at varetage

11 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 7 plejen (ibid.). Ifølge Sundhedsloven skal sygeplejersken sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse (Sundhedsloven, 2008). Dette bliver svært at opfylde, når sygeplejersken føler afmagt og derfor ikke kan sikre den unge cancerpatient respekt, fordi ressourcerne ikke er til stede. Ydermere bliver det et problem for sygeplejersken at skulle håndtere plejen og skabe en relation til den unge cancerpatient. I en engelsk undersøgelse havde 50 % af sygeplejerskerne fra ungdomsafdelinger problemer med at møde de unges behov og krav til sygepleje og kommunikationen (RCPCH, 2003). I Danmark viser undersøgelsen Kræftpatientens verden at kommunikationen også er mangelfuld. I forhold til kommunikation og information, føler hver fjerde patient, at der har været problemer med dette (Grønvold et al. 2006). Oplevelsen af mangelfuld kommunikation og information bliver et stort problem, fordi det går udover kvaliteten af sygeplejen og dermed patientens helbred og livskvalitet (ibid.). Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, hvad der skal til for at kommunikationen mellem sygeplejerskerne og de unge kan blive bedre. Som tidligere nævnt viser undersøgelsen at patienterne ikke får opfyldt deres behov omkring det psykosociale. Patienterne føler, at sygeplejerskerne ikke viser nok interessere for at tale om livet og døden, og flere af patienterne føler sig mere som et nummer i rækken, frem for et individ (Grønvold et al. 2006). Dette kan have negativ indflydelse på patienternes psykosociale behov, når kommunikationen ikke kommer patienten til gode. Unge med cancer har brug for et solidt netværk. Undersøgelser viser at et solidt netværk har stor betydning for helbred og trivsel og kan have afgørende indflydelse på, hvordan de unge håndterer deres cancerdiagnose (Olsen, 2008). Det er en vigtig del af udviklingsfasen at kunne forstå og forklare sit netværk omkring cancer, behandling og forløbet (Olsen, 2008). Det kan dog være rigtig svært for den unge at skulle fortælle sit netværk at man har fået stillet diagnosen cancer (Kehlet, 2011). De fleste unge cancerpatienter vil gerne have, at deres netværk skal informeres om deres cancerdiagnose. Dette gøres ofte via sms eller sociale medier (Olsen, 2008). Jeg tænkte, om jeg skulle skrive det på Facebook, men jeg var ret usikker på, hvad jeg skulle gøre (Kehlet, 2011, s. 23). Det kan

12 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 8 være et problem hvis den unge cancerpatient ikke får hjælp til at gøre brug af sit netværk. Yderligere viser et litteraturreview at unge har et behov for at få en alderstilpasset information (Ishibashi, 2001). Informationen bør indebære oplysninger om, hvad cancer er og hvilket behandlingsforløb den unge står overfor. Dette vil få den unge til at føle sig imødekommet og medinddraget. Reviewet viser også, at den unge har større tillid og derved kan skabe en relation til sygeplejersken, hvis den unge bliver informeret af sygeplejersken om cancersygdommen (Ishibashi, 2001). Undersøgelser peger desuden på, at unge der bliver informeret på diagnosetidspunktet, lettere kommer igennem deres sygdomsforløb og er bedre rustet til at håndtere fremtiden (ibid.). 