Referat Vækstudvalget ( 17,4)

Transkript

1 Referat Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato: Onsdag den 23. september 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Stengade 72, Til gården Bemærkninger: Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Henrik Møller (A) Jan Ryberg (L) Ken Torpe Kristoffersen (Erhvervs- og Industriforeningen) Mikkel Søby (Udvikling Nord) Kirsten Toxværd (Detailhandelsforeningen) Peter Kay Mortensen (LO ) Ole Larsen (Bavarian Nordic A/S) Kent Bergenholz (Trelleborg Sealing Solutions A/S) Pia Lynggaard (Sten & Strøm) Anette Sørensen (Visit Nordsjælland) Jan Boye Rasmussen (Elplatek A/S) Ilse Jacobsen (Ilse Jacobsen Hornbæk A/S) Inge Prip (Erhvervsskolen Nordsjælland) Kristina Kongsted (C) Deltagere: Fraværende: Jan Boye Rasmussen Sagsoversigt Side 01. Orientering om forslag til partnerskabsaftaler om uddannelses- og praktikaftaler Uddannelse Dialog om kommunens service og benchmarkanalyser Indsats for iværksættere...11 Bilagsliste...14

2 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side Orientering om forslag til partnerskabsaftaler om uddannelses- og praktikaftaler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4529 Vækstudvalget ( 17,4) Bilag 1: Artikel i Dagbladet den om partnerskabsaftale Indledning/Baggrund Byrådet skal på deres næste møde den 21. september tage stilling til om kommunen skal indgå i en frivillig partnerskabsaftale for at overholde Helsingør Kommunes sociale ansvar vedrørende uddannelsesaftaler og praktikpladser. Punktet er til orientering. Sagsfremstilling Økonomiudvalget har anbefalet, at Helsingør Kommune anvender frivillige partnerskabsaftaler frem for uddannelses- og praktikklausuler med henblik på at overholde Helsingør Kommunes sociale ansvar. En frivillig partnerskabsaftale er en aftale mellem kommunen og fx regioner, uddannelsesinstitutioner, større bygherrer og relevante erhvervsorganisationer. Aftalen er typisk kendetegnet ved, at man gennem dialog, oplysningskampagner og tæt samarbejde mellem kommuner, skoler og virksomheder søger at etablere praktikpladser i relevante virksomheder i kommunen. I 2015 har 33 kommuner indgået en frivillig partnerskabsaftale med én eller flere erhvervsorganisationer og yderligere 9 kommuner overvejer at indgå artnerskabsaftaler. 1. Formål med en frivillig partnerskabsaftale Formålet med anvendelse af en partnerskabsaftale kan være: Skabe praktikpladser til praktiksøgende elever for at fastholde elever i uddannelse på erhvervsuddannelser og forebygge frafald. Sikre fremtidig kvalificeret arbejdskraft gennem en tidlig indsats for øget kendskab til erhvervsuddannelserne hos folkeskoleelever, forældre, lærere og vejledere. Understøtte ledige og ufaglærte unge uden kompetencegivende uddannelse i at komme i uddannelse. Understøtte faglærte ledige i at komme i job. 2. Relevante aftaleparter Partnerskabsaftalen indgås mellem Helsingør Kommune, Erhvervsskolen Nordsjælland, UU Øresund, Dansk Byggeri og Dansk Industri. Erhvervsorganisationerne Dansk Byggeri og Dansk Industri dækker fag inden for bl.a.: Bygge og anlæg (fx tømrer, murer, vvs-installatør, elevatormontør og maler) Service (fx rengøringsassistent, sikkerhedsvagt, ejendomsservice)

3 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side 3 Produktion (fx industritekniker) Transport og logistik (fx redder, kranfører, lastbilchauffør) Energi og forsyning (fx elektriker, vindmølleoperatør) Partnerskabsaftalen indgås som udgangspunkt som en løbende aftale med et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Der nedsættes en styregruppe med en tovholder. Styregruppen består af repræsentanter for de forskellige aftaleparter, hvor tovholder er medarbejder i Helsingør Kommune. Aftalen har indledningsvist fokus på at skabe praktikpladser til de praktiksøgende elever samt at lokale erhvervsdrivendes fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft sikres igennem en tidlig indsats i folkeskolerne. Når Helsingør Kommune har fået erfaring med partnerskabsaftalen, kan aftalen udvides til at indbefatte yderligere formål, fx at understøtte ledige faglærte i at komme i job og ufaglærte unge i at komme i uddannelse. Det anbefales at dele aftalens formål op i etaper, fordi formålene har forskellige fokusområder. Økonomiudvalget anbefaler, at Helsingør Kommune indgår en frivillig partnerskabsaftale med de relevante aftaleparter i stedet for at anvende uddannelses- og praktikklausuler, fordi: Partnerskabet danner grundlag for en dynamisk model, som kontinuerligt kan tilpasses det aktuelle behov for praktikpladser i kommunen. Uddannelses-klausuler derimod tager ikke hensyn til op- og nedgange i antal praktikpladser på de forskellige uddannelsesretninger. Kommunen skaber kontakt og er synlig for erhvervslivet i kraft af den løbende dialog med erhvervsorganisationerne og erhvervsskolen. Partnerskabet danner grobund for en langsigtet strategi på erhvervsuddannelsesområdet, fordi samarbejdet kan bruges til at skabe en mere generel dialog mellem erhvervsskoleelever og virksomheder, samtidig med at antallet af uddannelsesaftaler øges på kort sigt. Partnerskabet dækker over flere typer kontrakter end de udbudspligtige /konkurrenceudsatte ydelser, da der ikke er krav til opgavens omfang eller type. Uddannelsesklausuler kan medføre en forhøjet pris på opgaven, fordi virksomheden ikke kan udnytte sine medarbejderkompetencer optimalt og/eller fordi klausulen indeholder bodsbestemmelser og dokumentationskrav. Denne problematik undgås med en partnerskabsaftale. Beslutninger Vækstudvalget ( 17,4) den Ikke til stede: Henrik Møller, Ken Torpe Kristoffersen, Peter Kay Mortensen, Ole Larsen, Jan Boye Rasmussen, Ilse Jacobsen, Kristina Kongsted Orientering foretaget.

4 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side Uddannelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4529 Vækstudvalget ( 17,4) Bilag 2: Erhvervs- og vækstpolitik for Helsingør Kommune Indledning/Baggrund Den netop vedtagne Erhvervs- og Vækstpolitik indeholder fire overordnede spor. Politikkens tredje spor handler om uddannelse og opkvalificering. Målene under dette spor er: Tiltrække uddannelser Arbejde for et højere uddannelsesniveau Øge kendskabet til de erhvervsfaglige uddannelser og etablering af flere praktik- og lærepladser Vækstudvalget valgte i foråret 2015, at fokusere kræfterne på bl.a. uddannelse. Helsingør Kommune ønsker derfor input til de foreløbige tanker for uddannelsesområdet. Sagsfremstilling Helsingør Kommune har som overordnet mål, at 95 % af en ungdomsårgang får en kompetencegivende uddannelse og ønsker der ud over, at opkvalificere ledige, så de i højere grad matcher de jobs og brancher der efterspørger specifikke kompetencer. Helsingør Kommunes nytiltrådte direktør Stella Hansen er sat i spidsen for arbejdet med at tiltrække videregående uddannelser til Helsingør Kommune. Indtil videre er der skabt et overblik over initiativer kommunen selv er i berøring med. Målgrupper for tiltag Målgrupper for uddannelsesmæssige tiltag i Helsingør Kommune fordeler sig i flere segmenter: 1. Unge der afslutter folkeskolen 2. Personer i kontakt med jobcentret 3. Konkrete uddannelsesretninger der vil stimulere lokal vækst og udvikling a. Kunst og teknologi b. Den maritime branche c. Specifikke produktionserhverv 4. Imødekommelse af konkrete kompetenceefterspørgsler fra det lokale erhvervsliv Hvad er i gang nu? Helsingør Kommune er på nuværende tidspunkt i dialog med Erhvervsskolen Nordsjælland om følgende:

5 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side 5 Ny lokal stukkatør- og betonstøberuddannelse. Minimum deltagerantal er 12 Transport- og logistikforløb i samarbejde med Helsingborg. Turismeuddannelse i samarbejde med Helsingborg. Første hold blev udklækket i marts Næste runde der starter i oktober 2015 har allerede 10 personer tilmeldt fra Helsingborg Seminarrække med relation til turisterhvervene. Kultur- og Turismeudvalget har bevilget kr. til oprettelse af fire seminarer, Oprettelse af Center for Kunst og Teknologi (CATCH) på Kulturværftet Opgaven til Vækstudvalget 1. Diskuter de foreslåede målgrupper, satsningspunkter og brancher på uddannelsesområdet og kom med synspunkter som kommunen kan tage med i den fremtidige proces. 2. Kom gerne med konkrete forslag til hvordan et trekantssamarbejde mellem Erhvervsskolen Nordsjælland, Erhvervs- og Industriforeningen/erhvervslivet og kommunen kan etableres. Beslutninger Vækstudvalget ( 17,4) den Ikke til stede: Henrik Møller, Ken Torpe Kristoffersen, Peter Kay Mortensen, Ole Larsen, Jan Boye Rasmussen, Ilse Jacobsen, Kristina Kongsted Der var en bred drøftelse om uddannelse. Vækstudvalget anbefalede, at satse på mellemkorte uddannelser / professions bachelorer, fremfor at satse på at få et universitet til Helsingør. De nævnte følgende muligheder: Professions Bachelorer fra Københavns Erhvervs Akademi (KEA) fx turismeuddannelse Roskilde Universitets Center (RUC) fx turistguideuddannelse eller dele heraf Copenhagen Business Academy (CBA) fx oplevelsesøkonomi eller dele heraf Professionshøjskolerne UCC og Metropol fx pædagoguddannelsen Der blev talt om at oprette en ny uddannelse med fokus på turisme og oplevelsesøkonomi. Uddannelsen kunne etableres i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi og være en forlængelse af gymnasierne. Der blev også talt om, at få hele eller dele af turistguideuddannelsen til Helsingør. Der blev talt om at markedsføre Turismeuddannelsen som en uddannelse med jobgaranti. Fx med fokus på at være byguider i Helsingør bykerne og på Kronborg. Der blev talt om, at etablere nye uddannelser i turisme- og oplevelsessporet, herunder: Barista-uddannelse

6 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side 6 Servicekursus for detailhandlen Fokus for servicekurset for detailhandlen kunne være: Godt værtsskab, forretningsudvikling og kobling af forretningen til events. For at gøre kurset nærværende kunne det evt. afholdes i en af byens butikker, gerne med konkrete øvelser. Det blev kort berørt, at CATCH kan etableres sammen med et forskermiljø, så niveauet bliver hævet. Vækstudvalget anbefalede også et større fokus på erhvervsuddannelserne. Et forslag var, at eleverne i folkeskolen får besøg af erhvervsfolk, der fortæller deres egen historie og om mulighederne for at få job og karriere for på den måde at gøre eleverne opmærksomme på, hvilke muligheder en erhvervsfaglig uddannelse rummer. I den forbindelse blev det nævnt, at Erhvervsskolen og Erhvervs- og Industriforeningen har etableret et samarbejde om lærlinge, der kan fungere som ambassadører for de erhvervsfaglige uddannelser.

