Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.

Transkript

1 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 4 Personale Uddannelse (programmer) Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo/Læge Læseadgang: Alle, Ekstern Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi. Forfatter: Dokumentansvarlig: DokumentID / Dokumentnr. Version: Claus Østergaard SLB/Mikrobiolo/SpeChef / I Niveau: Instruks Godkendt af: Claus Østergaard ) Indledning 2) Præsentation af afdelingen 3) Introduktions-reservelægens opgaver: 4) Uddannelse og læring: 5) Uddannelsesprogrammet 6) Teoretiske opgaver A-F Uddannelsesprogrammet refererer til punkterne i Kompetenceskemaer for introduktionsuddannelsen i Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi 1) Indledning Introduktionsuddannelsen består af en 12 måneders ansættelse ved en Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Sygehus Lillebælt, Vejle. Det overordnede mål med introduktionsuddannelsen er at give en bred introduktion til det Klinisk Mikrobiologiske speciale, som indbefatter såvel en høj grad af kontakt med de kliniske specialer som varetagelsen af akademiske opgaver knyttet til afdelingens laboratoriefunktioner. Introduktionsreservelægen vil under sit uddannelsesforløb skulle opnå grundlæggende praktiske og teoretiske kompetencer indenfor specialet (se nedenfor) ved en blanding af mesterlære, selvstudie og varetagelse af daglige funktioner i afdelingen. Introduktionsuddannelsen skal også bibringe introduktionsreservelægen et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere ønske om og egnethed til at vælge hoveduddannelse i Klinisk Mikrobiologi. 2) Præsentation af afdelingen Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Sygehus Lillebælt (SLB) er beliggende på Vejle Sygehus, og betjener SLBs 4 matrikler, Vejle Sygehus (VS), Kolding Sygehus (KS), Middelfart Sygehus (MS) og Give Friklinik (GF), alle praktiserende læger og speciallæger i Region Syddanmarks nord-østlige del (befolksningsunderlag ca ) samt de øvrige sygehuse i den jyske del af Region Syd med udvalgte undersøgelser. SLB har ca. 700 senge og følgende specialer er repræsenteret ved specialafdelinger el. afsnit; Alle internmedicinske specialer inkl. infektionsmedicin (KS), hæmatologi (VS) og nefrologi (KS), dertil onkologi (VS), pædiatri (KS), organkirurgi (KS og VS), ortopædkirurgi (KS og VS), karkirurgi (KS), gynækologi-obstetrik (KS), ophthalmologi (VS), otorhino-lanryngologi og kæbekirurgi (VS), plastikkirurgi (VS) og urologi (VS). Endvidere har SLB 2 intensive afdelinger (KS og VS) foruden billediagnostiske afdelinger for radiologi og nuklearmedicin. KMA placeret i Laboratoriebygningen på Vejle Sygehus, der desuden huser specialerne Patologisk Anatomi, Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi og Klinisk Genetik, og en forskningsenhed for klinisk cellebiologi. Sygehuset er undervisningssygehus for medicinske studerende ved Syddansk Universitet. KMA udfører ca prøver om året (2017). Indenfor klassisk bakteriologi (dyrkning og resistensbestemmelse) og molekylærbiologiske undersøgelser (PCR) kommer ca. 60 % fra SLB og 40 % fra primærsektoren, mens hovedparten af de serologiske undersøgelser udføres for primærsektoren. Afdelingen har en døgndækket bioanalytikervagt, som modtager akutte prøver fra hele den jyske del af Region Syddanmark. Afdelingens prøvesortiment og åbningstider fremgår af afdelingens hjemmeside. Kl. Mikrobiologi, VS Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 1 af 42

2 Afdelingen har lægebemandet telefonvagt i åbningstiden mandag til lørdag, med ca årlige journalførte kontakter (nov. 2012). Afdelingen har faste kliniske konferencer med intensiv afdeling (VS), ortopædkirurgisk afdelings alloplastik-team (VS) og Lungemedicinsk afd (VS). KMA har p.t. (januar 2018) følgende normering: En ledende overlæge som også er professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, 2 overlæger (en speciallæge i Klinisk Mikrobiologi og en vakant stilling), to afdelingslæger (en speciallæge i Klinisk Mikrobiologi og en i Infektionsmedicin), 1 hoveduddannelsesforløb (4. år), og en halv reservelægestilling. Herudover er afdelingen normeret med ca. 23 bioanalytikere (1 ledende bioanalytiker, 1 bioanalytikerundervisere), 3 hygiejnesygeplejersker, 1 IT-medarbejder (cand. IT), en molekylærbiolog og et antal bioanalytiker-studerende. KMAs lægelige hovedopgaver er: Laboratoriedrift Rådgivning i forbindelse med forebyggelse, udredning og behandling af infektioner Infektionshygiejnisk rådgivning 3) Introduktions-reservelægens opgaver: Rådgivning om udredning af infektioner herunder mikrobiologisk diagnostik. Rådgivning om rationel brug af antibiotika til behandling og forebyggelse af infektioner (antibiotika-politik). Rådgivning om tolkning af svar på mikrobiologiske undersøgelser Rådgive om infektionshygiejniske problemstillinger Støtte og vejlede bioanalytikere i den daglige produktion i laboratoriet 4) Uddannelse og læring: For at kunne varetage de daglige opgaver i Klinisk Mikrobiologi kræves viden som kandidatgraden og den kliniske uddannelse ikke forventes at give. Derfor vil introduktionsuddannelsen også indbefatte en betydelig praktisk og teoretisk oplæring som varetages ved; Formaliseret undervisning Mesterlære og løbende supervision i det daglige arbejde Teoretiske opgaver og projektarbejde Forestå undervisning af fagpersonale (læger, bioanalytikere, plejepersonale) Eksterne kurser/ fagvidenskabelige møder Desuden må det forventes at der skal investeres en del tid på selvstudie. Specialet er præget af tæt samarbejde og kort afstand mellem reservelæger og speciallæger. På baggrund af afdelingens generelle uddannelsesprogram, som tager udgangspunkt i Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi udarbejdes en individuel uddannelsesplan som specificerer ansvar og opgaver for den enkelte, ligesom der lægges en plan for kompetenceopnåelse og kompetencevurdering. Med henblik på en løbende justering og tilpasning afholdes jævnlige samtaler mellem den uddannelsessøgende og dennes hovedvejleder. Dokumentationen herfor samles i den uddannelsessøgendes portefølje. 5)Uddannelsesprogrammet Uddannelsesprogrammets kompetence-punkter 1-17 refererer til punkterne i Kompetenceskemaer for introduktionsuddannelsen i Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Laboratoriedrift (kompetence 1-8) Ad 1) Kunne håndtere mikrobiologiske prøver på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde for sig selv og andre i laboratoriet. Læringsstrategier: Gennemføre afdelingens introduktionsprogram Modtaget introduktion ved sikkerhedsansvarlig bioanalytiker og vejleder Kl. Mikrobiologi, VS Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 2 af 42