3. Afgrænsning I ovenstående afsnit er forskellige problemperspektiver opstillet og som led i udarbejdelsen af opgavens problemformulering afgrænses disse til fire temaer: ung, krise, kommunikation og relation. For det første har vi har valgt at have fokus på, hvordan det er at være ung indlagt cancerpatient, fordi vi mener det er vigtigt, at sygeplejersken forstår den unge og dennes psykosociale behov for at kunne yde sygepleje. Som tidligere nævnt er det at være ung ifølge Erik Erikson et rivende udviklingsstadie hvori den unge er i færd med at danne sin identitet og desuden befinder sig, hvor der er tale om en eksistens- og udviklingskrise (Jerlang, 2008). Beredskabet til at håndtere en livstruende sygdom er således anderledes end for voksne og ældre (ibid.). Det er derfor vigtigt, at sygeplejen er direkte målrettet unge i forhold til øvrige aldersgrupper. Dernæst har vi valgt at have fokus på den formodede krise og afgrænser os til chok- og reaktionsfasen, da det er i den fase sygeplejerskerne møder den unge indlagte cancerpatient (Cullberg, 2007). Vi vælger at have fokus på disse faser, for hvis ikke krisen bliver taget alvorligt og den unge med cancer får støtte, kan den give anledning til livslang psykisk invaliditet (ibid). For det tredje har vi valgt at have fokus på kommunikation. Vi afgrænser os til verbal, nonverbal og aktivlytning da det er igennem denne form for kommunikationen med den unge, at sygeplejersken bedst muligt kan støtte den

13 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 9 unge gennem dennes indlæggelsesforløb. I undersøgelsen Kræftpatientens verden fremgår det at de unge føler, at kommunikationen med sygeplejerskerne er mangelfuld (Grønvold et al. 2006). Slutteligt har vi valgt at have fokus på relationen imellem den unge cancerpatient og sygeplejersken. I denne mellemmenneskelige relation kan sygeplejersken få større indsigt i og forståelse for, hvordan den unge oplever at have en cancerdiagnose og på den baggrund yde sygepleje. Ifølge Sundhedsloven kræves det at sundhedspersonalet er i stand til at skabe en relation på baggrund af forståelse, tillid og fortrolighed (Sundhedsloven, 2008). Overstående afgrænsning leder os derfor frem til følgende problemformulering: 4. Problemformulering Hvilke psykosociale behov kan den unge cancerpatient med formodet krise have? Hvordan kan sygeplejersken skabe en mellemmenneskelig relation der tilgodeser de unge cancerpatienter så de føler sig imødekommet og medinddraget under et indlæggelsesforløb? 5. Metode og teori I metodeafsnittet startes der med en beskrivelse af valg af informationskilder og selve søgeprocessen. For at give læseren en forståelse af projektets ideologi vil der være en redegørelse og begrundelse for projektets videnskabsteoretiske position. Dernæst vil der være en præsentation af valg af empiri og teori, som anvendes i analysen til besvarelsen af problemformuleringen. Siden vil vi forholde os til de etiske og juridiske overvejelser, vi har haft. Projektets metode bygger på et litteraturreview. Vi har fundet forskellige forskningsartikler samt empiri som er relevant at bruge i forhold til vores problemstilling og problemformulering. Baggrunden for at vi har valgt et litteraturreview er at man ikke skal undersøge noget, der i forvejen er undersøgt (Fredriksen & Beedholm, 2012). Noget vi skal være opmærksom på ved et litteraturreview, kan f.eks. være, at forskeren har en subjektiv vinkel på problematikken, og herved kan flere forskere komme frem til forskellige resultater inden for samme emne (ibid.).