7 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side Dialog om kommunens service og benchmarkanalyser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4529 Vækstudvalget ( 17,4) Bilag 3: Notat - mulige kommunale forbedring ifht. Dansk Byggeris benchmarkanalyse.pdf Bilag 4: DI-analyse af resultat for Helsingør 2015 Indledning/Baggrund Vækstudvalget har besluttet at et fokusområde for udvalgets arbejde i 2015 er kommunens service. Kommunens service indgår også som et af 4 strategiske spor i den nye erhvervs- og vækstpolitik med titlen Kommunal service i topklasse. Målene under dette spor er: Skabe nem adgang til kommunen og mere One Stop Service Gøre det enkelt for virksomheder at byde på offentlige udbud Gøre det let at være iværksætter Reducere omkostningerne for erhvervslivet. Som baggrundsmateriale præsenteres resultatet af 2 benchmarkanalyser fra hhv. Dansk Byggeri og Dansk Industri samt en oversigt over kommunens erhvervsindsats det seneste år. Dialogen skal resultere i en anbefaling til kommunens videre arbejde med service. Sagsfremstilling Benchmarkanalyser En række organisationer udarbejder årligt benchmarkanalyser af kommunernes erhvervsvenlighed. Især 2 undersøgelser har stor bevågenhed i medierne og hos politikerne, nemlig Dansk Byggeri og Dansk Industri s. Dansk Byggeri I Dansk byggeri s årlige undersøgelse fik Helsingør en plads nr. 84 ud af 98. I 2014 lå vi også på plads nr. 84 og i 2013 på plads nr. 86. Dansk Byggeri s analyse er baseret på statistiske data og dermed ikke på en spørgeundersøgelse. For at klarlægge hvordan kommunen kan arbejde for et bedre resultat, har vi udarbejdet et notat: Bilag 3: Mulige forbedringstiltag for en bedre placering i Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed 2015, som vi kort gennemgår på mødet. Dansk Industri Resultatet i målingen fra DI placerede Helsingør på plads nr. 82 i 2015 en forbedring på 12 pladser i forhold til På parameteren Information og dialog med kommunen gik vi 32 pladser frem til at indtage plads nr. 50. DI s undersøgelse er baseret dels på resultatet af en spørgeskemaundersøgelse hos lokale DI- og DI-lignende virksomheder, hvor svarene vægter 2/3 af det samlede resultat, dels på statistiske data med en vægt på 1/3 af det samlede resultat. Her er resultatet for Helsingør baseret på 80 besvarelser.

8 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side 8 DI anbefaler kommunen at prioritere følgende områder fremover: 1. Hjælp virksomhederne med at finde kvalificeret arbejdskraft 2. Fokus på bedre og mere serviceorienteret sagsbehandling 3. Lav plan for at nedsætte skatter, afgifter og gebyrer på erhvervslivet og informer om det. Som bilag 4 er vedlagt en analyse af resultatet samt en anbefaling udarbejdet af DI. Kommunens indsats for en bedre service Status Helsingør Kommune har siden 2014 bl.a. Fjernet byggesagsgebyret, sænket grundskyldspromillen og yderligere sænket dækningsafgiften Afholdt dialogmøde for alle virksomheder om kommunens erhvervspolitik, nov Afholdt workshops med virksomheder og erhvervsforeninger om ny erhvervs- og vækstpolitik. Vedtaget ny erhvervs- og vækstpolitik, der skærper det erhvervspolitiske fokus, og som en væsentlig pointe, har afsæt i virksomhedernes oplevelser med at drive virksomhed i Helsingør Kommune. Nedsat et vækstudvalg ( 17, stk. 4 udvalg) med fokus på vækst og udvikling i Helsingør kommune. Afholdt stormøde om udbud i februar 2015 Afholdt workshops for kommunens leverandører om udbud og vejledning Afholdt kvartalsvise møder mellem erhvervsforeninger og borgmester

9 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side 9 Haft erhvervskonsulenter og borgmester på mere end 120 virksomhedsbesøg Afholdt HH-Erhvervskonference med 150 deltagere både fra Danmark og Sverige, hvor klyngeanalysen for HH-regionen blev præsenteret. Været vært for erhvervsmøde med Boeing Fabrikkerne. Uddelt Hamlets Talentpris for unge talenter imellem år indenfor fem kategorier. Etableret en Maritime klynge i Nordsjælland i samarbejde med Gribskov og Halsnæs Kommuner. Klyngesamarbejdet sætter fokus på samarbejdet mellem de maritime virksomheder og brander dermed de 3 nordsjællandske havne. Etableret et ambassadørnetværk med deltagelse af 8 lokale virksomheder Udsender et erhvervsnyhedsbrev 1 gang om måneden til ca. 270 virksomheder 85 medarbejdere med virksomhedskontakt har deltaget i et servicekursus (i 2013) Planer I den nye erhvervs- og vækstpolitik er der opstillet følgende mål for kommunens service: Mål 1: Skabe nem adgang til kommunen og mere One Stop service Mål 2: Gøre det enkelt for virksomheder at byde på offentlige udbud Mål 3: Gøre det let at være iværksætter Mål 4: Reducere omkostningerne for erhvervslivet I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016 har Byrådet netop indgået aftale om at sænke grundskylden med 0,3 promille og dækningsafgiften med 0,2 promille, så grundskylden i 2016 sænkes fra de nuværende 29,3 promille til 29,0 promille. Dækningsafgiften vil i 2016 være på 6,9 promille mod 7,1 promille i Spørgsmål til Vækstudvalget Diskussion af benchmarkanalyserne, herunder Hvilke parametre anser I som de vigtigste for virksomhederne? Hvor anbefaler I, at kommunen først og fremmest skal gøre en indsats? Anbefaler I, at kommunen anvender resultatet af benchmarkanalyserne som et konkret successkriterie? Og med hvilken placering? Diskussion af kommunens indsats og kommunens service, herunder Evaluering af kommunens indsats Hvilken/hvilke indsatser giver størst værdi for jer? Forslag til konkrete handlinger og initiativer, som ligger under de 4 mål Beslutninger Vækstudvalget ( 17,4) den Ikke til stede: Henrik Møller, Ken Torpe Kristoffersen, Peter Kay Mortensen, Ole Larsen, Jan Boye Rasmussen, Kristina Kongsted

10 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side 10 Vækstudvalget havde en bred drøftelse af benchmarkanalyserne og der er følgende anbefalinger: Kommunen bør ikke anvende benchmarkanalyserne som et mål for indsatsen. I stedet for bør kommunen satse på mere kvalitative mål. Som eksempel blev nævnt on-line-målinger af service eller at der spørges ind til kommunens service direkte efter hver sagsbehandling. Der var en supplerende kommentar til, hvordan kommunen kommunikerer. Kommunen skal være mere menneskelig i kommunikationen. Et eksempel kunne være, at annonceringen ved vedtagelsen af lokalplaner suppleres af artikler eller pressemeddelelse, der beskriver de projekter lokalplanen dækker over i øjenhøjde med læserene. Det vil virke mere indbydende og skabe en større forståelse for kommunens handlinger generelt.

11 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side Indsats for iværksættere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4529 Vækstudvalget ( 17,4) Indledning/Baggrund Den netop vedtagen erhvervs- og vækstpolitik indeholder fire overordnede spor, hvor et af sporene er Kommunal service i topklasse. Et af målene under dette spor er, Gøre det let at være iværksætter Helsingør Kommune ønsker vækstudvalgets input til de foreløbige initiativer på dette område. Sagsfremstilling Helsingør Kommune har som mål, at gøre det let at være iværksætter med den begrundelse, at en høj iværksætterrate er med til at sikre væksten i kommunen. Benchmark-undersøgelser udført af hhv. Dansk byggeri og Dansk Industri placerer Helsingør på en 3. plads og en 16. plads målt på antal nystartede virksomheder pr indbyggere i Når målepunktet er ændring i antallet af nyregistrerede virksomheder pr indbyggere i kommunen i perioden fra 2011 til 2014 ligger Helsingør på plads nr. 9 jf. DI s undersøgelse. Tallene viser, at der er relativt mange, der starter egen virksomhed i Helsingør og det indikerer, at der er mange iværksættere. Helsingør Kommune ønsker at gøre det let at starte nye virksomheder og hjælpe de lokale virksomheder til vækst. Dette foregår i et samarbejde med bl.a. Iværksætterhuset og Væksthuset. Her er en oversigt over tilbuddene til nystartede virksomheder og iværksættere i efteråret 2015:

12 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side 12 Målgruppen for tilbuddene er Personer, der drømmer om at blive selvstændige eller iværksættere Personer, der har en konkret ide til en virksomhed. Nystartede virksomheder Opgaven til Vækstudvalget Give feed-back på kommunens tiltag og meget gerne komme med forslag til, hvordan kommunen i samarbejde med erhvervslivet kan arbejde med iværksætteri i fremtiden. Beslutninger Vækstudvalget ( 17,4) den Ikke til stede: Peter Kay Mortensen, Ole Larsen, Jan Boye Rasmussen, Ilse Jacobsen, Kristina Kongsted Vækstudvalget anbefaler følgende: Kommunen bør støtte mere aktivt op om iværksættere igennem fx

13 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side 13 Mere praktisk hjælp til ansøgninger til kommunen og andre administrative ting Hjælp til den administrative del ved ansættelsen af personale Etablere en akut iværksætterhjælp Etablere et korps af iværksætterambassadører Mere brandning af det at være iværksætter Etablere en konkurrence for iværksættere fx med temaet upcykling, hvor produkterne kunne sælges af en iværksætterbutik med fokus på bæredygtighed Større opbakning til lokale virksomheder ved at kommunen køber deres produkter Det blev foreslået, at informationsmateriale til iværksættere placeres der, hvor iværksættere henvender sig først. Det kan fx være i Bycentrets administration eller erhvervsejendomsmæglerene, revisorerne eller lignende.