3 Selvstudie af risiko-klassifikation Orientere sig om instruks for Brucella og Bacillus på Infonet, KMA Kompetencevurdering: Gennemført introduktionsprogram Supervision af mikroskopi og udsåning af spinalvæske (1 gang) samt mikroskopi af malariapræparat (1 gang) ved erfaren bioanalytiker (Kompetence-vurdering nr. 2) Ad 2) Kunne rådgive om prøvetagning, emballering og forsendelse af almindeligt forekommende mikrobiologiske prøvetyper Læringsstrategier: Orientere sig i afdelingens prøvetagningsvejledning for klinikere Udføre dagligt arbejde med rådgivning af klinikere Selvstudie af kapitel 1 i Koneman s og kap 17 i Mandell Kompetencevurdering: Supervision af telefonisk rådgivning og efterfølgende diskussion (Kompetence-vurdering nr. 3) Ad 3) Kunne varetage vagtfunktionen med henblik på udførelse og tolkning af uopsættelige mikrobiologiske undersøgelser (vagtprøver) Læringsstrategier: Gennemføre afdelingens introduktionsprogram Modtage undervisning i mikroskopi af malariapræperater inkl. læse afdelingens instruks i infonet I vagtfunktion mikroskopere malariapræparater Deltage i afdelingens kvalitetssikringsprogram med selvstændig mikroskopi af malaria-prøver fra NEQAS Følge med erfaren bioanalytiker ved mikroskopi og udsåning af et antal (5-10) spinal/pleura/ledvæsker Under supervision af speciallæge foretage aflæsning og tolkning af dyrkning og resistensbestemmelse af sterile prøver (spinalvæske, pleuravæske, ledvæsker og vævsbiopsier) Kompetencevurdering: Godkendt gennemført introduktionsprogram Tilfredsstillende deltagelse i afdelingen eksterne QC-program (NEQAS) for malaria-mikroskopi. Supervision af konferering på bloddyrkningspladsen ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 1) Ad 4) Kende til principper i taksonomi (systematik og nomenklatur) af mikroorganismer Læringsstrategier: Tilegne sig viden der kræves for at kunne løse opgave A) og C) Gennemføre internt bakteriologi-kursus med identifikation og resistensbestemmelse af et antal isolater af i patientprøver almindeligt forekommende arter, under supervision af vejleder og bioanalytiker. Kompetencevurdering: Samtale med Vejleder om opgaverne A) og C) Godkendt gennemført internt bakteriologi-kursus Supervision af konferering på bloddyrkningspladsen ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 2) Supervision af svarkonferering ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 2) Ad 5) Kende principper for hyppigst anvendte fænotypiske metoder til identifikation af bakterier og svampe Læringsstrategier: Tilegne sig viden der kræves for at kunne løse opgave D) og E) Kl. Mikrobiologi, VS Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 3 af 42

4 Gennemføre internt bakteriologi-kursus med identifikation og resistsensbestemmelse af et antal isolater af i patientprøver almindeligt forekommende arter, under supervision af vejleder og bioanalytiker. Kompetencevurdering: Godkendt gennemført internt bakteriologi-kursus Supervision af konferering på bloddyrkningspladsen ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 2) Ad 6) Kende principper, herunder fordele og ulemper for diagnostisk udredning ved hjælp af antigen-/antistof-påvisning Læringsstrategier: Tilegne sig viden der kræves for at kunne løse opgave D) og E) Orientere sig om afdelingen analyse-sortiment herunder analyser der udføres som antigen- /antistof-påvisning. Modtaget introduktions-undervisning til molekylær diagnostik ved afdelingens molekylærbiolog Kompetencevurdering: Samtale med Vejleder om opgaverne D) og E) Supervision af svarkonferering af serologiske undersøgelser og efterfølgende diskussion (Kompetence-vurdering nr. 2) Ad 7)Kende principper for diagnostisk udredning ved hjælp af molekylærbiologiske metoder Læringsstrategier: Tilegne sig viden der kræves for at kunne løse opgave D) og E) Orientere sig om afdelingen analyse-sortiment herunder analyser der udføres som molekylærbiologiske analyser (DNA/RNA-påvisning) Modtaget introduktions-undervisning til molekylær diagnostik ved afdelingens molekylærbiolog Kompetencevurdering: Samtale med Vejleder om opgaverne D) og E) Supervision af svarkonferering af PCR-undersøgelser og efterfølgende diskussion (Kompetencevurdering nr. 2) Ad 8) Kunne vurdere og fortolke mindre komplicerede tilfælde af resistensbestemmelse af bakterier Læringsstrategier: Tilegne sig viden der kræves for at kunne løse opgave A) og F) Deltage fast i bloddyrkningskonferencer (inkl. ikke vagtdage) under supervision Modtaget supervision ved konferering af prøver (min. 1. måned), derefter selvstændig svarkonferering. Kompetencevurdering: Samtale med Vejleder om opgaverne A) og F) Supervision af konferering på bloddyrkningspladsen ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 2) Supervision af svarkonferering ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 2) Klinisk rådgivning (kompetence 9-12) Ad 9) Kunne varetage den lægelige vagtfunktion under supervision af speciallæge Læringsstrategier: Passe telefonvagten under supervision Kl. Mikrobiologi, VS Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 4 af 42