14 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side Valg af informationskilder og litteratursøgningsproces (Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen). Som et led i vores litteraturreview har vi søgt ad to omgange. Først har vi søgt bredt inden for vores problemfelt, hvorefter vi har afgrænset til en systematisk søgningsproces på baggrund af vores problemformulering, hvor vi har gjort brug af søgeordene: Young adults, teenagers, adolescent, cancer, nursing, communication og crisis (se bilag 1.). Vi har gjort brug af ordet and som boolsk operator, fordi and indsnævrer søgningen ved brugen af flere søgeord (Hørmann, 2012). For yderligere at afgrænse søgningen har vi opstillet følgende inklusionskriterier: Diagnosen cancer, gruppen unge/unge voksne, reviews og kontrollerede studier, forskning inden for de sidste 10 år, forskning fra I- lande/vestlige lande (for at kunne sidestille med Danmarks kulturelle og økonomiske normer) og forskning i Danmark, samt følgende eksklusionskriterier: Andre livstruende sygdomme, børn og voksne, forskning fra før 2002 og forskning fra U-lande (se bilag 1.). I vores søgeproces har vi både søgt i danske og internationale databaser, herunder: Kræftens Bekæmpelse, Sygeplejersken, Sundhed.dk, Sst.dk, Google.com og CINAHL. Ser man på videnskabelig litteratur for det sidste kvarte århundrede, er langt størsteparten skrevet på engelsk, hvilket begrunder hvorfor vi har gjort brug af databasen CINAHL (Wallin, 2007). Vi har igennem søgeprocessen udvalgt litteratur på baggrund af inklusion og eksklusionskriterier, samt kritisk gennemlæsning og analyse af indhold og troværdighed af relevante forskningsartikler og bøger. Herved kommet frem til 11 artikler, som vi har valgt at anvende til at udforme problemlegitimeringen. På baggrund af vores anden søgningsproces har vi udvalgt vores empiri og teori til besvarelsen af problemformuleringen. 5.2 Videnskabsteoretisk position (Anne-Marie Lei G. Ipsen) I dette afsnit udlægges en humanvidenskabelig ramme som det videnskabsteoretiske forståelsesgrundlag projektet er inspireret af. Humanvidenskab beskæftiger sig med forståelse og fortolkning af menneskers åndsliv, levevis og kultur hvilket vil give os en helhedsforståelse af den unge cancerpatient (Birkler, 2005).

15 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 11 I projektet ønsker vi at belyse, analysere og diskutere ud fra et fænomenologisk og hermeneutisk syn for at skabe en viden og forståelse af den unge cancerpatients livsverden og af hvordan sygeplejerskens skaber en mellemmenneskelig relation. Det vil sige, at det ikke er sygdommen cancer, men den unges oplevelse af sygdommen og oplevelsen af verden gennem cancersygdommen vi vil forsøge at forstå (Birkler, 2005). Fænomenologi betyder det som viser sig og læren om fænomener. Teorien er grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl ( ) og videreudviklet af den tyske filosof Martin Heidegger ( ) (Birkler, 2005). Ifølge Heidegger ønsker fænomenologien at kortlægge måden, hvorpå fænomener kommer til syne i vores bevidsthed. Herved forstås, at det ikke er selve fænomenet der er interessant, men derimod det relationelle forhold til verden. Det er altså ikke patientens sygdom som begreb, der er interessant, men dennes oplevelse af sygdommen og oplevelsen af verdenen gennem sygdommen (ibid.). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ( ) var elev af Martin Heidegger. Gadamer kombinerede fænomenologien med hermeneutikken, idet han videreudviklede tanken om, at menneskets forhold til virkeligheden har form af fortolkning af denne (Birkler, 2005) (Birkler, 2011). Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse fra det græske ord hermeneutik, der betyder at fortolke, forstå eller tolke (Birkler, 2011). Forståelse af patienten og dennes situation er en forudsætning for at kunne handle til dennes fordel. Gadamer bryder med den klassiske tradition af hermeneutikken ved at sige, at al viden bygger på fordomme. Med fordomme, også kaldet forforståelse, menes, at mennesket aldrig er forudsætningsløst, når det forsøger at forstå. Fordomme/forforståelse er den viden, vi har tilegnet os igennem vores liv, og er betingelse for ny viden (ibid.) Altså er hermeneutikkens fokus rettet mod forståelse, dels som metode og dels som et menneskeligt grundvilkår. Begrebet horisont anvendes af Gadamer, når mennesket forstår. Ny forståelse sker i en horisontsammensmeltning, hvor to horisonter mødes, altså idet vi oplever at vores forventningsstruktur stemmer overens med virkeligheden og dermed også med andre mennesker (ibid.). Her viser der sig en cirkularitet i forståelsesprocessen, hvor der tales om den hermeneutiske cirkel, som er en sammenhængende forståelse af del og helhed (ibid.).