14 Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato Side 14 Bilagsliste 1. Orientering om forslag til partnerskabsaftaler om uddannelses- og praktikaftaler 1. Bilag 1: Artikel i Dagbladet den om partnerskabsaftale (238671/15) 2. Uddannelse 1. Bilag 2: Erhvervs- og vækstpolitik for Helsingør Kommune (238683/15) 3. Dialog om kommunens service og benchmarkanalyser 1. Bilag 3: Notat - mulige kommunale forbedring ifht. Dansk Byggeris benchmarkanalyse.pdf (238871/15) 2. Bilag 4: DI-analyse af resultat for Helsingør 2015 (238874/15)

15 Bilag: 1.1. Bilag 1: Artikel i Dagbladet den om partnerskabsaftale Udvalg: Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato: 23. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

16 Onsdag den 16. september 2015 LOKALT HelsingørDagblad 3 Benedikte Kiær:»En hamrende god idé«. Partnerskab mellem kommune og erhvervsliv skal skabe praktikpladser Helsingør Kommune vil indføre frivillige partnerskabsaftaler med erhvervslivet. De skal både sikre flere elev- og lærepladser, øget optag på erhvervsuddannelserne og bedre beskæftigelseshjælp til nyuddannede ledige. Af Mads Birch m.birch@hdnet.dk HELSINGØR: Frivillighed er bedre end tvang. Det er erfaringerne med de partnerskabsaftaler, som Dansk Byggeri har indgået med en lang række danske kommuner, og nu bliver Helsingør efter alt at dømme den næste i rækken. Ved økonomiudvalgsmødet mandag aften besluttede et flertal at tilslutte sig modellen, som skal endeligt vedtages af byrådet på et senere tidspunkt. - Jeg synes, det er en hamrende god idé. Vi kan se i de kommuner, hvor de har partnerskabsaftaler, at det virkelig batter noget i målet med at finde praktikpladser til de unge, siger borgmester Benedikte Kiær fra De Konservative. En partnerskabsaftale er et samarbejde mellem Dansk Byggeri, Dansk Industri, den enkelte kommune samt erhvervsuddannelserne, der skal skaffe lære- og praktikpladser til lokale unge på uddannelserne, øge kendskabet til de forskellige håndværk i folkeskolerne samt understøtte ledige faglærte i at komme i job. Partnerskabsaftalen er et alternativ til de sociale klau- Partnerskabsaftaler En frivillig partnerskabsaftale er en aftale mellem kommunen og fx regioner, uddannelsesinstitutioner, større bygherrer og relevante erhvervsorganisationer. Aftalen er typisk kendetegnet ved, at man gennem dialog, oplysningskampagner og tæt samarbejde mellem kommuner, skoler og virksomheder søger at etablere praktikpladser i relevante virksomheder i kommunen. Desuden sikres fremtidig kvalificeret arbejdskraft gennem en tidlig indsats for øget kendskab til erhvervsuddannelserne hos folkeskoleelever, forældre, lærere og vejledere. I 2015 har 33 kommuner indgået en frivillig partnerskabsaftale med én eller flere erhvervsorganisationer og yderligere 9 kommuner overvejer at indgå partnerskabsaftaler. suler, hvor kommunerne typisk forpligter udbudstagere til at etablere et vist antal lærepladser i forbindelse med en opgave for kommunen. Gulerod bedre end pisk Erfaringerne med aftalerne er, at guleroden virker langt bedre end pisken. Det siger chefkonsulent Niels Tolstrup fra Dansk Byggeri. - Det er branchen som helhed, der tager ansvar og ikke kun den virksomhed, der får en opgave fra kommunen. Langt de fleste kommuner med sociale klausuler har fået få lærepladser, fordi de typisk kun gælder for projekter over 8-10 millioner kroner, og de enkelte kommuner har ikke ret mange af de projekter, siger Niels Tolstrup, der også pointerer, at partnerskabsaftalerne i modsætning til de sociale klausuler ikke kun omfatter kommunale byggeprojekter, men også de private. I Erhvervs- og Industriforeningen for Helsingør og Omegn mener snedkerme- ster Kim Dahl Eriksen da også, at samarbejde fungerer langt bedre end krav set med virksomhedernes øjne. - Hvis en virksomhed skal byde på en opgave til 10 millioner, venter man jo med at tage lærlinge ind, til man har fået opgaven. Med en partnerskabsaftale kan man bedre passe det ind i flowet, siger Kim Dahl Eriksen. Gode erfaringer fra Herlev I dag har 33 kommuner landet over indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri med Herlev Kommune som den allerførste. Da kommunen indledte samarbejdet i 2010, manglede 35 unge fra kommunen en praktikplads, men mindre end et år senere havde alle på nær tre fået en plads. - Det er en stor gevinst for de unge, for kommunen og for den lokale bygge- anlægsbranche. Vi har i dag stort set ingen tilbage, der ikke får praktikplads, sagde Herlev-borgmester Thomas Gyldal tidligere i år til Dagens Byggeri, da partner- Renoveringen af rådhuset var den første test af de arbejdsklausuler, der blev indført før sommerferien for at undgå social dumping. Partnerskabsaftalen er i højere grad baseret på forpligtende frivillighed. (Foto: Lars Johannessen) skabsaftalen blev forlænget for tredje gang. Aftalen handler imidlertid ikke kun om lærepladser. Nok så vigtigt er den indsats, der skal stimulere de unges interesse for erhvervsuddannelserne, som i de senere år har haft faldende elevtal. Det skal ske i et samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland og uddannelsesvejledningen UU Øresund. - I andre kommuner har erhvervslivet åbnet byggepladser, hvor skoler kan komme på besøg i løbet af året, og der bliver produceret undervisningsmateriale til matematik og andre fag, som støtter op. Eleverne skal ud med deres egne sanser og snakke med tømreren, der går og lægger tag, og vi kan se, at der er større søgning til erhvervsuddannelserne i de kommuner, siger Niels Tolstrup. Partnerskabsaftalens tredje ben består i en hjælp til unge ledige faglærte, som skal støttes i at komme ud på arbejdsmarkedet. Her kan man ikke garantere ansættelse, men dog via erhvervsnetværket sørge for, at de nyuddannede får mulighed for at komme til samtale i en virksomhed. Også Socialdemokraternes Henrik Møller bakker op om partnerskabsaftalerne, men han synes samtidig, at der ligger en forpligtelse fra erhvervslivet til at vise resultater. - For mig handler det om at få skabt de praktikpladser, men hvis det viser sig, at det ikke virker, så må vi gå tilbage. Vi skal kunne dokumentere, at det har en effekt efterfølgende, siger Henrik Møller. Helsingør Kommune indførte tidligere i år de såkaldte arbejdsklausuler i forbindelse med kommunale udbud. De skal forhindre social dumping og sikre, at ansatte i leverandør-virksomheden og eventuelle underleverandører er sikret ordentlige forhold med hensyn til bl.a. løn og arbejdstid. Flere tog-forsinkelser i år end sidste år 2015 har været et dårligt år for Øresundstogene, fordi antallet af forsinkelser har været stigende, især fra den danske side, oplyser Øresundskomiteen. HELSINGØR: Stadig flere Øresundstog er forsinkede, og det sker især på den danske side af Øresundsbroen. Det oplyser Øresundskomiteen efter at have kigget på den seneste tids statistik procent af togene, der kører fra Danmark med retning mod Sverige, og 14 procent af togene fra Sverige var forsinkede i august. I juli så det endnu værre ud. 21 procent af togene fra Danmark og 16 procent af togene fra Sverige var ramt af forsinkelser, viser Øresundskomite- ens regularitetsstatistik, der er baseret på tal fra det svenske Trafikverket. - I løbet af 2015 er togenes punktlighed forringet markant, og det er især på den danske side, at problemerne opstår. Kun i fem ud af årets første 34 uger har Øresundstogene fra Danmark opfyldt punktlighedsmålet på 92 procent, mens det var 14 uger for togene, der kørte fra Sverige. Forsinkelserne var især store i den første uge i juli, hvor hvert tredje tog fra Danmark og hvert fjerde fra Sverige var forsinkede, oplyser komiteen. Personer på sporet ifølge Øresundskomiteen har det især været signalfejl og personer på sporet, der har været de primære årsager til forsinkelserne. Om baggrunden for statistikken oplyses det, at et tog registreres som værende forsinket, hvis det ankommer mindst fem minutter efter tidsplanen. - Den kundeoplevede forsinkelse vil derfor være større end det, der vises i statistikken. Forsinkelsen måles på den kunstige ø, Peberholm, på Øresundsforbindelsen, hvor det svenske og danske jernbanesystem mødes, meddeler komiteen. gun Øresundskomiteen har kigget på Øresundtogenes forsinkelser i år, og det ser ikke godt ud, lyder nu en frisk melding. (Foto: Lars Johannessen)

17 Bilag: 2.1. Bilag 2: Erhvervs- og vækstpolitik for Helsingør Kommune Udvalg: Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato: 23. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

18 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FOR HELSINGØR KOMMUNE VERSION 2.1 PR

19 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FOR HELSINGØR KOMMUNE FORORD Nye arbejdspladser skabes af det eksisterende erhvervsliv, men også gennem tilflytning af nye virksomheder. Helsingør Kommune skal derfor sikre de bedst mulige betingelser for erhvervslivet og arbejde for, at erhvervslivet udvikles med udgangspunkt i kommunens styrker og placering i Greater Copenhagen. Helsingør Kommune vil gerne fremstå som et attraktivt sted at drive virksomhed det kan kun ske gennem tæt dialog med det lokale erhvervsliv. Med den nye Erhvervs- og vækstpolitik sætter Byrådet pejlemærkerne for det erhvervspolitiske område frem mod Men Byrådet har ikke været alene om at sætte retningen. Erhvervs- og vækstpolitikken er blevet til i et tæt samarbejde med vores erhvervsliv. Målet er at fortsætte det gode samarbejde i de kommende år. Det vil utvivlsomt være en styrke for en samlet Helsingør Kommune. Frem mod 2020 vil vi sammen med erhvervslivet koncentrere udviklingen i fire strategiske spor og 13 mål, som skal sikre et stærkt lokalt erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima: KOMMUNAL SERVICE I TOPKLASSE 1. Skabe nem adgang til kommunen og mere One Stop Service 2. Gøre det enkelt for virksomheder at byde på offentlige udbud 3. Gøre det let at være iværksætter 4. Reducere omkostningerne for erhvervslivet UDVIKLE ERHVERVSLIVETS STYRKE- POSITIONER OG SAMARBEJDE 5. Udvikle erhvervslivets styrker 6. Styrke oplevelsen af den lokale detailhandel 7. Udvikle infrastruktur UDDANNELSE OG OPKVALIFICERING 8. Tiltrække flere uddannelser 9. Arbejde for et højere uddannelsesniveau 10. Øge kendskabet til de erhvervsfaglige uddannelser og etablering af flere praktik- og lærepladser MARKEDSFØRING 11. Arbejde aktivt med bosætning som en del af erhvervsindsatsen 12. Markedsføre det lokale erhvervslivs styrkepositioner 13. Styrke Helsingør Kommune som centrum for kultur og oplevelser SIDE 2 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