5 Feedback på notater ved ugentlige interne konferencer Kompetencevurdering: Gennemgang (audit) af vagt-rådgivning via vagtnotater (Kompetence-vurdering nr. 1) Supervision af telefonisk rådgivning og efterfølgende diskussion (Kompetence-vurdering nr. 3) Ad 10) Kunne vurdere den kliniske betydning af mikrobiologiske fund i mindre komplicerede tilfælde Læringsstrategier: Tilegne sig viden i infonets vejledning til klinikere omkring tolkning af fund Tilegne sig viden der kræves for at kunne løse opgave C) Deltage fast i bloddyrkningskonferencer (inkl. ikke vagtdage) under supervision Modtaget supervision ved konferering af prøver, derefter selvstændig svarkonferering. Udføre dagligt arbejde med rådgivning af klinikere under supervision Kompetencevurdering: Supervision af svarkonferering ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 2) Case-baseret diskussion (Kompetence-vurdering nr. 4) Ad 11) Kunne rådgive om diagnostisk udredning af hyppigt forekommende infektioner Læringsstrategier: Tilegne sig viden der kræves for at kunne løse opgave C) Deltage fast i bloddyrkningskonferencer (inkl. ikke vagtdage) under supervision Modtaget supervision ved konferering af prøver (min. 1. måned), derefter selvstændig svarkonferering. Udføre dagligt arbejde med rådgivning af klinikere under supervision Kompetencevurdering: Supervision af telefonisk rådgivning (udringning af bloddyrkningsfund) og efterfølgende diskussion (Kompetence-vurdering nr. 3) Case-baseret diskussion (Kompetence-vurdering nr. 4) Ad 12) Kunne rådgive om klinisk brug af almindeligt anvendte antimikrobielle lægemidler Læringsstrategier: Tilegne sig viden der kræves for at kunne løse opgave A-C) og F) Deltage fast i bloddyrkningskonferencer (inkl. ikke vagtdage) under supervision Modtaget supervision ved konferering af prøver (min. 1. måned), derefter selvstændig svarkonferering. Kompetencevurdering: Samtale med Vejleder om opgaverne A-C) og F) Supervision af svarkonferering ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 2) Supervision af telefonisk rådgivning (udringning af bloddyrkningsfund) og efterfølgende diskussion (Kompetence-vurdering nr. 3) Case-baseret diskussion (Kompetence-vurdering nr. 4) Infektionshygiejne (kompetence 13) Ad 13) Kunne anvende infektionshygiejniske retningslinjer til forebyggelse af spredning af mikroorganismer Læringsstrategier: Introduktion ved infektionshygiejnisk enhed m.h.p. orientering om hygiejne-organisation og dennes funktioner. Deltagelse i nogle hygiejne-møder og minimum en audit. Tilegne sig viden i Infonets hygiejne-vejledninger Gennemgå notater fra MADS med vejleder Kl. Mikrobiologi, VS Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 5 af 42

6 Kompetencevurdering: Case-baseret diskussion (Kompetence-vurdering nr. 6) Epidemiologi og folkesundhed (kompetence 14) Ad 14) Kunne anvende retningslinjer vedr. lovpligtige meldesystemer Læringsstrategier: Kende til listen over anmeldelses-pligtige infektionssygdomme og mikroorganismer. Kende til og kunne anvende de nationale vejledninger for MRSA og CPO Orientere sig om KMAs instrukser i Infonet for MRSA, Fæces-diagnostik (herunder VTEC og Shigella) og ESBL/CPE. Kompetencevurdering: Supervision af udringning af positiv MRSA ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 3) Andre (kompetence 15-17) Ad 15) Kunne indhente og videregive information, både med respekt for den sundhedsfaglige person, man kommunikerer med, og således at modtageren forstår og kan gøre brug af informationen i den kliniske beslutningsproces Læringsstrategier: Passe telefonvagten under supervision Feedback på notater ved ugentlige interne konferencer Kompetencevurdering: Supervision af udringning af positiv bloddyrkning (primær og sekundær) ved speciallæge (Kompetence-vurdering nr. 3) Ad 16) Kunne medvirke aktivt i undervisning af sundhedsfagligt personale Læringsstrategier: Deltage som underviser i afdelingens faste undervisningsprogram for bioanalytikere Deltage aktivt i afdelingens journalklub, herunder selv kunne fremlægge en videnskabelig artikel Kompetencevurdering: Direkte struktureret observation i forbindelse med afdelingsundervisning og jounal-club (Kompetence-vurdering nr. 8) Ad 17) Kunne opsøge og reflektere over ny viden og fremlægge videnskabelige data under vejledning Læringsstrategier: Deltage aktivt i afdelingens journalklub, herunder selv fremlægge en videnskabelig artikel Kompetencevurdering: Direkte struktureret observation i forbindelse med jounal-club (Kompetence-vurdering nr. 9) Endvidere skal introduktionslægen have gennemført "Kursus i Vejledning" før introduktionsuddannelsen kan godkendes. 6) Teoretiske opgaver A-F A) Have viden om genuine resistenser overfor almindelige antibiotika: Kl. Mikrobiologi, VS Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 6 af 42