16 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side Analysestrategi (Louise Fjordbak Kristensen) Til at finde de temaer som går igen i bogen Livet for givet vil vi benytte os af Gadamers 4-trins analyse for at få en forståelse af den unge cancerpatients livsverden. Bogen er baseret på interviews af unge cancerpatienters oplevelser og tanker. Vi vil ud fra denne analytiske tilgang finde temaer i vores empiri bestående af citater af unge cancerpatient (Dahlager & Fredslund, 2008). Gadamers 4-trins analyse består af dels af et trin, som benævnes helhedsindtrykket og som er inspireret af fænomenologien, hvor det vægtes at forskerens forforståelse sættes i parentes. Vi vil derfor sætte vores forforståelse i parentes, når vi gennemlæser vores empiri. Det findes hensigtsmæssigt at man i de første trin lader teksten komme til udtryk gennem ordene og man derved danner sig et helhedsindtryk (ibid.). Andet trin benævnes meningsbærende enheder identificeres. Dette trins fokus er, hvad teksten faktisk siger. Her skal forstås at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved eller forsøger at finde dybere mening med udsagnene. Ydermere omhandler trinnet en operationalisering og orden af kategorier (ibid.) Tredje trin benævnes operationalisering, hvor fokus er på hvordan teksten kan forstås som et svar på problemformuleringen. Her dannes et overblik med henblik på overensstemmelse mellem kategorier og problemformuleringen (ibid.). Sidste trin benævnes rekontekstualisering som omhandler, hvordan teksten kan forstås som svar på problemformuleringen. Fokus er rettet mellem kategorierne. Rekontekstualisering sker indenfor en bred referenceramme idet den fordrer at vi ser teksten i dens helhed og kontekst (ibid.) Ved at benytte denne analysestrategi er vi kommet frem til temaerne: Psykosociale behov, formodet krise og relationen mellem sygeplejersken og den unge cancerpatient. 5.4 Beskrivelse af og begrundelse for valg af empiri (Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen) Med den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang til projektet tager vi udgangspunkt i bogen Livet for givet, som er baseret på kvalitative interviews af 13 unge med cancer. Bogen er skrevet af journalist med speciale i kommunikation Jakob Kehlet (1959-). Bogen er skrevet på baggrund af interviews og derefter bearbejdet af Jakob Kehlet med det formål at fortælle om de unge cancerpatienter

17 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 13 tanker og oplevelser. De unge har i deres deltagelse haft til formål at ville hjælpe andre unge cancerpatient og deres pårørende. Vi er opmærksomme på, at bogen er skrevet med et andet formål end det, vi anvender den til i projektet. Vi finder bogen relevant da den tager udgangspunkt i unges fortællinger og giver os et indblik i de unges livsverdener. Som udgangspunkt for vores analyse af empiri har vi valgt den kvalitative metode frem for en kvantitative, da vi vil afdække de unge cancerpatienters umiddelbare oplevelse af det at være ung indlagt cancerpatient. En kvalitativ forskningsmetode er velegnet når forskningsformålet er at få en viden omkring og forståelse af menneskers oplevelser, intentioner, handlinger og motiver. En kvantitativ metode er velegnet til det formål, at indsamle oplysninger fra en gruppe med henblik på at kunne opnå en generel, målbar og repræsentativ viden (Vallgårda & Koch, 2012). 