20 Den kommunale service skal udgøre fundamentet for det gode erhvervsklima. Det skal være let både at starte og drive virksomhed. Kommunen skal opleves som en medspiller. I fællesskab med erhvervslivet vil vi skabe branchespecifikke netværk, der kan stimulere til øget samarbejde indenfor de forskellige brancher. Uddannelse skal fremtidssikre arbejdskraften. Vi vil derfor i samarbejde med folkeskoler, virksomheder og relevante udbydere af uddannelse arbejde for en mere fremtidssikret og veluddannet arbejdskraft. Konkrete handlinger og tiltag kan dog ikke gøre det alene. Vi skal i højere grad alle sammen være bedre til at gøre opmærksom på de succeser, vi har. I fællesskab skal vi tale Helsingør Kommune op som et sted, hvor der er godt at både leve og drive virksomhed. Gennem en målrettet markedsføring vil Helsingør Kommune gøre opmærksom på de store kvaliteter, vi har at byde på. Sammen med det lokale erhvervsliv og øvrige samarbejdspartnere ønsker Helsingør Kommune at skabe de bedst mulige vilkår for at drive erhvervsvirksomhed. Benedikte Kiær Borgmester ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 3

21 Det er et klart mål, at Helsingør Kommune opleves som én resultatorienteret, servicemindet og samarbejdende enhed i tæt dialog med kommunens virksomheder. 1. KOMMUNAL SERVICE I TOPKLASSE En god kommunal service udgør fundamentet i Helsingør Kommunes erhvervsindsats. Opgaver, som ligger indenfor den kommunale service, er bl.a.: Formidling af relevant information til erhvervslivet Vejledning af iværksættere Myndighedsopgaver som fx lokalplanlægning, bygge sagsbehandling og miljøtilsyn Det er med andre ord hele spektret af driftsprægede, virksomhedsrettede opgaver, som kommunen løfter. Det er et klart mål, at Helsingør Kommune opleves som én resultatorienteret, servicemindet og sammenhængende enhed i tæt dialog med kommunens virksomheder. Virksomhederne skal opleve, at det er let at drive og starte virksomhed i Helsingør Kommune. Den kommunale sagsbehandling skal være præget af høj kvalitet og forudsigelighed, hvor processen forventningsafstemmes med virksomhederne. Køb og salg af arealer Køb af vare- og tjenesteydelser samt bygge- og anlægsydelser Sikring af et fornuftigt og konkurrencedygtigt omkostningsniveau for virksomhederne Helsingør putting it all together SIDE 4 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

22 HELSINGØR KOMMUNE VIL: MÅL 1 SKABE NEM ADGANG TIL KOMMUNEN OG MERE ONE STOP SERVICE Virksomheder, eventmagere og organisationer skal mødes af en stærk servicekultur hos alle ansatte. Helsingør Kommune skal opleves som én sammenhængende og professionel organisation, der formår at sætte sig i virksomhedernes sted. DER SÆTTES IND VED AT: Udvikle servicemål på tværs af kommunens organisation. Udvikle servicekulturen hos de kommunale medarbejdere, som har kontakt med erhvervslivet, bl.a. gennem kompetenceudvikling. Udvikle kommunens hjemmeside, så der bliver mere hjælp til selvhjælp og flere selvbetjeningsløsninger. Sikre dialog og samarbejde mellem kommunen og de lokale virksomheder gennem opsøgende arbejde og dialogmøder. Gøre det let for eventmagere at arrangere og afholde arrangementer på offentligt ejede arealer. Arbejde for etablering af et bookingsystem for foreningers anvendelse af kommunale ejendomme og kommunale udearealer. MÅL 2 GØRE DET ENKELT FOR VIRKSOMHEDER AT BYDE PÅ OFFENTLIGE UDBUD Når virksomheder byder på offentlige udbud, skal de leve op til en lang række formelle og juridiske krav. Dette kan gøre det svært for, specielt mindre, virksomheder at involvere sig i offentlige udbud. Helsingør Kommune ønsker at udvise en servicemindet tilgang, der letter den svære opgave for tilbudsgivere. DER SÆTTES IND VED AT: Afholde årlige informations- og leverandørmøder for virksomheder, der ønsker at blive leverandører til det offentlige. Udarbejde en ny politik for indkøb og udbud i 2. halvår Sikre at alle kommunens udbud nemt kan findes på kommunens hjemmeside. Udbud hos kommunale selskaber som fx Forsyning Helsingør og Nordsjællands Park og Vej annonceres på kommunens hjemmeside. Arbejde for ensartet udbudsmateriale og kontraktgrundlag. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 5

23 MÅL 3 GØRE DET LET AT VÆRE IVÆRKSÆTTER En høj iværksætterrate er med til at sikre væksten i området. Iværksættere og virksomheder kan have behov for rådgivning og vejledning for at kunne realisere visionerne. Helsingør Kommune ønsker at gøre det let at starte nye virksomheder og hjælpe de lokale virksomheder til vækst. Dette foregår i et samarbejde med Iværksætterhuset og Væksthuset. DER SÆTTES IND VED AT: Udvikle samarbejdet med Iværksætterhuset, hvor iværksættere får tilbud om 1:1 sparring, generelle kurser, informationsmøder og branchespecifikke kurser. Udvikle kommunens hjemmeside som platform for fremvisning af og muligheder for erhvervsarealer i kommunen. Afholde iværksætter- og vækstmøder i samarbejde med Væksthuset og Iværksætterhuset. Udvikle stærke iværksættermiljøer MÅL 4 REDUCERE OMKOSTNINGERNE FOR ERHVERVSLIVET Lave omkostninger for erhvervslivet er med til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor har Helsingør Kommune i de seneste år reduceret erhvervslivets omkostninger. Byggesagsgebyret er fjernet. Det er dermed gratis at få behandlet byggesager i Helsingør Kommune. Dækningsafgiften er i perioden reduceret med 2,9, og grundskyldspromillen er i samme periode reduceret med 1,57. Helsingør Kommune arbejder videre med prispolitikken og ønsker blandt andet at ensarte og gøre prissætningerne mere gennemskuelig. Helsingør Kommune har i 2014 haft positive erfaringer i et forsøg med energitjek af virksomheder, hvor 13 lokale virksomheder fik reduceret udgifterne til el, vand og varme betydeligt. DER SÆTTES IND VED AT: Reducere dækningsafgiften. Reducere takster på anvendelse af byens rum til fx udeservering, vareudstillinger og mobilt gadesalg, men opretholde det eksisterende serviceniveau. Udarbejde ny og gennemskuelig prissætning for leje af kommunale arealer. Fremme energitjek blandt lokale virksomheder. SIDE 6 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

24 DET MÅLER VI PÅ: SERVICEMÅL Svar på henvendelser indenfor 24 timer. 70 % af alle byggesager skal være afsluttet inden 4 uger. Virksomheder skal inden 72 timer være henvist til rette sagsbehandler. 300 virksomhedsbesøg om året med fokus på dialog om virksomhedernes vækst og udvikling. TILFREDSHED Mindst 80 % af virksomhederne i kommunen er tilfredse med kommunens indsatser og service. AKTIVITET Vækst i antallet af nystartede virksomheder. Faldende omkostninger for virksomheder i kommunen. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 7

25 2. UDVIKLE ERHVERVSLIVETS STYRKER OG SAMARBEJDE Virksomheder, investeringer, højtuddannet arbejdskraft og turister skaber vækst og beskæftigelse i både regionen og i Helsingør Kommune. Kommunen er en del af Greater Copenhagen, en betegnelse for den region med 3.8 mio. indbyggere, som vi ligger centralt placeret i. Geografisk dækker Greater Copenhagen Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samlet set indeholder Greater Copenhagen 11 universiteter med forskere på højt internationalt niveau og et væld af andre uddannelsesinstitutioner. Regionen har mange udviklingsorienterede virksomheder. Helsingør Kommune har et unikt samarbejde med Helsingborg Kommun om fælles udvikling. I den forbindelse er der udarbejdet en analyse af erhvervslivets styrker i de to kommuner. Undersøgelsen viser en høj koncentration af virksomheder indenfor: Tekstilbranchen Plastbranchen Kultur-, besøgs- og oplevelseserhverv Handel Sundhed og omsorg Transport og maritime erhverv SIDE 8 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

26 HELSINGØR KOMMUNE VIL: MÅL 5 UDVIKLE ERHVERVSLIVETS STYRKER En erhvervsklynge udgøres af en branche, hvor der lokalt eller regionalt findes en højere koncentration end andre steder. Erhvervsklynger angiver dermed det lokale erhvervslivs styrker. Helsingør Kommune ønsker at styrke og vedligeholde de lokale og regionale erhvervsklynger indenfor de områder, hvor virksomhederne selv viser interesse. DER SÆTTES IND VED AT: Kortlægge og udvikle styrker indenfor: Tekstilindustri Plastindustri Transport- og logistikbranchen Kultur- og turismeerhverv Maritime erhverv Sundhedsområdet både i forhold til offentlige og private aktører Styrke og udvikle samarbejdet mellem Helsingør, Gilleleje og Hundested Havne om en maritim klynge. Udviklingen skal balancere hensyn mellem den rekreative og den erhvervsrettede del af Helsingør Havn. Udvikle samarbejdet med Helsingborg Hamn i forhold til servicehavn Helsingør. Udvikle det lokale og regionale erhvervsliv sammen med Helsingborg Kommun. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 9

27 MÅL 6 STYRKE OPLEVELSEN AF DEN LOKALE DETAILHANDEL Oplevelsen af en by bygger i høj grad på oplevelsen af den lokale detailhandel. Helsingør Kommune ønsker derfor et levende detailhandelsmiljø med et varieret butiksmiks. Variation og kvalitet skal tilbyde en unik shopping-oplevelse, som sammen med byernes øvrige aktiviteter, skaber levende bymiljøer fyldt med oplevelser og en unik atmosfære. DER SÆTTES IND VED AT: Sikre en tættere synergi mellem erhvervslivet, detailhandelen, kulturaktiviteter og turisme specielt ved afholdelse af store events. Fx skal flere events afvikles i eller med gennemløb i byernes handelsstrøg. Skabe bedre sammenhæng og flow mellem Kronborg, Kulturhavnen og bykernen gennem aktiviteter, skiltning og indretning af byrummet. Tilbyde kursusforløb i servicekultur til detailhandlen og andre publikumsog besøgsrettede erhverv. Arbejde for at tiltrække flere større konferencer og møder. MÅL 7 UDVIKLE INFRASTRUKTUR Helsingør Kommune ligger centralt placeret som et knudepunkt i den korridor, der binder Skandinavien sammen med Centraleuropa. En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg vil styrke denne position yderligere. Derfor arbejder Helsingør Kommune, sammen med en lang række parter, for at realisere en fast HH-forbindelse. Helsingørmotorvejen, Kystbanen og den direkte forbindelse til Københavns Lufthavn er også af stor betydning for de lokale virksomheder. Derfor arbejder Helsingør Kommune konstant på at sikre en pålidelig, effektiv og stabil infrastruktur. DER SÆTTES IND VED AT: Arbejde aktivt for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bestående af både jernbane til passagertransport og vej. På dansk side trafikeret via Kystbanen og Helsingørmotorvejen. Udvikle Kvistgård yderligere som omdrejningspunkt for transport- og logistikerhverv. SIDE 10 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