7 S. aureus, KNS: Penicillin, ampicillin, mecillinam, dicloxacillin, piperacillin+tazobactam, amoxicillin+clavulansyre, cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim, meropenem, gentamicin, makrolider, clindamycin, ciprofloxacin, moxifloxacin, trimetoprim, sulfamethizol Hæmolytiske strep, Enterokokker, PNC: Penicillin, ampicillin, mecillinam, dicloxacillin, piperacillin+tazobactam, amoxicillin+clavulansyre, cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim, meropenem, gentamicin, makrolider, clindamycin, ciprofloxacin, moxifloxacin, trimetoprim, sulfamethizol E. coli, Klebsiella, Enterobacter, Proteus mirabilis og P. vulgaris, Serratia, Salmonella, Pseudomonas: Penicillin, ampicillin, mecillinam, dicloxacillin, piperacillin+tazobactam, amoxicillin+clavulansyre, cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim, meropenem, gentamicin, makrolider, clindamycin, ciprofloxacin, moxifloxacin, trimetoprim, sulfamethizol H.influenzae, Moraxella, Pasteurella: Penicillin, ampicillin, piperacillin+tazobactam, amoxicillin+clavulansyre, cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim, meropenem, makrolider, ciprofloxacin, moxifloxacin Anaerobe (Clostridier og Bacteroides): Kende stoffer med god anaerob dækning B) Angive anbefalede 1. valg og valg ved allergi ved infektion med S.aureus, Hæmolytiske strep, Enterokokker, PNC, E. coli, Klebsiella, Enterobacter, Proteus mirabilis og P. vulgaris, Serratia, Salmonella, Pseudomonas, H.influenzae, Moraxella, Pasteurella, anaerobe C) Opstille liste over almindeligste infektionsfoci for: S.aureus, Hæmolytiske strep, Enterokokker, PNC, E. coli, Klebsiella, Enterobacter/Proteus/Serratia, Salmonella, Pseudomonas, H.influenzae, Moraxella, Pasteurella, anaerobe. Og kunne rådgive om hvilke undersøgelser der kan anvendes til at afklare hver af disse foci. D) Udarbejdelse af skema i stikordsform over styrker og svagheder ved følgende analyseprincipper: direkte mik, dyrkning, PCR, serologi og antigentests. E) Opstille liste over virus, bakterier som ikke kan dyrkes rutinemæssigt men som kan påvises ved andre metoder på egen KMA (Vejle). Bør have overblik over hvad afdelingen udfører og hvordan man stiller diagnoser på disse mikroorganismer. F) Redegøre for teori og praksis omkring almindelige resistensundersøgelsesmetoder, herunder: Påvisning af følsomhed for penicillin, dicloxacillin og cefuroxim for S. aureus (og KNS) (screening og konfirmering) Påvisning af følsomhed for penicillin for Streptococcus pneumoniae (screening og konfirmering) Påvisning af ESBL, ampc, carbapenemase for Enterobacteriaceae (screening og konfirmering) Brug af beta-laktamase-undersøgelse med kromogen metode (bl.a. cefinase, nitrocefin) for H. influenzae og Moraxella Bilag: 1, Målbeskrivelsen_2017 Kl. Mikrobiologi, VS Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 7 af 42

8 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Juni 2017 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 8 af 42

9 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Redaktion Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, Klinisk Mikrobiologi Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: Juni 2017 (offentliggjort den 2. maj 2017) Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 9 af 42

10 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelserne for de lægelige specialer udarbejdes i tæt samarbejde med de videnskabelige selskaber. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi er udarbejdet i samarbejde med Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi. Evidens, Uddannelse og Beredskab Sundhedsstyrelsen Juni Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 10 af 42

11 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Overgang til ny målbeskrivelse Den generelle del Den specialespecifikke del Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Introduktionsuddannelse Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Eventuelle kurser Hoveduddannelsen Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Obligatoriske specialespecifikke kurser Obligatorisk forskningstræning Dokumentationsdel Nyttige links Generelle links Specialespecifikke links Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 11 af 42

12 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 (med senere tilføjelser) om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. De videnskabelige selskaber har en naturlig faglig interesse i at sikre, at kompetencerne i målbeskrivelserne er relevante og opdaterede, dels i forhold til den faglige udvikling i specialerne og dels baseret på den erfaring, der opnås under anvendelsen af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer i uddannelsesforløbene. Der udarbejdes adskilte målbeskrivelser for specialespecifikke introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb. 1.1 Overgang til ny målbeskrivelse Denne målbeskrivelse er gældende for alle forløb med start eller senere. Læger ansat i introduktions- eller hoveduddannelsesforløb tilrettelagt efter den tidligere målbeskrivelse fra 2014 kan efter aftale vælge at overgå til den nye målbeskrivelse. DSKM vurderer, at det er praktisk gennemførligt, at læger i introduktionsforløb med start per og læger i hoveduddannelsesforløb med start per eller senere overgår til den nye målbeskrivelse. Til gengæld vurderer DSKM, at det for læger, som er påbegyndt deres uddannelsesforløb tidligere end ovennævnte datoer, ikke er praktisk gennemførligt at overgå til den nye målbeskrivelse. En overgangsordning vurderes heller ikke praktisk mulig, da revisionen er ret gennemgribende, og nye kompetencevurderinger er indført. Der er foretaget ændringer i nogle af de specialespecifikke kursers navne, men da kursusrækken indholdsmæssigt er uændret, kan alle uddannelsessøgende i hoveduddannelsesforløb fortsætte kursusrækken uændret: Kursus i international sundhed og rejserelaterede infektionssygdomme (4 dage) svarer til tidligere Kursus i infektionssygdomme internationale aspekter (4 dage). Kursus i farmakokinetik og -dynamik (PKPD) samt resistensmekanismer (3 dage) svarer til tidligere Kursus i antimikrobiel kemoterapi farmakokinetik og dynamik (3 dage). Kursus i kliniske aspekter, diagnostik og behandling af infektionssygdomme (4 dage) svarer til tidligere Kursus i antimikrobiel kemoterapi kliniske aspekter (4 dage). Kursus i kvalitetssikring, informationsteknologi og lovgivning i klinisk mikrobiologi (3 dage) svarer til tidligere Kursus i kvalitetsudvikling, IT og lovgivning i klinisk mikrobiologi (3 dage). Kursus i bioinformatik (3 dage), Kursus i molekylærbiologi (4 dage), Kursus i klinisk virologi og serologi (3 dage), Kursus i epidemiologi (3 dage) og Kursus i infektionshygiejne (3 dage) er uændrede. 5 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 12 af 42