5.5 Beskrivelse af og begrundelse for valg af teori (Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen) På baggrund af problemformuleringen er vi kommet frem til tre relevante teorier til analysering og fortolkning af temaerne. Inden for hvert tema tages der udgangspunkt i ét eller flere citater fra bogen Livet for givet. Indledningsvis anvendes Udviklingspsykologiske teorier som analyseredskab i vores besvarelse af den unge indlagte cancerpatients psykosociale behov. Vi tager afsæt i Erik Homburger Eriksons ( ) psykologiske ego teori. Erikson finder vi yderst interessant, da han er udviklingspsykolog og psykoanalytiker, og da vi i analysen ønsker at fokusere på den psykosociale udvikling, den unge cancerpatient. Erikson beskriver teorien om udvikling som en livslang proces og opstiller en teori om livets otte udviklingsstadier. Vi vil gennem brugen af 5. udviklingsstadie ungdom og 6. udviklingsstadie tidlig voksenalder prøve at opnå en indsigt i den unge cancerpatient identitetsdannelse og derved få en forståelse af den unges psykosociale behov. I forbindelse med de otte udviklingstrin, konfronteres individet med en bestemt problematisk eksistens- og udviklingskrise (Jerlang, 2008). Til belysning af temaet formodet krise anvendes bogen Krise og udvikling af professor, overlæge og psykiater Johan Cullberg (1934-). Selvom de grundlæggende træk i denne teori er fra 1970 erne har Cullberg formået at

18 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 14 opdatere teorien løbende gennem årene i takt med hans egen samt samfundets udvikling, hvorfor hans teori fortsat findes anvendelig i dag. Denne teori anvendes da den belyser den unge cancerpatient formodede krise. Ifølge Cullberg forløber den traumatiske krise i fire naturlige faser: Den indledende chokfase, som går over i en reaktionsfase, videre til bearbejdningsfasen der til sidst munder ud i nyorienteringsfasen (Cullberg, 2007). Vi vil i analysen have fokus på chok- og reaktionsfasen samt forsvarsmekanismer (ibid.). Vi har valgt at anvende bogen af sygeplejerske Joyce Travelbee ( ) Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, fordi vi har fokus på at skabe en mellemmenneskelig relation der tilgodeser den unge indlagte cancerpatients behov, så denne føler sig imødekommet og medinddraget under indlæggelsesforløbet. Vi finder bogen relevant og brugbar i forhold til problemformuleringen fordi den beskriver kommunikation som en gensidig proces og en forudsætning for at skabe et mellemmenneskelig relation. Ifølge Travelbee gennemgås fem samspilsfaser for at opnå en god relation. Disse fem faser vil vi analysere ud fra. Da vi som nævnt har særlig fokus på mellemmenneskelig relation har vi valgt at anvende to kapitler omhandlende: Kommunikation og Menneske-tilmenneske-forholdet (Travelbee, 2010). Afslutningsvis har vi valgt at anvende artiklen Relationer og deres forandringspotentiale udviklet i vanskelige diabetesomsorg af lektor, sygeplejerske, MPH, ph.d. Vibeke Zoffmann Knudsen & Professor, sygeplejerske, Marit Kirkevold (1958-). Vi mener artiklen er relevant da den er baseret på et nyre Grounded Theory studie af relationer. Studiet beskriver tre relationsformer: Den ekspertdominerede relation (Jeg-du-distanceret professionel dominans) Samhørighedsrelationen (Jeg-du-sløret sympati) og Samarbejdsrelationen (Jeg-du-sorteret gensidighed). Vi vil på den baggrund analysere i forhold til den mellemmenneskelige relation mellem den unge cancerpatient og sygeplejersken. På trods af at artiklen ikke tager direkte udgangspunkt i den unge cancerpatient, mener vi alligevel, at teorien kan overføres til samspillet mellem den unge cancerpatient og sygeplejersken og samtidig er relevant i forhold til vores problemformulering (Zoffmann & Kirkevold, 2009).