28 DET MÅLER VI PÅ: UDVIKLING AF REGIONALE STYRKER Vækst i antal ansatte i erhvervsklyngerne. Antal pendlere mellem Helsingør-Helsingborg. Mere positiv presseomtale af Helsingør som erhvervskommune. TURISME 350 nye jobs indenfor besøgs og turismeerhverv museumsbesøg overnatninger. EVENTS OG DETAILHANDEL Flere ansatte i detailhandelsbranchen. Større omsætning i den lokale detailhandel. Kortere tomgangsperioder for butikslokaler. Mere positiv presseomtale af detailhandlen. INFRASTRUKTUR Indsats fra Helsingør Kommune i forhold til at skabe en positiv udvikling i antallet og størrelsen af virksomheder indenfor transport og logistik i Kvistgård. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 11

29 3. UDDANNELSE OG OPKVALIFICERING Erhvervslivet efterspørger i højere og højere grad højtuddannet arbejdskraft og i mindre grad ufaglærte medarbejdere. Helsingør Kommune ønsker at støtte op om erhvervslivets behov for en velkvalificeret arbejdsstyrke. Gennem dialog mellem kommunen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner vil Helsingør Kommune identificere de kompetencer, som det lokale erhvervsliv efterspørger. Helsingør Kommune vil indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre udbydere af efteruddannelse om at oprette eller tilrette uddannelsesforløb. Det er på samme tid vigtigt, at kommunens ledige får de rette kompetencer gennem uddannelse og praktikforløb, så de fremadrettet kan blive en aktiv del af arbejdsmarkedet. En opkvalificering af medarbejdere og ledige vil understøtte, at flere får adgang til arbejdsmarkedet og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en senere alder end ellers. Ansvar for at sikre de rette kompetencer og dermed en højere beskæftigelse ligger både hos kommunen og hos erhvervslivet. SIDE 12 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

30 HELSINGØR KOMMUNE VIL: MÅL 8 TILTRÆKKE FLERE UDDANNELSER Mange unge forlader Helsingør for at uddanne sig. Ved at etablere flere muligheder for videreuddannelse i Helsingør, vil flere lokale unge kunne fastholdes, og nye studerende tiltrækkes. Et aktivt studiemiljø er både med til at understøtte et attraktivt byliv og sikre den veluddannede arbejdskraft, erhvervslivet efterspørger. DER SÆTTES IND VED AT: Arbejde for at etablere Campus Helsingør for at samle flere uddannelsesinstitutioner gennem et samarbejde mellem erhvervslivet, kommunen og både danske og svenske uddannelsesinstitutioner. Tiltrække og etablere uddannelser eller uddannelsesforløb indenfor kommunens styrker fx tekstil, design, kunst, teknologi, turisme, plast og de maritime erhverv. Arbejde for færre barrierer ved at vælge uddannelsestilbud på tværs af Øresund. Udvikle samarbejdet med DTU Aqua og Københavns Universitet, Marinebiologisk Laboratorium om etablering af flere kurser for studerende i Helsingør Kommune. Afsætte plads til ungdomsboliger i kommuneplanen. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 13

31 MÅL 9 ARBEJDE FOR ET HØJERE UDDANNELSESNIVEAU I Helsingør Kommune har 46 % af alle unge mellem 18 og 29 år grundskoleuddannelsen som højeste gennemførte uddannelse. Landsgennemsnittet er på 33 %. De unge i Helsingør Kommune er dermed væsentligt dårligere uddannet end landsgennemsnittet. Dette ønsker Helsingør Kommune at rette op på. Målet er at 75 % af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden de fylder 21 år, og at 95 % af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. DER SÆTTES IND VED AT: Udbrede kendskabet til jobrotation som et af midlerne til at opkvalificere medarbejdere. Indgå i dialog med lokale og regionale virksomheder for at belyse fælles behov for videreuddannelse af medarbejdere. MÅL 10 ØGE KENDSKABET TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OG ETABLERING AF FLERE PRAKTIK- OG LÆREPLADSER I 2014 er 17% af folkeskoleeleverne i Helsingør Kommune påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter endt grundskole, hvor målet er en andel på 20%. Virksomheder i Helsingør efterspørger unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Helsingør Kommune vil derfor arbejde for at øge andelen af unge med en erhvervsfaglig uddannelse. DER SÆTTES IND VED AT: Øge kendskabet til de erhvervsfaglige uddannelser i samarbejde med lokale virksomheder og skolernes studievejledere. Arbejde for et tættere samarbejde og koordinering mellem folkeskolerne og erhvervslivet om undervisning og praktikforløb. Alle 8. klasser har mulighed for at deltage i den årlige SKILLs stafet i forbindelse med introduktionskurserne til ungdomsuddannelserne. Etablere en snuseordning sammen med det lokale erhvervsliv, hvor unge uden job kan komme i prøveforløb hos lokale virksomheder og snuse til forskellige erhverv. Starte brobygningsforløb, der skal motivere og afklare unge til valg af uddannelse på Erhvervsskolen Nordsjælland og fastholde de unge i deres uddannelsesforløb. Oprette rotationspraktikker, hvor flere virksomheder deler en lærling. SIDE 14 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

32 DET MÅLER VI PÅ: UDDANNELSESNIVEAU Andelen af unge mellem 18 og 29 år med grundskolen som højest opnåede uddannelse er faldende. Andelen af folkeskoleelever, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter endt grundskole er stigende. STUDIE- OG PRAKTIKPLADSER Antallet af studie- og praktikpladser er stigende. Antallet af uddannelsestilbud er stigende. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 15

33 4. MARKEDSFØRING Helsingør Kommune satser ambitiøst på at være et godt sted at leve og drive virksomhed. I den sammenhæng spiller bosætning, skønne naturomgivelser, et levende bymiljø sammen med by- og erhvervsudvikling en betydningsfuld rolle. Der er allerede i dag et bredt kendskab til, at disse kvaliteter findes i Helsingør Kommune. Der skal derfor lægges flere kræfter i at markedsføre styrker som den gode infrastruktur og lav transporttid, det kommunale serviceniveau, lokale jobmuligheder, boligpriser samt de lokale skole- og pasningstilbud. SIDE 16 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

34 HELSINGØR KOMMUNE VIL: MÅL 11 ARBEJDE AKTIVT MED BOSÆTNING SOM EN DEL AF ERHVERVSINDSATSEN En øget tilflytning er med til at skabe vækst og omsætning for erhvervslivet. Helsingør Kommune har som mål at tiltrække 800 nye familier inden 2020 og at blive kendt som Nordsjællands mest attraktive kommune for familier. DER SÆTTES IND VED AT: Markedsføre Helsingør Kommune som en attraktiv bosætningskommune, som tilbyder: et højt kommunalt serviceniveau med gode skoler og dagtilbud med gode normeringer og åbningstider Unikke fritidsmuligheder indenfor sport, kultur, natur og foreningsliv Attraktive boliger og boligpriser God infrastruktur og kollektiv trafik som sikrer kort transporttid til fx København Gode jobmuligheder. MÅL 12 MARKEDSFØRE DET LOKALE ERHVERVSLIVS STYRKEPOSITIONER I Helsingør Kommune kan ca. 53 % af velstandsstigningen tilskrives væksten i det lokale erhvervsliv. Virksomheder er i høj grad afhængige af specialiseret arbejdskraft, som ofte er koncentreret i bestemte geografiske områder. Helsingør er placeret i et trafikalt knudepunkt på ruten mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Helsingør har også en knudepunktsplacering i forhold til det overordnede el-net, hvor virksomheder kan tilbydes grøn strøm fra både Danmark, Sverige og Tyskland. Markedsføringsindsatsen vil derfor koncentrere sig om at fremhæve kommunens styrker. DER SÆTTES IND VED AT: Markedsføre Helsingør Kommune som et sted med unik placering i det trafikale knudepunkt, Helsingør-Helsingborg. Markedsføre muligheden for at tilbyde grøn strøm til virksomheder. Styrke arbejdet med det lokale ambassadørnetværk, som skal sprede det gode budskab om Helsingør-området. Markedsføre kommunens ledige erhvervsarealer og erhvervsejendomme. Markedsføre de identificerede klyngeerhverv nationalt og internationalt, fx gennem Greater Copenhagen og Copenhagen Capacity. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 17

35 MÅL 13 STYRKE HELSINGØR KOMMUNE SOM CENTRUM FOR KULTUR OG OPLEVELSER En af de brancher, der trods krisen kan fremvise både større omsætning og flere jobs både i Helsingør og på verdensplan, er turistbranchen. I Helsingør er Kronborg og M/S Museet for Søfart de mest velbesøgte attraktioner. De mange besøgende til vores seværdigheder skaber indtjening i andre erhverv, og attraktionerne er med til at markedsføre kommunen. Ud over de åbenlyse attraktioner er der en lang række mindre kulturelle aktiviteter indenfor kommunegrænsen, som fortjener mere opmærksomhed, end de får. DER SÆTTES IND VED AT: Fortsat udvikle Helsingør Kommune som et populært turistmål ved at bruge vores attraktioner, fx Kronborg, Søfartsmuseet, fortællingen om Hamlet, sundtold og søfart, ferieturisme i Hornbæk og Helsingør som Nordens festlige hjørne. Markedsføre Helsingør som en attraktiv møde- og konference by. Tiltrække flere store gentagne events indenfor idræt, sundhed, kultur og turisme. Markedsføre større events i samarbejde med Visit Nordsjælland og Helsingborg på tværs af Øresund. Udvikle og markedsføre oplevelsespakker rettet mod erhvervs- og møde- og erhvervsturister. Arbejde for at indføre nye teknologiske løsninger, der kan udleveres til besøgende ved kommunens attraktioner, og som selv fortæller om stederne i kommunen på flere sprog, og hvordan de besøgende kommer derhen fx Talking Badges. SIDE 18 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK

36 DET MÅLER VI PÅ: BOSÆTNING Omdømmeanalyse af kendskabet til Helsingør Kommunes kvaliteter. MARKEDSFØRING AF ERHVERV Placering i benchmark-analyser. Øget positiv presseomtale. KULTUR OG OPLEVELSER Afledte effekter af events og begivenheder. Øget anvendelse af kommunale udearealer. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 19

37 Udgivelsesår: 2015 Du kan få yderligere oplysninger om Erhvervs- og Vækstpolitikken hos: Center for Erhverv, Politik og Organisation Stengade 59, 3000 Helsingør, T: , E:

38 Bilag: 3.1. Bilag 3: Notat - mulige kommunale forbedring ifht. Dansk Byggeris benchmarkanalyse.pdf Udvalg: Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato: 23. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