13 2 Den generelle del Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. 3 Den specialespecifikke del Denne del af målbeskrivelsen beskriver specialet, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske specialespecifikke kurser og forskningstræning. Denne del er udarbejdet af specialets videnskabelige selskab, som også er ansvarlig for revision i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelse. 3.1 Beskrivelse af specialet Klinisk Mikrobiologi er et tværgående, klinisk orienteret laboratoriespeciale, der betjener hospitalsafdelinger og den primære sundhedssektor med undersøgelse af patientprøver for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier, virus, svampe og parasitter. Specialet yder lægefaglig rådgivning såvel på individniveau vedrørende fortolkning af undersøgelsesresultater, antimikrobiel behandling og infektionsprofylakse som på populationsniveau vedrørende forebyggelse og behandling af infektioner. Desuden indgår specialet i samfundets overvågning og beredskab over for infektionssygdomme, antimikrobiel resistensudvikling og biologisk terrorisme. Specialet indtager også en central plads i det infektionshygiejniske arbejde både i den primære og sekundære sundhedssektor. Klinisk Mikrobiologi beskæftiger sig med den dynamiske interaktion mellem vært og mikroorganisme, og derfor er den laboratoriemæssige virksomhed afhængig af løbende information om infektionernes forløb. Kendskab til eksposition, patogenese og den enkelte patients kliniske tilstand og behandling er afgørende forudsætninger for at udføre relevante mikrobiologiske laboratorieundersøgelser og yde fyldestgørende rådgivning. Mikrobiologiske laboratorieundersøgelser omfatter 1) påvisning, identifikation og karakterisering af mikrobielle agens, 2) påvisning af smitteveje og smittekilder og 3) identificering af sygdomsspecifikke værtsreaktioner. Det daglige arbejde foretages i tæt kontakt med de kliniske specialer, inklusiv primærsektoren. Der lægges vægt på opsøgende rådgivning og udadgående funktioner i form af konferencer med andre lægelige specialer, tilsyn af patienter, telefonisk rådgivning og efteruddannelse af sundhedspersonale. Dette sker med henblik på optimal udnyttelse af specialets ressourcer og til fremme af evidensbaseret forebyggelse og behandling af infektionssygdomme samt rationel brug af antimikrobielle midler. Idet specialet har en forpligtelse til at styrke evidensgrundlaget for udredning og behandling af infektionssygdomme er der tradition for forskning og udvikling inden for følgende områder: Taksonomi, antimikrobiel resistens, mikrobiel virulens, infektionspatogenese, immunologi og infektionsepidemiologi, men også forskning i mikroorganismer som mulig årsag til eller som ko-faktor i udviklingen af kroniske sygdomme. Forbedret ætiologisk diagnostik opnås gennem udvikling af nye analysemetoder og forskning i nye og hidtil uerkendte patogener ( emerging pathogens ). Forebyggelse af infektionssygdomme styrkes gennem udvikling af vacciner. Specielt de nosokomielle infektioner kan bekæmpes gennem udbygning af viden om smittespredning og det videnskabelige grundlag for infektionshygiejniske principper. 6 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 13 af 42

14 Klinisk mikrobiologiske afdelinger tog tidligt elektronisk databehandling i anvendelse, og laboratorieinformationssystemerne og de etablerede kliniske databaser åbner mulighed for bl.a. infektionsepidemiologisk forskning særligt med henblik på risikofaktorer og prognose. I 2009 startede etablering af den danske mikrobiologidatabase (MiBa) ( 3.2 Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi består af et introduktionsuddannelsesforløb efterfulgt af et hoveduddannelsesforløb. Den erfaring, som den uddannelsessøgende har med fra den kliniske basisuddannelse eller turnusuddannelsen og fra eventuelle ansættelser i kliniske specialer, har stor værdi for uddannelsen som klinisk mikrobiolog. Det bidrager til forståelsen af den laboratoriediagnostiske cyklus og for den klinisk mikrobiologiske rådgivnings vilkår. Patient Rekvisition Diagnose og valg af terapi Prøvetagning Tolkning Prøvetransport Svarafgivelse Laboratorieanalyse Figur 1. Den laboratoriediagnostiske cyklus. Introduktionsuddannelsen er af et års varighed ved en klinisk mikrobiologisk afdeling. Formålet er at give en bred introduktion til specialet med vægt på at fremme motivation og vække interessen for specialet. Den uddannelsessøgende skal opnå en grundlæggende praktisk og teoretisk kunnen og dokumentere sin egnethed for specialet med fokus på:1) evnen til formidling, 2) evnen til at begå sig i laboratoriet og den kliniske rådgivningssituation og 3) evnen til at arbejde kritisk og systematisk. Der lægges vægt på et grundigt kendskab til prøvernes gang i laboratoriet. Den uddannelsessøgende skal opnå tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne rådgive selvstændigt om diagnostik af hyppigt forekommende infektioner, kunne tolke laboratoriesvar og sikre, at rekvirenten forstår de behandlingsmæssige og eventuelle infektionsprofylaktiske konsekvenser. Disse mål opnås til dels ved superviseret arbejde i de forskellige relevante lægefunktioner i klinisk mikrobiologiske afdelinger, derunder en formaliseret vagtfunktion under tæt supervision. Desuden lægges vægt på selvstændige studier af udvalgte dele af specialets standardværker 1 og opslagsbøger. Involvering i usædvanlige patientforløb og sjældne kliniske problemstillinger danner oplæg til litteratursøgning. De rådgivningsprincipper, som anvendes fx i forbindelse med antimikrobiel behandling, gør det naturligt at forholde sig kritisk til egne resultater og samtidigt løbende at efterprøve det foreliggende evidensgrundlag. Afhængigt af den uddannelsessøgendes baggrund, motivation og de konkrete omstændigheder indgår forskning i større eller mindre grad i introduktionsstillingen. 7 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 14 af 42