19 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side Etiske og juridiske overvejelser (Louise Fjordbak Kristensen & Anne-Marie Lei G. Ipsen) Etiske overvejelser er et vigtigt aspekt i al videnskabelig forskning, og disse er også gældende i udarbejdelsen af et litteraturreview. Det er vigtigt i udvælgelsen af litteratur, at man forholder sig så objektivt, det er muligt, med den forforståelse man har (Glasdam, 2012). Der stilles de samme etiske krav, selvom den litteratur der bliver brugt i vores projekt allerede er anvendt i forskning på området (ibid.). Etiske årsager og i overensstemmelse med Sykepleiernes Samarbeid i Norden, SSN, er årsagen til at vi har valgt at lave et litteraturreview, netop for ikke at ulejlige unge cancerpatienter unødigt (SSN, 2003). Ifølge Glasdam er det ikke etisk korrekt at bruge tid på undersøgelser af forhold der allerede er veldokumenterede og publicerede (Glasdam, 2012). Vi har i opgaven valgt at anonymisere de fem unge, vi citerer fra bogen Livet for givet. 6. Analyse På baggrund af problemformuleringen inddeler vi analysen i tre temaer, som nævnt i metodeafsnittet. Vi afrunder opgaven med henholdsvis diskussion, konklusion og perspektivering. 6.1 Psykosociale behov (Anne-Marie Lei G. Ipsen) I dette afsnit er det hensigten at belyse, hvilke psykosociale behov den unge cancerpatient måtte have. For at vi som sygeplejersker skal kunne forstå og tilgodese den unge cancerpatients psykosociale behov, skal vi først forstå det udviklingstrin, den unge befinder sig på og der ud fra yde sygepleje. Dette vil blive belyst af de unges egne opfattelser via citater og analyseret ud fra Erik Eriksons udviklingsteori. Den unge er i færd med, ifølge Erikson, at tilpasse sig i samspil med omgivelserne (Jerlang, 2008). Via den psykosociale tilgang forstår Erikson således mennesket som et socialt væsen der udvikler sig sammen med andre mennesker i et givent samfund, i en givet historisk, kulturel og økonomisk periode (ibid.). Som nævnt i afsnittet om teorivalg, er der ifølge Erikson otte udviklingsstadier mennesket gennemlever i løbet af livet. Erikson kalder udviklingen for epigenetisk stadieteori (ibid.). Et stadie gennemleves før det næste starter. I hvert af stadierne er der en tilhørende eksistens- og udviklingskrise. Måden hvorpå disse kriser håndteres vil

20 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 16 indvirke på udviklingen af menneskets identitet. Kriserne opstår af flere grunde: Dels pga. en udvikling og forandring i drifter, af kroppen og dels fordi ego et får mulighed for at udnytte nye ressourcer og derpå udvikle identiteten (ibid.). Begrebet identitet stammer fra det latinske udtryk idem der betyder den samme. Denne menneskelige udvikling skal således forstås som en helhedsproces der bygges ovenpå hinanden og som inkorporerer det fysiske, psykiske og det sociale for at skabe identiteten (ibid.). Lasse var 15 år. da han i 9. klasse fik sygdommen cancer og levede med den frem til 3 g. I nedenstående citat giver Lasse udtryk for hvor vigtigt det psykosociale aspekter er, selvom man er cancerpatient Skolen er især vigtig for mig, fordi jeg kan dyrke det sociale liv med vennerne (Kehlet, 2011, s. 46). Lasse er i gang med at finde sin egen identitet ud fra bl.a. skolen og vennerne. Det er ifølge Erikson den oplevelse af at være sig selv Lasse får ved at gå i skole, selvom han er cancerpatient og desuden har han bevidstheden om at kunne dele det med andre (Jerlang, 2008). Stadie fem er ungdomsperioden hvor den sociale dimension er med til at danne identiteten. Det er også på dette stadie hvor de psykosociale adfærdsmønstre som at ære sig selv og dele med andre er vigtige (ibid.). Det ses tydeligt i og med at Lasse går i skole og dyrker det sociale liv. Det er også på dette stadie, betydningsfulde relationer bliver stiftet som i tilfældet med Lasse og hans venner (ibid.). Skolen er ligeledes retningsgivende for den vej Lasse formodentlig har valgt for sin fremtid med videreuddannelse og arbejdsliv mm. Ifølge Erikson er en vigtig faktor på stadiet følelsen af en personlig identitet, helheden i den unges erfaringer om sig selv i forskellige situationer så