39 Notat Mulige forbedringstiltag for en bedre placering i Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed 2015

40 INDHOLD OVERORDNET RESULTAT... 2 VÆGTNING... 3 BYGGESAGSBEHANDLING... 4 SAGSBEHANDLINGSTID (#97)... 4 GEBYRSTØRRELSE (#11)... 5 OFFENTLIGGJORTE KONKRETE MÅL (#75)... 5 SKATTER OG AFGIFTER... 6 DÆKNINGSAFGIFT (#73)... 6 UDVIKLING I DÆKNINGSAFGIFT (#70)... 6 GRUNDSKYLD (#70)... 7 INDKOMSTSKAT (#50)... 7 KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF DRIFTSOPGAVER... 8 UDLICITERING PÅ DET TEKNISKE OMRÅDE (#38)... 8 UDVIKLING I UDLICITERING PÅ TEKNISKE OMRÅDER (#13)... 8 KOMMUNALE ENTREPRENØR- OG MATERIELGÅRDE (#28)... 8 ERHVERVSAFFALD... 9 TILGÆNGELIGHED OG ÅBNINGSTIDER (#90)... 9 GEBYRER (#84) ADMINISTRATIONSGEBYRER (#83) UDBUDSPOLITIK UDBUDSPOLITIK (#20) ARBEJDSGARANTIER (#38) DIALOGMØDER (#39) KÆDEANSVAR (#35) KONTROL AF KÆDEANSVAR (#32) UDDANNELSESKLAUSULER OG PARTNERSKABSAFTALER (#71) ARBEJDSMARKED OG UDDANNELSE ERHVERVSUDDANNEDE (#80) ERHVERVSFREKVENS (#48) LANGTIDSLEDIGHED (#72) NYLEDIGE I ARBEJDE (#67) KONTAKT MED VIRKSOMHEDER (#74) KOMMUNALE KENDETEGN UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGEN (#39) BNP I KOMMUNERNE (#83) KOMMUNALE INVESTERINGER (#87) BYGGETILLADELSER (#86) UDVIKLINGEN I ANTALLET AF VIRKSOMHEDER (#3) MULIGE INDSATSER TIL FORBEDRING AF HELSINGØR KOMMUNES PLACERING

41 Overordnet resultat Helsingør Kommune er samlet set placeret som nr. 84 på Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Placeringen er den samme som kommunen opnåede i Kommunernes placering kan ses herunder. Dette notat er blevet til i samarbejde mellem Center for Teknik, Miljø og Klima, Center for Job og Uddannelse, Center for Økonomi og Ejendomme samt Center for Erhverv, Politik og Organisation. Notatet her gennemgår samtlige parametre i Dansk Byggeris analyse og kommer med mulige tiltag der vil kunne give Helsingør Kommune en bedre placering i fremtidige analyser fra Dansk Byggeri. Ved siden af hver overskrift er angivet et tal i en parentes med et #. Dette tal angiver Helsingør Kommunes placering i den pågældende kategori. 2

42 Sidst i dokumentet er der en opsamling af de mulige tiltag organiseret i forhold til de enkelte hovedoverskrifter. Nogle af de foreslåede tiltag vil umiddelbart kunne implementeres med det samme, andre er allerede i gang og nogle vil kræve prioriteringer i forbindelse med budgetforhandlingerne. Vægtning Ikke alle parametre er vægtet ens i analysen. Parametre, som kommunerne ikke har direkte indflydelse på, er markeret med blå. De har halv vægt i forhold til, hvad respondenterne har angivet i en spørgeskemaundersøgelse. I spørgeskemaundersøgelsen er virksomhederne kun blevet spurgt til vægtningen af parametrene og ikke til opfattelsen af de enkelte kommuner. Skemaet herunder viser hvordan de enkelte parametre er vægtet. 3

43 Byggesagsbehandling Sagsbehandlingstid (#97) Byggesagsbehandlingstiden måles fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager ansøgningen og til der er givet en byggetilladelse. dvs. bruttosagsbehandlingstiden. Måleperioden for de byggesager der regnes på er byggesager oprettet fra marts 2009 frem til i dag, og som er afsluttet i perioden marts 2014 til marts Statistikken bygger derfor på sager fra de seneste 6 år. Da statistikken bygger på sager 6 år tilbage, som er behandlede, og blot afventer en afslutning, vil nye initiativer på området have svært ved at slå igennem på kort sigt. Den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid for Helsingør Kommune er opgjort til 122 dage, hvilket placerer kommunen i kategorien over 90 dage. Helsingør Kommune er dermed placeret i bunden. For at flytte en kategori op vil det kræve at der skæres mindst 33 dage af den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid. Helsingør kommune har p.t verserende sager. Mindst af disse, er sager som bør kunne afsluttes, såfremt der var ressourcer til det. En fokuseret indsats på afslutning af gamle sager vil i høj grad lette sagsbehandlerne på området, og dermed give mere tid til at forkorte sagsbehandlingen på nye sager. En fokuseret indsats på afslutning af gamle sager i BBR vil dog påvirke statistikken for 2016 i negativ retning. I 2017 vil disse gamle sager så være ude af systemet, hvilket vil bidrage en væsentlig forbedring af statistikken. En sådan fokuseret indsats vurderer Center for Teknik, Miljø og Klima til at koste 2 årsværk i 1 år, svarende til rundt regnet 1 mio. kr.. Indenfor eksisterende ressourcer kan følgende tiltag igangsættes: Udsendelse af påbegyndelsesrykkere på meddelte byggetilladelser med det formål at kunne lukke sagerne, såfremt tilladelserne ikke er udnyttet indenfor den lovbestemte tid på 1 år. En opstramning på procedurerne i forhold til indberetning til BBR, hvorfra statistikken trækkes. På den måde minimeres risikoen for fejldata i systemet, som kan påvirke statistikken i negativ retning. Helsingør Kommune modtager både ansøgninger der fra ansøgningstidspunktet er fuldt belyst og ansøgninger der mangler yderligere dokumentation fra ansøgeren før der kan gives en byggetilladelse. Den hidtidige procedure har været, at alle ansøgere i udgangspunktet behandles ens. Denne fremgangsmåde 4

44 betyder dog, at fuldt oplyste sager mange gange kan vente i kø efter sager der mangler yderligere dokumentation. Borgere og virksomheder venter dermed unødvendigt, hvilket også trækker statistikken i en negativ retning. Ved at oprette en fast-lane, så alle sager der er fuldt belyste og dermed kræver en meget kort sagsbehandling fra kommunens side, prioriteres først af en række byggesagsbehandlere. Dansk byggeri måler i undersøgelsen, på sager i oprettet perioden fra 2009 frem til I næste års undersøgelse vil Dansk Byggeri højst sandsynlig undersøge sager oprettet fra 2010 frem til Helsingør Kommune vil derfor med fordel kunne fokusere kræfterne på at afslutte sager oprettet i tidsrummet fra 2010 og frem efter. Sager oprettet før 2010 vil dermed få en lavere prioritering i sagsbehandlingen. Gebyrstørrelse (#11) Byggesagsgebyret opgøres i kr/time. Gebyrets størrelse i Helsingør Kommune er opgjort til 0 kr/time, hvilket giver kommunen en delt førsteplads med 21 andre kommuner. Offentliggjorte konkrete mål (#75) Målsætningerne for byggesager er i analysen opgjort til 60 dage for boliger og 50 dage for erhverv. På kommunens hjemmeside fremgår følgende tekst: Sagsbehandlingstiden er afhængig af, om du fra starten har sendt alt det nødvendige materiale til sagens afgørelse med i din ansøgning til kommunen. or enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse og tilbygninger hertil går der normalt op til 12 uger fra vi har alle de nødvendige oplysninger til du får din afgørelse. Når du anmelder en garage, carport, udhus og lignende har kommunen 2 uger til at reagere. Når du søger dispensation eller hvis kommunen skal foretage en helhedsvurdering, går der ofte længere tid, før du får din afgørelse bl.a. fordi andre myndigheder eller naboer måske skal have mulighed for at udtale sig. Vi har som mål, at 70 % af alle henvendelser skal være afgjort indenfor 4 uger, fra vi har alle de nødvendige oplysninger. I 2014 afgjorde vi 63 % af alle henvendelser indenfor 4 uger. Af ovenstående tekst fremgår dermed en forventet sagsbehandlingstid for en byggesag, og samtidig angives det besluttede forbedringsmål. Forbedringsmålet om 4 ugers sagsbehandlingstid på 70 % af sagerne er på baggrund af en politisk beslutning offentliggjort på hjemmesiden efter statistikken er offentliggjort. Denne oplysning burde bidrage til en bedre score i næste års undersøgelse. En mere præcis målformulering vil sandsynligvis også kunne bidrage til en bedre score. 5

45 Skatter og afgifter Dækningsafgift (#73) Helsingør Kommune har en dækningsafgift på 7,1 promille, hvilket placerer kommunen i den næsthøjeste kategori. En sænkning af dækningsafgiften på 0,2 promille vil flytte Helsingør Kommune en kategori op. Prisen for denne ændring anslår Center for Økonomi og Ejendomme til kr. Udvikling i dækningsafgift (#70) Dækningsafgiften er opgjort til en stigning på 1.7 promille i 2014 hvorefter den i 2015 er reduktion på 0,4 promille i

46 Grundskyld (#70) Helsingør Kommune har en grundskyldspromille på 29,3, hvilket placerer kommunen i den næst højeste kategori. En ændring på 1,4 promille fra 29,3 til 27,9 vil rykke kommunen en kategori i den positive retning. Prisen for denne ændring anslår Center for Økonomi og Ejendomme til kr. Indkomstskat (#50) Helsingør Kommune har en indkomstskat på 25,4 %, hvilket placerer kommunen i den midterste kategori. En ændring på 0,5 % fra 25,4 % til 24,9 % vil rykke kommunen en kategori i den positive retning. Prisen for denne ændring anslår Center for Økonomi og Ejendomme til kr. 7

47 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Udlicitering på det tekniske område (#38) Den Private Leverandør Indikator (PLI) angiver, hvor stor en del af kommunens driftsopgaver på de tekniske områder, der enten helt eller delvist er udliciteret. Udliciteringen kan enten være til en privat leverandør eller et selskab som kommunen enten har dannet på egen hånd, sammen med andre kommuner eller private. PLI for Helsingør Kommune lå i 2015 på 45,7 %, hvilket placerer kommunen på en plads som nr. 38. Udvikling i udlicitering på tekniske områder (#13) Helsingør Kommunes PLI er ændret fra 35,4 % i 2014 til 45,7 % i Denne udvikling giver en forbedring på 11,9 procentpoint i 2014 og 22,2 procentpoint i Dermed placeres Helsingør Kommune som nr.13. Kommunale entreprenør- og materielgårde (#28) For at sikre en så høj konkurrenceudsættelse som muligt opgør Dansk Byggeri antallet af ansatte på kommunale materielgårde pr indbyggere, der ifølge analysen skal være så lavt som muligt og dermed udgøre en indikator for konkurrenceudsættelse. Det nationale gennemsnit er 1,2 og Helsingør Kommune er i 2015 opgjort til 0,98, hvilket placerer kommunen i den bedste kategori. 8