15 Hoveduddannelsesforløbet er af 4 års varighed og placeret ved mindst to klinisk mikrobiologiske afdelinger. Formålet er at den speciallægeuddannede kliniske mikrobiolog har opnået de i målbeskrivelsen beskrevne kompetencer. Målbeskrivelsen kan ikke give et fuldstændigt billede af det komplekse og dynamiske samspil, som kendetegner et tværgående klinisk laboratoriespeciale. Det er væsentligt for specialets fremtid, at speciallægen allerede under hoveduddannelsen påbegynder udviklingen af en personlig profil qua faglig kompetence, motivation og kritisk videnskabelig evne. I medfør heraf bliver den kliniske mikrobiolog en værdifuld partner for klinikerne i håndteringen af stadigt mere komplekse infektionsproblemer. Forskningsprojekter, kvalitetsudviklingsprojekter, medicinsk teknologi vurdering og deltagelse i nationale eller internationale arbejdsgrupper kan indgå som en naturlig del af denne kvalificering. Udmøntningen af specialets speciallægeuddannelse fremgår af uddannelsesprogrammerne, der er tilgængelige på de tre videreuddannelsessekretariaters hjemmesider (se kapitel 5: nyttige links), og som i detaljer beskriver de enkelte uddannelsesforløb. 1 Følgende to værker indtager en særstilling i specialet: Jorgensen JH, Pfaller MA, Carroll KC, Landry ML, Richter SS & Warnock DW (red.). Manual of Clinical Microbiology. American Society for Microbiology, Washington 2015, 11. udgave og Bennett, JE, Dolin R & Blasé MJ (red.). Mandell, Douglas, and Bennett s Principles and Practice of Infectious Diseases. Philadelphia 2014, 8. udgave. 3.3 Introduktionsuddannelse Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Kompetencevurderingsredskaber og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under uddannelse ( Disse kompetencevurderingsredskaber tager udgangspunkt i en klinisk mikrobiologs hverdagsfunktioner, hvor alle relevante lægeroller er indarbejdet og angivet. De fleste kompetencevurderingsredskaber anvendes flere gange under introduktions- og/eller hoveduddannelsen. Redskaberne kan løbende opdateres på udformning, men vil altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder. 8 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 15 af 42

16 Læringsstrategier Central læringsmetode, hvor læring og anvendelse af det lærte går hånd i hånd. Den uddannelsessøgende opnår gradvis kompetencer fra først at observere og lytte til at kunne handle selvstændig og til sidst supervisere andre. Ved de daglige afdelingsinterne konferencer er der fokus på dialog og problembaseret læring i relation til kliniske og laboratoriemæssige problemstillinger samt teori. Selvstændigt tilegnet viden Den uddannelsessøgende tager initiativ til at definere læringsmål og opnår viden ud fra litteratur så som lærebøger, videnskabelige tidsskrifter eller andre tilgængelige ressourcer. Systematisk undervisning i form af laboratoriekurser og/eller teoretisk undervisning. Undervisning udført af uddannelsessøgende Den uddannelsessøgende opnår lægefaglige og pædagogiske kompetence ved at selvstændig og systematisk gennemgår emnet og formidle viden til forskellige målgrupper ved intern eller ekstern undervisning. Kompetencevurdering For uddybning af kompetencevurderingsmetoder henvises der til Sundhedsstyrelsens rapport Kompetencevurderingsmetoder en oversigt. De for Klinisk Mikrobiologi udviklede kompetencevurderingsredskaber anvendes til en løbende formativ kompetencevurdering, hvor hovedformålet er feedback og udarbejdelse af nye læringsmål. Redskaberne er udarbejdet til brug i den parakliniske hverdag, dvs. til vurdering af den uddannelsessøgende i selve arbejdssituationen med umiddelbart efterfølgende feedback. Der anvendes følgende kompetencevurderingsmetoder: Audit (Kompetencevurdering 1) Retrospektiv metode med systematisk gennemgang af vagten vha. vagtnotater og evt. udførte laboratorieanalyser. 9 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 16 af 42

17 2,3,8,9) Direkte observation af den uddannelsessøgende i forskellige funktioner (laboratoriefunktion, telefonisk rådgivning), i undervisningssituation eller ved fremlæggelse af videnskabelige resultater. Case-baseret diskussion (Kompetencevurdering 4,6) Retrospektiv metode, hvor der tages udgangspunkt i et eller flere tilfælde, som den uddannelsessøgende har været involveret i. På grundlag af denne bliver et sygdomsbillede eller en infektionshygiejnisk problemstilling systematisk gennemgået Liste med specialets obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer lægen som minimum skal besidde ved endt uddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencevurderingsredskaberne er nærmere beskrevet i kapitel og ligger på specialets hjemmeside under uddannelse ( 10 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 17 af 42