som: Ung i en familie, med venner og som skoleelev (ibid.). Det kan tolkes som Lasse stadigvæk søger at gå i skole. Lasses holdninger, evner og kunnen giver ham følelsen af sammenhæng af fortid, nutid og fremtid (ibid.). Skolen giver ham desuden en følelse at være normal for en periode og ikke Lasse, cancerpatienten. Denne opfattelse er med til at Lasse kan udvikle en fast kerne af identitet som er grundlaget for videreudviklingen af hans identitet (ibid.) I et andet citat af Lasse giver han udtryk for, at bare det at være med er vigtigt. Men i det omfang jeg kan, tager jeg stadigvæk i byen og i skole, for jeg vil ud og være med (Kehlet, 2011, s. 46). Her ses det at Lasse søger det at være med, med de andre unge som går i byen og skole. Som Erikson beskriver, er det vigtigt for

21 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 17 den unge, udover skole og familie, især at have tilknytningen til venner, hvilket har betydning for individets evne til at finde sin identitet (Jerlang, 2008). Det kan dog som Lasse også giver udtryk for, være vanskeligt at opretholde venskaber og komme til fester når man er cancerpatient. Analyseret ud fra Eriksons teori opstår der en eksistens- og udviklingskrise, hvor den unge cancerpatient, Lasse, skal finde et ståsted og den rolle han har i forhold til andre. Denne krise er med til at udvikle Lasse og føre ham videre til det sjette stadie af Eriksons udviklingsteori (ibid.). Hvis det ikke lykkes for Lasse at komme igennem eksistens- og udviklingskrise kan resultatet blive angstoplevelser og føre til identitetsforvirring. Det skal understreges, at krisen ifølge Erikson er en udfordring med mulighed for vækst eller risiko for hæmning. Dette kan betyde, at Lasse ikke finder sit sociale selv som medlem af samfundet (ibid.). Julie på 23 år skulle starte på politiskolen da hun fik konstateret sygdommen cancer. Nedenstående citat viser Julies forestilling om kærlighed og fortrolighed. Med familien ved jeg den vil altid være der. Det er mine veninder også, men familien er mit holdepunkt. Der har jeg mine rødder, og det er der, jeg kan hente kærlighed og støtte. Virkelig kærlighed. (Kehlet, 2011, s. 39). Citatet giver udtryk for Julies psykosociale adfærdsmønster, hvor hun finder sig selv i familien og kærligheden til denne. Dette kan tolkes som, at Julie befinder sig i sjette udviklingsstadie, hvilket er stadiet, hvor den unge finder sig selv i en anden og derved en partner (Jerlang, 2008). Erikson mener, at de psykosociale adfærdsmønstre som at finde sig selv, er en del af dette udviklingsstadie til at finde identiteten som et led i fællesskabet (ibid.). Den eksistens- og udviklingskrise den unge skal igennem ifølge Erikson er intimitets- eller fortrolighedskrise. Hvis eksistens- og udviklingskrisen lykkes er det på dette stadie den basale identitetsfølelse af kærlighed og vækst gennem integrationen i arbejdslivet samt det at finde en partner og at turde involvere sig i fællesskabet opstår (ibid.). Det formodes at Julie søger den identitetsfølelse af kærlighed hun får fra familien og som hun selv kalder den virkelige kærlighed. Altså den ubetingede følelse af kærlighed fra familien. I dette citat beskriver Lasse hvad han gør efter en kemobehandling. Jeg danner sådan en lille boble, hvor jeg ligger i en hule på mit værelse, og så skal jeg ikke

22 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 18 snakkes til (Kehlet, 2011, s. 40). Lasse søger væk og lukker sig inde. Denne boble kan være en form for tryghed en tilbagevending til fosterstadiet. At han gør det kunne være tegn på, at eksistens- og udviklingskrisen ikke er lykkedes. Det er ifølge Erikson der, hvor individet ikke involverer sig i andre mennesker og derved udvikler en isolationsfølelse og trækker sig tilbage i forhold til andre (Jerlang, 2008). For sygeplejersken der plejer unge cancerpatienter som Julie og Lasse, er det en ekstra udfordring, at deres forudsætninger for en positiv identitetsdannelse og udvikling, afhænger af at være en del af et netværk og venner uden for hospitalet (Jerlang, 2008). Dette kan være svært at fastholde når man er indlagt. Man kan sige at de unge kan blive bremset fra