48 Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider (#90) Denne kategori er sammensat af følgende underkategorier, som er vægtet forskelligt. Vægtningen er angivet i parentes efter de enkelte overskrifter Erhvervsvenlige åbningstider (Vægt 6) Erhvervsvenlige åbningstider ligger i tidsrummet kl Helsingør Kommunes genbrugsplads har åbent dagligt fra , hvilket placerer Helsingør Kommune i den gode midtekategori. Antal kommuner der er med i en fælles ordning om aflevering af affald på tværs af kommunegrænser (Vægt 3) Helsingør Kommune er ikke noteret som en del af et affaldsfællesskab på tværs af kommunegrænser og får dermed en bundplacering. Helsingør Kommune kunne potentielt indgå i en fælles gebyrstruktur i regi af affaldsselskabet Norfors. Dette ville betyde, at virksomhederne kunne benytte i alt 5 genbrugsplader i oplandet. Dansk Byggeris opgørelsesmetode betyder dog, at det samlede antal genbrugspladser i et fællesskab skal være mindst 6, før bundplaceringen ændres. Det er ikke muligt for Helsingør Kommune at opnå samarbejde med flere kommuner, da de resterende kommuner i regionen samarbejder i Vestforbrænding. En anden mulighed er, at der etableres en genbrugsplads i Helsingør Kommune eller indenfor en af de andre Norfors kommuner, så det samlede antal genbrugspladser der er adgang til i fællesskabet kommer op på 6. Den samlede åbningstid (Vægt 2) Denne parameter indeholder det samlede antal timer, som alle tilgængelige genbrugspladser i et fællesskab har åbent divideret med antallet af kommuner, der er med i samarbejdet. Da Helsingør Kommunes genbrugsplads ikke drives som del af et affaldsfællesskab, får kommunen en bundplacering. Etableringen af en ny genbrugsplads indenfor det eksisterende affaldsfællesskab vil rykke placeringen et niveau op. 9

49 Antal genbrugspladser der samlet set er adgang til (Vægt 1) Da Helsingør Kommunes genbrugsplads ikke drives i samarbejde med Norfors eller et større affaldsselskab ligger Helsingør Kommune helt i bund med en angivelse af kun 1 genbrugsplads. Ved at gå sammen med Nordfors om en fælles gebyrstruktur, og at der derudover etableres en genbrugsplads mere og på samme tid etablerer en genbrugsplads mere. I dag er fri adgang til genbrugspladserne over alle kommunegrænser, og på de fleste kan man betale pr. besøg. Denne mulighed bør tydeliggøres med bedre vejledning på Forsynings Helsingørs hjemmeside. Gebyrer (#84) På baggrund af nogle cases er der udregnet en vægtet gennemsnitspris for affaldsgebyret i Helsingør Kommune. Den vægtede gennemsnitsprisen for Helsingør Kommune er udregnet til kr. Gebyrsatserne har dog ikke ændret sig siden Det er derfor uklart, hvordan Dansk Byggeri er kommet frem til et andet resultat end opgørelsen for Dansk Byggeri lægger op til en betalingsmodel, hvor det både er muligt at betale pr. gang afregnet i forhold til vægt kombineret med en abonnementsordning. Helsingør Kommune har begge muligheder, men er i undersøgelsen registreret med et NEJ uden nærmere forklaring. Det vil dermed være hensigtsmæssigt at gøre bedre opmærksom på de to muligheder på Forsyning Helsingørs hjemmeside. Administrationsgebyrer (#83) Helsingør Kommune har et administrationsgebyr på 706 kr., hvilket placerer kommunen som nr. 83. Gennemsnitsprisen for kommunerne er godt 400 kr. pr år. Disse tal kan tyde på, at der kan være et misforhold mellem udgifter, og hvad virksomhederne får for deres betaling. Administrationsgebyrerne i Gribskov er fx 198 kr. og Fredensborg 495 kr. Hvis Helsingør Kommune skal rykke en kategori op vil det være nødvendigt at sænke administrationsgebyrret til 499 kr. eller derunder. Denne ændring i prissætning vil kræve, at Forsyning Helsingør effektiviserer og nedbringer deres administrationsomkostninger. 10

50 Udbudspolitik Udbudspolitik (#20) I kategorien spørges til tre forskellige faktorer. Helsingør Kommune har svaret ja til nedenstående En opdateret politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver En flerårig strategi for konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Udarbejdet information, vejledning, håndbog eller lignende om sin udbudsproces til virksomheder der er interesserede eller vil byde på kommunale udbud Dette giver sammenlagt den bedst mulige placering Arbejdsgarantier (#38) Helsingør Kommune stiller krav om garantier fra entreprenører ved beløbsstørrelser mellem kr. og kr., hvilket placerer kommunen blandt 39 andre kommuner. 15 kommuner har 1 mio. kr. som grænse og 2 stiller aldrig krav. 11

51 Dialogmøder (#39) Helsingør Kommune afholder dialogmøder om udbud mindst en gang om året, hvilket fører til en topplacering, som deles med 76 andre kommuner. Kædeansvar (#35) I undersøgelsen er det registreret, at Helsingør Kommune overvejer kædeansvar, hvilket placerer kommunen i den næstbedste kategori. I Helsingør Kommunes netop vedtagne arbejdsklausuler indgår kædeansvar med økonomisk hæftelse. Kommunen vil dermed rykke en kategori ned i næste års undersøgelse. Kontrol af kædeansvar (#32) Af uforklarlige årsager er Helsingør Kommune registreret som Ikke deltaget. Helsingør Kommune anvender stikprøvekontrol, hvilket vil sikre kommunen en stærkere placering. 12

52 Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler (#71) Helsingør Kommune er registreret som havende uddannelsesklausuler. Ved at indgå partnerskabsaftaler vil kommunen fremover få en bedre placering. 13

53 Arbejdsmarked og uddannelse Erhvervsuddannede (#80) I Helsingør Kommune har 4,5 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (15-69 år) en erhvervsuddannelse indenfor bygge og anlæg. Dertil har 25,6 % af den angivne population en erhvervsfaglig uddannelse som ikke er indenfor bygge og anlæg. Disse faktorer placerer til sammen kommunen på en plads som nr. 80. En forbedring i denne kategori kræver, at flere borgere i den arbejdsdygtige alder får en erhvervsfaglig uddannelse, gerne indenfor bygge og anlæg. Helsingør Kommune har netop indgået et samarbejde med Helsingborg stad og Erhvervsskolen Nordsjælland om fælles kurser og uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. De første kurser forventes at opstarte i efteråret 2015 på Erhvervsskolen. Kurserne har i første omgang til hensigt, at efterkomme en stor efterspørgsel på struktører og betonarbejdere. Dette samarbejde bør fortsættes, så flere erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet skabes på Campus Helsingør. De unges uddannelsesvalg bør udfordres i folkeskolen, så flere ser en positiv mulighed i en erhvervsuddannelse. Motivationen til uddannelse hos unge mellem år kan også med fordel styrkes. Dette kan fx gøres ved at kortlægge barrierer og skabe motiverende initiativer. En praksisnær kompetenceudvikling kan også nytænkes. Der er mangel på praktikpladser. En styrket indsats og en gentænkning af praktikpladser vil skabe muligheder og motivere flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse. En mulighed kunne fx være at to virksomheder deles om en praktikant eller en lærling eller at oprette en praktikpladsgaranti. Erhvervsskolen Nordsjælland ligger et godt stykke væk fra Helsingør Station og har derfor svært ved at tiltrække elever fra de tørre bysamfund langs Kystbanen. Ved enten at skabe bedre busforbindelser til Erhvervsskolen eller helt at flytte erhvervsskolen til området omkring Helsingør bykerne/station vil en barriere for mange elever blive mindre. Erhvervsskolen vil dermed kunne rekruttere elever fra et større geografisk område. 14

54 Erhvervsfrekvens (#48) Helsingør Kommune har en erhvervsfrekvens på 75,6 %, hvilket placerer kommunen i den midterste kategori. Hvis kommunen skal rykke en kategori op kræver det en stigning på 1,9 procentpoint. En indsats, hvor medarbejderne i jobcentrets ungeindsats kontinuerligt overvejer, hvilke tilbud der med fordel kan iværksættes parallelt med indbyrdes effekt og synergi (fx behandling og praktik). Denne indsats vil korte den tid ned, hvor unge udelukkende er i behandling og effekten forventes ligeledes at være forbedret. Et tilbud i samarbejde med VUC for unge med psykisk sårbarhed eller psykisk lidelse, hvor en social/socialpædagogisk indsats træner sociale færdigheder og livsstil, både i grupper og individuelt kombineres med Forberedende Voksen Undervisning (FVU) og/eller Almen Voksen Undervisning svarende til folkeskolens kl. Formålet er, at styrke de unge personligt og samtidig give dem et uddannelsesafsæt til videre ordinær uddannelse. En indsats med virksomhedspraktikker der tager højde for unges aktivitetsparates udfordringer (fx psykiske forhold, adfærd, mødestabilitet, timetal, præstation) kan på sigt højne erhvervsfrekvensen. 15

55 Langtidsledighed (#72) I Helsingør Kommune er 29,6 % af de ledige karakteriseret som værende langtidsledige. Gennemsnittet for hele landet er ca. 28 %. indsats, hvor langtidslediges erhvervskompetence bygges op. Indsatsen overfor de jobparate kontanthjælpsmodtagere er omorganiseret på baggrund af beskæftigelsesreformen og ledige får et intensiveret kontaktforløb. Borgerne får én samtale om måneden i Jobcentret indenfor de første 6. måneders ledighed. Borgere med mere end 2 års ledighed får en særlig håndholdt indsats, og anvendelse af f.eks jobrotation og virksomhedsplacering skal anvendes mere på denne målgruppe. Team Jobparate er i gang med at kortlægge og beskrive, hvilke kompetencer og udfordringer de jobparate langtidsledige har. Jobcenteret har fokus på at give medarbejderne et kompetenceløft i forhold til at holde motiverende samtaler og styrke deres kendskab til arbejdsmarkedet. Nyledige i arbejde (#67) I Helsingør Kommune er 45,7 % af nyledige i job efter 12 måneder, hvilket placerer kommunen i den næstbedste kategori som kommunen deler med 62 andre kommuner. Hvis Helsingør Kommune skal rykke en kategori op skal der opnås en stigning på 4,3 procentpoint. JU fokuserer på en fremrykket indsats med kontakt til den nyledige hurtigst muligt. Der afholdes hyppigere samtaler, der følger op på den lediges progression, og der er fokus på hurtig afklaring ift. kompetencer og eventuelt skift af branche. Med beskæftigelsesreformen er der indført månedlige samtaler det første halve år for dagpengemodtagere, men JU har også valgte at afholde månedlige samtaler det første halve år med jobparate kontanthjælpsmodtagere for at opnå positive effekter af en tæt kontakt med alle jobparate i starten af deres ledighedsforløb. 16