18 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) Laboratoriedrift 1 Kunne håndtere mikrobiologiske prøver på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde for sig selv og andre i laboratoriet 2 Kunne rådgive om prøvetagning, emballering og forsendelse af almindeligt forekommende mikrobiologiske prøvetyper 3 Kunne varetage vagtfunktionen med henblik på udførelse og tolkning af uopsættelige mikrobiologiske undersøgelser (vagtprøver) Kunne arbejde i overensstemmelse med lokale sikkerhedsforskrifter i omgangen med patientprøver, opformerede mikroorganismer (kulturer) og laboratorieutensilier Kende til forskelle i arbejdsgange i laboratoriet i forhold til klassifikation af mikroorganismer i risikogrupper 1-4 Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig, sundhedsfremmer, professionel Ud fra viden om hyppigst anvendte transportmedier og ud fra afdelingens brugerhåndbog/prøvevejledning kunne anvise metoder til opnåelse, opbevaring og forsendelse af repræsentativt prøvemateriale til diagnostik af relevante mikroorganismer Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig, kommunikator, samarbejder Kunne supervisere udførelse og tolke resultater af akutte mikrobiologiske prøver, fx mikroskopi af ufarvede præparater (fasekontrast), Gram-, methylenblåt farvede præparater, samt Giemsa-farvede blodudstrygningspræparater med henblik på malariaparasitter Kunne redegøre for udsåning og inkubation af mikrobiologiske prøver i overensstemmelse med afdelingsinstruks og vejledt af eventuelle fund ved mikroskopi Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig Læringsstrategi(er), anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Attesteret introduktionsprogram Nr. 2) Audit (Kompetencevurdering Nr. 1) Nr. 3) Godkendt introduktionsprogram Audit (Kompetencevurdering Nr. 1) 4 Kende til principper i taksonomi (systematik og nomenklatur) af mikroorganismer --- Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig Selvstændigt tilegnet viden Nr. 2) Vejledersamtale 11 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 18 af 42

19 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) 5 Kende principper for hyppigst anvendte fænotypiske metoder til identifikation af bakterier og svampe 6 Kende principper, herunder fordele og ulemper for diagnostisk udredning ved hjælp af antigen-/antistof-påvisning 7 Kende principper for diagnostisk udredning ved hjælp af molekylærbiologiske metoder 8 Kunne vurdere og fortolke mindre komplicerede tilfælde af resistensbestemmelse af bakterier Klinisk rådgivning 9 Kunne varetage den lægelige vagtfunktion under supervision af speciallæge Kende principper for samt fordele og ulemper ved mikroskopi og dyrkning Kende hyppigst anvendte metoder til fænotypisk identifikation, herunder masse-spektrometri Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig --- Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig Kende til almene principper for, samt fordele og ulemper ved, PCR analyser til påvisning af mikroorganismer Kende til principper i sekventering og sammenligning af sekvenser Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig Kunne beskrive resistensbestemmelse med disk diffusionsmetode og kende til relevante brydepunktstabeller (fx EUCAST) Kende til principper, fordele og ulemper af hyppigst anvendte fænotypiske og genotypiske resistensbestemmelsesmetoder Kunne tolke resultatet af resistensundersøgelsen i relation til art og klinisk anvendte stoffer for de hyppigst forekommende bakterier Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig Kunne foreslå empirisk antimikrobiel og evt. anden akut behandling af akutte, livstruende infektionssygdomme ud fra kendskab til de vigtigste mikrobielle årsager Have overblik over vagtens opgaver og kunne prioritere tid og ressourcer Kende egne begrænsninger og søge hjælp ved behov Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig, kommunikator, 12 Læringsstrategi(er), anbefaling Selvstændigt tilegnet viden Selvstændigt tilegnet viden Selvstændigt tilegnet viden Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Nr. 2) Nr. 2) Nr. 2) Nr. 2) Audit (Kompetencevurdering Nr. 1) Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 19 af 42

20 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) samarbejder, leder / administrator / organisator, sund- 10 Kunne vurdere den kliniske betydning af mikrobiologiske fund i mindre komplicerede tilfælde 11 Kunne rådgive om diagnostisk udredning af hyppigt forekommende infektioner 12 Kunne rådgive om klinisk brug af almindeligt anvendte antimikrobielle lægemidler hedsfremmer, professionel Kunne redegøre for funds patogene potentiale, herunder kunne gruppere fundet til én af efterfølgende kategorier: forurening i forbindelse med prøvetagning eller laboratoriehåndtering, normalflora, kolonisation/ asymptomatisk infektion og klinisk infektion Fx. monokultur i præsterile prøver, blandingskultur indeholdende tarmbakterier i sårpodninger, samtidigt fund af luftvejspatogene bakterier og virus i luftvejsprøvemateriale Kende til hyppige funds associationer til fokus, og anvende denne viden i rådgivning om fokusudredning Fx. S. aureus eller E. coli i bloddyrkning Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig, kommunikator, samarbejder Kunne anvise diagnostik af hyppigt forekommende infektioner ud fra symptombillede og ekspositioner, inkl. rejseanamnese. Kunne redegøre for vigtigheden af diagnostisk udredning som led i rationel anvendelse af antimikrobielle lægemidler Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig, kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer For antimikrobielle lægemidler som anvendes til empirisk behandling af de mest betydende infektionsentiteter, herunder sepsis, urinvejsinfektioner, luftvejsinfektioner og meningitis Kende virkningsmekanisme og -spektrum Kende vigtigste administrationsmåder, interaktioner, bivirkninger, kontraindikationer samt allergi Kende vigtigste indikationer og evt. forskelle i administrationsveje og dosering afhængig af sygdomsentitet 13 Læringsstrategi(er), anbefaling Selvstændigt tilegnet viden Selvstændigt tilegnet viden Selvstændigt tilegnet viden Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Nr. 2, 3) Case-baseret diskussion (Kompetencevurdering Nr. 4) Nr. 3) Case-baseret diskussion (Kompetencevurdering Nr. 4) Nr. 3) Case-baseret diskussion (Kompetencevurdering Nr. 4) Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 20 af 42