denne identitetsdannelse under indlæggelsesforløbet. Med fokus på den sociale del er det en forudsætning, at sygeplejersken har en forståelse af ungdomslivet for at kunne yde sygepleje til den unge cancerpatient. Denne forudsætning kan være, at sygeplejersken skal søge indblik i og forstå Julie og Lasse i den mellemmenneskelige relation og i forhold til deres netværk for at kunne yde sygepleje, der imødekommer deres psykosociale behov (Jerlang, 2008). Sygeplejersken kan hjælpe den unge til at opretholde sit sociale netværk ved at opfordre den unge cancerpatient til at invitere sine venner ind på afdelingen samt korrespondance via sms, Facebook og . Sygeplejersken kan derved medvirke til at den unge ikke får en identitetsforvirring ved det at være indlagt og får svært ved at omgås andre unge efterfølgende. Sygeplejersken skal medtænke at venner eller kærester kan medindlægges, og disse kan også deltage og medvirke i samtaler og information omkring behandlingen og cancersygdommen, hvis den unge ønske det (Jerlang, 2008). Dette kan betyde at den unge ikke trækker sig ind i sig selv, således at den unge prøve at leve et så normalt liv som muligt som indlagt cancerpatient. 6.2 Formodet krise (Anne-Marie Lei G. Ipsen) I dette afsnit vil vi beskrive den formodede krise den unge cancerpatient kan opleve. For at vi kan imødekomme den unge cancerpatients formodede krise skal vi først finde frem til om den unge er i en krisetilstand. Vi vil analysere på baggrund af citater i forhold til Johan Cullbergs kriseteori.

23 Sygeplejeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Side 19 Den unge, der får en cancerdiagnose står over for en pludselig forandring og uventet belastning ved det at få en livstruende sygdom. Cancer indebærer en trussel mod den unges fysiske eksistens og sociale identitet. Derved kan der opstå det, der kaldes for traumatisk krise. Ordet krise stammer fra det græske ord krisis som betyder pludselig forandring (Cullberg, 2007). Som nævnt tidligere er den unge i en eksistens- og udviklingskrise og må derfor formodes at gennemgå en traumatisk krise i forbindelse med cancerdiagnosen. Dette gør, at den unge er i en form for dobbeltkrise. Det vil sige at de psykiske ressourcer bliver yderligere belastet af at den unge er i rivende udvikling oveni en cancerdiagnose. Den unge cancerpatient står overfor en lang række traumatiske hændelser i sit sygdomsforløb såsom kemobehandling, strålebehandling, operation og smerter. Disse er med til at forstærke grundtraumet cancerdiagnosen (ibid.). Ikke nok med at den unge får en livstruende sygdom men vedkommende bliver også skilt fra sine vante omgivelser, sin familie og nærmeste venner ved at blive indlagt på hospital, og skal forholde sig til en ny tilværelse som cancerpatient (ibid.). Søren er en ung mand på 24 år der læser på universitetet. I nedenstående citat giver han udtryk for sin oplevelse af at få diagnosen cancer. Jeg havde en udefinerbar angst, men jeg troede ikke på, at det kunne være kræft det sker kun for naboen. (Kehlet, 2011, s.10). Citatet viser at Søren på baggrund af hans erfaringer, ikke umiddelbart kan rumme denne oplevelse og hans indlærte reaktionsmønster formår ikke at bearbejde situationen, hvorfor han føler en udefinerbar angst. Ydermere kan Søren have en indre følelse af kaos som giver sig udtryk i den udefinerbare angst. Han kan have en søgen efter meningen da han udtrykker at det kun sker for naboen. På baggrund af det og vurderet ud fra Cullberg, kan det være tegn på at Søren befinder sig i en krisetilstand. Krisetilstanden opstår når Sørens tidligere erfaringer og reaktionsmønstre ikke er tilstrækkelige til, at han kan forstå samt psykisk beherske den livssituation, det er at få en cancerdiagnose (Cullberg, 2007). Derved kan man formode at Søren befinder sig i chokfasen. Ifølge Cullberg er det i chokfasen personen holder virkeligheden på afstand og det ser ud til at det er det Søren gør, ved ikke at tro på at det kan være cancer og at det kun sker for naboen (ibid.). Følgende er et citat, hvor gymnasieeleven Charlotte på 20 år, giver udtryk for hvordan det var for hende at få stillet diagnosen cancer. Jeg kan ikke huske ret