56 For ungegruppen har vi gode effekter med Tjek-in forløb, hvor unge mødes med jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter hver uge. Der er kontinuerligt fokus på jobsøgning, uddannelse og progression i de unges forløb. Forløbet kan udbredes til flere målgrupper, men indsatsen er medarbejder ressourcekrævende. Kontakt med virksomheder (#74) I Helsingør Kommune er jobcentret i kontakt med 34,3 % af virksomhederne i forhold til at få ledige i job. Landsgennemsnittet ligger på ca. 38 %. Hvis Helsingør Kommune skal rykke en kategori op kræves en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til kontakten til virksomheder. Center for Job og Uddannelse har fokus på at styrke samarbejdet med lokale virksomheder, og der arbejdes blandt andet med nedenstående områder Flere virksomhedsbesøg, hvor der arbejdes mere systematisk ift. brancher, kampagneområder mv. Systematisk overblik over virksomheder, og virksomheder i vækst Lokal arbejdsmarkedsovervågning, så alle medarbejdere i Jobcentret har overblik over, hvor der er jobåbninger og kommende jobåbninger Mere tværkommunalt samarbejde, hvor virksomhedskonsulenter og medarbejdere generelt arbejder mere sammen på tværs af kommunegrænser. Samarbejde omkring rekruttering af medarbejdere til bygge-og anlægsarbejder ifm. Femern Bælt-forbindelsen er et godt eksempel på et godt samarbejde. Her er Jobcenter København Tovholder. Et større kendskab til virksomheder i HH regionen for at udvikle det samarbejdspotentiale, der er på tværs af Øresund 17

57 Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen (#39) Helsingør Kommune er noteret for en prognosticeret befolkningsfremgang på 0,3 % i perioden Kommunen ligger dermed i en midt kategori. Hvis Helsingør Kommune skal rykke en kategori op skal den forventede stigning over den næste fireårs periode være 1 % eller derover. Et tillæg til kommunens vision om at tiltrække 800 flere familier kunne være at sætte tal på et mål for den overordnede befolkningsudvikling. For at opnå en stigning på 1 % frem til 2020 kræves et mål på borgere i BNP i kommunerne (#83) Helsingør Kommunes BNP er opgjort til pr indbygger, hvilket placerer kommunen i den næstlaveste kategori. Hvis Helsingør Kommune skal rykke en kategori op skal det gennemsnitlige BNP pr indbygger øges til For at BNP op kunne Helsingør Kommune arbejde for studerende for fortrinsret i en del af de almennyttige boliger kommunen har anvisningsret over og på den måde sikre, at de studerende bliver i kommunen efter endt studie. De igangværende markedsføringskampagner i forhold til at tiltrække familier og nyuddannede fra Københavnsområdet kan med fordel fortsættes. 18

58 Kommunale investeringer (#87) Helsingør Kommune er registreret til at foretage kommunale investeringer i bygge og anlæg for kr. pr indbygger. Tallet dækker over et gennemsnit for årene 2012, 2013 og Omfanget af investering placerer kommunen i den laveste kategori. For at komme en kategori op kræves kommunale investeringer i bygge og anlæg for mere end kr. pr indbygger, hvilket svarer til en stigning på 88 kr. pr år eller 4,6 %. Store kommunale investeringer i fx Skolen i Bymidten eller større renoveringsprojekter af kommunale ejendomme vil kunne ændre kommunens placering. 19

59 Byggetilladelser (#86) Helsingør Kommune har givet byggetilladelser til 174 m2 boliger pr indbygger og 40 m2 erhverv pr indbygger, hvilket placerer kommunen i den næst laveste kategori. For at kommunen kan rykke en kategori op skal der næsten gives byggetilladelse til dobbelt så mange m2. Denne kategori er i høj grad op til de private investeringer og er svær for kommunen at agere på. Dog kan kommunen sørge for at byggesagsbehandlingen fungerer så hurtigt og smidigt som muligt. Tiltagene under overskriften Byggesagsbehandling kan måske rykke denne kategori en smule. 20

60 Udviklingen i antallet af virksomheder (#3) Fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014 er der i Helsingør Kommune oprettet 1,8 virksomheder pr indbyggere i CVR-registret. Virksomheder på bagatelniveauet er luet fra. På landsplan er tallet 0,2 virksomheder pr indbyggere, hvilket placerer kommunen i toppen af den bedste kategori. For at fastholde sin position kan Helsingør Kommune styrke sin indsats for iværksættere. 21

61 Mulige indsatser til forbedring af Helsingør Kommunes placering Byggesagsbehandling Opret 2 årsværk i 1 år til at fjerne en pukkel af gamle byggesager, pris omkring 1 mio. kr. Udsend påbebyndelsesrykkere på meddelte byggetilladelser, så gamle sager kan lukkes Opstram procedurerne i forhold til indberetningen til BBR for at undgå at statistikken trækkes i negativ retning og fejldata i systemet Opret en Fast-lane for byggesager der er fuldt belyst og derfor kræver minimal sagsbehandlingstid Fokuser byggesagsbehandlingen på sager oprettet fra 2010 og frem. Skatter og afgifter Sænk dækningsafgiften med 0,2 promille fra de nuværende 7,1 til 6,9 promille. Prisen for denne ændring anslår Center for Økonomi og Ejendomme til kr. Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Fortsæt udviklingen med Nordsjællands Park og Vej Erhvervsaffald Påpeg overfor Dansk Byggeri, at opgørelsesmetoden er fejlbehæftet og ikke afspejler det reelle servicetilbud for virksomhederne. Angiv på Forsyning Helsingørs hjemmeside om, at det er muligt at aflevere erhvervsaffald på tværs af kommunegrænserne. Der kan på samme tid gøres opmærksom på åbningstiderne på de øvrige genbrugspladser i Norfors samarbejdet. Angiv på Forsyning Helsingørs hjemmeside, at gebyrer for erhvervsaffald både kan afregnes pr. gang efter vægt og som en abonnementsordning. Arbejde for at Forsyning Helsingørs administrationsomkostninger for erhvervsaffald reduceres til maksimalt 499 kr. Skab en samarbejdsaftale mellem Norfors og Vestforbrænding om en fælles gebyrstruktur. Dette vil øge antallet af tilgængelige genbrugspladser og øge den samlede åbningstid. Etabler flere genbrugspladser i affaldsfællesskabet eller Helsingør Kommune, så der samlet set er flere end 6. Udbudspolitik Drop uddannelsesklausuler i udbud indenfor bygge og anlæg. Indgå i stedet partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri. Arbejdsmarked og uddannelse Samarbejd med Erhvervsskolen Nordsjælland og Helsingborg Stad om oprettelse af flere erhvervsfaglige uddannelser indenfor bygge og anlæg placeres på deres campus i Helsingør 22

62 Indgå et tættere samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland om information om erhvervsfaglige uddannelser til folkeskolerne og ledige Udfordr de unges uddannelsesvalg i folkeskolen, så flere ser en positiv mulighed i en erhvervsuddannelse Skab flere praktikpladser, både konventionelle og nogle hvor der tages hensyn til den enkelte unges udfordringer Skab bedre trafikal forbindelse til Erhvervsskolen eller flyt skolen til nær beliggenhed til Helsingør station. Søg synergieffekter i kombination af behandling og praktik for behandlingskrævende unge Etabler en socialpædagogisk indsats med VUC for psykisk sårbare, hvor de træner sociale færdigheder sammen med skoleundervisning Opbyg de langtidslediges erhvervskompetencer Giv relevante medarbejdere i Center for Job og Uddannelse et kompetenceløft i motiverende samtaler Hold tæt kontakt med jobparate i starten af deres ledighedsforløb Hold tæt kontakt med flere virksomheder Kommunale kendetegn Indsæt et supplerende mål i kommunens Vision 2020 om at befolkningstallet i 2020 skal være steget med 1 % til borgere. Arbejd for at studerende for fortrinsret i en del af de almennyttige boliger kommunen har anvisningsret over. Fortsæt de igangværende markedsføringskampagner i forhold til bosætning. Øg de kommunale investeringer på bygge og anlægsområdet marginalt for en bedre placering. Følg anbefalingerne på byggesagsområdet. Styrk indsatsen med iværksætteri 23

63 Bilag: 3.2. Bilag 4: DI-analyse af resultat for Helsingør 2015 Udvalg: Vækstudvalget ( 17,4) Mødedato: 23. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

64 HELSINGØR SOM ERHVERVSKOMMUNE 2015/2016 Nr. 82 Helsingør Kommune tager i år et stort skridt fremad fra en plads som nr. 94 sidste år til en 82. plads i år i DI s landsdækkende undersøgelse Lokalt Erhvervsklima Det er en fremgang på 12 pladser. Den største fremgang sker i kategorien information og dialog med kommunen, hvor virksomhederne sender Helsingør 32 pladser op ad listen. Den overordnede erhvervsvenlighed bliver også vurderet betydeligt bedre end sidste år, og det samme gælder trafikforholdene på de kommunale veje og den kollektive transport. De største udfordringer for virksomhederne er at skaffe kvalificerede medarbejdere, og virksomhederne opfordrer kommunen til at opruste på det felt. Når det gælder den kommunale sagsbehandling, er der sket fremgang i virksomhedernes vurdering. Men der er stadig forbedringspotentialer. Det samme gælder vurderingen af skatter, afgifter og gebyrer, hvor Helsingør har nedsat dækningsafgiften og afskaffet gebyrerne for byggesager. Det sidste har dog resulteret i en kraftig forbedring i virksomhedernes vurdering. Bedste placering: Nr. 29 (+26 pladser ift. 2014) i Infrastruktur og transport Største fremgang: Nr. 50 (+32 pladser ift. 2014) i Information og dialog med kommunen Laveste placering: Nr. 92 i Arbejdskraft (+1 plads) og Skatter, afgifter og gebyrer (+3 pladser) Største tilbagegang: Nr. 77 (-7 pladser ift. 2014) i Kommunens velfærdsservice Udviklingen i kommunens lokale erhvervsklima ,40 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 Rangeringer (v. akse) Overordnet tilfredshed (h. akse) Figuren viser kommunens overordnede score i Lokalt Erhvervsklima over de seneste seks år. Den blå kurve (venstre akse) viser kommunens samlede rangering. Spændet går fra en plads som nr. 1 til en sidsteplads som nr. 96. Den sorte kurve (højre akse) viser virksomhedernes overordnede tilfredshed med den kommunale erhvervsvenlighed. Skalaen går fra et til fem med fem som højeste score. Om Lokalt Erhvervsklima 2015 DI har undersøgt virksomhedernes tilfredshed med det lokale erhvervsklima. På tværs af 96 kommuner har i alt virksomheder besvaret et spørgeskema, der sammenholdes med 22 statistiske parametre. I Helsingør Kommune er der indhentet svar fra 80 virksomheder. Besvarelserne repræsenterer arbejdspladser, hvilket svarer til ca. 17 pct. af de privat beskæftigede i kommunen. Se alle resultater under di.dk/le For mere information kontakt seniorchefkonsulent Jette Nøhr, DI Hovedstaden. Mail: jen@di.dk tlf