21 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) Infektionshygiejne 13 Kunne anvende infektionshygiejniske retningslinjer til forebyggelse af spredning af mikroorganismer Epidemiologi og folkesundhed 14 Kunne anvende retningslinjer vedr. lovpligtige meldesystemer Andre 15 Kunne indhente og videregive information, både med respekt for den sundhedsfaglige person, man kommunikerer med, og således at modtageren forstår og kan gøre brug af informationen i den kliniske beslutningsproces Kunne anvende principper for rationel anvendelse af antimikrobielle lægemidler Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig, kommunikator, samarbejder, professionel Kende principper i generelle infektionshygiejniske retningslinjer Ud fra lokale eller nationale hygiejneretningslinjer kunne anvise isolationsforanstaltninger og andre tiltag for patienter, der er relevant eksponeret eller er mistænkt for eller har fået påvist særligt smitsomme eller resistente mikroorganismer Kunne samarbejde og kommunikere relevant og respektfuld med andre relevante faggrupper, så som hygiejnesygeplejersker og klinisk personale Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig, kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer Kende til klinisk anmeldelsespligt og laboratoriemeldesystemet Under supervision kunne rådgive om klinisk anmeldelsespligt Roller: Medicinsk ekspert / lægefaglig, kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer Kunne indsamle informationer om kliniske problemstillinger fra forskellige personalegrupper i sundhedsvæsenet, resumere og videregive disse fx ved intern konference Under supervision kunne informere om analyseresultater, således at de forstås korrekt i den kliniske sammenhæng Kunne sikre patientidentifikation ved telefonisk kom- 14 Læringsstrategi(er), anbefaling Selvstændigt tilegnet viden Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Case-baseret diskussion (Kompetencevurdering Nr. 6) Nr. 2, 3) Vejledersamtale Nr. 3) Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 21 af 42

22 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) munikation Roller: Kommunikator, samarbejder, professionel Læringsstrategi(er), anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) 16 Kunne medvirke aktivt i undervisning af sundhedsfagligt personale 17 Kunne opsøge og reflektere over ny viden og fremlægge videnskabelige data under vejledning Kunne formidle teoretisk og praktisk viden i en undervisningssituation under hensyntagen til målgruppens behov Roller: Kommunikator, samarbejder, professionel Kunne anvende artikler og lærebøger til selvstændigt at søge ny viden Kunne reflektere og udvise kritisk sans og evne til at bearbejde ny viden Kunne resumere en videnskabelig artikel og relatere den til klinisk praksis Roller: Akademiker / forsker og underviser, professionel Undervisning udført af uddannelsessøgende Undervisning udført af uddannelsessøgende Nr. 8) Nr. 9) 15 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 22 af 42

23 3.3.4 Eventuelle kurser Der er ingen kurser udover de obligatoriske generelle kurser. 3.4 Hoveduddannelsen Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Kompetencevurderingsredskaber og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under uddannelse ( Disse kompetencevurderingsredskaber tager udgangspunkt i en klinisk mikrobiologs hverdagsfunktioner, hvor alle relevante lægeroller er indarbejdet og angivet. De fleste kompetencevurderingsredskaber anvendes flere gange under introduktions- og/eller hoveduddannelsen. Redskaberne kan løbende opdateres på udformning, men vil altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder. Læringsstrategier Central læringsmetode, hvor læring og anvendelse af det lærte går hånd i hånd. Den uddannelsessøgende opnår gradvis kompetencer fra først at observere og lytte til at kunne handle selvstændig og til sidst supervisere andre. Ved de daglige afdelingsinterne konferencer er der fokus på dialog og problembaseret læring i relation til kliniske og laboratoriemæssige problemstillinger samt teori. Deltagelse i eksterne kliniske konferencer Ved de eksterne kliniske konferencer oplæres den uddannelsessøgende under supervision med feedback til selvstændigt at varetage konferencerne. Udover lægerollen medicinsk ekspert / lægefaglig trænes rollerne som kommunikator, samarbejder og professionel. 16 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 23 af 42

24 Selvstændigt tilegnet viden Den uddannelsessøgende tager initiativ til at definere læringsmål og opnår viden ud fra litteratur så som lærebøger, videnskabelige tidsskrifter eller andre tilgængelige ressourcer. Systematisk undervisning i form af laboratoriekurser og/eller teoretisk undervisning. Obligatoriske specialespecifikke kurser For en del kompetencers vedkommende erhverves de til dels eller hovedsageligt ved forberedelse og deltagelse i specialespecifikke kurser, herunder emner, der ikke nødvendigvis så let dækkes lokalt. Specialespecifikke kurser sigter foruden rent faglige mål på at fremme en fælles holdning og etik. Undervisning udført af uddannelsessøgende Den uddannelsessøgende opnår lægefaglige og pædagogiske kompetence ved at selvstændig og systematisk gennemgår emnet og formidle viden til forskellige målgrupper ved intern eller ekstern undervisning. Projekter og forskning Anvendes fx når den uddannelsessøgende inddrages i opsætning af nye analysemetoder og/eller justering af eksisterende analysemetoder under supervision. I forskningsprojekter trænes formulering af en problemstilling, studiedesign, dataindsamling og præsentation af resultat. Klinisk ophold Dækker både ansættelse på infektionsmedicinske afdelinger og andre kliniske afdelinger, fokuserede ophold samt valgfrie kliniske ophold. Kompetencevurdering For uddybning af kompetencevurderingsmetoder henvises der til Sundhedsstyrelsens rapport Kompetencevurderingsmetoder en oversigt'. De for Klinisk Mikrobiologi udviklede kompetencevurderingsredskaber anvendes til en løbende formativ kompetencevurdering, hvor hovedformålet er feedback og udarbejdelse af nye læringsmål. Redskaberne er udarbejdet til brug i den parakliniske hverdag, dvs. til vurdering af den uddannelsessøgende i selve arbejdssituationen med umiddelbart efterfølgende feedback. 17 Bilag "Målbeskrivelsen_2017" til Kl. Mikrobiologi, VS - Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi.,ver.2.2, DokID: Side 24 af 42